TILSAGN OM BETINGET TILSKUD TIL VIBORG KOMMUNE VEDRØRENDE RELATIONEL VELFÆRD
TILSAGN OM BETINGET TILSKUD TIL VIBORG KOMMUNE VEDRØRENDE RELATIONEL VELFÆRD
23. oktober 2023
Dette tilsagn om betinget tilskud (”Tilsagnet”) er afgivet af
(A) Den Sociale Investeringsfond S/I, CVR-nr. 40056823, Xxxxxxx Xxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K (”DSI”) og accepteret af
(B) Viborg Kommune CVR-nr. 29189846, Xxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxx (”Kommunen”)
(DSI og Kommunen er individuelt en ”Part” og kollektivt ”Parterne”).
1. INDLEDNING
1.1 Bestyrelsen for de boligsociale indsatser i Viborg Kommune har ansvaret for at sikre retning og fremdrift i de boligsociale indsatser ud fra visionen om at skabe livsmuligheder og tryg opvækst i åbne boligområder. Bestyrelsen består af repræsentanter fra Boligselskabet Sct. Xxxxxx, BoligViborg, Boligselskabernes Fælles- sekretariat og Viborg Kommune.
1.2 Der ønskes at styrke samarbejdet mellem Viborg Kommune på den ene side og Boligselskabet Sct. Xxxxxx og XxxxxXxxxxx (”Boligselskaberne”) på den anden side i tre udsatte boligområder. Borgerne i boligområ- derne er genstand for mange forskellige indsatser og aktører. Alle med en intention om at gøre en positiv forskel, men i en opdelt organisering med væsentligt potentiale for at styrke koordineringen på tværs mellem aktører til at skabe sammenhæng for borgeren.
1.3 Kommunen og Boligselskabernes ønsker at løse koordinationsproblemet, ved at arbejde helhedsorienteret og tværgående i komplekse borgerforløb, at facilitere sammenhængsskabende aktiviteter i områderne og op- bygge relationer mellem områderne og det omkringliggende samfund.
1.4 Formålet med dette Tilsagn er at yde et betinget tilskud fra DSI til Kommunen til finansiering af velfærds- indsatsen Relationel Velfærd (”Indsatsen”). Indsatsen, herunder indsatsbeskrivelse, målsætninger, visitation mv., er nærmere beskrevet i Projektbeskrivelsen bilagt som Bilag 1.4 (”Projektbeskrivelsen”).
2. TILSAGNETS VARIGHED
2.1 Dette Tilsagn træder i kraft ved underskrivelse heraf og løber indtil forpligtelserne under Tilsagnet er afviklet, eller Tilsagnet er tilbagekaldt i henhold til punkt 6.2 (”Tilsagnsperioden”).
2.2 Det står Kommunen frit for at forlænge Indsatsen efter udløb af perioden for Indsatsen, idet DSI ikke er forpligtet til at indgå i eller bidrage til en sådan forlængelse af Indsatsen.
3. UDBETALING AF TILSKUDDET
3.1 DSI afgiver hermed tilsagn om at yde et samlet betinget tilskud til Kommunen på i alt DKK 3.912.500 (”Til- skuddet”) på de vilkår og betingelser, der er anført i dette Tilsagn.
3.2 Tilskuddet kommer til udbetaling i overensstemmelse med i Udbetalingsplan for Indsatsen bilagt som Bilag
3.2 (”Udbetalingsplanen”) til en af Kommunen anvist bankkonto.
3.3 Udbetaling af Tilskuddet er betinget af, (1) at Landsbyggefonden også yder et betinget tilskud til Indsatsen på i alt DKK 1.362.500 til at afholde udgifter til Indsatsen, og (2) at Landsbyggefonden forpligtiger sig til at yde op til DKK 250.000 som resultatbetaling afhængig af opfyldelse af Resultatmålene, og (3) at Xxxx Xxx Xxxxxxx Fond donerer DKK 2.550.000 til DSI til brug for medfinansiering af Tilskuddet.
4. ANVENDELSE AF TILSKUDDET
4.1 DSI afgiver Tilsagnet og yder hvert Tilskud med det formål at finansiere Indsatsen i overensstemmelse med Budget for Indsatsen bilagt som Bilag 4.1 (”Budgettet”), og Kommunen anerkender, at Tilsagnet afgives og at hvert Tilskud ydes på betingelse heraf samt forpligter sig til at anvende hvert Tilskud alene til Indsatsen og i overensstemmelse Budgettet.
4.3 Såfremt DSI har udbetalt Tilskud, som Kommunen ikke har anvendt som led i Indsatsen, f.eks. som følge af færre omkostninger, er Kommunen forpligtet til at tilbagebetale den ikke-anvendte del af Tilskuddet til DSI på en krone-for-krone basis og uafhængig af Betalingsmålene (som defineret i punkt 5.1). Ikke-anvendt Til- skud skal opgøres og fremlægges på årlig basis senest i forbindelse med Årsmødet (som defineret i afsnit 7.4) og tilbagebetales til DSI senest en (1) måned efter afholdelsen af Årsmødet, medmindre det ikke-an- vendte Tilskud kan henføres til omkostninger (periodisering), der først afholdes i det år, hvor opgørelsen finder sted, eller andet er aftalt mellem Parterne. Tilbagebetaling af ikke-anvendt Tilskud skal ikke have betydning for Afkastloftet (som defineret i punkt 5.1).
5. TILBAGEBETALING AF TILSKUDDET
5.1 Kommunen er forpligtet til at tilbagebetale Tilskuddet i overensstemmelse med Tilbagebetalingsplan for Indsatsen bilagt som Bilag 5.1 (”Tilbagebetalingsplanen”), såfremt de for Indsatsen aftalte betalingsmål (”Betalingsmålene”) opnås. Betalingsmålene er beskrevet i punkt 2 i Tilbagebetalingsplanen.
5.2 Kommunens samlede tilbagebetaling af Tilskuddet kan aldrig overstige DKK 6.000.000 svarende til Tilskud- det med tillæg af en forrentning i Tilsagnsperioden på 5,07% p.a. baseret på et 365-dages år med årlige rentetilskrivninger pr. den 31. december (”Afkastloftet”). En beregning af Afkastloftet findes i Bilag 4.2 - eksempelberegninger.
5.3 Efter Tilsagnsperiodens ophør skal Parterne foretage en kontrol af Kommunens samlede tilbagebetaling med henblik på at sikre, at Kommunen hverken har betalt mere eller mindre, end hvad Kommunen er forpligtet til.
