Bilagsrapport

Bilagsrapport

Indhold
Bilag 1	Modelpapir for multifunktionel jordfordelingsfond	1
Bilag 2	Kommissorium for Det Rådgivende Udvalg for Multifunktionel Jordfordeling	9
Bilag 3	Evalueringsrapporter fra ni MUFJO-projekter	11
Bilag 4	Programmer for webinarer afholdt i perioden maj 2021 – maj 2022	132

1

Multifunktionel jordfordelingsfond

Aftale af 28. september 2018 om hjælpepakke til landbruget

I Hjælpepakke til Landbruget af 28. september 2018 er der afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel jordfordelingsfond. Formålet med jordfordelingsfonden er, primært gennem køb og salg af jorder, at gennemføre multifunktionel jordfordeling, som sammentænker landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv samt landdistriktsudvikling. Overordnet skal jordfordelingsfonden tilvejebringe erfaringer og input til en evt. senere multifunktionel jordreform i større skala.

Jordfordelingsfonden har en bevilling på 150 mio. kr. Midlerne kan alene anvendes til udgifter i forbindelse med jordfordeling. Midlerne er afsat i 2018 og forudsættes anvendt i perioden 2019-2022. Hvis der ved udgangen af 2022 er uforbrugte midler i jordfordelingsfonden, kan denne periode evt. forlænges efter drøftelse og aftale med aftaleparterne. Midlerne hører under Landbrugsstyrelsen.

Midlerne kan ikke anvendes til finansiering af projektudgifter og heller ikke til lodsejerkompensation. Midlerne udmøntes ikke i en tilskudsordning, men i en ordning, der giver mulighed for at søge om at få gennemført jordfordeling og tilhørende køb/salg af erstatningsarealer uden omkostninger for ansøgninger – ’fri jordfordeling’.

Miljø- og Fødevareministeriet vil på halvårlig basis på et møde med aftaleparterne redegøre for anvendelsen af midlerne.

Multifunktionel jordfordeling og multifunktionelle projekter

Multifunktionel jordfordeling forudsætter formulering og udvikling af multifunktionelle projekter, som sammentænker landbrugsproduktion med andre prioriterede formål eller indsatser i ét og samme projekt. Aftalen nævner en række prioriterede formål, men udelukker ikke andre, der vedrører natur, miljø eller klima, eksempelvis grundvandsbeskyttelse og vandløbsrestaurering. Det er centralt, at projekter, der understøttes af jordfordelingsfonden, også tilgodeser aktuelle højtprioriterede politikområder og dagsordener. Det er desuden et hensyn, at flest mulige – og gerne forskellige typer - projekter kan blive realiseret inden for bevillingernes løbetid (2019-2022).

Den beskrevne model er i særlig grad inspireret af fremlagt samarbejdsmodel fra Collective Impact, herunder håndtering af flere hensyn på én gang i samme projektforløb.

Omfang af indsatsen

På baggrund af hidtidige erfaringer med køb/salg af arealer og jordfordeling i komplekse projekter vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der med jordfordelingsfondens 150 mio. kr. kan ske jordfordeling af op til ca. 6-7-.000 hektar og tilhørende erhvervelse og videresalg af ca. 1.700 hektar

Miljø- og Fødevareministeriet • Xxxxxxxxxxxxxx 00 • 1216 København K

Tlf. 00 00 00 00 • Fax 00 00 00 00 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • xxxx@xxxx.xx • xxx.xxxx.xx

arealer.

Fakta om økonomi og arealer: Af de 150 mio. kr. er der afsat 46 mio. kr. til selv jordfordelingsprocessen, dvs. administration, lodsejerkontakt, berigtigelse, tinglysning m.v. Heraf er 12 mio. kr. afsat til etablering af de forvaltningsmæssige rammer for udmøntning af jordfordelingsfonden og undersøgelse af ejendomsmæssige forhold i forundersøgelsesfasen. Det vurderes, at en multifunktionel jordfordeling i gennemsnit koster ca. 5.000 kr./ha i procesomkostninger. Der vil således kunne jordfordeles ca. 6.800 ha under ordningen. Dette svarer til 0,3 % af det samlede landbrugsareal i Danmark. Der er samtidig afsat 104 mio. kr. til en jordpulje, i form af jord, som opkøbes forud for igangsætning af den enkelte jordfordeling og kan indgå som erstatningsjord. Disse arealer sælges i jordfordelingen, og beløbet kan således anvendes flere gange, men der forventes et vist transaktionstab i forbindelse med handlerne. Transaktionstabet opstår primært, når ejendomme i drift splittes op og tilbageværende bygningssæt er uden produktionsværdi. Transaktionstabet dækker således ikke udgifter til udtagning og ekstensivering.

Der vil være mulighed for at tilføre modellen yderligere finansiering senere.

Finansiering af projekter

For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal der udvikles og beskrives et projekt, der ’leverer’ på mindst 3 af de prioriterede formål. Det er en integreret del af projektet, at der kan tilvejebringes finansiering fra andre finansieringskilder som private fonde, forsyningsselskaber, andre statslige puljer, EU-finansiering, projektejer-finansiering m.v. Finansieringen af det multifunktionelle projekt skal fremgå af en finansieringsplan ved ansøgning om jordfordeling. Finansieringsplan skal således vise den forventede samlede finansiering af projektet, dog undtaget udgifter til den multifunktionelle jordfordeling.

Typiske udgifter vil være anlægsudgifter og lodsejerkompensation for permanent ændret arealanvendelse eller arealkøb af tredjepart, knyttet til ekstensivering og udtagning af landbrugsarealer. Hertil kommer udgifterne til indledende undersøgelser af arealers fysiske beskaffenhed og afgrænsning, f.eks. i forhold til grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning, skovrejsning og natur. Se også figur 1 og afsnittet om projektudvikling og -facilitering.

Figur 1. Visualisering af procesforløb og udgiftstyper i et multifunktionelt projekt. Jordfordelingsfonden kan finansiere ejendomsmæssige undersøgelser. Tekniske forundersøgelser som kan ligge forud herfor skal finansieres udenfor fonden.

Af mulige relevante statslige puljer, der kan bidrage (helt eller delvist) til finansiering af et multifunktionelt projekt, kan nævnes følgende eksisterende projekt- og arealstøtteordninger (ikke udtømmende):

• Tilskudsordningen til vådområde- og lavbundsprojekter (LDP)

• Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering (EHFF)

• Helhedsprojekter (pulje fra aftale om målrettet regulering, MR-pulje) fra 2020

• Tilskud til privat skovrejsning (LDP)

• Tilskud til sammenhængende arealer

• Tilskud til læhegn

• Tilskud til privat urørt skov

• Tilskud til skov med biodiversitetsformål (LDP)

• Finanslovsbevilling til statslig skovrejsning

Ved inddragelse af de LDP1-eller EHFF-2 finansierede støtteordninger i et multifunktionelt projekt er det vigtigt at være opmærksom på krav om demarkation, dvs. en præcis teknisk/fysisk og finansiel/regnskabsmæssig adskillelse mellem LDP-projektet og de øvrige projektelementer. Der skal kunne redegøres præcist for, hvilke udgifter, der hører under LDP-projektet og hvilke, der hører under det øvrige multifunktionelle projekt. Den ’tekniske’ udfordring i denne forbindelse vil bl.a. bestå i at formulere og skabe et sammenhængende projekt, der demonstrerer synergi og multifunktionalitet samtidig med, at LDP-projektet udgør en adskilt enhed. Sker der jordfordeling fra forskellige jordfordelingsmidler, skal der ligeledes ske en demarkation mellem midlerne.

Ved kombination af midler fra andre puljer er det muligt at tilkoble disse både før og efter ansøgning om midler fra den multifunktionelle jordfordelingsfond, idet der kan være forskellige ansøgningstidspunkter for forskellige puljer. Staten vil i administration af midlerne være særlig opmærksom på at samspil med andre tilskudspuljer forløber smidigt og konstruktivt – under hensyn til afgrænsning mellem de forskellige ordninger.

Andre eksempler på finansieringskilder, der kan bidrage til multifunktionelle projekter kan være:

• Private og almennyttige fonde

1 EU’s Landdistriktsprogram

2 EU’s Hav- og Fiskerifond

• Forsyningsselskaber, som kan medfinansiere projekter til 1) beskyttelse af drikkevandsinteresser, bl.a. større BNBO’er3, men også bredere drikkevandsinteresse-områder som grundvandsdannende områder og 2) håndtering af tag- og overfladevand, fx i vandløb og på rekreative arealer

• Kommunal eller statslig finansiering

• Andre private aktører

Miljø- og Fødevareministeriet vil tilbyde kommunerne 10 mio. kr. til projektfacilitering i den økonomiske forhandling med kommunerne om den bekendtgørelse, der skal udstedes som administrativt grundlag for forvaltning af midlerne til multifunktionel jordfordeling. De 10 mio. kr. tages fra midlerne i jordfordelingsfonden (de 104 mio. kr. til køb af jord).

Hvem kan søge om samtykke til multifunktionel jordfordeling?

Håndtering af komplicerede multifunktionelle projekter forudsætter kvalificeret projektledelse med erfaring i større projekter i det åbne land, herunder kapacitet, bred fagekspertise, lokalkendskab, erfaring med økonomistyring og generelt kendskab til regler, knyttet til det åbne land. Desuden er lokal forankring centralt.

Multifunktionelle projekter, der sigter på sammentænkning af landbrugsproduktion med natur, miljø, klima og landdistriktsudvikling, hænger tæt sammen med kommunal planlægning og anden kommunal myndighedsudøvelse. Kommunerne har lang erfaring og ekspertise med tværgående projekter i det åbne land, herunder vådområdeprojekter. Naturstyrelsen har ligeledes mangeårig erfaring i gennemførelse af større og flersidige naturprojekter i det åbne land. Begge arbejder således i forvejen lokalt, og ofte sammen, og har bred viden om lokale forhold.

På den baggrund kan kommuner og Naturstyrelsen være projektejere og søge om jordfordeling fra den multifunktionelle jordfordelingsfond til multifunktionelle projekter. Når Naturstyrelsen ansøger, skal det ske på baggrund af en aftale med eller på opfordring fra den kommune, hvor projektarealet er beliggende.

Projektudvikling og lokal forankring – roller og ansvar

Multifunktionel jordfordeling er et redskab, der skal understøtte multifunktionelle projekter. Såvel jordfordeling som projektudvikling og -håndtering skal være lokalt forankrede. Den lokale forankring vil – uanset projektets indhold – være afgørende for, at et projekt kan komme i betragtning til fri jordfordeling.

Initiativet til et multifunktionelt projekt kan komme fra kommunen eller andre lokale aktører – beslutningen om at arbejde videre med et projektforslag og søge om fri jordfordeling tages kommunen.

Projektudviklingen skal ske i tæt samarbejde mellem projektejeren, lokale lodsejere, landboforeninger eller andre repræsentanter for lodsejerne og lokale foreninger/borgere med interesse i projektet.

Kommunen kan engagere en uvildig facilitator for projektet, hvis dette ønskes. Kommunen kan beslutte at overlade projektejerskabet til Naturstyrelsen. Lodsejerne og disses repræsentanter er særligt vigtige, da der ikke kan gennemføres projekter med arealkonsekvenser uden lodsejeropbakning. Projektejeren beslutter selv i samråd med de lokale parter rammerne for samarbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at ved ansøgning om samtykke til fri jordfordeling skal den lokale forankring dokumenteres. Lokal forankring er et kriterium for adgang til multifunktionel jordfordeling.

3 Boringsnære beskyttelsesområder

Hvis kommunen i dialogen med de lokale parter vurderer, at projektet har god mulighed for at blive gennemført og de lokale interessenter, herunder især lodsejere og deres repræsentanter, bakker op om projektet, søger kommunen om samtykke til fri jordfordeling. Projektet behøver ikke være færdigbeskrevet i alle detaljer, når der søges samtykke, men der skal kunne beskrives et projekt, der sandsynliggør, at flere af de nationale interesser (jf. nedenfor) tilgodeses.

Når der er opnået samtykke til fri jordfordeling kan Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlægger træde ind i det lokale samarbejde for at fremme jordfordeling i området. Det vurderes af projektejer, hvornår dette med fordel kan ske. Projektejer kan trække på jordfordelernes kompetence i forhold til viden om hvordan lodsejere bedst inddrages og tilgodeses i forhold til arealinteresser.

Jordfordelingsplanlæggerens opgave er at vurdere jordfordelingspotentialet i det område, hvor projektet tænkes gennemført. Dette sker i samarbejde med projektejer og lodsejerne, og typisk også den lokale landboforening eller anden repræsentant for lodsejerne. Jordfordelingsplanlæggeren baserer kontakten med lodsejerne på det projektforslag, som der er givet samtykke til, og som lodsejerne og deres repræsentanter har bakket op i dialogen med projektejer.

Figur 2. Figuren viser muligheden for sideløbende processer: projektudvikling ved kommune/uvildigt part og jordfordeling ved Landbrugsstyrelsen med udgangspunkt i projektindholdet som defineres af kommunen (jf. figur 1). Jordfordeler i landbrugsstyrelsen kan aktiveres, når der er opnået samtykke til fri jordfordeling.

Hvis den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at der er lodsejertilslutning, igangsætter jordfordelingsplanlæggeren selve jordfordelingen. Der afholdes et indledende møde, hvortil alle lodsejere i projektområdet inviteres. Ved det indledende møde vælges et lodsejerudvalg, der repræsenterer lodsejerne i den fremtidige proces. Alle forhandlinger foretages individuelt og direkte med de involverede lodsejere, og når der er opnået enighed med lodsejerne, afgiver jordfordelingskommissionen en jordfordelingskendelse, som indebærer ejeskifte.

I praksis er jordfordelingsprocessen en facilitering af projektet. Der er løbende kontakt mellem jordfordelingsplanlæggeren, projektejeren og de øvrige lokale interessenter om forløb af og status for

eventuelle projektjusteringer, der kan få jordfordelingen til at falde på plads.

Ved projektjusteringer skal det vurderes, om samtykke til fri jordfordeling fortsat kan opretholdes, dvs. om projektet stadig overholder betingelser og kriterier herfor. Dette vurderes af ministeriet.

Hvis den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at projektet ikke kan gennemføres, falder samtykke til fri jordfordeling bort.

Samlet om roller og ansvar: Kommunerne har ansvaret for udvikling og gennemførelse af projekter, der sammentænker landbrugsproduktion med en række nationale interesser og for inddragelse af og dialog med lokale interessenter i alle projektets faser. Kommunen kan beslutte, at overlade projektejerskabet til Naturstyrelsen. Kommunen kan engagere en uvildig facilitator. Initiativet til et projekt kan komme fra andre aktører. Landbrugsstyrelsen har ansvaret for den delproces, der skal resultere i en jordfordeling blandt de berørte lodsejere. Parternes samlede viden og erfaring samt løbende dialog indbyrdes og med lokale parter bidrager til den bedst mulige projektudvikling og - gennemførelse.

Hvem administrerer den multifunktionelle jordfordelingsfond

Landbrugsstyrelsen administrerer jordfordelingsfonden og giver på baggrund af ansøgning samtykke til fri jordfordeling (eller afslag). Administrationen af puljen vil ske på baggrund af en bekendtgørelse, og tilhørende vejledning, som indeholder administrative bestemmelser om, hvordan der ansøges og hvilke oplysninger, herunder om projektfinansieringen, en ansøgning skal indeholde m.v. Regelsættet vil også indeholde kriterier, som multifunktionelle projekter skal opfylde for at komme i betragtning til jordfordelingsmidlerne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en tilskudsordning, men en mulighed for at søge om at få gennemført jordfordeling og tilhørende køb/salg af arealer uden omkostninger for ansøger (”fri jordfordeling”). Det betyder, at der ikke vil være et økonomisk mellemværende mellem ansøger (kommunen eller Naturstyrelsen) og staten (Landbrugsstyrelsen).

Kriterier for adgang til multifunktionel jordfordeling

Multifunktionel jordfordeling skal understøtte en række væsentlige nationale interesser. Nogle af disse interesser har karakter af direktivforpligtelser og andre har høj samfundsmæssig prioritet eller samfundsmæssig interesse i øvrigt. For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal det multifunktionelle projekt understøtte mindst 3 af følgende interesser og mindst én af de nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelse, idet projektejer selv beslutter, hvilke interesser man ønsker at inddrage i projektet, ligesom der kan inddrages yderligere interesser, hvis det ønskes lokalt:

Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser/forpligtelser i henhold til EU’s byrdefordelingsaftale:

• Rent vandmiljø

• Rent drikkevand

• Natura 2000 og bilag IV-arter

• Klimagasreduktion

Nationale interesser med høj prioritet

• Klimatilpasning

• Natur og biodiversitet

• Skovrejsning

Øvrige nationale interesser

• friluftsliv (herunder forbedret adgang)

• landdistriktsudvikling

• arrondering af landbrugsejendomme

En forbedret arrondering af landbrugsjorder vil stort set altid implicit indgå i projekterne, eftersom det er en forudsætning for gennemførelse af jordfordeling, at lodsejere (landmænd) bakker op om dette.

De nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser, vil blive vægtet højest ved prioritering af ansøgere om ’fri jordfordeling’. Dette gælder ikke mindst i forhold til rent vandmiljø/implementering af vandrammedirektivet. Denne ordning vil være et ekstra redskab til gennemførelsen af vandområdeplanerne 2015-2021 og den kan dermed supplere de eksisterende tilskudsordninger til bl.a. vådområder og vandløbsrestaurering.

Desuden er det et krav ved ansøgning om fri jordfordeling, at ansøgningen

• ledsages af en planlagt eller gennemført indledende undersøgelse af arealernes fysiske beskaffenhed og afgrænsning, der sandsynliggør, at projektet har effekt i forhold til de omfattede temaer og kvantificerer forventede effekter,

• ledsages af en finansieringsplan for projektets gennemførelse

• har tydelig lokal forankring (lokal inddragelse og dialog skal dokumenteres i ansøgning, herunder bemærkninger fra den lokale landboforening eller lignende repræsentant for de lokale lodsejere)

• sikrer en væsentlig permanent ændring af arealudnyttelsen i projektområdet

Der vil ved modtagelse af ansøgninger blive foretaget en screening af projekternes multifunktionalitet ved anvendelse af Spiderweb-princippet– dette specificeres nærmere i en vejledning.

Behandling og prioritering af ansøgninger

Det forventes at der kan søges om fri jordfordeling i 2 årlige ansøgningsrunder, indtil midlerne er fuldt disponeret. Ved behandling af ansøgninger om fri jordfordeling skal der ske en vurdering af ansøgningen i forhold til adgangskriterierne (ovenfor). I den sammenhæng vil der være brug for en række kompetencer på tværs af styrelser. Der vil derfor blive nedsat en ministeriel Task force med relevante kompetencer fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Denne organisering skal sikre, at der løbende bliver taget fagligt kompetent og hurtigt stilling til indkomne ansøgninger. Task-forcen er bl.a. begrundet i et ønske om en hurtig og sikker opstart. Hvis ansøgningen rummer formål, der henhører under andre ministerområder (f.eks. Erhvervsministeriet eller Klima-, Energi-, Forsynings- ministeriet), inddrages relevante ministerier.

Prioritering af ansøgninger om fri jordfordeling vil ske efter en vægtning, hvor rent vandmiljø, rent drikkevand, klima og Natura 2000 vil få tildelt det højeste antal point. Der vil endvidere blive givet point for omfanget af multifunktionalitet, antal ha, effekter, realiseringsparathed m.v. Der vil ligeledes blive lagt vægt på en geografisk spredning af projekterne. Prioriteringsmekanismen vil fremgå af en bekendtgørelse og uddybet i en vejledning.

Gennemførelse af multifunktionel jordfordeling

Jordfordeling gennemføres efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige forhold m.m. (jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017).

jordfordelingskendelse til tinglysning/berigtigelse - varetages ved udmøntningen af puljen til multifunktionel jordfordeling af Landbrugsstyrelsen, idet der er lagt vægt på at opbygge erfaring med statslig multifunktionel jordfordeling forud for en evt. multifunktionel jordfordeling i større skala.

Effekter og evaluering – Rådgivende Udvalg

Der nedsættes et Rådgivende udvalg med deltagelse af repræsentanter fra Collective Impact- partnerne, som er: Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Realdania og Økologisk Landsforening. Hertil kommer repræsentanter fra DANVA og Danske Vandværker. Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet får ligeledes plads i udvalget. Det Rådgivende Udvalg, og herunder Collective Impact med sine erfaringer på området, inddrages særligt i forbindelse med den løbende og afsluttende evaluering af projekter.

Det Rådgivende Udvalg skal følge fremdrift og effekt af multifunktionelle jordfordelinger og tilhørende projekter, og løbende drøfte og evaluere udmøntningen af den multifunktionelle jordfordelingsfond, herunder rådgive om løsninger på identificerede udfordringer. Udvalget mødes 1 gang i 2019 og herefter mindst 2 gange årligt i årene 2020 – 2022. Desuden skal det Rådgivende Udvalg have fokus på mulighederne for supplerende finansiering til projekter. Dette aspekt indgår også i evaluering af ordningen. Efter gennemførelse af et passende antal projekter gennemføres en evaluering af projekternes effekt og proces med henblik på forbedringer af multifunktionel jordfordeling.

Den afsluttende evaluering gennemføres, når ordningen udløber i 2022 (evt. senere, hvis der ved udgangen af 2022 er overskydende midler og samtidig projekter, som kan opnå samtykke til fri jordfordeling). Evalueringen vil inddrage alle aktører i den multifunktionelle jordfordeling og tilhørende projekter. Det rådgivende udvalg kan løbende og i den afsluttende evaluering komme med anbefalinger til det videre arbejde med en fremtidig jordreform.

Det rådgivende udvalg sekretariatsbetjenes af Miljø- og Fødevareministeriet, departementet.

Infomøder

Landbrugsstyrelsen afholder infomøder, fordelt over landet for lodsejere, landbrugskonsulenter, kommuner, Naturstyrelsen, interesserede foreninger og borgere.

Landbrug

X.xx. 2019-16158

Den 29. oktober 2019

Kommissorium for det Rådgivende Udvalg for multifunktionel jordfordeling

Det Rådgivende Udvalg for multifunktionel jordfordeling nedsættes på baggrund af modelpapir af 19. september 2019 om multifunktionel jordfordeling. Der er på finansloven afsat i alt 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling i perioden 2019-2022.

Opgaver

Det Rådgivende Udvalg skal

• følge fremdrift og effekt af multifunktionelle jordfordelinger og tilhørende projekter

• løbende drøfte udmøntningen af den multifunktionelle jordfordelingsfond, herunder de administrative rammer

• evaluere effekt og proces på baggrund af data fra Landbrugsstyrelsen om igangværende eller

gennemførte multifunktionelle jordfordelinger medio 2021 med henblik på mulig forbedring af rammerne for multifunktionel jordfordeling

• rådgive om principielle løsninger på identificerede udfordringer

• følge den eksterne projektfinansiering, herunder tilgængelighed, parathed og omfang

Når bevillingen udløber i 2022 (evt. senere, hvis der ved udgangen af 2022 er overskydende midler og samtidig projekter, som kan opnå samtykke til fri jordfordeling) gennemføres den afsluttende evaluering. Evalueringen skal omfatte alle multifunktionelle jordfordelinger med tilhørende projekter.

Det Rådgivende Udvalg kan løbende og i forbindelse med den afsluttende evaluering komme med anbefalinger til det videre arbejde med en jordreform med udgangspunkt i erfaringerne med multifunktionel jordfordeling.

Sammensætning

Det Rådgivende udvalg for multifunktionel jordfordeling består af repræsentanter fra følgende organisationer:

1) Bæredygtigt Landbrug

2) Collective Impact

3) Danmarks Jægerforbund

4) Danmarks Naturfredningsforening

5) Danmarks Sportsfiskerforbund

6) Dansk Ornitologisk Forening

7) Dansk Skovforening

8) Danske Vandværker

9) DANVA

10) Den danske Landinspektørforening

Miljø- og Fødevareministeriet • Xxxxxxxxxxxxxx 00 • 1216 København K

11) Finans Danmark

12) Friluftsrådet

13) Kommunernes Landsforening

14) Landbrug & Fødevarer

15) Landdistrikternes Fællesråd

16) Realdania

17) Økologisk Landsforening

18) SEGES

Herudover er følgende ministerier/styrelser repræsenteret i udvalget:

1) Erhvervsministeriet

2) Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

3) Landbrugsstyrelsen

4) Miljøstyrelsen

5) Naturstyrelsen

Formandskab og sekretariat

Formandskab og sekretariat varetages af Miljø- og Fødevareministeriet, departementet.

Det Rådgivende Udvalg afholder ét møde i 2019 og herefter ca. 2 møder årligt. Der udarbejdes referat efter hvert møde.

Bilag 3

Evalueringsrapporter fra ni MUFJO-projekter

Indhold

Multifunktionel jordfordeling i Nørreådalen 2

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt ved Kongeåen 17

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt Magrethe Kog Nord 24

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Aarhus Ådal 33

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Assens Kommune 46

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Hjørring Kommune 61

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Skals Ådal 76

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt ved Svendborg 93

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Slagelse Kommune 108

D. 16. nov. 2021

Multifunktionel jordfordeling i Nørreådalen Opsamling på evaluerings-mødedag

d. 2. november 2021

Deltagere fra MUFJO-projekt Nørreådalen

Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxx Xxxxx, Kvorning Borgerforening Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Naturstyrelsen Xxxxx Xxxxxxx Hornum, Viborg Kommune Xxx Xxxxxxxxxxx, Viborg kommune, (N2000)

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Viborg Kommune, (Grundvand) Xxxxxx Xxxxxxxxx, Viborg Kommune,

Xxxxxx Xxxxxxxx, Natureman-sekretariatet (IP LIFE) Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Landbrugsstyrelsen Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Velas

Deltagere fra evalueringsrejsehold:

Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund: Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Landbrug & Fødevarer Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Afbud: Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening

1. Sammenfatning af det multifunktionelle jordfordelingsprojekt i Nørreådalen

Vandstanden i Nørreådalen har som i mange andre ådale været et konfliktområde. Derfor etable- rede Viborg Kommune samarbejde med landboforeninger om at håndtere problemstillingen. Paral- lelt er der opnået politisk erkendelse af, at vandstanden ikke kan løses gennem ”quick fixes”, men derimod er en strukturel problemstilling, der kun kan løses ved at hjælpe berørte lodsejere med redskaber til at omstille anvendelsen af arealerne.

Den multifunktionelle jordfordeling står på skuldrene af udviklingen af hhv. en regional- og lokal landskabsstrategi, adskillige delprojekter under Naturstyrelsens klima-lavbundsordning, vådområ- deindsats, grundvandsbeskyttelse (BNBO, omlægning til økologisk landbrug og skovrejsning), Na- tura 2000 (beskyttelse af kildevæld og rigkær i regi af LIFE IP og bedre sammenhæng mellem Na- tura 2000-områder) samt etablering af stier.

Der går således et stort arbejde forud for den multifunktionelle jordfordeling. De øvrige projektord- ninger, det etablerede samarbejde mellem NST, LBST, Viborg Kommune, Natureman-sekretariatet og Velas samt den brede aktørinddragelse i udarbejdelsen af landskabsstrategierne er løftestang for den multifunktionelle jordfordeling.

Projektmidlerne til den multifunktionelle jordfordeling udgør kun en lille del af de samlede projekt- midler til projektområdet i Nørreådalen. Den multifunktionelle jordfordelingsordning er et blandt flere redskaber til at udmønte strategier, mål og nationale interesser, der på forhånd var identifice- ret for området. Der har således ikke været nødvendigt at udarbejde selvstændige strategier og visioner for den multifunktionelle jordfordeling, ligesom det har været meningsfyldt at fortsætte den lokale inddragelse i de etablerede fora.

Den multifunktionelle jordfordeling spiller en vigtig rolle i at binde projektlederne for de respektive delprojekter sammen i en tværgående projektgruppe på tværs af kommunens forvaltninger, Natur- styrelsen (NST), og Landbrugsstyrelsen (LBST). Den multifunktionelle jordfordeling spiller også en vigtig rolle i at anspore projektlederne til at kigge bredere på landskabets potentialer og i at flere muligheder kommer i spil også udenfor de traditionelle ordninger, samt i at muliggøre synergi på tværs af de øvrige projektordninger. Den multifunktionelle jordfordeling har også bidraget til at fort- sætte lokal inddragelse og samarbejde på tværs af aktører (fra arbejdet med landskabsstrategi- erne). Den multifunktionelle jordfordeling er med til at løse op for muligheder, da lodsejerne er med og der opstår et ønske om at gøre noget og være med.

2. Pointer af relevans for opskalering af multifunktionel jordfordeling

Den multifunktionelle jordfordelingsordning har potentiale for at samle delprojekter i helhedsprojek- ter og skabe synergi på tværs af fagindsatser. Det viser projektet i Nørreådalen.

Hvis den multifunktionelle jordfordelingsordning anvendes alene som et redskab uden samspil med øvrige virkemidler og planer, risikerer projekterne at mangle strategisk retning og mål, ligesom der vil mangle finansiering til at opnå volumen i forandringerne. Potentialet kan udnyttes bedre ved at sikre en integreret bevillingsramme, hvor multifunktionel jordfordeling er en del af et samlet projekt- forløb:

Integreret bevillingsramme

1. Kommuneplanen skal sætte retning og ramme for, at lokale potentialer afvejes og aktivt understøt- tes i en værdiskabende lokal udvikling. I dag mangler kommunerne redskaber til sammenhæn- gende fysisk planlægning for det åbne land, og dermed til at udstikke rammer og retning for bedre samspil mellem areal-interesser og implementering af tilskudsordninger.

2. Udarbejdelse af en landskabsstrategi med mål for indfrielse af multifunktionelle samfundsbehov. Processen for udarbejdelse af en landskabsstrategi har potentiale for at skabe fælles viden og ret- ning, netværk og samarbejde både blandt fagprofessionelle projektledere, lodsejere og øvrige lo- kale deltagere fra civilsamfundet. Disse relationer giver et grundlag for at fastholde og fortsætte forandringsprocesserne i landskab og lokalsamfund gennem flere efterfølgende projekter og syner- gier. Udvikling af en landskabsstrategi for projektområdet er en indsats, der vil kunne igangsætte en katalytisk proces med opfyldelse af flere samfundsmål med lokalt ejerskab.

3. Gennemførelse af landskabsstrategi med samtidighed mellem flere projektordninger, så den sam- lede redskabskasse bliver større og indeholder centrale virkemidler som engangserstatninger for tinglysninger af ændret arealanvendelse, kassekredit til erhvervelse af erstatningsjorder og accep- teret tab ved videresalg af bygninger eller nedskrivning af produktionsapparatet. Som den multi- funktionelle jordfordelingsordning er udformet i dag, mangler den disse væsentlige redskaber og finansieringsmuligheder, som kræves for at implementere multifunktionelle samfundsmål med stor volumen.

