Almene bestemmelser 3


Almene bestemmelser 3

§ 1 Skal- og bør - bestemmelser 3

§ 2 Adgang 3

§ 3 Prøvebekendtgørelse 3

§ 4 Tilmelding 4

§ 5 Prøveledelse/prøveorganisation 4

§ 6 Prøvedommere 5

§ 7 Indstilling af prøvehunde 5

§ 8 Prøveforløbet 6

§ 9 Bedømmelsessystem 6

§ 10 At trække sig ud 6

§ 11 Præmieindplacering 7

§ 12 Prøvebevis og stamtavle 7

§ 13 Aflæggelse af beretning 7

§ 14 Ordens- og sikkerhedsforskrifter 8

§ 15 Indsigelser 8

§ 16 Prøvearter og –adgang 9

§ 17 Eksteriørbedømmelse 10

UNGHUNDEPRØVE (JP) 13

§ 18 Alment 13

§ 19 PRØVEFAG (DISCIPLINER) OG POINTSYSTEM FOR JP 14

§ 21 Næse 15

§ 22 Hals på harefod 15

§ 23 Løs hals 16

§ 24 Sporvilje 17

§ 25 Sporsikkerhed 18

§ 26 Sporfasthed 18

§ 27 Støveranlæg 19

§ 28 Vandglæde 19

§ 29 Førighed og lydighed 19

§ 30 Skudfasthed 20

§ 31 Alment 23

§ 32 PRØVEFAG OG POINTSYSTEM VED EP 24

§ 33 PRØVEFAG OG POINTSYSTEM VED EPB 25

§ 34 Støvearbejde i skov 25

§ 35 Skudfasthed i skov 26

§ 36 Skudfasthed i vand 26

§ 37 Apportsøg i bevokset vandområde 27

§ 38 Apportering af fjervildt 27

§ 39 Apportering af hårvildt 27

§ 40 Apport af and fra dybt vand 27

§ 41 Lydighed 28

§ 42 Arbejde på svømmespor 28

§ 43 Schweissarbejde 28

§ 44 Næse, Hals, Sporvilje, Sporsikkerhed, Sporfasthed 29

§ 45 Alment 29

§ 46 PRØVEDISCIPLINER OG POINTSYSTEM FOR GP 30

§ 47 Støvearbejde/ Vildtfinding 31

§ 48 Apport på slæb- Alment 31

§ 49 Apport af fjervildt 32

§ 50 Apport af hare 32

§ 51 APPORT AF RÆV ( VALGFAG) 33

§ 52 Schweissarbejde – remarbejde 33

§ 53 TOTVERBELLEN 34

§ 54 Rapportering 35

§ 55 Skudfasthed/vand 35

§ 56 Apportering bevokset vandområde 35

§ 57 Apport af and fra dybt vand 35

§ 58 Arbejde på svømmespor 35

§ 59 Søg uden and i bevokset vandområde 35

§ 60 KORT SØG 36

§ 61 Ro i skuddet 36

§ 62 Apportsikkerhed 36

§ 63 Lineførlighed 37

§ 64 Følge fri ved fod 37

§ 65 Aflægning 37

§ 66 Ro på post 38

§ 67 LYDIGHED VED KLOVBÆRENDE VILDT 38

§ 68 Almindelig lydighed 38

§ 69 Arbejdsglæde 39

§ 70 Alment 39

§ 71 VERIFIÆRING AF HÅRDHED ( SKARPHED) 39

§ 72 Verifiæring af præsentation på naturlig schweissfod 39

§ 73 Verifiæring af evner til lange drev 40

§ 74 Verifiæring af præsentationer på vildsvin 41

§ 75 ALMENT ( SÆRPRØVER ) 42

§ 76 Forbundsprøver 42

§ 77 PRØVE EFTER SKUDDET ( PNS ) 43

§ 78 VINDERTITEL ( PRØVEVINDERE ( PSG ) 44

§ 79 TYSK WACHTELHUND VINDER ( DW – SG ) 45

§ 80 Præstationstegn og foreningsmedaljer ( VDW´s præsttionstegn ) 45

§ 81 Vindertitel 46

§ 82 Præstationstegn ved forbunds – særprøver 46

§ 83 INDFØRING I DGSTB 46

§ 84 Tildeling af foreningsmedaljer 46

§ 85 Alment 46

§ 86 Berettigelse til uddannelse af dommeraspiranter 47

§ 87 Adgangskriterier 47

§ 88 Udnævnelse og registring af dommeraspiranter 47

§ 89 Uddannelse 48

§ 90 Udnævnelse af forbundsdommere 49

§ 91 Procedure for indsigelser 49

§ 92 Forbundsschweissdommer 49

§ 93 Forbundsdommer 50


Almene bestemmelser


§ 1 Skal- og bør - bestemmelser


Prøveanordningerne indeholder skal- og bør - bestemmelser. Skal-krav må følges ubetinget og i alle enkeltheder. Bør - krav kan der i undtagelsestilfælde afviges fra.


§ 2 Adgang


2.1: Adgang til prøverne har kun tyske wachtelhunde (DW), som er indført i stambog hos Verein für Deutsche Wachtelhunde (VDW) eller en af Föderation Cynologique International (FCI) anerkendt stambog hos en udenlandsk opdrætsforening for tysk Wachtelhund.


2.2: Ved unghunde-, egnetheds- og brugsprøver tillades kun ét gentagelsesforsøg. Bestemmelserne for prøveregler ”Vand” (alm. del) skal overholdes.


2.3: Hundeførere skal fremvise gyldigt jagttegn. Prøvelederen kan kun undtagelsesvist afvige herfra, såfremt det af opdrætsmæssige eller jagtlige grunde er nødvendigt. I så fald skal der for hunden dokumenteres ansvarsforsikring.


2.4: Antallet af deltagende hunde kan af den arrangerende landsgruppe begrænses ved prøvebekendtgørelsen.


2.5: Hunde med smitsomme sygdomme må under ingen omstændigheder deltage.

Andre bestående sygdomme eller tæver i løbetid skal af hundeføreren før prøven anmeldes til prøvelederen. Denne træffer så afgørelse vedrørende deltagelse.


§ 3 Prøvebekendtgørelse


3.1: Prøver skal af den arrangerende landsgruppe bekendtgøres mindst 1 måned før afholdelse i foreningsbladet eller ved rundskrivelser til alle gruppens medlemmer og meddelelse til foreningens prøveansvarlige. I begrundede særtilfælde kan foreningsprøvelederen også godkende kortere


prøvebekendtgørelsesfrist. Bekendtgørelsen bør også fremkomme i den almindelige jagtpresse.


3.2: Bekendtgørelsen skal indeholde prøvetidspunkt, kontoradresse for prøven, tilmeldingsgebyr og sidste tilmeldingsdato.


3.3: Prøven skal principielt afholdes på en eller i nødsfald flere på hinanden følgende dage uden mellemrum. Undtagelsesvis kan en prøve afvikles i to dele. De to dele må ikke ligge mere end 14 dage fra hinanden. Undtagelser skal af prøvelederen meldes og begrundes til den prøveansvarlige.


§ 4 Tilmelding


4.1: Tilmeldinger er kun gyldige efter indsendelse af:


− den fuldstændigt udfyldte tilmeldingsformular, en aktuel kopi af stamtavle samt dokumentation for indbetaling af tilmeldingsgebyr eller en check til prøvekontoret


Ved indmeldelse bliver prøvereglerne anerkendt. Ved for sen tilmelding har man intet krav på deltagelse. Godkendes tilmeldingen alligevel kan prøveledelsen fordoble tilmeldingsgebyret. For ikke-medlemmer kan fastsættes et forhøjet tilmeldingsgebyr.


4.2: Underskriveren af tilmeldingen hæfter for rigtighed og fuldstændighed af samme. Bevidst urigtige angivelser medfører udelukkelse fra prøven henholdsvis ugyldighed af denne samt tab af tilmeldingsgebyr. Yderligere forholdsregler af foreningsdisciplinær eller strafferetslig art forbeholdes.

Prøveadministrationen kan under henvisning til årsagen afvise en tilmelding.


4.3: Udebliver en hund fra prøven eller falder den fra før prøven er forbi, tilfalder tilmeldingsgebyret den arrangerende landsgruppe.


4.4: Original stamtavle, gyldigt vaccinationskort, evt. ansvarsforsikringspolice samt medlemskort til VDW skal før prøven forevises prøvelederen. I modsat fald bortfalder retten til prøvedeltagelse.


§ 5 Prøveledelse/prøveorganisation


5.1: Formanden for den arrangerende landsgruppe udpeger sammen med den prøveansvarlige forud for hver prøve en prøveleder og sammen med denne prøvedommerne.


5.2: Den prøveansvarlige overvåger, at bestemmelserne vedrørende prøven overholdes. Prøveberetningen skal principielt forelægges ham/hende.


5.3: Prøvelederen skal være anerkendt prøvedommer i VDW. Han er ansvarlig for den korrekte gennemførelse af prøven i overensstemmelse med prøveregelsættet, for udarbejdelse af prøveberetningen og dennes fremsendelse til landsgruppens prøveansvarlige.


5.4: Forud for hver prøve bør prøvelederen afholde et dommermøde.


§ 6 Prøvedommere


6.1: Virksomheden som prøvedommer forpligter til objektivitet og til overholdelse af prøvevedtægterne. Disse sætter grænserne for dommernes vurderingsspillerum.


6.2: Inddelingen af dommerne i dommergrupper og udpegning af dommerformænd påhviler prøvelederen i samarbejde med formanden og den prøveansvarlige i landsgruppen. Dømmer en dommergruppe gennem alle discipliner, må der ikke tildeles den mere end 6 hunde.


6.3: I hver dommergruppe bør indgå 3 og skal mindst indgå 2 prøvedommere fra VDW. En af dem fungerer som dommerformand. Denne er ansvarlig for den korrekte gennemførelse af prøven indenfor sin gruppe og afgør ved stemmelighed blandt dommerne bedømmelsen. Dommerformanden er alene talsmand for gruppen.


6.4: Som andre dommere i en dommergruppe kan indgå forbundsdommere fra medlemsforeninger i jagtbrugshundeforbundet og dommere fra søsterforeninger til VDW.


6.5: Dommeraspiranter bliver efter aftale med dommerformanden tildelt dommergrupperne af prøvelederen.


§ 7 Indstilling af prøvehunde


7.1: Prøveadministrationen opstiller en deltagerliste, som før prøvens begyndelse uddeles til prøvedommerne og hundeførerne.


7.2: Prøvedommerne må ikke bedømme hunde, som de enten er ejer af, dressør af, opdrætter af eller ejer til et af de to forældredyr. Hunde af samme kuld bør så vidt muligt bedømmes i forskellige grupper.


7.3: Er prøvelederen, dommerne og dommeraspiranterne i funktion ved en prøve, må de ikke på samme prøve føre nogen hund.


7.4: Inddelingen af hunde i grupper påhviler prøvelederen.


§ 8 Prøveforløbet


8.1: Før prøvens begyndelse skal dommerne kontrollere hundenes identitet.


8.2: Rækkefølgen af disciplinerne fastsættes af prøvelederen i samråd med dommerformanden.


8.3: Hver hund prøves enkeltvis i disciplinerne. En hund må kun kaldes frem til prøve, når den foregående prøvehund efter afsluttet arbejde skulle kunne være taget op, eller når det er konstateret, at den nye hund ikke bliver generet i sit arbejde.


8.4: Hunde som gør sig selvstændige og udebliver så længe, at de forsømmer udkaldet til andre discipliner kan udelukkes fra videre prøve.


§ 9 Bedømmelsessystem


9.1: Hver hund bedømmes i hvert enkelt prøvefag med følgende karakterer:


Karakter

Prædikat

9

Fremragende (tildeles kun for næse og sporvillighed)

7 og 8

Meget godt

5 og 6

Godt

2, 3 og 4

Tilstrækkeligt

1

Mangelfuldt

-

Ikke prøvet


9.2: Ved multiplikation af fagkarakter med den tilhørende fagnote opnås pointtallet i det enkelte prøvefag (disciplin). Summen af disse giver det samlede pointtal.


9.3: Så snart dommergruppen har afsluttet bedømmelsen i et prøvefag, skal dommerformanden eller en af ham udpeget dommer meddele og forklare de tildelte karakterer overfor hundeførerne (åben bedømmelse).


§ 10 At trække sig ud


10.1: Føreren kan til enhver tid trække sig ud af prøven under angivelse af en årsag. Årsagen til tilbagetrækning skal bemærkes i prøveberetningen.

Karaktererne for de af hunden allerede udviste præstationer fastholdes i prøvebevis, prøveberetning og stamtavle. Hunden gælder i dette fag som prøvet.


10.2: Ved tilbagetrækning efter tilskyndelse fra dommerne på grund af tydelig sygdom eller skade under prøven gælder hunden som ikke-prøvet (§ 2.2 bliver altså ikke berørt).


10.3: Er det samlede prøveresultat allerede fastslået er en tilbagetrækning ikke mere mulig.


§ 11 Præmieindplacering


11.1: I henhold til de ved de enkelte discipliner fastsatte krav fastsættes præmieindplaceringer.

11.2: Opnår flere hunde samme placering bliver de anført i rækkefølge efter det samlede pointresultat. Ved samme pointtal placeres den yngre foran den ældre. Ved samme alder rangerer hunden med det højeste stambogsnummer først.


§ 12 Prøvebevis og stamtavle


12.1: Efter prøvens afslutning skal prøvelederen bekendtgøre og for hver hund udlevere et af samtlige dommere underskrevet prøvebevis.