5.4 Kommunen er ansvarlig for at foranledige, at de nødvendige målinger til brug for opgørelse af Kommunens tilbagebetalingsforpligtelser foretages. De nødvendige målinger skal ske i overensstemmelse med princip- perne i punkt 2 i Tilbagebetalingsplanen.
5.5 En ekstern evaluator ”Evaluator” opgør og beregner Kommunens tilbagebetalingsforpligtelser. Tilbagebe- talingsforpligtelser leveres til Styregruppen (som defineret i afsnit 7).
6. MISLIGHOLDELSE
6.1 Tilbageholdelse af Tilskud
6.1.1 DSI er berettiget til at tilbageholde udbetaling af Tilskud, såfremt Kommunen ikke behørigt har overholdt eller overholder Tilsagnets vilkår og/eller betingelser, herunder i tilfælde af blandet andet:
(i) Indsatsen afviger fra Projektbeskrivelsen, herunder særligt visitation til Indsatsen punkt 3 (Visita- tion) Projektbeskrivelsen samt de planlagte aktiviteter om at fremskyde personale i de tre boligom- råder, afholde strukturerede møder i netværkene, knytte en Koordinator til alle sager, udarbejde Handleplaner (defineret i Bilag 1.4 - Projektbeskrivelse afsnit 2.3) og følge struktureret op på dem;
(ii) Kommunen ikke på behørig vis informerer Styregruppen om Indsatsens udvikling;
(iii) Indsatsen oplever flere end 20 Husstande (som defineret i Bilag 1.4 - Projektbeskrivelse afsnit 3.1.2), der bringer deres Indsatsforløb (som defineret i Bilag 1.4 - Projektbeskrivelse afsnit 2.1) til ophør (uanset årsag). Hvis det er tilfældet, skal parterne genforhandle tilsagnet;
(iv) Det ikke lykkedes at visitere 15 Husstande til Indsatsen i løbet af det første halve år af Indsatsperi- oden, og 40 Husstande i løbet af det første år.
(v) Kommunen ikke rettidigt tilbagebetaler Tilskuddet i overensstemmelse med punkt 1.2 i Tilbagebe- talingsplanen; eller
(vi) Indsatsens økonomi væsentligt afviger fra budgettet i Bilag 4.1 - Budget for Indsatsen.
6.1.2 Hvis DSI beslutter at udnytte sin ret til at tilbageholde Tilskuddet, skal dette ske ved en skriftlig orientering til Kommunen (e-mail er tilstrækkeligt) med en beskrivelse af de forhold, der har givet anledning til tilbage- holdelsen samt en rimelig frist for Kommunen til at afhjælpe de pågældende forhold.
6.1.3 Hvis de forhold, der har givet anledning til tilbageholdelsen af Tilskuddet, ikke er afhjulpet senest ved udløb af en rimelig afhjælpningsfrist fastsat af DSI, er DSI berettiget til at tilbagekalde Xxxxxxxxx i henhold til punkt 6.2.
6.2 Tilbagekaldelse af Tilsagn
(i) De forhold, der har givet anledning til en tilbageholdelse af Tilskuddet i medfør af punkt 6.1, ikke er afhjulpet senest ved udløb af afhjælpningsfristen;
(ii) Tilskuddet ikke anvendes til fordel for Indsatsen, men anvendes til fordel for andre formål; eller
(iii) en væsentlig del af Indsatsen ikke realiseres i de første to (2) kvartaler af Indsatsperioden.
6.2.2 Med undtagelse af omstændighederne anført i punkt 6.2.1, skal DSI ikke være berettiget til ensidigt at tilba- gekalde Tilsagnet, idet Parterne til enhver tid er berettigede til ved skriftlig aftale herom at tilbagekalde, ændre eller frasige sig Xxxxxxxxx.
6.2.4 Såfremt Kommunen måtte have indsigelse mod tilbagekaldelsen af Tilsagnet, skal Kommunen gøre dette gældende over for DSI senest 30 kalenderdage fra Kommunens modtagelse af orienteringen anført i punkt
6.2.3. Kommunens indsigelse skal indeholde en redegørelse om, hvorfor tilbagekaldelse bestrides, herunder rimelig dokumentation for tilbagekaldelsens illegitimitet.
6.2.5 Hvis Parterne ikke kan løse en tvist om tilbagekaldelse af Tilsagnet bilateralt, skal Parterne søge tvisten løst i overensstemmelse med punkt 12 (Tvister, lovvalg og værneting).
7. STYREGRUPPE
7.1 Der skal oprettes en styregruppe (”Styregruppen”). Styregruppen skal som minimum bestå af repræsentanter fra Kommunen, Boligorganisationerne, Den sociale investeringsfond og Landsbyggefonden, idet parterne kan beslutte, at Styregruppen også kan inkludere repræsentanter fra flere relevante tredjeparter, f.eks. leve- randører eller samarbejdspartnere.
7.2 Styregruppens formål er at drøfte Indsatsens udvikling, fremdrift og økonomiske forhold. Kommunen skal sørge for, at Styregruppen modtager information om Indsatsens udvikling, fremdrift og økonomiske forhold i et rapporteringsformat som Parterne i fællesskab udarbejder efter underskrivelse af dette Tilsagn. Kommu- nen skal sikre, at rapportering sker halvårligt.
7.3 Styregruppen skal mødes til minimum to (2) styregruppemøder årligt, idet hver af Parterne er berettiget til at kræve afholdelse af et styregruppemøde med rimeligt varsel. Dog afholdes der kvartalsvise styregruppemøder i første år af Indsatsperioden. Tilrettelægning af styregruppemøderne aftales mellem DSI og Kommunen med hensyntagen til Styregruppens eventuelle øvrige repræsentanter, og Kommunen er ansvarlig for at indkalde til og forberede det nødvendige materiale for styregruppemøderne.
7.4 Et af de minimum to styregruppemøder skal afholdes senest ved udgangen af 2. kvartal, hvor Styregruppen skal drøfte Indsatsens økonomi for det foregående år (”Årsmøde”). Senest 10 kalenderdage inden Årsmødet skal Kommunen levere et regnskab (med eventuelle relevante bilag) til DSI, der skal danne grundlag for Styregruppens drøftelse på Årsmødet. Kommunen er forpligtet til at udlevere den underliggende dokumen- tation for regnskabet, herunder arbejdsdokumenter mv., efter anmodning fra DSI.
7.5 Kommunen er forpligtet til at sørge for, at Styregruppen løbende modtager behørig og skriftlig rapportering om Indsatsen uden for styregruppemøderne, herunder navnlig om begivenheder eller forhold, der er væsent- lige for Indsatsen.