4. Engangserstatninger er et vigtigt redskab i værktøjskassen. Det er vigtigt, at lodsejere ikke oplever forskelsbehandling ved f.eks. udbetaling af engangserstatninger, som kan variere, hvis de har op- hæng i forskellige tilskudsordninger. Når driften af landbrugsarealer omlægges for at opfylde mål for klima, natur og miljø, så vil arealerne tabe værdi, hvis omlægningerne sikres varighed gennem tinglyste deklarationer. Derfor er engangserstatninger et centralt redskab til at opnå nationale mål og opfylde internationale direktiver.

Når engangserstatninger bruges i kombination med jordfordeling favner projekterne både de lods- ejere, der ønsker at sælge og bytte arealer, og dem, der ønsker at beholde arealerne (men bidrage til opfyldelse af projektmål gennem ændret anvendelse).

Projektet i Nørreådalen viser, at denne integrerede tilgang hænger tæt sammen med et værdiska- bende projektsamarbejde mellem kommuner, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og landbofor- eninger samt medejerskab fra lodsejere og en lang række øvrige interessenter.

Når planlægningen er gennemført, og de fælles mål er nedskrevet som et kompas for lokal udvik- ling, så går de egentlig jordfordelingsforhandlinger med lodsejere i gang. Det er i denne fase, at de lokale udviklingsmål omsættes til konkrete initiativer – initiativer, som muliggøres enten via omfor- deling af ejerskab til arealer og/eller via supplerende projektmidler og tilskudsordninger.

Lodsejernes positive medvirken i denne fase vil dels bero på inddragelse i planlægningsfasen, dels præcise tilbud, som lodsejeren kan takke ja eller nej til, i implementeringsfasen, hvor det vil være vigtigt, at væsentlige spørgsmål for lodsejerne om tilbuddet kan besvares.

Udvikling af en ny forvaltningskultur for det åbne land

I et lokalt samarbejde om plads til flere interesser i brugen af det åbne land, vil der være mange personlige erfaringer, enkeltstående tilfælde og forestillinger om, at fagområder ikke kan spille sammen. Der vil ofte være antagelser, og disse antagelser kan stå i vejen for udvikling af fælles mål, fordi de omdannes til holdninger/meninger. For at bygge bro mellem enkeltinteresser og erfa- ringer om landskabets multifunktionelle potentialer kan det være relevant at basere samarbejdet på neutral forskningsbaseret viden om landskabet. Det viser projektet i Nørreådalen.

Rejseholdet vurderer ikke, at det vil være realistisk at basere en opskalering af den multifunktio- nelle jordfordeling på et forudgående strategi- og planlægningsforløb med uafhængige forskere i ethvert projekt. Derfor vil rejseholdet i de forestående evalueringsinterviews undersøge nærmere, om det fælles vidensgrundlag om landskabet, inkl. fælles mål og fælles retning ville kunne opbyg- ges af ansvarlige projektejere – evt. med afsæt i en forskningsbaseret metode. Ser projektaktø- rerne perspektiver for kompetenceudvikling, hvor såvel kommunale medarbejdere, projektmedar- bejdere i Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere og samarbejdspartnere fra landboforeninger og SEGES fremover bliver i stand til at varetage nye roller – herunder styr- kede kompetencer i at facilitere lokalt samarbejde og vidensudveksling?

Samarbejdet mellem kommune, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, landboforening, foreninger og private aktører i projektet i Nørreådalen er et spændende eksempel på et projektteam, der omfatter kompetencer og kontaktflader, der tilsammen kan rumme mange forskellige interessenter og fag- områder. Hver for sig har kommunale medarbejdere, landbrugsrådgivere, landinspektører og land- brugskonsulenter vigtig viden om landskaberne, deres forandringsprocesser og dem, der bor og arbejder der.

I den videre evaluering vil rejseholdet undersøge, om opskalering af den multifunktionelle jordfor- delingsordning samtidigt vil kunne styrke et mere systematisk samarbejde og fælles ansvar mellem kommunale og statslige myndigheder og f.eks. landboforeninger for at facilitere forandringer ud fra et helhedsperspektiv på et lavt konfliktniveau. Ser projektaktører behov for en ny forvaltningstil- gang, som i højere grad understøtter lokale aktører i at blive aktive bidragydere i udviklingen af lo- kalt tilpassede løsninger frem for passive modtagere af løsninger udviklet af myndigheder?

3. Opsamling på fokusgruppeinterviews

1. Hvad betyder en landskabsstrategi for projektparathed?

Processen i forbindelse med udarbejdelse af en landskabsstrategi for Nørreådalen, herunder den fælles retning for den videre udvikling af området, har været et helt afgørende fundament for den multifunktionelle jordfordeling. Det blev fremhævet af alle projektdeltagere (lodsejere, lokal repræ- sentant fra borgerforening, projektledere og jordfordelingsplanlægger).

Den viden om landskabets historie og nye udviklingsmuligheder, som professor Xxxxxx Xxxxxxxx, Københavns Universitet, har formidlet til de lokale aktører, har skabt en positiv interesse og et fæl- les ståsted for at deltage i konkrete projekter. Det har været af stor betydning for lodsejerne, at baggrundsviden om landskabet er kommet fra Københavns Universitet, for ”de ved, hvad de snak- ker om” og er objektive. Formidling af viden om landskabet har gjort lodsejere og øvrige lokale ak- tører klogere på nye muligheder. Muligheden for at arbejde for en udpegning af Nørreådalen som UNESCO Biosfære-område blev nævnt som eksempel. Viden om landskabet har også bidraget til, at lokale aktører har fået en mere positiv opfattelse af området og lyst til at styrke forhold, som gør området mere attraktivt - både for beboerne og for besøgende. Et initiativ for forskønnelse af torvet i Ørum blev nævnt som eksempel.

Lodsejerne peger på, at det er vigtigt, at lodsejerinterviews om ønsker til fremtiden foretages som nysgerrige spørgsmål af neutral tredjepart – som det netop er foregået i forbindelse med land- skabsstrategien. Lodsejerne opfatter det positivt, at de bliver spurgt, for de har vigtige synspunkter at bidrage med. De individuelle lodsejerinterviews er et godt afsæt for at skabe fælles overblik.

Lodsejerne bemærker, at kommunen ikke ville kunnet have gennemført arbejdet som neutral tred- jemand.

Udarbejdelsen af landskabsstrategien har givet mulighed for at flere aktører og emner bliver hørt og belyst. Konkret peger lodsejerne på, at det er værdifuldt, at Stifindergruppen indgår i samarbej- det om landskabsstrategien.

Desuden mener lodsejerne, at landskabsstrategien har bundet området bedre sammen – både på tværs af åen og mellem Ørum og Kvorning.

Det er svært for lokale aktører at holde rede på, hvordan de forskellige delprojekter spiller sam- men, og hvilke muligheder de hver især indeholder. Landskabsstrategien kan bidrage til at bevare det forkromede overblik.

Lodsejerne peger på, at der er en god rækkefølge mellem lodsejerinterviews under landskabsstra- tegien (som er uden forpligtelser og trygt at være i), og de efterfølgende, konkrete jordfordelings- forhandlinger. Deltagelsen i udvikling af landskabsstrategien har modnet interessen for at deltage i projekter. Derefter vil mange lodsejere synes, det går for langsomt. På det stadie (opfølgning på landskabsstrategien med konkrete projekter/redskaber) er der forelæggelse af præcise muligheder for lodsejeren, der er udløsende for tillid og projektdeltagelse.

Projektlederne, inkl. LIFE IP-sekretariatet peger også på, at landskabsstrategien har været et helt centralt fundament for den multifunktionelle jordfordeling. Landskabsstrategien har skabt overblik over de respektive delprojekter og hvordan, de kan virke sammen. Kommunen pointerer, at igang- sættelse af konkrete projekter ikke skal afvente, at det sidste punktum er sat i landskabsstrategien. Der skal arbejdes sideløbende med, at der snakkes. Det er godt at sætte projekter i gang under- vejs. Det signalerer, at landskabsstrategien skaber aktiviteter.

Viborg Kommune peger på, at kommunerne mangler planlægningsredskaber for helhedsprojekter i det åbne land. Kommuneplanlægningen er opdelt i sektorplanlægning for i alt 29 planemner. Det betyder, at kommunerne udarbejder temaplaner for en lang række individuelle planemner. Planem- nerne administreres efter forbud med ophæng i sektorlovgivning. Planemnerne og de tilknyttede sektorinteresser risikerer at virke i konkurrence mod hinanden. Dermed ender sektorplanlægnin- gen med at blive en konflikthåndterings-tilgang til det åbne land.

Kommuneplanlægningen mangler strategi og rammer for at udmønte tiltag for f.eks. natur, klima, vandmiljø, landbrug, rekreative muligheder og landdistriktsudvikling, så de spiller optimalt sammen. Dermed forspildes muligheden for, at kommuneplanen aktivt kan sætte retning og ramme for, at lokale potentialer afvejes og aktivt understøttes i en værdiskabende lokal udvikling.

Landskabsstrategien er et godt bud på at udfylde det hul. Landskabsstrategien har en proaktiv til- gang til at planlægge for synergier og muligheder.

LIFE IP-projektet omfatter helhedsplaner for 39 ådale i 8 kommuner. LIFE IP-projektlederen peger på, at en helhedsplan for en ådal i lighed med en landskabsstrategi er et godt mål at have for en multifunktionel jordfordeling.

Sammenfattende peger projektaktørerne på, at det forudgående landskabsstrategi-arbejde er af- gørende vigtigt, dels for at skabe interesse, modning og fælles retning blandt projektaktører, dels for at have fælles projektmål, som multifunktionel jordfordeling kan være et redskab til at indfri.

2. Multifunktionel jordfordeling i samspil med øvrige projektordninger

Projektlederne peger på, at den multifunktionelle jordfordeling ansporer til at se på tværs af delpro- jekter. Det gælder både muligheden for at få forskellige projektelementer og virkemidler til at spille konstruktivt sammen, og det gælder samarbejdet mellem projektledere i både kommunen og NST.

De øvrige projektordninger, der er i spil, indeholder virkemidler og muligheder, som er afgørende for, at den multifunktionelle jordfordeling kan indgå som redskab i den samlede indsats i Nørreåda- len. Det gælder muligheden for at udbetale engangserstatninger samt for at dække værditab ved ekstensivering af arealer og ved videresalg af bygninger eller nedskrivning af aktive produktionsap- parater. Disse muligheder findes ikke i den multifunktionelle jordfordelingsordning. Derfor er det afgørende for lodsejerdeltagelse og volumen i projekterne, at multifunktionel jordfordeling kobles sammen med andre tilskudsordninger, f.eks. klima-lavbundsordningen eller skovrejsning, der kan virke som løftestang. Omvendt kan den multifunktionelle jordfordeling ligeledes være løftestang for at komme i gang i et område og skabe nye muligheder.

I Nørreådalen er det lykkedes at skabe et konstruktivt samspil mellem ordningernes forskellige mu- ligheder. NST-projektleder bemærker, at der er kommet flere frihedsgrader ind i nationale ordnin- ger. Den multifunktionelle jordfordelingsordning er et godt eksempel på de øgede frihedsgrader (det gælder også klima-lavbundsordningen), og det forbedrer mulighederne for at inddrage både høj- og lavbundsjorder samt randarealer i projekterne. Selvom de respektive delprojekter i Nør- reådalen har forskellige mål, der kan synes løsrevet fra hinanden, så knyttes alle delprojekterne sammen af jordfordeling.

Jordfordelingsplanlæggeren oplever, at det giver muligheder, at der er mange nationale mål med tilknyttede projektordninger (finansiering) i projektområdet. Det er jordfordelingsplanlæggerens er- faring, at uklare projekter giver utålmodige lodsejere. Med flere projektordninger og forskellige mu- ligheder at tilbyde lodsejerne, er der mulighed for at skabe fremdrift på nogle områder, mens der sker afklaring på andre. Det giver også plads til, at der kan opstå nyt undervejs. Det er vigtigt at projektejerne klæder jordfordelingsplanlæggerne godt på ift. at kunne besvare de naturligt mange spørgsmål fra lodsejerne ift. deltagelse i de forskellige projektelementer. I denne afklaringsproces er MUFJO og jordfordelingsplanlæggerne med til at drive projektet fremad via samarbejde med de ansvarlige projektaktører og sørge for at projektet bliver mere konkret.

3. Muligheder og barrierer i multifunktionel jordfordeling?

Når landskabsstrategien er færdig, er det vigtigt at følge op med det samme, så man fastholder den positive lodsejermotivation og understøtter de opbyggede relationer på tværs af projektaktører. Der må ikke opstå vakuum. Udarbejdelsen af landskabsstrategien har givet den tid, der skal til, for at modne interessen. Når først interessen er skabt, skal der følges hurtigt op med konkrete projekt- forslag og handlemuligheder, som lodsejerne kan sige ja eller nej til.

Lodsejerne opfatter, at jordfordelingsplanlæggeren gør et vigtigt arbejde med at indsamle konkrete ønsker fra de individuelle lodsejere, da lodsejerne ikke taler sammen om deres respektive ønsker. Det vil være ”følsomt” f.eks. at give udtryk om ønsker til køb af naboparceller. Lodsejerne lægger vægt på, at jordfordelingsplanlæggeren skal kunne give konkrete svar på, hvad der kan tilbydes lodsejeren, dvs. hvilke beløbsstørrelser, om det indebærer risici, herunder betydning for skatteaf- regning. Vurderingsforretning v. lodsejerudvalg giver jordfordelingsredskabet legitimitet, seriøsitet og tryghed for lodsejerne.

4. Køb af erstatningsjord er centralt for succes

Opkøb af erstatningsjord og dermed muligheden for, at lodsejere kan tilkøbe eller bytte sig til nye arealer med fortsat landbrugsdrift, skærper interessen for at deltage i jordfordeling blandt lods- ejerne. Det gælder f.eks. også for delprojektet om grundvandsbeskyttelse i Nørreådalen, hvor jord- fordeling har været en løftestang for at komme i gang.

Landbrugene bliver større, og der følger ofte bygningssæt med, når man køber arealer. Det vil i mange tilfælde være driftsbygninger og produktionsanlæg, som inden for få år vil være udtjente, da de er blevet tilovers ved sammenlægning af landbrug. Det er vanskeligt at sælge disse bygnings- sæt videre uden arealer. Hvis det lykkes at finde en køber, må man forvente et videresalg med et økonomisk tab. Det kan også være bygningssæt, nogle gange inkl. husdyrbesætning, tilhørende større landbrug med perspektivrig drift. Sådanne bygningssæt skal ”holdes i gang”, mens der fin- des en køber.

Opkøb og videresalg af erstatningsjorder og bygningssæt kræver en god kassekredit samt mulig- heden for at tage et tab ved midlertidig drift og videresalg af bygninger. I den multifunktionelle jord- fordelingsordning er der mulighed for at købe erstatningsjorder med bygningssæt. Ved køb og vi- deresalg af erstatningsarealer, holdes arealerne i landbrugsdrift, og derfor er det ikke forbundet med større tab. I ordningen er der dog ikke mulighed for at bære større tab ved nedskrivning af produktionsapparatet.

5. Dækning af værditab er også centralt for succes

Hvis man køber landbrugsarealer og videresælger dem med tinglyste deklarationer om f.eks. na- turpleje eller fastholdelse af naturlig hydrologi, vil der opstå et værditab. Denne situation er ud- bredt, når målet med jordfordeling er at gavne natur, vandmiljø og klima. I de tilfælde er der behov for at værditabet dækkes. I nogle projektordninger løftes værditabet af Landbrugsstyrelsen, f.eks. i vådområde- og lavbundsprojekterne under Landdistriktsprogrammet. I den multifunktionelle jordfor- delingsordning er det ikke muligt for Landbrugsstyrelsen at købe projektarealer og bære tabet fra ændret arealanvende på disse arealer. Der skal således findes en afklaring på, hvem der skal tage tabet, da ordningen ikke dækker dette.

Det betyder, at hvis der tinglyses deklarationer om f.eks. forbud mod gødskning og sprøjtning ned over arealerne af hensyn til vandmiljø, så skal der findes en ejer og/eller ”sponsor”, der vil betale for værditabet, f.eks. et vandselskab. I Nørreådalen løftes værditabet af vådområde- og klima-lav- bundsordningen samt af LIFE IP-projektet.

6. Hvad virker godt i tværgående projektsamarbejde?

De kommunale projektledere oplever at samarbejdet med NST, LBST (jordfordelingsplanlægger) og landboforeningen er meget værdifuldt og i stand til at flytte mere, end projektlederne ville kunne hver for sig. Det skyldes de mange fagligheder og kompetencer, baglande og den fælles positive samarbejdsvilje. Der er en fælles erkendelse i projektgruppen af, at deltagerne er lige parter om at få projektet til at lykkes. Nørreådalen er et komplekst projekt, og for at komme i mål, er det nødt til at ske på tværs af alle deltagere i projektsamarbejdet og samtidigt.

Projektlederne og jordfordelingsplanlægger fremhæver, at samarbejdet om at gå fra overordnet strategi til konkrete projektplaner er givende og ”skubber til hinanden” på en konstruktiv måde. Jordfordelingsplanlæggerne kan skubbe på, at ”fluffy” mål og strategier omsættes til konkrete pro- jektplaner med muligheder, som kan forelægges lodsejerne. Omvendt bidrager de overordnede strategier til, at jordfordelingsplanlæggeren kan se på tværs af delprojekter og forfølge nye synergi- muligheder undervejs. (se rollefordeling næste side)

- Viborg Kommune har en veletableret projektorganisation, hvor medarbejdere ikke samtidigt er myndighedssagsbehandlere. Desuden er der politisk opbakning og vilje til arbejdet med projekter. Samtidigt har kommunen fysisk planlægning, landdistriktsudvikling og turisme un- der sit ressort. Det giver mulighed for at se på tværs af klima, natur, miljø, erhverv, bosæt- ning mv.

- NST er løftestang i jordfordelingsprojekterne og har ekspertise og redskaber, som kommu- nen ikke har.

- Landbrugsstyrelsen deltager med jordfordelingsplanlæggere – i alt deltager tre jordforde- lingsplanlæggere på tværs af delprojekterne. Det fordrer tæt koordinering-,

- LIFE IP er et godt afsæt for at samarbejde og tænke stort, og projektet indeholder supple- rende finansieringsmuligheder.

- Landboforening er en vigtig budbringer om mulighederne for projektdeltagelse til lods- ejerne.

7. Kommunikation er en vigtig brik i at skabe sammenhæng og overblik

Lokale aktører peger på, at nyhedsbrevet er vigtigt for at sikre viden-udveksling og holde sammen på interessenterne. Aktørerne kommer ikke nødvendigvis af sig selv ind på hjemmesiderne, hvor man kan holde sig opdateret om projekterne, så det er vigtigt, at links bliver serveret i nyheds- breve. Nyhedsbreve kan også bidrage til at skabe overblik mellem de forskellige delprojekter, de- res respektive muligheder og samspillet. Alle de forskellige projektordninger kan virke overvæl- dende, og lokale aktører kan føle, at de burde sætte sig nærmere ind i sammenhængen. Der er også ønske om et nyhedsbrev med et mere journalistisk indhold, herunder status for projekterne og interviews med lokale lodsejere, ildsjæle mv.

Lokale aktører peger på, at relationer er alt! Derfor er den lokale inddragelse meget værdsat, og de kontakter, der er skabt på tværs af deltagere og lokale foreninger, bliver opfattet som en styrke for lokalområdet.

Bilag

Fokusgruppeinterview med projektledere

Landskabsstrategi

• Hvad betyder den regionale og lokale landskabsstrategi for at skabe fælles viden om områ- dets multifunktionelle potentialer og en fælles vision for områdets fremtid?

• Har landskabsstrategierne dannet afsæt for dialog og lokalinddragelse?

• Kan landskabsstrategier spille en generel rolle i opskalering af multifunktionel jordfordeling og omlægning af ådale?

Projektindhold og mål

• Xxxx har været styrende for interesserne i projektet?

• Hvordan har I arbejdet med udformningen af projektet og dets indhold?

• Hvad har drevet projektet i dets udformning? Hvilke redskaber/strategier har I benyttet?

• Hvad ville være væsentligt at have med/eller undlade, hvis ordningen skulle opskaleres? Herunder ønsker til en fremtidig ordning/jordreform?

MUFJO-ordningens samspil med øvrige projektordninger

• Kan MUFJO-ordningens multifunktionelle tilgang få en rolle i at kitte øvrige tilskudsordnin- ger sammen i helhedsprojekter (med volumen og finansiering, der rækker langt ud over den multifunktionelle jordfordeling)?

• Hvilken forskel gør det multifunktionelle jordfordelingsprojekt i Nørreådalen? Får eksiste- rende lavbunds- og vådområdeprojekter merværdi? Hvor spiller ordninger med forskellige erstatningsmuligheder sammen?

• Vil multifunktionel jordfordeling bidrage til at slå flere fluer med et smæk i projektområdet (klimamål, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv osv.)

• Hvilken værdi giver det projektet/interesserne, at de sammentænkes i projektet?

• Byder multifunktionel jordfordeling på nye erhvervspotentialer i fremtiden – er det noget, der har været talt om?

• Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den multifunktionelle jordfordeling og andre typer af jordfordelinger?

• Hvordan spiller den multifunktionelle jordfordeling sammen med eller mod andre jordforde- linger/ordninger/finansieringskilder i projektet?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at sammenbringe forskellige ordninger/finansierings- kilder?

• Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at projektet er multifunktionelt?

Engangserstatninger, forkøbsret, opkøb af ejendomme og tab v. bygninger

• Hvilke barrierer og muligheder er der for at sætte gang i køb, salg og bytte?

• Er guleroden for at bytte sig til mere dyrkningssikre erstatningsarealer god nok for heltids- landmænd med våde arealer i ådalen?

Med andre ord: Er tilbuddet om erstatningsjord god nok til at få lodsejerne med i projektet? Hvad med tilbud om arronderingsjordfordeling?

• Er der politisk vilje i kommunen, i Naturstyrelsen eller måske interesse fra en fond for at

hjælpe på vej med opkøb af ejendomme, så der kan komme ”hul” på omstilling?

• Hvilke barrierer og muligheder er der for at sætte gang i jordfordelingen (køb, salg, bytte, erstatningsjord) i området?

• Hvem har interesse i at overtage arealerne i ådalen? Er der andre ”kunder” end erhvervs- drivende landmænd i jordfordeling? Private, investorer eller almennyttige fonde? F.eks. pri- vate, der ønsker natur eller jagt lige udenfor døren? Hvem er I i dialog med ift. interesse i arealerne?

Finansiering af delprojekter

En række projekter, f.eks. græsningsprojekter, vil kræve supplerende finansiering til værditab ved ekstensivering af driften og supplerende finansiering af fysiske anlæg, f.eks. hegn. Hvis sammen- lægning af arealer har skabt mulighed for sammenhængende stiforbindelser, vil det også kræve yderligere finansiering at etablere de konkrete stier.

• Er det lykkedes at skabe samarbejde med lokale og nationale fonde om mulige synergipro-

jekter?

• Er det lykkedes at koble den fri jordfordeling med finansiering til f.eks. vådområdeprojekter, Natura 2000-projekter eller andre offentlige tilskud?

MUFJO-projekternes fremdrift, effektivitet og potentiale for impact

• Hvor og for hvem skaber projektet positive forandringer?

• Hvordan og hvorfor er der opnået positive forandringer?

• Er der opnået samarbejde mellem organisationer, offentlige myndigheder og erhvervsinte- resser? Hvordan er samarbejdet opstået og hvordan fungerer det?

• Er der barrierer for andre myndigheder og fonde for at deltage i komplekse, lokale samar- bejder? Hvilke?

• Hvilke fordele og barrierer er der for lodsejere for at deltage i multifunktionelle jordforde-

xxxx?

• Hvad mangler vi for at nå mål? Hvordan kan vi styrke det, som fungerer godt i projektmo- dellen?

“Lessons learned” hos projekt-aktører (lodsejere, jordfordelingsplanlæggere, projektledere i hhv. kommuner, Naturstyrelsens enheder, vandselskaber m.fl.)

• Hvad har du/din organisation lært af at deltage i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt?

• Er den multifunktionelle tilgang velegnet til arealprojekter?

• På hvilke måder har processen været vellykket eller mindre vellykket? Hvad ville du gøre anderledes næste gang?

• Er det tydeligt for dig, hvilke forandringer, projektet har til formål at skabe?

• Vil løsningen være skalerbar, hvis det lykkes at skabe forandringer gennem den multifunkti- onelle jordfordeling?

• Er de rigtige mennesker samlet i projektet/har ansvar for problemløsningen?

Fokus på rollen som procesansvarlig og tværfaglig projektkultur

• Hvordan oplever NST/kommunen rollen som procesansvarlig – gevinster og udfordringer ved at facilitere lokalt involverende forløb? Hvordan adskiller rollen sig fra andre projektord- ninger? Hvad er godt og mindre godt?

• Har NST og kommunen opbygget samarbejde, der vil kunne videreføres og bruges i nye sammenhænge?

• Har kommunen opbygget samarbejder på tværs af forvaltninger, der vil kunne videreføres og bruges i nye sammenhænge, når det multifunktionelle jordfordelingsprojekt slutter? Og med lodsejere og lokale aktører? Og med øvrige projektparter, f.eks. vandselskaber, natur- fonde m.fl.?

• Oplever projektlederen, at der i organisationen er forståelse for tilstrækkelige ressourcer (tid) til tværfagligt samarbejde og forankring af projektet? F.eks. kobling mellem forvaltnin- gens natur og miljøforvaltning, landdistriktsudvikling, og turisme/erhverv?

• Har projektet medført kendskab til nye muligheder og potentialer – ikke blot i jordfordelings- projektet – men i forvaltningen generelt, som ikke ville være kommet til syne, hvis projektet udelukkende havde været forankret i en enkelt afdeling?

Fokus på samarbejde mellem projektledere og jordfordelingsplanlæggere

• Er der klarhed over rollefordeling og samspil mellem projektledere fra NST/kommune og jordfordelingsplanlæggere fra Landbrugsstyrelsen?

• Er der klarhed og konstruktivt samspil mellem:

- Kommunernes/NSTs ønsker til projektets resultater, herunder afgrænsningen, kvalifice- ringen og beskrivelsen af, hvilke mål og kriterier, projektet skal levere på?

- Jordfordelingsplanlæggerenes opgave med at inddrage opfyldelse af mål og kriterier i de konkrete lodsejerforhandlinger? Kan jordfordelingsplanlæggerne styre retningen ef- ter kommunens afgrænsning? Er der samtidigt rum til, at der kan opstå nye potentialer i lodsejerforhandlingerne?

Administration og dokumentation

• Kan projektansøgningsproceduren indrettes enklere? Er ressourceforbrug til administration en hæmsko? Er der politisk opbakning og hjælp fra den kant?

• En jordfordeling, der tager afsæt i frivillighed, er en dynamisk proces, og projektets omfang og geografiske udbredelse vil bero på de initiativer og ønsker, der kommer frem i proces- sen. Hvordan harmonerer det med krav til ansøgningerne og kommunernes beskrivelse af projektets resultater?

Videndeling og læring

• Ville mere erfaringsudveksling og læring på tværs af MUFJO-projekter være/have været nyttig? F.eks. om borgerinddragelse? Om potentialer for landdistrikter?

Fokusgruppeinterview med lodsejere og øvrige lokale interessenter

Projektindhold og samarbejde

• Hvad har været styrende for din jeres/interesse i projektet?

• Har I deltaget i arbejdet med udformningen af projektet og dets indhold og mål?

• Hvem samarbejder I med om projektet?

• Hvordan er samarbejdet opstået og hvordan fungerer det?

• Er det tydeligt for dig/jer, hvilke forandringer, projektet har til formål at skabe?

Landskabsstrategi

• Har I været inddraget i arbejdet med den regionale og lokale landskabsstrategi? Har det arbejde bidraget til at skabe fælles viden om områdets multifunktionelle potentialer? Op- lever I, at der er en fælles vision for områdets fremtid?

• Kan landskabsstrategier spille en rolle andre steder i landet ved evt. opskalering af multi- funktionel jordfordeling og omlægning af ådale?

Engangserstatninger, forkøbsret, opkøb af ejendomme og tab v. bygninger

• Er guleroden for at bytte sig til mere dyrkningssikre erstatningsarealer god nok for hel- tidslandmænd med våde arealer i ådalen?

• Er tilbuddet om erstatningsjord god nok til at få lodsejerne med i projektet? Hvad med til- bud om arronderings-jordfordeling?

• Hvilke barrierer og muligheder er der generelt for at sætte gang i køb, salg og bytte?

• Oplever I interesse i at overtage arealerne i ådalen? Er der andre ”kunder” end erhvervs- drivende landmænd i jordfordeling? Private, der ønsker natur eller jagt lige udenfor dø- ren, private virksomheder, der ønsker at rejse klimaskov, pensionskasser, fonde mv.?

MUFJO-ordningens samspil med øvrige projektordninger

• Ser I potentialer for, at multifunktionel jordfordeling vil bidrage til at slå flere fluer med et smæk i projektområdet (klimamål, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv osv.)

• Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at projektet er multifunktionelt?

• Giver det værdi, at flere interesser sammentænkes i projektet?

• Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den multifunktionelle jordfordeling og andre ty- per af jordfordelinger?

• Hvordan spiller den multifunktionelle jordfordeling sammen med eller mod andre jordfor- delinger/ordninger/finansieringskilder i projektet?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at sammenbringe forskellige ordninger/finansie- ringskilder?

• På hvilke måder har processen været vellykket eller mindre vellykket? Skulle noget gø- res anderledes næste gang?

• Vil løsningen være skalerbar, hvis det lykkes at skabe forandringer gennem den multi- funktionelle jordfordeling?

• Byder multifunktionel jordfordeling på nye erhvervspotentialer i fremtiden – er det noget, der har været talt om?

• Hvilke fordele og barrierer er der for lodsejere for at deltage i multifunktionel jordforde- ling?

• Hvordan kan vi styrke det, som fungerer godt i projektmodellen?

• Hvad mener du vil være væsentligt at have med/eller undlade, hvis ordningen skulle op- skaleres? Herunder ønsker til en fremtidig ordning/jordreform

• Hvad har du lært af at deltage i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt?

Fokusgruppeinterview med jordfordelingsplanlægger og landbrugsrådgiver

MUFJO-ordningen og samspillet med øvrige projektordninger

• Kan MUFJO-ordningens multifunktionelle tilgang få en rolle i at kitte øvrige tilskudsord- ninger sammen i helhedsprojekter (med volumen og finansiering, der rækker langt ud over den multifunktionelle jordfordeling)?

• Hvilken forskel gør det multifunktionelle jordfordelingsprojekt i Nørreådalen? Får eksiste- rende lavbunds- og vådområdeprojekter merværdi? Hvor spiller ordninger med forskel- lige erstatningsmuligheder sammen?

• Vil multifunktionel jordfordeling bidrage til at slå flere fluer med et smæk i projektområdet (klimamål, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse osv.)

