Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion København Syd

Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion København Syd

for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011

J.Nr.2004-559 6-52

INDHOLD

Kapitel 1: Kulturpolitik og kulturaftaler

1.1 Kulturpolitikkens overordnede målsætninger og værdier

1.2 Formålet med kulturaftaler

Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion København Syd

2.1 Kulturregion København Syd

2.2 Kulturregionens kulturpolitiske målsætninger og værdier

2.3 Samarbejdsorganisation

Kapitel 3: Opgaver, mål og resultatkrav for de enkelte kulturområder og temaer

3.1 Museumsområdet

3.2 Børne- og ungekultur

3.3 Kultur, erhverv og turisme

3.4 Kultur i by- og områdeudviklingen

3.5 Biblioteksområdet

3.6 Idrætsområdet

Kapitel 4: Faglig rådgivning

Kapitel 5: Bevillinger knyttet til aftalen

5.1 Den kulturelle rammebevilling

5.2 Bevilling fra overgangsordning for amtslige ikke-lovbestemte tilskud

5.3 Projektbevillinger

Kapitel 6: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen

Kapitel 7: Evaluering og rapportering

7.1 Evaluering

7.2 Regnskabsoplysninger

7.3 Administrativ og politisk følgegruppe

Kapitel 8: Underskrift af aftalen

Bilag 1: Kulturregionens egenfinansiering Bilag 2: Statens kulturelle rammebevilling

Bilag 3: Tidligere faste amtslige ikke lovbestemte tilskud Bilag 4: Projektbevillinger

Bilag 5: Projektbeskrivelser

Kapitel 1

Kulturpolitik og kulturaftaler

1.1. Kulturpolitikkens overordnede målsætninger og værdier Kulturpolitikkens overordnede målsætning er at skabe frie rammer for, at kulturinstitutioner, -organisationer, -initiativer, og -personligheder kan skabe og

formidle kultur med kvalitet. Kulturpolitikken udstikker frie rammer for drift, udvikling og samspil i kulturlivet samt for kultursektorens samarbejde med øvrige sektorer.

Kulturpolitikken i Danmark hviler på de tre grundlæggende værdier: frihed, forskellighed og fællesskab.

Frihed – fordi kultur kun trives med frie rammer

Forskellighed – fordi mennesker har forskellige kulturelle traditioner og behov Fællesskab – fordi kultur kan bidrage til at skabe gensidig forståelse, dialog og sammenhæng.

Kulturpolitikken skal på en gang være både traditionsbevidst og fremadrettet. Det skal den, fordi frie kulturaktiviteter fra kunst til idræt er tilbud om udfordringer, oplysning, dannelse og identitet, der kan bidrage til individers, gruppers og samfundets udvikling, og fordi kultur har værdi i sig selv. Derfor er det målet for den nationale kulturpolitik at sikre, udvikle og udbrede kulturlivet over hele landet.

Det er et gennemgående tema i kulturpolitikken, at kulturlivet søger nye partnerskaber. I samarbejdet mellem kunstnere og erhvervsliv skabes innovation, kvaliteten øges og erhvervslivets økonomiske engagement i kulturen styrkes. En stærk kulturel profil og gode kulturtilbud tiltrækker og fastholder videnstunge virksomheder og gør et område til et attraktivt sted at bo. Idræt højner folkesundheden og integrerer nye borgere i Danmark. Også det offentlige Danmark søger nye og utraditionelle partnerskaber. Nye fællesskaber på det kulturelle område skal også tænkes ud over de lokale og nationale grænser. Globaliseringen skaber mulighed for at danne nye netværk, nå ud til nye kulturforbrugere og hente inspiration internationalt. Lokale projekter med internationalt perspektiv kan være med til at markere Danmark på det kulturelle landkort.

1.2. Formålet med kulturaftaler

Kulturpolitikken stiler mod at styrke kvaliteten af de kulturelle tilbud over hele landet gennem øget arbejdsdeling, koordinering og ligeværdig dialog. Hovedformålet med kulturaftaler er således at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat

mellem de forskellige geografiske niveauer i kulturpolitikken. Et rigt kulturliv i hele landet kan fremmes ved at skabe og styrke kulturelle fyrtårne.

Formålet er endvidere at:

• understøtte kommunernes engagement på kulturområdet

• styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser

• give større dispositionsfrihed på det lokale niveau og derved forbedre ressourceudnyttelsen og fremme den kulturelle udvikling på det lokale niveau

• sætte fokus på mål og resultater i den lokale kulturpolitik

• fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i regionen med vægt på kvalitet

• opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til gavn for det

samlede kulturliv i hele landet.

Kapitel 2

Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion København Syd

2.1. Kulturregion København Syd

Kulturregion København Syd omfatter:

Stevns Kommune Køge Kommune Solrød Kommune Greve Kommune

Befolkningstallet i de fire kommuner er pr. 1. januar 2007 i alt 146.650 personer.

København Syd etablerede i 1993 et kommunesamarbejde omkring erhverv og turisme, hvor visionen for samarbejdet er, at ”København Syd-området skal være et attraktivt område i Øresunds- og Hovedstadsområdet for erhverv og bosætning”. Strategiske pejlemærker for kommunesamarbejdet København Syd sætter fokus på områderne ”erhvervsfremme og turisme”, ”planlægning og infrastruktur”, ”regional interessevaretagelse” samt ”samarbejde om offentlig service og drift”.

Med afsæt i det bestående samarbejde ønsker København Syd derfor nu at udvide og udvikle samarbejdsfladen med det store potentiale, som kulturområdet kan bidrage med. Visionen for kulturregionen er, at København Syd skal være et attraktivt

kulturområde i Øresunds- og Hovedstadsområdet til glæde for regionens borgere og i tæt samspil med udviklingen af erhverv og turisme.

Kulturregion København Syd byder på oplevelser særligt for børnene og familien, hvor der i regionen er tradition for at udvikle nye spændende tilbud i nærmiljøet, på udflugten eller i ferien, hvor der eksempelvis er rige muligheder for at:

• blive overvældet ved Køge Festuge, kulturnætter og børnekulturdage

• cykle med på Tøserunden eller komme i mål efter Sjælland Rundt

• nyde godt af frivilliges indsats for biograftilbud i Solrød Bio, Borup Kino og Biografen Snurretoppen

• boltre sig ved Køge Bugts hvide sandstrande

• besøge regionens kunst- og kulturhistoriske museer – herunder Køge Skitsesamling

• opleve Dyndets sjældne variation af dyre og planteliv

• gå til koncerter, foredrag og på udstillinger i Portalen eller Teaterbygningen

• udforske Stevnsfortet, Mosede Fort og Tunestillingen, Danmarkshistoriens største befæstningsanlæg

• fiske i Tryggevælde å

• finde spor af fortiden i Karlstrup Kalkgrav eller langs den storslåede 100 mio. år gamle Stevns Klint

• deltage i det mangfoldige lokale kulturliv – f.eks. omkring Kulturforeningen

Spilledåsen

• give børnene en uforglemmelig oplevelse på børnekulturugen i storslået natur ved amfiscenen i Hedeland.

København Syd er ét stort levende eksempel på dynamisk forstadsudvikling. Det er rekreativt område for hele hovedstadsregionen – lettilgængeligt via motorveje, togskinner og havne. Samtidig er kulturregionen et geologisk og kulturhistorisk bindeled til fortiden med sine charmerende købstæder, landsbymiljøer og naturfænomener.

2.2. Kulturregionens kulturpolitiske målsætninger og værdier

Formålet med etableringen af en kulturregion for København Syd er gennem arbejds- og vidensdeling samt fælles udviklingsprojekter at:

• underbygge en strategisk udvikling på kulturområdet med henblik på at tilbyde borgerne højere kvalitet og bredere udbud på kulturområdet

• manifestere og markedsføre sig som en kulturelt slagkraftig og attraktiv region for

bl.a. at understøtte regionens bosætning og turisme

• opnå en størrelse og et økonomisk volumen, som vil optimere mulighederne for at etablere eller indgå i mere ambitiøse projekter og udviklingsnetværk

• understrege regionens tilknytning til Hovedstadsregionen

• definere regionen som en del af Øresundsregionen

• supplere og videreudvikle regionens samarbejde på erhvervs- og turismeområdet

• opnå opbakning til kulturområdet på højeste niveau såvel politisk som ledelsesmæssigt og samtidig sikre den lokale forankring.

2.3. Samarbejdsorganisation Politisk styregruppe

Den politiske styregruppe for kulturaftalen har 8 medlemmer og udgøres af de fire kulturudvalgsformand samt en kulturpolitiker fra hver af de fire kommuner. I styregruppens møder deltager desuden kulturcheferne fra de fire kommuner med henblik på at sikre koblingen til forvaltningerne og de enkelte/lokale kulturudvalg/kommuner.

Styregruppen træffer beslutninger ved konsensus.

Formandskabet for styregruppen går på skift mellem de fire kommuner og følger formandskabet i København Syd.

Styregruppen og bestyrelsen for København Syd-samarbejdet, der udgøres af borgmestrene i de fire kommuner, afholder et årligt temamøde og et årligt statusmøde for samarbejdet om kultur, erhverv og turisme inden for regionen.

Sekretariat

Sekretariatet forestår:

• udarbejdelse af dagsordener og referater

• arrangering af møder for styregruppen og koordineringsgruppen

• kontakt til projektgrupperne

• den overordnede økonomistyring af kulturaftalen.