12.2: Prøveresultatet skal i hvert tilfælde indføres i hundens stambog og denne tilbageleveres til hundeføreren.


§ 13 Aflæggelse af beretning


13.1: Hver dommergruppe skal om prøveforløbet i deres gruppe udarbejde en skriftlig beretning, som indeholder alle for hundens bedømmelse vigtige opgivelser. For rigtigheden er dommerformanden ansvarlig.


13.2: Prøvelederen sammenfatter dommerformændenes gruppeindberetninger til en prøveberetning. Denne skal sammen med prøvebeviserne indenfor 8 uger efter prøven tilsendes foreningens prøveansvarlige af landsgruppens prøveansvarlige.


13.3: For forsinket, i særdeleshed ved først efter opfordring forelagt dommerberetning, fastsættes der for landsgruppen en merudgift som bøde. Bødens størrelse fastsættes af foreningsformandskabet. Dommerformænd eller prøveleder, hvis beretninger flere gange indgår for sent, forsynder sig groft mod prøveregulativet.


13.4. Den prøveansvarlige for VDW kontrollerer indberetningerne og sender dem videre til stambogskontoret til indførelse, til den opdrætsansvarlige til videre foranstaltning og til foreningsbladet til offentliggørelse.


13.5: Uafhængigt af denne procedure for foreningens interne beretningsaflæggelse bør prøvelederen umiddelbart efter prøven tilsende den almindelige jagtpresse en kort beretning om prøvens forløb.


§ 14 Ordens- og sikkerhedsforskrifter


14.1: Prøvedommere, hundeførere og andre involverede deltager i prøven på eget ansvar og for egen risiko. Arrangøren afstår enhver hæftelse.


14.2: Alle prøvedeltagere skal følge prøvelederens og prøvedommernes anvisninger. Deltagere som hindrer en prøvedommer i udførelsen af sit hverv eller overtræder dyreværnsretlige bestemmelser kan af prøvelederen udelukkes fra videre deltagelse.


14.3: Hundeførere eller andre bemyndigede personer må kun skyde efter anvisning fra prøvedommerne. Hundeførere uden gyldigt jagttegn skal udpege en jagttegnsindehaver blandt deltagerne. Denne overtager brugen af våben.


14.4: For omgangen med våben gælder de almene sikkerhedsregler ved selskabsjagter.


14.5: Alle ikke fremkaldte hunde skal holdes i snor. Prøvedommere må ikke føre hunde med sig under prøven.


§ 15 Indsigelser


I meningsmæssig overensstemmelse med jagtbrugshundeforeningens indsigelsesvedtægter gælder følgende bestemmelser:


15.1: Indsigelsesret har alene hundeførerne.


15.2: Indsigelser kan omfatte fejl og fejltagelser hos arrangør, prøveleder, prøvedommer og hjælpere ved forberedelse og gennemførelse af prøven.


15.3: Indsigelsesfristen ender en halv time efter, at klageren har fået kendskab til indsigelsens årsag.


15.4: Indsigelsen skal fremsættes skriftligt (i enkleste form) under angivelse af grunden til denne for prøvelederen eller prøvedommerformanden. Samtidig erlægges et indsigelsesgebyr i størrelse med det for nærværende prøve fastsatte tilmeldingsgebyr. Dette gebyr bliver tilbagebetalt, hvis klagen tages til følge. I modsat fald tilfalder gebyret den arrangerende landsgruppe.


15.5: Afgørelse vedrørende indsigelsen træffes af en voldgiftsret. Voldgiftsretten sammensættes af en formand og to bisiddere fra VDW´s dommerkreds. Disse må ikke tilhøre den pågældende dommergruppe.


15.6: Klageren og den arrangerende landsgruppe udpeger hver en bisidder fra de pågældende dommeres VDW-kreds. Disse to udpeger en formand. Lykkes det ikke bliver retsformanden udnævnt af formanden for den arrangerende landsgruppe.


15.7: Bisidderne skal ikke betragte sig som advokat for en part. De skal ligesom formanden efter parternes forklaring og prøvelse af sagens omstændigheder træffe dens afgørelse i henhold til bestemmelserne i prøveforordningen.


15.8: Hvis sagen ikke afgøres i mindelighed kan afgørelsen blive:

a) Afvisning af klagen

b) Rettelse af bedømmelse ved vurderingsmisbrug

c) Gentagelse af prøven ved ikke-overholdelse af det saglige indhold i prøvevedtægterne. Efterprøve må ikke finde sted med de samme dommere, hvis afgørelse blev anfægtet.


15.9: Voldgiftsrettens dom er inappellabel.


15.10: Formanden udfærdiger en beretning, som skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Denne beretning indsendes af den arrangerende landsgruppe til foreningens formand.


§ 16 Prøvearter og –adgang


16.1: Ved unghundeprøven (JP) prøves hunde indtil udgangen af deres 18. levemåned.


16.2: Egnethedsprøven kan gennemføres med harespor (EP) eller uden harespor (egnethed/brugbarhed = EPB). Hunde som skal prøves ved en EPB skal i disciplinerne næse, hals på harefod og sporvilje mindst en gang have opnået ”tilstrækkeligt” eller mere.


16.3: Til brugsprøven (GP) skal den fuldt uddannede skovbrugshund demonstrere sit opnåede præstationsniveau gennem indgående afretning og bestandig præstationsfremmende føring. Til GP har kun hunde adgang, som i disciplinerne næse, hals på harefod og sporvilje mindst en gang har opnået ”tilstrækkeligt” eller mere. EP og GP giver lejlighed til at demonstrere jagtlig brugbarhed efter de foreskrevne landsbestemmelser.


16.4: Præstationsvisning i praktisk jagtudøvelse og Særprøver.


a) I henhold til bestemmelserne i prøvevedtægterne fra VDW kræves:

− Demonstration af skarphed

− Demonstration af reaktion på naturlig schweissfært

− Demonstration af langt søg

− Demonstration af reaktion på vildsvin

− Prøve efter skuddet


b) I prøveanordningen for jagtbrugshundeforbundet kræves:

− Forbundsschweissprøve

− Apportprøve

− Apportprøve med slæb

− Tildeling af ”halt” mærke


§ 17 Eksteriørbedømmelse


17.1: Formålet med eksteriørvurderingen er en bedømmelse af det ydre billede af kropsbygningen i sammenhæng med dens funktion og hundens konstitution, såvel som konstateringen af kropslige fejl og mangler. Vurderingen sker på grundlag af racestandard fra VDW.


17.2: Ved hver unghundeprøve, egnethedsprøve og brugsprøve finder en eksteriørvurdering sted. For hunde indtil en alder af 12 måneder opnås eksteriørbedømmelsen FWJ og for ældre hunde den endegyldige vurdering FW med tilhørende prædikat. Eksteriørbedømmelsen kan også erhverves ved en VDW-udstilling fx afkomsskue.


17.3: Eksteriørbedømmelsen skal ikke finde sted i de enkelte dommergrupper, men for alle prøvehunde samlet. Den bør finde sted efter afslutning af prøvedisciplinerne, da fejl i legemsfunktionerne således bedre kan observeres. Bliver der i forbindelse med vurdering af det ydre konstateret psykiske mangler (angst, håndskyhed, etc.) indgår dette i bedømmelsen og bliver ligeledes noteret i prøvebeviset og i dommerindberetningen som avlsudelukkende fejl.


17.4: Eksteriørbedømmelsen er bl.a. forudsætning for avlstilladelse. Derfor skal som minimum de første gangs fremstillede hunde bedømmes af mindst 1 eksteriørvurderingsdommer fra VDW. På en unghundeprøve under VDW skal der principielt være en eksteriørvurderingsdommer til rådighed.


17.5: På unghundeprøven er den unge DW ofte ikke fuldt udviklet, men racetype, væsentlige eller avlsudelukkende fejl kan allerede på dette tidspunkt konstateres.

FWJ med karakteren ”god” og bedre berettiger ligesåvel til avl som det endegyldige FW for ældre hunde med samme prædikat.


17.6: Bidske, syge og sygelige hunde bliver ikke eksteriørbedømt. I henhold til retningslinierne for VDH tildeles følgende karakterer:


Fremragende: Fremragende (V) må kun tildeles en hund, der kommer racens idealstandard meget nær, bliver fremført i udmærket forfatning, udstråler et harmonisk ligevægtigt væsen, har klasse og en fremragende holdning.

I betragtning af dens overlegne raceegenskaber kan små ufuldkommenheder glemmes, men den vil besidde sit køns tydelige kendetegn.


Meget god: Meget god (SG) bliver kun tilkendt en hund, der

besidder sin races typiske kendetegn, er harmonisk af proportioner og i god kondition, men dog fremviser nogle tilgivelige fejl, dog ikke af morfologisk karakter. Dette prædikat kan kun tildeles en klassehund.


Fejl som betinger ”SG” er fx:

− Ørerne når ikke til snuden

− Meget lyse øjne

− Over-/understørrelse på 1 cm

− Mindre fejl i gang/bevægelse


En ophobning af tilgivelige fejl medfører den nærmeste lavere karakter.


God: God (G) tildeles en hund, som har sin races vigtigste kendetegn, men frembyder fejl under forudsætning af, at disse ikke skjules.


Fejl som betinger ”G” er fx:

− Overtallige fortænder

− Overtallige forreste præmolarer

− For dybe, ikke lukkede læber

− Ikke stramt liggende øjenlåg

− Tøndebryst


− Ringe behåret bug

− Over- eller understørrelse op til 2 cm

− Højbenethed eller sart bygning


En ophobning af ovenstående dybe fejl betinger den nærmeste lavere karakter.


Tilstrækkeligt: Tilstrækkeligt (Ggd) opnår en hund, der i tilstrækkelig grad svarer til sin racetype, uden at besidde dennes alment bekendte egenskaber; henholdsvis at dens kropslige standard lader noget tilbage at ønske.


Fejl som betinger ”Ggd” er fx:

− Xxxxxxx første præmolar (P1)

− Uspecifikke ubetydelige hud - og hårforandringer (ikke kroniske), tyndt, spredt eller silkeagtigt hårlag

− Let åbne øjne (forstadie til ektropion)


En ophobning af ovenstående betinger nærmeste lavere karakter.


Ikke tilstrækkeligt: Ikke tilstrækkeligt (Nggd) opnår den hund, der ikke svarer til sin races foreskrevne type, udviser en ikke-standardmæssig opførsel eller er aggressiv, er behæftet med testikelfejl, frembyder en betragtelig tandfejl eller kæbeanomali og har en farve- eller pelsfejl.


Denne karakter tilkendes endvidere hunde, der svarer så lidt til et enkelt racekendetegn, at hundens sundhedstilstand påvirkes. Med denne karakter skal en hund også bedømmes, hvis den har en efter gældende standard svær henholdsvis udelukkende fejl.


Svære og udelukkende fejl er fx:

− Kroniske hud - og hårændringer

− Udtalte væsenssvagheder

− Ektropion, entropion, arvelige øjensygdomme

− Sygdomme i nervesystemet (fx epilepsi)

− Sygdomme i knoglebygningen (fx knæskalsluksation)

− Sort hårfarve


Udenfor bedømmelse: Udenfor bedømmelse får en hund, der ikke kan tilkendes nogen af de 5 ovennævnte karakterer. Det vil fx være tilfældet, hvis en hund ikke løber, hele tiden


xxxxxxxx op af udstilleren eller forsøger at komme ud af ringen, således at gangværk og bevægelsesforløb ikke kan bedømmes. Eller hvis hunden vedholdende undviger dommeren, således at eksempelvis en kontrol af tandsæt, bygning, pels, penis eller testikler ikke er mulig, eller hvis der ved en fremført hund kan fastslås spor af indgreb eller behandlinger, som sandsynliggør et forsøg på xxxxxxx. Det samme gælder, hvis dommerne har begrundet mistanke om, at der er foretaget et operativt indgreb på hunden, som skjuler den oprindelige beskaffenhed (fx øjenlågs - eller peniskorrektion). Grunden til karakteren ”udenfor bedømmelse” skal angives i dommerberetningen eller prøvebeviset.


Mellemkarakterer kan tildeles fx ”SG/V” eller ”G/SG”.


På VDW-udstillinger (fx avlsskuer) kan deltage opdræts-/avlsgrupper. Ved bedømmelse af opdrætsgrupper er følgende synspunkter bestemmende: En gruppe skal i type, størrelse og substans svarende til kønnet være harmonisk. Jo højere kvaliteten af de enkelte hunde er, og jo mere harmonisk det samlede indtryk af gruppen er, desto højere skal den placeres. Godt gangværk, godt temperament og sikkert væsen skal ligeledes bemærkes samt overensstemmelse i farve og hundenes opførsel overfor hinanden, idet ufredelige hunde skal vises ud af ringen. Ved samme kvalitet får den opdrætsgruppe forrangen, som har det højeste antal forskellige forældredyr. Det samme gælder principielt ved afkomsbedømmelser og lignende konkurrencer.


Unghundeprøve (JP)


§ 18 ALMENT


18.1: Formålet med unghundeprøven (JP) er at opnå værdifulde informationer for avlen. De nedarvede egenskaber viser sig mest udpræget hos den unge DW.


18.2: Derfor må der ved JP ikke blot observeres de positive anlæg, men frem for alt også de negative såsom mangler vedrørende næse, sporvilje, støveranlæg, vandglæde og adfærd. Endelig giver resultaterne ved JP oplysninger om forældrenes avlsværdi og er således af stor vigtighed for avlskontrollen.