• Byder multifunktionel jordfordeling på nye erhvervspotentialer i fremtiden – er det noget, der har været talt om?

• Hvilken værdi giver det projektet/interesserne, at de sammentænkes i projektet?

• Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at projektet er multifunktionelt?

• Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den multifunktionelle jordfordeling og andre ty- per af jordfordelinger?

• Hvordan spiller den multifunktionelle jordfordeling sammen med eller mod andre jordfor- delinger/ordninger/finansieringskilder i projektet?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at sammenbringe forskellige ordninger/finansie- ringskilder?

• Hvilke fordele og barrierer oplever I, der er for lodsejere for at deltage i multifunktionel jordfordeling?

• Hvordan kan vi styrke det, som fungerer godt i projektmodellen?

Engangserstatninger, forkøbsret, opkøb af ejendomme og tab v. bygninger

• Hvilke barrierer og muligheder er der for at sætte gang i køb, salg og bytte?

• Er guleroden for at bytte sig til mere dyrkningssikre erstatningsarealer god nok for hel- tidslandmænd med våde arealer i ådalen?

• Er tilbuddet om erstatningsjord god nok til at få lodsejerne med i projektet? Hvad med til- bud om arronderingsjordfordeling?

• Hvem har interesse i at overtage arealerne i ådalen? Er der andre ”kunder” end er- hvervsdrivende landmænd i jordfordeling? Private, der ønsker natur eller jagt lige udenfor døren, private virksomheder, der ønsker at rejse klimaskov, pensionskasser, fonde mv? Hvem er I i dialog med ift. interesse i arealerne?

• Hvilke barrierer og muligheder er der for at sætte gang i jordfordelingen (køb, salg, bytte, erstatningsjord) i området?

“Lessons learned” hos projekt-aktører

• Hvad har du/din organisation lært af at deltage i et multifunktionelt jordfordelingspro- jekt?

• Er det tydeligt for dig/jer, hvilke forandringer, projektet har til formål at skabe?

• På hvilke måder har processen været vellykket eller mindre vellykket? Hvad ville du gøre anderledes næste gang?

• Er den multifunktionelle tilgang velegnet til arealprojekter?

• Vil løsningen være skalerbar, hvis det lykkes at skabe forandringer gennem den multi- funktionelle jordfordeling?

• Er de rigtige mennesker samlet i projektet/har ansvar for problemløsningen?

• Er der klarhed over jordfordelingsplanlæggerenes rolle i projektet? Er der rum til, at der kan opstå nye potentialer i lodsejerforhandlingerne?

Fokusgruppeinterview med finansielle samarbejdspartnere

MUFJO-projekternes fremdrift, effektivitet og potentiale for impact

• Hvorfor har I interesse i at bidrage med finansiering i et multifunktionelt jordfordelingspro- jekt?

• Hvordan er samarbejdet mellem finansielle samarbejdspartnere opstået, og hvordan fun- gerer det?

• Hvordan kan vi styrke det, som fungerer godt i projektmodellen?

• Er der villighed i kommunen (politisk, måske en fond) for at hjælpe på vej med opkøb af ejendomme eller lignende så der kan komme ”hul” på omstilling?

• Hvilke råd har I til en fremtidige attraktiv finansieringsmodel for multifunktionelle arealpro- jekter?

MUFJO-ordningens samspil med øvrige projektordninger

• Kan MUFJO-ordningens multifunktionelle tilgang få en rolle i at kitte øvrige tilskudsord- ninger og ekstern finansiering sammen i helhedsprojekter (med volumen og finansiering, der rækker langt ud over den multifunktionelle jordfordeling)?

• Hvilken forskel gør det multifunktionelle jordfordelingsprojekt i Nørreådalen? Får eksiste- rende lavbunds- og vådområdeprojekter merværdi, f.eks. for friluftsliv?

• Vil multifunktionel jordfordeling bidrage til at slå flere fluer med et smæk i projektområdet (klimamål, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv osv.)

• Byder multifunktionel jordfordeling på nye erhvervspotentialer i fremtiden – er det noget, der har været talt om?

• Hvilken værdi giver det projektet/interesserne, at de sammentænkes i projektet?

• Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at projektet er multifunktionelt?

• Hvordan spiller den multifunktionelle jordfordeling sammen med eller mod andre jordfor- delinger/ordninger/finansieringskilder i projektet?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at sammenbringe forskellige ordninger/finansie- ringskilder?

Finansiering af delprojekter

• En række projekter, f.eks. græsningsprojekter, vil kræve supplerende finansiering til vær- ditab ved ekstensivering af driften og af fysiske anlæg, f.eks. hegn. Hvis sammenlægning af arealer f.eks. har skabt mulighed for sammenhængende stiforbindelser, vil det også kræve yderligere finansiering at etablere de konkrete stier.

• Er det lykkedes at skabe samarbejde med lokale og nationale fonde om mulige synergi- projekter?

• Er der barrierer for andre myndigheder og fonde for at deltage i komplekse, lokale sam-

arbejder? Hvilke?

• Er det lykkedes at koble den fri jordfordeling med finansiering til f.eks. vådområdeprojek- ter, Natura 2000-projekter eller andre offentlige tilskud?

“Lessons learned” hos projekt-aktører

• Hvad har du/din organisation lært af at deltage i et multifunktionelt jordfordelingspro- jekt?

• Er den multifunktionelle tilgang velegnet til arealprojekter?

• På hvilke måder har processen været vellykket eller mindre vellykket? Hvad ville du gøre anderledes næste gang?

• Vil løsningen være skalerbar, hvis det lykkes at skabe forandringer gennem den multi- funktionelle jordfordeling?

• Er de rigtige mennesker samlet i projektet/har ansvar for problemløsningen?

D. 9. dec. 2021

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt ved Kongeåen Opsamling på evalueringsbesøg:

D. 24. nov. 2021, Rådhuset i Esbjerg Kommune

Deltagere

Esbjerg Kommune Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxx

Sydvestjysk Landboforening:

Xxxxx Xxxxxxx, formand

Rejsehold:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund:

Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening Xxxx Xxxxxxxxxx, SEGES

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Afbud: Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune

Sammenfatning af Kongeåprojektet

Esbjerg Kommune har sendt ansøgninger til den multifunktionelle jordfordelingsordning ved fire an- søgningsrunder, senest i ansøgningsrunden i efteråret 2021. Ansøgningen behandles pt.

Kongeåprojektet er sammensat af flere projektelementer:

- Naturprojekt Kongeåen (Afventer EU LIFE-ansøgningsrunde – LIFE-tilskuddet er en forud- sætning for bidrag på 17 mio. kr. fra Den Danske Naturfond. Opstart på lodsejerdialog v.

Orbicon februar 2020. Ud af 61 lodsejere er 48 interesserede)

- N-vådområdeprojekt Bredkær (Tilskud opnået 27. okt. 2021, kvælstof- og fosforprojekter og lavbundsprojekter)

- Grundvandsbeskyttelse og skovrejsning nord for Gredstedbro (Sydvestjysk Landboforening har gennemført en dialog med lodsejerne i efteråret 2021)

Kongeåprojektet er et godt eksempel på, at truslen mod oversvømmelsestruede landbrugsarealer, fritliggende bebyggelse i det åbne land og landsbyer kan løses gennem indsatser, der skaber bedre vandmiljø og gavner natur, samtidigt med, at landbrugsdriften flyttes til og fremtidssikres på højereliggende jorder. Det er samtidigt et komplekst projekt, hvis gennemførelse hviler på forskel- lige, målrettede tilskuds- og projektordninger på tværs af både EU- og nationale kasser samt på fondsbevillinger med hver sine indgangsvinkler til projektet. Kommunen og landboforeningen ople- ver med andre ord, at Kongeåprojektet er indbegrebet af et multifunktionelt projekt.

Pointer af relevans for opskalering af multifunktionel jordfordeling

Administration og bureaukrati tager energi fra konkrete projektaktiviteter

Med en Paris-aftale, et vandrammedirektiv, naturdirektiver, en bred politisk aftale om grøn omstil- ling af dansk landbrug og en national klimatilpasningsplan på vej, så er der en fælles samfunds- mæssig erkendelse af behovet for at løse bundne udfordringer. Derfor burde det være administra- tivt meget mere enkelt at udføre de nødvendige projektaktiviteter og konkrete handlinger, der bi- drager til samfundsløsninger. Det er en lang, energikrævende indsats at lave ansøgninger, opfylde kriterier og hjemtage finansiering. Det burde være enklere og mindre tidskrævende, så kræfterne i stedet for kan prioriteres til at skabe konkrete forandringer.

Som nævnt indledningsvis, er Kongeåprojektet et komplekst projekt, hvis gennemførelse hviler på forskellige, målrettede tilskuds- og projektordninger på tværs af både EU- og nationale kasser samt på fondsbevillinger med hver sine indgangsvinkler til projektet. Det kræver store ressourcer at skulle realisere projektet gennem så mange forskellige ordninger med hver sine ansøgningsrunder og -betingelser.

Kommunen og landboforeningen ser store fordele i at samle flere ordninger i en integreret projekt- og bevillingsramme tilknyttet f.eks. helhedsprojekter for vandoplande. Så få kasser som muligt! Der er samtidigt behov for at samle finansielle aktører om en fælles prisstruktur, så der er klarhed over, hvem der finansierer hvilke initiativer. Finansiering fra forsyningsselskaber er central i en sådan in- tegreret projektramme, samt at forsyningsselskaberne får større mulighed for at bidrage til multi- funktionelle vandtilbageholdelsesløsninger.

Konkret for den multifunktionelle jordfordelingsordning oplever Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening, at forskellige naturgeografiske betingelser i Øst- og Vestdanmark giver forskellige forudsætninger for at opfylde kriterierne. Eksempelvis er det sværere at lave samme klimaeffekter på de sandede jorder i vest, end på de lerede jorder med mere organisk indhold i øst.

Behov for helhedsprojekter og situationsbestemt samarbejde

Natur- og klimaprojekter må tænkes i helheder. Oversvømmelsestruslen fra Kongeåen skal f.eks. håndteres på tværs af Kolding-, Vejen- og Esbjerg Kommuner. De tre kommuner har nedsat Kon- geå-komitéen. Det er et eksempel på et situationsbestemt samarbejde om fælles håndtering af ud- fordringer knyttet til et vandløbssystem. Men der er brug for en mere defineret kommunerolle i løs- ningen af store samfundsproblemer. Esbjerg kommune finder at kommune/myndighed er centrale i disse typer projekter, da projekterne er afhængige af en del myndighedsarbejde.

Tilsvarende kunne interesse- og civilsamfundsorganisationer få en mere defineret rolle i forplig- tende samarbejde om vandløbssystemer på tværs af kommunegrænser.

Brug for meget mere facilitering

Når der er pres for at indfri mål, så er det ofte implementeringen/omlægning af arealer, der vil være flaskehals. Der er brug for en fælles erkendelse af, at den nødvendige tid og facilitering til opbyg- ning af tillid og respektfuld dialog med lodsejere og øvrige involverede lokale aktører er en helt af- gørende forudsætning for at skabe succesfulde arealprojekter. Derfor er det vigtigt, at der tænkes både tid og finansiering til projektmodning ind i projektordninger.

For kommunen og landboforeningen kan det være udfordrende at skabe/fastholde lodsejermotiva- tion, når omlægning af lodsejernes liv og levned skal foregå efter fastdefinerede betingelser, mål og tidsfrister i tilskudsordninger og i fundatser. Lodsejere skal kunne se sig selv i projektet, uanset om deres motivation handler om at afstå arealer, tilkøbe arealer eller omlægge anvendelse af are- aler, men bevare ejerskabet.

Når komplekse vand- og naturprojekter skal gennemføres, så vil det som nævnt være nødvendigt at bringe flere målrettede tilskudsordninger i spil. Hver tilskudsordning har bekendtgørelser og vej- ledninger, der er formuleret i et akademisk sprog, som ikke er vedkommende for mange land- mænd. Det er brug for at udvikle ligeværdig inddragelse, som hviler på opbygning og brug af lokal viden, f.eks. gennem facilitering og mulighed for at sætte streger på et kort. Ellers risikerer man at tabe lodsejermotivation i udpenslede top down krav og lixtal, allerede inden projekterne er kommet i gang. Kommunikation og bureaukrati må ikke spærre for projektdeltagelse og bidrag til samfunds- løsninger.

Jordfordeling er altid godt

For gennemførelse af arealprojekter vil det ofte være centralt, at lodsejere er villige til af afgive are- aler til gennemførelse af det pågældende projekt. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde lodsejere erstatningsarealer. Lodsejere skal opleve, at de får noget ud af at bidrage til samfundsønskede projekter. Når lodsejeren oplever, at erstatningsarealer kan skabe bedre arrondering og effektivitet, så er det en attraktiv måde at bidrage til højere samfundsmål. Derfor er jordfordeling og erstat- ningsarealer et helt centralt redskab.

Samarbejde mellem kommune og landboforening

Det er lettere for politikere at prioritere midler til projekter og samfundsløsninger, hvis indstillingen hviler på samarbejde og villighed fra alle parter. Kommunen og landboforeningen har en fælles er- kendelse af, at tæt samarbejde virker og skaber politisk opbakning. Samarbejde og inddragelse er langt bedre end kommunikation gennem høringssvar og i medier. Kommunen og landboforeningen opfatter, at de har en fælles opgave med at skabe politisk samfundsansvar.

Helhedstilgang til lokalområder på tværs af land og by

I Kongeåprojektet er der gennem lang tid arbejdet ambitiøst med interessentinddragelse i hele pro- cessen. Samtidigt er der arbejdet med en balance, hvor lodsejerne har fået mest plads i projektind- dragelsen. Det har skabt et respektfuldt samarbejde lokalt – og lodsejernes deltagelse i projektet rækker derfor også ud over egne interesser og omfatter f.eks. interesse i afbødning af oversvøm- melser af landsbyer. Lodsejerne ønsker i det hele taget at holde samfundet i gang. De tænker der- for også i, hvordan de kan bygge videre på genslyngning af Kongeåen og gøre området attraktivt for besøgende gennem salgsboder, hestevognskørsel, et bedre grundlag for den lokale købmand, øvrige turistmæssige serviceydelser mv.

Med den nødvendige tid til processen og et helhedsblik på området, så er det muligt at skabe et fælles fremtidsbillede på tværs af mange lokale aktører. Med andre ord bliver der en fælles erken- delse af behovet for forandringer, der rækker langt ud over, hvad konkrete projektordninger rum- mer. Det er sådan en omstillingskapacitet, der kan skabe fællesskab, gensidig inspiration og styrke mulighederne for, at det ene projekt afløses af det næste i den fælles indsats for lokalområdet.

Multifunktionel jordfordeling kan spille en vigtig rolle som enzym for opbygningen af omstillingska- pacitet. Men det lader sig ikke gøre i en snuptagsløsning.

Det vil forudsætte, at såvel forankrings-proces som redskab kittes sammen som den styrke, som netop multifunktionel jordfordeling kan bidrage med i forhold til at skabe integrerede løsninger lo- kalt på tværs af afgrænsede projektordninger.

Baggrund

Status, emner og spørgsmål særligt for Kongeåprojektet

Samarbejde mellem kommune og landboforening

Hvilke erfaringer har kommunen og landboforeningen med at engagere Orbicon til at står for lods- ejerinddragelsen i naturprojektet?

Xxxxxxx har haft flere oplæg på møderne og har lavet den ejendomsmæssige forundersøgelse, hvor 2 erfarne landinspektører har haft samtalerne med de enkelte lodsejere. Erfaringerne har ge- nerelt været gode.

Hvilke fordele og ulemper indebærer lodsejerinddragelse via uafhængig jordfordelingsplanlægger?

Sydvestjysk Landboforening har stået for lodsejerinddragelse, bl.a. i forbindelse med grundvands- beskyttelse og skovrejsning v. Gredstedbro.

Hvilke overvejelser har Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening gjort sig om opgavefor- deling, bl.a. i forhold til lodsejerinddragelse?

Ville Esbjerg Kommune kunne have lavet den samme lodsejerinddragelse som Orbicon og landbo- foreningen?

Det ville ikke have været muligt.

Hvad betyder ventetiden mellem lodsejerinddragelse og svar på projektansøgninger for lodsejer- motivation?

Det er udfordrende ift. motivationen. Nye lodsejere kommer også til området, og de kender ikke projektet så godt som dem, der har været med hele vejen.

Hvad betyder det tætte samarbejde mellem kommunen og landboforeningen for lodejerinddragelse og projekternes realiserbarhed?

Vil lodsejerinddragelsen være spildt, hvis der ikke efterfølgende opnås projektbevilling?

Har ansøgningen til den multifunktionelle jordfordelingsordning ansporet til samarbejdet mellem kommune og landboforening? Eller går samarbejdet forud for ansøgningen?

Har samarbejdet betydning for muligheden for at søge øvrige projektordninger og fonde?

Samarbejde med finansielle aktører

Den Danske Naturfond har i sinde at bidrage med 17 mio. kr. til realisering af Naturprojekt Konge- åen og at indgå som samarbejdspartner i projektet, hvor fondens rolle vil være opkøb af projektjord

– på forudsætning af, at der opnås støtte fra LIFE-programmet og findes national finansiering til de resterende projektelementer.

Den Danske Naturfonds deltagelse i projektet forudsætter endvidere, at Es- bjerg Kommune i et bredt samarbejde og med inddragelse af de pågældende lodsejere, relevante interesseorganisationer og andre interesser og bidragydere kan opstille en bæredygtig projektmo- del og en robust projektorganisering.

Har den multifunktionelle jordfordelingsordning betydning for interesse og samarbejde med Den Danske Naturfond? Eller det alene bevillingen fra LIFE, som særligt tiltrækker interesse fra Den Danske Naturfond?

Hvad betyder det for den multifunktionelle jordfordeling, at der er finansiering og til opkøb af pro- jektjord (med værditab som følge af omlægningen til natur)? Og omvendt: Vil den multifunktionelle jordfordeling kunne virke fremmende for Naturfondes opkøb af projektjord?

På hvilken måde vil tilskud til fri jordfordeling i den multifunktionelle jordfordelingsordning skulle samvirke med opkøb af Den Danske Naturfond og finansieringsmuligheder i andre projektordnin- ger?

Bidrager Gredstedbro Vandværk med finansiering?

Nej.

Hvordan finansieres P-pladser, shelters, stier, fugletårne og andre fysiske anlæg?

En privat fond.

Er der samarbejde med Naturstyrelsen Vadehavet?

Nej.

Kreditinstitutioners rolle i jordfordeling

Oplever kommunen og landboforeningen, at lodsejernes gæld og panthaverne spiller en rolle i jordfordeling. På hvilken måde?

Oplever I, at der er dialog mellem jordfordelingsplanlægger og panthavere indledningsvis – måske allerede i ejendomsmæssig forundersøgelse? Hvis ikke – ville det så være relevant?

Oplever I, at der er dialog på tværs af kreditinstitutioner for at få ”puslespillet” til at falde på plads (dvs. at lodsejere, der er kunder i forskellige kreditinstitutioner, kan få mulighed for at handle/bytte arealer med hinanden)?

Er der barrierer for at opnå volumen i jordfordeling, der er knyttet til panthavernes (manglende) rolle i jordfordeling?

Burde dialog på mellem hhv. jordfordelingsplanlægger og panthavere samt på tværs af panthavere være en fast procedure i jordfordelingsprojekter?

Modning af projektet: overblik og fælles viden om projektområdet

Har projektansøgningen til den multifunktionelle jordfordelingsordning haft betydning for at skabe overblik over projektområdet og samvirke mellem projekterne (naturprojekt, vådområdeprojekt, grundvandsbeskyttelse og forbedring af rekreative muligheder)?

Er det nødvendigt med et strategisk overblik, når flere projektordninger skal samvirke? Kan kommuneplanen skabe det nødvendige overblik – på arealprojekt-niveau?

Vurderer kommunen og landboforeningen er det nødvendigt med klarhed over andre betydende projektmidler forud for multifunktionel jordfordeling?

Er multifunktionel jordfordeling alene et redskab, hvor første fase er ejendomsmæssig forundersø- gelse?

Er multifunktionel jordfordeling en proces og et redskab, hvor strategisk overblik over landskabet og inddragelse af interessenter og lodsejere går forud for ejendomsmæssig forundersøgelse?

Kan bevilling til multifunktionel jordfordeling være det enzym, der tiltrækker andre projektbevillinger (hvormed finansieringsplanen udvikles undervejs)?

Interessentinddragelse

Hvordan får man skabt er fælles overblik og viden om projektområdets potentialer og udviklings- muligheder på tværs af kommune, landboforening, lodsejere og civilsamfund?

Hvem kan og har ansvar for at formidle viden om området?

Esbjerg Kommune har nedsat en interessentgruppe og med hjælp fra Sydvestjysk Landboforening et lodsejerudvalg.

Har projektansøgningen til den multifunktionelle jordfordelingsordning haft betydning for interes- sentinddragelsen – eller ville den være foregået alligevel?

Er der skabt fælles viden og retning for området i møderne i Interessentgruppen og i Lodsejerud- valget?

Det afsluttende møde med Interessentgruppen og Lodsejerudvalget blev afholdt d. 9. marts 2020. Hvordan bevares interessen frem mod afklaring på projektansøgninger?

Kræver multifunktionelle arealprojekter særligt nedsatte interessentgrupper, eller ville kommunerne kunne gøre brug af Vandråd eller Grønt Råd i en evt. opskalering af den multifunktionelle jordfor- delingsordning?

D. 5. jan. 2022

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt Magrethe Kog Nord Opsamling på evalueringsbesøg

D. 24. november 2021

Tøndermarskens Naturskole, Xxxxxxxx 00, Xxxxx

Deltagere:

Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Tønder Kommune Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Tønder Kommune Xxxxxxxx Xxxxxxx, Den Danske Naturfond Xxxx Xxxxxx Nationalpark Vadehavet Xxxxx Xxxxx, Landbrugsstyrelsen

Xxxxx Xxxxxxxx, Landbrugsrådgivning Xxx Xxxxx Xxxxxxx, Bangsgaard & Paludan

Rejsehold:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund:

Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Landbrug & Fødevarer Xxxx Xxxxxxxxxx, SEGES

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Afbud: Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune

Sammenfatning af Margrethe Kog Nord-projektet

Det multifunktionelle projekt i Margrethe Kog Nord har til formål at gavne det unikke fugleliv i mar- sken. Ved at ekstensivere de nuværende intensivt drevne landbrugsarealer opstår en række multi- funktionelle synergimuligheder for at forbedre vandmiljø, genanvende tidligere pumpestation til re- kreative formål og tage hånd om klimatilpasning. Projektet opfylder Natura 2000-mål, vandramme- direktiv samt national model for drivhuseffekten ved udtagning af lavbundsarealer. Flere af projekt- elementerne understøtter Tøndermarsk Initiativet, herunder øget adgang til de unikke naturværdier i marsken samt klimatilpasning.

Projektet i Margrethe Kog Nord er i dag intensive landbrugsarealer, der afvandes med en pumpe- station, som afleder vand til Vidåen og Vadehavet. Naturgenopretning af nordlige del af Margrethe Kog (248 ha) ligger inden for Natura 2000-området Vadehavet og Vidåen. Naturgenopretningen vil gavne fugle på udpegningsgrundlaget ved at skabe velegnede levesteder. I projektet ekstensiveres arealerne permanent med ophør af pumpedriften, dyrkning, gødning, sprøjtning mm. i henhold til tinglyst deklaration. Naturarealerne skal drives med kreaturafgræsning, så lysåbne forhold kan op- retholdes. Den Danske Naturfond forventes at blive eneejer af projektområdet bortset fra et mindre areal, der ejes af Naturstyrelsen.

Projektet er multifunktionelt i forhold til vandmiljø, klimatilpasning samt formidling og lokal involve- ring.

• Vandmiljø: Ophør af intensivt landbrug vil betyde, at udvaskningen af kvælstof reduceres. Det bidrager til at efterleve kvælstofkrav i vandområdeplanen 2015-2021 for Vidå og Kruså.

• CO2-reduktion: En mindre del af projektområdet (ca. 30 ha) af projektområder er udpeget til tørveholdige jorde. Ekstensivering og vådgøringen af arealerne begrænser omsætning af or- ganisk materiale og reducerer dermed frigivelse af klimagasser.

• Klimatilpasning: Margrethe Kog Nord skal fremover benyttes som reservoirområde til opmaga- sinering af vand ved kritiske højvandshændelser i Vidåen. Klimatilpasningen vil reducere risi- koen for oversvømmelse af betydelige landbrugsarealer (>2000 ha) og spredt bebyggelse i det åbne land (>100 helårsbebyggelser) og dele af Tønder by samt beskytte vitale udpumpnings- anlæg mod overbelastning. Udlægning af reservoirområdet skal vise, at klimatilpasning kan gå hånd i hånd med andre ønsker til arealanvendelse.

• Friluftsliv: Der skabes udvidet offentlig adgang til dele af projektområdet, hvor der ikke tidligere har været offentlig adgang. Der etableres friluftsfaciliteter i form af fugleobservationsskjul i det nedlagte pumpehus samt ved at etablere stisystem.

• Involvering, vidensdeling og fælles retning: I Tøndermarks Initiativet (2014) har lokal involve- ring og lokalt kendskab været en vigtig faktor. Der arbejdes med bl.a. fotokurser som et værk- tøj til at skabe lokal forankring og lokal stolthed over områdets unikke natur og kulturlandska- ber. Projektsekretariatet har holdt foredrag om projektets seks projektspor herunder klimatil- pasning ved Vidå.

EU har den 12. maj 2020 tilkendegivet at ville medfinansiere projektet med 60 % i kraft af program- met for LIFE Nature, svarende til 39,5 mio. kr. Jordfordeling indgik i LIFE projektet, men er udgået og gennemføres nu under den multifunktionelle jordfordelingsordning (for at opfylde reglerne om demarkation). LIFE budgettet finansierer afledte synergieffekter af naturformålet med projektet, herunder for vandmiljø og klimatilpasning.

Den nationale medfinansiering på samlet 26,2 mio. kr. er på plads fra Den Danske Naturfond, 15. Juni Fonden og Tønder Kommune. Desuden indgår Nationalpark Vadehavet og 15. Juni Fonden som finansielle samarbejdspartnere.

Pointer af relevans for opskalering af multifunktionel jordfordeling

Samspil mellem overordnet strategi og projektordninger

Tøndermarsk Initiativet og LIFE-projektet definerer den overordnede og retningssættende projekt- ramme. Den multifunktionelle jordfordeling bidrager til konkret at omsætte projektrammen på en måde, som giver merværdi til LIFE-projektet. Hvis LIFE-projektet blot skulle gennemføres som op- køb af arealer, ville lodsejerne mangle erstatningsjorder. Tilsammen giver de to ordninger bedre mulighed for at imødekomme lodsejerønsker.

Erstatningsarealer

Hele området er kendetegnet ved en stor og meget intensiv landbrugsproduktion. Der er stort husdyrhold og primært kvægproduktion. Særligt disse bedrifter har brug for erstatningsarealer uden for projektområdet til dyrkning af grovfoder.

Uagtet at jordfordelingen har til formål at bidrage til opfyldelsen af ”højere samfundsmål”, så er det lodsejernes egne fordele, der vil være udløsende for at deltage i jordfordeling. Derfor er jordforde- lingsredskabets indbyggede mekanisme om at tilbyde erstatningsarealer helt centralt for at til- trække lodsejerne. Evnen til at nå samfundsmål bliver større, når lodsejerne samtidigt tilbydes mu- ligheder for bedre arrondering og effektivisering. For andre lodsejere kan jordfordelingsprojekter være en anledning til at afhænde arealer eller hele bedriften, ligesom det kan være en anledning til at ekstensivere driften mod kompensation (i de tilfælde, hvor der er tale om ordninger, der omfatter muligheden for at udbetale engangserstatninger).

Lodsejernes frivillige deltagelse i jordfordelingsprojekter kunne yderligere fremmes ved at fritage lodsejere for ejendomsavancebeskatning, når arealer sælges til offentlige/almennyttige klima-, miljø- eller naturprojekter. Fritagelse for tinglysningsafgifter ville også være et centralt forhold i at forbedre incitamentsstrukturen for frivillig deltagelse i jordfordelingsprojekter.

Tønder Kommunes Jordkøbsnævn har tilkendegivet at ville stille arealer til rådighed for jordforde- lingen, såfremt det kan medvirke til at katalysere jordfordelingsprocessen. Tønder Kommune peger dog på, at jordkøbsnævnet ejer begrænsede arealer, og at de ikke altid ligger geografisk optimalt for at kunne spille positivt ind et givent projekts arealpuslespil. Hvis den multifunktionelle jordforde- lingsordning opskaleres i en national jordreform, giver det anledning til at overveje, om offentligt opkøb af puljejord bør være målrettet konkrete projekter for at kunne anvendes meningsfuldt, eller om generelt opkøb af puljejord vil være hensigtsmæssigt. Med andre ord må der indgå overvejel- ser om geografisk fokusering, prioritering af offentlige midler og samfundsøkonomisk effektivitet til grund for opkøb af puljejord.

Bygninger risikerer at vanskeliggøre projektrealisering

Ofte følger der driftsbygninger med, når arealer opkøbes til puljejord/projektjord. Når puljejor- den/projektjorden sælges videre som erstatningsarealer, er det langt fra sikkert, at køber har inte- resse i driftsbygningerne. Derfor skal myndigheder og fonde, der køber arealer, være klar til at tage et tab på driftsbygninger der må sælges billigt videre, da det er arealerne, som har primær inte- resse for køber. Det vil typisk ikke være interessant for tredjepart at købe landbrugsbygninger, hvor jorden er solgt fra.

I Collective Impact-parternes projekt ved Glenstrup Sø har vi oplevet, at køber stiller krav om at overtage arealer uden bygninger. Dvs. at mellemmand enten skal bekoste nedrivning af landbrugs- bygninger, eller sælge landbrugsbygningerne videre til tredjepart.

Summa summarum vil bygninger ofte virke som en barriere for jordfordeling. Staten kan dog i visse projektordninger (anlægsbevilling) tage et tab på bygningerne. I den multifunktionelle jordforde- lingsordning er der imidlertid ikke mulighed for at tage et større tab på bygninger. Derfor vil samspil med andre projektordninger og fonde være afgørende for at få resultater. I en opskalering af den multifunktionelle jordfordelingsordning vil der skulle udvikles en mere systematisk løsning til hånd- tering af bygninger for at undgå, at de bliver stopklods for ny fordeling af arealerne.

Mangel på jordfordelingsplanlæggere risikerer at blive flaskehals

Afregningsmodeller indbygger allerede nu klimahensyn, og det må forventes, at den udvikling vil accelerere. Det vil formodentlig få den konsekvens, at nogle landbrugsejendomme ligger forkert i forhold til at kunne producere med er lavt klimaaftryk. Den udvikling vil være et vindue til at skabe fremtidssikret landbrugsstruktur gennem store jordfordelinger, hvor afvikling, flytning og omdannel- ser vil skulle håndteres.

