Volvo Construction Equipment (Volvo CE)
Volvo Construction Equipment (Volvo CE)
Standard Fabriksgaranti Bestemmelser
Standard Fabriksgaranti Bestemmelserne gælder for nye entreprenørmaskiner, nye reservedele og nyt tilbehør fremstillet og leveret under navnet Volvo Construction Equipment AB (Volvo CE).
Standard Fabriksgaranti Bestemmelserne dækker internationalt.
Standard Fabriksgaranti Bestemmelserne erstatter alle tidligere vilkår og betingel- ser for Fabriksgarantien.
Standard fabriksgarantien kan anvendes i relation til alle Volvo CE forhandlere og Volvo CE underforhandlere/servicepartnere.
Indholdsfortegnelse
Definition 2
Garantiperioder for forskellige produkttyper 3
Garantiperiode for nye maskiner 3
Garantiperiode for demomaskiner 4
Garantiperiode for reservedele mv 5
Garantiperiode for tilbehør/udskifteligt udstyr 6
Standard Fabriksgarantiens dækning 6
Standard Fabriksgarantiens forudsætning 7
Begrænsninger i garantidækning 8
Betingelser for garantidækning 9
Xxxxxxx xxxxxx 00
Ansvarsfraskrivelse 11
Definition
Følgende termer har følgende betydninger i Volvo CE’s standard fabriksgaranti, der er beskrevet heri:
Autoriseret værksted
Ethvert værksted hos en Volvo CE forhandler eller dennes Volvo CE underforhand- ler.
Demo maskine
Ny Volvo CE maskine, som ejes af Volvo CE Region, Volvo CE forhandler eller Volvo CE underforhandler til demonstrationsformål.
Kampagne
En sikkerheds- eller produktopdatering initieret og betalt af Volvo CE, der udbedrer en potentiel fejl, der enten kan medføre sikkerhedsrisici for personer eller betydelige følgeskader på maskinen.
Markedsført
Første gang maskinen stilles til rådighed, gratis eller mod betaling, i Det Europæiske Fællesskab med henblik på distribution eller anvendelse.
Originale Volvo dele/komponenter
Alle reservedele/komponenter, under Volvo-varemærket, der bruges til servicering, opgradering og/eller reparation af Volvo CE maskiner.
Originalt Volvo-tilbehør
Tilbehør der sælges af Volvo CE under Volvo-varemærket.
Renoverede dele/komponenter
Alle reservedele/komponenter, der sælges som en del af Volvo CE fabriks renove- ringsprogrammet.
Repræsentant
Den fysiske eller juridiske person, som den retmæssige ejer af maskinen har udpe- get som sin repræsentant.
Retmæssige ejer af Volvo maskinen
Den fysiske eller juridiske person, der kan dokumentere ejerskabet af Volvo maski- nen og kan dokumentere, at Volvo maskinen er blevet markedsført gennem Volvo forhandlersystemet.
Slutbruger/slutkunde
Enhver fysisk eller juridisk person, bortset fra en Volvo CE forhandler eller en Volvo CE underforhandler, som køber en Volvo CE maskine.
Volvo CE (fabrikanten)
Volvo Construction Equipment AB og/eller enhver virksomhed i AB Volvo Group of Companies, der er ansvarlig for fremstilling og/eller salg af Volvo CE maskiner.
Volvo CE forhandler
Enhver fysisk eller juridisk person, der har underskrevet en forhandleraftale med en af Volvo CE’s juridiske enheder.
Volvo CE maskiner
Alle Volvo-mærkede entreprenørmaskiner, der sælges af Volvo CE, inklusive tilbehø- ret til sådanne maskiner produceret af Volvo CE og ethvert tilbehør, der er blevet klassificeret af Volvo CE som gyldigt under denne Volvo CE's standard fabriksga- ranti.
Volvo CE regionen
Volvo CE juridiske enheder med ansvar for specifikke territorier inden for Region Asien, Region Kina, Region Europa, Region Indien, Region International, Region La- tin America og Region North America
Volvo CE underforhandler/servicepartner
Enhver fysisk eller juridisk person, der har underskrevet en underforhandleraftale med en Volvo CE forhandler.