Konstaterede adfærdsfejl skal derfor i hvert tilfælde noteres i prøveberetningen.


18.3: Unghundeprøven skal i reglen afholdes fra midten af marts til slutningen af april, men kan også afholdes om efteråret.


18.4: Med henblik på vanskeligheden af anlægsbedømmelser hos unge hunde skal der ved JP fungere de mest erfarne dommere.


§ 19 Prøvefag (discipliner) og pointsystem for JP


Prøvefag

Fagnote

Maksimum

Maksimum

Minimum points

(discipliner)

Næse


3

karakter

9

points

27

1. præmie

21

2. præmie

15

3. præmie

6

Hals på fod

3

8

24

21

15

6

Sporvilje

3

9

27

21

15

6

Sporsikkerhed

1

8

8

5

2

-

Støveranlæg

2

8

16

14

10

4

Vandglæde

2

8

16

14

10

4

Førighed

1

8

8

5

2

-

Skudfasthed

1

8

8

8

6

4

Sum

16 134

109

75

30


§ 20 Bedømmelse af arbejde på harefod; Alment


20.1: De for DW vigtige anlæg (næse, hals på fod, sporvilje og sporsikkerhed) kan i praksis kun afprøves på sporet af harer, som hunden ikke har set. For avlen er det af største betydning, at anlægsbetingede forskelle i særdeleshed ved JP bliver korrekt observeret og nedfældet i pointgivningen.


20.2: En bedømmelse er kun mulig i et terræn, hvor sporforløbet kan iagttages godt. Prøvedommere og hundeførere (evt. også tilskuere) afsøger terrænet som haretramp på en mark. Rejses en hare tilkalder gruppeformanden en hund, som ikke har set haren. Hundeføreren skal sætte sin hund på sporet eller i nærheden af dette.


20.3: Alle prøvehunde skal så vidt muligt afprøves under de samme vilkår. I reglen vil det være muligt for dommerne at bedømme en hund retfærdigt ved hjælp af to harespor, som opviser nogle af de bekendte væsentlige faktorer for sværhedsgraden af et spor (vekslende terrænformer, bevoksning, vindpåvirkning, afhop, osv.). Undtagelsesvis kan også et enkelt særlig langt og langvarigt arbejde være tilstrækkeligt til en bedømmelse, hvis det frembyder de væsentlige vanskeligheder.


20.4: Viser en hund ved to drev meget forskellige præstationer, skal et tredje spor afrunde bedømmelsen. Af flere drev må ikke kun det bedste være udslagsgivende for bedømmelsen; tværtimod skal dommerne ud fra det samlede billede af alle drevene danne en afgørelse under afvejning af de forskellige vanskeligheder.


20.5: Et enkelt spor, der af ukendte grunde ikke bliver taget op af en hund, kan ikke bedømmes. Dommerne bør dog indsætte en anden, så vidt muligt allerede godt bedømt hund fra gruppen, til kontrol. De af denne hund viste præstationer må ikke influere negativt på dens samlede arbejde. Tager heller ikke denne hund sporet op, forbliver resultatet ”ikke bedømt”. Viser kontrolhunden imidlertid en ”tilfredsstillende” præstation (karakter = 2), skal den første hunds arbejde vurderes til ”utilstrækkeligt” (karakter = 0).

20.6: De efterfølgende bedømmelser relateres til normale forhold. Særlige vanskeligheder eller begunstigelser i enkelttilfælde skal af dommerne tages i betragtning og nævnes i prøveberetningen.


§ 21 NÆSE


Hundens næsepræstation bestemmer dens evne til at overvinde vanskeligheder på haresporet og følge foden sikkert. Jo længere sporet er, desto længere har sporet i regelen stået, og desto højere er kravene til hundens næsepræstation.


Hunde med ringe sporvilje ydes ved bedømmelsen af sporarbejdets længde ikke fuld retfærdighed. Her kan overvindelsen af vanskelige sporbetingelser (fx ældre fod) bidrage til en klarstilling. Længden af sporarbejdet skal noteres i dommerberetningen.


Karakter

Sporlængde

0

Ingen målelig præstation.

1

Spor mindre end ca. 200 m.

2

Spor på mindst 200 m.

3 - 4

Spor over 200 m men mindre end 500 m.

5 - 6

Spor over 500 m men mindre end 800 m.

7 - 8

Spor over 800 m men mindre end ca. 1500 m.

9

Mere end 1500 m ved bekræftelse gennem et andet mindst ”meget godt” arbejde.


§ 22 Hals på harefod


Kravet er en ”saglig” hals, der sætter ind, så snart hunden har taget foden op, og vedvarer så længe hunden arbejder sikkert på sporet. Meget sen igangsættelse af hals eller længere afbrydelser, selvom hunden arbejder sikkert på sporet, har tilsvarende ringere vurdering til følge.



Karakter

Hals

0

For stumme hunde.

1

For hunde der halser med afbrydelser, når det ikke er muligt at følge sporforløbet.


2 - 4

For hunde der, selvom de arbejder sikkert på sporet, gentagne gange er stumme på længere strækninger (mere end 50 m). Forløbet af drevet skal dog stadig

kunne følges gennem hals. Blot begyndende hals over en kort strækning og derpå fuldstændig tavshed må ikke mere bedømmes med ”tilstrækkeligt”.


5 - 6

For hunde hvis hals regelmæssigt sætter sent ind, skønt de allerede har arbejdet sikkert på en længere strækning (ca. 100 m), eller hvis hals under arbejdet

regelmæssigt ophører for kortere tid.


7 - 8

For hunde hvis hals sætter ind, så snart de har taget foden sikkert op og vedvarer, så længe de arbejder upåklageligt (inkl. løkker i det formentlige færtområde). Ved mistet fært eller overspring af knæk skal halsen ophøre og igen

isættes, så snart hunden atter har taget foden sikkert op.


§ 23 Løs hals


Hals udløses ved hundens sansninger af vildtfært og er afhængig af hundens reaktionstærskel og temperament. Nervøse og for letfængelige hunde er tilbøjelige til at give hals ved den mindste antydning af fært.


Den tydeligste form for denne fejl er løs hals. Viser der sig ved sporarbejdet tegn på denne fejl, skal de bemærkes ved bedømmelsen af sporarbejdet ved tilføjelsen af ”L”.


Karakter

Hals


2 (L)

For hunde der påviseligt har løs hals. Som løshalsede indplaceres hunde, der når de slippes regelmæssigt giver hals og fortsætter dermed uden at forfølge

vildt eller arbejde på fod eller fært.


4 (L)

For hunde der stadig også giver hals under søg langt uden for sporet eller allerede, når de slippes uden at have taget sporet sikkert op. Disse hunde skal kontrolleres for løs hals og opnår kun karakteren 4, hvis mistanken ikke bekræftes. Ved kontrollen for løs hals skal disse hunde slippes til søg i et

overskueligt område, hvor der ikke findes hverken vildt, friske spor eller fært.

6 (L)

For hunde der ved ellers pålidelig hals på fod også giver hals ved løkker, buer

og sløjfer udenfor sporets duftområde.


Løs hals skal ved konstatering bemærkes i dommerberetningen som ”fastslået væsensmangel”.


§ 24 Sporvilje


24.1: Sporvilje består i det gåpåmod og den hårdnakkethed, hvormed sporet følges. Den hund der atter og atter vender tilbage til stedet, hvor den har tabt sporet, viser en høj grad af sporvilje, også selvom den på grund af manglende erfaring eller på grund af dårlig næse mangler tilstrækkelig sporsikkerhed til at udrede sporet videre. Omvendt kan også absolut fin næsede og sporsikre hunde udvise ringe sporvilje.


24.2: Den væsentligste målestok for bedømmelsen af sporvilje er den tid, hvor hunden anstrenger sig for at komme fremad på sporet. Tiden mellem optagelse og afbrydelse af sporet er udslagsgivende for bedømmelsen af sporvilje, og denne tid skal noteres i prøveberetningen. Tiden mellem afbrydelse af sporarbejdet og førerens kobling tæller ikke med i denne sammenhæng.


24.3: Sporlyst og –vilje viser sig gennem hundens koncentrerede anstrengelser for at følge sporet. Dette kommer i særdeleshed til udtryk, når hunden ”ringer”, før arbejdet opgives, men ikke ved langtrækkende slag eller planløs løkken, hvorved sporet krydses men ikke tages op.


24.4: Under et går man ud fra følgende bedømmelsesværdier:


Karakter

Tid

0

Ingen.

1

Mindre end 1 minut.

2 - 4

Ca. 1 minut og mindre end 3 minutter.

5 - 6

Ca. 3 minutter og mindre end 5 minutter.

7 - 8

Ca. 5 minutter og mindre end 10 minutter.

9

Ca. 10 minutter.


24.5: Sporarbejde der afbrydes uden grund og pludseligt uden enhver anstrengelse kan tilkendes ”tilstrækkeligt” (karakter = 2), hvis længden af det præsterede arbejde før afbrydelsen er mindst 200 m. Ivrig søgen i førerens umiddelbare nærhed kan ikke bedømmes som sporlyst.


§ 25 Sporsikkerhed


Sporsikkerheden viser hundens evne til at tilpasse sit arbejdstempo til sporets sværhedsgrad og sin næses kapacitet.


Karakter

Præstation

0

For hunde hvis usikkerhed ikke gør en målbevidst fremgang på sporet mulig.

1

For hunde hos hvem den tid der anvendes til at genfinde det tabte spor tydeligt

overstiger arbejdstiden på sporet.

2 - 4

For hunde der hyppigt kommer bort fra selv et ligeud fortløbende spor, slår store

ringeslag eller ved genfinding arbejder tilbage over længere strækninger.

5 - 6

For hunde der jævnligt ved hurtigt løb overspringer buer og knæk og ofte jager

udenfor sporets færtområde.

7 - 8

For hunde som tilpasser deres arbejdstempo til sporets sværhedsgrad og i alt

væsentligt jager sikkert i færtområdet.


§ 26 Sporfasthed


Sporfast er den hund, der på trods af anden frisk fod eller synet af vildt, ikke lader sig lokke fra upåvirket at følge ”sit” harespor, og som ved sin jagen på sporet dermed ikke veksler over til andre spor henholdsvis anden fært. Denne meget værdifulde egenskab kan ganske vist ikke være et regulært prøvefag, da en verificering afhænger for meget af tilfældet. Viser en hund sig imidlertid som upåklagelig sporfast, skal dette bemærkes i prøveberetning og prøvebevis. Udpræget sporfasthed vil i reglen også influere positivt ved bedømmelsen af sporvilje og sporsikkerhed.


§ 27 Støveranlæg


Ved JP afprøves støveranlæggene. Prøvehunden skal vise, at den anstrenger sig for at finde vildt. I betragtning som velegnet terræn kommer såvel tykninger, der er kontrollerbare for dommerne, som lysere partier med underskov, hvori hunden ikke har synskontakt med føreren. Søgeterrænet skal være mindst 1 ha stort per hund.

Kommer en hund umiddelbart efter starten i bevoksningen for vildt, som den jager i længere tid, skal den efter tilbagekomsten og en passende hvilepause slippes på ny, for at dens virkelige vildtfinderevne kan bedømmes. I det ideelle tilfælde skal hunden vise en rolig, systematisk afsøgning af området. Hurtigt, overfladisk arbejde, kantsøg og stadig kontakt til føreren har nedslag i bedømmelsen til følge.


Varigheden af et ”meget godt” arbejde (karakter = 7 - 8) bør ikke overstige 5 minutter.


§ 28 Vandglæde


28.1: Hunden skal glad og uden at tøve gå i vandet, der om end ikke tæt ved bredden skal være så dybt, at hunden skal svømme. Tøver hunden må den opmuntres til at acceptere vandet ved kasten af genstande. Denne type hjælp har en tilsvarende lavere bedømmelse til følge, hvorved flydende genstande vægtes stærkere end fx sten.


28.2: Ved bedømmelsen skal der tages passende hensyn til vand- og vindforhold (strøm, bølgegang, temperatur og nedbør).


§ 29 Førighed og lydighed


Graden af lydighed ytrer sig som opmærksomhed og trofasthed overfor føreren. Hvis hunden hårdnakket forfølger et spor henholdsvis en fært og derved udebliver længere, end det ville være ønskeligt for en færdiguddannet hund, eller hvis den ikke ved fløjt eller tilråb lader sig kalde tilbage fra vildtet, så må dette ikke belaste den som mangel på lydighed.


§ 30 Skudfasthed


For at fastslå skudfasthed eller skudrædhed skal hver hundefører efter dommernes anvisning med tidsmæssigt passende mellemrum afgive 2 skud, mens hunden søger frit i skov eller krat på haglskuds afstand. I tvivlstilfælde kan prøven gentages.


Karakter

Reaktion

0

Skudræd er en hund, der ved skud ængsteligt flygter eller unddrager sig kontakt med føreren.

1

Stærkt skudfølsom er en hund, der efter skuddet (eller allerede ved synet af

våbnet) søger beskyttelse hos sin fører og ikke lader sig sende på søg.

4

Skudfølsom er en hund, der ved skud kommer hen til føreren, men på opfordring

fortsætter søget senest efter 1 minut.

6

Lettere skudfølsom er en hund, der skønt lettere hæmmet fortsætter sit søg.

8

Skudfast er en hund, der enten er uberørt eller bliver ophidset af skud.


Bedømmes en hund med prædikatet ”skudfølsom” eller ringere (karakter = 0 – 4)

skal det noteres i prøvebeviset som ”konstateret væsensfejl”.