I opskalering af flere forskellige projektordninger for hhv. vandmiljø, klima-lavbund og multifunktio- nel jordfordeling risikerer jordfordelingsplanlæggere at blive flaskehals for udrulningen af konkrete projekter. Antallet af statslige jordfordelingsplanlæggere er firedoblet på to år, og dertil kommer, at staten har udliciteret nogle få jordfordelingsprojekter. Der kan blive behov for dels at uddanne og efteruddanne flere jordfordelingsplanlæggere, dels at gøre yderligere brug af private jordfordelings- planlæggere til at bistå med at gennemføre projekter i regi af offentlige penge. De udfordringer, der måtte være med at opbygge kompetencer og uddannelse hos en større kreds af private jordforde- lingsplanlæggere, bør i så fald håndteres. Den danske landinspektørforening afholder som noget nyt efteruddannelseskursus i multifunktionel jordfordeling.

Der kan også være en række fordele ved at bringe private jordfordelingsplanlæggere i spil. Der fin- des dygtige rådgivende konsulent- og landinspektørfirmaer, som allerede i dag kan løse opgaven effektivt og professionelt. Det er som udgangspunkt godt at have flere alternativer. Det kan i nogen situationer give større mulighed for cost-effektive løsninger.

Fastlæggelse af jordpriser

(Multifunktionel) jordfordeling kan opfattes som en tidskrævende proces. Omvendt sikrer de ind- lagte trin i processen et velovervejet, kollektivt resultat, der bl.a. hviler på en prissætning af area- lerne, der er fastlagt af et lodsejerudvalg og dettes taksering af jorderne i det pågældende projekt- område.

Med ønsket om politisk handling, kan der også følge en utålmodighed, som risikerer at forcere eller undlade processer. Det kan (utilsigtet) skævvride jordprisen, når der skal sikres afløb på mange midler på kort tid. Et eksempel er det store fokus på udtagning af lavbundsarealer. I den brede poli- tiske aftale ”Grøn omstilling af dansk landbrug” (nov. 2021) er der alene i 2023-2024 afsat 2 mia. kr. ekstra nationale midler til udtagning af lavbundsarealer. Pengene kommer oveni EU-finansie- ring og national finansiering på Finanslov 2020 og 2021.

Med et pres for afløb af mange midler på kort tid ser lodsejere mulighed for at afsmittende effekt på jordpriserne. Det risikerer at betyde, at de offentligt initierede projekter bliver dyrere at gennemføre. De stigende jordpriser rammer også andre arealprojektaktører end offentlige myndigheder. Den Danske Naturfond giver bl.a. udtryk for, at fonden mærker stigende forventninger til jordpriserne knyttet til den igangværende statslige indsats. Det har i flere tilfælde gjort det vanskeligt for fonden at lukke aftaler til de vurderinger af markedspriser, som fonden får foretaget af uafhængige valua- rer.

Tidlig lodsejerinddragelse og projektmodning er vigtigt for gode resultater

Det er en vigtig pointe, at jordfordeling tager tid. Alle parter i Margrethe Kog Nord-projektet finder kravet om samarbejde med landboforening og til lokal involvering fornuftigt og nødvendigt.

Det er lettere at gennemføre projekter, hvis der lokalt er et erkendt behov for forandringer. Med den nødvendige tid til processen og et helhedsblik på området, så er det muligt at skabe et fælles fremtidsbillede på tværs af mange lokale aktører.

En sådan fælles erkendelse i lokalområdet stiller store krav til en facilitator, som skal gøre formålet med projektet synligt. Facilitatoren må opbygge tillid, således at vedkommende bliver vellidt af lodsejerne. Sådan en proces kan ikke sættes på en universal formel, ligesom den rette facilitator altid vil være betinget af den lokale kontekst.

Genfind tværfaglig forvaltningskultur og integrerede projektrammer

Tønder Kommune peger på, at det er kompliceret at arbejde med en multifunktionel tilgang til land- skabet. Det er krævende at få målrettede projektordninger til at samvirke.

Nationalpark Vadehavets bestyrelse, der omfatter repræsentanter fra fire kommuner, Naturstyrel- sen, grønne organisationer, Friluftsrådet og Landbrug & Fødevarer, tager godt imod den multifunk- tionelle ordning. Tilgangen i den multifunktionelle jordfordelingsordning passer godt ind i National- park Vadehavets opgaver – men opgaveløsningen bliver ikke enklere.

Nationalpark Vadehavet og kommunen peger på, at opgaven med at lægge arealpuslespillet, så det dels gavner landmænd, dels opfylder større samfundsmål, tidligere er blevet varetaget af Strukturdirektoratet. Multifunktionel tilgang til arealerne og jordfordeling er ikke nyt. Men udviklin- gen er gået mod målrettede og afgrænsede projekter. Der er behov for igen at tænke i mere inte- grerede bevillingsrammer og udvikle forvaltningskulturen til på ny at anskue projekter og lokal ind- dragelse tværfagligt. Komplekse samfundsudfordringer kalder på multifunktionelle løsninger – men den nødvendige ”infrastruktur” i form af projektordninger og organisering er ikke på plads, og derfor bliver arbejdet kompliceret.

Multifunktionel jordfordeling kan spille en vigtig rolle som enzym for opbygning af omstillingskapaci- tet, hvor der på tværs af aktører i lokalområdet bliver en fælles erkendelse af behovet for forandrin- ger, der rækker langt ud over, hvad konkrete projektordninger rummer. Det er sådan en omstil- lingskapacitet, der kan skabe fællesskab, gensidig inspiration og styrke mulighederne for, at det ene projekt afløses af det næste i den fælles indsats for lokalområdet. Men det lader sig ikke gøre i en snuptagsløsning. Det vil forudsætte, at såvel forankrings-proces som redskab kittes sammen som den styrke, som netop multifunktionel jordfordeling kan bidrage med i forhold til at skabe inte- grerede løsninger lokalt på tværs af afgrænsede projektordninger.

Baggrund

Status, emner og spørgsmål særligt for Margrethe Kog Nord-projektet

Tøndermarsk Initiativets betydning for overblik og fælles viden om projektområdet Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxx Mc- Xxxxxx Xxxxxxx Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøn- dermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i. Udviklingen af ini- tiativet har været undervejs siden 2014, og Tøndermarsk Initiativet blev formelt startet op i somme- ren 2016. Over fem år investeres tilsammen over 290 mio. kr. i udviklingen af området, og initiati- vet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.

Har Tøndermarsk Initiativet skabt strategisk overbliv over området, som gavner samspil mellem projektordninger (naturprojekt, klimatilpasning og rekreative muligheder)?

Har dette overblik haft betydning for ansøgningen om multifunktionel jordfordeling?

I Tøndermarks Initiativet har lokal involvering og lokalt kendskab været en vigtig faktor. Der arbej- des med bl.a. fotokurser som et værktøj til at skabe lokal forankring og lokal stolthed over områ- dets unikke natur og kulturlandskaber. Projektsekretariatet har holdt foredrag om projektets seks projektspor herunder klimatilpasning ved Vidå.

Har Tøndermarsk Initiativet været ramme for lokal inddragelse, som også gavner lokal inddragelse i multifunktionel jordfordeling?

Modning af projektet: overblik og fælles viden om projektområdet

Er det nødvendigt med et strategisk overblik, når flere projektordninger skal samvirke? Kan kom- muneplanen skabe det nødvendige overblik – på arealprojekt-niveau?

Vurderer kommunen og landboforeningen er det nødvendigt med klarhed over andre betydende projektmidler forud for multifunktionel jordfordeling?

Er multifunktionel jordfordeling alene et redskab, hvor første fase er ejendomsmæssig forundersø- gelse?

Er multifunktionel jordfordeling en proces og et redskab, hvor strategisk overblik over landskabet og inddragelse af interessenter og lodsejere går forud for ejendomsmæssig forundersøgelse?

Kan bevilling til multifunktionel jordfordeling være det enzym, der tiltrækker andre projektbevillinger (hvormed finansieringsplanen udvikles undervejs)?

Forankring hos interesseorganisationer

Projektets forankring hos de lokale interesseorganisationer er etableret via ”Grønt Råd” i Tønder Kommune. Rådet er nedsat for at rådgive Tønder Kommune om principielle spørgsmål inden for kommunens opgaver om miljø- og naturbeskyttelse samt andre opgaver i relation til planlægning og administration af det åbne land. Rådet er sammensat af lokale repræsentanter fra Sønderjysk Landboforening, Landbrugsrådgivning Syd, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Danmarks Natur- fredningsforening, Museum Sønderjylland, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerfor- bund, Dansk Ornitologisk Forening, Tønder Vandråd, Naturvejlederforeningen i Danmark, Landdi- strikts- og Bosætningsudvalget i Tønder Kommune, Naturstyrelsen Vadehavet (som observatør), Teknik- og Miljøforvaltningen (2 repræsentanter)

Har kommunen oplevet fordele og ulemper ved forankringen hos Grønt Råd?

Er der perspektiver ved generelt at inddrage kommunernes grønne råd eller vandråd ved opskale- ring af multifunktionel jordfordeling?

Lodsejerinddragelse, jordfordeling og erstatningsjord

Landbrugsstyrelsen, Jordfordelingskontoret i Tønder er rekvireret af Tønder Kommune til at lave ejendomsmæssig forundersøgelse af klimatilpasningsprojekt (vandtilbageholdelse) v. Vidåen (april 2018):

Hele området er kendetegnet ved en stor og meget intensiv landbrugsproduktion. Der er stort husdyrhold og primært kvægproduktion. Der er enkelte rene planteavlere og få svinebesætninger. I kogene syd for Højer er der stadig ret store fårebesætninger og en stor del er bortforpagtet til øko- logiske kvæghold, der er beliggende længere væk.

Der er derfor relativt stort tryk på harmoniarealer, hvilket øger prisniveauet på jord.

Området er også kendetegnet ved en del generationsskifter, og derved skiller sig ud i forhold til gennemsnittet i Danmark med en lavere alder blandet heltidslandbruget. Boniteten er ret

god til særdeles god og der er absolut ikke behov for vanding. Boniteten i Margrethe Kog Nord er den absolut bedste i hele Højer området.

Ønsket om erstatningsjord er 140 ha. (halvdelen skal findes i nærområdet).

Fordelen er, at der kan erhverves hele flere hele ejendomme som erstatningsjord. Men der er ri- siko for at lide tab pga. medfølgende bygninger. Prisvurderingen er 160-170.000 kr. pr. ha.

En lodsejer i projektområdet i Margrethe Kog Nord har indvilget i at ville sælge hele sin ejendom til projektet, hvorved der både opnås projektjord (55 ha) og erstatningsjord (109 ha), der kan indgå i den videre arrondering.

Efterværdien når projektet er gennemført med deklaration om at der ikke må jordbehandles, gødes eller anvendes pesticider blev antages at være 35-40.000 pr. ha. Hvis arealerne bliver mere vandli- dende og anvendelsen med større usikkerhed bliver efterværdien betydelig mindre. De lokale lods- ejere mister interesser, så der er kun fonde, Tønder Kommune og Naturstyrelsen som købere.

Sønderjysk Familielandbrug har været i kontakt med berørte lodsejere af klimatilpasning og natur- forbedring i Margrethe Kog. Det er Sønderjysk Familiebrugs klare opfattelse, at der er bred lokal opbakning til en jordfordeling og anbefaler på det varmeste, at der igangsættes et multifunktionelt jordfordelingsprojekt i området.

Er det god brug af offentlige midler og fondsmidler at dække værditab ved ekstensivering af arealer og tage tab ved videresalg af bygninger?

Hvordan fungerer jordkøbsnævnet? Bruges nævnet generelt i forbindelse med arealprojekter?

Hvilke muligheder er der i øvrigt for at håndtere værditab ved ekstensivering af arealer og ved ned- skrivning af bygningsværdi i opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Hvilke fordele og ulemper indebærer lodsejerinddragelse via uafhængig jordfordelingsplanlægger?

Hvilke overvejelser har Tønder Kommune og landbrugsrådgivere gjort sig om opgavefordeling i for- hold til lodsejerinddragelse?

Er kommunens og landboforeningers samarbejde styrket som følge af multifunktionel jordforde- ling?

Hvad betyder det tætte samarbejde mellem kommunen og landboforeningen for lodejerinddragelse og projekternes realiserbarhed?

Ville lodsejerinddragelsen være spildt, hvis der ikke efterfølgende var opnået projektbevilling? Har samarbejdet betydning for muligheden for at søge øvrige projektordninger og fonde?

Samarbejde med finansielle aktører

Tiltrækker finansielle aktører/ordninger hinanden? (Er LIFE projektbevilling forudsætning for Den Danske Naturfond)?

Giver multifunktionel tilgang til landskabet fordele eller ulemper for at tiltrække øvrige finansielle samarbejdspartnere?

Giver multifunktionel jordfordeling værdi for de øvrige projekter? Eller var projekterne gennemført under alle omstændigheder (med jordfordeling i regi af LIFE)?

På hvilken måde vil tilskud til fri jordfordeling i den multifunktionelle jordfordelingsordning skulle samvirke med opkøb af Den Danske Naturfond og finansieringsmuligheder i andre projektordnin- ger?

Kreditinstitutioners rolle i jordfordeling

Oplever kommunen og landboforeningen, at lodsejernes gæld og panthaverne spiller en rolle i jordfordeling. På hvilken måde?

Oplever I, at der er dialog mellem jordfordelingsplanlægger og panthavere indledningsvis – måske allerede i ejendomsmæssig forundersøgelse? Hvis ikke – ville det så være relevant?

Oplever I, at der er dialog på tværs af kreditinstitutioner for at få ”puslespillet” til at falde på plads (dvs. at lodsejere, der er kunder i forskellige kreditinstitutioner, kan få mulighed for at handle/bytte arealer med hinanden)?

Er der barrierer for at opnå volumen i jordfordeling, der er knyttet til panthavernes (manglende) rolle i jordfordeling?

Burde dialog på mellem hhv. jordfordelingsplanlægger og panthavere samt på tværs af panthavere være en fast procedure i jordfordelingsprojekter?

D. 9. marts 2022

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Aarhus Ådal

Opsamling på evalueringsbesøg d. 3. februar 2022

Deltagere

Aarhus Kommune

Xxxxx Xxxxxxxx (Områdechef Natur og Miljø, Aarhus Kommune) Xxxx Xx Xxxxx, projektleder (MUFJO)

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, projektleder (Grundvand)

Landbrugsstyrelsen

Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, jordfordelingsplanlægger Xxxxxxxx Xxxxxxx, jordfordelingsplanlægger

Landboforening

Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Velas

Xxxxx Xxxxx, Landbrug & Fødevarer, Østjylland

Lodsejer

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Lyngbygård Gods

Rejsehold:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund: Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Xxxxx Xxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Landbrug & Fødevarer - digitalt Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening - afbud

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening - afbud Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune - afbud

Sammenfatning af Aarhus Ådal-projektet

Projektområdet er det bynære område vest for Aarhus. Til en start arbejdede Aarhus Kommune med Brabrand Sø og Aarslev Engsø, der er de mest markante tilbageværende naturelementer i Aarhus Ådal, som kerneområde. Men i dialog med lodsejere og landboforeninger er området blevet udvidet, så også lavbundsområdet Maden i forbindelse med Lyngbygård Å og True Skov indgår.

Inden for kerneområdet arbejder kommunen med en række fokusområder.

I kraft af befolkningstilvæksten i Aarhus, er der et stort pres på arealerne i det bynære projektom- råde. Der er stor efterspørgsel på jord, og det smitter af på jordprisen og incitamentsstrukturerne, som adskiller sig væsentligt fra mange øvrige MUFJO-projekter i større afstand fra de store byer.

Anvendelsen af det bynære projektområde spiller en afgørende rolle for at levere rent drikkevand til Aarhus, beskytte midtbyen mod oversvømmelser og tilbyde rekreative muligheder. Samtidigt er området kendetegnet ved gode landbrugsarealer. Udfordringen er at få skabt balancerede løsnin- ger, som både xxxxxx den overordnede samfundsøkonomi samtidigt med, at lodsejere får langsig- tet sikkerhed for driftsøkonomi.

Erfaringer af relevans for opskalering af multifunktionel jordfordeling

Kommuneplanens rolle og politikernes ansvar

Kommuneplanen har fungeret som en fælles referenceramme i det forberedende samarbejde mel- lem Aarhus Kommune, landboforeningerne og lodsejere. Fordi kommuneplanen har været i offent- lig høring og er politisk godkendt, så har det været et fælles, accepteret grundlag for det videre ar- bejde med at afgrænse kerneområdet og fokusområder. Desuden er kommuneplanen embeds- mændenes mandat, og opgaven i forbindelse med det multifunktionelle jordfordelingsprojekt er i høj grad at få en hel vifte af kommuneplantemaer til at spille konstruktivt sammen i udmøntningen.

Kommuneplanen og den forudgående proces indeholder således elementer, der betyder, at kom- muneplanen er et relevant afsæt for den videre forberedelse af multifunktionel jordfordeling. Men dette afsæt bunder også i et ” i mangel af bedre”. Aarhus Kommune peger på, at der ikke findes en helhedsplanlægning for det åbne land på områdeniveau, om end behovet er stort. Områdeplan- lægningen foregår ad hoc, og dermed er det vanskeligt at lykkes med at skabe sikkerhed og klar retning for arealdisponering og udvikling. Ad hoc-tilgangen betyder, at der samtidigt mangler syste- matisk inddragelse og høring af aktørerne på områdeniveau.

Lodsejerne peger på at områdeplaner vil kunne rumme fordele i kraft af en strategisk og strukturel tilgang med lang tidshorisont. Det vil sætte en fælles retning for områdets aktører og give ro på til at udmønte planerne på en velgennemtænkt måde. I dag oplever lodsejere, at planlægning og re- gulering kommer skridt for skridt – uden at de kan se endemålet. Det skaber tvivl om fornuften i at tilslutte sig forskellige tiltag, for der kan jo komme et nyt tiltag i morgen, som trækker i en anden retning. Samtidigt er det vanskeligt at vurdere den samlede betydning for ønsker til driftsudvikling.

Der er brug for, at kommunerne ”kan noget mere” i det åbne land end de eksisterende planredska- ber giver mulighed for. Eksempelvis har alle kommuner en byudviklingskonto som anvendes til op- køb af perspektivområder. Aarhus Kommune peger på, at der tilsvarende er brug for målrettet fi- nansiering og værktøjer til perspektivområder i det åbne land.

Den ulige fordeling og prioritering af kommunale planredskaber i land og by kan hænge sammen med, at det er politisk undervurderet, hvor stort et pres, der er på arealerne i det åbne land (areal- knaphed), og hvor vigtig en rolle det åbne land har i grøn omstilling – også i byernes grønne om- stilling. Denne politiske ubalance er tydelig i en bykommune som Aarhus.

Erstatningsarealer og engangserstatninger

Aarhus Kommune peger på, at det er centralt at have rådighed over en jordpulje, når man står over for at igangsætte arealprojekter og forandringer i arealanvendelsen. Derfor har kommunen også en strategisk tilgang til opkøb af arealer. Netop ved at stille kommunalt ejede puljejorder til rådighed i jordfordeling er det f.eks. lykkedes Aarhus Kommune at skabe et markant større og mere sammen- hængende skovområde i True Skov, end det ville have været muligt uden puljejord.

Da der er stor konkurrence om arealerne i Aarhus Ådal, er lodsejerne bekymrede for, om det vil være muligt at finde erstatningsarealer i den multifunktionelle jordfordeling. Ofte kommer arealerne slet ikke på markedet, og jordpriserne er meget høje. I MUFJO-projektet er det et godt udgangs- punkt, at Aarhus Kommune på forhånd ejer arealer i projektområdet, som vil kunne bringes i spil i jordfordelingen.

For lodsejere, der ønsker en fremtid i landbrug, vil erstatningsarealer og driftsalternativer ofte være at foretrække fremfor engangserstatninger for varige, tinglyste krav til ekstensivering. Den aktive lodsejer har brug for bytteordninger, der fortsat giver mulighed for driftsudvikling og løbende indtje- ning. Derfor er det mere attraktivt at bytte arealer til udtagning eller ekstensiv drift væk for dyrk- ningssikre højbundsjorder. Engangserstatninger fremmer ikke driften, hvis den skal videreudvikles.

Dækning af værditab

Nogle projektordninger, der omfatter jordfordeling (vådområde- og klima-lavbundsprojekterne un- der Landdistriktsprogrammet), indeholder muligheden for at dække værditabet på projektjorderne. Der opstår typisk et værditab på arealerne, når målet med jordfordeling er at gavne natur, vand- miljø og klima. Når Landbrugsstyrelsen i sådanne tilfælde opkøber hidtil dyrkede landbrugsarealer med henblik på f.eks. genskabelse af naturlig hydrologi og udtagning fra drift, så sælges arealerne videre igen med tinglyste krav til fremtidig anvendelse (og dermed til en lavere hektar-pris). Værdi- tabet mellem indkøbsprisen på dyrkningsjorder og salgsprisen på naturområder dækkes af projekt- ordningen.

Denne mulighed findes ikke i MUFJO-ordningen. Med MUFJO-ordningen er der mulighed for at for at købe erstatningsjorder. Ved køb og videresalg af erstatningsarealer, holdes arealerne i land- brugsdrift, og derfor er det ikke forbundet med større tab. Med andre ord er det ikke muligt for Landbrugsstyrelsen at købe arealer og bære værditabet, som altid vil opstå, når dyrkningsjorder omlægges til anden anvendelse. Det kan virke paradoksalt, fordi MUFJO-ordningen netop stiller krav til projekterne om at opfylde såvel direktivforpligtende- som nationalt mål for klima, vandmiljø

og natur (hvilket kræver omlægning af hidtidig dyrkning). Det betyder, at hvis der tinglyses deklara- tioner om f.eks. forbud mod gødskning og sprøjtning ned over arealerne af hensyn til vandmiljø, så skal der findes en ejer og/eller ”sponsor”, der vil betale for værditabet, f.eks. et vandselskab.

I Aarhus Ådal er der indgået sådanne aftaler (eller indhentet tilkendegivelser) med Aarhus Vand, der dels ud fra et hensyn til grundvandsbeskyttelse finansierer 50 % af udgifterne til arealkøb til skovrejsning, dels kan bidrage med 100% til erhvervelse af arealer til forsinkelsesbassiner i forbin- delse med regnvandskloakering og vandtilbageholdelse. Desuden vil tilskud til sammenhængende arealer i Natura 2000 områder dække tabet ved udtagning, lige som tabet ved udtagning også dækkes af Miljøstyrelsens ordning til Klima-lavbundsprojekter.

Med MUFJO-ordningen er der mulighed for at medkøbe bygningssæt, hvis de følger med erstat- ningsarealer. Men tilsvarende gælder det, at der I ordningen dog ikke er mulighed for at bære større tab ved videresalg og nedskrivning af produktionsapparatet.

Landbrugene bliver større, og der følger ofte bygningssæt med, når man køber arealer. Det vil i mange tilfælde være driftsbygninger og produktionsanlæg, som inden for få år vil være udtjente, da de er blevet tilovers ved sammenlægning af landbrug. Det er generelt vanskeligt at sælge disse bygningssæt videre uden arealer., Hvis Naturstyrelsen køber bygninger som led i samarbejdsafta- len om opkøb af arealer til True Skov, søger Naturstyrelsen at sælge bygningerne igen med jordtil- liggender på 1-1,5 ha, hvilket betyder, at landbrugspligten kan ophæves. Det må forventes, at i et bynært område som Aarhus Ådal vil det være lettere at finde købere til sådanne boliger end i land- kommunerne, hvor man må forvente videresalg med et økonomisk tab – hvis det overhovedet lyk- kes at finde en køber.

MUFJO-ordningens samspil med øvrige tilskudsordninger

Som gennemgået oven for, vil natur-, miljø- og klimaprojekter, der gennemføres under MUFJO- ordningen, være afhængig af, at arealernes værditab dækkes af andre ordninger eller sponsorer. Omvendt kan andre projektordninger, der kun indeholder muligheden for at udbetale erstatning – men ikke forudgående jordfordeling – også have gavn af samspillet med den fri jordfordeling, som tilbydes i MUFJO-ordningen.

I områder som Aarhus Ådal, hvor jordpriserne er høje, kan taksterne i f.eks. klima-lavbundsordnin- gen (i regi af Miljøstyrelsen, som ikke omfatter jordfordeling men alene kompensation for værditab ved udtagning) være mindre attraktive end i andre dele af landet. Derfor er der en positiv forvent- ning til, at en forudgående jordfordeling med tilbud om erstatningsarealer (i regi af MUFJO-ordnin- gen) vil være en fordel for gennemførelsens af klima-lavbundsprojektet i Maden.

Hvis det lykkes at lave jordfordeling i regi af MUFJO på en sådan måde i Aarhus Ådal, at det ikke blot gavner de respektive delprojekter (f.eks. klima-lavbundsprojektet i Maden), men at arealpusle- spillet kan lægges bedre, fordi lodsejerforhandlinger og jordfordelingspuslespillet vil gå på tværs af alle respektive delprojekter (bl.a. skovrejsning i True, vandtilbageholdelse i Brabrand Sø og natur- beskyttelse i Aarhus Engsø), så vil MUFJO-ordningen have stor værdi som enzym, som kobler og skaber merværdi mellem flere projekter og samfundsmål. Men overlap mellem flere forskellige pro- jektordninger med jordfordeling vil også kunne risikere at skabe arealkonkurrence mellem projek- terne. I Aarhus Ådal er der samtidig et jordfordelingsprojekt i gang med Vejdirektoratet som part.

Generelt vil det kræve opmærksomhed på samspil/modspil fra andre statslige styrelser, som ope- rerer i MUFJO-området. Der kan således være andre statslige samarbejdspartnere end Land- brugsstyrelsen og Naturstyrelsen, som kan og bør tages med i spillet.

MUFJO-ordningen er stærkt begrænset af ”manglende muskler” i forhold til værditab og anlægsud- gifter, og vil uden koblingen med andre sponsorer og virkemidler risikere at stå tilbage med uforlø- ste potentialer. Samtidigt kan det være vanskeligt at lave smidige koblinger, idet hver enkelt pro- jektordning er underlagt detaljerede bestemmelser og dermed også tidskrævende kontrol (pointe fremført af landboforeninger). Det betyder, at der er administrative- og tidsmæssige benspænd for at få projektordninger til at samvirke og indfri synergier på tværs.

Frie midler til uforudsete projektomkostninger

Ændring af ejerskab af arealer sikrer ikke i sig selv forandringer. Jordfordelingsplanlæggerne peger på, at de i det faciliterende i arbejde med lodsejerforhandlinger om multifunktionel jordfordeling ofte bliver opmærksomme på oplagte projektidéer og synergier, hvis indfrielse imidlertid ikke kan finan- sieres inden for rammerne af MUFJO-ordningen. Det vil ofte være mindre tiltag, men med stor be- tydning for at skabe lokal opbakning og ejerskab til det samlede projekt.

Der kan være tale om anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kom- munen eller kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at skabe fællesskaber og attraktive lokalsamfund/landdistrikter. I lighed med tiltag for landdistriktsudvikling er styrkede rekreative mu- ligheder små og billige tiltag i forhold til store arealomlægninger – men betydningen kan være vig- tig for lokal opbakning og ejerskab. Det kunne principielt også være behovet for at rive et faldefær- digt hus ned, der skæmmer lokalsamfundet.

Hvis MUFJO-ordningen indeholdt et mindre budget af frie midler til sådanne ”uforudsete” udgifter, ville det på en smidig måde kunne forbedre jordfordelingsplanlæggernes mulighed for at øge sam- fundsgevinsterne af de konkrete jordfordelinger. Der ville være tale om en mindre buffer til uforud- sete omkostninger, som ville kunne være af stor betydning for projektets samlede omkostningsef- fektivitet.

Jordfordelingsplanlæggerens rolle i multifunktionel jordfordeling

Aarhus Kommune giver udtryk for, at det er en fordel for kommunen, at de professionelle jordforde- lingsplanlæggere fra Landbrugsstyrelsen tager sig af prisforhandlinger og styring af jordfordelin- gen. Der er en tæt dialog mellem jordfordelingsplanlæggerne og kommunens projektledere. Det sikrer, at jordfordelingsplanlæggerne har et mandat med sig fra kommunen, herunder forventnings- afstemning om tab og mulighed for at bringe kommunale midler i spil, når jordfordelingsplanlæg- gerne løbende indkredser muligheder og forhandler med lodsejere. Kommunen giver udtryk for, at det er en god rollefordeling.

Jordfordelingsplanlæggerne giver udtryk for, at deres rolle i multifunktionelle jordfordelingsprojekter er anderledes end i ”projekt-jordfordelinger”. Dels deltager jordfordelingsplanlæggerne tidligere i MUFJO-projekter, i det ordningen omfatter en forundersøgelse med et betinget tilsagn, dels har de en mere faciliterende rolle i forhold til at få mange mål og aktører bundet sammen. Jordfordelings- planlæggerne giver udtryk for, at det er en spændende men også mere krævende rolle, som træk- ker på bredere kompetencer.

I en opskalering af MUFJO-ordningen kunne man derfor med fordel definere denne centrale rolle tydeligere, også af hensyn til at kunne give rollen den nødvendige betydning og ”power”. Jordfor- delingsplanlæggeren kunne få en mere anerkendt rolle som facilitator – ikke kun i forhold til lods- ejerforhandlinger, men også i forhold til at have blik for relevante, finansielle aktører, der vil kunne inddrages i finansiering af synergiprojekter og indfrielsen af de samfundsmål, som opstår under- vejs i multifunktionel jordfordeling. Det vil samtidigt være vigtigt, at den neutrale rolle fastholdes, idet den er en stor styrke i jordfordelingsforhandlingerne, og at beslutninger om indgåelse af sam- arbejder og om finansiering af projektomkostninger fortsat ligger hos projektejeren (kommunen og/eller Naturstyrelsen).

Samarbejde med landbrugsorganisationer

MUFJO-ordningens ansøgningsprocedure stiller krav til projektejerne (i dette tilfælde Aarhus Kom- mune) om inddragelse af landboforeninger og lodsejere i planlægning af projektansøgning. For Aarhus Kommune har kravet betydet, at den ekstra dialog med landboforeninger og lodsejere re- sulterede i et udvidet kerneområde med flere fokusområder end kommunens første projektplaner.

Landboforeningerne opfatter, at det har været positivt, at kommunen har en anden og mere facilite- rende rolle i multifunktionelle jordfordeling sammenlignet med den mere traditionelle myndigheds- rolle. I kombinationen med MUFJO-ordningens frivillige deltagelse har det betydet, at samarbejdet har været en ”ny start”, hvor landboforeninger og kommunen har været enige om at parkerer kon- flikter (der i hovedsagen handler om drikkevandsbeskyttelse og afledte retssager).

