AFTALENS PARTER
X.xx.
Kronjylland 1. oktober 2017.
§ 1
AFTALENS PARTER
Mellem Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers Nv. tlf. 00 00 00 00 som udlejer og Nnnnnn Nnnnnnn, CVR: som lejer indgås, under forbehold af godkendelse fra Naturstyrelsen, følgende lejeaftale.
§ 2
AFTALEPERIODE
Lejemålet træder i kraft den 1. januar 2018 og fortsætter indtil den 31. december 2022, hvor det ophører uden yderligere opsigelse.
Årsagen til lejemålets tidsbegrænsning er, at Naturstyrelsen derefter ønsker at anvende ejendommen til medarbejderbolig.
Lejemålet kan i perioden opsiges af lejer med 3 måneders skriftligt varsel til fraflytning den første i en måned.
Udlejer kan opsige kontrakten i de tilfælde, der er nævnt i erhvervslejelovens kap. XI.
§ 3
BESKRIVELSE AF DET LEJEDE
Aftalen omfatter bolig og tømrerværksted ved Fussingø Xxxxxxxxx, xxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx Nv. Værksted og lager udgør 290 m2, boligen 140 m2 i grundplan, samt garage 30 m2.
jf. vedhæftede kortbilag.
Værkstedet er opvarmet og indeholder en maskinpark ifølge opgørelsen, bilag 2.
Maskinparken købes af lejer ved særskilt faktura, til pris på xx.xxx kr. + moms. Betaling før lejemålet træder i kraft.
Lejemålet omfatter udlejers accept af at der drives erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen, lejer er selv ansvarlig for evt. tilladelser fra andre offentlige myndigheder.
Ved lejemålets ophør skal maskinerne fjernes uden andre skader på bygningen end hvad der følger af maskinernes demontering.
§ 4
LEJE
Lejemålet er blevet vurderet til følgende værdi:
Lejen udgør 4.000 kr. for værksted og 5.000 kr. for bolig, månedligt, svarende til nettoprisindekset for januar 2018. Lejen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned.
Lejen betales forud hver den første med det udsendte FIK-kort eller ved tilmelding til Betalingsservice.
Som almindeligt depositum, til sikkerhed for lejers forpligtelser efter kontrakten, indbetales kr. 27.000, svarende til tre måneders leje på Naturstyrelsens konto nr. XXXX XXXXXXXXXX
§ 5
RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER
Lejeren skal udover bestemmelserne i aftalen respektere de begrænsninger i benyttelsen af bygningen, der følger af lovgivningen m.v.
Lejer må ikke uden Naturstyrelsens forud indhentede skriftlige tilladelse foretage ændringer i eller ved bygninger m.v. eller lade foretage mur- og nagelfaste installationer. For sådanne ændringer eller installationer tilkommer der ikke lejer nogen erstatning eller ret til at fjerne dem ved lejemålets ophør, hvis dette ikke udtrykkeligt er nævnt i den skriftlige tilladelse.
Arealerne uden for bygningen er åbne for publikums færdsel, bortset fra haven.
Lejer skal til enhver tid tåle at udlejer og personer eller institutioner, der i øvrigt har lovlig adgang til tilgrænsende dele af statsskovsområdet, herunder videnskabelige institutioner, færdes på arealet udenfor bygningen til fods og med køretøj.
Der må ikke på grunden anvendes nogen form for kemiske bekæmpelsesmidler. Jagtretten og bekæmpelse af skadevoldende vildt er lejeren uvedkommende.
§ 6
BYGNINGENS BENYTTELSE I AFTALEPERIODEN
Bygningerne må alene benyttes til bolig og håndværker virksomhed. Oplag udenfor bygningerne må alene omfatte leverede varer. Henstillinger fra udlejer vedr. brug af udenoms arealer skal efterkommes af lejer.
§ 7
BYGNINGERNES STAND OG VEDLIGEHOLDE
Lejer overtager bygningerne i den stand, hvori de forefindes. Ved lejeforholdets ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved lejeperiodens indgåelse, bortset fra den forringelse, som følger af almindeligt slid og ælde i lejeperioden, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt.
Værkstedet afleveres tømt for maskiner og inventar og rengjort.
Bygningernes fulde indvendige vedligeholdelse påhviler lejer. Den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer, i det omfang udlejer vurderer at det er påkrævet.
Ejendommens forsyning med el, vand og varme betales af lejer. Der er installeret et nyt fyr til træpiller i 2017.
Udlejer kan hvert år, i forbindelse med lejemålets afslutning samt når der i øvrigt måtte være behov herfor afholde syn over bygningen, hvortil lejer indvarsles. De ved dette syn påpegede mangler skal ved lejers foranstaltning afhjælpes inden en ved synet fastsat frist. Er arbejderne ikke udført inden fristens udløb,
kan de iværksættes ved udlejers foranstaltning og for lejers regning. Større udvendige skader, som ikke skyldes lejers forhold er undtaget herfra, medmindre andet er aftalt.