8. OPLYSNINGER
8.1 DSI er til en hver tid berettiget til at stille spørgsmål og/eller anmode om oplysninger vedrørende Indsatsens forhold, udvikling, fremdrift og økonomiske forhold, og Kommunen skal besvare sådanne spørgsmål og/eller efterkomme sådanne anmodninger hurtigst muligt og efter bedste evne, idet Parterne er opmærksomme på reglerne for udveksling af oplysninger om enkeltpersoner.
9. LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD
9.1 I forbindelse med administration af Indsatsen samt indkøb af de til Indsatsen relevante ydelser, er Kommunen ansvarlig for overholdelse af gældende lovgivning, herunder, men ikke begrænset til, statsstøtteretlig, for- valtningsretlig, udbudsretlig og persondataretlig lovgivning, uanset hvorvidt Indsatsen leveres af Kommunen eller tredjemand.
9.2 I det omfang Kommunen gennemfører offentlige udbud med henblik på indkøb af de til Indsatsen relevante ydelser, skal Kommunen orientere DSI behørigt.
10. KOMMUNIKATION
10.1 Al kommunikation i henhold til dette Tilsagn skal ske skriftligt pr. e-mail til nedenstående e-mailadresser eller til sådanne andre e-mailadresser, som en Part måtte meddele den anden Part fra tid til anden:
Hvis til Kommunen: Att.: Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Hvis til DSI: Att.: Xxxxx Xxxxxxx E-mail: xxx@xxx.xx Kopi til: xxx@xxx.xx
10.2 Meddelelser, der modtages på en dag, som ikke er en hverdag, anses for at være blevet modtaget den første hverdag efter den faktiske modtagelsesdag.
11. ÆNDRINGER OG OVERDRAGELSE
11.1 Dette Tilsagn kan alene ændres ved et skriftligt dokument, der underskrives af Xxxxxxxx, idet DSI skal være berettiget til ensidigt at foretage ændringer til dette Tilsagn i overensstemmelse med punkt 4.2.
11.2 Rettighederne og forpligtelserne, der er fastsat i dette Tilsagn, må ikke overdrages til tredjemand af Kommu- nen uden forudgående godkendelse fra DSI. DSI skal være berettiget til helt eller delvist at overdrage ret- tighederne og forpligtelserne i dette Tilsagn til en anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler, uden forudgående godkendelse fra Kommu- nen.
12. TVISTER, LOVVALG OG VÆRNETING
12.1 Tilsagnet og enhver tvist eller ethvert krav, som udspringer af eller opstår i forbindelse med Tilsagnet, er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.
12.2 Enhver tvist, som udspringer af eller opstår i forbindelse med Tilsagnet, herunder tvister vedrørende Tilsag- nets eksistens, gyldighed eller ophør, skal forsøges løst i mindelighed mellem Parterne. Hvis Parterne ikke har fundet en mindelig løsning senest 60 kalenderdage efter tvistens opståen, er hver Part berettiget til at indbringe tvisten for de danske domstolene med Københavns Byret som første instans.
13. | BILAG | |
Projektbeskrivelse | ||
Udbetalingsplan for Indsatsen | ||
Budget for Indsatsen | ||
Eksempelberegninger | ||
Tilbagebetalingsplan for Indsatsen |
BILAG 1.4 - PROJEKTBESKRIVELSE
1. INDSATSEN
1.1 Indsatsbeskrivelse
1.1.1 Indsatsen er en fremskudt, helhedsorienteret, boligsocial indsats i boligområderne Houlkær, Ellekonebakken og Karup Kølvrå, som leveres af Viborg Kommune i samarbejde med Boligselskabet Sct. Xxxxxx og Bolig- Viborg via Boligselskabernes Fællessekretariat. Indsatsen har til formål styrke beskæftigelse, uddannelse, livschancer, sammenhængskraft og medborgerskab for områdernes beboere. Indsatsen bygger på ideer om Relationel Velfærd og På-tværs-tænkning. Samtidig bygger indsatsen videre på erfaringer, som Kommunen og Boligselskabet Sct. Xxxxxx har gjort sig med en fremskudt helhedsorienteret tværgående indsats i bolig- området Ellekonebakken siden 2020.
1.1.2 Indsatsen indebærer, at der etableres tværfaglige netværk på tværs af Kommunens direktørområder og bolig- organisationerne, så borgernes sager kan behandles helhedsorienteret. Der etableres fremskudte teams, der kan opbygge relationer til områdernes beboere og lokalsamfund samt sagsbehandle og træffe myndigheds- beslutninger decentralt. Indsatsen løber fra den 1. november 2023 til og med den 31. oktober 2026.
1.1.3 Husstandenes individuelle forløb løber over ca. 12 måneder, men ophører først, når Husstanden vurderes at have en stabil situation. Forløbet ophører senest ved udgangen af Indsatsperioden. Det står dog Kommunen frit for at forlænge Indsatsen efter udløb af Indsatsperioden, idet DSI ikke er forpligtet til at indgå i eller bidrage til en sådan forlængelse af Indsatsen.
1.1.4 Indsatsen indeholder (i) at der etableres en tværgående organisering på tværs af Kommunens direktørområder og Boligselskaberne. (ii) Der etableres fremskudte lokale teams i de tre boligområder. (iii) Der afholdes tværfaglige møder med Husstandene og lægges en Handleplan. (iv) Medarbejdere i de lokalt fremskudte teams træffer beslutning om de foranstaltninger, der skal understøtte Handleplanen. (v) Der holdes løbende kontakt med Husstanden.
1.1.5 Indsatsen er inspireret af en lignende indsats i Ellekonebakken i Viborg, men er ikke afprøvet før i denne skala. For at sikre en god implementering og tilpasning til det lokale miljø, iværksættes et aktionslæringsfor- løb som en del af indsatsen. Aktionslæringsforløbet tager bl.a. afsæt i På Tværs-tilgangen, som er en forsk- ningsbaseret tilgang, som peger på seks (6) områder, der er væsentlige for om samarbejdet lykkedes på tværs af fagprofessionelle, fagområder, offentlig/privat og stat/civilsamfund mm. Konkret vil partnerne i indsatsen måle status på disse dimensioner blandt de fagprofessionelle som samarbejder for derved at tydeliggøre de potentialer og udfordringer, der skal adresseres i aktionslæringsforløbet for at forbedre samarbejdet. Er der
fx stor variation blandt de fagprofessionelle om, hvor effektive møderne fungerer, er det et væsentligt ar- bejdspunkt. Målingen sker via et standardisereret spørgebatteri.
