Salgs – og leveringsbetingelser Antalis A/S.
Salgs – og leveringsbetingelser Antalis A/S.
1 Definitioner
1.1 Med mindre andet fremgår af teksten eller af omstændighederne i øvrigt, skal de nedenfor anførte definitioner være gældende i disse Salgs- og leveringsbetingelser:
“Kunden” betyder den person, selskab eller virksomhed, som har afgivet en ordre til Antalis A/S.
“Antalis” betyder Antalis A/S, CVR-nr. DK 16 27 97 81
“Salgs- og leveringsbetingelser” betyder disse salgs- og leveringsbetingelser.
“Produkt” betyder et af Antalis’ produkter, som er genstand for en ordre afgivet af Kunden til Antalis.
”Lagervarer” betyder standardprodukter lagerført af Antalis.
“Fabrikationsvarer” betyder ikke-lagerførte produkter hos Antalis, men som efter nærmere aftale kan leveres af Antalis under disse salgs-og leveringsbetingelser.
”Forarbejdede varer” betyder varer som skal skæres, hulles, specialpalles eller på anden vis forarbejdes inden levering til Kunden
“Direkte leverancer” betyder levering af Produkter direkte fra Antalis leverandør til Kunden.
2 Gyldighed
2.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle afgivne tilbud på og/eller salg og levering af Produkter fra Antalis og dennes underleverandører.
3. Aftaleindgåelse og bestilling
3.1 En ordre betragtes som accepteret og bindende, når Xxxxxx har modtaget en ordrebekræftelse. Det er Kundens ansvar at sikre sig at ordrebekræftelsen stemmer overens med det bestilte. Ønsker Kunden ikke at modtage en ordrebekræftelse overgår det fulde ansvar for korrekt bestilling til Kunden.
3.2 Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, mellemsalg, ændringer i produktspecifikationer, afgiftsændringer, udgåede og udsolgte varer, restordrer og svigtende leverandører.
3.3 Alle priser er ekskl. moms og afgifter. Ordrer optages til de på leveringstidspunktet gældende priser. Ved bestilling
af skaffevarer, det vil sige varer som ikke er på lager på bestillingstidspunktet, tager Antalis forbehold for den angivne pris, da der kan forekomme prisændringer fra bestillingstidspunktet til leveringstidspunktet.
3.4 Ved afgivelse af tilbud på varer hvor tryk, stans eller anden forarbejdning indgår som en del af produktet, er omkostninger til eventuel kliche, stanseform eller andet specialfremstillet værktøj ikke indregnet i det afgivne pris med mindre det fremgår af tilbuddet.
3.5 Kunden er forpligtet til at aftage varer, der er lagt til bestilling, men som endnu ikke er leveret, uagtet om Kunden ønsker levering af disse varer eller ej. Kunden skal betale den til enhver tid aftalte pris for varen.
3.6 Antalis forbeholder sig ret til enhver tid med en dags varsel at foretage prisjusteringer på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx samt xxx.xxxxxxx.xxx Herunder, men ikke begrænset til ændringer i råvarepriser, generel efterspørgsel, afgifter mv. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem en prisliste tilgængelig online og vare specifikke priser vist på xxx.xxxxxxx.xx eller xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx vil det til enhver tid være de vare specifikke priser vist på sidstnævnte online platforme som er gældende.
3.7 Udvalgte varer og kundesegmenter pålægges et Energi- og logistiktillæg på 5,9 %. Antalis A/S forbeholder sig retten til at justere dette tillæg i takt med eventuelle ændringer i logistikomkostningerne på markedet. Ved returnering af varer krediteres tillægget ikke.
3.8 Varer som afsendes via Antalis’ lagre, pålægges et kapacitetstillæg på 1%.
4 Produktudskiftninger og specifikationer
4.1 Antalis forbeholder sig retten til løbende at ændre varesortimentet samt udskifte et produkt med et alternativt tilsvarende.
Antalis forbeholder sig retten til at foretage ændringer i produktspecifikationer hvis dette sker uden væsentlig indflydelse på produktets primære anvendelse.
4.2 For Lagervarer forbeholder vi os ret til at foretage mindre justeringer i palle og pakkestørrelser.
4.3 For Fabrikationsvarer må der forventes en tolerance på
+/- 10% på bestilt mængde. Se punkt 16 for yderligere information.