Skematisk prøveoversigt (JP)


Fagnote

Xxx karakter

Xxx points

Min points


1. præmie

2. præmie

3. præmie


Næse


3


9


27


21


15


6

Karakter

Sporlængde

0

Ingen målelig præstation.

1

Spor mindre end ca. 200 m.

2

Spor på mindst 200 m.

3 - 4

Spor over 200 m men mindre end 500 m.

5 - 6

Spor over 500 m men mindre end 800 m.

7 - 8

Spor over 800 m men mindre end ca.

1500 m.


9

Mere end 1500 m ved bekræftelse gennem et andet mindst ”meget godt”

arbejde.


Hals på fod


3


8


24


21


15


6

Karakter

Hals

0

For stumme hunde.


1

For hunde der halser med afbrydelser,

når det ikke er muligt at følge sporforløbet.


2 - 4

For hunde der, selvom de arbejder sikkert på sporet, gentagne gange er stumme på længere strækninger (mere end 50 m).

Forløbet af drevet skal dog stadig kunne følges gennem hals. Blot begyndende hals over en kort strækning og derpå

fuldstændig tavshed må ikke mere bedømmes med ”tilstrækkeligt”.


5 - 6

For hunde hvis hals regelmæssigt sætter

sent ind, skønt de allerede har arbejdet sikkert på en længere strækning (ca. 100 m), eller hvis hals under arbejdet

regelmæssigt ophører for kortere tid.


7 - 8

For hunde hvis hals sætter ind, så snart de har taget foden sikkert op og vedvarer, så længe de arbejder upåklageligt (inkl. løkker i det formentlige færtområde). Ved mistet fært eller overspring af knæk skal

halsen ophøre og igen isættes, så snart hunden atter har taget foden sikkert op.


Sporvilje


3


9


27


21


15


6

Karakter

Tid

0

Ingen.

1

Mindre end 1 minut.

2 - 4

Ca. 1 minut og mindre end 3 minutter.

5 - 6

Ca. 3 minutter og mindre end 5 minutter.

7 - 8

Ca. 5 minutter og mindre end 10 minutter.

9

Ca. 10 minutter.

Sporsikkerhed

1

8

8

5

2

-

Karakter

Præstation









0

For hunde hvis usikkerhed ikke gør en målbevidst fremgang på sporet mulig.


1

For hunde hos hvem den tid der

anvendes til at genfinde det tabte spor tydeligt overstiger arbejdstiden på sporet.


2 - 4

For hunde der hyppigt kommer bort fra selv et ligeud fortløbende spor, slår store ringeslag eller ved genfinding arbejder

tilbage over længere strækninger.


5 - 6

For hunde der jævnligt ved hurtigt løb overspringer buer og knæk og ofte jager

udenfor sporets færtområde.


7 - 8

For hunde som tilpasser deres arbejdstempo til sporets sværhedsgrad og i alt væsentligt jager sikkert i

færtområdet.

Støveranlæg

2

8

16

14

10

4

Ingen skematisk bedømmelse

Vandglæde

2

8

16

14

10

4

Ingen skematisk bedømmelse

Førighed

1

8

8

5

2

-

Ingen skematisk bedømmelse


Skudfasthed


1


8


8


8


6


4

Karakter

Reaktion


0

Skudræd er en hund, der ved skud

ængsteligt flygter eller unddrager sig kontakt med føreren.


1

Stærkt skudfølsom er en hund, der efter skuddet (eller allerede ved synet af våbnet) søger beskyttelse hos sin fører

og ikke lader sig sende på søg.


4

Skudfølsom er en hund, der ved skud kommer hen til føreren, men på

opfordring fortsætter søget senest efter 1 minut.

6

Lettere skudfølsom er en hund, der skønt

lettere hæmmet fortsætter sit søg.

8

Skudfast er en hund, der enten er uberørt

eller bliver ophidset af skud.

Sum

16


134

109

75

30



§ 31 ALMENT


31.1. VDW´s egnethedsprøve kan gennemføres i to varianter.


Egnethedsprøve med harespor EP. Egnethedsprøve uden harespor EPB.


31.2. Formålet med EP er, i hundens anlægspotentiale at verificere de nedarvede anlæg under fremskreden indflydelse af afretning og føring.


For så vidt er EP et supplement og en udvidelse af unghundeprøven. Desuden muliggør den en konstatering af anlæggende hos hunde, der ikke tidligere har gennemført JP.


31.3 EPB (Egnethedsprøve/Brugbarhed) afprøver dertil ved siden af de absolutte minimumskrav for en faglige brugbarhed også nogle vigtige omlægsfag ( at støve, svømmespor o.s.v.)


31.4 Ved begge prøvevarianter kan de arrangerede landsgrupper supplerende udskrive prøven i jagtlig brugbarhed efter de for landet gældende forskrifter. I denne forbindelse overtager landsgrupperne ovennævnte prøveregler for de pågældende lande.


31.5 Således står de forskellige former for egnethedsprøver mellem unghunde- og brugsprøver. Til deres særlige opgave kommer formidlingen af væsensfaste og førige hunde med værdifulde anlæg for jagt og avl.


31.6 Egnethedsprøver må kun afholdes om efteråret.


31.7 Bestemmelserne for ” forbundsprøve vand” er en del af reglerne for denne prøve og skal overholdes.


§ 32 Prøvefag og Pointsystem ved EP


Vægtningsfaktor

Krævende Enkeltpoints.

Prøvefag

Fagnote

1. pr.

2. pr.

3. pr.

Støve/skov

3

21

15

6

Skudfasthed/skov

1

8

6

4

Skudfasthed/vand

1

8

6

4

Søg apport/vand

2

14

10

4

Arbejd. På svøm. spor

Bestået J/N

Ja

Ja

Ja

Apport:





Fjervildt 150 m.

1

7

5

2

Hårvildt 300 m.

2

14

10

4

And fra dybt vand

2

14

10

4

Lydighed

2

14

10

4

Schweissarbejde

Bestået J/N

Ja

Ja

Ja

Harespor:





Næse

3

21

15

6

Hals

3

21

15

6

Sporvilje

3

21

15

6

Sporsikkerhed

2

14

10

4

Brugbarhed land

Bestået J/N




Sum af VF

25




Krævende samlet pointtal


177

127

54

Højeste opnåelige pointtal

206


Bemærkninger: Arbejdet bag den levende and, schweissarbejdet og i givet fald de supplerende brugbarhedsdiscipliner, bliver kun bedømt med bestået eller ikke bestået. Som mindstekrav skal levere en tilstrækkelig præsentation. Arbejdet bag den levende and må kun prøves hvis disciplinen søg apport/

vand , Apport af and, og skudfasthed/vand er vel gennemført. En hund, der svigter på svømmesporet (IKKE BESTÅET) kan ikke bestå EP.


§ 33 Prøvefag og Pointsystem ved EPB.


Vægtningsfaktor

Krævende enkeltpoints

Prøvefag

Fagnote

1. pr.

2. pr.

3. pr.

Støv/skov

3

21

15

6

Skudfasthed/skov

1

8

6

4

Skudfasthed/vand

1

8

6

4

Søg apport/vand

2

14

10

4

Arbejde på svømmespor

Bestået J/N

Ja

Ja

Ja

Apport:





Fjervildt 150 m.

1

7

5

2

Hårvildt 300 m.

2

14

10

4

And fra dybt vand

2

14

10

4

Lydighed

2

14

10

4

Schweissarbejde

Bestået J/N

Ja

Ja

Ja

Brugbarhed land

Bestået J/N




Sum af VF

14




Krævende pointtal


100

72

32

Højeste opnåelige pointtal

112


Bemærkninger: arbejdet bag den levende and, schweissarbejdet og i givet fald de supplerende brugbarhedsdiscipliner bliver kun bedømt med bestået eller ikke bestået. Som mindste krav skal leveres en tilstrækkelig præsentation. Arbejdet bag den levende and må kun prøves hvis disciplinerne ”søg apport/vand” ” apport af and” og skudfasthed/vand er vel gennemført. En hund der svigter på svømmesporet( ikke bestået), kan ikke bestå EPB.


§ 34 Støvearbejde i skov


34.1 På en egnethedsprøve skal der i modsætning til unghundeprøven kræves regelret støvearbejde af den til jagtlig indsats hund.


34.2 Som terræn kommer udelukkende tykninger og dermed sammenlignelig skovafdelinger i betragtninger. Til hver hund skal stå mindst 3 Ha. Til rådighed.

I mangel af egnet skovterræn kan undtagelsesvis også sammenlignelige store majsmarker eller tilsvarende benyttes. Hver hund skal prøves i mindst 10 minutter.


34.3 støverprøven skal gennemføres så jagtnært som mulig. Forekomst af vildt er ønsket. Er der tvivl om hundens støverpræsentation, skal den prøves en gang mere i

et andet terræn. Det samme gælder hvis den støvende hund allerede efter kort tid kommer for vildt.


34.4 hunden skal afsøge tykningen intensivt og drive fundet vildt med hals, indtil det forlader dækningen, hvorefter den villigt returnere til føreren.

Driver en hund i længere tid videre med vildtet, skal dette ikke indvirke negativt, medmindre der går så lang tid, at prøveforløbet vanskeliggøres.


§ 35 Skudfasthed i skov


For dette gælder retningslinier fra unghundeprøven (§ 30 i dette regelsæt)


§ 36 Skudfasthed i vand


36.1 En nedlagt and kastes så langt som mulig ud i åbent vand, og hunden opfordres til at apportere.


36.2 Medens hunden svømmer hen mod anden, afgives et haglskud mod vandet i retning af anden. Hunden skal nu selvstændig bringe anden.


36.3 skudrædde eller stærkt skudfølsomme hunde må ikke fortsat prøves i vand.


Note

Reaktion

8

Skudfast er en hund der efter skuddet tager anden op, og

bringer den.

6

Let skudfølsom er en hund, der efter skuddet tøvende og uden videre kommando bringer anden.

4

Skudfølsom er en hund, der bryder af efter skud , og vender

tilbage til føreren og på fornyet ønsket kommando bringer anden.

1

Stærkt skudfølsom er en hund, der ved skuddet straks bryder af vender tilbage til føreren og ikke efter en enkelt kommando bringer anden, eller straks ved synet af våbenet søger ly hos sin fører, og ikke lader sig sende af sted til apport.

0

Skudræd er en hund, der flygter ængstelig ved skuddet og/eller unddrager sig sin føres kontrol.


§ 37 Apportsøg i bevokset vandområde.


37.1 En nedlagt and bliver kastet ud i et rør- / sivområde på en sådan måde, at hunden hverken kan observere kastet eller anden fra bredden. Anden skal placeres således at hunden skal sendes over åbent vand ind i bevoksningen.


37.2 Fra et sted mindst 30 m. fra anden angives føreren den omtrentlige retning af andens position. Herudfra skal hunden selvstændig søge anden, denne skal findes og bringes ind til føreren.


37.3 Føreren må understøtte hunden og styre hunden men vedvarende korrektioner påvirker bedømmelsen.


37.4 En hund der i denne disciplin ikke opnår mindst bedømmelsen ” tilstrækkelig” må i intet tilfælde prøves i disciplinen ” arbejde på svømmespor”.


37.5 Der bedømmes hvordan hunden søger, lader sig styrer, finder og bringer. Den rent tekniske færdighed i apportering bedømmes i disciplinen ” apport af and fra dybt vand” (§40).


§ 38 Apportering af fjervildt


38.1 Ved enden af et 150 m. langt slæb med 2 knæk lægges et stykke fjervildt, som hunden skal bringe.


38.2 Principielt gælder bestemmelserne i prøvereglerne for GP (§ 48)


§ 39 Apportering af hårvildt


39.1 Ved enden af et 300 m. lang slæb med 2 knæk lægges et stykke hårvildt, som hunden skal bringe.


39.2 Principielt gælder bestemmelserne i prøvereglerne for GP (§ 48)


§ 40 Apport af and fra dybt vand.


40.1 Ved bedømmelsen af apporten skal der tages hensyn til alle trin i apportarbejdet under hundens arbejde i vandet.


40.2 Principielt gælder bestemmelserne i prøvereglerne for GP (§ 48).

§ 41 Lydighed.


Den almindelige lydighed, specielt førighed i line og gå på plads, skal observeres i alle discipliner. Hunden skal til stadighed ud over den rent anlægsbetonede førighed afspejle en førerkontakt, der bygger på afretning og føring.


§ 42 Arbejde på svømmespor .


42.1 denne disciplin er kun en del af egnethedsprøven i de landsgrupper, hvor de landsretlige bestemmelser tillader det. For præsentationerne gives ikke points. Der skelnes kun mellem bestået og ikke bestået.


42.2 en and sættes ud i bevoksningen, uden at stedet markeres. Disse forberedelser må hunden ikke kunne observere.


42.3 Efter udsætning opfordrer dommerne føreren til at slippe hunden til eftersøgning fra et punkt i ca. haglskuds afstand fra udsætningsstedet.


42.4 Hunden skal selvstændig søge om finde. Føreren må styre og støtte hunden under arbejdet men vedvarende korrektioner påvirker bedømmelsen.


42.5 Så snart hunden trykker anden ud af dækningen og synligt følger den, skal fuglen nedlægges af føreren eller en dertil berettiget jæger. Den nedlagte and skal hunden bringes selvstændigt.


42.6 En hund der ikke bringer anden efter at have fundet den 1. gang kan ikke bestå prøven. I dette tilfælde gælder både ” søg apport” og ”arbejde på svømmespor” som ikke bestået. En and som hunden har fået øje på gælder som fundet.