1.2 Formålet med Indsatsen
1.2.1 Formålet med Indsatsen er at etablere en organisering, så borgeren oplever en bedre relation til Kommunen og boligselskaberne og en sammenhængende indsats. Indsatsen skal styrke borgerens beskæftigelse, uddan- nelse og livschancer samt øge sammenhængskraften og medborgerskabet i områderne.
1.3 Målsætninger
1.3.1 Det er Parternes målsætninger med Indsatsen, at:
(i) Styrke formålene i den boligsociale Helhedsplan i Viborg1, som er:
(A) Beskæftigelse
(B) Uddannelse og livschancer
(C) Sammenhængskraft og medborgerskab
(ii) Afprøve og videreudvikle en virksom metode, således at andre kommuner og boligområder, i Viborg såvel som resten af Danmark, kan drage nytte af erfaringerne fra velfærdsindsatsen Relationel Vel- færd
1.3.2 Indsatsens målsætninger har ingen betydning for opgørelsen af Kommunens tilbagebetalingsforpligtelser, eller DSI’s ret til at modtage tilbagebetaling af Tilskuddet, idet både opgørelsen og tilbagebetalingen alene
1 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/" Den boligsociale indsats i Viborg (xxxxxxxxxxxxxxx.xx)
er afhængig af Betalingsmålene. På tilsvarende vis er DSI ikke berettiget til at tilbageholde hele eller dele af Tilskuddet eller tilbagekalde Tilsagnet.
1.4 Forudsætninger
1.4.1 For Indsatsen gælder følgende forudsætninger, og såfremt forudsætningerne ikke var, eller forbliver med at være, opfyldte kan DSI beslutte at tilbageholde og tilbagekalde Tilsagnet i overensstemmelse med Tilsagnets punkt 6.1 og 6.2:
(i) Kommunen træffer beslutning og eksekverer den organisering herunder beslutningskompetencer, som er beskrevet som en del af Indsatsen; og
(ii) Kommunen indsamler og leverer den aftalte data til den Evaluator
1.5 Risici
1.5.1 Følgende risici kan have en negativ betydning for Indsatsen, hvorfor Kommunen skal være særligt opmærk- som på disse risici, herunder træffe de nødvendige og relevante foranstaltninger med henblik på at imødegå disse risici:
(i) Der er en risiko for, at Indsatsen mislykkes, hvis der ikke er opbakning i hele Kommunens organi- sation, til de beslutninger der træffes i de netværk, der er nedsat som en del af Indsatsen; og
(ii) Der visiteres ikke det aftalt antal Husstande til indsatsen.
(iii) Makroøkonomiske forhold påvirker mulighederne for beskæftigelsesområdet.
1.6 Indsatsperiode
1.6.1 Indsatsen løber i perioden fra den 1. november 2023 til og med den 31. oktober 2026 (”Indsatsperioden”) inden for hvilken hundredefirs (180) Husstande (”Indsatsgruppen”) vil blive visiteret til Indsatsen. Indsats- gruppen forventes at udgøre ca. firehundredeogtres (460) personer.
1.6.2 Der vil i de indledende måneder af Indsatsperioden være en on-boarding af Indsatsen, der kan medføre visse praktiske justeringer og tilpasninger til Indsatsen.
1.7 Ressourcer
1.7.1 Der skal allokeres følgende ressourcer til Indsatsen:
Antal | Ressource | Ansvarlig |
7 | Kommunalt ansatte medarbejdere (6 deltid, 1 fuldtid) med særlige kompetencer indenfor ud- førerområdet under både social- og beskæftigelsesområdet samt familieområdet svarende til 3 årsværk pr. år | Kommunen |
3 | Boligsociale konsulenter (deltid) | Boligselskaberne |
Ydelser og foranstaltninger til Husstandene | Kommunen | |
Leje af lejlighed i Indsatsperioden | Kommunen |
1.8 Ledelse og koordinering af Indsatsen
1.8.1 Den overordnede ansvarlige for Indsatsens gennemførelse er Bestyrelsesformanden for Den Boligsociale Helhedsplanen i Viborg Kommune (”Bestyrelsen”), såfremt formanden er kommunalt ansat. Alternativt ud- peges en kommunal repræsentant i bestyrelsen til at varetage det overordnede ansvar for Indsatsens gennem- førelse.
1.8.2 Indsatsen organiseres i en række såkaldte netværk, som er forskellige enheder i organiseringen. Netværkene og deres indbyrdes forbindelser er illustreret i figur 1. For hver forbindelse mellem netværk er der to personer som er såkaldte linkpersoner, og som sidder med i begge de netværk, som de forbinder. Netværkenes roller og opgaver er følgende:
(i) Bestyrelse for den boligsociale helhedsplan (”Bestyrelsen”) skal sikre de overordnede am- bitioner og udstikke den strategiske retning, så Helhedsplan får fremdrift. I forhold til Ind- satsen, så er Bestyrelsen forbindelse mellem Indsatsen og Styregruppen. I Bestyrelsen sid- der direktør for Børn & Unge, Viborg Kommune, socialchefen fra Viborg Kommune, di- rektøren for boligselskabet BoligViborg, chefkonsulent Børn & Unge, Viborg Kommune (referent), administrationschefen for boligselskabet Sct. Xxxxxx, leder af boligselskabernes fællessekretariat samt seniorkonsulent fra boligselskabet Sct. Xxxxxx. Når bestyrelsen drøf- ter Relationel Velfærd deltager desuden arbejdsmarkedschefen, Viborg Kommune og pro- jektleder, Viborg Kommune samt fra og med november 2023 også en repræsentant fra Den sociale investeringsfond samt en repræsentant fra Landsbyggefonden.
(ii) ”Koordinationsnetværkets” fokus er på et operationelt plan. Dette netværk monitorerer, hvordan samarbejdet lykkes med de konkrete mål, der er sat op. Netværket indsamler og deler praksis fra Områdenetværkene ift. hvad der virker, og hvad der bøvler. Koordinati- onsnetværket løser ikke konkrete opgaver, men kan sende opgaver ud til de andre netværk. Netværket er ansvarlig for aktionslæringsforløbet og samarbejdet med Leverandøren (Se afsnit 1.9), samt afrapportering, herunder indhentning af systemdata, til Bestyrelsen og/el- ler Styregruppen. I koordinationsnetværket sidder socialchefen fra Viborg Kommune, fa- milie- og rådgivningschefen, Viborg Kommune, viceskolechefen, Viborg Kommune, ad- ministrationschefen fra boligselskabet Sct. Xxxxxx, driftschefen fra BoligViborg, afdelings- leder fra Jobcentret, Viborg Kommune, chefkonsulent Børn & Unge, Viborg Kommune (referent), leder af boligselskabernes fællessekretariat samt projektleder, Viborg Kom- mune. Koordinationsnetværket suppleres med andre aktører, idet omfang det skønnes rele- vant.