Landboforeningerne peger på et stort behov for, at der generelt er tid og midler til proces og facili- tering. I dag findes midlerne til facilitering reelt kun i EU-finansierede projekter (f.eks. LIFE-pro- grammet). De DUT-midler, der er afsat i MUFJO-ordningen til facilitering, opnår ingen værdi på den måde – de drukner. Der er brug for tid og midler til facilitering, der entydigt er bundet op på lo- kalforankrede løsninger.

Landboforeningerne spiller en afgørende vigtig rolle i at skabe lodsejeropbakning i projektforbere- delsen og planlægningen. Det giver tryghed for lodsejerne at kunne vende projektplanerne med egne rådgivere. Derfor må tid og midler til projektfacilitering også omfatte finansiering af den tid, som landbrugsrådgivere bruger til rådgivning af lodsejere og til projektudvikling med kommunen. Landboforeningerne mener, det vil være relevant for vellykket udmøntning af alle projektordninger, og ikke kun MUFJO-ordningen.

Konkret har landboforeningerne været vigtige i forhold til, at kommunens planlægning af MUFJO- ansøgningen tager afsæt i kommuneplantemaer og overordnede projektområder. Lodsejerne øn- sker ikke at projektplanlægningen i de indledende projektstadier omfatter ejendomsniveau og kon- kret ejendomsafgrænsning. Det vil låse den enkelte lodsejer og dermed fastfryse mulighederne i det videre projektforløb.

Forvaltning og organisation

Aarhus Kommune er selvsagt en stor kommune med en stor administration og mange politiske ud- valg og rådmænd. Aarhus Kommunes forvaltning er en stærk linjeorganisation, der således er i stand til at behandle sags- og politikområderne enkelt og systematisk med fastlagte sagsgange for politisk behandling.

Aarhus Kommune udtrykker stor interesse for at arbejde på tværs af sagsområder og forvaltninger. Men det kræver et opbrud med den eksisterende linjeorganisation.

Aarhus Kommune opfatter, at MUFJO-ordningen er indrettet på en måde, som bryder med linjeor- ganisering og kommunernes ”sædvanlige” myndighedsrolle. Projektforberedelsen på tværs af fag- områder og kravene til aktørinddragelse er tidskrævende. For Aarhus Kommune betyder den tids- krævende projektplanlægning og ansøgningsprocedure, at der ikke har været tid til at orientere om og indhente politisk opbakning til projektet. Al tiden er brugt på projektforberedelsen. Aarhus Kom- mune har for nyligt har modtaget endeligt tilsagn til MUFJO-projektet. Fra det tidspunkt vil der gå 3 måneder, før sagen kan blive forelagt politikerne.

Aarhus Kommune anerkender, at MUFJO-ordningen trækker tilgangen til det åbne land i retning af en ny, faciliterende og tværfaglig rolle for kommunerne. Samtidigt er den forvaltningskultur og or- ganisering et nybrud i forhold til relativt fasttømret linjeorganisering i kommunerne. I store kommu- ner vil det politiske lag samtidigt være i relativ stor afstand fra de ansatte i forvaltningen – her kan man ikke som i mindre kommuner forvente, at embedsmænd har en uformel dialog med politikere, hvor man hurtigt kan bane vejen for sagsfremlæggelser.

Det giver Aarhus Kommune anledning til at spørge, om ansøgningskravene til MUFJO-ordningen er for omfattende? Kan ansøgningen gøres enklere? Kan detaljeringskravene til dokumentation og sandsynliggørelse af resultater lempes? Det vil også hjælpe kommunen meget i forhold til ikke at skulle ”tegne streger på et kort”, som i ansøgningsfasen er et dilemma i forhold lodsejeropbakning.

Sammenfatning af pointer

MUFJO-ordningen ansporer på flere felter en fornyet tilgang til det åbne land, hvor arealprojekter hviler på et strategisk overblik, og hvor lokalområder aktiveres og revitaliseres gennem en række samtidige tiltag, der går på tværs af aktører og finansiering.

MUFJO-ordningen berører nye tilgange og samspil inden for en række faktorer:

- Lodsejerindflydelse på projektudformning

- Samarbejde med landboforeninger

- Jordfordelingsplanlæggernes rolle

- Kommunernes organisering og forvaltningspraksis

- Politiske ansvarsområder

- Indfrielse af brede samfundsmål på tværs af etablerede projektordninger

- Alternativer til one size-fits all

- Løsninger for grøn omstilling på tværs af land og by

Tilsammen tegner der sig to faser, som mere systematisk vil kunne være et integreret fundament for MUFJO-ordningen i en opskalering:

- En strategisk områdeplanlægning for fremtidssikret arealanvendelse og værdiskabende lo- kale arealpuslespil med lang tidshorisont

- Implementering af en række samtidige og sammenhængende samfundsmål med lokal op- bakning, volumen og omkostningseffektivitet

Hvis der er politisk ønske om at styrke en sådan strategisk og helhedsorienteret tilgang til det åbne land, så vil det kræve, at MUFJO-ordningen styrkes med en større værktøjskasse, som omfatter flere virkemidler og tid til samarbejde og processer. Det vil være en tilgang med stærkt afsæt i den danske tradition for konsensusløsninger og folkeoplysning og med fokus på, at vores arealer ikke må blive en kampplads, for så løser vi ikke opgaven med at indfri mange samfundsmål og -be- hov.

MUFJO-ordningen viser vejen for integrerede bevillingsrammer

En integreret bevillingsramme er en strukturel tilgang på nationalt niveau, der sætter rammerne for arealomlægning med flersidige hensyn på lokalt niveau. Jordfordelingsredskabet vil være centralt, men potentialerne for landbrugsdrift, klima, natur, miljø, rekreative muligheder og landdistriktsud- vikling kan kun for alvor løftes, når en større og langt mere sammensat værktøjskasse bringes i an- vendelse.

1. Helhedsplaner for det åbne land

Der mangler planredskaber til at omsætte en lang række kommuneplantemaer til områdepla- ner, hvor kommuneplanens politiske mål udmøntes på en måde, der samler lokal opbakning og på balanceret vis opfylder en bred vifte af samfundsmål. Helhedsplaner for det åbne land akti- verer og inddrager berørte borgere, der bor og driver erhverv i området. Inddragelsen er såle- des ”tættere på” end kommuneplanen. Det multifunktionelle fokus på landskabets potentialer omfatter både prioritering af dyrkningssikre arealer til fødevareproduktion samt prioritering af arealer til at opfylde samfundsmål for natur, miljø, klima, friluftsliv mv. Det samlede blik på are- aler lægger et afvejet og fælles udviklingsspor, der både giver sikkerhed for landbrugets inve- steringer og driftsøkonomi og et prioriteringsgrundlag for samfundsøkonomi. Kommunerne har en folkeoplysende og faciliterende rolle i at skabe fælles retning for lokal udvikling.

2. Multifunktionel redskabskasse: Gennemførelse af områdeplaner med samtidighed mellem flere projektordninger, så den samlede redskabskasse bliver større og indeholder centrale vir- kemidler som jordfordeling, dækning af arealers værditab og afskrivning af landbrugsbygninger og produktionsapparat, engangserstatninger for tinglyste krav til ændret arealanvendelse samt dækning af uforudsete projektudgifter af betydning for projekternes samlede omkostningseffek- tivitet.

Dermed behøver MUFJO-projekterne ikke nødvendigvis at være skuffeprojekter, hvor MUFJO- ordningens styrke er afhængig af, at anden finansiering er på plads (som er den type projekter, det er lykkedes at få bevilling frem til nu).

Det vil kunne betyde, at store betydende projektfinansieringer fra andre projektordninger, f.eks. klima-lavbund og LIFE-programmet ikke nødvendigvis skal være på plads fra starten, men kan udvikles undervejs. Dermed vil flere kommuner kunne drage nytte af lodsejernes positive ind- stilling til multifunktionel jordfordeling, som dermed kan blive indgangen til at modne omstilling og få øvrig finansiering på plads.

3. Projektfacilitering

Når der skal afsøges synergi og søges ejerskab til udmøntning af områdeplanen gennem en række samtidige arealprojekter, så er facilitering og samarbejde på tværs af berørte aktører et helt centralt forhold. Når mange lodsejere skal samles frivilligt om at lægge et mere fremtidssik- ret arealpuslespil, som alle kan se sig selv i, så kræver det tid. Lodsejermotivationen for at del- tage vil siden være projekternes stærkeste garant for at lykkes og være det kit, der får bundet større projektområder sammen. Omvendt vil lodsejermodstand være projekternes stærkeste garant for at blive forsinkede eller mislykkes.

4. Sikker fremdrift på lavt konfliktniveau

Samlet set vil et strategisk overblik, en udvidet værktøjskasse samt facilitering og inddragelse være hjørnesten i en stabil fremdrift, der gradvis omlægger og fremtidssikrer de danske area- ler. Det er netop kombinationen af processer og redskaber til opfyldelse af flere samfundsmål, der vil være i stand til at samle aktører om vedkommende afvejninger og skabe meningsfulde løsninger lokalt. Det er en projekttilgang, som levner rum til pragmatisme og smidighed mellem projekter. Nogle projekter har større effekter på klima end andre, som til gengæld har større ef- fekter på biodiversitet og vandmiljø.

Alle projekter skal ikke opfylde lige høje krav til samtlige multifunktionelle formål. Det er den samlede virkning, som giver målopfyldelse og meningsfulde løsninger. Men hvis projekter bremses af krav og kontrol, så når vi ikke i mål – hverken i 2030 eller i 2050. Ordninger og pro- jektelementer skal understøtte hinanden frem mod strategiske mål – ikke konkurrere om area- ler og forsinke hinanden.

Det stiller krav til både kommuners og jordfordelingsplanlæggeres kompetencer til at drive for- andringerne igennem på en konstruktiv måde. En bredere og mere defineret/anerkendt rolle for jordfordelingsplanlæggere, er samtidigt afsættet for at skabe de nødvendige koblinger til andre finansielle aktører og projektordninger.

Bilag

Emner og spørgsmål særligt for Aarhus Ådal-projektet

Multifunktionel jordfordeling i samspil med øvrige projekter

Ville de centrale delprojekter (True Skov, Brabrand Sø, Årslev Engsø m.fl.) kunne være gennem- ført uden multifunktionel jordfordeling?

Gør multifunktionel jordfordeling i Aarhus Ådal en forskel for realiserbarheden af delprojekterne? For indfrielse af synergier og skabelse af sammenhængskraft? For aktørinddragelse? Hvordan?

Betyder det noget for realiserbarheden at koble interesser på tværs af direktivforpligtelser, højtprio- riterede nationale interesser og øvrige interesser? Har interesserne positiv afsmittende effekt på hinanden? Eller ville projekterne lettere kunne gennemføres ved en målrettet tilgang til de respek- tive interesser?

Hvilken forskel gør udsigten til bedre arrondering af landbrugsarealer og erstatningsarealer for mu- ligheden for at gennemføre ekstensivering og udtagning af sårbare landbrugsarealer?

Ville delprojekterne kunne være gennemført uden adgang til erstatningsjorder og anvendelse af multifunktionel jordfordeling?

Er det god brug af offentlige midler at dække værditab ved ekstensivering af arealer (eller at tage tabet over vandtaksten)?

Er fordele eller ulemper ved at kombinere både engangserstatninger og 5-10-årige tilskudsordnin- ger (Natura 2000) i projektområdet?

Har det betydning for projektmulighederne, at multifunktionel jordfordeling gennemføres af en uaf- hængig jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen?

Har multifunktionel jordfordeling en rolle som ”missing link” i forhold til at få andre tilskudsordninger til at virke sammen?

Ville multifunktionel jordfordeling kunne udfylde en ”missing link” rolle mere generelt i forhold til at skabe samvirke mellem EU-finansiering og nationale ordninger?

Strategi og overblik

Har samarbejdet mellem Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Aarhus Vand skabt strategisk over- blik over området og dets aktører, som gavner samspil mellem projektordninger (skovrejsning, na- turgenopretning, rekreative faciliteter og vandløbsrestaurering)? Har dette overblik haft betydning for ansøgningen om multifunktionel jordfordeling?

Hvordan bidrager multifunktionel jordfordeling til samarbejdsaftalen om etablering af offentlig skov mellem Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Aarhus Vand, hvori der i forvejen er midler til jord- køb?

Ville multifunktionel jordfordeling have kunnet gøre en forskel i området, hvis der ikke på forhånd have været et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Naturstyrelsen?

Er det nødvendigt med klarhed over andre betydende projektmidler forud for multifunktionel jordfor- deling?

Har projektansøgningen til den multifunktionelle jordfordelingsordning haft betydning for at skabe overblik over projektområdet og samvirke mellem projekterne (skovrejsning, naturgenopretning, vandløbsrestaurering, forsinkelsesbassiner, etablering af stier mv.)?

Er det nødvendigt med et strategisk overblik, når flere projektordninger skal samvirke? Kan kom- muneplanen skabe det nødvendige overblik?

Kan multifunktionel jordfordeling også være en strategi for landskabet, der kan bruges til at ud- mønte kommuneplanen?

Er der fordele ved at skabe strategisk overblik over landskabet og inddrage interessenter forud for jordfordeling – eller ville man kunne opnå samme resultater ved at gå direkte i gang med ejen- domsmæssig forundersøgelse med henblik på at udmønte myndighedsplaner?

Kan ansøgning om/bevilling til multifunktionel jordfordeling være det enzym, der tiltrækker andre projektbevillinger (hvormed finansieringsplanen udvikles undervejs)?

Har multifunktionel jordfordeling haft betydning for den politiske opbakning?

Aktørinddragelse

Har samarbejdet om friluftsmulighederne i True Skov været ramme for lokal inddragelse, som også gavner lokal inddragelse i multifunktionel jordfordeling?

Samarbejdet med aktørerne i ”True Skov for alle”, Constantinborg, Aarhus Vand om grundvands- beskyttelse og med DN om Harlev-fredningen ville være sket under alle omstændigheder. Er der fordele eller ulemper for kommunen ved at koble aktørinddragelsen sammen inden for et multifunk- tionelt blik på projekterne?

Har multifunktionel jordfordeling og aktørinddragelsen bidraget til at afdække nye muligheder og synergier mellem eksisterende projektelementer?

Er landbrugsforeningen Velas og Landbrug & Fødevarer, Østjylland samt de vigtigste lodsejere i området kontaktet særligt i forbindelse med multifunktionel jordfordeling?

Oplever Aarhus Kommune, at der er etableret fælles viden og retning for området i møderne med landboforening og lodsejere?

Har opbakning fra den brede kreds af aktører haft betydning for den politiske opbakning til multi- funktionel jordfordeling?

Erfaringer med jordkøb

Har Aarhus Kommune/Naturstyrelsen erfaringer med at videresælge udstykkede bygninger i pro- jektområdet?

Er der efterspørgsel efter udstykkede landejendomme med et større areal end 1-1,5 ha? Er der barrierer eller muligheder for salg af udstykkede landejendomme (i et attraktivt, bynært område) forbundet med arealstørrelse og landbrugspligten?

Er der muligheder og barrierer for jordkøb og/eller håndtering af bygninger, som bør overvejes i forbindelse med en evt. opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Hvilken betydning har det for gennemførelse af jordfordeling, at der på forhånd er kommunale are- aler og puljejord at bringe i spil?

Oplever kommunen og Naturstyrelsen, at lodsejernes gæld og panthaverne spiller en rolle i jordfor- deling. På hvilken måde?

Er det god brug af offentlige midler at dække værditab ved ekstensivering af arealer og tage tab ved videresalg af bygninger?

Hvilke muligheder er der i øvrigt for at håndtere værditab ved ekstensivering af arealer og ved ned- skrivning af bygningsværdi i opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Nye samarbejdsformer

Hvilke erfaringer har kommunen med samarbejde med landboforeninger? Gør det nogen forskel i forhold til at etablere samarbejde med lodsejerne og projektets realiserbarhed?

Er kommunens og landboforeningers samarbejde styrket som følge af multifunktionel jordforde- ling?

Ville samarbejde med landboforening og lodsejerinddragelsen være spildt, hvis der ikke efterføl- gende var opnået projektbevilling?

Har samarbejdet betydning for muligheden for at søge øvrige projektordninger og fonde?

Landboorganisationerne peger i deres opbakning til Aarhus Kommunens MUFJO-ansøgning på, at organisationerne ser gode muligheder i at planlægge den kommende udvikling af Aarhus Ådal ef- ter en ny og lokalforankret model. Er forberedelsen af MUFJO-ansøgningen første skridt i udviklin- gen af en ny, lokalforankret model? Ser Aarhus Kommune muligheder for at indsamle erfaringer til en ny, lokalforankret model i det multifunktionelle jordfordelingsprojekt, som vil kunne bruges i an- dre arealprojekter?

Kunne samarbejdsaftaler som den, der er indgået mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Na- turstyrelsen anvendes som en mere generel model i større, komplekse arealprojekter?

Kræver multifunktionelle arealprojekter særligt nedsatte interessentgrupper, eller ville kommunerne kunne gøre brug af Vandråd eller Grønt Råd i en evt. opskalering af den multifunktionelle jordfor- delingsordning?

I Aarhus Kommune har byrådet ønske om at tiltrække finansiering fra eksterne parter igennem en nyoprettet projektstøtteenhed, der tilføres 12 xxx.xx. i perioden 2022-2025. Er denne projektstøtte- enhed relevant at bringe spil i Aarhus Ådal? Er der perspektiver for at geare offentlige midler med private i større udstrækning, end det sker i dag (f.eks. i komplekse, multifunktionelle projekter som Aarhus Ådal)?

D. 8. marts 2022

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Assens Kommune Opsamling på evalueringsbesøg d. 9. feb. 2022

Deltagere

Assens Kommune

Xxxxxx Xxxxxx, projektleder, Assens Kommune

VandCenter Syd

Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, projektchef

Hedeselskabet

Xxxxx Xxxxxxxxxx, skovrider

Jordfordelingsplanlægger, Landbrugsstyrelsen

Xxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx

Rejsehold:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund: Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen

Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Xxxxx Xxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Afbud: Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Landbrug & Fødevarer

Sammenfatning af projektet

Kerneområdet ligger mellem Tommerup, Verninge og Nårup i en afstand af 17 km og lidt over 20 minutters kørsel fra Odense centrum.

En af Danmarks største kildepladser er beliggende inden for projektområdet: Holmehave Kilde- plads. På Holmehave Kildeplads har VandCenter Syd tilladelse til at indvinde 5,5 mio. m3 grund- vand årligt, hvilket svarer til mere end halvdelen af forbruget af drikkevand i Odense. Kildepladsen spiller således en helt central rolle i forsyningen af Odense med rent drikkevand.

VandCenter Syd og Hedeselskabet har siden 2014 samarbejdet om privat skovrejsning i områder, hvor VandCenter Syd har behov for en målrettet indsats med henblik på at beskytte grundvandet, og hvor Hedeselskabet finder privat skovrejsning forretningsmæssigt attraktivt. Hidtil har partner- skabet stået bag realiseringen af et skovrejsningsprojekt ved Brylle; Brylle Vandskov (også i As- sens Kommune), og nu ønsker partnerskabet at realisere muligheder for at rejse skov i oplandet til Holmehave Kildeplads. Området omfatter samtlige de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er udpeget omkring de 12 indvindingsboringer tilknyttet Holmehave Kildeplads.

I kraft af de Hedeselskabets og VandCenter Syds gode erfaringer med samarbejde med Assens Kommune fra Brylle Vandskov tog parterne initiativ til møde med Assens Kommune om parternes indsats i Holmehave.

Kontakten med kommunen resulterede i et ønske om samarbejde og koordinering fra alle parter, da kommunens vådområdeindsatser i området involverer samme lodsejere, som skovrejsnings- samarbejdet mellem Hedeselskabet og VandCenter Syd. Da vådområdeprojekter også indebærer forbud imod anvendelse af pesticider og gødning på de berørte arealer, kan denne indsats også bidrage til beskyttelsen af grundvandet.

Mulighederne for at ansøge om projekter under MUFJO-ordningen er først kommet efterfølgende. Assens Kommune, VandCenter Syd og Hedeselskabet indgik i begyndelsen af 2020 et partner- skab med henblik på at undersøge mulighederne for at ansøge om samtykke til fri multifunktionel jordfordeling for projektområdet beliggende ved Holmehave.

Parterne fandt muligheden interessant, idet et MUFJO-projekt ville være en mulighed for at under- støtte etableringen af et skov- og naturområde yderligere gennem koordineret dialog med områ- dets lodsejere. Formålet med MUFJO-projektet er at beskytte grundvandet via skovrejsning, at for- bedre vandmiljøet via vådområder, øge naturværdier samt forbedre den rekreative værdi via etab- lering af et stisystem, der forbinder byer i området med eksisterende stisystemer.

Jordfordeling er en forudsætning for en realisering af projektet, da der er mange større jordbrugere i området, der er afhængige af arealer til omdrift. En fri jordfordeling vil være første skridt i gen- nemførelsen af projektet.

Kerneområdet markeret med rød signatur.

Kerneområdet er 1700 ha. På baggrund af indledende forundersøgelse og interview af relevante, større lodsejere i området, forventes 750 ha til jordfordeling, som vil bidrage med 375 ha projekt- jord. Målsætningerne opnås konkret ved, at der forventes rejst 300 ha ny skov i området (i regi af samarbejdsaftalen mellem Hedeselskabet og VandCenter Syd), etableret 75 ha vådområde ved Åsemosebækken samt etableret stier og andre rekreative faciliteter i området (i regi af Assens Kommune).

Vandforsinkelsen i vådområdet ved Åsemosebækken vil dels gavne et betydeligt antal ejendomme i Odense, dels 10 konkrete ejendomme inden for kerneområdet, der er i risiko for oversvømmelse.

Inden for kerneområdet er der allerede i 2017 etableret et vådområde på 13 ha ved Verninge Mose, og i den forbindelse er der etableret et stisystem og udsigtsplatform til brug for borgere, be- søgende og ikke mindst Verninge Skole og Børnehave. Verninge Mose-projektet er efterfølgende udvidet med ca. 12. ha. Afgræsning af naturarealer. Ligeledes er der i 2021 etableret 62 ha nyt vådområde ved Åsemosen, som ligger i umiddelbar nærhed til Verninge Mose. Her er der ligeldes etableret stier, udsigtsplatform samt hegning til helårsgræsning. Assens Kommune ønsker, at der i processen kan skabes mulighed for, at disse natur- og rekreative tiltag kan udvides til at omfatte arealer mellem Verninge og Tommerup via Tommerup Mae. I 2020 igangsatte Assens Kommune en forundersøgelse i et større vådområde på ca. 200 ha ved Holmehave Mae.

Det nye store våd- og skovrejsningsområde vil styrke borgernes rekreative muligheder, bevægelse og sundhed og derigennem gøre området attraktivt som et væsentligt billige bosætningsområde med andre tilbud end Odense.

Erfaringer af relevans for opskalering af multifunktionel jordfordeling

Det bemærkes indledningsvis, at der ikke var lodsejere til stede under evalueringsbesøget, idet jordfordelingsforhandlingerne først lige er igangsater gået i gang. Der er gennemført ejendoms- mæssig forundersøgelse og vurderingsforretning sammen med lodsejerudvalg.

Øvrige lokale aktører er orienteret indledningsvis om projektet, men den egentlige inddragelse af- venter lodsejerforhandlingerne, idet mulige projekter vil bero på de arealer, som lodsejerne sætter i spil.

Evalueringen vil fokusere på projektforberedelsesfasen med deltagelse af Assens Kommune, He- deselskabet, VandCenter Syd og jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen.

Lodsejerinddragelse og lokal forankring

I arbejdet med planlægningen og gennemførelsen af vådområdeprojekterne har Assens Kommune haft fokus på at inddrage lodsejere tidligt i forløbet, hvilket har resulteret i en ny model for tilgang til lodsejere i forbindelse med naturprojekter. Modellen kaldes i dag Assensmodellen og anvendes i stadig flere kommuner og af rådgivere. Formålet har været at inddrage lodsejernes viden og ud- forme det nærmere projektindhold i et samarbejde mellem lodsejerne og kommunen.

Skulle den kommunale projektleder følge vejledningen for vådområder mere systematisk, ville lodsejerne indledningsvis skulle inddrages individuelt for at tage stilling til resultatet af en teknisk forundersøgelse, der på ejendomsniveau angiver, hvordan den enkelte bedrift ville blive berørt af et projekt.

I stedet for har kommunen indledningsvis inviteret lodsejere til fællesmøde med henblik på at tale videre om mulighederne alene ud fra en overordnet afgrænsning af projektområdet og sammen skabe en ny vision for området. Når kommunen undlader at vise et færdigt projektforslag, tager det presset af lodsejerne. Lodsejerne får i stedet for mulighed for i fællesskab at tænke i lokale løsnin- ger. Kommunen oplever, at det har en stor psykologisk betydning for lodsejerne, at projektet gribes an på denne åbne måde, hvor lodsejernes viden kommer i spil. Det er muligt, at projektet ender ud med at ligne et projekt, der kunne være gennemført traditionelt efter vejledningen. Men forskellen er, at lodsejerne kan kende sig selv i projektet, og det har positiv betydning for tilslutningen og samarbejdet med kommunen.

Når vådområdeindsatsen startes op med fællesmøder med lodsejerne, så får lodsejerne de samme informationer. Det betyder at risikoen for, at lodsejerne efterfølgende udveksler informatio- ner, der kan være opfattet forskelligt eller bero på misforståelser, bliver langt mindre. Det er af stor værdi for det videre projektforløb, at der ikke opstår misforståelse og rygter, som risikerer at spille lodsejere og kommunen ud mod hinanden. I stedet for kan kommunen arbejde for at etablere op- fattelsen af en ”noget for noget-tilgang”, hvor såvel lodsejere som kommunen oplever rimelighed og fordele af at samarbejde om et fælles mål for området.

Når den kommunale projektleder tilgår lodsejerne med personligt engagement og interesse, så er det et godt udgangspunkt for at skabe gensidig tillid i samarbejdet. Desuden peger projektlederen på, at det er en fordel at kunne lægge effektmål for kvælstof, fosfor eller CO2 til side i samarbejdet om udformningen af det lokale projekt. Det betyder ikke, at effektmålene ikke anerkendes som pro- jektformål. Men det betyder, at abstraktionsniveauet ikke risikerer at blive en barriere for at kunne tænke de mest værdiskabende lokale løsninger. På den måde oplever kommunen, at der kommer flere elementer ind i projektet end i traditionelle vådområdeprojekter.

Som gennemgået er der f.eks. indarbejdet rekreative elementer i de gennemførte vådområder. Det er lodsejerne selv, som i forbindelse med ovenstående proces har peget på mulighederne for fri- luftsliv. Efter dialog med lodsejere i området forventer kommunen, at der kan etableres udsigtsplat- form, fugletårn eller opholdspladser mm. i forbindelse med det forestående vådområdeprojekt i Holmehave.

Samarbejde med landboforeninger

I forbindelse med planlægningen af MUFJO-projektet er der indhentet udtalelser fra lokale landbo- foreninger (Centrovice og Patriotisk Selskab), og begge disse bakker op om projektet og de mulig- heder, det giver for landbruget i området.

I indeværende projektstadie er der ikke konkrete samarbejder med landboforeningerne. Men både kommunen, Hedeselskabet og VandCenter Syd peger på fordelen ved, at der er skabt en positiv interesse hos landboforeningerne, som senere i projektet kan udmøntes i dialog om konkrete ele- menter. Der var allerede etableret samarbejde med landboforeningerne inden MUFJO-projektet. Parterne peger på, at landboforeningerne kan virke som ”en buffer” i projekterne, hvis landbofor- eningerne hører om utilfredshed blandt lodsejere og viderebringer budskaber og iagttagelser. På den måde er der mulighed for at håndtere udfordringer, inden de vokser sig store og bliver til barri- erer for projektgennemførelsen. Samarbejdet med landboforeningerne betyder, at kommunen, VandCenter Syd og Hedeselskabet kan være på forkant med udviklingen i stedet for på bagkant.

Eksempelvis har Hedeselskabet og VandCenter Syd i forbindelse med den multifunktionelle jord- fordeling indgået aftale med landboforeningerne om, at hvis de hører om problemstillinger hos lodsejerne, som er af generel karakter, så betaler parterne for den tid, som landbokonsulenterne vil skulle bruge på ”sagen”.

Erhvervelse af arealer og lodsejerkompensation

Arealanvendelse i området er primært landbrug. En stor del af arealerne drives med etårige afgrø- der i konventionel drift med brug af gødning og pesticider. Der er adskillige større husdyrbedrifter i området, og overordnet set består hovedparten af projektområdet af udbringningsarealer. Hvis ud- gangspunktet er, at husdyrbrugene vil fortsætte med samme antal husdyr, så vil det være nødven- digt at finde erstatningsjorder uden for projektområdet for de arealer, som omlægges til skov eller vådområder.

Skovrejsningsprojektet kan kun gennemføres, hvis der er lodsejere, der ønsker at sælge jord til for- målet. Et salg kan ske som et led i en jordfordeling eller en almindelig skødehandel. En jordforde- ling vil give mulighed for erstatningsjord, såfremt der afstås jord til skovrejsning. Erhvervelsen af arealer til skovrejsning søges i første omgang gennemført gennem multifunktionel jordfordeling.

Hedeselskabet og VandCenter Syd samarbejder også gerne med lodsejere, der selv ønsker at rejse skov på egne arealer som led i det større skovrejsningsprojekt. En enkelt lodsejer inden for projektområdet Holmehave har udtrykt ønske om selv at rejse skov. I det tidligere projekt, Brylle Vandskov (som ikke er en del af MUFJO-projekte) var der kun tale om en enkelt lodsejer, som sup- plerede med egen skovrejsning.

Både Hedeselskabet og VandCenter Syd arbejder med lange tidshorisonter. Hvis det er vanskeligt at købe arealer med henblik på umiddelbar skovrejsning, så peger Hedeselskabet på, at det vil være en mulighed at lave aftaler med landmænd om, at nuværende drift kan fortsætte måske 5 el- ler 10 år endnu, og først derefter tilplantes arealerne med skov.

Det kan måske give den tid, som vil være nødvendigt for en lodsejer, f.eks. frem mod afvikling af en landbrugsbedrift på grund af pension.

Hedeselskabet foretrækker at erhverve arealer uden bygninger, men er dog indstillet på at tage et tab på køb og nedrivning af bygningerne, hvis arealerne har en stor værdi i forhold til et givet skov- rejsningsprojekt. Tabet deles af VandCenter Syd og Hedeselskabet i fællesskab.

Hedeselskabet og VandCenter Syd er bevidste om, at lodsejerne har høje forventninger til jordpri- ser og erstatninger, da arealerne har stor værdi som kildeplads (en af Danmarks største). Når kø- bere kommer til en sælger, så må man generelt forvente højere priser end i den omvendte situa- tion. Derfor vil jorder, der indgår i jordfordeling, ofte være lidt dyrere, end hvis arealerne var sat til salg af lodsejer.