Sekretariatsfunktionen følger formandskabet for den politiske styregruppe og finansieres af det kommunale tilskud til kulturaftalens udviklingspulje (sekretariatsfunktionens er 1 kr. pr. indbygger)

Koordineringsgruppen

Fra hver af de fire kommuner deltager en medarbejder fra administrationen. Desuden deltager en repræsentant fra sekretariatet. Koordineringsgruppen står for:

• udvikling og opfølgning på kulturaftalen

• sagsbehandling og indstillinger til styregruppen med henblik på tildeling af faste tilskud og udviklingsmidler

• opfølgning på udviklingsprojekter via sekretariatet

• sparring til projektgrupperne – fagligt, organisatorisk og administrativt.

Projektgrupperne

Hvert udviklingsprojekt organiseres omkring en projektgruppe, der er ansvarlig for projektets gennemførelse i henhold til projektbeskrivelsen. Projektgruppen udpeger en projektleder fra projektets aktørkreds.

Projektgruppen er forpligtiget til at:

• varetage økonomistyringen for projekterne

• rapportere til koordineringsgruppen i forbindelse med økonomistyringen af projektet

• afrapportere kvartalsvis til koordineringsgruppen og sekretariatet mht. status for projektet, jf. resultatkrav.

Kapitel 3

Opgaver, mål og resultatkrav for de enkelte kulturområder /temaer

De fire kommuner i København Syd har arbejdet med de udvalgte kulturområder på hver deres måde, og som centrale elementer i kommunernes kulturelle strategier.

Kulturaftalens temaer er:

3.1 Museumsområdet

3.2 Børne- og ungekultur

3.3 Kultur, erhverv & turisme

3.4 Kultur i by– og områdeudviklingen

3.5 Biblioteksområdet

3.6 Idrætsområdet.

Museumsområdet i Stevns Kommune indgår ikke i aftalen, da dette område er knyttet til en anden kulturaftale.

I Kulturregion København Syd arbejdes med kompetenceudvikling og markedsføring i et centralt forum under temaet ”kultur, erhverv & turisme”, mens udviklingsprojekterne varetages under de enkelte fagområder.

3.1 Museumsområdet

Greve Museum er et kommunalt, lokalt kulturhistorisk museum med integreret lokalhistorisk arkiv med ansvarsområde for nyere tid i Greve Kommune. Greve Museum har forstadsudviklingen som ét af sine specialer, og det suppleres aktuelt med

emneområdet Tunestillingen og første verdenskrig som del af Københavns Befæstning. Greve Museum har særlig fokus på Hedebosyningerne og deres revitalisering.

Endvidere er stranden som mellemkrigstidens rekreative sted for hovedstadens arbejdere og funktionærer et fokusområde. Et generelt træk ved Greve Museums emner er relationen til København på tværs af ovenstående emner.

Køge Museum er en selvejende institution, lokalt kulturhistorisk museum med ansvar for nyere tid i Køge og Solrød Kommuner samt ansvar for arkæologi i Køge, Solrød og Greve Kommuner. Køge Museum har særlige kompetencer inden for arkæologi, både i det åbne land og i købstaden Køge og dermed fra forhistorisk tid, middelalder og renæssance. Ud over de arkæologiske samlinger har museet store samlinger og kompetence om 1800-tallets bonde- og bykultur, håndværk, laug og industrien i Køge. Desuden har Køge Museum en af landets største tekstilsamlinger, både egnsdragter og andre tekstiler.

Kunstmuseet Køge Skitsesamling er en selvejende institution og landsdækkende specialmuseum for skitser og forstudier til kunst. Skitsesamlingen fokuserer på den kunstneriske proces, der knytter sig til kunstens samspil med omgivelserne i det offentlige rum. Ét vigtigt mål for Skitsesamlingen er at spille ind med kompetencer i forhold til at medtænke kunst og kultur – og kulturelle processer – som særlige ressourcer i byudviklingen i samarbejde med arkitekter, byplanlæggere og erhvervsliv.

Ud over museerne findes Bevaringscenter Øst (før Roskilde Amts Konserveringscenter) i Køge. Denne selvejende institution udfører konservering både for de ”gamle” andelshavere fra Roskilde Amt og for rekvirenter fra Vestsjælland, Nordsjælland og København m.fl.

Målsætning

Den fysiske kulturarv skal sikres og formidles for at kunne indgå som ressource for regionens udvikling. Kulturarven skal bidrage til at skabe den sammenhængskraft, som er nødvendig for, at regionen kan manifestere og markedsføre sig som en kulturelt slagkraftig og attraktiv region. Samtidig skal kulturarven bidrage til, at regionen opleves som en enhed med plads til fællesskab og forskellighed. Museernes særlige kompetencer inden for børne- og ungeområdet skal bidrage til at udvikle kulturtilbuddene til børn og unge i regionen. Museernes markedsføring skal styrkes i en koordineret indsats, så regionens kulturtilbud og kulturformidling fremstår som et samlet attraktivt tilbud, der gør regionen interessant som helhed for såvel borgere og turister som erhvervsliv.

Greve Museum har kompetencer på et højt niveau i formidling til børn, som bl.a. indgår i Greve Kommunes projekt ”Kultur i børnehøjde”. I projektet samarbejder museet, børneinstitutioner, pædagogisk central, kirke og bibliotek om børnekulturuge i Hedeland og arrangerer kurser, der kvalificerer de kulturelle kompetencer hos personalet i børneinstitutionerne. På denne baggrund får Kulturregionen nogle vægtige erfaringer, der kan bruges til at udvikle børnekulturen kvalitativt i hele regionen.

Køge Kommune deltager aktuelt med projektet ”Kulturelt Kvarter i Køge Kommune” som modelforsøgskommune i regi af Børnekulturens Netværk, hvor netop kulturarvsformidling indgår som centralt redskab i en strategi for social og etnisk integration for udsatte børn og deres familier. Dette projekt vil supplere Greve Kommunes erfaringer og vil sammen med erfaringerne fra tilsvarende projekter i andre kommuner i landet kunne bidrage til nye tiltag på børnekulturens område med vægtige elementer fra museernes og arkivernes kulturhistoriske ekspertise.

3.1.1 Formidling af den fysiske kulturarv

Den nuværende fysiske kulturarv kortlægges med bygninger og kulturlandskaber ajourført frem til og med forstadsudbygningerne for både Greve, Solrød og Køge Kommuner.

Kortlægningen af regionens kulturarv skal bredes ud til alle, men formidlingen til børn og unge har særlig prioritet.

Regionens kulturarv formidles bl.a. til regionens folkeskoler gennem kulturspor i by og landskab. Museerne udpeger et antal poster i omegnen af den enkelte skole samt et antal poster af relevans for regionens eller den enkelte kommunes historie, som beskrives og formidles gennem undervisning og synliggøres ved rundvisning.

Endvidere sker formidlingen via kommunernes hjemmesider.

Kortlægningen af regionens kulturarv kan udvikles til at indgå i projektet 3.1.2 ”Live- rollespil med kulturhistorisk indhold” ved at give inspiration og input til fortællingen om egnens kulturhistoriske begivenheder og kulturarv.

Der arbejdes i 2008 på en præcisering af projektets indhold og økonomi.

3.1.2 Live-rollespil med kulturhistorisk indhold

Kommunernes kulturinstitutioner vil samarbejde om kvalificering af live rollespil- koncepter, der:

• bygger på egnens kulturhistoriske begivenheder og kulturarv

• opfordrer børn og unge på tværs af forstadskvarterer, købstads- og landsbymiljøer til fælles aktiviteter

• integrerer boglig og historisk viden med kreative fag som håndarbejde, billedkunst

og sløjd, når historiske begivenheder skal omsættes til spil, hvor fremstilling af kostumer og rekvisitter er en stor forberedelse og fornøjelse.

Kommunernes museer og lokalhistoriske arkiver vil i samarbejde med skoler og institutioner gennemføre et rollespilsprojekt, der tager udgangspunkt i egnens markante historie og nationale rolle under Første Verdenskrig.

Mål

• Erfaringer fra dette projekt skal bruges til at igangsætte andre historisk relevante og engagerende rollespil i fremtiden.

• Projektet vil medføre en anden form for læring af egnens og Danmarks historie.

• Projektet vil bidrage til identitet og rodfæstning for mange forskellige grupper af børn og unge på egnen.

• Projektet vil aktivere børn og unge i regionen i et fællesskab i såvel rekreative som

kreative miljøer og derigennem komme i berøring med kulturens discipliner og regionens kulturlandskaber.

Resultatkrav 2008

• Der er udarbejdet en rammehistorie baseret på de historiske begivenheder omkring neutralitetsforsvaret under Første Verdenskrig på Sjælland, som skoler, ungdomsklubber, SFO’er og rollespilsforeninger i regionen kan bruge til at forberede deres bidrag til live rollespillet.

• Der er udarbejdet rammehistorier, der beskriver forskellige bataljoners opgaver –

kondenseret i en stor realistisk øvelse (eller tænkt krigssituation). Dvs. hver enkelt skole, klub/SFO m.fl. kan vælge at være infanteri, artilleri, trainkorps, ingeniørkorps

– og heri kan de vælge roller i hierarkiet (officersrang, menig etc.).

• Rammehistorierne og hele idégrundlaget er sendt til alle interesserede ungdomsgrupper i regionen – der så gennem et halvt til et helt år arbejder på at udvikle deres rolle og del af helheden.

• Der er afholdt et seminar for de decentrale pædagoger m.fl., hvor helheden bliver formidlet.

2009

• De af regionens rollespilsgrupper, der har tilsluttet sig projektet, har gennemført fælles stort rollespilsevent, hvor alle grupperne indgår i et stort spil/slag ud fra det bidrag, de har valgt at udvikle i deres specifikke rollespil.