(iii) ”Områdenetværkene” Houlkær, Ellekonebakken og Karup Kølvrå behandler borger- og familiesager og er fysisk til stede i områderne. Dermed får de mulighed for at opbygge og
arbejde med relationer til målgruppen i områderne, og har fingeren på pulsen ift. det lokale miljø, hvilket kan bruges i sagerne. Netværkene løser som udgangspunkt sagerne selv, men har mandat til oprette opgave- eller sagsspecifikke netværk, hvor de kalder relevante med- arbejdere ind, som i forvejen er involveret i opgaven. De opgavespecifikke netværk og Områdenetværkene er som de øvrige netværk forbundet via to linkpersoner. Områdenet- værkene er ansvarlige for at indhente data til nogle datapunkter til Betalingsmålene, som skal indhentes hos Husstandene. I hvert områdenetværk sidder 3 kommunale medarbejdere med faglighed indenfor familieområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet og 1 bo- ligsociale medarbejdere.
(iv) ”Rådgivning og sparring” er ikke et netværk. Det er det eksisterende ledelsessystem i de involverede organisationer, som kan yde sparring og rådgivning, hvis det vurderes relevant.
1.8.3 Figur 1: Organisering
1.9 Leverandøren
1.9.1 Kommunen har besluttet, at en del af Indsatsen skal leveres af en underleverandør, hvor Kommunen har valgt følgende leverandør:
Delendorff
CVR-nr. 41513918
Xxxxxxxxxxxx 00, 0. xx.
8000 Aarhus C
(Opgaven løses af Chefkonsulent, Ph.D., Xxxxx Xxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxxx, Xxx Xxxxxxxx og Udvik- lingskonsulent, Xxxxx Xxxxxxx)
1.9.2 Kommunen er ansvarlig for, at Leverandøren leverer sine ydelser i overensstemmelse med Tilsagnet samt bidrager til opfyldelse af Kommunens forpligtelser i henhold til dette Tilsagn, herunder f.eks. at bidrage til levering af data, information mv. til opgørelse af Kommunens tilbagebetalingsforpligtelser.
1.9.3 Leverandøren skal forestå følgende opgaver:
(i) Facilitere opstartsworkshop den 13. oktober 2023,
(ii) Løbende observationer og interventioner, som dokumenteres indgående i beskrivende noter og her- efter udarbejdes refleksive noter,
(iii) Løbende interviews med medarbejdere og ledere,
(iv) Sparringssamtaler med projektleder, ledere og medarbejdere og
(v) Løbende læringsworkshops med relevante medarbejdere og ledere.
1.9.4 Som led i Leverandørens arbejde skal Kommunen sikre, at der ikke sker ulovlig delegation af myndigheds- udøvelse til Leverandøren samt sikre, at forpligtelserne i henhold til punkt 9.1 i Tilsagnet opfyldes.
2. INDSATSFORLØB
2.1 Indsatsgruppen visiteres til et indsatsforløb (”Indsatsforløbet”), som det fremgår af afsnit 3 Visitation.
2.2 Det relevante Områdenetværk analyserer sagen med afsæt i kendt materiale analyse og tager dialog med interessenter. På baggrund heraf indkalder netværket til borgermøde med relevant deltagelse.
2.3 Der afholdes det under punkt 2.2 beskrevne møde mellem borgere og relevante aktører, hvor hustanden mø- des med relevante medarbejdere og øvrige interessenter. Dette møde erstatter alle bilaterale møder, som flere fagpersoner hidtil har haft med husstanden. Mødet tager udgangspunkt i dialog mellem husstanden og den medarbejder, som har haft kontakten til husstanden. Efter dialogen træder husstandens medlemmer kortvarigt ud af mødet, mens medarbejdere frit drøfter faglige perspektiver og lovmæssigt grundlag. På baggrund heraf laves en fælles plan, hvor det aftales, hvem der gør hvad, samt hvornår indsatsen starter og hvornår der følges op de påbegyndte indsatser i et nyt møde. Husstandens medlemmer træder ind i mødet igen, sætter ord på, hvordan oplevelsen har været og hører medarbejdernes perspektiver, hvorefter husstanden tilkendegiver, hvad de tænker om den fælles plan, som er blevet lagt på mødet. Dette bliver til en fælles Handleplaner (”Handleplaner”) med konkrete handlingspunkter (der indgår i betalingsmodellen).
3. VISITATION
3.1 Visitations- og eksklusionskriterier
3.1.1 Målgruppen, der visiteres til indsatsen, er husstande, der som minimum har som to sager i Viborg Kommune på tværs af direktørområder.
Hvem, der tilbydes indsatsen hvornår, afgøres via lodtrækning fra evaluators side.
Der visiteres kun til indsatsen såfremt husstanden giver samtykke til, at der må deles og sammenkøres for sagen relevante data vedr. husstanden, således Områdenetværket kan arbejde tværfagligt og GDPR ansvar- ligt.
3.1.2 Det er borgere eller familier som husstand, der visiteres til indsatsen (”Husstanden”). Det vil sige, hvis en person er visiteret til indsatsen, anses hele Husstanden som værende en del af Indsatsen og dermed en del af (”Indsatsgruppen”).
3.1.3 Kun Husstande, der opfylder nedenstående visitationskriterier, kan visiteres og inkluderes i Indsatsen. Føl- gende visitationskriterier gælder for Indsatsen:
(i) Husstanden er beliggende i Houlkærvænget afdeling 12 (BoligViborg), Xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxx 0 (boligselskabet Sct. Jørgen) eller i skoledistrikt Karup Kølvrå;
(ii) Husstanden modtager indsats/foranstaltning fra minimum to forskellige direktørområder i Viborg Kommune
(iii) Være motiveret for at indgå i indsatsen
(iv) Have potentiale for progression i forhold til uddannelse eller beskæftigelse;
3.1.4 Der kan være Husstande, der opfylder de opstillede visitationskriterier, men hvor det af andre årsager ikke vil være hensigtsmæssigt at visitere til Indsatsen, idet Indsatsen ikke vil være gavnlig eller relevant for disse personer. Personer, der opfylder nedenstående eksklusionskriterier, kan ikke inkluderes i Indsatsen. Følgende eksklusionskriterier gælder for Indsatsen:
(i) Husstande der ikke ønsker at give adgang til data.