Paller kan efterfølgende ikke returneres af Xxxxxx til Antalis for kreditering.
5 Levering
5.1 Office, Packaging og Foodservice. Lagervarer der bestilles på hverdage inden kl. 13.00, leveres førstkommende hverdag.
5.1.1 Print og Visual Communication. Lagervarer der bestilles mandag til torsdag senest kl. 16.30 og fredag senest kl. 14.30 leveres førstkommende hverdag. Varer leveret fra centrallager leveres inden for 2-3 arbejdsdage.
Fabrikationsvarer leveres på den aftalte leveringsdato i tidsrummet mellem 8.00 og 16.00 med mindre andet er aftalt. Forarbejdede varer leveres i henhold til aftale med Antalis. Ønskes varerne leveret på et nærmere specificeret tidspunkt kan dette gøres mod et gebyr efter nærmere aftale med vores kundeservice.
5.2 På afgivne ordrer på under 1500 kr. ekskl. moms og afgifter pålægges et ekspeditionstillæg på 250 kr.
5.3 Op – og nedbæring af varer tillægges et gebyr afhængig af mængde og tidsbrug. Kontakt kundeservice for yderligere information og tilbud.
5.4 Ved levering er det Kundens ansvar at sikre sig at de modtagne varer stemmer overens med det bestilte. Kunden skal ved modtagelsen signere fragtbrevet med tydeligt navn. Ved eventuelle skader eller mangler på varen, se venligst 9. MANGLER OG REKLAMATION.
5.5 Ved levering af varer på Europaller fra Antalis lagre i Danmark: Kunden skal aflevere samme antal Europaller retur til vognmanden som modtaget. I de tilfælde hvor det samme antal Europaller ikke kan afleveres til vognmanden, faktureres pallerne til gældende dagspris. Godkendte EUR paller kan, for Kundens regning, eventuelt returneres til
Antalis’ lager, hvorefter de fakturerede paller vil blive krediteret.
Ved levering af varer på Europapaller direkte fra udenlandske fabrikker: Der afleveres ingen returpaller til vognmanden. Paller kan efterfølgende ikke returneres af Xxxxxx til Antalis for kreditering.
Ved levering af varer på Europapaller direkte fra Danske fabrikker: Europaller faktureres til Kunden til gældende dagspris med mindre vognmanden accepterer Europaller retur. I så fald afleveres samme antal paller som modtaget.
5.6 Levering i Danmark sker fragtfrit til bestemmelsessted (INCO term ”CPT”). Fragtfrie leverancer gælder Sjælland, Fyn, Jylland samt bro faste øer. Til ikke-bro faste øer leveres efter aftale. Fragt til andre lande end Danmark sker, hvis muligt, mod ekstra fragtomkostning i henhold til bestemmelsessted.
Ved bestilling af særlige forarbejdede varer og specialordrer på eksempelvis maskiner, hardware, plader og XL printmedier aftales levering og leverings- og håndteringsomkostninger individuelt.
5.7 Ved forgæves levering eller hvis levering ikke har været mulig grundet utilstrækkelige adgangsforhold hos modtager, faktureres Kunden eventuelle omkostninger relateret til forgæves kørsel, ventetid eller ny levering.
5.8 Xxxxxx håndtering af gods udføres dels efter Arbejdstilsynets retningslinjer som kan hentes på xxx.xx.xx og på xxx.xxx-xxxxxxxxx.xx og efter retningslinjerne for Branchemiljørådet for transport og engros.
5.9 Ved omlæsning til mindre biler pga. svære tilkørselsforhold tillægges gebyr.
5.10 Ved væsentlig overskridelse af leveringstiden er Kunden berettiget til at annullere ordren efter nærmere aftale med Antalis.
6 Afhentning
6.1 Ved afhentning på vores lager skal der påregnes ekspeditionstid.
7 Returvarer
7.1 Varer tages kun retur mod forudgående aftale med vores kundeservice. Varer der tages retur debiteres et tillæg på 250 kr. + returfragt. Returnering er betinget af at varen er i ubrudt original emballage samt at der indgås aftale om returnering senest 8 dage efter levering.
7.2 Forarbejdede varer og specielt hjemkøbte varer tages ikke retur. Allerede igangsatte ordrer på fabrikationsvarer, forarbejdede varer og specialvarer kan ikke annulleres.