Garantiperioder for forskellige produkttyper
Garantiperiode for nye maskiner
Volvo CE standard fabriksgarantien gælder for nye Volvo CE maskiner.
Garantien dækker dele/komponenter, der bliver uegnede til brug i garantiperioden på grund af materialedefekt eller fremstillingsfejl.
Denne standard fabriksgaranti er gyldig i en periode på tolv (12) måneder eller 2500 driftstimer, alt efter hvad der indtræder først.
Garantien starter fra leveringsdatoen af nye Volvo CE maskiner til den første slutbru- ger.
Garantien udløber ved udgangen af den tolv (12) måneders standard fabriksgaranti- periode eller fireogtyve (24) måneder efter forsendelsesdatoen fra Volvo CE dvs. fa- brikken, alt efter hvad der indtræder først.
Skematisk opstilling
Standard Fabriksgarantien udløber dermed
1 Efter 12 måneder beregnet fra datoen for levering af maskinen fra en Volvo CE forhandler til den første slutbruger, eller
2 Efter 2500 driftstimer, eller
3 Efter 24 måneder regnet fra forsendelse af maskinen fra Volvo CE (såkaldt shipping dato).
Alt efter hvilken af disse tidspunkter der indtræder først.
Det skal hermed understreges, at Standard Fabriksgarantien således godt kan være kortere end 12 måneder, såfremt maskinen har stået på lager i mere end 12 måne- der, jf. nedenstående tidslinjer.
Garantiperiode for demomaskiner
Hvis en demomaskine sælges til en slutbruger senest seks (6) måneder fra den dato, den blev taget i brug, er Standard Fabriksgarantien gyldig i en periode på tolv
(12) måneder eller 2500 driftstimer, eller fireogtyve (24) måneder efter forsendel- sesdatoen fra Volvo CE dvs. fra fabrikken (shipment date), alt efter hvad der indtræ- der først.
Der regnes fra datoen for levering til den første slutbruger.
Hvis en demomaskine sælges senere end seks (6) måneder fra den dato, den blev taget i brug som demomaskine, skal der foretages et tilsvarende fradrag i Standard Fabriksgarantiperioden.
I forhold til de 24 måneder fra ”shipment date” gælder følgende:
En demo maskine, der har været brugt i 6 måneder til demo og har været på lager 6 måneder forinden - kan maksimalt have 12 måneders standard fabriksgaranti
De ovennævnte garantiperioder kan ikke kombineres med andre lignende garanti- ordninger, og garantiperioden vil ikke blive forlænget i forbindelse med eventuel fejl- finding, reparation eller udskiftning af dele og komponenter, der er blevet foretaget på maskinen.
Garantiperiode for originale reservedele.
Originale Volvo CE reservedele/komponenter, fabriksrenoverede reservedele/kom- ponenter, tilbehør og specialværktøj er omfattet af en fireogtyve (24) måneders ga- ranti fra datoen for installation/montering foretaget af et autoriseret Volvo CE værk- sted (når Volvo CE forhandleren har ydet support med både levering og montering af reservedel) eller fra købsdatoen, hvis reservedelene/komponenterne er erhvervet i ”håndkøb” (over the counter) hos en Volvo CE forhandler/Volvo CE underforhandler.
Reservedele er omfattet af fabriksgarantien i én af de følgende perioder, afhængig af hvilken af disse perioder, som måtte indtræde først:
1. 24 måneder beregnet fra datoen for monteringen/installeringen af reservede- len på et autoriseret værksted, eller
2. 6000 driftstimer, beregnet fra datoen for monteringen/installeringen af re- servedelen på et autoriseret værksted
3. For batterier er garantiperioden 3 år fra købsdatoen.
Alle reservedele, som Volvo CE har givet kompensation for, tilhører Volvo CE uaf- hængigt af kompensationsniveauet.
NÅR RESERVEDELE ER ERHVERVET I ”HÅNDKØB” (over the counter)
Garantien dækker kun materialeomkostninger (dele), når delen/komponenten er in- stalleret et andet sted end et autoriseret Volvo CE-værksted. Den originale købsfak- tura skal være tilgængelig efter anmodning.