42.7 Dommerne skal afslutte hundens arbejde, så snart de har dannet sig en afsluttende bedømmelse. Dette gælder også, hvis anden ikke kan nedlægges for hunden.

Dommerne kan afslutte arbejdet, hvis de har indtryk af, at hunden ikke kan leve op til kravene.


§ 43 Schweissarbejde


43.1 Schweissarbejde kan til de enhver tid gældende landsretlige forskrifter gennemføres ved brugbarhedsprøven henholdsvis jagtegnethedsprøven.


43.2 For præsentationerne gives ikke points, der skelnes kun mellem bestået eller ikke bestået.

43.3 Skal hunden ikke erhverve prædikatet for brugbarhed i den til enhver tid gældende landes retlige betydning, gælder følgende betingelser for Schweissarbejde:


• Til det 400 m. lange duppende eller dryppende spor anvendes 250 ml. vildtschweiss.


• Sporet skal mindst være 2 timer gammelt, og det skal frembyde 2 nogenlunde retvinklede knæk, samt på ca. halv distance et sårleje.


43.4 for etablering af schweissspor samt for enkeltheden i remarbejdet gælder principielt bestemmelser for GP.


§ 44 Næse, Hals, Sporvilje, Sporsikkerhed, Sporfasthed


Herfor gælder principielt bestemmelserne for JP (§ 20 )


Brugsprøve (GP)

§ 45 ALMENT


45.1 Brugsprøven er en duelighedsprøve, hvor hunden skal vise, om den lever op til de krav, som praktiske jagtøvelser stiller til den færdiguddannede alsidige skovbrugshund. Der lægges stor vægt på konstateringen af lydighed.


45.2 brugsprøven må kun finde sted om efteråret.


45.3 Bestemmelserne for brugsprøven ”vand” er en del af prøvereglerne og skal overholdes.


§ 46 Prøvediscipliner og pointsystem for GP.


VÆGTNINGSFAKTOR

KRÆVENDE ENKELTPOINTS

Prøvefag/disciplin

Fagnote

1. pr.

2. Pr.

3. Pr.

Støvearbejde/Vildtsøg

3

21

15

6

Apport af:





Fjervildt (150 m.)

1

7

5

2

Hare (300 m.)

2

14

10

4

Ræv (300 m. )





Valgfag

3

-

-

-

Schweissarbejde:





Remarbejdet:

3

21

15

6

Totverbellen





Valgfag

2

-

-

-

Rapport





Valgfag

2

-

-

-


Vandarbejde:





Skudfasthed

1

8

6

4

Søg apport i tilgroet.





Vandflade

2

14

10

4

Søg uden and

2

14

10

4

Arbejde på

svømmespor

Bestået J/N

Ja

Ja

Ja

Apport fra dybt vand

2

14

10

4

Søg i lav bevoksning:





Arbejde under bøssen

2

14

10

4

Ro i skud

1

7

5

2

Apportsikkerhed

1

5

2

2

Lydighedsfag:





Førighed i line

1

7

5

2

Følge fri ved fod

1

7

5

2

Aflægning

1

7

5

2

Ro på standplads

1

7

5

2

Lydighed ved klovvildt

2

4

-

-

Alm. Lydighed

2

14

10

4

Arbejdsglæde

1

7

5

2

Sum af VF:

29/34




Pointkrav


192

133

56


§ 47 Støvearbejde/ Vildtfinding


47.1 støvearbejdet er en hovedopgave for skovbrugshunden. Det skal derfor under jagtnære vilkår afprøves min. 15 minutter. Til prøven skal anvendes tilstrækkelige store tætte tykninger, hvori man kan regne med forekomst af vildt.


Prøven skal finde sted i lukket skov, undtagelsesvis kan også min. 3 ha. Store remiser med tæt underskov og tilsvarende store majsmarker eller lignende anvendes.


47.2 Prøvedommere og andre af gruppeformanden udpegede deltagere (Skytter) skal omringe såten og stå for,


47.3 Hundeføreren må under prøven ikke forlade sin standplads.


47.4 Hunden skal afsøge såten planmæssig og grundig, rejse fundet vildt, halsende forfølge hårvildtet, til det bliver nedlagt eller forlader såten, samt give hals for fjervildt ( Fasan) i træ.


47.5 Til støver prøven må til enhver tid kun slippes en hund ad gangen, til sit første arbejde skal hver prøvehund have et territorium, hvor ingen hund i forvejen har søgt vildt, kommer hunden allerede efter kort tid ( uden kontrollerbart, måleligt støverarbejde) for vildt, skal dens støver præsentation i hvert tilfælde afprøves i en anden såt.


47.6 Dommerne skal bedømme, om hunden søger planmæssig og grundig, er i stand til at finde vildt og bringe det for skytterne. Hvis en hund ikke har fundet vildt i en såt, skal et kontrolarbejde af en anden hund bidrage til kompletteringen af bedømmelsen.


47.7 Langtrækkende videredrev gennem skyttekæden er ikke ønskeligt. Hunde, som ikke vender tilbage til deres fører inden 2 timer kan kun tilkendes ”tilstrækkelig” i støverarbejde. Prøveberetningen skal begrunde karakteren.

Hunde som af ikke-jagtlige årsager ikke kan vende tilbage ( indfangning af skovgæster o.s.v) skal prøves i en anden såt.


47.8 Skal en hund under støverprøven aflægge dokumentation som ”Langtjager” skal dette inden begyndelsen af prøven meddeles til dommer formanden.


§ 48 Apport på slæb- Alment.


48.1 Hundeførere, som medbringe eget vildt til slæb, har krav på, at dette kun bliver anvendt til deres hund. Har en hundefører ikke medbragt vildt til slæb, skønt dette var kravet i prøveudskrivningen, har han intet krav på afprøvning i disse discipliner.

48.2 Slæbene skal udlægges af en prøvedommer. De skal for alle prøvehunde udlægges under optimalt ens betingelser i ensartet terræn og i deres hovedretning med rygvind.


48.3 Under udlægning af slæbene skal alle hunde anbringes således, at de ikke bemærker noget af denne proces.


48.4 det til apport bestemte vildt skal ligge frit ved enden af slæbet F.eks. ikke i en rende eller fordybning eller bag et træ. Slæblæggeren skal befinde sig i direkte forlængelse af slæbet i dækning og ude af vind samt forholde sig således, at hunden ikke opdager ham under sit arbejde.


48.5 Slæblæggeren skal fra sit skjul iagttage hundens ageren.


48.6 Dommeren har pligt til at anvise føreren det markerede udgangspunkt. Føreren må på de første 20 m. af slæbet arbejde med rem, så skal han slippe hunden og blive stående.


48.7 Finder hunden ikke det udlagte stykke vildt, må den sættes på sporet 2 gange. Har hunden fundet vildtet og forlader det, uden at apportere eller finder den efter i alt 3 forsøg på sporet ikke frem til emnet, er arbejdet ”Utilstrækkelig”.


48.8 Æder hunden af vildet eller graver det ned, skal dette nævnes i prøveberetningen og arbejdet bedømmes som ”utilstrækkelig”.


48.9 Som apport skal arbejdspræsentationen bedømmes som en helhed: hunden skal finde vildtet rask og sikkert, utøvende tage det op med et godt greb, bringe det og aflever korrekt.

Ved tungt apportvildt må en kort aflægning for at forbedre grebet ikke regnes for en fejl.


48.10 Bliver en hund betragtelig hindret i sit arbejde af usædvanlig ydre omstændigheder (ikke ved vildtafledningen) tilkommer der den et erstatningsslæb.


§ 49 Apport af fjervildt.


Fjervildtslæbet skal være 150 m. langt og opvise 2 nogenlunde retvinklede knæk. Det skal ligge på åbent land i lav bevoksning (græs, udsæd, stub e.l.)


§ 50 Apport af hare.

Hareslæbet skal være 300 m. langt og opvise 2 nogenlunde retvinklede knæk. Det skal så vidt mulig fuldstændig og i hvert fald med mindst de sidste to tredjedele af sin længde ligge i skov.

Den forud udlagte hare skal veje mindst 3 kg.

§ 51 Apport af ræv ( valgfag)

Dette arbejde er hundeførerens frie valg, ræveslæbet skal være 300 m. langt og opvise 2 nogenlunde retvinklede knæk. Ligesom hareslæbet skal mindst de to sidste tredjedele af længden ligge i skov. Den til apport nedlagte ræv skal veje mindst 4 kg.


§ 52 Schweissarbejde – remarbejde

52.1 Til fremstilling af kunstige schweissspor er duppe- og dryppe metoden tilladt, men samtlige spor skal lægges efter samme metode. Der må kun anvendes frisk eller dybfrossen vildtschweiss fra en vildtart. ( uden konserverings-midler.) Schweissprøven skal ligge i skove ( inkl. Lysninger, smalle skovenge o. l) ved terrænproblemer er det tilladt at lægge startstedet og de første 100 m. på åbent land.


52.2 schweissspor må kun anlægges af en prøvedommer eller under dennes umiddelbare opsyn af en sagkyndig hjælper( f.eks. en dommeraspirant) . Hvis der deltager flere personer ved udlægningen af schweissspor, skal sporlæggeren til stadighed befinde sig bag de øvrige deltagere.

Udenfor sporlægningen skal schweiss og alle rekvisitter, der har været i berøring med schweiss, forvares således, at der ikke kommer schweiss på jord eller bevoksning.


52.3 Til hvert schweissspor anvendes 250 ml. vildtschweiss ”anskudsstedet” skal markere ved schweiss, snithår og brudtegn. Schweisssporet skal være 600 m. langt og opvise 2 nogenlunde retvinklede knæk. På ca. halv længde skal markeres et sårleje med schweiss og snitsår.


52.4 Evt. afmærkning af sporet, der måtte være nødvendige for dommerne, skal være af en sådan karakter, at de ikke giver hundeføreren nogen hjælp til orienteringen.


52.5 Schweisssporene skal stå natten over og ved arbejdets påbegyndelse være mindst 12 timer gamle.


52.6 Inden remarbejdets begyndelse er der ved Schweisssporet ende udlagt et stykke klovvildt, der skal fremvise et kugleskud. Alle øvrige sår med undladelse af ind- og udgangshul skal tilsyes. Vildtbæreren skal herefter fjerne sig og ude af vind søge dækning, hvor han forholder sig således, at han ikke kan bemærkes hverken af hund eller fører. Vildtbæreren skal passe på, at der ikke ved transporten af vildtet fra den ene ende af sporet til den anden tabes schweiss, og at han ikke træder i Schweisssporet.


52.7 Hundeføreren bliver af dommergruppen ført til en skyttestandplads

og får anvist anskudsstedet. Herfra skal hund og fører fuldstændig selvstændigt nå frem til det nedlagte stykke vildt.


52.8 Samtlige dommere og vejvisere skal i passende afstand følge hund og fører, også hvis hunden er løbet af sporet. Melder føreren at han har fundet schweiss eller lignende tager dommeren det blot til efterretning, uden at give føreren nogen

bekræftelse af, om han befinder sig på sporet eller ej. Føreren kan afmærke det fundne med egnede midler.


52.9 Vil føreren med sin hund søge frem eller tilbage, skal han selv finde sporet, kun sportegn. Som han selv har anmeldt, anvises han ved et tilbage søg.


52.10 Hvis hunden kommer væk fra sporet, uden at den efter højest 100 m. selv formår at korrigere fejlen, og uden at føreren af egen drift kalder hunden frem eller tilbage, skal dommerne gøre opmærksom på det faktiske fejlsøg ( afkald) Føreren skal derefter selv finde sporet igen. Får en hund under sit arbejdet mere end 2 afkald, kan remarbejdet højest bedømmes med ” mangelfuldt” Mangelfuldt eller utilstrækkelig remarbejde kan til enhver tid afbrydes af dommerne.


52.11 Forhold ved vildtet: Efter veludført arbejde efterlades hunden fri ved vildtet. Dommerne skjuler sig ude af syne og ude af vind, så de kan iagttage hunden. Hundeføreren og en ledsagende dommer samt evt. andre tilstedeværende skal ligeledes fjerne sig så langt, at de ikke kan påvirke hunden. Bider hunden i vildtet, er det samlede Schweissarbejde ikke bestået. Så snart dommerne kan bedømme hundens opførsel, kan de tillade hundeføreren at hente sin hund igen. Prøven skal højest vare 5 min. Forlader hunden vildtet, skal dette ikke tillægges den som fejl.


52.12 Tilskuere kan, hvis både hundefører og dommere acceptere det, følge remarbejdet på passende afstand. Arbejdet må ikke herved generes hverken ved store udslag eller tilbage søg. Tilskuere må aldrig medbringe hunde, hvis de følger et remarbejde.


52.13 Også samarbejdet mellem fører og hund skal vurderes, men hundens arbejdsmetode er dog udslagsgivende for bedømmelsen.

Kriterierne er sporvilje, ro, sikkerhed, og selvstændighed, måden hvorpå hunden i tilfælde af problemer formår at hjælpe sig selv ved udslag og fremad eller tilbage søg, påvisningen af sportegn og ignorering af afledende spor.


§ 53 TOTVERBELLEN


53.1 Hvis en hund skal prøves i Totverbellen, skal tilmelderen allerede ved tilmeldingen meddele dette. Totverbelleren skal først gennemføre det normale remarbejde, der bedømmes som sådan.