8 Betalingsbetingelser, Cvr -og kontooplysninger.
8.1 De gældende betalingsbetingelser er 8 dage netto.
8.2 Til kreditvurdering og indhentning af kreditoplysninger anvender vi Bisnode. Vi søger vores kunder kreditvurderet via et kreditforsikringsselskab.
8.3 Ved betaling efter forfaldsdato påregnes renter p.a., der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Referencesatsen er Nationalbankens udlånsrente, som fastsættes henholdsvis den 1. januar og den 1. juli. Gældende udlånsrente findes på følgende link:
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx entesatser/Sider/default.aspx Forfaldne fordringer kan forhindre planlagte leveringer. Eventuel bonus modregnes i udestående fordringer.
8.4 Faktura, kreditnota, og evt. betalingspåmindelse sendes som EDI eller PDF.
8.5 Cvr-nr.: DK 16 27 97 81
8.6 Bank: Nordea, Reg. nr.: 2191 Konto: 8972792226 SWIFT: NDEADKKK. IBAN: XX0000000000000000
9. Mangler og reklamation
9.1 Ved reklamation eller skader rettes straks henvendelse til Antalis’ kundeservice.
9.2 Den absolutte reklamationsfrist for køber er 1 år fra levering. Herefter kan Xxxxxx ikke gøre mangelindsigelser gældende overfor Antalis. Fristen er udtryk for en fravigelse af købelovens udgangspunkt på 2 års absolut reklamationsfrist. Reklamationsfristen forlænges ikke i tilfælde, hvor der er foretaget afhjælpning eller omlevering.
9.3 Det påhviler Kunden ved modtagelsen at foretage en grundig undersøgelse af om leverancen er i overensstemmelse med det bestilte, herunder at der ved levering af produktet undersøges om der er synlige skader på varerne. Ved synlige skader forstås væltede paller, mærker eller slagmærker på varerne eller emballagen og vandskader. Sådanne skader skal altid noteres på fragtdokumentet.
9.4 Ved manglende kolli, hvor det vælges at modtage varer med synlige skader, samt ved levering senere aftalt, skal følgende noteres på fragtdokumenterne:
- at varerne er modtaget senere end aftalt, notér tidspunkt.
- eventuelle synlige skader, notér skaden.
- bilens registrerings nummer.
Derudover skal fragtmanden signere med læsbart navn på fragtdokumenterne som dokumentation.
Ved synlige skader dokumenteres dette hvor muligt med et foto inden aflæsning, og Xxxxxx skal notere på fragtbrevet at forsendelsen er modtaget med forbehold.
9.5 Varer modtaget med synlige skader må ikke anvendes eller bortskaffes uden forudgående aftale med Antalis. Hvis dette forekommer fraskrives reklamationsretten.
9.6 Fortsættes produktionen/anvendelsen af en vare hvor fejl er konstateret af Kunden uden at denne har rettet rettidig henvendelse til Antalis for en afklaring, fraskrives reklamationsretten.
9.7 Antalis kan ikke stilles til ansvar for eventuelle skader forvoldt af fragtfører på købers ejendom eller udstyr i forbindelse med aflæsning og levering. Eventuelle krav om erstatning stiles direkte til fragtfører.
9.8 For yderligere information vedrørende transportforhold henvises til NSAB 2000, Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser samt CMR konventionen.
9.9 Antalis accepterer ikke modregninger i indbetalinger eller modfakturering fra Kunden vedrørende reklamation.
9.10 Når reklamationen er behandlet hos Antalis og godkendt, fremsender Antalis en kreditnota til Kunden.
9.11 Særlige forhold vedrørende tolerancer og reklamationer for Print & Visual Communication, Office, Packaging, Foodservice, er beskrevet under punkt 14 og 15.
10. Produktansvar, ansvar og ansvarsbegrænsning
10.1 Antalis er ansvarlig for produktansvar i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom. Med undtagelse af død eller personskade forårsaget af Antalis’ uagtsomhed, svig eller bedragerisk vildledning, er Antalis’ samlede ansvar under enhver aftale, hvad enten det er som en del af en kontrakt, en erstatning (herunder uagtsomhed) eller brud på lovmæssig pligt begrænset til et beløb svarende til prisen for den pågældende leverance.