3.2 Børne- og ungekultur

Beskrivelse

Børne- og ungekultur har traditionelt været et indsatsområde i København Syds kommuner. Børne- og ungekultur udgør en stor del af kulturinstitutionernes virke - herunder bibliotekernes - og der er tradition for tværgående samarbejde med daginstitutioner, skoler, sfoér, foreninger, ungdomsskoler og -klubber i form af projektforløb. Køge er udpeget til deltagelse i det toårige modelkommuneforsøg under Børnekulturens Netværk. Forsøgets projekter og erfaringer inddrages under kulturregionens samarbejde om børne- og ungekulturen.

Inden for temaet er medtaget:

• Musikskoler: Musikskolevirksomheden har de kommunale musikskoler i Greve, Solrød, Køge og Stevns som omdrejningspunkt.

• Billedskoler: Der findes to billedskoler i København Syd. Én på Kunstmuseet

Køge Skitsesamling samt én billedskole under Børnekulturbasen i Greve.

• Dramaskoler: Der findes en mindre dramaskole i Køge. På Stevns findes dels en børneteaterforening og dels et amatør-børneteater, som kan indgå i samarbejdet.

• MGK (Musikalsk Grundkursus): MGK findes i Køge og har stor betydning for

ungekulturen og det regionale musikliv og giver mulighed for en lang række samarbejdsprojekter med andre musikgrupper.

I det børne- og ungekulturelle arbejde udgør de musiske skoler – musikskole, billedskole og dramaskole – således et væsentligt område. Kendetegnende for de musiske skoler er, at de dels tilbydes som et fritidstilbud til børn og unge, dels kan indgå i samarbejder med fx dagsinstitutioner, SFO’er og skoler.

Målsætning

Temaet har som målsætning at understøtte den fælles udvikling af kulturregionens børne- og ungekultur på tværs af kommunernes kulturinstitutioner med henblik på at opnå højere kvalitet og bredere udbud på kulturområdet for, af og med regionens børn og unge. Udviklingen af kulturtilbuddet skal understrege regionens tilknytning til Hovedstaden, men samtidig dyrke og formidle regionens egne kvaliteter og aktiviteter. Regionens kulturtilbud står således som et selvstændigt supplement til Hovedstadens kulturtilbud.

3.2.1 Teater for og med unge

Projektet er at lave teater, der planlægges, forberedes og udføres af de unge mellem 14 og 18 år i København Syd.

I processen med opsætningen af teater vil de unge blive inddraget i mange dele af kulturområdet – teater, musik, kunst mv. Desuden kan processen bidrage til udviklingen af mere alment dannende kompetencer, der udspringer af at fungere i en demokratisk organisation baseret på planlægning og respekt.

På ungdomsuddannelserne i regionen indsamles de unges historier, som danner udgangspunkt for teaterproduktionen. Der arbejdes med improvisation og forskellige former for teater i samarbejde mellem de unge, med gymnasier, elevråd, drama- og teaterskoler, musikskoler, ungdomsskoler og billedskoler. Til hver produktion knyttes en voksen instruktør/coach. Dette sikrer forestillingens dramaturgiske sammenhæng og kvalitet. Forestillingen skal turnere rundt i regionen og blandt andet opføres på uddannelsesinstitutionerne.

Mål

• At udvikle de unges selvtillid, kompetencer og samarbejdsevne

• at bidrage til fællesskab blandt unge på tværs af regionen

• at skabe et oplevelsestilbud for andre unge i regionen.

Resultatkrav 2008

• konceptudviklingsgruppe er nedsat og koncept er udviklet

• aftaler med relevante aktører til proces coaching af de unge er indgået

2009

• et tværkommunalt teaterstykke er opsat med deltagelse af mindst 100 unge fra hele regionen

• forestillingen er på turné i de fire kommuner

• aftaler med samarbejdspartnere om evt. fortsættelse af turné i Region Sjælland.

3.2.2 Sydkystens Strygerorkester/Kammerorkester

Strygerelever på mellem- og videregående niveau fra de fire kommuners musikskoler skal sammen danne et klassisk opbygget strygerorkester med et bredt repertoire – filmmusik, rytmisk musik, evergreens m.m. For at skabe et langtidsholdbart og bæredygtigt koncept etableres også et fødekædeorkester af begynderstrygere, som vil være en fortsættelse af ”Strygerprojekt i Roskilde Amt”, som afsluttes i sommeren 2008. Begge orkestre skal have medspillende instruktører (lærere) fra de fire musikskoler.

Mål

• skabe et egnsorkester, der kan bistå andre kulturelle aktører (af musicals, filmprojekter, teater o.a.) i København Syd. Dertil at højne niveauet i undervisningen og tilbuddet for strygemusikken.

Resultatkrav 2008

• 25-30 Strygerelever på mellem- og videregående niveau fra de fire kommuners

musikskoler er samlet i Sydkystens Strygeorkester ultimo foråret 2008

• 25-30 Strygerelever på begynderniveau fra de fire kommuners musikskoler er samlet i et fødekædeorkester til Sydkystens Strygeorkester ultimo efteråret 2008.

2009

• Strygeorkestret har afholdt en koncert i hver af de fire kommuner ultimo foråret 2009

• Fødekædeorkestret har afholdt en koncert i hver af de fire kommuner ultimo

foråret

• Strygeorkestret har deltaget i Musikskolernes dag i Tivoli

2010 -11

• Strygeorkestret og fødekædeorkestret er ultimo foråret 2010 udvidet til et kammerorkester ved inddragelse af blæsere fra musikskolerne

• Kammerorkestret har afholdt en koncert i hver af de fire kommuner ultimo efteråret

• Kammerorkestret har deltaget i Musikskolernes dag i Tivoli

• Sydkystens Kammerorkester skal have et niveau, som kan repræsentere de 4 kommuner i ind- og udland.

3.2.2.1 Sommermusikskole/-kulturskole

Sommermusikskolen skal ses som en udbygning af projektet ”Sydkystens strygeorkester/kammerorkester”. På sommerkurset vil de unge musikere:

• blive præsenteret for et intenst prøveforløb

• få mulighed for at møde gæstelærere – gerne med ”stjernestatus”

• få mulighed for at spille i mindre ensembler (kammermusik)

• få udbygget de sociale relationer, der i høj grad kan være med til at løfte den musikalske formåen.

Sommermusikskolen kan udvides med en sommerkulturskole, som bl.a. tilbyder deltagerne i regionens teaterprojekter de samme muligheder for intens undervisning af professionelle lærer, som de unge musikere får, og på sigt kan udvikles til projekter inden for musikdramatik med en forestilling i Hedeland, Vallø Slotspark el. lign..

Endvidere er det sigtet, at skolen gradvis udvides med en billedskole, en dramaskole og en forfatterskole med henblik på oprettelse af en egentlig sommerkulturskole. Det kan overvejes, om skolen kan/bør optage elever fra andre egne af landet.

Mål

• At styrke talentudvikling blandt regionens børn og unge.

• At tilbyde musikinteresserede børn og unge nye undervisnings- og sammenspilstilbud.

• At skabe samarbejde og synergieffekt i musikskolernes samarbejde.

• At skabe afsættet til en samlet sommerkulturskole indeholdende billed-, musik-, drama- og forfatterskole.

Resultatkrav

2008

• Sommerskole er oprettet med bl.a. en særskilt blæserlinje, der lejlighedsvis kan indgå i et samarbejde med strygeorkestret, hvorved delmålet ”kammerorkester” vil blive forberedt.

2009

• På baggrund af erfaringerne med sommermusikskolen arbejdes med sigte på etablering af en samlet sommerkulturskole i 2010 og 2011

3.2.3 BgK – Billedkunstgrundkursus med multimedieprofil

Et BgK – multimedie skal styrke uddannelsen af unge talenter inden for multimedie. Den nyeste kunst er rettet mod de digitale medier og videokunst, og det er i den kunstneriske kontekst, det nye BgK finder sin plads. De unge lærer det kunstneriske håndværk og arbejder samtidig praktisk med digital formidling. I den forbindelse ønsker skolen at inddrage kulturinstitutioner i København Syd, så unge kan få mulighed for at arbejde med en nær tilknytning til kulturarven. Regionens museer kan danne rammen om praktisk arbejde med digital formidling af kunst og kulturarv.

BgK ønsker at inddrage kulturinstitutionernes allerede eksisterende internationale netværk, så skolen på sigt kan tilbyde sparringspartnere på tværs af grænser. Det internationale perspektiv giver mulighed for sparring og samarbejde med unge i udlandet via fælles virtuelle platforme. Sidst i uddannelsesforløbet kan eleverne tilbydes udvekslingsophold på netværkets andre skoler.

Eleverne på BgK møder i deres forløb alle aspekter af multimedie, og de bliver undervist af professionelle kunstnere og formidlere, der arbejder med multimedie. Eleverne tilegner sig viden indenfor kulturarven og omsætter denne viden i et virtuelt sprog, der henvender sig til unge. De knyttes til internationale netværk, der giver mulighed for udvikling af egne netværk.

BgK har som målsætning at tilbyde undervisning inden for multimedier, der er tilrettelagt på tværs af kommunegrænserne. Der indledes et undervisningsforløb a 10

timer pr. uge over samlet tre år. I forbindelse med uddannelsen skal eleverne være sparringspartnere med kulturinstitutioner med henblik på at udvikle kulturinstitutionernes formidlingsmæssige rækkevidde til unge. Skolen er forberedende til kunstakademier, designskoler, arkitektskoler etc.

Mål

• At øge fokus på de kunstneriske fag i regionen og tilbyde undervisning på højt niveau

• at tilbyde et enestående BgK med et specielt fokus på de digitale medier og

formidlingen af dem

• at skabe netværk mellem elever i regionen og på kunstskoler i udlandet.

Resultatkrav 2008

• Skolens første sæson. Minimum 10 elever optages på skolen i foråret, og undervisningen begynder i september 2008. Museerne inddrages fra begyndelsen i den praktiske formidlingsdel i undervisningen.