53.2 Inden begyndelsen af remarbejdet skal Schweisssporet forlænges med 250 m. i lige retning. Til dette formål skal der ved enden af 600 m. sporet yderligere anlægges et frisk sårleje og herfra forlænges ” overnat sporet” med en 125 ml. frisk vildtschweiss efter samme udlægningsprocedure. Ved enden af denne friske forlængelse nedlægges vildtet. Fra vildtet må hunden ikke kunne se enden af remarbejdet ( det friske sårleje) hvor hundeføreren og dommerne befinder sig.

53.3 Når hunden i rem har fundet det friske sårleje må den søge endnu nogle skridt på den nye fært, hvorefter den skal slippes. Den skal søge sikkert frem til vildtet og indenfor 10 min. Give hals. Hundefører og ledsagende dommere skal vente ved det friske sårleje, indtil hunden har halset for vildtet i mindst 10 minutter uden at forlade det.


53.4 For at iagttage hundens opførsel ved vildtet skal en dommer stille sig i dækning og ude af vind, således at hunden ikke mærker ham. Hvis hunden ikke finder frem til vildtet, må den endnu 2 gange sættes på sporet fra det friske sårleje. Hvis den finder vildtet, men forlader det igen, er arbejdet ( Totverbellen) utilstrækkelig.


53.5 Præsentationen i Xxxxxxxxxxxx har ingen indflydelse på bedømmelsen af remarbejdet på ”over nat sporet” ( fra anskudsstedet til det friske sårleje) Dette bedømmes helt selvstændigt.


53.6 Bider hunden i vildtet, er det samlede arbejde ikke bestået.


§ 54 Rapportering

For rapportering gælder principielt det samme som for Totverbellen. Fra det friske sårleje slippes hunden til eftersøgning, og herfra skal hunden finde sikkert frem til vildtet, for derpå straks at vende tilbage til føreren, hvor den ved den optagne bringsel eller lignende særlig opførsel tilkendegiver, at den har fundet dyret. Inden hunden bliver sluppet, skal hundeføreren meddele dommerne, på hvilken måde hans hund tilkendegiver, at den har fundet vildtet, hunden skal så ufortøvet led sin fører til vildtet.


§ 55 Skudfasthed/vand

Her gælder bestemmelserne fra prøvereglerne EP § 36.


§ 56 Apportering bevokset vandområde

Her gælder bestemmelserne fra prøveregler EP § 37


§ 57 Apport af and fra dybt vand

Her gælder bestemmelserne fra prøveregler EP § 40


§ 58 Arbejde på svømmespor

Her gælder bestemmelserne fra prøveregler EP § 42


§ 59 Søg uden and i bevokset vandområde

59.1 På en simpel kommando fra føreren skal hunden uden yderligere tilskyndelse ( Sten eller andet) gå i vandet og søge i sivene.


59.2 Ved søg uden and i bevokset vandområde skal hunden demonstrere både sin vilje til at finde og sin glæde for vand. Under søget skal den lade sig styre godt af sin fører gennem vink eller tilråb. Dette søg arbejde skal strække sig over ca. 10 min.


Disciplinerne § 60 kort søg § 61 Ro i skud og § 62 Apportsikkerhed skal under egnede forhold gennemføres og bedømmes i et forløb.


§ 60 KORT SØG

I lavetbevokset åbent terræn ( hede, Brak, diverse markafgrøder og tilsvarende)


60.1 Kort søg skal afprøves i egnet terræn. Til denne disciplin skal udvælges et tilstrækkelig stort område, skiftende for hver hund.


60.2 Hver hund skal have lejlighed til at vise et grundigt kortsøgsarbejde, som det foregår i praktiske jagtøvelser.


60.3 Hunden skal søge under bøssen og lade sig dirigere let, uden mage og højlydte kommandoer fra føreren. Den skal søge planmæssig og roligt, for at dens fører kan følge med og skyde til det rejste vildt.


60.4 Hunden skal ikke jage vildtet som rejses, den skal afholde sig herfra, selvstændigt eller på førerens kommando.


§ 61 Ro i skuddet

Hvis hunden ikke under kortsøget har lejlighed til at få skud til vildt for sin hund, skal han efter opfordring fra dommerne afgive et skud mens hunden søger. Hunden skal ikke være skudhidsig men derimod efter skuddet forholde sig rolig evt. efter lyd – eller tegnsignaler, og arbejde videre.


§ 62 Apportsikkerhed

62.1 Apportsikkerheden prøves med fjervildt, på en mark eller lignende af type som beskrevet i §60 i størrelsen 50 m. x 50 m. udlægges et stykke fjervildt, uden at fører eller hund iagttager det.


62.2 På anmodning fra dommerne sendes hunden på søg mod vinden.

Under søget skal hunden finde vildtet, for derefter uden kommando at apportere og aflevere det. Derpå skal hunden roligt søge videre.


62.3 Finder hunden fjervildtet uden at apportere det, kan den ikke bestå prøven.


Disciplinerne for § 63 (lineførlighed), § 64 følge fri ved fod og § 65 aflægning skal ved egnede forhold gennemføres i et forløb. Hele prøven ( § 63, 64, 65 ) har en varighed af 10-15 min.

§ 63 Lineførlighed

Lineførlighed afprøves bedst ved en pürsch gennem tæt stangskov. Hunden i line må på ingen måde komme i vejen for sin fører, den skal især af sig selv gå på den rigtige side af stammerne. Føreren må ikke lede sin hund ved hjælp af linen, men skal tværtimod lade denne hænge frit ned.


§ 64 Følge fri ved fod

På sagte lyd – eller upåfaldende tegn signaler skal hunden ligesom ved pürschen følge sin fører gennem en skovbevoksning ( min 80 m.) Den skal uden line følge pænt ved fod, uden at sakke bagud eller prelle fremad.


§ 65 Aflægning

65.1 Hundeføreren pürseher med sin hund, der følger ham i xxx eller fri ved fod, til et af dommerne anvist punkt. Der skal han dække hunden af, koblet fri. Dog må en genstand ( line, rygsæk, jagtflaske) efterlades på stedet, høje lydsignaler er i denne forbindelse ikke tilladt. Tværtimod skal det forgå så stille som mulig, ligesom på pürschturen.


65.2 Hundeføreren skal ligeledes fjerne sig så langt, og begive sig i dækning, så hunden ikke mere kan se ham. Han skal derpå afgive et skud og efterfølgende gå langsomt tilbage til hunden.


KARAKTER

REAKTION


7,8

Meget god er hundens opførsel, hvis den rolig bliver på sin plads , til føreren kommer tilbage. At løfte hovedet eller sætte sig op er ingen fejl.


5,6

God er hundens opførsel, hvis den rejser sig, men kun fjerner sig få meter fra den anviste plads for derefter at lægge sig roligt ned.


2,3,4

Tilstrækkeligt er hundens opførsel, når den forsøger forsigtigt at følge efter den pürshende fører, idet den dog ved synskontakt med denne gennem lydløs tegngivning kan bringes til at dække roligt ned, eller når den løber den tilbage vendende

fører i møde, så snart den ser ham.


0,1

Mangelfuldt eller utilstrækkeligt er hundens opførsel, hvis den piber, giver hals, varigt forlader sin plads,

eller hvis kaldes til anden ved højlydt tilrettevisning.


§ 66 Ro på post

66.1 Hundeførerne stilles på post ved en tykning som ved en drivjagt i skov Hundeføreren stilles på post ved en tykning som ved en drivjagt i skov. Hver hundefører har sin hund i line, siddende eller liggende ved siden af sig. Mens nogle hjælpere tykningen af under den sædvanlige drivstøj, skal hunde-førerne efter tur afgive et skud hver. Herunder skal hundene forholde sig rolige, de må ikke pibe, give hals, springe op eller rykke i linen. At rejse sig til siddende stilling er ingen fejl.


66.2

Ro på post kan også observeres ved anden lejlighed under prøveforløbet, f. eks under støverarbejdet. Udøves der jagt under støverprøven og kan ”Ro på post” herunder bedømmes tilstrækkelig, kan der gives afkald på den særlige prøve.


§ 67 LYDIGHED VED KLOVBÆRENDE VILDT.

67.1 Kommer en hund under den samlede prøve inden for syns - eller hørevidde fra føreren til klovbærende vildt eller frisk fod henholdsvis fært, skal den lade sig kalde af ved lyd – eller tegnsignaler.


67.2 Under støverarbejdet skal hunden af skyttekæden eller det ved afsætningen af skytterne frembragte duftspor lade sig afholde fra at forfølge klovvildtet videre eller efter et kort videre drev ( 15 min.) vende tilbage.


67.3 Hvis en hund trods umiddelbar påvirkning fra føreren jager ”over ” på klovbærende vildt( Undtagen vildsvin) længere end 15 min. Kan ” lydighed ved klovbærende vildt” højst bedømmes til ”mangelfuldt”


67.4 Hunde som påviseligt driver med anskudt vildt ud af såten, stiller det eller afliver det, skal hvad angår ”lydighed ved klovbærende vildt” ikke bedømmes herfor.


67.5 Hver dommergruppe skal anstrenge sig for, at hver hund får mulighed for, at udvise ”at udvise lydighed ved klovbærende vildt”


67.6 Viser der sig under prøven flere lejligheder til bedømmelse af ”lydighed ved klovbærende vildt” findes en gennemsnit karakter.


§ 68 Almindelig lydighed

Især i disciplinerne ”Kort søg” , ”Vandarbejde” og ”Støverarbejde” lader den almindelige lydighed sig igen og igen observere. Hunden skal gennem hele sit arbejde vise, at den respekterer føreren og villigt lader sig dirigere gennem lyd – og tegnsignaler. Hundens opførsel skal bedømmes gennem hele prøven.


§ 69 Arbejdsglæde

Målet for bedømmelsen er hundens synlige arbejdsglæde og viljen til samarbejde med føreren. En hund, der arbejder uden lystbetonet iver eller hele tiden jagter for sig selv, for kun under tvang at give agt på sin fører, svarer ikke til kravene ved praktisk jagtudøvelse.


Verifiæring af præsentationer under praktisk jagtudøvelse.


§ 70 ALMENT

70.1 På nogle af de for avlen af en jagthunderace væsentlige spørgsmål kan prøveresultaterne kun give meget ufyldestgørende eller slet ingen svar. Kun den praktiske jagtudøvelse giver her lejlighed til en pålidelig bedømmelse. Derfor skal der lægges størst vægt på dokumentationen af præsentationer under praktisk jagtudøvelse.


70.2 Mangfoldigheden af mulige omstændigheder kræver dog en særdeles kritisk bedømmelse. Frem for alt skal det sikres, at hundens aktuelle præsentation bekræftes enstydigt af tilstrækkeligt sagkyndige og objektive vidner, som hverken er ejere eller opdrættere af hunden, eller er i familie med hundeføreren.

Tilkendelsen af præsentationstegn skal i reglen afhænge af, at mindst et af vidnerne er anerkendt dommer fra jagtbrugshunde forbundet.

70.3 Om den pågældende ” præsentation under praktisk jagtudøvelse” skal der udfærdiges en skriftlig beretning, der skal underskrives af vidnerne og hundeføreren. Beretningen sendes via den siddende landsgruppeformand for VDW til foreningens prøveansvarlige eller dennes stedfortræder. Efter kontrol og anerkendelse af præsentationen udsteder stamborgskontoret den tilsvarende station og tildeler præsentationstegn.


§ 71 Verifiæring af hårdhed ( Skarphed)

71.1 Lov om dyrebeskyttelse forbyder afretning og prøve af hundens skarphed på levende dyr. Påvisning af en hunds hårdhed (skarphed) overfor, forsvarsberedt rovvildt (Fx Ræv) eller rovtøj ( fx kat) kan derfor kun bekræftes ved lejlighedsvise tilfældige iagttagelser under praktisk jagt.


71.2 Kommer en hund under frit arbejde ved praktisk jagt ( Fx under støverjagt) på et stykke forsvarsberedt rovvildt eller rovtøj og afliver det, inden nogen kan gribe ind med skydevåben, kan dette bekræftes af sagkyndige vidner ( iht. § 70 ) udfærdiges en præsentationsberetning.


§ 72 Verifiæring af præsentation på naturlig schweissfod.

72.1 For DW som skovbrugshund tillægges arbejdet efter skuddet særlig betydning. Xxxxxx hører frem for alt schweissarbejdet med klovbærende vildt. Hunde, som i dette har gode præsentationer, vil også tit være værdifulde i avlen og skal derfor kendetegnes ved et særligt præsentationstegn. Dette består af et kolon (: ), der sættes foran hundens navn.

72.2 For tildeling af præsentationstegnet gælder følgende mindste krav.


- Remarbejde: Mindst 500 m. på mindst 5 timer gammel schweiss. Ved sneføre kommer synlige schweissspor ikke i betragtning. Hunden skal efter grundig undersøgelse af anskudsstedet i lang rem sikkert og førigt lede til vildtet. Afledende fært af frisk vildt må den vise, men ikke følge op. Gentagne nye startforsøg udelukker tildeling af præsentationstegn, også selv om arbejdet til sidst lykkes. Korrekt føring skal iagttages.


- Hetz: kommer hunden til det friske sårleje af det endnu ikke forendte vildt, eller trækker det anskudte vildt sig væk p.g.a remarbejdet, skal hunden slippes til hetz ( søg ) og halsende følge den friske sårfod, for så at stille det anskudte dyr eller trække det ned.


- At stille vildtet: Xxxxxxx forsvarsberedt klovvildt, som hunden ikke kan trække ned og aflive, skal den stille fast. Forlader hunden det en gang stillede dyr og vender tilbage til føreren, skal den nægtes præsentations-tegnet, uanset om det forud har vist godt remarbejde og hetz.