3.2 Visitationsproces
3.2.1 I Indsatsperioden er Kommunen ansvarlig for at visitere Husstande til Indsatsen, der opfylder visitationskri- terierne i punkt 3.1, herunder at journalføre enhver visitation eller eksklusion med udførlig faglig begrundelse for den individuelle vurdering. Det forventede antal visiterede borgere Husstande fremgår af Budget for Ind- satsen bilagt som Bilag 4.1.
3.2.2 Visitation af Husstande til Indsatsen sker, således at visitationsprocessen vil forløbe ved, at Kommunen lø- bende visiterer til indsatsen med sigte på 60 husstande årligt.:
Visitationen forgår ved, at der udarbejdes en tilfældig liste over husstande i områderne, hvorefter den første husstand på listen visiteres. Sådan fortsætter det indtil, der er fyldt op. Såfremt indsatsen stopper/vælges fra fortsætter visitationen med den næste husstand på listen.
3.2.4 Når en Husstand har været i Indsatsforløb i 3 måneder, vil Husstanden tælle med i resultatopgørelse, som er beskrevet under Bilag 5.1 - Tilbagebetalingsplan for Indsatsen
3.2.5 Hvis Kommunen oplever, at en Husstands deltagelse i eller bidrag til sit Indsatsforløb er dalende eller under ophør, skal Kommunen vedvarende og opsøgende intensivere Indsatsen med henblik på at fastholde den pågældende Husstand i Indsatsforløbet, idet Parterne dog erkender, at de faktiske omstændigheder kan tilsige,
at den pågældende Husstands Indsatsforløb skal bringes til ophør, f.eks. fordi den pågældende Husstand bli- ver bevilliget en anden indsats, der er mere hensigtsmæssig end Indsatsen. I sådanne situationer skal Kom- munen facilitere, at Husstandens Indsatsforløb bringes til ophør på en hensigtsmæssig måde.
4. TIDSPLAN
År | 0000 | 0000 | 0000 | 2026 | 2027 | 2028 | |||||||||||||||
Kvartal | 4 | 1 | 2 | 3 | 4 | 1 | 2 | 3 | 4 | 1 | 2 | 3 | 4 | 1 | 2 | 3 | 4 | 1 | 2 | 3 | 4 |
Tilsagnsperiode | |||||||||||||||||||||
Indsatsperiode | |||||||||||||||||||||
Dataindsamlingsperiode | |||||||||||||||||||||
Resultatrapporter (betalingsopgørelser) | |||||||||||||||||||||
Resultatbetalinger (Note 1) | |||||||||||||||||||||
Evaluering (Note 2) | 1 | 2 | 3 |
Note 1: Betalingerne skal falde seneste ved udgangen af kvartalet
Note 2: 1: Midtvejsevaluering, 2:Foreløbig slutevaluering, 3:Slutevaluering inkl. effektmåling
BILAG 3.2 - UDBETALINGSPLAN FOR INDSATSEN
Udbetalingsrate | Periode | Frist for udbetalingsdato | Beløb udbetalt af DSI (DKK) | Beløb udbetalt af Landbygge- fonden* (DKK) |
Første rate | 2023 | November 2023 | 1.304.167 | 454.167 |
Anden rate | 2024 | November 2024 | 1.304.167 | 454.167 |
Tredje rate | 2025 | November 2025 | 1.304.167 | 454.167 |
Total | 3.912.500 | 1.362.500 |
*Betalingerne fra Landsbyggefonden reguleres i særskilt aftalte og udbetales til Boligselskabet BoligViborg.
Udbetalingerne fra DSI sker til følgende bankkonto: Reg nr: 9255
Konto nr.: 2640100011 Overførselsreference: Ralationel Velfærd
BILAG 4.1 - BUDGET FOR INDSATSEN
0000 | 0000 | 0000 | 0000 | TOTAL | |
Indsats | |||||
Kommunalt personale | 250.000 | 1.500.000 | 1.500.000 | 1.250.000 | 4.500.000 |
Leje af lejlighed | 16.667 | 100.000 | 100.000 | 83.333 | 300.000 |
Aktionslæringforløb med Delendorff | 22.222 | 133.333 | 133.333 | 111.112 | 400.000 |
Kørselsgodtgørelse til medarbejdere | 4.167 | 25.000 | 25.000 | 20.833 | 75.000 |
Indsats i alt (Finansieres af Landsbyggefonden med 1.362.500 og Tilskuddet med 3.912.500, hvil- ket samlet giver 5.275.000) | 5.275.000 | ||||
Evaluering | |||||
Evaluering af indsats ved SUS, Impactly og AAU (Finansieres af Landsbyggefonden) | 727.500 | ||||
Budget i alt | 293.056 | 1.785.333 | 1.785.333 | 1.465.278 | 6.002.500 |
Forventet antal Husstande | 10 | 60 | 60 | 50 | 180 |
1. Den relevante deltagelse, udover timerne i netværkene, finansierer Kommune og Boligselskaberne
2. De indsatser, som igangsættes i sagerne finansieres inden for eksisterende budgetter i organisationerne.
BILAG 4.2 - EKSEMPELBEREGNINGER
3. Beregning af relativ reduktion i Tilskuddet (Tilsagnets punkt 4.2):
𝑅𝑒𝑙𝑎𝑡𝑖𝑣 𝑟𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 (𝐷𝐾𝐾) = 𝑇𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑𝑑𝑒𝑡 − (
𝐹𝑎𝑘𝑡𝑖𝑠𝑘𝑒 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝐷𝑒𝑙𝑡𝑎𝑔𝑒𝑟𝑒
𝑓𝑜𝑟𝑣𝑒𝑛𝑡𝑒𝑡 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝐷𝑒𝑙𝑡𝑎𝑔𝑒𝑟𝑒
× 𝑇𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑𝑑𝑒𝑡)
4. Beregning af Afkastloftet i kr. (Tilsagnets punkt 5.1)
[(1 + [𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒])[𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 å𝑟 𝑖 𝑇𝑖𝑙𝑠𝑎𝑔𝑛𝑠𝑝𝑒𝑟𝑖𝑜𝑑𝑒𝑛] ∗ 𝑇𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑𝑑𝑒𝑡 − 𝑇𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑𝑑𝑒𝑡]
BILAG 5.1 - TILBAGEBETALINGSPLAN FOR INDSATSEN
1. Tilbagebetalingsplan for Indsatsen
1.1 Tilbagebetalingen sker i to trancher. Tilbagebetalingen overgår fra tranche 1 til 2, når Kommunen og LBF samlet har tilbagebetalt DKK
5.275.000 kr. Tilskudsgivernes andele af tilbagebetalingen fremgår af tabellen.