2009

• Undervisning fortsætter, og et nyt hold startes op. Samtidig arbejdes der målrettet på at udbygge eksisterende netværk og oprette nye til andre kunstskoler.

2010 – 2011

• Undervisningen kører videre. Der arrangeres et virtuelt træf blandt de studerende på netværkets forskellige kunstskoler.

3.3 Kultur, erhverv & turisme

Kulturregionen for København Syd bygger videre på det eksisterende erhvervs- og turismesamarbejde mellem Køge Bugt-kommunerne, der i 1993 etableredes med henblik på at styrke erhvervslivet i området. Samarbejdet skulle virke til synliggørelse, udvikling, effektivisering etc.

Temaet Kultur, Erhverv & Turisme skal ses i forhold Københavns Syds strategier for erhvervs- og turismeudviklingen samt i forhold til Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategier. Der vil sideløbende blive arbejdet med temaet i regi af ”Kreative Byer”, som kulturregionen kunne tænkes at indgå i.

I regi af det allerede eksisterende København Syd-samarbejde er der i efteråret 2007 udarbejdet en undersøgelse og analyse af turismeområdets udviklingspotentialer.

Analysen kortlægger den eksisterende situation, opstiller fire udviklingsretninger, handlingsforslag og et strategisk beslutningsgrundlag. Sideløbende med kulturaftalen arbejdes der således, inden for den samme overordnede organisatoriske ramme, med udvikling af kultur- og oplevelsesøkonomien.

I 2008 forventes det på baggrund af analysearbejdet i det allerede eksisterende København Syd-samarbejde, at der formuleres yderligere projekter til temaet kultur, erhverv & turisme, som kan indgå i kulturaftalen i perioden 2009-2011.

Målsætning

Gennem en kobling mellem kultur, erhverv og turisme at skabe udvikling inden for de tre områder. Regionens styrker og potentialer inden for Kultur- og oplevelsesøkonomien synliggøres og udnyttes gennem denne kobling. Arbejdet med projekter og initiativer, der kan udvikle samarbejdet på de tre områder, skal understøttes.

3.3.1 Forum til tværgående koordinering af markedsføring

Der etableres et forum til fælles, tværgående koordinering og innovation af markedsføringen og med deltagelse af relevante institutioner inden for kulturregionens temaer. Markedsføringsindsatsen skal tilgodese såvel den samlede kulturregion som de enkelte temaer og projekter. Der skal således udarbejdes fælles markedsføringsstrategi samt materialer ved større markedsførings satsninger.

Mål

Markedsføring af København Syd som vækstcenter for kultur, erhverv og turisme for dels at tiltrække virksomheder, arbejdskraft, turisme og bosætning og dels for at informere regionens borgere om relevante tilbud.

Indsatsområdet iværksættes uden støtte fra Kulturministeriets udviklingspulje med henblik på i et bredere netværk at konkretisere udviklingsprojekter til 2. halvdel af aftaleperioden.

3.4 Kultur i by- og områdeudviklingen

Med temaet Kultur i by- og områdeudviklingen ønsker vi at sætte fokus på kulturens samspil med byplanlægning, erhvervsudvikling etc. Den tværgående organisering af by- og områdeudviklingen mellem forvaltningerne i kommunerne er med til at sikre, at kultur, kunst, organiseret og uorganiseret idræt får høj prioritet under de praktiske løsninger og hermed gøres til en central værdi i arbejdet med at skabe levende og spændende byer og bysamfund.

I København Syd kører en række by- og områdeudviklingsprojekter, hvor kulturen bidrager til udviklingen. De erfaringer kan bruges i udviklingen af nye projekter i regionen. Derfor skal der etableres et forum for erfaringsudveksling både internt i regionen og med inspiration fra ind- og udland. Temaet er desuden aktuelt for kommunernes igangværende arbejde med de nye kommuneplaner, ligesom det skal ses i forhold til kulturregionens geografi. Således dækker det samtidig sikringen og udviklingen af levende lokalsamfund. Forummet for kultur i by- og områdeudviklingen skal skabe nye udviklingsprojekter med udgangspunkt i regionens særkender.

Målsætning

Kulturregionens fokus på kultur i by- og områdeudviklingen skal sikre:

• videndeling og udveksling af erfaringer på området

• udviklingen af nye metoder i den helhedsorienterede by- og områdeudvikling

• kommunernes arbejde med kunst, kultur, kulturarv og idræt som værdier under udviklingen af levende og spændende byer og bysamfund

• udviklingsprojekter i regionen.

3.4.1 Forum for kultur i by- og områdeudviklingen

De fire kommuner vil etablere et forum af byplanlæggere og kulturplanlæggere, som samler op på og diskuterer perspektiver for by- og områdeudviklingsprojekter i København Syd. Andre temaer er de fire kommuners kommuneplaner, kulturarv, udvikling af adgangen til rekreative områder, ’særkende-planlægning’, det gode og fleksible byrum etc.

Mål

At regionen København Syd under by- og områdeudvikling planlægger integrerede løsninger for kultur og kunst, idræt og rekreative muligheder, der prioriterer helhedsindtryk for borgerne og inddrager flere relevante instanser.

Resultatkrav

2008

• Etablering af Forum for kultur i by- og områdeudviklingen – med én byplanlægger og én kulturplanlægger fra hver kommune. Gruppen mødes kvartalsvist og kan invitere relevante kompetencer med til møderne i forhold til mødets tema. Forum for kultur i by- og områdeudviklingen arbejder for at definere fælles konkrete udviklingsprojekter fra 2009 eller 2010.

Indsatsområdet iværksættes uden støtte fra Kulturministeriets udviklingspulje med henblik på i et bredere netværk at konkretisere udviklingsprojekter til 2. halvdel af aftaleperioden.

3.5 Biblioteksområdet

Regionens 4 kommuner har i alt 13 biblioteker.

I kraft af de senere års forandring af bibliotekernes kulturpolitiske og samfundsmæssige rolle er biblioteket blevet en kompetent og synergiskabende partner i mange udviklingssammenhænge. Aktuelt indgår regionens fire biblioteksvæsener i indbyrdes netværk og projektsamarbejder.

Deltagelsen i udviklingstiltag omfatter i vid udstrækning også tværgående projekter internt i kommunerne. Det kommer især til udtryk i børnekulturelle tiltag, på sundheds- og integrationsområdet, i udviklingen af borgerservice samt i kulturpolitiske nøglepositioner især i de mindre kommuner.

Målsætning

Inddragelsen af biblioteksområdet i kulturaftalen såvel i tværgående temaer som i udviklingen af det generelle biblioteksfaglige samarbejde skal styrke formidling og synliggørelse af regionens kulturelle potentialer.

Indsatsområdet iværksættes uden støtte fra Kulturministeriets udviklingspulje med henblik på at konkretisere nye udviklingsprojekter til 2. halvdel af aftaleperioden.

3.6 Idrætsområdet

Beskrivelse

Udviklingen af idrætsområdet er i stigende grad i fokus i kulturregionens kommuner.

Inden for kulturregionen er der et potentiale i et samarbejde på tværs af regionens kommuner i at kunne tiltrække større idrætsbegivenheder til regionen.

Profilering af idrætten kan være med til at trække virksomheder og turister til kulturregionen.

Kulturregionen kan være med til at sætte fokus på betydningen af, at idrætten integreres i og på tværs af kulturaftalens temaer og bliver en del af borgernes dagligdag.

Idrætten vil kunne synliggøre og være identitetsskabende i kulturregionen.

Der er i kulturregionen muligheder for at skabe en række synergieffekter ved at koordinere indsatsen på idrætsområdet til gavn for et øget udbud af idrætsaktiviteter til borgerne i regionen.Samtidig inddrages idrætten i det forebyggende arbejde med integration og sundhed.

Målsætning

Inddragelsen af idrætsområdet i kulturaftalen skal understøtte:

• Tiltrækning af større idrætsbegivenheder

• udviklingen af de mindre idrætsgrene på tværs af regionen

• udbredelsen af den selvorganiserede idræt og fysisk udfoldelse i regionens rekreative områder.

Inddragelsen af idrætten i tværgående temaer kan gælde kultur i by og områdeudviklingen, kultur, erhverv og turisme etc.

3.6.1 Analyse af potentiale for at afholde større idrætsbegivenheder

På tværs af kommunerne i kulturregionen skal det registreres, hvilke idrætsfaciliteter, overnatningsmuligheder mv. samt hvilke idrætsmiljøer med potentiale for at afvikle større idrætsbegivenheder de enkelte kommuner råder over.

Der skal analyseres, på hvilke typer af større idrætsbegivenheder det vil være muligt at afholde indenfor kulturregionen.

Der skal analyseres på hvad det vil kræve af forudsætninger, som ikke er til stede i dag, for at det vil være muligt at afvikle større idrætsbegivenheder, som det ikke er muligt inden for eksisterende rammer.

Analysen lægger op til, at der skabes et miljø for udveksling af viden og erfaringer samt fremme af viljen og evnen til at samarbejde på tværs af kommunerne i kulturregionen i forbindelse med afholdelse af større idrætsbegivenheder.

Mål

• Identificering af potentiale for afholdelse af større idrætsbegivenheder i København Syd.

Resultatkrav

2008

• Analyserapport, der angiver mulighederne for at afholde større idrætsbegivenheder, er udarbejdet. Analysen skal lægge op til et samarbejde foreningerne imellem på tværs af regionen og dermed skabe grobund for en videreudvikling af idrætten i hele regionen.

Indsatsområdet iværksættes uden støtte fra Kulturministeriets udviklingspulje med henblik på i et bredere netværk at konkretisere udviklingsprojekter til 2. halvdel af aftaleperioden.