72.3 For tildelingen af præsentstationstegnet er gode præsentationer på alle 3 punkter, ( remarbejde, hetz, stilen af forsvarsberedt vildt ) påkrævet. Resultaterne kan dog tilvejebringes ved forskellige arbejdsforløb. Således kan fx ét arbejde bestå i godt remarbejde, ét andet i en lang hetz efter kort remarbejde og ét tredje i skrap stil af et forsvarsberedt stykke vildt uden vanskeligt remarbejde og efter kort hetz.


72.4 Som forsvarsberedt vildt gælder i reglen vildsvin ( undtagen svage 0 – 1 årige dyr ) kronvildt ( undtagen svage kalve) då – og sikahjorte, gemser ( undtagen kid og et årige dyr) samt muflonvædder. Arbejde med råbuk under stillen må kun undtagelsesvis bedømmes, evt. hvis en hund bliver stanget af en buk, men stadig stiller dyret eller trækker det ned. Bortset herfra kan den simple stillen af kun i ringe grad forsvarsberedt vildt, som en pålidelig, vildtskarp hund egentlig burde trække ned, ikke fjerne til bedømmelse.


72.5 Hunde, som ikke har lejlighed til at arbejde med forsvarsberedt klovvildt, men som har opfyldt kravene fra punkt 2 angående remarbejde og hetz med påfølgende pålidelig nedtrækning af svagere klovvildt ( først og fremmest råvildt) kan opnå præsentationstegnet i parentes ( : )


72.6 arbejdet skal bekræftes af mindst 2 vidner ( § 70 )


§ 73 Verifiæring af evner til lange drev

73.1 Brakkenarven ( hurtighed og udholdenhed ) , dvs. trangen til at følge den en gang optagne fod henholdsvis fært så langt som muligt, indtil i særdeleshed haren vender tilbage til området med lejet, er endnu velbevaret hos en del af vore hunde. Bortset fra, at mange skovjægere med tilsvarende revierer jager på denne måde og efterspørger denne slags hunde, skal denne type langdriver ved siden af, pålidelig hals og god næse være i besiddelse af udpræget sporvilje og være fuldstændig

sporsikker. De skal altså besidde de egenskaber, som for den sikre apportør og schweisshund netop er så overordentlig vigtige, og som prøvemæssigt dog er så svære at fastslå. Bevarelsen af disse langdrivende anlæg kan endvidere være særdeles vigtige for avlen af vores race.


73.2 Bedømmelsen kan foregå såvel lejlighedsvis under støverarbejdet til GP ( sammenlign § 47 i denne PO) som under praktisk jagtudøvelse.


73.3 Hunden skal allerede tidligere have demonstreret hals på fod, altså føre hals-på- fodstreg som præsentationstegn.


73.4 Hunden slippes til støverarbejde, så snart den har rejst en hare, begiver føreren sig hen, hvor han forventer, at haren vender tilbage ( harekorsvej ). I det væsentlige kommer det an på, om haren først bliver beskudt, når den virkelig vender tilbage og ikke måske, hvis den efter at være rejst kommer for en skytte. Desuden må det rent faktisk dreje sig om den rejste hare og ikke om en anden, der tilfældigvis er sprunget på grund af hundens halsen. Hunden skal følge foden upåklagelig under hals.


73.5 Distance og varighed for arbejdet kan variere. På mindre end 10 min. Kan arbejdet næppe føres til ende. Det afgørende er, at dommerne uden nogen tvivl kan fastslå, at hunden med sikkerhed har returneret den opjagende hare.


73.6 Som præsentationstegn får hunden ud over hals-på-fodstreg (/) en lignende streg (//) , altså en dobbelt hals-på-fodstreg. Der gives ingen karakter.


73.7 Viser hunden sig at være Råvildtgal må den ikke få langdriverstregen. I det der netop ved langdriver skal lægges stor vægt på lydighed ved klovbærende vildt ( sammenlign med § 67 denne PO )


73.8 Finder langdriver påvisningen ved lejlighed sted på praktisk jagt, skal mindst 2 anerkendte dommere ( Indførte på VDW ´s dommerliste ) være til stede. § 6 og § 7 skal principielt anvendes. Dommerne fortæller en kort beretning og indsender den snarest muligt til formanden for den pågældende landsgruppe, der videresender den til stambogskontoret.

Hvis de rapporterede præsentationer rækker til kravene, udsteder stamborgskontoret en tilsvarende attestation til hundeføreren ( Tilkendelse af præsentationstegn )


§ 74 Verifiæring af præsentationer på vildsvin

74.1 For den succesrige jagt på vildsvin er de egnede hundes indsats af særlig betydning. Udbredelsen af vildsvin og dermed muligheden og nødvendigheden af jagten på dem er nærmest stigende i modsætning til udviklingen for mange andre vildtarter. Her finder DW som støvende hund en af sine vigtigste opgaver.


74.2 Balancen mellem de forskellige anlæg ( nervestyrke, hårdhed, skarphed, udholdenhed, jagtforståelse) er grundlaget for det vellykkede arbejde på vildsvin ” før skuddet” Disse anlæg er af største betydning for bevarelsen af racens præsentationsstandarter, og de er sammen med praktisk erfaring kendetegnende for

de hunde, der som praksis viser, er af afgørende betydning for resultatet af den slags vildsvinejagter.


74.3 For at fremhæve hunde, der arbejder pålideligt på vildsvin, kan præsentationstegnet ” S ” tildeles, hvis en hund under praktisk jagtudøvelse i den frie vildtbane ( inkl. Lovligt anerkendte dyrehaver af mindst egenjagtsførelse (se betydning under X ) påviseligt yder følgende præsentationer:


A) Hunden skal som det eneste slippes til søg under forudsætningerne § 47.1 og i en tykning alene finde forhåndsværende vildsvin.


B) Den skal splitte de fundne vildsvin ( Rotte ) henholdsvise drive enkeltstående svin så udholdende, at de forlader det omstillede område. Hvis svinene ikke lader sig drive, skal hunden stille dem fast i mindst 10 minutter.


C) Hvis hunden kortvarigt forlader det stillede vildt, kan den kun opnå præsentationstegnet, hvis det drejer sig om enkelte eller flere stærke individer, og hvis hunden efter at have haft kontakt med føreren straks vender tilbage til vildtet og giver standhals.


D) Præsentationstegnet kan ikke tildeles, hvis arbejdet udelukkende foregår på svage smågrise ( Uden so ) som er svagere end hunden.


74.4 arbejdet skal bekræftes af mindst 2 vidner ( § 70 )


X) EGENJAGT: Min. Arealstørrelse for selvstændig jagt ca. 100 ha., for visse landskabstyper betydeligt større.


§ 75 Alment ( Særprøver )


Som Særprøver gælder:

_ Prøver, der ikke har hjemme i VDW ( PO), men gennemføres af landsgrupperne under VDW, eller hvor DW deltager hos andre arrangører

( Såsom forbundsprøver § 76 ) Samt

_ Prøven efter skuddet ( § 77 )


§ 76 Forbundsprøver

76.1 For så vidt landsgrupper under VDW gennemfører prøver, der ikke har hjemme i VDW´s egen PO, skal de til enhver tid gældende prøveregler følges. Dette gælder først og fremmest prøver hos jagtbrugshundeforbundet

( Forbundsprøver ) såsom:

- ForbundsSchweissprøven ( VSWP )

- Apportprøven ( VBR )

- Apportsikkerhed ( BTR )

- Retningslinier for tildeling af mærke for harerenhed ( ved stand for leje og opspring

).


76.2 Ved gennemførelsen af forbundsprøver kan kun medvirke dommere, der som forbundsdommere er indført på jagtbrugshundeforbundets dommerliste. Ved ForbundsSchweissprøven, kan kun medvirke dommere, der af jagtbrugshundeforbundet er anerkendte som schweissdommere.


76.3 Den arrangerende landsgruppe, henholdsvis prøvedommeren, skal uanset de til enhver tid gældende forskrifter for rapportaflæggelse umiddelbart til stambogsføreren hos jagtbrugshundeforbundet, også meddele prøveresultatet til den prøveansvarlige hos VDW ( principielt § 13 ) Desuden skal offentliggørelsen i foreningsbladet sikres særskilt. Indførelse i DESTB og

tildeling af præsentationstegn sker umiddelbart gennem stambogsføreren hos jagtbrugshundeforbundet.


76.4 Hundeførere, der fører en DW på en prøve, som ikke gennemføres af en VDW landsgruppe ( udover de ovennævnte forbundssærprøver fx også VCP, vagthundeprøve ol.) skal meddele resultatet, så vidt muligt gennem deres landsgruppeformand, til VDW ´s prøveansvarlige med henblik på indføring hos stambogskontoret og offentliggørelse i foreningsbladet. Dette gælder ikke fra brugbarheds- henholdsvis jagtegnethedsprøver efter landsretslige bestemmelser.


§ 77 Prøve efter skuddet ( PNS )


77.1 Prøven efter skuddet er en særprøve ved VDW. Principielt gælder de almene bestemmelser i 1. del af disse prøveregler for den samlede prøve, kun eksteriørbedømmelse bortfalder. For de dele af PNS, hvor det drejer sig om forbundsprøver ( VSWP og BTR ) skal § 76 iagttages.


77.2 Medens EP og GF præsentere de bedste forudsætninger i praksis, kræver PNS den i jagtbrug allerede erfarne hund. Med hensynet til arbejdet efter skuddet stiller denne prøve de højeste krav til vores hunde. Derfor har kun hunde i en alder af 24 måneder. Og med bestået brugsprøve adgang. Udover DW kan hunde af andre racer gives adgang, hvis de er indført i stambog anerkendt af jagtbrugshundeforbundet og synes fysisk egnede til de krævende præsentationer.


77.3 PNS består af 6 prøvediscipliner.


A) Xxxxxxxxxxxxxxx: VSWP på over nat spor ( over 20 timer ) i henhold til VDW´s prøveregler hos jagtbrugshundeforbundet.


B) Hareslæb: 500 m. med 4 knæk og hele strækningen i skov. Apportharen skal veje mindst 7 pund.


C) Apportsikkerhed:

- Enten ved ræv i efter bestemmelserne for jagtbrugshundeforbundet BTR prøve ( 2 timer før prøven udlægges en ræv mindst 100 m. fra det sted, hvor hunden slippes.

- Eller ved hare: Kort før prøven udlægges en hare i tæt dækning 50 – 80 m. fra det sted, hvor hunden slippes.


I begge tilfælde skal hunden slippes til støverarbejde uden apportkommando. Den skal indenfor højest 20 minutter selvstændigt finde, opsamle og bringe vildtet.

D) Apport af fjervildt:

2 stykker fjervildt udlægges uden slæb i en mark med høj dækning fx roer eller raps, som skal være mindst 80 m. bred. Det ene stykke ligger i haglskudsafstand, det andet på den dobbelt afstand ca. 30 og 60 m. Hunden skal i frit Apportsøg finde og bringe. Herunder må føreren fra den ene side af marken( angives af dommerne) dirigere sin hund. De 2 delkarakter lægges sammen, gennemsnittet angiver slutkarakteren. Bringer hunden kun 1 stykke, kan der max gives karakteren 2.


E) Apport fra sivbevoksning ( i vand )

En død and i sivene, der skal være adskilt fra land af mindst 20 – 30 m. åbent vand, skal søges og bringes.


F) Apport fra modsatte bred

Ved den modsatte bred af et mindst 50 m. bredt vandområde skal hunden optage et mindst 100 m. langt andeslæb ( dette forløber kommende fra vandet de første 5 m. parallelt med bredden). Opsamle fuglen og bringe den tilbage over vandet.


77.4 Hele prøven gennemføres så jagtnært som muligt. For slæb, apport og vandarbejde gælder principielt bestemmelserne for brugsprøven ( § 48 følgende ). Ved alle bringe arbejde ( prøvedisciplinerne b til f ) er max. Rådighedstiden 20 min., fra hunden slippes første gang til afslutningen.


77.5 For karaktergivningen gælder følgende skema. Tildeling af karakterer og beregning af pointtal sker i henhold til VPCO ( 5 punkt system )


Vægtningsfaktor

Krævende enkeltpoints

Prøvedisciplin

Fagciffer

1. pr.

2. pr.

3. pr.

Schweissarbejde

6

24

18

12

Hareslæb

4

14

10

8

Apportsikkerhed

5

15

13

10

Apport fjervildt

4

16

12

8

Apport fra siv

4

16

12

8

Apport fra bred

5

20

15

10

Krævende pointtal


105

80

56


§ 78 Vindertitel ( Prøvevindere ( PSG )

VDW tildeler på begrundet omdragende fra ejeren titlen ” prøvevinder ” til DW under følgende forudsætninger:


78.1 Hunden skal ved 2 brugsprøver i 2 forskellige år med forskellige dommerformænd hver gang have opnået 1. pr. med mindst 180 p. eller på en brugsprøve have opnået 1. pr. med mindst 180 p. Samt have bestået en prøve efter

skuddet ( § 77 ) Hunden skal desuden føre mindst et af de praktiske jagtudøvelse opnåelige præstationstegn.

78.2 Den skal endvidere være bedømt med meget godt ( karakteren 7 og 8 ) i anlægsdisciplinerne næse, hals på fod, og sporvilje.