Tilskudsgiver | Tilskud (DKK) | Xxxxx af samlet tilskud | Xxxxx af tilbagebetaling, tranche 1 | Xxxxx af tilbagebetaling, tranche 2 |
DSI | 3.912.500 | 74% | 74 % | 100% |
LBF | 1.362.500 | 26% | 26% | 0 % |
1.2 Tilbagebetalingerne falder med en halvårlig frekvens og fremgår af tidsplanen i Bilag 1.2 – Projektbeskrivelse i afsnit 4.
2. Betalingsmål for Indsatsen
2.1 Betalingsmodel
Betalingsmål | Delmålgruppe | Indikator | Måling | Betaling |
Primære mål | ||||
1. Beskæftigelse En resultatbetaling udløses når en bor- ger kommer tættere på selvforsørgelse. | Borgere i alderen 18-66 år | Betalingsmålet opnås ved, at bor- gerne opnår succeskriteriet for deres ydelsestype jf. afsnit 2.4.1. målt som punktmåling. Succeskriterierne er følgende: Beskæftigelse/Uddannelse Borger er på måletidspunktet ind- skrevet på en SU-berettiget uddan- nelse eller har i løbet af de seneste 6 måneder gennemført uddannelse. Eller | Der foretages tre resultatmålinger re- sultatmåling 1-3 hhv. 12, 18 og 24 måneder efter indsatsstart. Hvilket succeskriterie der gælder for borge- ren, afhænger af hvilken ydelse bor- geren modtager (ydelsestype). Ved resultatmåling 1 defineres borgerens ydelsestype som punktmåling ved indsatsstart. Ved resultatmåling 2 og 3 er borgerens ydelsestype defineret ud fra den foregående resultatmå- ling. | DKK 8.600 pr. borger pr. måling som opfylder succes- kriteriet. |
Borger er på måletidspunktet selv- forsørgende (dvs. ikke på ydelse). Raskmelding Borger er på måletidspunktet blevet helt eller delvist raskmeldt Fleksjob Borgeren er på måletidspunktet kommet i fleksjob/har fastholdt fleksjob. | ||||
Sekundære mål | ||||
2. Sociale foranstaltninger En resultatbetaling udløses når en bor- ger flytter ned på foranstaltningstrappen jf. afsnit 2.5.1, dvs. opnår et mindre støttebehov. | Borgere over 17 år. | Borgeren har flyttet sig ét eller flere trin på foranstaltningstrappen. | Der foretages en baselinemåling og én resultatmåling 24 måneder efter indsatsstart. Begge målinger foreta- ges som punktmålinger. | DKK 42.000 pr. trin-enhed som en borger bevæger sig ned ad trappen. |
3. Skolefravær En resultatbetaling udløses når Indsats- gruppens fravær reduceres i forhold til Kontrolgruppen. | Børn i 0.-9. klasse | Skolefravær opgøres som det gen- nemsnitlige fravær de seneste seks måneder. Når Indsatsgruppens fra- vær er faldet ift. kontrolgruppen er det en succes. I målingen korrigeres der for en evt. forskel mellem Ind- satsgruppe og kontrolgruppe i base- linemålingen. | Husstandene i Indsatsgruppen indde- les i tre kohorter i takt med at de vi- siteres til indsatsen, og der skal som minimum være 30 Hustande i hver kohorte. Der foretages tre målinger for hver kohorte hvor der måles på børnenes fravær hhv. 12, 18 og 24 måneder efter indsatsstart. Dermed bliver der tre resultatbetalinger per kohorte dvs. ni resultatbetalinger i alt. | DKK 6.500 pr. procent reduktion i gennemsnitligt fravær sammenlignet med kontrolgruppen. |
4. Livstilfredshed En resultatbetaling udløses når en bor- gers livstilfredshed stiger. Det måles med spørgsmålet: ”Alt i alt, hvor tilfreds er du med livet for tiden? På en skala fra 0-10, hvor scoren 0 betyder "slet ikke tilfreds" og 10 betyder "fuldt ud til- freds"” | Borgere over 17 år. Der for- ventes at være omkring 340 personer i denne gruppe | Målet er opnået hvis målingen viser en stigning ift. baselinemåling ved opstart af indsatsen | Der udføres en baselinemåling og en måling når indsatsen afsluttes. | DKK 2.000 pr. borger hvor livstil- fredsheden stiger. |
5. Handleplaner En resultatbetaling udløses når en hus- stands handleplansmål opfyldes. | Alle husstande i Indsatsgrup- pen. | Optælling af opfyldte handleplans- mål. Et mål kan være delvis opfyldt og det vil derfor være den relevante sagsbehandler som vurderer, om et | Der udføres én måling når indsatsen afsluttes. | DKK 125 pr. procentpoint hand- leplansmål der er op- fyldt pr. husstand. En |
mål er opfyldt tilfredsstillende. Handleplansmålene kan justeres op til seks måneder efter indsatsstart. | helt opfyldt handleplan udløser dermed en be- taling på DKK 12.500. |
2.2 På et hvilket som helst tidspunkt i Indsatsperioden kan Parterne i fællesskab beslutte at justere betalingsmålene, såfremt det viser sig, at Indsatsens resultater afviger fra de af Parterne forudsatte målsætninger og forudsætninger anført i punkt 1.3 og 1.4 i Projektbeskrivelsen.