3.6.2 Strandaktiviteter

Regionen er karakteriseret ved at ligge ud til vandet med mange muligheder for at benytte strandområder til et væld af aktiviteter.

Der skal samarbejdes om en række kultur- og naturoplevelser på standene, historiske vandringer, morgengymnastik på stranden, dykkersafari, danseundervisning under åben himmel, friluftsaktiviteter m.m.

Aktiviteterne skal synliggøres for hele regionen for dermed at sætte fokus på mangfoldigheden i tilbuddene.

Mål

• Strandaktiviteterne skal aktivere borgerne i Kulturregion København Syd uden for den traditionelle sæson, ved at der skabes flere udendørs aktivitetstilbud i sommerferieperioden. Aktiviteterne sker med udgangspunkt i strandene, som er fælles for regionens kommuner.

• Strandaktiviteterne skal skabe grundlag for, at alle borgere kan dyrke idræts- og

fritidsaktiviteter i organiserede og selvorganiserede sammenhænge.

• Strandaktiviteterne skal være med til at fremme overgangen fra de selvorganiserede aktiviteter til den organiserede idræt, dette set i sammenhæng med flugten fra den organiserede idræt.

• Strandaktiviteterne skal henvende sig til alle aldersgrupper for også på denne måde

at være med til at bygge bro mellem generationerne inden for det fysisk aktive liv.

Resultatkrav

• Der gennemføres forskellige nye strandaktiviteter i juli og august måned.

Kapitel 4

Faglig rådgivning

Beskrivelse

For at sikre saglighed i fordelingen af de offentlige kulturmidler og kulturlivets uafhængighed af politiske og økonomiske interesser skal den politiske styregruppe afstikke overordnede økonomiske rammer og prioriteringer. Fordelingen af konkrete midler overlades til den politiske styregruppe på baggrund af indstillinger fra projektgruppen/den administrative styregruppe. Indstillinger kan efter behov være baseret på rådgivning fra et tværgående netværk med professionel ekspertise inden for de temaer, som indgår i kulturaftalen. Nøgleordene for fordelingen af kulturaftalens midler er helhedsansvar (både kulturfagligt og geografisk), tværfaglighed, nyskabelse og kvalitet.

Der kan efter behov etableres fora til sikring af øget dialog mellem kulturaftalens relevante sektorer.

Kapitel 5

Bevillinger knyttet til aftalen

5.1. Den kulturelle rammebevilling

Til medfinansiering af visse af de i kapitel 3 nævnte opgaver og målsætninger modtager Kulturregion København Syd i aftaleperioden en årlig kulturel rammebevilling. Det forudsættes, at den kulturelle rammebevilling modsvares af regional egenfinansiering i mindst det omfang, der fremgår af bilag 1.

Der er tale om en samlet rammebevilling til kulturformål, og der er ikke inden for rammen i aftalen øremærket beløb til bestemte opgaver. Rammebevillingen skal

disponeres på en sådan måde, at de opgaver og mål, som er beskrevet i kapitel 3, kan gennemføres. Kulturregionen forpligter sig samtidig til at overholde de formål og kvalitetskrav, som er indeholdt i lovgivningen på kulturområdet i forhold til de tilskud, der er overført i rammebevillingen.

Rammebevillingens størrelse er beregnet ud fra Kulturministeriets forventede tilskud til de omfattede aktiviteter i aftaleperioden på grundlag af de love og tilskudsregler, der er gældende ved aftaleindgåelsen. Beregningen af rammebevillingen fremgår af bilag 2.

Den kulturelle rammebevilling har følgende størrelse i 2008-prisniveau: 2008: 8.670.489 kr.

2009: 8.758.070 kr.

2010: 8.758.070 kr.

2011: 8.758.070 kr.

Bevillingerne for 2008-2011 vil blive opregnet årligt med det af Finansministeriet fastsatte indeks til brug for regulering af reservationsbevillinger. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.

Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som indebærer en ændring af de statslige tilskud på områder, der er omfattet af aftalen, vil rammebevillingen blive reguleret tilsvarende. Se bestemmelserne i kapitel 6.

I de tilfælde, hvor der i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finansloven gennemføres generelle besparelser i kulturbudgettet, vil der ske en tilsvarende reduktion af den kulturelle rammebevilling. Reduktionen vil ske med de procentsatser, der gælder for kulturbudgettets øvrige tilskudsbevillinger.

Hvis Kulturministeriet foretager en reduktion af rammebevillingen, har kulturregionen mulighed for at reducere sin egenfinansiering proportionalt hermed.

Hvis kulturregionen i aftaleperioden i et enkelt eller flere år reducerer den samlede lokale egenfinansiering i forhold til, hvad der er angivet i bilag 1, vil den kulturelle rammebevilling for det/de pågældende år ligeledes blive reduceret. Reduktionen af den kulturelle rammebevilling vil ske med samme procentsats, som den samlede lokale egenfinansiering nedsættes med. Den pågældende andel af den forudbetalte

rammebevilling vil således, når regnskabsoplysningerne om kulturregionens egenfinansiering foreligger, kunne kræves tilbagebetalt.

Tilsagn om tilskud kan tilbagekaldes helt eller delvist, og der kan ske tilbageholdelse af nye månedsrater, hvis en kulturregion misligholder aftalen ved ikke at opfylde de forpligtelser, som fremgår af aftalen.

Såfremt der i aftalen er indlagt dele af puljer, der administreres af Kulturministeriets råd og styrelser, kan det ikke forventes, at der vil blive bevilget yderligere tilskud til den pågældende type aktiviteter i aftaleperioden. Tilskudspuljer, som ikke indgår i den kulturelle rammebevilling, og nye puljer, som oprettes i aftaleperioden, vil frit kunne søges til aktiviteter i regionen.

Rammebevillingen kan disponeres frit inden for aftaleperioden, og ikke-forbrugte bevillinger kan overføres fra et år til et andet. Ved aftalens udløb kan ikke anvendte beløb dog kræves tilbagebetalt.

5.2. Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov

Kulturregionen overtager i aftaleperioden ansvaret for de tidligere faste amtslige tilskud uden for lov i den 4-årige overgangsordning. Forudsætningerne for bevillingen som angivet på finanslovens hovedkonto 21.11.34. Overgangsordning for faste amtslige tilskud uden for lov kan fraviges af de lokale parter i kulturaftalen i overensstemmelse med principperne for den kulturelle rammebevilling.

Bevillingen har følgende størrelse i 2008-prisniveau:

2008: 371.023 kr.

2009: 371.023 kr.

2010: 371.023 kr.

Bevillingerne for 2008-2010 vil blive opregnet årligt med det af Finansministeriet fastsatte indeks til brug for regulering af tilskudsbevillinger. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.

Ophører en aktivitet, som modtager tilskud fra bevillingen, overgår pengene til den kulturelle rammebevilling.

I 2011 forudsættes kommunerne at videreføre eventuelle tilskud, som måtte erstatte den statslige overtagelse af amtslige tilskud i overgangsperioden, til kulturregionen.

Det er målet, at det i Kulturregion København Syd ved overgangsordningens udgang er besluttet, hvilke af de aktiviteter, der blev støttet i de tidligere amter, som skal fortsætte i fælles regi, og i hvilket omfang de skal videreudvikles. Endvidere er det målet, at de projekter, der ønskes, fortsat er målsat, og at der er afsat penge i de kommunale budgetter.

Resultatkrav 2008

Drøftelse af, hvilke projekter de 4 kommuner i fællesskab ønsker at fortsætte og støttes i fælles regi efter 2010 – med henblik på budgetforslag for 2011.

2009

Dialog med de kulturaktører, som eventuelt berøres af ændringer i støtten. Med i budgetforslag for 2011.

2010

Fuldstændig afklaring.

Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som indebærer en ændring af tilskuddet, vil rammebevillingen vedr. de faste amtslige tilskud blive reguleret tilsvarende. Se bestemmelserne i kapitel 6.

I de tilfælde, hvor der i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finansloven gennemføres generelle besparelser i kulturbudgettet, vil der ske en tilsvarende reduktion af den kulturelle rammebevilling. Reduktionen vil ske med de procentsatser, der gælder for kulturbudgettets øvrige tilskudsbevillinger.

5.3. Projektbevillinger

Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som styringsmæssigt er forankret inden for kulturaftale for Kulturregion København Syd, ydes særskilt projekttilskud. Fordeling på projekter fremgår af bilag 3.

Projektbevillinger for 2010 og 2011 aftales i midtvejsforhandling vedrørende sidste del af aftaleperioden.

Projekttilskuddene udgør i aftaleperioden årligt:

2008: 850.000 kr.

2009: 915.000 kr.

Det endelige tilsagn om støtte til projektet ”Formidling af den fysiske kulturarv” forudsætter Kulturministeriets godkendelse af den endelige projektbeskrivelse.

Tilskuddene udbetales kvartalsvist forud med rater på en fjerdedel af årets tilskud. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer eller besparelser i aftaleperioden.

Der kan ske overførsel af bevillinger fra et år til et andet inden for aftaleperioden. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb.

Kulturregionens egenfinansiering af projekterne fremgår af bilag 4 og udgør som minimum i aftaleperioden årligt:

2008: 850.000 kr.

2009: 915.000 kr.

Regionens pulje til samarbejde og udvikling udgør 10 kr. pr. indbygger svarende til

1.466.500 kr. årligt i 2008-2011. Heraf afsætter regionen et beløb svarende til det beløb, der opnås som tilskud fra Kulturministeriet til udviklings- og forsøgsprojekter. Herudover afsættes 10 % af puljen til kulturregionens sekretariatsbistand.