10.2 Antalis er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte skader, følgeskader, tab eller skader, omkostninger, udgifter eller andre erstatningskrav, der opstår som følge af eller i forbindelse med levering af Produkterne. Antalis er heller ikke ansvarlig for Produkternes anvendelse eller videresalg, herunder men ikke begrænset til tab af indtjening, tab af omsætning, driftstab, tab af goodwill, tab af forventet besparelse, tab af indkomst, fortjeneste , omkostninger til bestilling af erstatningsprodukter eller -tjenester.
10.3 Antalis kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse eller forsinket opfyldelse af aftaler forårsaget af force majeure.
10.4 Force majeure omfatter, men er ikke begrænset til krig, oprør, civil uro, regeringens indblanding eller intervention fra de lokale myndigheder, brand, strejke, lockout, eksport / importforbud, mobilisering, hærværk, valutarestriktioner, epidemier, computervirus, hacking, ekstreme vejrforhold, manglende forsyning af brændstof, strøm og vandforsyning eller andre årsager som ligger uden for Antalis kontrol.
10.5 Såfremt korrekt eller rettidig leverance hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering inden for den udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare længere end 8 dage eller mere har Kunden ret til at annullere ordren ved skriftlig meddelelse til Antalis. Her følges processen vedrørende reklamationer beskrevet i afsnit 9.
11. Ejendomsret og immaterielle rettigheder
11.1 Antalis’ design, layout, skitser/tegninger og øvrige immaterielle rettigheder mv. uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Antalis og må ikke uden Antalis’ forudgående udtrykkelige samtykke overlades til tredjemand.
11.2 De Produkter som Antalis efter gensidig aftale uden beregning har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til Kunden, herunder emballageløsninger, værktøj og vareprøver er Antalis’ ejendom og skal ved aftalens ophør tilbageleveres til Antalis.
12. Ændringer
12.1 Antalis forbeholder sig retten til at ændre disse Salgs- og leveringsbetingelser. Den til enhver tid gældende version af Salgs- og leveringsbetingelserne kan altid findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xxx. + xxx.xxxxxxx.xxx
13 Lovvalg og værneting
13.1 Alle tvister, som måtte opstå mellem Antalis og Kunden afgøres efter dansk ret og skal i første omgang søges løst gennem forhandling. Såfremt en sådan forhandling ikke fører til en løsning, skal tvisten afgøres ved de danske domstole efter dansk ret, og behandles ved Sø- & Handelsretten i København.
14. Data og markedsføring
Vi har vedtaget følgende privatlivspolitik og cookiepolitik, som danner grundlag for vores behandling af dine persondata, samt fortæller dig om, hvordan vi anvender cookies på vores hjemmesider.
xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx k.html
xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/xxxxxxx- policy.html
15. Fortrolighed
15.1 Såvel kunden som Antalis skal i forbindelse med samhandlen såvel som efterfølgende udvise fuld diskretion og har tavshedspligt omkring alle fortrolige oplysninger, som erhverves om den anden part i forbindelse med samarbejdet, ligesom enhver af parterne ikke har adgang til at benytte den anden parts erhvervshemmeligheder og fortrolige oplysninger, som parten har fået kendskab til, hverken mundtligt eller skriftligt.
15.2 Fortrolige informationer så som tilbud, priser og aftaler må ikke videregives eller vises til 3. part uden skriftlig accept af den anden part, hvorfor begge parter kan blive erstatningsansvarlige i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
16 Tolerancer
16.1 Tolerancer på fabrikationsordrer Print & Visual Communication.
Afvigelser i leveringer i forhold til bestilt mængde er tilladelige, når de ikke overstiger:
<2,999 ton ± 20% 10,000 - 19,999 ton ± 8%
3,000 - 4,999 ton ± 15% 20,000 - 49,999 ton ± 6%
5,000 - 9,999 ton ± 10% 50,000 - 99,999 ton ± 4%
16.2 Andre tolerancer
Ved levering af brudte paller, faktureres teoretisk mængde ark, og der leveres med en mængdevariation på +/- 0,5 %. Tolerancer på f.eks. gramvægt, formater og lign. veksler fra leverandør til leverandør.
