Aftale mellem Ans skole og skolechef Huno Jensen
Aftale mellem Ans skole og xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx
1. Indhold
Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene.
Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.
Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.
2. Mission og Vision
Børne- og Ungeudvalget har følgende mission og vision:
Mission:
Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision:
Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustet til det senere voksenliv.
Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution)
Overbygningsskoler
Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 67 Sociale overførsler | ||
Mål | Handlinger | Succeskriterium |
Flere unge vælger en erhvervsuddannelse | Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen vil gennem styrket samarbejde arbejde på at opnå målet ved at: • Udskolingen kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelser | Mindst 25 xxx.xx kommunens afgangselever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 |
igennem specialisering af udskolingens fagrække. • Undervisningen i udskolingen bliver mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, bl.a. ved at grundskolerne kan tilbyde eleverne et mere varieret og praktisk orienteret udskolingsforløb med forløb på lokale virksomheder. • Styrke uddannelsesvejledning en om erhvervsuddannelsern e. • Øge synliggørelsen af karriereveje inden for de erhvervsfaglige områder. • Forankre den politisk vedtagne ”strategi for uddannelse til flere udsatte unge”, som bl.a. har fokus på at skabe gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem tidlig og tværfaglig indsats for de mest udsatte unge. • Xxxxxx fokus på et anvende og følge op på sociale klausuler |
Alle Skoler
Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 45 Børn og unge med særlige behov | ||
Mål | Handlinger | Succeskriterium |
Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater | På baggrund af de tilgængelige data iværksættes en analyse af | Andelen af elever som opnår mindst 02 i dansk og matematik ved Folkeskolens |
hvilke tiltag der tværsektorielt allerede er iværksat for at understøtte opnåelse af målet og succeskriterier. Næste skridt er at iværksætte en række tiltag, der forventes at understøtte opnåelsen af succeskriterierne. Foreløbige handlinger: Lærings camps Der udvikles et koncept, der afprøves på en udvalgt gruppe elever på mellemtrinnet Så de kan opnå gode faglige resultater og en øget lyst til læring. Indsatser i hjemmet Gennem udvikling af det traditionelle institutions- /skole-hjemsamarbejde øge fokus på at skabe samspil i de indsatser der har betydning for barnets faglige udvikling. | afgangsprøver øges i løbet af de næste fem år. At forekomsten af ulovligt fravær mindskes i løbet af de næste fem år. Andelen af unge der fastholdes (efter 15 mdr.) på ungdomsuddannelserne øges i løbet af de næste fem år. |
Bevilling 41 Skolers egne mål | ||
Mål | Handlinger | Succeskriterium |
Forpligtende samarbejder Formålet med at skolerne forpligtes til at etablere samarbejder på hhv. ledelses-, medarbejder- og elevniveau er dels at understøtte det sammenhængende skolevæsen og dels at sikre en struktur, der skaber de bedst mulige betingelser for realiseringen af BUUs vision for udviklingen af kvaliteten af skolerne i Silkeborg kommune 2021 | De skoler, der indgår i forpligtende skole- samarbejder, udarbejder hvert 4.år en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen udarbejdes af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for hver af de skoler, der indgår i samarbejdet. Samarbejdsaftalen skal indeholde en beskrivelse af mål og de tiltag der iværksættes, samt angivelse af hvorledes effekten af de iværksatte tiltag løbende evalueres og dokumenteres. Skoleafdelingen har ansvaret for endelig udarbejdelse af | For samarbejde om udskoling gældende følgende overordnede succeskriterier: • 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse • Udskolingen skal understøtte de unges forsatte lyst til at lære • Udskolingen skal kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelser igennem specialisering af udskolingens fagrække • Undervisningen i udskolingen skal være anvendelsesorienteret og erhvervsrettet |
samarbejdsaftalerne og sikrer gennem læringssamtalerne løbende opfølgning på effekten af de iværksatte tiltag. Det er en forventning at skolebestyrelserne via deres arbejde med principper for skolens virksomhed inddrages i arbejdet med de forpligtende samarbejder. | For samarbejde om 0. - 6. årgang gælder følgende overordnede mål: • Andelen af svage læsere skal reduceres • Samarbejdet om overgang mellem børnehave og skole skal styrkes • Forskellen i piger og drenges præstationer skal reduceres | |
Mål | Handlinger | Succeskriterium |
Videnscentre Med henblik på at det samlede skolevæsen lykkes med at opfylde de tre nationale mål fra skolereformen, skal videnscentrene understøtte skolerne i på tværs i skolevæsenet at opbygge den nødvendige viden og kapacitet gennem udvikling af netværk og videndeling. | Skoleafdelingens Pædagogiske afdeling - suppleres af Videnscentre, der placeres lokalt på fire folkeskoler. Videnscentrenes opgave er i samspil med Læringslaboratorier på hhv. Naturfagscenteret og FabLab, at understøtte udvikling af viden i det samlede skolevæsen ved at opsamle, producere og efterfølgende dele aktuel viden indenfor de fire faglige områder: • Aldersintegreret undervisning • Sproglig, social og kulturel integration • Børn med særlige vanskeligheder • 10. klasse, Eud10 og GFU Videnscentrene varetager indenfor hvert sit område praksisnær kompetenceudvikling af medarbejderne ved samtlige kommunale skoler. Videnscentrene forankres ledelsesmæssigt i Skoleafdelingen. | At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i elevernes faglige progression gradvist år for år. • Særligt skal andelen i kategorien gode i hhv. dansk og matematik øges. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af elever der målt efter 15 måneder fastholdes i deres ungdomsuddannelse således vi opnår 95% målsætningen. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af børn og unge med dansk som andetsprog der får forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. |
3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen
17.516.000 kr.