78.3 Samt på en prøve, udstilling eller et anerkendt skue ved en foreningsdommer have opnået eksteriørværdien ” meget god ”


78.4 Ejeren skal indsende sit andragende skriftligt til forenings-dommerformanden.


§ 79 Tysk wachtelhund vinder ( DW – SG )

VDW tildeler på begrundet andragende fra ejeren titlen Tysk Wachtelhund – vinder til DW under følgende forudsætninger:


79.1 Hunden skal have fået 1. pr. på både unghundeprøven og egnethedsprøven.


79.2 Hunden skal endvidere være tilkendt titlen ” Prøvevinder ” Se § 78


79.3 Og hunden skal enten have opnået præstationstegnet VBR på en apportprøve eller en 1. pr. på en forbundsschweissprøve.


§ 80 Præstationstegn og foreningsmedaljer ( VDW´s præsttionstegn )

som dokumentation for avls og brugsværdi tildeler VDW de i stambogen indskrevne hunde følgende præstationstegn for de på henholdsvis PO baserede prøver eller under jagtudøvelse udviste anlæg og præstationer.


80.1 \ ( Sporhalsstreg ) for drev med hals på harespor med mindstekarakteren ” Tilstrækkelig ” i henhold til § 22 i disse prøveregler.

80.2 -- ( Verbellstreg ) for Totverbellen ved klovbærende vildt på GP med mindstekarakteren ” tilstrækkelig ” i henhold til § 53 i disse prøveregler.

80.3 ( Rapportørsteg ) for rapportering ( totverwisen ) ved klovbærende vildt i henhold til § 54 i disse prøveregler.

80.4 / ( hårdhedsstreg ) for selvstændig aflivning af forsvarsberedt rovvildt eller rovtøj, under frit arbejde på praktisk jagt i henhold til § 71 i disse prøveregler.

80.5 : og ( : ) ( Schweissdråber ) for kontrolleret præstation på naturlig schweissspor i henhold til § 72 i disse prøveregler.

80.6 \\ ( langdriverstreg ) for kontrolleret langt drev ( tilbagebringen ) af hare i henhold til § 73 i disse prøveregler.


80.7 S ( Vildsvinedriver ) for kontrolleret præstation på vildsvin i henhold til § 74 i disse prøveregler.

Disse præstationstegn anføres foran hundens navn.

§ 81 Vindertitel

Betegnelsen PSG ( prøvevinder ) og DW - SG (DWVinder ) anføres før præstationstegnene.


§ 82 Præstationstegn ved forbunds – særprøver.

For Apportprøven ( Præstationstegn VBR )

Apport – Sikkerhedsprøver ( Præstationstegn BTR ) ForbundsSchweissprøven ( Præstationstegn SW I – III / I – III )

Gælder prøveregler fra jagtbrugshundeforbundet, som også tilkender de pågældende præstationstegn. Disse sættes efter hundens navn og stambogsnummer.


§ 83 INDFØRING I DGSTB

DW, som har bestået en brugsprøve, indføres i jagtbrugshundeforbundets, ( DGSTB

) Den tyske brugshunde stambog Indføringsnummeret i DGSTB angives med fed skrift eller understreget efter stambogsnummeret.


PSG - > Wachtel v. Wachtelkof 10070,500,Vbr,Btr,SwII, I / II

Eksempel på mulig kombination af præstationstegn


§ 84 Tildeling af foreningsmedaljer



GULD

SØLV

Bronze

JP

-

-

1. pr.

EPB

-

-

1. pr.

EP

-

1. pr.

0.xx.

GP

0.xx.

2. pr.

-

VSWP

40 timer – SW I

40 timer SW II

40 timer SW III

WSWP

-

20 timer- SW I

-

PNS

1. pr.

2. pr.

3. pr.


Dommerordning

( besluttet på jagtbrugshundeforbundets generalforsamling d. 19 marts 1995 efter vedtægterne for forbundsdommervæsenet).


§ 85 ALMENT

Troværdigheden af forbundsprøven står og falder med forbundsdommernes professionelle dygtighed, viden og objektivitet. Derfor hænger den tyske jagtbrugshundesags omdømme og anseelse ufravigeligt sammen med en hensigtsmæssig løsning på dommerspørgsmålet. En fører af jagtbrugshunde accepterer gerne og med den nødvendige tillid den karakter faste og kompetente forbundsdommer. Det er netop derfor en bydende nødvendighed at sørge for at tilvejebringe kompetente, objektive indstillede og ansvarsbevidste nye dommere. Det er således nødvendigt at organisere ud – og videreuddannelsen af dommeraspiranter ( RAW ) målrettet, hvortil nedenstående retningslinier skal fjernes.


§ 86 Berettigelse til uddannelse af dommeraspiranter.

86.1 Enhver medlemsforening af JGHV med undtagelse af landsjagtforbundene og de associerede medlemmer er berettiget til udnævne dommeraspiranter og uddanne disse til forbundsdommere.


86.2 Enhver forbundsforening, som uddanner dommeraspiranter, udpeger en erfaren forbundsdommer til sagsbehandler for dommeruddannelsen. Denne styrer og overvåger uddannelsen af aspiranterne og fører en dommeraspirant

liste.


86.3 En dommeraspirant er under hele sin uddannelse tilknyttet den forbundsforening, der har udnævnt ham. Kun ved skifte af bopæl etc. Er overflytning til en anden forening mulig.


§ 87 Adgangskriterier

87.1 Til dommeraspirant kan udnævnes den som:


1. Er medlem af en forbundsforening

2. Er berettiget til jagtudøvelse ( X )

3. Med godt resultat har ført en jagthund af egen dressur gennem både avls – og brugsprøve.

4. Abonnerer på ” Jagtbrugshunden ”


87.2 Den pågældende forbundsforening må ikke udnævne dommeraspiranter, der efter alt at dømme vil være i stand til at afgive og begrunde sagligt korrekt og objektiv bedømmelse uden persons anseelse. Dommeraspiranterne skal være aktive jægere med hund.


87.3 Udnævnelsen til dommeraspirant skal ske senest 4 år efter den sidste vellykkede føring ved en brugshundeprøve.


( X ) Jagdpachtfähig – betyder egentlig ” i stand til at leje jagt”

1. Har jagttegn

2. Har haft jagttegn i 36 mdr.


§ 88 Udnævnelse og registring af dommeraspiranter

88.1 Hvis ovenstående adgangskriterier er opfyldt, kan VDW udstede et dommeraspirantbevis. Dette bevis samt et registreringsandragende sendes til JGHV´s sekretariat.


88.2 Dommeraspirantbeviset får ført gyldighed ved registreringen i sekretariatet.


88.3 Efter registreringen sendes dommeraspirantbeviset inkl. Vedtægter og regler tilbage til VDW, som udleverer bevis og bilag til dommeraspiranten.

§ 89 Uddannelse

89.1 Dommeraspiranten skal være i besiddelse af de gældende prøveregler.


89.2 Han er forpligtet til at abonnere på ” Jagtbrugshunden ” og studere indholdet.


89.3 Dommeraspiranten skal i praktik 2 gange på hver af de prøver, hvor han senere skal dømme, og hver gang under forskellige dommerformænd. Ved mindst en, af hver af disse prøver, skal han i praktik hos en anden forening eller en anden landsgruppe. Dette kan koordineres via sagsbehandleren. Ved anmeldelsen skal der forelægges en kopi af aspirantbeviset.


89.4 Dommeraspiranten skal ved hver prøve have udleveret en dommerbog. Alle dommerbøger skal opbevares indtil udnævnelsen.


89.5 Ved gennemførelse af prøver med fagdommergrupper skal aspiranten indplaceres således, at han kan følge mindst 2 hunde under hele prøveforløbet.


89.6 Så snart et arbejdsforløb er afsluttet, skal aspiranten på opfordring fra dommer gruppens formand som den første forelægge sine observationer, afgive en bedømmelse af arbejdet og begrunde denne.


89.7 For hver prøve skal der indenfor en uge uarbejdes en dommeraspirant- beretning, som sammen med dommeraspirantbeviset sendes til dommer- formanden.


89.8 Dommerformandens attestation på dommeraspirantbeviset må først ske efter fremlæggelse af aspirantberetningen. Ved forsinket indsendelse af beretningen uden forudgående aftale kan attestationen af beretningen nægtes. Attestationen af prøven på et ikke registreret dommeraspirantbevis er forbudt.


89.9 Dommerformanden kontrollerer beretningen og afgiver sin bedømmelse på formbladet. Derefter sendes beretningen og bedømmelse til foreningens sagsbehandler, der videresender dommeraspirantbeviset til aspiranten.


89.10 Dommeraspiranten skal deltage i mindst 2 videreuddannelses-arrangementer og lade sin deltagelse notere på dommeraspirantbevis.


89.11 VDW kan pålægge dommeraspiranten yderligere opgaver fx praktik på flere prøver etc.


89.12 Ansøgning om udnævnelsen til forbundsdommer skal være fremsendt senest 4 år efter registreringen. Præsidiet for JGHV træffer definitiv afgørelse vedrørende undtagelser, der skal ansøges forud.

§ 90 Udnævnelse af forbundsdommere.

Forbundsdommerne udnævnes af præsidiet for JGHV efter forslag fra VDW, og de er hermed bemyndigede til at fungere som dommere på VDW prøver, principielt skal en forbundsdommer være medlem af en til forbundet knyttet forening.


90.1 Når dommeraspiranten har afsluttet sin uddannelse, fremsætter VDW til JGHV´s sekretariat ansøgning om udnævnelsen til forbundsdommer.


90.2 Ansøgningen vedlægges:

1. Dommeraspirantbeviset.

2. Aspirantberetningerne og dommerformændenes bedømmelser.


90.3 Ansøgninger om udnævnelsen til forbundsdommerne skal være sekretariatet for JGHV i hænde senest 01/06 henholdsvis 01/12.


90.4 Præsidiet for JGHV træffer efter egen vurdering afgørelse vedrørende ansøgningerne.


90.5 Navnene på alle nyudnævnte forbundsdommere offentliggøres i ” Jagtbrugshunden ” og optages på JGHV´s dommerliste.


§ 91 Procedure for indsigelser


91.1 Hvis den ansvarlige forening afslår at indsende en ansøgning vedr. dommergodkendelse, kan dommeraspiranten henvende sig til præsidiet, der efter høring af parterne træffe en afgørelse.


91.2 Afslår præsidiet en udnævnelse, kan sagen ankes til disciplinær-udvalget. Dette skal indenfor 4 uger efter afgørelsens bekendtgørelse

( poststempel ) ske til sekretariatet.


§ 92 Forbundsschweissdommer


92.1 Kun forbundsschweissdommere må fungere ved en forbunds-schweissprøve ( VSWP ). Disse er på dommerlisten kendetegnet med tilføjelsen SW.


92.2 Forudsætninger for udnævnelse.


1. Forbundsdommer

2. Velgennemført føring af hund af egen dressur på en VSWP.

3. 2 gange praktiseren ved en VSWP. Inkl. Forberedelse af den pågældende prøve.

4. Udarbejdelse af en dommeraspirantberetning inden for 1 uge. Beretningen sendes til dommerformanden, der afgiver sin kritik

( Formblad) og videresender beretningen til VDW.

92.3 VDW ansøger uformelt om udnævnelsen til forbundsschweissdommere, hos JGHV ´s sekretariat, vedlagt dommeraspirantberetningerne med

dommerformændenes bemærkninger samt oplysninger om den vellykket gennemførte VSWP ( hundens navn, race, og ZB nr. Sted og dato

for prøven )


92.4 Mellem den sidst gennemførte vellykkede føring på VSWP og ansøgning må højest ligge 4 år.


§ 93 Forbundsdommer

93.1 En forbundsdommer forpligtelser følger af hans særlige stilling. I særdeleshed forventes af ham en nøje iagttagelse af prøvereglerne og en forbilledlig optræden som jæger og hundefører. Forbundsdommere skal være medlem af en forbundsforening og have jagttegn.


93.2 Er en af disse betingelser ikke opfyldt, træder dommerbeføjelsen ud af kraft og bortfalder efter 3 års forløb. Suspensionen af dommerbeføjelsen offentliggøres i forbundsforeningen.


93.3 Bortfald af dommerbeføjelserne sker ved:

1. Afkald

2. Gennem frakendelse ved disciplinudvalget pga. grove forseelser med en forbundsdommers forpligtelser. Indsigelse mod beslutningen kan indenfor 4 uger efter forkyndelsen indgives til forbundsretten, som træffer endelig afgørelse. I enkelte tilfælde kan disciplinudvalget efter begrundet andragende fra en medlemsforening efter omstændig-hederne betinget tilbagegive dommerbeføjelsen. Beslutningen kan ikke anfægtes.

3. Hvis dommerbeføjelsen har været ude af kraft i 3 år.


93.4 Dommerbeføjelsen er ude af kraft så længe en forbundsdommer ikke er medlem af en forbundsforening eller af retslige grunde har mistet jagttegnet.


93.5 I mindre alvorlige tilfælde af overhændelse af en forbundsdommers forpligtelser kan disciplinærudvalget idømme en tidsbegrænset udelukkelse som dommer ved samtlige prøveafholdelser i forbundet og dets tilsluttede foreninger. Indsigelse mod beslutningen kan indenfor 4 uger efter forkyndelsen indgives til forbundsretten, som træffer den endelig afgørelse.


93.6 Ved mistanke om inddragelse af jagttegnet er den pågældende forpligtet til overfor sekretariatet at dokumentere, at han er i besiddelse af gyldigt jagttegn, efterkommer han ikke denne forpligtelse, går man ud fra, at jagttegnet er inddraget.

Document Metadata

Filed: July 7th, 2010