Dokumentationen skal minimum indeholde:
• Maskinmodel
• Maskinens serienummer
• Maskinens timetal (da reservedelen blev installeret og nuværende timetal (i tilfældet hvor reservedelen er gået i stykker igen)
• Installationsdato for reservedel/komponent
• Købsdato
• Reservedels-/komponentnummer
• Reservedelens/komponentens serienummer, hvor det er relevant
NÅR RESERVEDELE UDSKIFTES/REPARERES AF ET AUTORISERET VÆRKSTED
Garantien dækker både materiale- og arbejdsomkostninger, når den pågældende in- stallation udføres af et autoriseret Volvo CE-værksted.
Den originale købsfaktura, inklusive materiale- og arbejdsomkostninger, eller faktura og arbejdsordre, vil blive brugt til at dokumentere det udførte arbejde. Arbejdsor- dren for den første installation og fakturakopi skal være tilgængelig efter anmod- ning.
Dokumentationen skal minimum indeholde:
• Maskinmodel
• Maskinens serienummer
• Maskinens timetal (da reservedelen blev installeret og nuværende timetal (i tilfældet hvor reservedelen er gået i stykker igen)
• Installationsdato for reservedel/komponent
• Købsdato
• Reservedels-/komponentnummer
• Reservedelens/komponentens serienummer, hvor det er relevant
Garantiperiode for tilbehør/udskifteligt udstyr
Alt originalt Volvo CE tilbehør er underlagt en tolv (12) måneders garanti fra installa- tionsdatoen på et autoriseret Volvo CE værksted, eller fra købsdatoen såfremt in- stallationen er foretaget af en anden virksomhed.
Garantien udløber ved udgangen af den tolv (12) måneders standard fabriksgaranti- periode eller atten (18) måneder efter forsendelsesdatoen fra Volvo CE dvs. fabrik- ken (såkaldt shipping dato), alt efter hvad der indtræder først.
Det skal hermed understreges, at Standard Fabriksgarantien således godt kan være kortere end 12 måneder, såfremt tilbehøret har stået på lager i mere end 12 måne- der.
Garantien dækker både materiale- og arbejdsomkostninger, når den pågældende in- stallation udføres af et autoriseret Volvo CE værksted. Hvis tilbehøret af en eller an- den grund er installeret af en anden virksomhed, dækker garantien kun materiale- omkostningerne.
Denne garanti gælder for enhver genstand eller komponent, der er fundet defekt på grund af en materialefejl eller dårlig håndværksmæssig udførelse. Denne garanti gælder kun, hvis tilbehøret er installeret i overensstemmelse med Volvo CE installa- tionsvejledningen.
Garantien gælder, forudsat, at tilbehøret er brugt til det formål, de er beregnet til. Normale sliddele er ikke dækket af garantien. Garantikrav vil blive behandlet i over- ensstemmelse med Volvo CE garantibestemmelser beskrevet i dette dokument.
Hvis tilbehøret er blevet udskiftet enten under maskinens eller tilbehørets garantipe- riode, gælder garantien for tilbehøret kun indtil udløbet af standard fabriksgarantipe- rioden for maskinen eller tilbehøret.
Standard Fabriksgarantiens dækning
Volvo CE fabriksgaranti dækker fejl i dele og komponenter, der bliver uegnede til brug i garantiperioden på grund af materialedefekt eller fremstillingsfejl eller ikke håndværks- mæssigt korrekt udført arbejde.
Defekter, som er forårsaget af følgeskader, er desuden omfattet af garantiens dæk- ning.
Volvo CE fabriksgarantien dækker udskiftning af defekte dele med nye originale Volvo CE reservedele og komponenter eller med dele og komponenter, som er solgt som en del af Volvo CE fabriks-renoveringsprogram.
Olie- og filtertab, i forbindelse med reparationer under denne fabriksgaranti, er om- fattet af fabriksgarantien, forudsat at olie- og filtertabet bliver erstattet med original Volvo olie og filtre.
Tab af Adblue®/DEF er også dækket af denne fabriksgaranti, forudsat at Ad- blue®/DEF overholder de til enhver tid gældende Volvo specifikationer.