Restbeløbet udgør en intern pulje, som kulturregionen kan bruge til udviklings- og samarbejdsprojekter, som ikke nødvendigvis er forankret inden for den formelle kulturaftale for København Syd. Den politiske styregruppe fordeler penge fra den interne pulje.

Kapitel 6

Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen

Aftalen har virkning for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011. Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom.

Ved væsentlige ændringer af grundlaget forstås ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som har virkning for de bevillinger, der indgår i rammebevillingen, og ændringer i kulturregionens egenfinansiering, som indebærer, at rammebevillingen skal reguleres. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om justering af aftalen, kan de vælge at lade den eksisterende aftale fortsætte uændret. Hvis der heller ikke kan opnås enighed om en uændret fortsættelse af den eksisterende aftale, bortfalder aftalen for den resterende del af aftaleperioden.

Hvis en forvaltningsenhed, der indgår i aftalen, ønsker at trække sig ud, eller hvis en ny ønsker at tilslutte sig, kan der forhandles om en opsigelse af aftalen eller en ændring i sammensætningen af parterne bag aftalen.

Kapitel 7

Evaluering og rapportering

7.1 Evaluering

Evaluering og rapportering af kulturaftalen er vigtige redskaber til at fremme den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem parterne, som kulturaftalen skal medvirke til at fastholde og udbygge. Kulturaftalens overordnede målsætninger og værdier samt dens opgaver og mål på de enkelte kulturområder skal danne fundamentet for evalueringen af aktiviteter som led i kulturaftalen.

Kulturregion København Syd skal den 1. juni 2009 gøre kortfattet skriftlig status over mål- og resultatopfyldelse med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige regioner og med henblik på dialog med Kulturministeriet. Senest den 1. marts 2011 skal kulturregionen indsende en skriftlig evaluering, som skal have en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale.

Kulturministeriet har udsendt en overordnet model til brug for kulturregionernes afrapportering, så der sikres en vis ensartethed i kulturregionernes afrapportering til brug for tværgående sammenligning og erfaringsopsamling kulturregionerne imellem.

7.2. Regnskabsoplysninger

Kulturregion København Syd skal for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for forbruget af den kulturelle rammebevilling. Oplysningerne

skal vise, hvor stort et tilskud de enkelte institutioner og aktiviteter har modtaget fra rammebevillingen.

Kulturregionen skal endvidere for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for den regionale egenfinansiering. Oplysningerne skal opgøre den samlede egenfinansiering, jf. bilag 1, og vise, hvor stort et tilskud de enkelte institutioner og aktiviteter har modtaget i regional egenfinansiering.

Regnskabsoplysningerne skal være reviderede, og Kulturministeriet skal modtage oplysninger om den udførte revision.

Regnskabsoplysningerne skal være Kulturministeriet i hænde senest den 1. juni det efterfølgende år.

For projektbevillinger finansieret af de kulturelle tipsmidler, jf. bilag 4, skal der i forbindelse med indsendelse af de årlige regnskabsoplysninger afgives et særskilt afsluttende projektregnskab for det samlede projektforløb for de projekter, der er afsluttet. Projektforløbet skal løbende afrapporteres i forbindelse med kulturregionens indsendelse af de årlige regnskabsoplysninger.

Kulturregionens kulturinstitutioner skal endvidere indsende statistiske oplysninger og årsregnskaber m.v. til de statslige råd og styrelser i samme omfang som kulturinstitutioner, der ikke indgår i en kulturaftale.

7.3. Administrativ og politisk følgegruppe

I tilknytning til kulturaftalerne er der etableret en administrativ følgegruppe bestående af en repræsentant for hver af kulturregionernes administrationer og Kommunernes Landsforening. Desuden vil Kulturministeriets råd og styrelser samt ministeriet selv være repræsenteret. Gruppen mødes to gange årligt – eller efter behov – for at diskutere spørgsmål af fælles interesse, herunder evalueringsprocessen.

Kulturministeren vil to gange i løbet af aftaleperioden invitere politiske repræsentanter for aftaleregionerne til møde med henblik på at drøfte erfaringerne med aftalerne. Det vil ske, inden forhandlingerne om en eventuelt ny aftaleperiode påbegyndes.

Kapitel 8

Underskrift af aftalen

Vallø 17. juni 2008 Sted og dato

………………………………. …………………………… Greve Kommune Kulturministeren

………………………………. Køge Kommune

………………………………. Solrød Kommune

………………………………. Stevns Kommune

BILAG 1

Regionens egenfinansiering: kroner i 2008-prisniveau

	2008	2009	2010	2011
Musik
Musikskoler	14.312.140	14.312.140	14.312.140	14.312.140
Museer
§ 15 museer	9.100.242	9.100.242	9.100.242	9.100.242
Samlet regional egenfinansiering	23.412.382	23.412.382	23.412.382	23.412.382

BILAG 2

Statens kulturelle rammebevilling: kroner i 2008-prisniveau

	2008	2009	2010	2011
Musik
Musikskoler	2.467.256	2.492.178	2.492.178	2.492.178
Museer
§ 15 museer	6.203.233	6.265.892	6.265.892	6.265.892
Samlet statslig rammebevilling	8.670.489	8.758.070	8.758.070	8.758.070

Beregning af tilskud

Den kulturelle rammebevillings størrelse er beregnet ud fra Kulturministeriets forventede tilskud til de omfattede aktiviteter i aftaleperioden på grundlag af de love og tilskudsregler, der er gældende ved aftaleindgåelsen.

Der er på finanslov for 2008 indarbejdet en generel obligatorisk opsparing på 1 % i 2008 på alle driftskonti, inkl. den kulturelle rammebevilling.

BILAG 3

Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov

Kommune	Institution	Tilskud 2008 incl. moms i kr.
Greve	Greve Teaterforening	43.905
Greve	Honorarstøtte til Portalen i Greve	110.470
Køge	Honorarstøtte til Teaterbygningen i Køge	110.470
Køge	Køge Spillemandsforening	6.373
Køge	Visens venner i Køge	3.346
Køge	Køge Amatørsymfoniorkester	7.648
Køge	Kulturforeningen i Skovbo	6.373
Solrød	Kunstforeningen Køge Bugt	6.904
Stevns	Spilledåsen	32.517
Stevns	Kulturloftet	7.167
Stevns	Stevns teater	34.416
Stevns	De allieredes Danske Vaabenfæller	1.434
I alt	371.023

BILAG 4

Årlig statslig projektbevilling og kulturregionens egenfinansiering: Kroner i 2008-prisniveau

Udviklingsprojekter/ kr.	Statslig støtte 2008	Egenfinan siering 2008	Statslig støtte 2009	Egenfinan siering 2009
Museumsområdet: Formidling af den fysiske kulturarv * Live-rollespil med kulturhistorisk indhold	200.000 125.000	200.000 125.000	300.000 125.000	300.000 125.000
Børne- og Ungekultur: Teater for og med unge Sydkystens Strygeorkester/Kammerorkester Sommermusik-/kulturskole BGK – Billedkunstgrundkursus med multimedieprofil	85.000 110.000 40.000 160.000	85.000 112.000 40.000 163.000	85.000 110.000 55.000 110.000	85.000 112.000 55.000 113.000
Idrætsområdet: Strandaktiviteter	130.000	125.000	130.000	125.000
I alt	850.000	850.000	915.000	915.000

* Det endelige tilsagn om støtte til projektet ”Formidling af den fysiske kulturarv” forudsætter Kulturministeriets godkendelse af den endelige projektbeskrivelse.

BILAG 5

Projektbeskrivelser

Formidling af den fysiske kulturarv

Beskrivelse Den nuværende fysiske kulturarv kortlægges med bygninger og kulturlandskaber ajourført frem til og med forstadsudbygningerne for både Greve, Solrød og Køge Kommuner.

Kortlægningen af regionens kulturarv skal bredes ud til alle, men især formidlingen til børn og unge har særlig prioritet.

Regionens kulturarv formidles bl.a. til regionens folkeskoler gennem kulturspor i by og landskab. Museerne udpeger et antal poster i omegnen af den enkelte skole samt et antal poster af relevans for hele kommunes historie, som beskrives og formidles gennem undervisning og synliggøres ved rundvisning. Endvidere sker formidlingen via kommunernes hjemmesider og projekterne 3.5.1 ”Virtuel adgang til region København Syd samt 3.5.2 ”Kulturformidling via sociale teknologier”

Ved at synliggøre kulturarvsstederne for børnene understøttes formidlingen af kulturarven, i og med at det giver børn og unge mulighed for at blive ”kulturambassadører” i hverdagen. Når børnene har fået øje for kulturarvsstederne og hørt historierne om dem, kan de fortælle deres forældre om de særlige steder, når de kører/går forbi kultursporene. Hermed opnås gensidig opbygning af kulturel identitet mellem børnene og deres forældre, som igen kan brede sig mellem forældre og andre forældre.

Ved at udpege kulturarvssteder i umiddelbar nærhed til hver skole betyder også, at skolebørnene kan gå og cykle ud til dem. Dermed kan projektet opnå en tillægsgevinst ved at understøtte sundhed gennem øget kropslige aktiviteter – og kultursporene kunne være relevante ”milepæle” i motionsløb, skattejagter, byvandringer etc.

En måde at styrke den lokale identitet hos borgerne er at synliggøre

egnens kulturhistorie i landskabet.

Synliggørelse af kulturarvssteder i regionen vil også være med til at brande København Syd som en region med en rig kulturhistorie.

Kortlægningen af regionens kulturarv kan udvikles til at indgå i projektet 3.1.2 ”Live-rollespil med kulturhistorisk indhold” ved at give inspiration og input til fortællingen om egnens kulturhistoriske begivenheder og kulturarv.

Mål • Understøtte museernes formidling af regionens kulturhistoriske bygninger og – landskaber som attraktive kulturtilbud til regionens skolebørn, borgere og turister.