2.3 Idet omfang det ikke er muligt at tilvejebringe den fornødne data til brug for opgørelsen af Kommunens tilbagebetalingsforpligtelser, f.eks. fordi en Husstand er flyttet fra Kommunen, eller en Husstands deltagelse i Indsatsen er ophørt før Indsatsperiodens afslutning og derfor ikke kan deltage i en måling, skal den manglende data for den pågældende Husstand erstattes med gennemsnittet af den tilveje- bragte data ved tilsvarende målinger. I det tilfælde, hvor grunden til den manglende data er, at en Husstands deltagelse i Indsatsen er ophørt før Indsatsperiodens afslutning, og hvor den pågældende Husstand er blevet erstattet af en ny Husstand i henhold til punkt 3.2.3 i Projektbeskrivelsen, skal der ikke foretages en korrektion for den manglende data
2.4 Betalingsmål 1: Beskæftigelse
2.4.1 Tabellen viser de forskellige ydelsestyper i delmålgruppen for betalingsmål 1.
Ydelsestype | Forventet baseline (antal personer) | Forventet baseline (andel) | Succeskriterie | Forventet succesrate |
Voksne i beskæftigelse | 39 | 12% | Uddannelse/beskæftigelse | 50% |
Voksne i uddannelse | 5 | 2% | Uddannelse/beskæftigelse | 80% |
Voksne på førtidspension | 124 | 37% | Uddannelse/beskæftigelse | 2% |
Voksne i fleksjob | 38 | 11% | Fastholder/får fleksjob | 95% |
Voksne på uddannelseshjælp (aktivitetsparate) | 17 | 5% | Uddannelse/beskæftigelse | 5% |
Voksne på uddannelseshjælp (jobparate) | 7 | 2% | Uddannelse/beskæftigelse | 20% |
Voksne på sygedagpenge | 16 | 5% | Raskmelding | 40% |
Voksne på kontanthjælp (aktivitetsparate) | 21 | 6% | Uddannelse/beskæftigelse | 5% |
Voksne på kontanthjælp (jobparate) | 4 | 1% | Uddannelse/beskæftigelse | 25% |
Voksne i jobafklaring | 9 | 3% | Raskmelding | 10% |
Voksne på A-dagpenge | 16 | 5% | Uddannelse/beskæftigelse | 40% |
Voksne i ressourceforløb | 9 | 3% | Uddannelse/beskæftigelse | 20% |
Voksne på integrationsydelse (aktivitetsparate) | 11 | 3% | Uddannelse/beskæftigelse | 5% |
Voksne på integrationsydelse (jobparate) | 5 | 2% | Uddannelse/beskæftigelse | 20% |
Voksne i revalidering | 1 | 0% | Uddannelse/beskæftigelse | 10% |
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager i program | 1 | 0% | Uddannelse/beskæftigelse | 20% |
Selvforsørgende i program | 1 | 0% | Uddannelse/beskæftigelse | 50% |
Ingen ydelse | 1 | 0% | Uddannelse/beskæftigelse | 50% |
Ukendt | 8 | 2% | Uddannelse/beskæftigelse | 33% |
Total | 333 | 100% | 26,2% |
2.4.2 Afviger den realiseret baselinemåling (cellerne i kolonnen ” Forventet baseline (antal personer)” i tabellen i afsnit 2.5.1) mere end 5 pct. genforhandler parterne en ny betalingssats.
2.5 Betalingsmål 2: Sociale foranstaltninger
Foranstaltning | Forventet base- line (antal perso- ner) | Forventet baseline (andel) | Foranstaltningstrappe (angi- vet i trin-enheder) | Forventet succesrate for at gå til næste trin | |
Uden foranstaltning | 261 | 76% | 0 | ||
Med en af nedenstående foranstaltninger under serviceloven | 80 | 24% | |||
Forebyggende | § 82 a og b | 5 | 1% | 1 | 75% |
Bostøtte | § 85 | 54 | 16% | 3 | 25% |
Beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud | § 103 og 104 | 22 | 6% | 5 | 5% |
Total | 341 | 100% |
2.5.2 Afviger den realiseret baselinemåling (cellerne i kolonnen ” Forventet baseline (antal personer)” i tabellen i afsnit 2.5.1) mere end 5 pct. genforhandler parterne en ny betalingssats.
2.5.3 Eksempel på opgørelse af betaling for to borgere ved en pris på 42.000 kr.
Borger | Social foranstaltning | Opnået succes? | Betaling | |
Baselinemåling | Resultatmåling | |||
Borger 1 | § 85 | §82a | Ja | (3𝐵𝑎𝑠𝑒𝑙. − 1𝑅𝑒𝑠.𝑚å𝑙.) ∗ 42.000 = 84.000 𝑘𝑟. |
Borger 2 | § 85 | § 85 | Nej | Ingen |
2.6 Betalingsmål 3: Skolefravær
2.6.1 Tabellen viser forventet skolefravær for Indsatsgruppe og kontrolgruppe og de forventede succesrater.
Baseline | 1. måling | 2. måling | 3. måling | |
Aggregeret skolefravær, indsatsgruppe | 9,85% | 7,54% | 8,00% | 8,50% |
Aggregeret skolefravær, kontrolgruppe (den del af målgruppen, der ikke modtager indsats) | 9,85% | 9,85% | 9,85% | 9,85% |
Succesrate | - | 23,45% | 18,78% | 13,71% |
2.6.2 Regneeksempel på tre resultatopgørelser for kohorte 1.
Kontrol- gruppe | Indsatsgruppe | Procentvis forskel | Procentvis forskel korrige- ret for baseline forskel | Resultatbetaling | |
Fravær i procent, baseline | 10,00% | 9,00% | -10,00% | - | - |
Fravær i procent, 1. måling | 10,00% | 7,00% | -30,00% | -20,00% | 20,00*6.500 kr.= 130.000 kr. |
Fravær i procent, 2. måling | 9,50% | 7,50% | -21,10% | -11,10% | 11,10*6.500 kr.= 72.150 kr. |
Fravær i procent, 3. måling | 9,50% | 8,70% | -8,40% | 1,6% | 0 kr. |
2.6.3 Kommunens samlede tilbagebetaling fra betalingsmål 3, Fravær, kan aldrig overstige DKK 1.400.000 svarende til en overperformance på ca. 28% på målet.
2.7 Betalingsmål 4: Livtilfredshed
2.7.1 Det forventes, at 40 pct. af målgruppen oplever en højere livskvalitet.
2.7.2 Landsbyggefonden er resultatbetaler for Betalingsmål 4, jævnfør ”Aftale vedrørende betinget tilskud til den boligsociale helhedsplan i Viborg ved boligselskabet Sct. Xxxxxx, Boligselskabet Viborg og Viborg Kommune”. Landsbyggefondens samlede betaling fra betalings- mål 4, kan aldrig overstige 250.000 kr.
2.8 Betalingsmål 5: Handleplaner
2.8.1 Når en husstand visiteres til Indsatsen, udarbejdes der en handleplan med en række delmål, som Husstanden forventes at kunne opnå i løbet af Indsatsperioden. Der er ikke krav om antal delmål i handleplanerne, men der er vigtigt, at målene er målbare. I de første seks måneder af indsatsen kan delmålene justeres. Det skyldes, at det kan tage lidt tid før kontaktpersonen kender Xxxxxxxxxxx udfordringer og derfor kan udarbejde relevante mål.
2.8.2 Det forventes, at 60 pct. af handleplansmålene opfyldes.