Inden for kerneområdet skal jordfordelingsplanlæggeren have flere forskellige tilskudsordninger med forskellige vilkår til at gå op. Muligheden for lodsejere til at lave frivillige individuelle BNBO- aftaler med VandCenter Syd om ikke længere at benytte sig af pesticider i BNBO udløber som ud- gangspunkt til sommer. Herefter er det muligt, at der i løbet 2023 bliver indført et nationalt forbud mod brug af pesticider inden for BNBO. Det forbud vil forventeligt dække alle BNBO-arealer, også de arealer, som måtte være dyrket økologisk.

Således er der udsigt til, at BNBO-beskyttelsen ikke vil være frivillig for lodsejerne, men det er frivil- ligt for lodsejerne at deltage i MUFJO-projektet. I vådområdeprojekter er der mulighed for at dække arealers værditab ved ændret anvendelse, men den mulighed er ikke til stede i MUFJO-ordningen.

Med den nye landbrugspolitik fra EU (CAP-reform), der træder i kraft fra 2023, vil lodsejere skulle udtage 4 % af landbrugsarealerne fra drift, samtidigt med at landbrugsstøtten til arealerne oprethol- des. Lodsejeren vil typisk udtage de dårligste dyrkningsjorder fra driften. Ofte vil det være de samme jorder, som oplagt vil kunne indgå i vådområdeprojekter eller omlægges til anden anven- delse (skovrejsning). Men hvis lodsejeren således afstår arealer til f.eks. et vådområdeprojekt, så vil lodsejeren skulle udtage nogle andre og måske mere dyrkningssikre arealer, for at opfylde CAP- kravet til udtagning af 4 % af arealerne. Dermed bliver der konkurrence om marginaljorderne til op- fyldelse af miljø-, klima- og naturformål.

Samtidigt vil det måske være sektorlovgivning og ikke projektmålene, der sætter rammerne for jordfordelingen. For de store husdyrbrug, der ligger i kerneområdet, kan det være muligheden for at bevare miljøgodkendelse fremover til samme antal eller flere husdyr, som vil være afgørende for, om arealer vil kunne afstås til skovrejsning eller vådområder (og dermed ikke længere kan indgå i regnskabet som udbringningsarealer).

Friluftsfaciliteter

For Assens Kommune er god adgang til naturen for flere brugergrupper meget vigtig i forbindelse med øget bosætning, livskvalitet og sundhed. Assens Kommune kan derfor, efter politisk behandlet anlægsbevilling, sikre offentlig tilgængelighed til skov- og vådområdearealer via grusveje, gang- stier i grus, trampester og ridespor samt p-pladser. Friluftsfaciliteterne er typisk bænke, bålpladser og shelters med tilhørende informationsskilning.

I MUFJO-projektet bidrager Assens Kommune med finansiering af friluftsfaciliteter. Udgifterne skal dog politisk behandles inden endeligt tilsagn. De rekreative faciliteter, der er etableret i forbindelse med de gennemførte vådområdeprojekter, er også betalt af kommunen. Det har skabt positiv inte- resse hos politikerne, at EU-midler til vådområdeprojekter er blevet gearet med kommunale midler til friluftsliv og dermed har skabt samlet merværdi i lokalområdet. Det har medvirket til, at det kom- munale budget til friluftsfaciliteter er vokset markant de senere år.

Plangrundlag

Etablering af et vådområde- og skovrejsningsprojekt inden for kerneområdet vil kunne gennemfø- res uden at være i konflikt med gældende kommuneplan. Enkelte steder er der særlige forhold, der skal tages hensyn til, og efter en realisering af projektet, skal der ske en revision af kommunepla- nen alt afhængigt af, hvordan området udvikler sig.

Kommuneplanlægningen har ikke været den egentlige rettesnor for, at MUFJO-projektet er place- ret i Holmehave. Det er drikkevandsindvindingen og vådområdeindsatsen, som har vært afsæt for MUFJO-projektet. I forhold til at anvende skovrejsning som virkemiddel for grundvandsbeskyttelse har det været vigtigt, at Holmehave har været udpeget som positiv-område for skovrejsning i kom- muneplanen.

Sammenfatning af pointer

Projekter med lang tidshorisont

Det tager lang tid at skabe grundlaget for at gennemføre projekter med multifunktionelle samfunds- mål i samarbejde med lodsejere, landboorganisationer, andre finansielle aktører og med politisk opbakning og forankring. En lang række andre projekter og projektsamarbejder, der opbygget gen- nem adskillige år, har tilsammen skabt fundamentet for MUFJO-projektet.

Delprojekterne har meget lang tidshorisont. Drikkevandbeskyttelse, skovrejsning og vådområder er varige omlægninger og har dermed tidshorisonter, der rækker både 50 og 100 år ud i fremtiden.

Derfor opfatter parterne, at indsatsen med at få de koordinerede løsninger på plads er godt givet ud. Hvis lodsejere får tid og muligheder for at omstille sig, så får hele samfundet fremtidssikrede løsninger.

Planlægning, projektordninger og sektorlovgivning er svagt koblet

Når kommunale projektledere i én forvaltning har til opgave at gennemføre konkrete arealprojekter, f.eks. vådområdeprojekter, så er det ikke nødvendigvis med et tydeligt blik for koordinering med andre forvaltninger, herunder med kommuneplanlægning. I staten er det ét ministerium, der er res- sortmyndighed for fysisk planlægning og et andet ministerium, der er ressortmyndighed for til- skudsordninger til vådområder, et tredje ministerium, der er ressortmyndighed for drikkevandbe- skyttelse, og et fjerde ministerium er ressortmyndighed for klimatilpasning.

Det betyder, at man kan få det indtryk, at den fremtidige anvendelse af arealerne bliver planlagt alene for planlægningens skyld og uden kobling til, hvor konkrete arealprojekter igangsættes – ide- elt set for at udmønte planlægningen. Det er således tilskudsordningerne, der er bestemmende for hvor arealprojekterne gennemføres. Der er heller ikke tydelig koordinering mellem arealprojekter under forskellige tilskudsordninger.

I Holmehave foregik vådområdeprojekterne i lang tid uden viden om, at samme område var en af Danmarks største kildepladser for drikkevand. Samtidigt er de konkrete projekter igangsat med et blik på, om de ville være i modstrid med kommuneplanen. Men kommuneplanen har ikke haft en proaktiv rolle i forhold til at guide arealprojekter hen i de områder, hvor der er synergi og omkost- ningseffektivitet i at arbejde sammen om at opfylde flere samfundsmål.

Med en svag kobling mellem planlægning og projektordninger risikerer vi at gå glip af løsninger med synergi og omkostningseffektivitet. Det betyder samtidigt, at der er risiko for at sløse med are- aler og samfundsøkonomi.

Det stiller meget store krav til jordfordelingsplanlæggeren at skulle binde såvel lodsejerønsker som myndighedsønsker og øvrige projektejerønsker sammen i solide og langtidsholdbare løsninger i ét projektområde, når samme projektområde kan siges at være ”samspilsramt” af planlægning, pro- jektordninger og sektorlovgivning, der kan pege i hver sin retning og give lodsejerne forskellige vil- kår inden for forskellige projektordninger.

Kunsten er naturligvis at få de forskellige vilkår inden for forskellige projektordninger til at spille at- traktivt sammen som et mulighedskatalog for lodsejerne. Men det kan virke som en unødvendigt utaknemmelig opgave, hvor fokus bliver på at få det mindst ringe resultat ud af ukoordinerede ord- ninger, fremfor at kunne lægge energien i at få det bedst mulige ud af planlægning, ordninger og sektorlovgivning, der er gensidigt understøttende. Det betyder, at betingelserne for at lave strategi- ske jordopkøb og ejendomsudvikling er vanskelige, og dermed også udnyttelsen af jordfordelings- redskabets styrker.

Forvaltningskultur og projektlederens rolle

Bekendtgørelser og vejledninger for målrettede tilskudsordninger kan være vanskelige at omsætte til pragmatiske løsninger lokalt. Det er særskilt projektordninger, der er finansieret af EU-midler, der opleves at være rigide og stramme af hensyn til at sikre målopfyldelsen og undgå tilbagebeta- lingskrav. Hvis 0-fejls- og revisionskulturen er fremtrædende i administrationen af tilskudsordnin- ger, bliver det meget hæmmende for innovative løsninger i projektudmøntningen.

Stramme og rigide vejledninger fremmer heller ikke den kommunale projektleders rolle som kaos- pilot eller facilitator, der er i stand til at forfølge de gode og meningsfulde løsninger, når de opstår lokalt i dialogen med lodsejerne. Det er ellers en rolle, som opleves at skabe langt bedre tillid i samarbejdet med lodsejerne, end den kommunale myndighedsrolle. Også her kan det virke som en unødvendigt og uhensigtsmæssigt, at den kommunale projektleder må tilgå gældende bestem- melser og vejledninger ”kreativt” for at skabe de bedst mulige betingelser for meningsfulde projek- ter med lokalt ejerskab.

Der er et ”mismatch” mellem krav i vejledninger og bekendtgørelser af hensyn til målrettede og omkostningseffektive projekter og den nødvendige fleksibilitet og pragmatisme for at kunne gen- nemføre projekter med bred målopfyldelse og lokal værdi.

Opgaven med at forankre oppefra kommende mål og direktiver i et lokalsamfund er en stor og krævende opgave. Traditionelt handler strategisk planlægning om at lave en plan, der er forudsige- lig, gennemførlig og noget, der kan kalkuleres. Det er en tilgang, som kan rammesættes og beskri- ves i bekendtgørelser og vejledninger. Men mange kommuner oplever, at der er behov for mere fleksibilitet i denne systemtænkning.

Hvis kommunen undlader at præsentere færdige programmer og planer, er der mindre risiko for at udvikle løsninger, som lokalsamfundet reelt ikke efterspørger.

Holmehave er et godt eksempel på, at der er brug for kommunale medarbejdere, der kan facilitere processer, lede bevægelser og mobilisere nye ressourcer i samfundet. Det er en tidskrævende rolle, men det er samtidigt en måde, hvorpå ressourcer kan sættes i spil på tværs af siloer og kas- ser og give større effekter end simple projekter.

Kommunerne har brug for at blive forstået og anerkendt i rollen som facilitatorer, der understøtter lokalsamfund. Med afsæt i kommunernes ”udviklingssamtaler” med aktører i det åbne land, kan kommunerne sætte ind, hvor der skabes sammenhæng mellem overordnet strategi og planlægning samt lokale løsninger.

En facilitatorfunktion er vigtig for projektgennemførelsen

Det årelange samarbejde mellem repræsentanterne i Assens Kommune, Hedeselskabet og Vand- Center Syd har knyttet repræsentanterne sammen i et tæt samarbejde - med afsæt i et ønske om at koordinere lodsejerkontakterne. Det betyder samtidigt, at parterne er blevet et hold, der under- støtter udviklingen af mere helhedsorienterede, lokale løsninger, end hvis løsningerne var udarbej- det hver for sig. Tilsammen bliver parterne i stand til at facilitere projektforløbet konstruktivt igen- nem.

Senest er jordfordelingsplanlæggeren fra Landbrugsstyrelsen blevet en central deltager i denne ”facilitatorfunktion”, hvor jordfordelingsplanlæggerens erfaringer fra forprojektet til MUFJO bidrager med yderligere viden af central betydning for at facilitere projektet igennem via muligheder og driftsalternativer for lodsejerne.

Denne tillidsvækkende facilitatorfunktion omfatter kompetencer og kontaktflader, der tilsammen kan rumme mange forskellige interessenter og fagområder. Betydningen af videns- og arbejdsde- ling mellem deltagerne i facilitatorfunktionen kan ikke undervurderes i forhold til at udvikle sam- lende løsninger med brede gevinster.

Uudnyttet potentiale for offentlige-private partnerskaber

Hedeselskabet og VandCenter Syd peger på, at samarbejdsaftaler om skovrejsning, som den, der er lavet for Holmehave repræsenterer et stort uudnyttet potentiale. Holmehave er et godt eksempel på, at sådanne samarbejdsaftaler med store finansielle muskler og lange tidsperspektiver kan geare andre projekter, der gennemføres for offentlige projektmidler med kortere tidsperspektiv.

Hedeselskabet og VandCenter Syd ville selv kunne gennemføre skoverejsningssamarbejdet men har alligevel fundet det attraktivt og hensigtsmæssigt at samarbejde med kommunen, fordi det dels giver stor værdi i forhold til at få tingene til at glide, dels sikrer den nødvendige koordination af pro- jekter med lodsejerinddragelse. Det er win-win mekanismer som nationale myndigheder burde have interesse i at skabe gode rammer for, idet offentlige midler geares og lokale projekter får bre- dere målopfyldelse og lang tidshorisont.

Attraktive lokalområder – vejen til politisk opbakning

Som gennemgået kan effektmål for kvælstof og CO2 opleves som abstrakte og svære at relatere til konkrete handlinger i lokalområdet – her er fokus i projekterne ofte bedre natur, friluftsmuligheder, muligheder for fortsat at drive landbrug på gode vilkår og attraktive lokalområder.

Når løsninger på natur, klima og miljø-udfordringer udvikles i en positiv ånd som forhold i en større samfundsdagsorden for lokal udvikling og værdiskabelse, ansporer det interessen for at bidrage – både hos lodsejere, borgere og hos kommunalpolitikere på tværs af udvalg.

Det vil ofte være mere attraktivt for en lokalpolitiker at fremme hensyn til lokal udvikling end at på- lægge lodsejerne restriktioner af hensyn til klima, vandmiljø eller natur. Derfor kan der også let op- stå et mismatch mellem ambitiøse politiske klimamål og den lokalpolitiske opgave med at omsætte målene til lokale handlinger. Det er opstilling af vedvarende energianlæg et godt eksempel på.

Fra ministerier er det overset, at den lokalpolitiske ambassadørrolle for opfyldelsen af nationalpoli- tiske mål bliver langt lettere, når lokal udvikling, attraktiv bosætning og et rentabelt landbrugser- hverv indgår i ligningen for at udvikle langtidsholdbare og omkostningseffektive løsninger for natur, klima og miljø. Projekter, der vil kunne bidrage væsentligt til lokalsamfundenes overlevelsesmulig- heder, ansporer til større lokalpolitisk opmærksomhed og opbakning, end hvis projektet alene handlede om at reducere kvælstofudledning. Det er Holmehave et godt eksempel på.

Der er uforløste potentialer i at koble løsninger på vigtige samfundsdagsordener sammen i multi- funktionelle arealprojekter. Der ligger også store uforløste potentialer i at skabe attraktive rammer og projektanledninger til, at offentlige midler geares med halvoffentlige og private investeringer, som under alle omstændigheder finder vej i det åbne land. Heri ligger en stærk fortælling om grøn omstilling gennem aktivering og reaktivering af lokalsamfund, hvor arealkampen mellem pengekas- ser og aktører afløses af langsigtede, fælles løsninger med investeringssikkerhed.

Det er muligt at sikre lokalt ejerskab til indsatser, der samtidigt er bundet op på nationale målsæt- ninger og dagsordener. Men det kræver, at det bliver nemmere at kombinere virkemidler på tværs af indsatser, tilskudsordninger og ekstern finansiering – så indsatserne opleves som meningsfulde helhedsprojekter. Det kræver også bedre og mere fleksibelt samarbejde fra top til bund.

Opskalering af den multifunktionelle jordfordelingsordning vil være en oplagt anledning til at etab- lere mere integrerede projektbevillinger, der muliggør et smidigere projektarbejde på tværs af sek- torlovgivning, tilskudsordninger, offentlige-private partnerskaber og innovativ forvaltningskultur.

Multifunktionel jordfordeling rummer en stærk historiefortælling om fremsynede projekter, der gen- nem meningsfulde tiltag og lokalt ejerskab løser nationale og globale mål.

Bilag

Emner og spørgsmål særligt for Holmehave-projektet

Multifunktionel jordfordeling i samspil med øvrige projekter

Hvordan bidrager multifunktionel jordfordeling til at udmønte samarbejdsaftalen grundvandbeskyt- telse mellem VandCenter Syd og Hedeselskabet, hvori der i forvejen er midler til jordkøb? Xxxxxxx rolle spiller erstatningsarealer?

Hvilken forskel gør multifunktionel jordfordeling for de centrale delprojekter vedr. skovrejsning, våd- områder og vandløbsrestaurering?

Ville delprojekterne kunne være gennemført uden adgang til erstatningsjorder og anvendelse af multifunktionel jordfordeling?

Hvilken forskel gør udsigten til bedre arrondering af landbrugsarealer og erstatningsarealer for mu- ligheden for at gennemføre ekstensivering og udtagning af sårbare landbrugsarealer?

Gør multifunktionel jordfordeling i Holmehave en forskel for realiserbarheden af delprojekterne? For indfrielse af synergier og skabelse af sammenhængskraft? For aktørinddragelse? Hvordan?

Har multifunktionel jordfordeling en rolle som ”missing link” i forhold til at få private midler og offent- lige tilskudsordninger til at virke sammen?

Betyder det noget for realiserbarheden at koble interesser på tværs af direktivforpligtelser, højtprio- riterede nationale interesser og øvrige interesser? Har interesserne positiv afsmittende effekt på hinanden? Eller ville projekterne lettere kunne gennemføres ved en målrettet tilgang til de respek- tive interesser?

Er der fordele eller ulemper ved at benytte engangserstatninger for tinglyste deklarationer fremfor 5-10-årige tilskudsordninger i forhold til lodsejerinteresse?

Har det betydning for projektmulighederne, at multifunktionel jordfordeling gennemføres af en uaf- hængig jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen?

Strategi og overblik

Har samarbejdet mellem Hedeselskabet, VandCenter Syd og Assens Kommune skabt strategisk overblik over området og dets aktører, som gavner samspil mellem projektordninger (skovrejsning, vådområder, oversvømmelseshåndtering, rekreative faciliteter og vandløbsrestaurering)? Har dette overblik haft betydning for ansøgningen om multifunktionel jordfordeling?

Ville multifunktionel jordfordeling have kunnet gøre en forskel i området, hvis der ikke på forhånd have været et samarbejde mellem Assens Kommune, VandCenter Syd og Hedeselskabet?

Er det nødvendigt med klarhed over andre betydende projektmidler forud for multifunktionel jordfor- deling?

Kan ansøgning om/bevilling til multifunktionel jordfordeling være det enzym, der tiltrækker andre projektbevillinger (hvormed finansieringsplanen udvikles undervejs)?

Er det nødvendigt med et strategisk overblik, når flere projektordninger og halvoffentlig/privat finan- siering skal samvirke? Kan kommuneplanen skabe det nødvendige overblik?

Er der fordele ved at skabe strategisk overblik over landskabet og inddrage interessenter forud for jordfordeling – eller ville man kunne opnå samme resultater ved at gå direkte i gang med ejen- domsmæssig forundersøgelse med henblik på at udmønte myndighedsplaner?

Byrådet i Assens Kommune har visioner for bæredygtig udvikling, grøn omstilling og udvikling af lokalområder. Desuden har byrådet mål/politik for grundvand og drikkevand, skove og vådområder. Er muligheden for at forfølge målene i MUFJO-projektet beskrevet for politikerne? Har det haft be- tydning for den politiske opbakning til initiativerne i Holmehave?

Har multifunktionel jordfordeling (og kravene til ansøgningen i form bidrag til en række både direk- tivimplementerende og nationale mål samt til positive interessetilkendegivelser fra landboforenin- ger, lodsejere og lokale aktører) en rolle at spille som en strategisk tilgang til landskabet?

Bidrager tilskudsordninger, vejledninger og ansøgningsprocedurer generelt til at skabe et tværgå- ende overblik over landskabet og muligheden for at udmønte kommuneplanens mål og øvrig poli- tik?

Ville multifunktionel jordfordeling kunne udfylde en ”missing link” rolle mere generelt i forhold til at skabe samvirke mellem EU-finansiering, nationale ordninger, finansiering via forsyningsselskaber og privat finansiering?

Vurderer Assens Kommune, at kommunerne har tilstrækkelige redskaber og opbakning til at tænke på tværs og arbejde i helheder, som det er tilfældet i Holmehave? Bør alle kommuner lave areal- projekter efter denne tilgang?

Har kommunerne planredskaber og den øvrige værktøjskasse til at kunne omsætte landspolitik på en måde, som giver mening i lokalområder?

Klimatilpasning

Etablering af vådområder og vandtilbageholdelsen vil bidrage positivt til at håndtere oversvømmel- sestrusler i Odense (Odense Kommune). Er der samarbejde mellem Assens Kommune og Odense Kommune om klimatilpasningen i Holmehave-projektområdet – eller sker det udelukkende på As- sens Kommunes eget initiativ?

Er der potentialer for at indtænke vandtilbageholdelse og klimatilpasning mere ind i vådområdepro- jekter og naturprojekter (hvad enten de positive effekter vil forekomme inden for egen kommune- grænse eller i nabokommunen)? Eller kræver klimatilpasningsprojekter (etablering af regnvands- bassiner og omlægning af dræn) egne projektspor og tilskudsordninger?

Har VandCenter Syd også en rolle i håndteringen af regnvand i Holmehave-området?

Kan multifunktionelle jordfordelingsprojekter være en anledning for vandselskaber til at indgå sam- arbejde om regnvandshåndtering og mulige synergier for biodiversitet og rekreativ værdi?

Betyder det noget for vandselskaber, om regnvandsprojekter opfylder flere samfundsformål?

Aktørinddragelse

Xxxxx den gennemførte lodsejerinddragelse, samarbejdet med Havørred Fyn samt orientering af Grønt Råd og være sket under alle omstændigheder i de respektive delprojekter? Er der fordele eller ulemper for kommunen ved at koble aktørinddragelsen sammen inden for et multifunktionelt blik på projekterne?

Har multifunktionel jordfordeling og aktørinddragelsen bidraget til at afdække nye muligheder og synergier mellem eksisterende projektelementer?

Oplever Assens Kommune, at der er etableret fælles viden og retning for området i møderne med landboforeninger og lodsejere?

Har kommunen, VandCenter Syd og/eller Hedeselskabet tidligere samarbejdet med Centrovice og Patriotisk Selskab om andre arealprojekter, eller er kontakten etableret i forbindelse med multifunk- tionel jordfordeling?

Hvilke erfaringer har kommunen med samarbejde med landboforeninger? Gør det nogen forskel i forhold til at etablere samarbejde med lodsejerne og projektets realiserbarhed?

Ville samarbejde med landboforening og lodsejerinddragelsen være spildt, hvis der ikke efterføl- gende var opnået projektbevilling?

Assens Kommune og Centrovice har for nyligt indgået et klimapartnerskab. Er der overlap til sam- arbejdet om multifunktionel jordfordeling?

Har opbakning fra den brede kreds af aktører haft betydning for den politiske opbakning til multi- funktionel jordfordeling?

Er der et dilemma i at skulle omsætte ambitiøse mål for grøn omstilling hurtig – og samtidigt have tid til at involvere lokalbefolkning og skabe lokalt ejerskab? Hvad gør vi?

Erfaringer med jordkøb

Har Hedeselskabet erfaringer med at videresælge udstykkede bygninger i projektområdet?

Er der muligheder og barrierer for jordkøb og/eller håndtering af bygninger, som bør overvejes i forbindelse med en evt. opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Ville det være god brug af offentlige midler at tage tab ved videresalg af bygninger?

Hvilke muligheder er der i øvrigt for at håndtere værditab ved ekstensivering af arealer og ved ned- skrivning af bygningsværdi i opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Nye samarbejdsformer

Er forberedelsen af MUFJO-ansøgningen første skridt i udviklingen af en ny, lokalforankret samar- bejdsmodel? Er der allerede nu inspiration og erfaringer, som vil kunne bruges i andre arealprojek- ter?

Har Samarbejdet betydning for muligheden for at søge øvrige projektordninger og fonde?

Ville der være potentiale for at inddrage flere aktører i skovrejsning, så der var flere heste at spille på end arealerhvervelser? Ville det være interessant at involvere private lodsejere, der ønsker at omlægge produktionen til skov (på egne arealer) i en samlet plan – måske gennem incitaments- strukturer stillet til rådighed af Klima-skovfonden?

Kunne samarbejdsaftaler og aftaler om finansiering som dem, der er indgået mellem Vandcenter Syd, Hedeselskabet og Assens Kommune anvendes som en mere generel model i større, kom- plekse arealprojekter?

Er der perspektiver for at geare offentlige midler med halvoffentlige/private midler i større udstræk- ning, end det sker i dag?

Kræver multifunktionelle arealprojekter særligt nedsatte interessentgrupper, eller ville kommunerne kunne gøre brug af Vandråd eller Grønt Råd i en evt. opskalering af den multifunktionelle jordfor- delingsprojekter?

Er det mest effektivt at gennemføre direktivforpligtende projekter (f.eks. vådområdeprojekter) og nationale interesser (som f.eks. grundvandsbeskyttelse) i målrettede fast tracks – med ophæng og mandat i ”direktiver og lovgivning” fra oven?

Er der fordele eller ulemper ved at gennemføre arealprojekter hånd i hånd med lokaldemokrati og landdistrikternes udviklingsmuligheder?

Er der mulighed for at omlægge anvendelsen af vores landskaber gennem initiativer, som i høj grad udspringer af lokale ønsker og med lokal forankring – både fra ejere og brugere?

Hvilken rolle har kommunerne og lokalpolitikere, når vi skal løse presserende samfundsudfordrin- ger gennem lokal handling?

D. 31. marts 2022

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Hjørring Kommune

Opsamling på evalueringsbesøg i Bjergby-Astrup-Xxxxxxx Xxxx d. 15. marts 2022

Deltagere

Hjørring Kommune

Xxxx Xxxxxxxx, Teamleder Natur Xxxxxx XX, projektleder Miljø

Xxxxx Xxxx, chef for Grøn Omstilling

Repræsentant fra Landbo Nord

Xxxxx Xxxxxx, planterådgiver

Lodsejer

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Jordfordelingsplanlægger, Landbrugsstyrelsen

Xxxx Xxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxxx Xxxxxxx, direktør

Xxx Xxxxxx, administrationschef

Rejsehold:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund: Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens Bæredygtige Landskaber Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen - afbud

Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune - afbud

Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Landbrug & Fødevarer - afbud

Sammenfatning af projektet

Projektområdet er karakteriseret ved at rumme et varieret landskab med morænebakker gennem- skåret af en større ådal, hvor Varbro Å løber i bunden. Ådalen er ca. 11 km lang og 200 til 500 me- ter bred. Projektelementet medtager 2 km af den samlede ådal. Bakkelandskabet indeholder mange fine overdrev og heder. Flere af dem har en høj naturtilstand, men de ligger spredt, og de fleste er små.

Området ligger tæt på kommunens hovedby Hjørring, som er i vækst. Kommunen ønsker at styrke og synliggøre det store potentiale, der ligger i området, også i forhold til at styrke landdistriktsudvik- lingen i kommunen.

I det naturskønne og kuperede område mellem landsbyerne Bjergby – Astrup – Sindal nær Hjør- ring kan naturen benyttes til at knytte landsbyerne sammen og styrke fællesskabet og bosætnings- potentialer i lokalområdet.

Kerneområdets størrelse er 4000 ha, og for at indfri potentialerne skal der jordfordeles ca. 1000 ha.

Initiativet til MUFJO kommer fra 10 lokale lodsejere, som har stor interesse i jordfordeling. Der er opbakning fra de to største lodsejere i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), samt en gruppe af de største lodsejere i området.

Landbruget, Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune er i fællesskab gået i spidsen for et pro- jekt, der skaber rent grundvand, forbedrer vandmiljøet og reducerer udledningen af drivhusgasser samtidig med, at naturkvaliteten forbedres i Varbro Å-dal, og der skabes mere ny og sammenhæn- gende lysåben natur. Nye og opdaterede rekreative ride- og cykelruter skaber forbindelse i det smukke og kuperede landskabsstrøg mellem Bjergby, Astrup og Xxxxxxx Xxxx.

Projektet skaber flere økologiske arealer i kerneområdet og bedre arrondering sikrer sammen- hæng for ejendomme, der er meget fragmenterede. Dermed forbedres landbrugets muligheder for en effektiv drift samtidig med, at samfundsmæssige interesser som sundhed, biodiversitet og rent drikkevand til fremtiden fremmes.

Projektet er fuldt finansieret. Hjørring Vand finansierer jordkøb og/eller erstatninger for ændret are- alanvendelse i drikkevandsområder og vil ud fra en konkret vurdering af resultatet af jordfordelin- gen anvende mellem 10 og 20 mio. kr. på at beskytte grundvandsdannelsen.

Hjørring Kommune har afsat samlet 800.000 kr. til naturbeskyttelse i området samt midler til frilufts- liv. Dertil kommer et tilsagn til vandløbsrestaurering og yderligere planer om at hjemtage midler til vandløbsrestaurering samt til bl.a. hegning og græsning fra tilskudsordninger.

Pointer af relevans for opskalering af den multifunktionelle jordfordelingsordning

Etablering af samarbejde om multifunktionel jordfordeling

Initiativet til det multifunktionelle jordfordelingsprojekt kommer fra 10 lokale lodsejere. Der er op- bakning fra de to største lodsejere i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), samt en gruppe af de største lodsejere i området.

Oprindeligt henvendte lodsejerne sig til Landbo Nord med ønsket om at gennemføre en jordforde- ling i området. Landbo Nord undersøgte mulige tilskudsordninger for jordfordeling og fandt ud af, at timingen var god i forhold til en ansøgningsrunde under den multifunktionelle jordfordelingsordning.

Landboforeningen kontaktede både forvaltningen og teknik- og miljøudvalgsformanden i Hjørring Kommune med henblik på at indgå et samarbejde om en MUFJO-ansøgning. Kommunen kunne se en fordel i at få løftet flere dagsordener. Efterfølgende har Hjørring Vandselskab bekræftet inte- resse i at bidrage med finansiering til at erhverve landbrugsjord i projektområdets kildefelter.

Lodsejerinteresse i jordfordeling og i at levere på samfundsmål

Lodsejer Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx bistod rejseholdet med at fortælle om lodsejervinklen ind i multi- funktionel jordfordeling. Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx ejer 800 ha, har 12-13 ansatte, driver svineprodukti- ons og producerer højværdiafgrøder, som han bl.a. leverer til kartoffelmelsproducent. Desuden er han bl.a. bestyrelsesmedlem af Danish Crown.

Jordfordeling er attraktivt for lodsejere, fordi det er en løsningsorienteret tilgang, som ikke handler om at udfase landbrug. Hvis samfundet stiller jordfordeling til rådighed for landmænd, så er land- mændene også villige til at levere på samfundsmål.

Det har meget stor betydning for landmændene, at selve jordfordelingen er indgangen til det multi- funktionelle projekt – og ikke f.eks. drikkevandsbeskyttelsen. Først må landmændenes helt grund- læggende behov for at bevare indtjening, muligheden for at udbetale løn til ansatte og afdrage gæld opfyldes. Det kræver erstatningsarealer af hensyn til f.eks. fortsat opfyldelse af leveringsafta- ler med fødevareindustrien eller som udbringningsarealer for husdyrbrug.