Påfyldning af gas i forbindelse med reparationer på aircondition enheden i Volvo CE maskinen vil ligeledes være dækket af fabriksgarantien, dog forudsat at aircondition enheden er omfattet af fabriksgarantien.
Standard Fabriksgarantiens forudsætninger
Det er en forudsætning for garantidækning, at materialedefekten eller fremstillings- fejlen eller det ikke håndværksmæssigt korrekt udførte arbejde forelå på det tids- punkt, hvor maskinen, reservedelen eller komponenten blev leveret fra fabrikken.
Det er til enhver tid Volvo CE forhandleren, der afgør om, og hvorledes fejlene skal udbedres, herunder hvilke dele, der eventuelt skal udskiftes.
Fabriksgarantien kan alene anvendes af den fysiske eller juridiske person, som har købt den pågældende Volvo CE maskine, dvs. den retmæssige juridiske ejer. Enhver anden fysisk eller juridisk person vil således være afskåret fra at gøre brug af denne standard fabriksgaranti.
Førend Volvo CE forhandleren påbegynder rådgivning, garantihjælp eller anden form for service vedrørende en Volvo CE entreprenørmaskine, skal der fremvises skriftlig dokumentation for ejerskabet af maskinen.
Der skal benyttes det af Volvo Entreprenørmaskiner A/S udarbejdede dokument.
Hvis den retmæssige ejer har udpeget en repræsentant til at indlevere en maskine på dennes vegne, skal der udfyldes en fuldmagt underskrevet af både den retmæs- sige ejer og repræsentanten.
Der skal benyttes den af Volvo Entreprenørmaskiner A/S udarbejdede fuldmagt.
Standard fabriksgarantien skal godkendes af Volvo CE og herigennem Volvo CE for- handleren, i forbindelse med afhjælpning af den pågældende defekt, som er omfat- tet af standard fabriksgarantien, under forudsætning af at dette udføres af en autori- seret Volvo CE forhandler.
Enhver yderligere garanti, som en Volvo CE forhandler yder sine kunder, er en for- handlerspecifik garantiaftale, der vil fremgå af et særskilt aftaledokument. Denne garantiaftale er derfor en separat aftale mellem Volvo CE forhandleren og kunden.
Begrænsninger i garantidækning
Denne standard fabriksgaranti dækker ikke nogen former for ordinær service og vedligehold, normal brug af forbrugsmaterialer og normal brug af dele, som typisk vil være udsat for slitage.
Defekter, som er forårsaget af følgeskader, følger afsnittet ovenfor.
Som eksempler på forbrugsmaterialer og på dele, som typisk vil være udsat for sli- tage kan nævnes følgende:
□ Pærer
□ Lygter, bortset fra hermetisk lukkede lygter
□ Væsker, herunder kølervæske
□ Glas
□ Smørefedt og smøremidler, herunder olie til motorer og gearkasser
□ Hydraulikolie, herunder bremsevæske
□ Viskerblade
□ Filtre
□ Sikringer
□ Bøsninger
□ Fittings og slanger
□ Indtræk og måtter
□ Drivrem
□ Sliddele, som er beregnet til kontakt med enhver form for underlag f.eks. jord, asfalt, stenbelægninger
□ Sliddele på skovl, lad, undervogn og asfaltudlægger
□ Dæk og gummibånd
□ Instruktionsbøger
□ Værktøj
Denne liste er ikke udtømmende.
Volvo CE standard fabriksgarantien dækker ikke dæk eller andre dele, som er omfat- tet af en garanti fra producenten af disse dele eller af en garanti fra producentens re- præsentanter. Standard fabriksgarantien dækker ej heller udstyr eller dele, overbyg- ninger eller andre installationsarbejder, som er samlet eller installeret af andre end Volvo CE forhandleren.
Ekstraomkostninger i forbindelse med garantiarbejdet eller som følge af at garanti- arbejde ikke kan udføres, falder ligeledes udenfor anvendelsesområdet for denne garanti, hvis disse ekstraomkostninger skyldes samling af udstyr og dele, overbyg- ninger eller andre installationsarbejder, som er udført af andre end Volvo CE for- handleren.