5.785.000 kr.
20.120.000 kr.
Ans skole:
Ans skoles Fritidsdel: Skolen i Xxxxxxxxxxx:
Driftsbudget for 2017
Se side 210-268 i Silkeborg Kommunes budget 2017 i detaljen på Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet.
Beskrivelse; vi har gennem alle år oplevet, at behovet for pladser på Skolen I Nørskovlund har været stigende år for år. Vi nærmer os grænsen for, hvor længe denne vækst kan rummes i de lokaler, vi på nuværende tidspunkt har i brug til formålet. Vi har planer for udvidelse liggende klar, men der er ikke noget som tyder på, at der i skoleafdelingen er midler til denne udvidelse.
Derfor må vi gentænke de nuværende lokaler, og forsøge at finde alternative løsninger. Selvom det ikke er så omkostningstungt, så vil indretning af eksisterende lokaler til nye formål medføre mærkbare udgifter i en skoles budget.
Større aktiviteter i 2017
4. Mål for Ans skole for 2017
Her indsættes det /de mål, som skolen har aftalt med skolechefen til læringssamtalen foråret 2016. Skolens udviklingsplan for målet (SMTTE) beskrives i nedenstående skema.
Mål: Mål og delmål for ledelse og medarbejdere. Handlinger: Tiltag. Succeskriterier: Tegn og evaluering.
Mål - aftalenotat | Handlinger | Succeskriterier |
Ans: Skolemål: 16/17, som år 3 i reformen, skal inddrage systematisk arbejde med data for derigennem at kvalificere arbejdet med læringsmål. Ledelse: at forsætte vores egen udvikling ift nærvedledelse, med læringssamtalerne om anvendelse af datakilder som omdrejningspunkt Medarbejdere: reflekteret praksis gennem anvendelse af relevant data i planlægning af undervisning Elev: at kunne se tegn på, og registrere at eleverne oplever øget læring og trivsel Nørskovlund: Skolemål: 16/17, som år 3 i reformen, skal inddrage systematisk arbejde med data for derigennem at kvalificere arbejdet med læringsmål Ledelse: at forsætte vores egen udvikling ift nærvedledelse, med læringssamtalerne om anvendelse af | Ans: Ledelse: Forløb med Attractor med fokus på ledelsens rolle, læringssamtaler med skole.afd, mellemledernetværk ift. PLF Medarbejdere: 2 læringssamtaler med årgangsteam med fokus på data omkring trivsel, 2 læringssamtaler med afdelingsfagteam med fokus på data omkring faglig udvikling, fælles videndeling i hele organisationen (Ans+Nør), begyndende implementering af Meebook med fokus på samling og brug af data, kompetenceløft af pædagoger +fyrtårn Nørskovlund: Ledelse: Forløb med Attractor med fokus på ledelsens rolle, læringssamtaler med skole.afd, mellemledernetværk ift. PLF, samarbejde indenfor specialområdet omkring datakilder i "Hjerne og | Ans: Ledelse: afholdt samtaler med teams, erhvervet nye redskaber ift egen praksis, opstillet "næste skridt" som nye mål. Medarbejdere: at personalet oplever læringssamtalerne som mere og som relevant nærvedledelse, at brug af data er en naturlig del af praksis, at der er god energi omkring brugen af data og at det opleves som værende meningsfuldt at arbejde med data som udgangspunkt Elev: At eleverne svarer anderledes i trivselsundersøgelsen, at eleverne oplever at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i der hvor eleverne er Nørskovlund: Ledelse: afholdt samtaler med teams, erhvervet nye redskaber ift. egen praksis, opstillet "næste skridt" som nye mål |
datakilder som omdrejningspunkt Medarbejdere: reflekteret praksis gennem anvendelse af relevant data i planlægning af undervisning Elev: at kunne se tegn på, og registrere at eleverne oplever øget læring og trivsel | hjertet" Medarbejdere: 2 læringssamtaler mhp brug af data, oplæg fra vejledere omkring brug af data, krav om at data indgår i elevplanen (da/mat for lærere, og personlige/sociale mål for pædagoger), videndeling på personalemøder, fælles videndeling i hele organisationen (Ans+Nør), begyndende implementering af Meebook med fokus på samling og brug af data, kompetenceløft af pædagoger + implementeringsteam Elev: fortsatte deciderede læringssamtaler med enkeltelever | Medarbejdere: at personalet oplever læringssamtalerne som mere og som relevant nærvedledelse, at brug af data er en naturlig del af praksis, at der er god energi omkring brugen af data og at det opleves som værende meningsfuldt at arbejde med data som udgangspunkt Elev: at eleverne og deres forældre oplever at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i der hvor eleverne er Evaluering: Ans: Ledelse: Løbende evaluering og tilretning ift. samtalerne, evt. lave en undersøgelse blandt medarbejderne om hvordan de oplever tiltag og tegn (som spørgeskema kombineret med interview) Medarbejdere: Ved 2. samtale evaluerer de tiltag der besluttes på 1. samtale, evaluering via næste års trivselsundersøgelse/faglige test Nørskovlund: Indføre systematik for mig selv med løbende vurdering, udbrede opsummering/status i arbejdet med data, læse udvalgte elevplaner, formidle status til forældre |
5. Rammerne for ledelsens arbejde
De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.
Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder.
I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.
Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2017.