Hjemsted og formål
Vedtægter for Investering Danmark (Danish Investment Association)
(Vedtaget af bestyrelsen 28. juni 2022)
Hjemsted og formål
§ 1. Investering Danmarks hjemsted er Københavns Kommune.
Stk. 2. Investering Danmark er brancheforening for investeringsforvaltere, der udbyder investeringsfonde og kapitalforvaltning baseret på finansielle instrumenter.
Stk. 3. Investering Danmark arbejder for at skabe optimale vilkår, så branchen kan udbyde investeringsfonde og kapitalforvaltning, der giver private og institutionelle investorer nem adgang til danske og udenlandske in- vesteringer.
Stk. 4. Formålet er herunder at:
• Skabe de bedst mulige rammer for investeringsfonde og kapitalforvaltning.
• Fremme lige vilkår i konkurrencen om investorernes opsparing både i Danmark og udlandet.
• Sikre tilgængelig, relevant og sammenlignelig information til investorerne.
• Udbrede kendskabet til investeringsfonde og kapitalforvaltning og værdien heraf for investorerne og samfundet.
Stk. 5. Investering Danmark repræsenterer branchen i forhandlinger med myndigheder og andre med henblik på at skabe optimale rammer for at udbyde og forvalte investeringer.
Medlemskab
§ 2. Investering Danmark kan optage følgende virksomheder som medlemmer, hvis de har opnået endelig godkendelse og/eller registrering hos Finanstilsynet og i øvrigt har de nødvendige tilladelser fra offentlige myn- digheder:
a) Danske investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse jf. lov om investeringsforeninger m.v.
b) Udenlandske administrationsselskaber, herunder deres danske filial, når de er omfattet af UCITS- direktivet og administrerer danske UCITS.
c) En dansk investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings- selskab eller til et administrationsselskab.
d) Danske forvaltere, som er omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når de forvalter alternative investeringsfonde, som investerer i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed.
e) Udenlandske forvaltere, herunder deres danske filial, som er omfattet af FAIF-direktivet, hvis de forval- ter danske alternative investeringsfonde, som investerer i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksom- hed.
f) Danske fondsmæglerselskaber (eller udenlandske fondsmæglerselskaber med en dansk filial) eller di- visioner af danske pengeinstitutter (eller udenlandske pengeinstitutter med en dansk filial), der har skønsmæssig porteføljepleje som hovedaktivitet, hvis de udøver aktiviteten i væsentligt omfang i Danmark, uanset om kunderne er danske eller udenlandske.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1, som indgår i samme koncern, kan kun søge om og have et samlet med- lemskab og anses for at være ét medlem. Virksomheder omfattet af stk. 1c vil dog være ikke være omfattet heraf.
Associeret medlem
§ 3. Investering Danmark kan optage følgende virksomheder som associerede medlemmer:
a) Udenlandske administrationsselskaber, som er omfattet af UCITS-direktivet, når de markedsfører UCITS i Danmark.
b) Udenlandske forvaltere, som er omfattet af FAIF-direktivet, når de markedsfører alternative investe- ringsfonde i Danmark, og de pågældende investeringsfonde investerer i henhold til bilag 5 i lov om fi- nansiel virksomhed.
c) Danske UCITS samt danske alternative investeringsfonde, som investerer i henhold til bilag 5 i lov om fi- nansiel virksomhed, hvis de administreres af et medlem jf. §2.
d) Selskaber med tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje fra en udenlandsk tilsynsmyndighed, og som udøver aktiviteten i forhold til danske kunder.
Stk. 2. De nærmere regler for associeret medlemskab, herunder repræsentation og kontingent, fastsættes af bestyrelsen.
Overholdelse af branchestandarder m.v.
§ 4. Spørgsmål om optagelse som medlem afgøres af bestyrelsen. En ansøger, der bliver afvist, kan anmode om at få ansøgningen forelagt for generalforsamlingen, som træffer den endelige afgørelse.
Stk. 2. Ved sin indtræden i Investering Danmark er et medlem og et associeret medlem forpligtet til at indgå en medlemsaftale, hvoraf det fremgår, at medlemmet og det associerede medlem samt de af dem administre- rede UCITS og forvaltede alternative investeringsfonde forpligter sig til at efterleve Investering Danmarks formål og respektere de til enhver tid gældende branchestandarder og andre kollegiale regler, der er vedtaget af generalforsamlingen.
Interessentmedlemmer
§ 5. Bestyrelsen kan beslutte at optage interessentmedlemmer. Interessentmedlemmer kan blandt andet være revisorer, advokater og andre med relationer til branchen. En finansiel virksomhed kan dog ikke være interes- sentmedlem, hvis den er koncernforbundet med et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter, som ikke er medlem, eller hvis den er depotselskab eller rådgiver for et ikke-medlem.
Stk. 2. De nærmere regler for interessentmedlemskab, herunder repræsentation og kontingent, fastsættes af bestyrelsen.
Eksklusion
§ 6. I tilfælde, hvor et medlem overtræder nærværende vedtægter eller misligholder den indgåede med- lemsaftale i henhold til § 4, kan medlemmet efter indstilling fra bestyrelsen ekskluderes af Investering Danmark på førstkommende generalforsamling, der vil kunne indkaldes ekstraordinært, jfr. § 7, stk. 2.
Stk. 2. En beslutning om eksklusion af et medlem kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget,
og tillige at 2/3 af Investering Danmarks samlede stemmer er repræsenteret på generalforsamlingen.