Standard fabriksgarantien dækker ikke rejseomkostninger, f.eks. befordringsgodt- gørelse, kørepenge, kørsel og rejsetid, transportomkostninger, overtidsbetaling, ekstra fragtomkostninger, udgifter til kran, ekstra emballeringsomkostninger og særlige specificerede ønsker fra kunden.
Udgifter til udført arbejde, som ikke er omfattet af Standard Fabriksgarantien, vil blive faktureret til kunden.
Standard fabriksgarantien omfatter udelukkende udgifter til arbejdstimer inden for almindelig åbningstid.
Standard fabriksgarantien dækker ikke skader, som følger af eller hidrører fra ser- vice eller reparationsarbejde, udført af et ikke autoriseret Volvo CE værksted eller som skyldes brugen af ikke-originale Volvo CE dele og komponenter.
Standard fabriksgarantien dækker ikke følgeskader af udstyr og komponenter, som ikke er godkendt af Volvo CE.
En fejl eller defekt skal, straks efter at den er konstateret, reklameres til en autorise- ret Volvo CE forhandler. Entreprenørmaskinen skal umiddelbart herefter stilles til rå- dighed for Volvo CE forhandleren med henblik på udbedring af omtalte fejl. Stan- dard fabriksgarantien er således ikke gældende, såfremt skaden er blevet forværret som følge af, at ejer eller fører af
Volvo CE maskinen har undladt øjeblikkeligt at tage de fornødne forholdsregler, når defekten eller fejlen på Volvo CE maskinen, blev eller burde være blevet ejer eller fø- rer bekendt, eller efter aktivering af advarselssystemet i maskinen.
Volvo CE standard fabriksgaranti dækker ikke skader, der er opstået som følge af brugen af olie, smørefedt, kølervæske, bremsevæske, airconditionkølemiddel, Ad- blue®/DEF eller brændstof som ikke er anvist af Volvo CE.
Volvo CE standard fabriksgaranti dækker ikke udgifter ved erhvervelse af erstat- ningsmaskine.
Standard fabriksgarantien dækker ikke forbrugs- og miljøomkostninger.
Såfremt den autoriserede Volvo CE forhandler skønner garanti reparationen skal ud- føres på et værksted, skal kunden for egen regning transportere maskinen til og fra en autoriseret Volvo CE forhandler/service partner.
Betingelser for garantidækning
Følgende betingelser gælder for dækning under Volvo CE standard fabriksgarantien:
□ Det er en forudsætning for garantidækning, at materialedefekten eller frem- stillingsfejlen eller det ikke håndværksmæssigt korrekt udførte arbejde forelå
på det tidspunkt, hvor maskinen, reservedelen eller komponenten blev leveret fra fabrikken. Det er til enhver tid Volvo CE forhandleren, der afgør om, og hvorledes fejlene skal udbedres, herunder hvilke dele, der eventuelt skal ud- skiftes.
□ Volvo CE maskinen skal være anvendt og vedligeholdt i overensstemmelse med Volvo CE’s instruktioner og anvisninger og må overordnet set kun an- vendes til arbejde, som kan betegnes som normalt for den pågældende ma- skine.
□ Volvo CE maskinen må ikke have været involveret i nogen form for uheld. Ma- skinen må ikke have været udsat for misbrug eller ydre overbelastning.
□ Volvo CE maskinen skal til enhver tid have gennemgået de af Volvo CE fore- skrevne service og eftersyn, samt indenfor det af Volvo CE anviste driftstime interval. Servicehistorikken SKAL foreligge og det SKAL kunne dokumenteres hvilket service der er foretaget, hvornår det er foretaget og hvordan det er fo- retaget.
□ Plomberinger på Volvo CE maskinen, må ikke være brudt af hertil uautorise- rede personer.
a. inaktivering,
b. justering eller
c. ændring af emissionskontrolsystemet på Volvo CE maskinen, herun- der, men ikke begrænset til, software eller andre logiske kontrolele- menter i et sådant system, der har den virkning, uanset om det er til- sigtet eller ej, at det forringer motorens emissionsydelse.
d. Afbrydelse eller omgåelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, herun- der sikkerhedsstyresystem
□ Der må ikke være foretaget ændringer eller ombygning af Volvo CE maskinen i forhold til Volvo CE’s grundlæggende specifikationer. Dette omfatter, men er ikke begrænset til defekter som følge af enhver form for manipulationsakti- vitet, dvs.
