Nummerpladeforsikring
Nummerpladeforsikring
Betingelser · nr. 306-1 · maj 2022
GF Forsikring · Xxxxxxxxxxx 00 · 0000 Xxxxxx XX · Tlf. 00 00 00 00 · xx@xxxxxxxxxxxx.xx · xxx.xxxxxxxxxxxx.xx · CVR 26 23 14 18
Information
Denne forsikring er udarbejdet til at indgå i et samarbejde med Dekra.
Aftalegrundlag
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed.
Disse forsikringsbetingelser, og det forsikringsbevis du har modtaget, udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Indhold
Nummerpladeforsikring i GF Forsikring omfatter:
Indholdsfortegnelse
1. Forsikringens hvem, hvad, hvor og hvornår
1.1 Hvem er forsikringstager 4
1.2 Hvad omfatter forsikringen 4
1.3 Hvor dækker forsikringen 4
1.4 Hvornår dækker forsikringen 4
2. Nummerpladeforsikring
2.1 Hvad dækker forsikringen 4
3. Erstatning
3.1 Udbetaling af erstatning 4
4. Fællesbetingelser
4.1. Betaling, afgifter og gebyrer 5
4.4 Krig, naturkatastrofer, oversvømmelse og atomskader 5
1. Forsikringens hvem, hvad og hvor
1.1 Hvem er omfattet af forsikringen
• Forsikringstager, som er den (privat)person, der er tilmeldt GF Nummerpladeforsikring på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.
• Forsikringstagers husstand.
Ved husstand forstås familiemedlemmer der bor hos forsikringstageren. Personer, der er gift med eller lever i fast parforhold med forsikringstageren eller børn, er også en del af husstanden. Det er en forudsætning, at de pågældende personer er tilmeldt Folkeregisteret på forsikringstagerens helårsadresse.
1.2 Hvad er omfattet af forsikringen
Alle private dansk indregistrerede nummerplader på biler og motorcykler op til 3.500 kg i egenvægt, der tilhører forsikringstager eller dennes husstand. Nummerplader tilhørende de omfattede biler, der er monteret på cykelstativ, bagageholder eller lignende er også omfattet.
2. Nummerpladeforsikring
I tilfælde af et nummerpladetyveri, dækkes udgifterne til at erstatte den eller de stjålne nummerplader, inkl. montering af nye nummerplader.
2.2 Hvad dækker forsikringen ikke
Der dækkes ikke andre eventuelle skader på bilen som følge af nummerpladetyveriet, som fx ødelagt kofanger.
2.3 Krav for dækning
Nummerpladerne skal være fastgjort efter Skats krav til fastgørelse af nummerplader, og tyveriet skal være anmeldt til politiet.
3. Erstatning
Erstatningen udbetales kun til forsikringstagers NEM-konto.
• For at få erstattet udgiften til nye nummerplader skal man dokumentere, hvilken udgift man har haft ved at anskaffe dem.
• Kan man ikke dokumentere sit krav, kan GF Forsikring afvise at udbetale erstatning.
4. Fællesbetingelser
4.1. Betaling, afgifter og gebyrer
Forsikringen koster 0 kr., og der vil derfor ikke blive opkrævet nogen betaling for forsikringen, og der bliver heller ikke opkrævet afgifter eller gebyrer.
Forsikringstager skal til enhver tid opfylde de krav for at modtage nummerpladeforsikringen, som er beskrevet i det fremsendte forsikringsbevis. Hvis kravene ikke længere opfyldes, ophører forsikringen med det samme.
Forsikringstageren kan opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned.
Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller efter afvisning af skaden berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel.
Enhver skade skal straks anmeldes til GF Forsikring via formularen på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx- nummerpladeforsikring, og nummerpladetyveriet skal også straks anmeldes til politiet.
Undladelse af at efterkomme ovennævnte kan få betydning for GF Forsikrings erstatningsforpligtelse, jf. forsikringsaftalelovens regler herom.
4.4 Forsikring i andet selskab
Er der købt forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring også er købt i andet selskab, gælder samme forbehold også denne forsikring. Det betyder, at erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne.
4.5 Krig, naturkatastrofer, oversvømmelse og atomskader
Forsikringen dækker ikke skader som direkte eller indirekte følge af:
• Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
• Naturkatastrofer i Danmark.
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
• Oversvømmelse fra hav, fjord, sø, og vandløb.
Er der opstået uenighed mellem forsikringstager og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen.
Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Giver henvendelsen ikke et tilfredsstillende resultat, har sikrede følgende muligheder.
Kvalitetsafdeling/klageansvarlig
Hvis sikrede ikke er tilfreds med resultatet, kan der klages til kvalitetsafdelingen med henblik på at få revurderet sagen. Kvalitetsafdelingen varetager funktionen som klageansvarlig.
GF Forsikring a/s
Att. Kvalitetsafdelingen Xxxxxxxxxxx 00
5210 Odense NV
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring
Fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan sikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, der tilbagebetales, hvis sikrede får helt eller delvist medhold i klagen.
Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuelle forpligtelser, der er pålagt forsikringstager.
Hvis uenighed om forsikringsaftalen indbringes for retten afgøres disse efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.