Stk. 3. Er den nævnte del af Investering Danmarks samlede stemmer ikke repræsenteret på generalforsamlin- gen, men forslaget i øvrigt bliver vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 3 må- neder og med mindst 14 dages varsel en ny generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
Generalforsamling
§ 7. Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af 2. kvartal.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal indkaldes, når mindst 6 medlemmer omfattet af § 2 med angivelse af dagsorden skriftligt forlanger det, i sidste tilfælde senest til månedsdagen efter begæringens modtagelse.
Stk. 3. Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelse, udsendt til medlem- mer med mindst 30 dages varsel for en ordinær, og 14 dages varsel for en ekstraordinær generalforsamling. Stk. 4. Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen afholdes helt eller delvis elektronisk. Bestyrelsen fastsæt- ter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk ge- neralforsamling. Det skal fremgå af indkaldelsen sammen med oplysning om, hvordan medlemmerne tilmelder sig og deltager i den elektroniske generalforsamling.
§ 8. På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning med status og mål for det kommende år
3. Gennemgang af regnskab for det foregående år
4. Fremlæggelse af budget for indeværende år
5. Godkendelse af kontingent
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
§ 9. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af vedtægterne.
Stk. 2. På generalforsamlingen er kun en enkelt repræsentant for hvert medlem omfattet af § 2 berettiget til at stemme, idet koncernforbundne medlemmer betragtes som ét medlem. Den pågældende repræsentant skal være medlem af direktionen hos det enkelte medlem, eller have fuldmagt fra denne. Et udenlandsk medlem kan i stedet vælge at være repræsenteret ved den øverste ledelse i Danmark. Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig og dateret fuldmagt til et andet medlem.
Stemmeret
§ 10. Alene medlemmer omfattet af § 2 har stemmeret på generalforsamlingen.
Stk. 2. Et medlems stemmeantal svarer til medlemmets procentvise andel af det senest vedtagne kontingent dog maksimalt 10 %.
Stk. 3. Hvis der til bestyrelsesvalg på generalforsamlingen opstilles flere kandidater, end der er ledige pladser i bestyrelsen, kan det enkelte medlems stemmer ikke fordeles mellem flere kandidater.
Bestyrelse
§ 11. Investering Danmark ledes af en bestyrelse på mindst 5 og højst 9 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Alle medlemmer omfattet af § 2 kan opstille én kandidat til bestyrelsen, idet koncernforbundne med- lemmer betragtes som ét medlem.
Stk. 4. Kandidater til bestyrelsen skal være medlemmer af ledelsen hos medlemmer omfattet af § 2 stk. 1 a-e. Kandidater fra medlemmer omfattet af § 2 stk. 1f skal have ansvar for medlemmets kapitalforvaltningsaktivite- ter.
§ 12. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelsen af Investering Danmark. Bestyrelsen træffer den en- delige afgørelse i alle sager, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om budget for Investering Danmark.
§ 13. I forbindelse med generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig ved valg af formand og én eller flere næstformænd. Ved formandens forfald træder 1. næstformand i dennes sted.
§ 14. Bestyrelsen afholder møder efter behov, og der føres en protokol over møderne.
Stk. 1. På møderne er bestyrelsen beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslut- ninger træffes med almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
§ 15. Bestyrelsens medlemmer er ulønnede.
Medlemskontingent
§ 16. Generalforsamlingen træffer beslutning om fastsættelse af medlemskontingentets størrelse for medlem- mer omfattet af § 2. Kontingentgrundlaget er den administrerede formue i danske UCITS og alternative inve- steringsfonde, samt aftaler om skønsmæssig porteføljepleje og kapitalforvaltning af udenlandske UCITS og al- ternative investeringsfonde, når aktiviteten udøves i Danmark. I kontingentgrundlaget ses der bort fra den del af fund-of-funds, der udgøres af egne afdelinger.
Stk. 2. Kontingentet for hvert medlem kan maksimalt udgøre 20 procent af det samlede medlemskontingent. Stk. 3. Halvdelen af medlemskontingentet for indeværende år betales forud som foreløbigt kontingent for det kommende år. Umiddelbart efter den ordinære generalforsamling betales årets kontingent med fradrag af det foreløbige kontingent. Medlemskontingentet refunderes ikke ved eventuel udmeldelse i årets løb.
Regnskab og revision
§ 17. Investering Danmarks regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Regnskabet skal være revideret af en revisor, der vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen.
Stk. 3. Investering Danmarks regnskaber godkendes af bestyrelsen.
Tegningsregel
§ 18. Investering Danmark tegnes af medlemmerne af bestyrelsen i forening, eller af formanden eller en næst- formand i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller direktøren.
Stk. 2. Bestyrelsen kan meddele prokura.
Udmeldelse
§ 19. Udmeldelse af Investering Danmark kan alene ske med virkning fra et årsskifte. Udmeldelsen skal ske skrift- ligt og med mindst tre måneders varsel.
Vedtægtsændringer og opløsning
§ 20. Til vedtagelse af beslutning om vedtægtsændringer og beslutning om Investering Danmarks opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, og tillige at 2/3 af Investering Danmarks samlede stemmer er repræsenteret på generalforsamlingen.
Stk. 2. Er den nævnte del af Investering Danmarks samlede stemmer ikke repræsenteret på generalforsamlin- gen, men forslaget i øvrigt bliver vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 3 må- neder og med mindst 14 dages varsel en ny generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
Ikrafttrædelse
§ 21. Nærværende vedtægter er gældende fra 28. juni 2022.