□ Alt udstyr, eksempelvis ekstra kontravægt, væskefyldte dæk, skovlstørrelse etc., skal være autoriseret og godkendt af Volvo CE.
□ Enhver maskine, hvor timetælleren er blevet afbrudt, eller timeregistreringen er blevet ændret, så det faktiske forbrug ikke let eller nøjagtigt kan bestem- mes, er ikke dækket af denne garanti.
□ Volvo CE maskinen skal være i overensstemmelse med obligatoriske lovkrav på det marked, hvor garantien påberåbes
□ Garantireparationer kan udelukkende udføres på et autoriseret værksted.
Volvo CE standard fabriksgarantien forudsætter, at der gives adgang for en autorise- ret Volvo CE forhandler, til alle elektroniske data, som er lagret i ethvert anvendeligt elektronisk kontrolmodul på maskinen.
Volvo CE standard fabriksgarantien forudsætter yderligere, at oplysninger om kø- bers navn og adresse, købshistorik og evt. reparations/skadeshistorik overføres til og behandles af Volvo CE.
Volvo CE standard fabriksgarantien forudsætter, at maskinen stilles til rådighed i forbindelse med kampagner herunder både sikkerhedskampagner og produktopda- teringer, der iværksættes og formidles af Volvo CE.
Volvo CE er beliggende indenfor EU og nærmere information om Volvo CE behand- ling af persondata kan ses på Volvo CE’s hjemmeside xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xx- en/privacy/privacy-dk.html
Ejerens ansvar
En ny Volvo CE maskine er af høj teknologisk standard.
I maskinens instruktionsbog finder man nærmere oplysninger om pleje og vedlige- hold af entreprenørmaskinen, herunder vedligehold som skal udføres af brugeren, og service som skal udføres af en kvalificeret servicetekniker/sagkyndig.
Det er et ufravigeligt krav for garantiens opretholdelse, at de angivne oplysninger i instruktionsbogen skal følges nøje.
Kravene til dokumentation og EU-mærkning angivet i brugsanvisningen skal være opfyldt.
Ansvarsfraskrivelse
Volvo CE giver ingen tilkendegivelser og stiller ingen garantier ud over det i dette Volvo CE Standard fabriksgaranti bestemmelser udtrykkeligt anførte.
Volvo CE fraskriver sig herudover ansvar for stiltiende garantier af enhver art, herun- der men ikke begrænset til garanti for kvalitet, ydeevne, salgbarhed eller anvendelig- hed for et specifikt formål.
Køber kan ikke hæve købet, kræve forholdsmæssigt nedslag i købsprisen eller omle- vering, og køber er ikke berettiget til hel eller delvis tilbageholdelse af købssummen.
Bortset fra den afhjælpningsadgang, som er beskrevet i disse Volvo CE Standard fa- briksgaranti Bestemmelser, fraskriver Volvo CE sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte tab, inklusive men ikke begrænset til indtægtstab, driftstab, tab af good- will, samt tab og forøgede udgifter eller omkostninger, der opstår som følge af
defekter i materiel eller ikke håndværksmæssigt korrekt udført arbejde, eller andre forhold.
Ved Volvo CE forstås i denne forbindelse tillige ethvert holdingselskab, dattersel- skab, søsterselskab, koncernselskab eller enhver distributør forbundet hermed.
Slutteligt skal det bemærkes, at der er foretaget en oversættelse fra den engelsk- sprogede af Volvo CE ”Warranty User Manual”. Ved eventuelle tvister vil det være den engelsksprogede udgave der er gældende.
Baseret på:
Overordnede garantibestemmelser udstedt af Volvo Construction Equipment AB
Udarbejdet af:
Volvo Entreprenørmaskiner A/S Xxxxxxxxxx 0, Xxxxxx
7000 Fredericia Denmark