Det lejede skal holdes i ordentlig stand, og eventuelle henstillinger fra udlejer skal straks efterkommes. Herunder henstillinger om begrænsning af udendørs oplag af materialer og varer.
Lejer påtager sig at renholde og rydde adgangsarealer for sne mv., at vedligeholde det tilliggende vejareal og at holde arealerne i god og ryddelig stand.
§ 8
FREMLEJE
Intet af, hvad der omfattes af denne aftale, må hverken helt eller delvist fremlejes, medmindre det forinden er skriftligt aftalt med udlejer. Dette gælder uanset om fremleje sker mod et vederlag eller ej.
§ 9
SKATTER OG AFGIFTER
Ejendomsskatter og andre faste afgifter, der ikke påvirkes af det lejedes anvendelse, udredes af udlejer. Alle øvrige afgifter betales af lejer, herunder f.eks. kloakbidrag samt afgifter på el og vand.
§ 10
TILSYN, UNDERSØGELSER OG OPLYSNING
Lejer påtager sig at føre tilsyn med ejendommen og endvidere at tilse at der ikke henstilles affald, materialer eller andet på det foran bygningen liggende færdselsareal. Xxxxx skal straks oplyse udlejer om konstaterede, opståede skader på bygningen, og om de påtænkte udbedring heraf.
Udlejer eller en af udlejer dertil bemyndiget har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til arealet og bygningen med henblik på at foretage tilsyn med eller undersøgelser af det udlejede.
Udlejer kan kræve, at alle nødvendige oplysninger meddeles til bedømmelse af, om lejer overholder sine forpligtelser, ligesom udlejer er berettiget til at foretage eller lade foretage de fornødne undersøgelser til konstatering heraf.
§ 11
SKADER, MISLIGHOLDELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Lejer er bekendt med, at staten er selvforsikrende. I tilfælde af, at det lejede beskadiges ved brand eller anden uforudsigelig hændelse, er udlejer ikke forpligtet til at sørge for udbedring af skaden. Såfremt genopførelse ikke finder sted efter sådan hel eller delvis ødelæggelse, kan kontrakten ophæves fra begge sider straks, uden at der - udover refusion for forud erlagt lejeafgift - ydes erstatning for forholdets ophør før kontraktens udløb.
Xxxxx må selv sørge for at tegne forsikring for driftstab som følge af eventuel skade på løsøre mv.
Xxxxx skal straks oplyse udlejer om konstaterede, opståede skader, hvis udbedring ikke er omfattet af lejers vedligeholdelsespligt. Manglende oplysning kan betragtes som misligholdelse fra lejers side.
Misligholdelse foreligger herudover i ethvert tilfælde, hvor lejer ikke overholder en eller flere bestemmelser i denne aftale. Undtaget herfra er alene fravigelser fra kontraktens bestemmelser, som forinden er tiltrådt af udlejer.
Udlejer kan med øjeblikkelig virkning ophæve lejeforholdet, hvis lejer har fået et skriftligt påkrav om at bringe en misligholdelse ud af verden inden en fastsat, rimelig frist, og denne frist ikke overholdes.
Udlejer kan tidligst afgive et påkrav vedrørende en misligholdelse, når den er konstateret. Dette gælder også, hvis misligholdelsen først konstateres ved lejemålets almindelige ophør.
Hvis lejemålet ophører i utide som følge af misligholdelse, er lejer eller dennes bo forpligtet til at godtgøre
udlejer ethvert tab, der opstår som følge af lejeforholdets afbrydelse. Modsat er udlejer pligtig at godtgøre lejer for eventuel vinding i forbindelse med aftalens ophævelse i utide.
§ 12
OPHØR
Ved lejeforholdets ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved lejeperiodens indgåelse, bortset fra den forringelse, som følger af almindeligt slid og ælde i lejeperioden, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt.
Værksted og lager skal afleveres rengjort og tømt for maskiner og materialer.
Når aftaleperioden er udløbet, tilfalder enhver jord-, mur- og nagelfast investering, som lejer har foretaget, udlejer vederlagsfrit, med mindre andet er aftalt skriftligt forinden.
Uanset skriftlige aftaler kan bortfjernelse af lejers investeringer kun finde sted mod at den tidligere tilstand retableres uden udgift for udlejer. Kan dette ikke ske, kan der ikke gøres nogen krav gældende mod udlejer i anledning af den forbedring, der er tilført ejendommen.
UNDERSKRIFTER
Naturstyrelsen, Kronjylland, som udlejer:
, den / 201
_
Som lejer:
, den / 201
_