• Markedsføre kulturarven i regionen som et samlet og

sammenhængende kulturtilbud lokalt og uden for København Syds grænser.

• Sikre fællesskabet i regionen gennem formidlingen af regionens

kulturhistorie.

• Sikre den fysiske kulturarv gennem fælles indsats i forhold til kortlægning, formidling og vidensopbygning om bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Resultatkrav 2008:

• 1. del af kortlægningen af bygninger og kulturlandskaber er udarbejdet.

• Kortlægningen er lagt ud på kommunernes hjemmesider samt på den virtuelle adgang til region København Syd (projekt 3.5.1) og ”Kulturformidling via sociale teknologier” (projekt 3.5.2).

2009:

• 2. del af kortlægningen af bygninger og kulturlandskaber er udarbejdet

• Poster med kulturarvsstederne på grundlag af 1. del af kortlægningen er udpeget og synliggjort gennem undervisning, skiltning og rundvisning.

• Kortlægningen og de udpegede poster er lagt ud på kommunernes hjemmesider samt på den virtuelle adgang til region København Syd (projekt 3.5.1) og ”Kulturformidling via sociale teknologier” (projekt 3.5.2).

• Poster med kulturarvsstederne på grundlag af 2. del af kortlægningen er udpeget og synliggjort gennem undervisning, skiltning og rundvisning.

• De udpegede poster er lagt ud på kommunernes hjemmesider samt på den virtuelle adgang til region København Syd (projekt 3.5.1) og ”Kulturformidling via sociale teknologier” (projekt 3.5.2).

Samarbejder Kortlægningen af regionens kulturarvssteder foretages af de kulturhistorikse museer i Køge og Greve i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.

Det vil være nødvendigt med et planlægnings- og koordineringsarbejde mellem museerne og de enkelte skoler i kommunerne.

Tidsplan Se resultatkrav

Økonomi Projektansættelse af bredt funderet bygningshistoriker-arkitekt i et 2- årigt pilotprojekt til kortlægning af kulturarvsstederne, udpegning af poster, lægning af ruter og udarbejdelse af skolemateriale, løn

800.000 kr.

undervisningsmaterialer og skiltning 200.000 kr.

Udgifter i alt 1.000.000 kr.

Udgiften deles med 2008: 400.000 kr.

2009: 600.000 kr.

Live-rollespil med kulturhistorisk indhold

Beskrivelse Kommunernes kulturinstitutioner vil samarbejde om kvalificering af live-rollespil-koncepter, der

• bygger på egnens kulturhistoriske begivenheder og kulturarv,

• opfordrer børn og unge på tværs af forstadskvarterer, købstads- og landsbymiljøer til fælles aktiviteter,

• integrerer boglig og historisk viden med kreative fag som

håndarbejde, billedkunst, sløjd, når historiske begivenheder skal omsættes til spil, hvor fremstilling af kostumer og rekvisitter er en stor forberedelse og fornøjelse.

Kommunernes museer og lokalhistoriske arkiver vil i samarbejde med skoler og institutioner gennemføre et rollespilsprojekt, der tager udgangspunkt i egnens markante historie og nationale rolle under Første Verdenskrig. Rollespillet finder sted på Mosede Fort.

Til rollespillet knyttes professionelle sparringspartnere f.eks. i form af en tekstildesigner, en ”våbenmager”, en scenograf/koreograf og en historiefortæller. Det er i det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle, museernes/lokalarkivernes viden, institutionernes - og de unges arbejde med den lokale historiske viden, med dramatiseringen, med rekvisitter og dragtfremstillingen, at rollespillet bliver kvalitets- og kompetenceudviklende for museerne/lokalarkiverne og især deres skoletjenester.

Selve eventdagene består af en forberedelsesdag med opstilling af telte, små øvelser i hver af de to hovedmodstandere – og batailloner – så de deltagende grupper, der har samme roller koordineres på et eller andet plan – og morgendagens store øvelse forberedes.

2. dagen gennemføres et egentligt slag, hvor alle deltager.

Mål • Erfaringer fra dette projekt skal bruges til at igangsætte andre historisk relevante og engagerende rollespil i fremtiden.

• Projektet vil medføre en anden form for læring af egnens og Danmarks historie

• Projektet vil bidrage til identitet og rodfæstning for mange

forskellige grupper af børn og unge på egnen

• Projektet vil aktivere børn og unge i regionen i et fællesskab i såvel rekreative som kreative miljøer og derigennem komme i berøring med kulturens discipliner og regionens kulturlandskaber.

Resultatkrav 2008

• Der er udarbejdet en rammehistorie baseret på de historiske begivenheder omkring neutralitetsforsvaret under 1. verdenskrig på Sjælland, som skoler, ungdomsklubber, SFOer og rollespilsforeninger i regionen kan bruge til at forberede deres bidrag til live-rollespillet.

• Der er udarbejdet rammehistorier, der beskriver forskellige bataillioners opgaver – kondenseret i en stor realistisk øvelse (eller tænkt krigssituation). Dvs. hver enkelt skole, klub/SFO m.fl. kan vælge at være infanteri, artilleri, trainkorps, ingeniørkorps – og indenfor her kan de vælge roller i hierarkiet (officersrang, menig etc.).

• Rammehistorierne og hele idé-grundlaget er sendt til alle interesserede ungdomsgrupper i regionen – der så gennem et halvt til et helt år arbejder på at udvikle deres rolle og del af helheden samt sy kostumer og laver rekvisitter.

• Der er afholdt et seminar for de decentrale pædagoger m.fl., hvor helheden bliver formidlet.

2009:

• Regionens rollespilsgrupper, der har tilsluttet sig projektet har gennemført fælles stort rollespil-event. hvor alle grupperne indgår i et stort spil/slag ud fra det bidrag, de har valgt at udvikle i deres specifikke rollespil.

Samarbejder Projektets samarbejdspartnere er regionens museer, skoler, ungdomsklubber, SFOer og rollespilsforeninger.

Derudover tilknyttes f.eks.

• en tekstildesigner til at lave mønstre og arbejdstegninger til uniformer og i øvrigt udstyr til alle grupper ud fra fotos, og hvad der kan findes af mønstre fra Hærens tøjhus. Der skal også laves mønstre og arbejdstegninger af telte.

• En ”våbenmager”, som skal lave arbejdstegninger til træmodeller

af geværer, bajonetter, kanoner m.m.

• En historiefortæller, der former den historiske viden til en rammehistorie som grundlag for rollespillet

• En scenograf/koreograf, der kan sikre, at rammerne for eventen er gennemtænkte og interessante.

• En tovholder, som er vant til at arrangere store offentlige rollespil-events Vedkommende skal sørge for, at de forskellige

grupper påtager sig forskellige roller, så der kan komme en helhed ud af det.

Tidsplan Se resultatkrav

Økonomi 2008

Professionelle sparringspartnere, løn 150.000 kr.

Trykning og distribution af en ”pakke” med

rammehistorie, mønstre, kopier af arkivalier m.v. 70.000 kr. Seminar for decentrale pædagoger m.fl. 30.000 kr.

I alt 250.000 kr.

2009:

Tilskud til kostumer og rekvisitter fra

deltagende institutioner, foreninger m.fl. 75.000 kr. Tovholder til eventen, løn 25.000 kr. Udgifter til rollespil-eventen

Kulisser, lys og lyd, effekter m.m. 100.000 kr. Markedsføring 50.000 kr.

I alt 250.000 kr.

Teaterprojekt for og med unge

Beskrivelse

Projektet har som sin grundlæggende idé, at lave teater, der planlægges, forberedes og udføres af de unge mellem 14 og 18 år i København Syd.

I processen med opsætningen af teater vil de unge blive inddraget i mange dele af kulturområdet – teater, musik, billedkunst mv. Desuden

kan processen bidrage til udviklingen af mere alment dannende kompetencer, der udspringer af at fungere i en demokratisk organisation baseret på planlægning og respekt.

Præsentation af projektets struktur:

En projektstruktur der giver de unge indblik i den traditionelle teaterproces plusser og minuser, men resultatet bliver lige så utraditionelt som de unge har lyst til at tænke.

Der tages udgangspunkt i nogle overskrifter, som der er erfaring for er vigtige for en ungestyret teaterproces:

1. Fælles ejerskabsfølelse for processen og produktet.

2. En klar og ikke temasættende, konceptuel ramme om forestillingen.

3. En faseinddelt proces med skiftende hovedkræfter.

Ad. 1. Fælles ejerskabsfølelse for processen og produktet

For at opfylde første punkt nedsættes der arbejdsgrupper, som hver har ansvaret for sin del af forestillingen. Inden for hver gruppe udpeges en endelig autoritet. Disse grupper har ansvaret for henholdsvis drejebogen, scenografi, kostumer, lyd, lys og PR osv.

Det er vores erfaring, at når alle arbejder i små adskilte grupper mod det samme mål, så er det vigtigt at have en tydelig autoritet at henvende sig til - ellers bliver der ikke kommunikeret tydeligt nok mellem grupperne.

Desuden udpeges en forestillingsleder/instruktørassistent som vil blive koblet sammen med en ”Voksen” som kan coache alle grupperne og instruere samtidig. – ”Instruere” vil i dette tilfælde sige at man prøver at samle alle de unges idéer og få dem til at tale sammen.

Alle disse grupper (eller bare deres repræsentanter) mødes en gang om måneden og afstemmer deres idéer med hinanden.

Ad. 2 En klar og ikke temasættende, konceptuel ramme om forestillingen

Her arbejdes med ganske få retningslinjer som alle arbejder indenfor. Det er oftest lettere at være kreativ indenfor en ramme end hvis man må alt.