Når først landmændene har driftsalternativerne på plads, så er der interesse i at tale om, hvordan jordfordelingen desuden kan bidrage til at opfylde samfundsmål. Lodsejere har forståelse for, at det er ”noget for noget”, og er interesseret i at bygge fortællinger op om at få flere dagsordener til at spille sammen. Landmændene har set ”agendaen” - men rækkefølgen for udviklingen af de mul- tifunktionelle løsninger er helt afgørende.

I den forlængelse peger Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx på, at loftet for jordfordeling af 1000 ha i den multi- funktionelle jordfordelingsordning ikke må opfattes som en grænse for jordfordeling i området.

Tvært imod er det en start, og jordfordelingen kan blive ved med at rulle derefter med afsæt i de kontakter og interesser, der er etableret i den multifunktionelle jordfordeling.

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx har gennem årtier opkøbt omkring 40-50 små ejendomme. Han har løbende revet tiloversblevne bygninger ned. Men han ser et generelt behov for, at jordfordeling kombineres med oprydning i bygningssæt i landskabet.

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx har fået lavet en bedriftsgennemgang og en naturplan for hele ejendommen. Lodsejeren har også arealer, der drives med naturpleje, og han fortæller gerne om de effekter, han kan iagttage af forskellige plejeindsatser. Han mener, at den multifunktionelle jordfordeling er en oplagt anledning for Hjørring Kommune til at hjælpe ham med at udmønte naturplanen. Han ser behov for integrerede midler. I dette tilfælde ville der være brug for midler til hegning som en del af den multifunktionelle jordfordeling.

Han er er selv mountainbike-rytter og har foreslået mountainbike ruter i det multifunktionelle jord- fordelingsprojekt. Han har ikke modstand mod nye rekreative muligheder (og oplever ikke et vold- somt rekreativt pres i landskabet).

Vandselskabet interesse i multifunktionel jordfordeling

Hjørring Vandselskab er presset på at bevare antallet af vandboringer, hvor der kan hentes uren- set drikkevand. Der bliver løbende fundet nedbrydningsprodukter i grundvandet, og Hjørring Vand- selskab anvender aktiv kulfiltrering af drikkevandet. Antallet af vandboringer er reduceret fra 50 til

10. Hjørring Vandselskab ønsker at finde en mere sikker og billigere måde at forsyne kommunen med vand på end at anvende aktiv kulfiltrering.

De fortsatte fund af nedbrydningsprodukter i grundvandet bekræfter vandselskabet i, at regulering ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af drikkevandsressourcen. Vandselskabet tror ikke på BNBO- dyrkningsaftalerne som en tilstrækkelig fremtidssikret beskyttelse af drikkevandet. Kun ved at eje arealerne i kildepladserne vil den fælles gode kunne fremtidssikres. Beskyttelsen af kildepladserne er en produktionsfaktor for drikkevandsforsyningen, og erhvervelse af arealerne er et billigt alterna- tiv, der giver varig beskyttelse. Vandselskabets ejerskab til arealerne vil være et paradigmeskifte.

Hjørring Vandselskab har gennemgået kommunens arealer og kildepladser for at kortlægge hvor få arealer, det vil være nødvendigt at beskytte for at fremtidssikre drikkevandsforsyningen. Det dre- jer sig om 650 ha, og det svarer til 1,12 % af det dyrkede areal i kommunen.

Erhvervelsen af 650 ha dyrkningsjord vil koste vandselskabet omkring 120 mio. kr. Da vandselska- bet har en lang tidshorisont, så bliver omkostningerne meget begrænsede over tid.

Hjørring Vandselskab pointerer, at god dialog og fredsommelige løsninger altid er at foretrække. Sådanne løsninger med lodsejerne kan bedst etableres, hvis muligheden for at erhverve dyrk- ningsjord indgår i en samlet fortælling. Hvis drikkevandsbeskyttelsen er den eneste indgang, så er der risiko for, at lodsejerne vil have paraderne oppe fra start. Derfor er det en stor fordel for Hjør- ring Vandselskab at opkøbe arealer som led i multifunktionel jordfordeling, hvor neutral jordforde- lingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen har kontakten til lodsejerne. Desuden kan processen frem- skynde muligheden for erhvervelse af arealer, som Vandselskabet ellers blot kunne vente på, ville blive sat til salg.

Hjørring Kommunes interesse i multifunktionel jordfordeling

Hjørring Kommune ser stort potentiale i multifunktionel jordfordeling og finder det utroligt positivt, at landbruget har taget initiativ til samarbejdet om projektansøgningen. Kommunen vurderer, at frem- tiden kalder på løsninger, hvor det tilstræbes at få flere dagsordener til at nå hinanden for at opnå et fælles bedste og øge den samfundsmæssige værdi.

Forberedelsen af MUFJO-ansøgningen har givet kommunen anledning til at tænke natur sammen med landdistriktspolitik. Hidtil har det fyldt meget i kommunen, hvordan ressourcerne skal priorite- res mellem landsbyerne, hvorved nogle landsbyer bliver tabere og måske på sigt ikke har en eksi- stensberettigelse. Kommunen finder det mere motiverende at arbejde med, hvordan attraktiv natur og rekreativ adgang kan løfte landsbyernes bosætningspotentiale.

Det er MUFJO-ansøgningsproceduren, der har ”tvunget” kommunen til at arbejde med en bredere tilgang til landskabet og synergier mellem projekter, der ellers ville køre i hver sit spor. Ansvaret for MUFJO-ansøgningen ligger i Team Natur. Teamlederen har fundet etableringen af det bredere samarbejde med kolleger i bl.a. Team Miljø og By- og Landdistriktsudvikling værdifuldt og perspek- tivrigt. Det kan gavne opbakning og fremme af naturprojekter, hvis de indgår i en bredere dagsor- den i stedet for at tilgå projekterne alene ud fra naturvinklen. Afdelingschefen for Grøn Omstilling (herunder Team Natur) ser muligheder for, at den bredere tilgang til landskabet har potentiale for at gøre op med ”Not in my backyard”-reaktionen, når der skal planlægges for lokalisering af vedva- rende energianlæg.

Kommunen overvejer, hvordan de positive erfaringer kan bruges til generelt at arbejde mere strate- gisk og helhedsorienteret med landskabet. Kommuneplanen har ikke sat retning for udviklingen af det multifunktionelle jordfordelingsprojekt. De kommunale projektledere opfatter, at den 4-årige ka- dence for revision af kommuneplanerne er for ufleksibel og ofte vil være forældet i forhold til de muligheder, der opstår for at ansøge om tilskudsordninger.

Samtidigt med, at kommunen oplever, at det er meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret med landskabet, så fremhæver projektlederen, at det er udfordrende og krævende at få forskellige pro- jektordninger til at virke sammen på tværs af delprojekter. Det ville være langt lettere med en pose penge, der måtte bruges frit til at opfylde krav i MUFJO-ordningen om at bidrage til såvel direktiv- forpligtende og nationale målsætninger – en slags frikommuneforsøg. Kommunen opfatter, at kra- vene om at tænke på tværs er fornuftige, men det matcher ikke tilskudsstrukturen.

Godt gruppearbejde

På tværs af Landbo Nord, Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune er der en fælles opfattelse af, at samarbejdet om MUFJO-ansøgningen har kørt godt. Alle parter har en positiv tilgang, da det er åbenlyst, at det multifunktionelle jordfordelingsprojekt vil skabe værdi hele vejen rundt.

Hjørring Kommune og Landbo Nord har gennemført lodsejermøder i fællesskab. Arbejdsdelingen fungerer godt. MUFJO-projektet drager nytte af, at samarbejdet mellem kommunen og Landbo Nord er veletableret og gensidigt værdsat gennem lang tid.

Areal- og ejendomsudvikling

Jordfordelingsplanlæggeren peger på, at det kan være en udfordring at finde erstatningsarealer i husdyrintensive projektområder. Generelt købes puljejord ofte af en lodsejer, der ønsker at drosle ned eller helt afvikle bedriften. Men jordfordelingsplanlæggere har erfaringerne med, at timingen ikke passer med et jordfordelingsprojekt. Jordfordelingsplanlæggeren mener derfor, at på forhånd indkøbte puljer af jord ville være en fordel.

Lodsejeren og Landboforeningen bakkede jordfordelingsplanlæggeren aktivt op i, at strategiske jordpuljer også ville kunne tænkes sammen med håndteringen af produktionsapparater, der ikke er afskrevet, men heller ikke salgbare videre frem.

Et areal- og ejendomsudviklingsselskab ville kunne opkøbe arealer og udtjente eller næsten ud- tjente produktionsbygninger på en måde, hvor arealerne i udviklingsselskabets midlertidige ejer- skab transformeres og omstruktureres, så de bliver mere værd, når de sælges igen. Derved bliver det rentabelt at rydde op i udtjente landbrugsbygninger.

Et areal- og landudviklingsselskab vil skulle organiseres med nationalt ophæng, muligvis i en sym- biose mellem staten og KL. I det lokale arbejde vil det være vigtigt at inddrage de pågældende kommuner og folkevalgte repræsentanter fra landboforeninger.

Jordfordelingsplanlæggeren fremhæver, at tidsfaktoren er vigtigt. Jordfordelingsplanlæggeren har en vigtig rolle i at holdningsbearbejde lodsejere, der har behov for at blive hørt. Uden holdningsbe- arbejdningen og tiden til at se nye perspektiver for bedriften, så vil en del lodsejere takke nej til del- tagelse fra start. Omvendt oplever jordfordelingsplanlæggeren, at netop tiden til dialog kan flytte meget. Det er vigtigt, at man giver sig tid til at lytte til hinanden, hvis processerne skal føre til kon- struktive resultater.

Sammenfattende pointer

Et nationalt kompromis for arealanvendelsen

Der er brug for en national ramme, der sætter ny retning for kreative, dynamiske løsninger og sam- arbejde om ”noget for noget”. Den nuværende projekttilgang er for regelstyret og rigid til at under- støtte samspil mellem flere projekter og finansielle aktører.

Et nationalt kompromis omfatter en forståelse af, at vores landskaber både skal bruges til effektiv fødevareproduktion, fremtidssikring af drikkevand og håndtering af biodiversitets- og klimakrisen. Vi kan bruge landskaberne til at finde løsninger på det hele. Men det kræver, at arealbehovene af- vejes samlet op mod hinanden, så der kan træffes sammenfattende beslutninger om intelligent an- vendelse af arealressourcen. Vi har brug for en overordnet ramme, der stiller de nødvendige red- skaber og virkemidler til rådighed for en lokal udmøntning (genforhandling af anvendelsen af de lokale landskaber) gennem mange samtidige projekter.

Etablering af et areal- og ejendomsudviklingsselskab

Etableringen af et areal- og ejendomsudviklingsselskab kunne indgå som et centralt initiativ i et na- tionalt kompromis for arealanvendelse. Det ville være et nyskabende og helt centralt element til at lægge nye arealpuslespil med værdi og fremtid. Nogle bedrifter vil skulle omlægges til ny anven- delse, andre bedrifter ville skulle brydes op og lægges sammen i nye konstruktioner, og atter andre bedrifter ville skulle udbygges. Samlet set vil værdien af landbrugserhvervet i projektområdet øges, samtidigt med at mange andre samfundsmål opfyldes gennem omlægningen.

Selvom der findes mange gode redskaber og tilskudsordninger, så er problemet, at de ikke virker under samme ramme, og dermed risikerer de i værste fald at modvirke hinanden i implementerin- gen.

Hvis et stort landbrug (evt. konkursramt) er til salg, og der er interesse fra anden lodsejer, private investorer eller en almennyttig i at omlægge arealerne til ny anvendelse uden at der samtidigt er brug for driftsbygningerne, så vil prisen på bygningerne være en barriere for omlæggelsen – uagtet at den er meget laverer en prise på jorden.

Der er brug for et areal- og ejendomsudviklingsselskab, som kan tage tabet for bygningerne, og som samtidigt kan lægge et nyt puslespil mellem adskillige ejendomme, hvormed strukturen kan gøres bæredygtig og videresælges som fremtidssikrede bedrifter med en højere værdi (der kom- penserer for tabet ved nedrivning af tiloversblevne bygninger og oprydning i landskabet) .

Når et areal- og ejendomsudviklingsselskab kan agerer på tværs af flere landbrugsejendomme, så minimerer man samtidigt risikoen på, at mangel på puljejord/erstatningsarealer bliver en barrierer for jordfordelingen.

Mismatch mellem planlægning og udmøntning af tilskudsordning

Det kræver helhedsplanlægning at kunne tilgå landskabet multifunktionelt for at opfylde flere sam- fundsmål afvejet og optimalt. Men kommunerne mangler en relevant helhedsplanlægning at støtte sig op ad. Rækkefølgen er ofte, at konkrete arealprojekter udvikles først (ansporet af muligheden for statslige tilskudsmidler), hvorefter arealprojekterne holdes op mod kommuneplanen – plantema for plantema - for at tjekke, om der er modstrid eller overensstemmelse.

Kommuneplanen bliver på den måde brugt som en tjekliste for afkoblede planemner. Kommune- planen finder dermed i praksis ikke anvendelse som retningsgivende for, hvor i landskabet, det vil være optimalt at arbejde med sammenhæng mellem arealprojekter, der hører under forskellige plantemaer.

Hvis landdistrikterne skal være primus motor for grøn omstilling af anvendelsen af vores arealer på en måde, som samtidigt gør det bedre at bo og drive erhverv på landet, har vi brug for en planlæg- ning, der understøtter multifunktionelle løsninger.

Et nationalt kompromis for arealanvendelsen skal derfor også være rammen for et styrket og mere innovativt fokus på, hvordan henholdsvis planloven, statslige interesser, kommunal planlægning og tilskudsordninger kan spille meget bedre sammen.

Stort uudnyttet potentiale for MUFJO-projekter og innovative samarbejder

Som det eneste af de pilotprojekter, som rejseholdet hidtil har besøgt, er Bjergby Xxxxxxx Xxxxxx Skov-projektet udviklet ”fra scratch” i anledning af en MUFJO-ansøgningsrunde.

I dette tilfælde har MUFJO-ansøgningsproceduren samlet parter og finansiering om et helhedspro- jekt, som er efterspurgt af lodsejere, implementerer et paradigmeskifte for drikkevandsbeskyttelse og sætter ny retning for udvikling af attraktive landskaber.

Pengene i den multifunktionelle jordfordelingsordning er ellers i hovedsagen gået til projekter, som står på skuldrene af allerede planlagte delprojekter med finansiering (f.eks. LIFE-projekter, vådom- rådeprojekter og klima-lavbundprojekter), der samlet scorer højt, herunder på realiserbarhed. Det er yderst positivt, at den multifunktionelle jordfordelingsordning fungerer som et kit, der skaber sammenhæng og synergi mellem en række delprojekter.

I andre tilfælde er pengene i den multifunktionelle jordfordelingsordning bevilget til eksisterende samarbejdsaftaler om skovrejsning, der ville være blevet gennemført under alle omstændigheder i takt med, at arealerne var kommet til salg. Det er positivt, at multifunktionel jordfordeling kan øge hastigheden i den ønskede arealerhvervelse ved at stille erstatningsarealer til rådighed for berørte lodsejere.

Men det får den konsekvens, at der ikke bliver plads til nye projekter inden for den samlede pro- jektpulje. Rejseholdet vurderer, at der derfor er et stort uudnyttet potentiale for at igangsætte nye projekter, hvor MUFJO bliver katalysatoren (i stedet for kittet eller speederen) for at udvikle samar- bejde og tværgående finansiering – og vil motivere kommuner og samarbejdspartnere til at tænke i nye baner. MUFJO kan blive netop den mulighed, der hidtil har manglet for at implementere nye løsninger, som det er tilfældet med Hjørring Vandselskabs drikkevandsbeskyttelse. En opskalering af MUFJO-ordningen vil spille også kunne spille en central rolle i at samle parter om konstruktive ”noget for noget”- løsninger.

MUFJO-projekterne har vist vejen for integrerede projektrammer

I en opskalering af den multifunktionelle jordfordelingsordning vil det være oplagt at give kommu- ner og Naturstyrelsen muligheden for at arbejde med langt mere integrerede projektrammer. Kom- munerne oplever, at det er meningsfuldt at arbejde MUFJO-ordningens krav om at opfylde sam- fundsmål på tværs af direktiver og nationale prioriteringer. Men det er administrativt for vanskeligt at kombinere den vifte af tilskudsordninger, som må kombineres i den tværgående målopfyldelse.

Med de administrative og tidskrævende øvelser risikerer kommuner og Naturstyrelsen at tære på lodsejeres og lokale projektaktørers tålmodighed og forståelse. Samtidigt risikerer man åbenlyst glip af synergieffekter, som opstår i de multifunktionelle jordfordelingsprojekter, fordi det vil kræve en stor øvelse at søge penge hjem til at indfri dem.

På forkant – lodsejere med fra start

Når lodsejerne inddrages fra start i jordfordelingsprojekter og driftsalternativer kommer på plads, så er det en vigtig psykologisk nøgle til at opnå interesse og opbakning til også at arbejde med f.eks. natur og drikkevandsbeskyttelse.

Projektlederne skal derfor have forståelse for, at det er vigtigt at nedtone naturformål indlednings- vis i projektet. Det betyder ikke, at naturformålet ikke er vigtigt – tværtimod betyder det, at der er større chance for at opfylde naturmålet med volumen og lodsejeropbakning.

Når jordfordeling opfylder bedre arrondering kan det dermed også bane vejen for at opfylde andre samfundsmål hurtigere og med større volumen, end projekter der er målrettet de respektive sam- fundsmål, men hvor projektlederne må vente på at arealerne kommer til salg eller udbetale en- gangserstatninger, som ikke er lige så attraktive for alle landmænd som erstatningsarealer.

Det er et vigtigt argument for at opskalere den multifunktionelle jordfordelingsordning.

Multifunktionel jordfordeling skaber aktive lokalsamfund

Når lodsejere oplever, at der bliver lyttet til dem, og der er tid til at tale med andre lodsejere i pro- cessen, så sker der en modning, som betyder, at lodsejere ønsker at bygge videre på den multi- funktionelle jordfordeling med mere jordfordeling eller øvrige projekttiltag.

Tilsvarende vil der ofte blive udviklet flere projektidéer i de netværk, der skabes blandt øvrige pro- jektaktører i den multifunktionelle jordfordeling.

Med andre ord ser det ud til, at den brede interessentinddragelse og sidestillede projektmål i multi- funktionel jordfordeling bliver en katalysator for flere efterfølgende projekter. Dermed kan multi- funktionel jordfordeling spille en vigtig rolle i at skabe lokalsamfund, der aktivt tager del i grøn om- stilling.

Det er endnu et vigtigt argument for at opskalere den multifunktionelle jordfordelingsordning.

En nationalt ramme for integrerede projekter kan med fordel omfatte følgende elementer:

- Kommunale strategi- og helhedsplaner for landskabet

- Etablering af areal- og ejendomsudviklingsselskab,

- Opskalering af MUFJO – ingen andre ordninger formår at skabe både driftsudvikling og na- turprojekter, og landdistriktsudvikling i samme projekt

- Integrerede projektrammer: Smidighed mellem monofunktionelle ordninger, så de spiler bedre sammen i innovative, dynamiske løsninger

- Tid til facilitering og lodsejerforhandlinger – paraderne kommer ned, lodsejerne ønsker at bidrage til samfundsmål

- Ressourcer til at evaluere og måle på potentiale for effekter af multifunktionel jordfordeling

Bilag

Emner og spørgsmål særligt for Bjergby-Astrup-Slotved-projektet

Multifunktionel jordfordeling i samspil med øvrige projekter

Hvilken forskel gør multifunktionel jordfordeling for de centrale delprojekter vedr. grundvandsbe- skyttelse, naturpleje, vandløbsrestaurering og stiforbindelser?

Ville projekterne være blevet gennemført (hver for sig) under alle omstændigheder?

Ville delprojekterne kunne være gennemført uden adgang til erstatningsjorder og anvendelse af multifunktionel jordfordeling? F.eks. planerne om omlægning af landbrugsjord til naturområder med græsning?

Hvilken forskel gør udsigten til bedre arrondering af landbrugsarealer og erstatningsarealer for mu- ligheden for at gennemføre ekstensivering og udtagning af sårbare landbrugsarealer?

Gør multifunktionel jordfordeling en forskel for realiserbarheden af delprojekterne?

Har multifunktionel jordfordeling en rolle som ”missing link” i forhold til at få halvoffentlige midler fra Xxxxxxxx Vandselskab til at virke sammen kommunale budgettet og statslige tilskudsordninger?

Betyder det noget for realiserbarheden at koble interesser på tværs af direktivforpligtelser, højtprio- riterede nationale interesser og øvrige interesser? Har interesserne positiv afsmittende effekt på hinanden?

Hjørring Kommune vil betale 800.000 kr. til naturbeskyttelse i projektet. Betyder det noget, at Hjør- ring Vandselskab er villig til at betale mellem 10-20 mio. kr. – og at naturindsatserne kan binde lo- kalområdet bedre sammen? Eller ville kommunen under alle omstændigheder have afsat store be- løb til naturbeskyttelsen?

Er der fordele eller ulemper ved at benytte engangserstatninger for tinglyste deklarationer fremfor 5-10-årige tilskudsordninger i forhold til lodsejerinteresse?

På hvilken måde kan multifunktionel jordfordeling bidrage til at sikre naturværdierne i de fredede områder, jf. fredningsplanerne?

Ville der være potentiale for klima-lavbundsprojekter i Varbro Ådal? Er der en grund til, at projekt- ordningerne ikke indgår?

Ville multifunktionel jordfordeling kunne udfylde en ”missing link” rolle mere generelt i forhold til at skabe samvirke mellem EU-finansiering, nationale ordninger, finansiering via forsyningsselskaber og privat finansiering?

Har det betydning for projektmulighederne, at multifunktionel jordfordeling gennemføres af en uaf- hængig jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen?

Strategi og overblik

På hvilket grundlag er projektområdet blevet udvalgt?

Har kommuneplanen, biodiversitetskort, kommunens landdistriktsstrategi og undersøgelsen af bo- lig- og bosætningspræferencer i Hjørring Kommune spillet en rolle for udvælgelsen af projektområ- det?

Er det initiativet til MUFJO fra 10 lokale lodsejere, som har haft afgørende betydning for udvælgel- sen af projektområdet? Hvad skyldes lodsejernes interesse for multifunktionel jordfordeling i områ- det – er det udelukkende arrondering og driftsfordele, eller er det f.eks. også udsigten til aftaler i BNBO-områder?

Har det betydning for den politiske opbakning til projekter, hvis de kan kobles sammen med mål og udmøntning af plantemaer i kommuneplanen?

Eller er hjemtagning af statslige tilskudsmidler til konkrete arealprojekter et succeskriterium i sig selv?

Er der fordele ved at skabe strategisk overblik over landskabet og inddrage interessenter forud for jordfordeling?

Bidrager tilskudsordninger, vejledninger og ansøgningsprocedurer generelt til at skabe et tværgå- ende overblik over landskabet og muligheden for at udmønte kommuneplanens mål og øvrig poli- tik?

Har kommunerne tilstrækkelige redskaber og opbakning til at tænke på tværs og arbejde i helhe- der, som det er tilfældet i Bjergby-Astrup-Slotved? Bør alle kommuner lave arealprojekter efter denne tilgang?

Har kommunerne planredskaber og den øvrige værktøjskasse til at kunne omsætte landspolitik på en måde, som giver mening i lokalområder?

Er det nødvendigt med et strategisk overblik, når flere projektordninger og halvoffentlig/privat finan- siering skal samvirke? Kan kommuneplanen skabe det nødvendige overblik?

Er der fordele eller ulemper ved at gennemføre direktivforpligtende projekter og nationale interes- ser (som f.eks. grundvandsbeskyttelse) hånd i hånd med lokaldemokrati og landdistrikternes udvik- lingsmuligheder?

Var der planer om samarbejde med Hjørring Vandselskab om drikkevandsbeskyttelse inden sam- arbejdet om MUFJO-projektansøgningen? Eller er tilkendegivelsen fra Hjørring Vandselskab kom- met som led i MUFJO?

Kan ansøgning om bevilling til multifunktionel jordfordeling være det enzym, der tiltrækker andre projektbevillinger (hvormed finansieringsplanen udvikles undervejs)?

Er det nødvendigt med klarhed over andre betydende projektmidler forud for multifunktionel jordfor- deling?

Aktørinddragelse

Ville inddragelse af Landbo Nord og lodsejere samt orientering af Friluftsrådet og DN være sket under alle omstændigheder i de respektive delprojekter? Er der fordele eller ulemper for kommu- nen ved at koble aktørinddragelsen sammen inden for et multifunktionelt blik på projekterne?

Har multifunktionel jordfordeling og aktørinddragelsen bidraget til at afdække nye muligheder og synergier mellem eksisterende projektelementer?

Har kommunen og Hjørring Vandselskab tidligere samarbejdet med Landbo Nord om andre areal- projekter, eller er kontakten etableret i forbindelse med multifunktionel jordfordeling?

Hvilke erfaringer har kommunen med samarbejde med landboforeninger? Gør det nogen forskel i forhold til at etablere samarbejde med lodsejerne og projektets realiserbarhed?

Ville samarbejde med landboforening og lodsejerinddragelsen være spildt, hvis der ikke efterføl- gende var opnået projektbevilling?

Har initiativet og opbakning lodsejerne haft betydning for den politiske opbakning til multifunktionel jordfordeling?

Er der et dilemma i at skulle omsætte ambitiøse mål for grøn omstilling hurtig – og samtidigt have tid til at involvere lodsejere, lokalbefolkning og skabe lokalt ejerskab? Hvad gør vi?

Erfaringer med jordkøb og landbrugsbygninger

Har Hjørring Vandselskab erfaringer med at videresælge udstykkede bygninger, der følger med arealkøb?

Er der muligheder og barrierer for jordkøb og/eller håndtering af bygninger, som bør overvejes i forbindelse med en evt. opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Ville det være god brug af offentlige midler at tage tab ved videresalg af bygninger?

Hvilke muligheder er der i øvrigt for at håndtere værditab ved ekstensivering af arealer og ved ned- skrivning af bygningsværdi i opskalering af multifunktionel jordfordeling?

Nye samarbejdsformer

Er forberedelsen af MUFJO-ansøgningen første skridt i udviklingen af en ny, lokalforankret samar- bejdsmodel? Er der allerede nu inspiration og erfaringer, som vil kunne bruges i andre arealprojek- ter?

Har samarbejdet betydning for muligheden for at søge øvrige projektordninger og fonde?

Ville der være potentiale for at inddrage flere aktører i skovrejsning? Ville det være interessant at involvere private lodsejere, der ønsker at omlægge produktionen til skov (på egne arealer) i en samlet plan – måske gennem incitamentsstrukturer stillet til rådighed af Klima-skovfonden?

Kunne samarbejdsaftaler og aftaler om finansiering som dem, der er indgået mellem Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune anvendes som en mere generel model i større, komplekse arealprojekter?

Er der perspektiver for at geare offentlige midler med halvoffentlige/private midler i større udstræk- ning, end det sker i dag?

Kræver multifunktionelle arealprojekter særligt nedsatte interessentgrupper, eller ville kommunerne kunne gøre brug af Vandråd eller Grønt Råd i en evt. opskalering af den multifunktionelle jordfor- delingsprojekter?

D. 19. april 2022

Multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Skals Ådal Evalueringsbesøg d. 10. marts 2022

Opsamling

Deltagere

Naturstyrelsen Himmerland

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx (Afbud)

Randers Kommune

Xxxx Xxxxxxxx

Viborg Kommune

Xxx Xxxxxxxxxxx

Mariagerfjord Kommune

Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Landbrugsstyrelsen

Xxxx Xxxxx Xxxxxxx

Agri Nord

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Natur og projektkonsulent

Landmænd

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

Forskningsprojekt Lokale Landvindinger Xxxxx Xxxxxx, Institut for Antropologi, KU Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Institut for Antropologi, KU

Rejsehold:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Sportsfiskerforbund: Xxxxx Xxxxxx, Friluftsrådet

Xxxxx Xxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening

Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Fremtidens bæredygtige landskaber Xxxxx Xxxxxx, Fremtidens bæredygtige landskaber Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Landbrug & Fødevarer (afbud) Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Landbrugsstyrelsen (afbud)

Xxxxx Xxxxx, Dansk Skovforening (afbud) Xxxx Xxxxxxxx, KL/Vejle Kommune (afbud)

Baggrund

Skalsådalen er et vidt forgrenet dalkompleks, som er dannet af smeltevandsstrømme, der sent i sidste istid strømmede mod nordvest mod Hjarbæk Fjord.

Området i Skals Ådal indgår i en større sammenhængende planlægning for en række af ådalene i Himmerland og Midtjylland, som Naturstyrelsen og de berørte kommuner, arbejder med under det EU-medfinansierede projekt: "LIFE IP Natureman – Landmanden som naturforvalter, 2019-2026.

I de integrerede LIFE projekter er der krav om en holistisk tilgang til beskyttelsen af Natura 2000- områder, hvor der skabes sammenhæng til EU´s vandrammedirektiv, klimastrategi og regional ud- vikling.

I regi af LIFE IP Natureman har Randers, Viborg og Mariagerfjord kommuner sammen med Natur- styrelsen Himmerland sat gang i et udviklingsprojekt for et område i Skals Ådal, der betegnes "Sdr. Onsild Enge", der er på 2.100 ha. og går på tværs af ådalen og omfatter arealer i alle 3 kommuner.

Indsatsområdet "Sdr. Onsild Enge" i LIFE IP Natureman udgør cirka 2100 ha.

I LIFE IP Natureman er der fokus på at bevare og beskytte rigkær, kilder og overdrev i 11 Natura 2000-områder i Himmerland og Midtjylland. Det skal ske ved at arbejde målrettet for at gøre det økonomisk interessant for landbruget at have naturarealer med afgræsning eller høst af biomasse med i driften og derved udvikle naturplejen til en særlig driftsgren. Det er frivilligt for den enkelte landmand at deltage i projektet.

Klima-lavbundsprojekter

Der er i perioden fra efteråret 2020 til foråret 2021 gennemført teknisk-biologisk og ejendomsmæs- sig forundersøgelse af to lavbundsprojekter i Lindum Enge og Xxxxxx Xxxx (i regi af Landdistrikts- udviklingsprogrammet, LDP). Både Lindum og Xxxxxx xxxx realiseres som klima-lavbundsprojek- ter under Naturstyrelsens anlægsordning (nationalt finansieret).

Lindum Enge og Xxxxxx Xxxx omfatter dyrkede arealer samt beskyttet natur som eng, mose og søer og er delvist beliggende inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 om- råde) omkring Skals Å. Ophør af landbrugsdrift og mere naturlige afvandingsforhold i områderne vil medføre en forbedring af naturbeskyttelsen og mulighed for, at der opstår flere eftertragtede natur- typer som rigkær og andre grundvandsbetingede naturtyper. Endvidere vil projekterne forbedre le- vevilkårene for engfugle og vandfugle.