17 Reklamationer
17.1 Reklamationer – Print
Palle og pakkesedler
Gem altid palle og pakkesedler/risetiket indtil opgaven er trykt færdigt, og Xxxxxx har set og godkendt oplaget. Alle leverede paller, såvel hele som brudte, vil altid være
forsynet med palleseddel. I tilfælde af reklamationer skal vi altid bruge pallesedlen/risetiketten, når vi sender sagen videre til fabrikken. I tilfælde af manglende pallesedler/risetiketter vil reklamationen ikke blive behandlet.
A4 produkter i kasser og pakker. I det tilfælde der ikke er pallesedler, skal batch nummer fra pakkerne oplyses.
Tag prøver
Tag mindst 20 trykte ark i kørt rækkefølge, samt 20 utrykte ark i rækkefølge fra den palle som der er problemer med. Ved problemer konstateret i forbindelse efterbehandling af trykte ark såsom cracking, false- og skærestøv, delaminering, stanseproblemer etc. skal vi som minimum altid have 20 prøver af de bearbejdede ark, hvor problemet synligt fremgår.
I tilfælde af manglende prøver vil reklamationen ikke blive behandlet.
Tag tapeaftræk
Ved løse partikler, skal der altid tages tapeaftræk fra gummiduge eller trykplader som dokumentation. Prøverne skal altid placeres på et stykke transparent folie/plastlomme og aldrig på et stykke papir eller karton. Vedlæg det eller de ark som er årsagen til problemet samt de efterfølgende minimum 20 trykte ark. I tilfælde af manglende tapeaftræk vil reklamationen ikke blive behandlet.
Gem gummiduge, underlag etc.
Ved ødelagte gummiduge, som skyldes materialefejl, skal samtlige ødelagte duge og underlagsark, som er skiftet i forbindelse med skaden, altid gemmes. Ved knusere skal det ark, som er årsag til knuseren, samt de efterfølgende 20 trykte ark gemmes. Vær venligst opmærksom på at skader forårsaget af ”cigarer” ikke behandles. I tilfælde af manglende gummiduge og underlag vil reklamationen ikke blive behandlet
Tjek kemien
Tag altid prøver af fugtevandet ved problemer med mottling og optørring. Oplys hvilke farver og fugtkoncentrat der har været anvendt. Foretag altid prøvetryk med lignende papir for at afgøre om problemet er papirrelateret. Gem mindst 20 trykte og utrykte ark af den kvalitet der er foretaget test på. I tilfælde af manglende prøver vil reklamationen ikke blive behandlet.
Kontroller temperatur og luftfugtighed
Ved kørselsproblemer – tjek og noter altid temperaturen og RH i papirstablen samt i lokalerne hvor papiret opbevares og forarbejdes. Tag om muligt et billede af problemet. Ved problemer med curling placeres arket på et plant underlag, når billedet tages.
Aflevering af prøver
Alle prøver skal, med mindre andet aftales, altid leveres plano.
Øvrigt
Ved skader, hvor der er gøres krav gældende ud over selve varens værdi, skal omkostninger, som ønskes godtgjort, altid specificeres på følgende måde. Alle priser opgøres til kostpriser.
• Maskintid opdelt i indretning, tryktid inkl. farve og lak.
• Maskintype, fabrikat, antal trykværker, format og årgang.
• Tidsforbrug til eventuelt skift af duge.
• Duge og underlag.
• Trykplader.
• Eksterne omkostninger så som ekstra transport, efterbehandling etc. specificeret på den pågældende ekstra ydelse.
17.2 Reklamationer Visual Communication
Gem altid palle og pakkesedler/etiket fra emballage og oplysninger om eventuelt batchnummer indtil opgaven er trykt færdigt, og Kunden har set og godkendt oplaget. I tilfælde af reklamationer skal vi altid bruge pallesedlen/etiket og batch nummer, når vi sender sagen videre til fabrikken. I tilfælde af manglende pallesedler/etiket og batchnummer vil reklamationen ikke blive behandlet.
Tag prøver
Tag prøver af både ubearbejdede og bearbejdede varer. I tilfælde af manglende prøver vil reklamationen ikke blive behandlet.
Øvrigt
Ved reklamationer på monterede produkter, kontakt din konsulent for besigtigelse.
16.3 Reklamationer Office, Packaging og Foodservice
Kontakt Antalis kundeservice.