Sammenfattende går der et stort arbejde forud for ansøgningen til den multifunktionelle jordforde- lingsordning;

• I regi af LIFE IP Natureman er der etableret et formelt projektsamarbejde mellem Natursty-

relsen samt Randers-, Viborg- og Mariagerfjord Kommune. Parterne har udarbejdet en hel- hedsplan for indsatsområdet Sdr. Xxxxxx Xxxx, bl.a. også i samarbejde med og med input fra landboorganisationer og borgerforeninger. Der er udsigt til EU-finansiering af tiltag, der gavner bevarelse og beskyttelse rigkær, kilder og overdrev, ligesom facilitering og net- værksaktiviteter også kan omfattes af EU-finansieringen.

• Der er gennemført forundersøgelser og givet endeligt tilsagn til to klima-lavbundsprojekter.

Det betyder dels, at der er etableret samarbejde med lodsejere, dels at der er finansiering til jordfordeling og erstatninger.

I denne brede indsats er det ønsket at bringe multifunktionel jordfordeling i anvendelsen som et nyttigt værktøj til at finde samlede løsninger med de involverede lodsejere i et område, der stræk- ker sig på begge sider af ådalen. De arealmæssigt største delprojekter, som det er ønsket at knytte sammen i MUFJO-projektet er:

• Lysåbne habitatnaturtyper: Saksdal Enge, som udgør 16,7 ha og Vorning Bro opdelt i to

delområder på i alt 60,2 ha (I regi af LIFE IP Natureman)

• Udtagning af lavbundsarealer: Lindum Enge, 98 ha. og Xxxxxx Xxxx og 168 ha med sær- skilt bevilling fra klima-lavbundsprojekt-ordning

• Forbedret tilstand af sjældent egekrat: Hvidding Krat, 153 ha: forbedre og udvide egekrat til

gavn for sommerfuglefauna

• Multifunktionelt Klimaskovprojekt, 150 ha i regi af Collective Impact (primært private midler)

Med afsæt i en helhedsplan og med input fra lodsejere og borgere er der udarbejdet et muligheds- katalog for Sdr. Onsild Enge.

Mulighedskatalog:

⮚ Lavbundsprojekter (CO2)

⮚ Sammenbinding af naturarealer og naturpleje

⮚ Bedre arrondering af landbrugsjord gennem jordfordeling

⮚ Skovrejsning

⮚ Stier, bord-bænkesæt, kanopladser, fiskerampe

⮚ Hvordan kan vi opnå det i en samlet proces?

⮚ Multifunktionel jordfordeling (MUFJO)

Det samlede udviklingsprojekt, skal bidrage til:

⮚ Lokal udvikling,

⮚ Styrke landbruget i området

⮚ Forbedre naturkvaliteten i ådalen,

⮚ Større sammenhængende naturområder

⮚ Klimaindsats – vådområder på tørvejorde

⮚ Skabe nye lokale rekreative muligheder for egnen

Erfaringer af relevans for opskalering af multifunktionel jordfordeling

Det er for vanskeligt og krævende at få forskellige monofunktionelle tilskudsordnin- ger til at spille sammen i et multifunktionelt projekt

I ansøgningen om multifunktionel jordfordeling stilles der krav om opfyldelse af en række mål for klima, natur og miljø, der enten er direktivforpligtende, nationale med høj prioritet eller øvrige natio- nale mål. Hvis landbrugsarealer i almindelig drift skal opfylde disse mål, kræver det omlægning af hidtidig dyrkning.

I græsningsprojekter vil arealerne eksempelvis gå fra at have produktions/markedsværdi knyttet til årlige afgrøder til at få en lavere indtjeningsmulighed i form af kød fra græssende dyr på ekstensivt drevne arealer. Hvis jordfordelingen skal lykkes, er der derfor brug for finansiering til at dække værditabet.

Hvis græsningsprojektet samtidigt giver mulighed for at etablere rekreativ adgang, så skal der fin- des finansiering til etablering af stier og låger, ligesom lodsejere også vil skulle kompenseres for at tåle rekreative elementer på arealer (for så vidt at disse ikke er købt med sådanne betingelser).

Den multifunktionelle jordfordelingsordning omfatter kun finansiering til jordfordeling. Xxxxxx ejer- skab til arealer medfører ikke i sig selv omlægning af anvendelsen med henblik på opfyldelse af samfundsmål. Pilotordningen kræver derfor, at der skal findes finansiering uden for ordningen til at opfylde krav/mål, der ligger inden for ordningen.

Et eksempel fra multifunktionel jordfordeling i Sdr. Onsild Enge:

1. I det forudgående arbejde i Natureman-projektet med helhedsplanen for Sdr. Onsild Enge er mulighederne for at forbedre naturtilstanden i Natura 2000-området afdækket. To klima- lavbundsprojekter vil kunne sikre mere naturlige afvandingsforhold, og det vil også være et vigtigt skridt på vejen for at forbedre naturtilstanden.

2. Forundersøgelsen af lavbundsprojekterne viser imidlertid, at projekterne ikke kan realiseres som lavbundsprojekter (LDP-finansiering) , da områderne ikke kan opfylde kravet til mæng- den af reducerede CO2-ækvivalenter i Landbrugsstyrelsens ordning til lavbundsprojekter.

3. I stedet for er der grundlag for at anvende Naturstyrelsens klima-lavbundsordning til at rea- lisere et projekt. Naturstyrelsens ordning indeholder jordfordeling, inkl. opkøb af projekt- jord/puljejordsejendom. Efter at projektet har indhentet den nødvendige råderet over area- lerne og div. myndighedstilladelser, kan arealerne vådgøres. Finansieringen til realisering af klima-lavbundsprojekterne har været central for at opnå bevilling fra den multifunktionelle jordfordelingsordning, da projekterne udgør en væsentlig del af det samlede multifunktio- nelle projekt.

4. Multifunktionel jordfordeling kan bruges i en større geografisk radius end jordfordelingen i Naturstyrelsens klima-lavbundsordning, der kun vedrører arealer/lodsejere, som er direkte berørt af klima-lavbundsprojektet. Med den multifunktionelle jordfordeling er der potentiale for at opnå synergi og sammenhæng med projekter inden for et fastlagt kerneområde, i form af et rektangel, der indfatter alle beskrevne projektelementer, og i dette tilfælde gavner det et muligt samspil med naturprojektet i Hvidding Krat.

5. Naturstyrelsens klima-lavbundsordning indeholder som nævnt finansiering til jordfordeling, men da jordfordelingen gennemføres for midler til fri jordfordeling i regi af MUFJO, er det kun finansieringen til projektjord (dækning af værditab), der anvendes fra klima-lavbunds- ordninger (forskellige ordninger må ikke finansiere samme formål). Rent teknisk, har Natur- styrelsen og Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere slået arbejdsgangen vedrø- rende jordfordelingerne sammen, da erfaringen fra jordfordelingerne i Nørreådalen har vist, at det er meget besværligt at adskille de to opgaver.

6. Ophør af landbrugsdrift og mere naturlige afvandingsforhold i områderne vil medføre mulig- hed for, at der opstår flere eftertragtede naturtyper som rigkær og andre grundvandsbetin- gede naturtyper. Disse naturtyper forudsætter naturpleje med græssende dyr for ikke at gro til. Hverken multifunktionel jordfordeling eller klima-lavbundsordningen omfatter tilskud til hegning.

7. Natureman-projektet omfatter finansiering til hegning, Således vil naturplejen skulle finan- sieres af EU-midler og bygge ovenpå hhv. et klima-lavbundsprojekt og et multifunktionelt jordfordelingsprojekt finansieret af nationale midler.

8. Den tid, som projektlederne har brugt på at undersøge samspilsmuligheder mellem projekt- ordningerne, kan i dette tilfælde finansieres af Natureman-projektet. De 10 mio. kr., der er afsat i DUT-midler til facilitering i MUFJO, opnår ikke praktisk betydning for planlægning af projektledernes tidsforbrug

Når så mange forskellige projektordninger kan noget forskelligt – men aldrig det hele – så putter man lodsejerne i en afventende position, hvor de ser de økonomiske muligheder an. Samtidigt efterlyser lodsejerne meget hurtigere fremdrift og handlemuligheder. De mange ordninger risikerer at skabe en gordisk knude, som kan føre til utilfredshed/utålmodighed.

En supplerende problemstilling vedr. arealkøb

1. Jordfordeles efter Landbrugsstyrelsens jordfordeling, opkøber Landbrugsstyrelsen projekt- jorden og sælger efterfølgende, når projektet er gennemført

2. Jordfordeles efter klima-lavbundsordningen, kan Naturstyrelsen lave opkøb og sikre nye ejerskaber løbende.

3. Xxxxxxxxxxxx efter MUFJO, skal der være fundet en ny ejer, før sælger kan komme af med sin jord. Det gør det besværligt,

4. MUFJO kan kun opkøbe erstatningsjord - ikke projektjord, der kunne medvirke til smidigt jordbytte.

En kommunal projektleder finder det ønskværdigt, at Naturstyrelsen kunne lave midlertidigt opkøb af et areal, hvis man eksempelvis ønskede at lave forbedrede hydrologiske forhold for naturtypen rigkær, inden arealet blev overdraget til ny ejer.

Afkoblede indsatser risikerer at skabe modstand

Når der udformes målrettede/projektorienterede tilskudsordninger knyttet til forskellige nationale mål, så er det en skrivebordsøvelse, der ikke matcher virkeligheden. Her er indsatserne knyttet sammen på arealerne. Det betyder, at de samme lodsejere må konsulteres flere gange. Det ska- ber frustration og utålmodighed. I projektet er der konkrete eksempler på lodsejere, der har taget dårligt imod multifunktionel jordfordeling – ikke på grund af den multifunktionelle jordfordelingsord- ning, men på grund af forudgående involvering og tidsforbrug i en lang række afkoblede projekt- ordninger.

(Ubevidst) Ansvarsforskydning

Så længe der er en ministeriel kultur, der producerer en lang række afkoblede tilskudsordninger til at opnå hver sine formål, så forskydes den ikke-konstruktive politiske debat om f.eks. klima versus natur og landbrug versus miljø ud til køkkenbordene og forsamlingshusene. Det kommer til at handle om ”for og imod” i stedet for samspils- og synergimulighederne.

Forskerteamet, der følger de multifunktionelle jordfordelingsprojekter, der er igangsat i regi af Real- danias Collective Impact-initiativ har kortlagt i et desk study, at der vil være 75 % synergi mellem opnåelse af samfundsmål inden for klima, miljø, natur, landbrugets driftsøkonomi, rekreative mulig- heder og landdistriktsudvikling. Kun i 25 % af tilfældene af interaktionerne vil der være konflikt mel- lem samtidig opfyldelse af samfundsmålene1.

Multifunktionel jordfordeling er et godt skridt i forhold til at skabe et mere samlende grundlag for den lokale inddragelse. Med multifunktionel jordfordeling bliver det således en lokal opgave at få en række forskellige interesser til at spille afvejet og helhedsorienteret sammen i de lokale land- skaber. Der er dog risiko for at skabe skuffelse og projekttræthed blandt lodsejere og øvrige lokale aktører, når det viser sig, at den multifunktionelle jordfordelingsordning ikke indeholder mulighed for at finansiere indfrielsen af multifunktionelle samfundsmål i landskabet, men alene finansierer en fri jordfordeling til lodsejerne.

Multifunktionel jordfordeling er noget mere end blot traditionel, fri jordfordeling, som er det eneste redskab i ordningen pt. Multifunktionel jordfordeling er også en proces, der handler om landskabs- udvikling og et krydspunkt mellem finansielle aktører. Dermed handler multifunktionel jordfordeling også om forskellige borgergruppers fremtidsfortællinger, forestillinger om det gode liv, stedstilknyt- ning, historier mv. Således er f.eks. klarhed over kommunale midler til rekreation og landdistrikts- udvikling helt centrale.

Den krævende inddragelsesproces er undervurderet og dermed underfinansieret

Multifunktionel jordfordeling bygger på en yderst krævende inddragelsesproces, som i dag ikke an- erkendes i ordningen som en helt central øvelse i forhold til at opnå langsigtede, fælles resultater. Det er en vanskelig balancegang at opnå fælles mål og retning på tværs af lodsejere, der ejer jor- den og har ”økonomi og indtjening i klemme” og øvrige lokale beboere, som har ”store tanker” for området (uden at have blik for konsekvenserne for de enkelte lodsejere).

1 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxx/xxxxxxx/0000/00/Xxxxxxx-xx-xxxxX%X0%X0xxxxxxxx_xxxxxxx_xxxxx.xxx

I Skalsådalen er der enkelte, konkrete eksempler på, at lodsejerne føler sig som gidsler i inddragel- sesprocessen. De to deltagende lodsejere i evalueringsbesøget pegede på, at hvis der er en posi- tiv stemning på ”forsamlingshuset” for at etablere natur og et sammenhængende stinet i lokalområ- det, så kan berørte landmænd føle, at de vil blive opfattet som ”show stoppere”, hvis de ikke stiller de nødvendige arealer til rådighed. Samtidigt er der også et konkret eksempel på, at en lodsejers bank har udbedt sig en redegørelse for konsekvenserne for værdien af lodsejerens arealer (og der- med muligheden for at afbetale gæld) af det drøftede kort på forsamlingshuset, der er kommet banken for øje.

Det er centralt, at lodsejerne føler, at de bliver taget seriøst og er med fra start. Omvendt er funda- mentet i multifunktionel jordfordeling, at lodsejerne får foræret en jordfordeling til gengæld for at bidrage til opfyldelsen af samfundsmål. Derfor må der også opnås forståelse hos lodsejerne for, at borgernes ønsker er med til at definere, hvad et multifunktionelt projekt er.

Ansøgningskravene til den multifunktionelle jordfordelingsordning, herunder beskrivelse af hvert enkelt projektelement med tilhørende effektskemaer betyder, at det er nødvendigt for kommunerne og/eller Naturstyrelsen at lave præcise planer og kort for det multifunktionelle jordfordelingsprojekt.

Kortlægning på ejendomsniveau og færdige myndighedsplaner risikerer at være en barriere for at bruge det multifunktionelle jordfordelingsprojekt som anledning til at lave reel inddragelse om lo- kale udviklingsmuligheder. Det kan fastholde kommunerne og Naturstyrelsen i en traditionel myn- dighedsrolle, og det fastholder lodsejere og borgere i en rolle som modtagere af top-down myndig- hedsplaner. Dermed risikerer inddragelsen at komme til at handle om, hvordan man som lodsejer eller borger slipper bedst muligt ud af en uvedkommende plan, man ikke kan genkende sig selv i.

Hvordan planer og kort udarbejdet i MUFJO-ansøgningen bliver modtaget lokalt, vil dog i høj grad afhænge af rammesætning og projektledernes formidling/kommunikation af projektområdet. Hvis det er tydeligt, at materialet anvendes i en inddragelsesproces, hvor projektområdet, skal udvikles i dialog med lokale og på baggrund af frivillige aftaler med lodsejere, så vil det være en måde at håndtere barriereeffekten på.

En løsning på problemet med ’kortlægning på ejendomsniveau og færdige myndighedsplaner’ er således igangsættelse af samarbejdsdrevne planprocesser før eller efter, at tilsagnet om en multi- funktionel jordfordeling er opnået, hvor der skabes fælles forståelse og accept af, hvordan fremti- den i projektområdet skal se ud.

Aktionsforskningsprojektet ”Lokale Landvindinger” v. Institut for Antropologi på Københavns Uni- versitet undersøger og bistår bl.a. den lokale inddragelsesproces i Skals Ådal med henblik på at udvikle en metode til at forhandle landskabets forskellige funktioner og værdier gennem fortællin- ger. Forskerne peger på, at man i arbejdet med at skabe fælles retning og handlinger for landska- bet må være opmærksom på, at:

- Lodsejernes beretninger og livshistorier former praksis og skaber tilknytning til stedet

- Lokal viden om landskabsforandringer (klima, biodiversitet, dyrkning) og syn på muligheder samt barrierer og relationer til myndigheder former accept af forandringer.

Det betyder, at lodsejer- og borgerinddragelsen vil have en vigtig funktion i at skabe nye fortællin- ger om landskabet baseret på individuelle og kollektive mål.

Når landskabets værdier og funktioner forhandles gennem fortællinger om landskabet, så er det en vej til at få en fælles forståelse og accept af, hvordan den positive fremtid ser ud i projektområdet.

Landboforeningernes rolle

De involverede landboforeninger giver udtryk for, at de er optaget af, at processen omkring nye projekter fokuserer på at inddrage og respektere lodsejerne så tidligt i forløbet som muligt. De me- ner, at de bedste løsninger findes sammen med dem, der lever i området og ejer og driver area- lerne.

Derfor har landboforeningerne i deres opbakning til MUFJO-ansøgningen udtrykt glæde over, at Naturstyrelsen har haft fokus på inddragelsen af specielt lodsejerne, hvor både et stort lodsejer- møde samt opsatte teltstationer har faciliteret den gode dialog ude lokalt. Når der samtidig også er fokus på at inddrage de lokale rådgivningsvirksomheder Velas henholdsvis Agri Nord, bidrager det også til at skabe en vis tryghed for lodsejere i projektet.

Landboforeningerne henviser til, at repræsentanter fra Naturstyrelsen, Viborg, Randers og Maria- gerfjord kommuner samt landboforeningerne Agri Nord og Velas holdt et Åbent Telt-arrangement den 25.-27. juni 2020. Repræsentanterne inviterede til, at borgere, lodsejere og andre lokale inte- ressenter fremførte deres ønsker til fremtiden i ådalen, og hvilke tilbud man kunne tænke sig i om- rådet. Det kunne for eksempel være udkigsposter, overnatningssteder eller vandrestier.

Samtidigt efterspurgte de landmændenes ideer til, hvordan fremtidig drift kan bidrage til pleje af na- turen og en øget klimaindsats. I teltet var der information om projektmuligheder og støtteordninger samt jordfordeling og andre kompensationsmuligheder.

Projektledernes og landbrugsrådgivernes store indsats for at inddrage lodsejerne tidligt i projektet, så ikke ud til at være opfattet helt så positivt hos de to lodsejere, der deltog i evalueringsmødet. De efterspurgte yderligere tids- og projektindholds-forrang i den lokale inddragelse.

Projektlederne peger på, at erfaringer med at samle lodsejere i erfa-netværk i Natureman-projekt også kan overvejes som et greb i lodsejerinddragelsen i multifunktionel jordfordeling. Erfa-netværk for lodsejere vil have til formål, at lodsejere føler sig anerkendt og seriøst inddraget som forret- ningsdrivende. Samtidigt vil erfa-netværk formentlig bidrage konstruktivt til, at lodsejerne får talt sammen og trykprøver forskellige løsninger af på hinanden. Det har stor betydning for lodsejernes individuelle valg, om naboerne gør det samme eller vil være imod.

Sammenfattende pointer

1. En multifunktionel tilgang favner lokale ønsker bredt – det må ikke blive en skueproces

Multifunktionel tilgang til landskabet og aktørinddragelse skaber en bred platform for at ramme lodsejeres og borgeres interesser. Multifunktionelle hensyn har potentiale for at skabe gode, hold- bare løsninger.

På tværs af MUFJO-projekterne har rejseholdet erfaret, at det, der samler lodsejere og øvrige lo- kale aktører om en fælles vision for området, er lokale ønsker om at gøre området til et bedre sted at bo med adgang til naturen samtidigt med, at det skal være muligt at drive landbrug. Både lods- ejere og borgere er overvejende positivt stemt og er enige i, at der skal ske noget, men af forskel- lige årsager.

Men den fri jordfordeling, der stilles til rådighed i den multifunktionelle jordfordelingsordning, kan ikke i sig selv levere på denne vision. Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere har vanske- ligt ved at indarbejde de multifunktionelle perspektiver, i det jordfordelingen kan ændre ejerskab til arealer og sikre lodsejere bedre arrondering, men en omlægning af arealanvendelsen kræver sup- plerende finansiering (arrondering vs. landskabsudvikling). Det risikerer at skabe frustration og skuffelse hos aktører med ønsker til landskabsudvikling og dermed have en negativ indvirkning på det fælles ønske om at transformere og fremtidssikre lokalområdet.

2. Nye løsninger kræver nye metoder

Gennem mange år er der med hidtil anvendte metoder og myndighedsplaner skabt en mistro mod stat og kommune. Den mistro kan ikke vendes ved at fortsætte anvendelsen af samme metoder og ordninger – blot ved at samle dem i et helhedsprojekt. Det kræver reelt nye tilgange, inkl. mere fa- cilitering og inddragelse.

Det vil kræve et opgør med traditionelle myndighedsroller og effektskemaer at skabe vedkom- mende planer, som lodsejere og borgere har reel indflydelse på og dermed kan se sig selv i. Multi- funktionelle jordfordelingsprojekter skal faciliteres, så de fælles lokale ønsker bidrager til opfyldel- sen af samfundsmål. Det vil kunne dokumenteres og underbygges med effektskemaer, men pro- jekterne skal starte et andet sted – ellers misser man det lokale ejerskab.

Samtidigt er det nødvendigt med en ministeriel forståelse for, at den samlede gevinst er stor, selv hvis de respektive effektskemaer ikke scorer maksimale point hele vejen rundt. Omvendt har man sikret bred og integreret målopfyldelse. Det vil være en bedre løsning, end at opfylde 100 % på ét samfundsmål, der efterfølgende skaber barrierer for opfyldelse af andre samfundsmål.

Barriererne vil typisk være:

- lodsejerfrustration over manglende koordinering

- dårlig brug af offentlige penge i forskellige tilskudsordninger, der overlapper i implemente- ringen

- dårlig brug af arealer

- manglende fremtidssikring af landbrugsbedrifter, fordi der ikke fra start er tænkt hele vejen rundt i forhold til miljø, natur og klimaaftryk

- uvedkommende monofunktionelle planer uden lokalt ejerskab og forhandlingsrum

3. Administration skal fremme konkrete projektaktiviteter bedre

Fra projektlederne i Skals Å-projektet lyder det, at det er unødvendigt kompliceret at arbejde med indfrielse af mange nationale mål samt organisering på tværs af 3 kommuner og Naturstyrelsen – på trods af stor velvilje til samarbejdet. Rejseholdet har indsamlet lignende erfaringer i øvrige MUFJO-projekter.

Med en Paris-aftale, et vandrammedirektiv, naturdirektiver, en bred politisk aftale om grøn omstil- ling af dansk landbrug og en national klimatilpasningsplan på vej, så er der en fælles samfunds- mæssig erkendelse af behovet for at løse bundne udfordringer. Derfor burde det være administra- tivt meget mere enkelt at udføre de nødvendige projektaktiviteter og konkrete handlinger, der bi- drager til samfundsløsninger. Det er en lang, energikrævende indsats at lave ansøgninger, opfylde kriterier og hjemtage finansiering. Det burde være enklere og mindre tidskrævende, så kræfterne i stedet for kan prioriteres til at skabe konkrete forandringer. Som det er i dag, tager administration og bureaukrati energi fra konkrete projektaktiviteter

4. Der er behov for både lokal og national samtale om fremtidens landskab

Den fælles samfundsmæssige erkendelse af de bundne udfordringer, skal omsættes til en fælles samtale om, hvordan vi skal prioritere anvendelsen af vores landskaber for at løse udfordringerne.

Det vil være en samtale om, hvilke nytænkende greb der vil skulle til, for at få driftsøkonomi og samfundsmål til at spille sammen i et ”noget for noget”.

Bankerne må nødvendigvis indgå i denne samtale – både nationalt og lokalt – da håndtering af lodsejernes finansiering og gæld går forud for at kunne løse alle øvrige udfordringer i det åbne land. Lokalt kunne udgangspunktet være, at værdien af landbrugsproduktionen skal fastholdes i området, men det kræver, at der bliver rykket rundt på jorder og ejendomme. Bankerne ved, hvilke grønne krav og miljømål, der vil forme finansieringsaftaler og dermed, hvad lodsejernes skal satse på i en langsigtet god forretning. Nogle lodsejere vil skulle afvikle, andre vil skulle investere. Ban- kerne har mulighed for at se på tværs af mange kunder og på den måde understøtte strukturel land- og forretningsudvikling som et væsentligt samfundsansvar.

5. Vi skal ud af pilotprojekt-tænkning

Pilotordninger strider mod langsigtede forandringer af landskaber og seriøs lodsejer- og borgerind- dragelse, hvor det lokale samarbejde lever videre og holder lokalområdet omstillingsparat til nye projekter efter afslutning af multifunktionel jordfordeling.

Der er brug for en opskalering, der vil samle løsrevne projektordninger og rulle forandringer ud over hele landet. Det medfører, at der er brug for en politisk afvejning af tempo og effekt. Vil politi- kerne se hurtige resultater inden for målrettede tilskudsordninger f.eks. ved udbetaling af kompen- sation for udtagning af lavbudsarealer, eller vil politikerne skabe strukturelle forandringer gennem løsninger for komplekse og forbundne samfundsudfordringer?

Løsningsforslag: Multifunktionel jordfordeling skal skaleres op i en jordreform med integrerede projektrammer og -bevillinger

Succesfulde løsninger af bundne samfundsopgaver gennem konkrete projektaktiviteter afhænger af:

- God lodsejer- og borgerinddragelse

- Godt samarbejde mellem myndigheder og institutioner

- Multifunktionelle finansieringsmodeller med tydelig fordeling af udgifter til:

• Fri jordfordeling, inkl. opkøb af puljejord/erstatningsarealer,

• Dækning af værditab for arealer og bygninger

• Finansiering af anlæg (naturpleje, friluftsliv, hydrologitiltag, mv.)

• Finansiering af projektledelse og facilitering (individuel og kollektiv inddragelse).

En integreret bevillingsramme er en strukturel tilgang på nationalt niveau, der sætter rammerne for arealomlægning med flersidige hensyn på lokalt niveau. Jordfordelingsredskabet vil være centralt, men potentialerne for landbrugsdrift, klima, biodiversitet, miljø, rekreative muligheder og landdi- striktsudvikling kan kun for alvor løftes, når en større og langt mere sammensat værktøjskasse bringes i anvendelse.

5. Helhedsplaner for det åbne land

Der mangler planredskaber til at omsætte en lang række kommuneplantemaer til områdepla- ner, hvor kommuneplanens politiske mål udmøntes på en måde, der samler lokal opbakning og på balanceret vis opfylder en bred vifte af samfundsmål. Helhedsplaner, som den, der er udar- bejdet for Sdr. Xxxxxx Xxxx, aktiverer og inddrager berørte borgere, der bor og driver erhverv i området. Inddragelsen er således ”tættere på” end kommuneplanen. Det multifunktionelle fo- kus på landskabets potentialer omfatter både prioritering af dyrkningssikre arealer til fødevare- produktion samt prioritering af arealer til at opfylde samfundsmål for biodiversitet, miljø, klima, friluftsliv mv. Det samlede blik på arealer lægger et afvejet og fælles udviklingsspor, der både giver sikkerhed for landbrugets investeringer og driftsøkonomi samt et prioriteringsgrundlag for samfundsøkonomi. Kommunerne har en folkeoplysende og faciliterende rolle i at skabe fælles retning for lokal udvikling.

6. Multifunktionel redskabskasse: Områdeplaner bør gennemføres med samtidighed mellem flere projektordninger, så den samlede redskabskasse bliver større og indeholder centrale vir- kemidler som jordfordeling, dækning af arealers værditab og afskrivning af landbrugsbygninger og produktionsapparat, engangserstatninger for tinglyste krav til ændret arealanvendelse samt dækning af uforudsete projektudgifter af betydning for projekternes samlede omkostningseffek- tivitet.

Hvis betydende projektfinansieringer fra andre projektordninger, f.eks. klima-lavbund og LIFE- programmet ikke nødvendigvis skulle være på plads fra starten, men kunne udvikles undervejs, ville flere kommuner kunne drage nytte af lodsejernes positive indstilling til multifunktionel jord- fordeling, som dermed kunne blive indgangen til at modne omstilling og få øvrig finansiering på plads (konkret forhandling med lodsejere må dog være bundet op på sikker finansiering).

Overordnet er der brug for en længerevarende MUFJO, gerne med indbyggede delkendelser. To år er ikke særlig lang tid til at udnytte de potentialer, der er i et givent projektområde. Der er ligeledes behov for en fleksibel tilgang, hvor der er plads til at yderligere del-projekter, der ikke er fastlagt i MUFJO-ansøgningen, kan realiseres.

7. Projektfacilitering

Når der skal afsøges synergi og søges ejerskab til udmøntning af områdeplanen gennem en række samtidige arealprojekter, så er facilitering og samarbejde på tværs af berørte aktører et helt centralt forhold. Når mange lodsejere skal samles frivilligt om at lægge et mere fremtidssik- ret arealpuslespil, som alle kan se sig selv i, så kræver det tid. Lodsejermotivationen for at del- tage vil siden være projekternes stærkeste garant for at lykkes og være det kit, der får bundet større projektområder sammen. Omvendt vil lodsejermodstand være projekternes stærkeste garant for at blive forsinkede eller mislykkes.

MUFJO-projektlederne har samtidigt en rolle i at skabe nye samarbejder både internt i organi- sationen og eksternt med øvrige projektpartnere/interessenter (samarbejde mellem kommuner, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og landboforeninger).

Samlet set indebærer facilitering af multifunktionel arealanvendelse projektlederskab i spænd- feltet mellem organisatoriske, institutionelle og fysiske opgaver. Det er en krævende opgave, men processen er værdifuld for opbygningen af netværk og samarbejder, hvor såvel myndighe- der som lodsejere og andre lokale aktører kan se sig selv i projektet.

8. Sikker fremdrift på lavt konfliktniveau

Samlet set vil et strategisk overblik, en udvidet værktøjskasse samt facilitering og inddragelse være hjørnesten i en stabil fremdrift, der gradvis omlægger og fremtidssikrer de danske area- ler. Det er netop kombinationen af processer og redskaber til opfyldelse af flere samfundsmål, der vil være i stand til at samle aktører om vedkommende afvejninger og skabe meningsfulde løsninger lokalt. Det er en projekttilgang, som levner rum til pragmatisme og smidighed mellem projekter. Nogle projekter har større effekter på klima end andre, som til gengæld har større ef- fekter på biodiversitet og vandmiljø.

Alle projekter skal ikke opfylde lige høje krav til samtlige multifunktionelle formål. Det er den samlede virkning, som giver målopfyldelse og meningsfulde løsninger. Men hvis projekter bremses af krav og kontrol, så når vi ikke i mål – hverken i 2030 eller i 2050. Ordninger og pro- jektelementer skal understøtte hinanden frem mod strategiske mål – ikke konkurrere om area- ler og forsinke hinanden.

Det stiller krav til både kommuners og jordfordelingsplanlæggeres kompetencer til at drive for- andringerne igennem på en konstruktiv måde.