Denne ramme kunne hedde:

1: Stykket skal involvere publikum. Forestillingen skal indeholde tre valg for hovedpersonen/hovedpersonerne, som publikum skal have lov til at træffe.

2: Publikum skal sidde i midten mens handlingen skal foregå udenom

dem.

Ad. 3 En faseinddelt proces med skiftende hovedkræfter Denne kreative stafet - idé giver de unge en bevidsthed om hvor meget der sker inden man kan gå i gang med selve prøveforløbet.

1: Gruppen der beskæftiger sig med at skabe historiens handling går i gang med at finde ud af stykkets indhold. Det ville være optimalt, hvis man kunne gøre de unge selv til materiale for vores forestilling - fortælle deres egne historier.

Derfor kunne man eventuelt sætte ”Confessionrooms” op på ungdomsuddannelser i København Syd. Her kan man gå ind og sige sin mening om alt mellem himmel og jord. Eller snævre det ned til et eller andet emne besluttet af drejebogsgruppen.

Eller man kan bede de unge om at sms´e eller maile deres meninger om et emne til os. De kan sende billeder og videoklip ind til drejebogsgruppen som så samler og bearbejder materialet. Dette hold vil lære at arbejde med dramaturgisk konsekvenstænkning.

Der skal bruges tid og kræfter på at formidle denne opgave til uddannelsesstederne i København Syd.

Mens denne gruppe arbejder starter der et hold op som beskæftiger sig med skuespilteknik. Grunden er at give eleverne selvtillid nok til at stå på scenen og give dem erfaring med improvisation, så de er klar til at byde når prøverne starter.

2:Når denne fase er slut begynder det reelle prøvearbejde. Alle de praktiske grupper starter op og PR maskinen går i gang.

Skuespillerne skal improvisere replikker frem på baggrund af drejebogen og det kræver en ”voksen”.

3: premiere og turné

Her skal der bruges tid på at planlægge turné, transport osv.

Al planlægning, prøver mm. har udgangspunkt i Tapperiet i Køge, der har faciliteterne til koordinering, prøver mm.

Der turneres i Greve, Solrød, Stevns og Køge. Forestillingen kan vises på skoler og i kulturhuse. Forestillingen vil kræve plads og kraftstik!

Coaching

Der er flere steder i forløbet hvor der kan være brug for coaching fra voksne. Alt efter hvad for en type elever vi står med, så vil det behov svinge.

- PR kan godt bruge lidt vejledning og strategisk overblik.

- Skal manuskriptet skrives helt ud, af de unge selv, så kræver det en dramatiker i en længere periode

- Skal historien improviseres frem skal der en til at styre denne proces.

- Skuespillergruppen skal have basisundervisning inden prøven går i gang og dette kræver også en underviser.

- Erfaringen siger at det er godt at stille en voksen og en ung lige i samarbejdet om instruktionen. Det giver tryghed for den unge og overblik for den voksne.

Inspiration

Ovenstående er et bud på en arbejdsproces med improvisationen som grund-arbejdsredskab. Det behøver ikke være sådan. Der er masser af muligheder for at sætte spændende rammer for en kreativ teaterproces uden at det behøver at blive traditionelt.

Teaterprojektet skal tage form i nye arbejdsformer, og de unge skal inspireres til at medtænke nye og utraditionelle arbejdsformer i produktionen. Der kan arbejdes med nye teaterformer, som tager udgangspunkt i de unges oplevelser, hverdag og de steder de færdes. Det kunne være: Site Specific, En rejse i et univers hvor publikum går frit rundt, En interaktiv vælge-forestilling, Forumteater, TeknikTeater, Infotainment, Dogmeteater, Stilkomedie, Interaktiv spionhistorie, Performance eller Musical.

Indholdet behøver heller ikke være gammelt og støvet. Derimod kan man tage udgangspunkt i hverdagen, og for eksempel: iscenesætte af de unges egne oplevelser af eks. mobning eller kærlighed eller racisme, eller skabe manuskriptet ud fra de unges dagbøger. Man kunne genskrive en gammel klassiker så den har noget aktuelt at sige til os i dag, eller man kunne ruge over et filmmanuskript. Man kunne også vælge et emne som udgangspunkt og improvisere over det.

Mål • At udvikle de unges selvtillid, kompetencer og samarbejdsevne.

• At bidrage til fællesskab blandt unge på tværs af regionen

• At skabe et oplevelsestilbud for andre unge i regionen

Resultatkrav 2008:

• konceptudviklingsgruppe er nedsat

• koncept er udviklet

• aftaler med relevante aktører til procescoaching af de unge er indgået

2009:

• et tværkommunalt teaterstykke opsat med deltagelse af mindst 100 unge fra hele regionen.

• forestillingen er på turné i de 4 kommuner

• aftaler med samarbejdspartnere om evt. fortsættelse af turné i region sjælland

Samarbejder Projektet giver en god mulighed for at arbejde på tværs af kommunegrænser internt i kulturregionen. De unge fra regionen arbejder samarbejder med hinanden og med voksne instruktører og kreative kræfter i de forskellige dele af processen. Projektet er forankret på tapperiet i Køge.

Se resultatkrav
Periode: 2 år Start: Januar 2008 Slut: Ultimo 2009
Løn: Instruktionscoaching Dramatikerworkshop Impro.workshop Rekruttering på gymnasierne og PR Coaching	205.000
PR: Kampagne der præsenterer indsamling af manuskriptmateriale på gymnasierne Kampagnemateriale, der præsenterer produktet	40.000
Kulisser: Materialer til turnéscenografi Kostumer Rekvisitter	40.000

Tidsplan

Økonomi

Sminke
Transport: Transport af materialer – opløbet Transport af kulisser – turné Transport af skuespillere – turné	15.000
Div. og forplejning: Frivillige; forplejning Søm og skruer mm.	15.000
Musik: Musik rettigheder. Honorarløn til band	25.000
I alt kr.	340.000

Sydkystens Strygeorkester/Kammerorkester

Beskrivelse Strygerelever på mellem- og videregående niveau fra de fire kommuners musikskoler skal sammen danne et klassisk opbygget strygerorkester med et bredt repertoire – filmmusik, rytmisk musik, evergreens mm. For at skabe et langtidsholdbart og bæredygtigt koncept etableres også et fødekædeorkester af begynderstrygere, som vil være en fortsættelse af ”Strygerprojekt i Roskilde Amt, som afsluttes i sommeren 2008. Begge orkestre skal have medspillende instruktører (lærere) fra de fire musikskoler.

Mål • Xxxxx et egns orkester, der kan bistå andre kulturelle aktører af (musicals, filmprojekter, teater o.a.) i København Syd. Dertil højne niveauet i undervisningen og tilbuddet for strygermusikken.

Resultatkrav 2008

• 25-30 strygerelever på mellem- og videregående niveau fra de fire kommuners musikskoler er samlet i Sydkystens Strygeorkester ultimo foråret 2008

• 25-30 Strygerelever på begynderniveau fra de fire kommuners musikskoler er samlet i et fødekædeorkester til Sydkystens Strygeorkester ultimo efteråret 2008

2009

• Strygeorkestret har afholdt en koncert i hver af de fire kommuner ultimo foråret 2009

• Fødekædeorkestret har afholdt en koncert i hver af de fire kommuner ultimo foråret

• Strygerorkestret har deltaget i Musikskolernes dag i Tivoli

2010 - 2011

• Strygerorkestret og fødekædeorkestret er ultimo foråret 2010 udvidet til et kammerorkester ved inddragelse af blæsere fra musikskolerne

• Kammerorkestret har afholdt en koncert i hver af de fire kommuner ultimo efteråret

• Kammerorkestret har deltaget i Musikskolernes dag i Tivoli

• Sydkystens Kammerorkester skal have et niveau som kan repræsentere de 4 kommuner i ind- og udland.

Samarbejder De fire musikskoler i København Syd samles om et fælles projekt, som samtidig åbner op for et samarbejde med kulturaktører i regionen samt samarbejde med og kontakt til andre musikskoler uden for regionen.

Tidsplan Se resultatkrav.

Økonomi Ved en optimal mødefrekvens for orkestrene på 1 gang ugentligt i 30 uger pr. sæson.

For både 2008 og 2009:

Udgifter instruktører strygeorkester 120.000 kr. Udgifter instruktører begynderorkester 72.000 kr. Diverse (bl.a. PR, brochurer, noder) 30.000 kr.

Udgifter i alt 222.000 kr.

For både 2010 og 2011:

Udgifter instruktører kammerorkester 168.000 kr. Udgifter instruktører begynderorkester 72.000 kr. Diverse 30.000 kr.

Udgifter i alt 270.000 kr.

Sommermusikskole-/kulturskole

Beskrivelse Sommermusikskolen skal ses som en udbygning af projektet

”Sydkystens strygeorkester/kammerorkester”. På sommerkurset vil de unge musikere

• blive præsenteret for et intenst prøveforløb

• få mulighed for at møde gæstelærere – gerne med ”stjernestatus”

• få mulighed for at spille i mindre ensembler (kammermusik)

• få udbygget de sociale relationer, der i høj grad kan være med til at løfte den musikalske formåen.

Sommermusikskolen kan udvides med en sommerkulturskole, som bl.a. tilbyder deltagerne i regionens teaterprojekter de samme muligheder for intens undervisning af professionelle lærer, som de unge musikere får, og på sigt kan udvikles til projekter inden for musikdramatik med en forestilling i Hedeland, Vallø Slotspark el. lign.).

Endvidere er det sigtet, at skolen gradvis udvides med en billedskole, en dramaskole og en forfatterskole med henblik på oprettelse af en egentlig sommerkulturskole. Det kan overvejes, om skolen kan/bør optager elever fra andre egne af landet.

Mål • At styrke talentudvikling blandt regionens børn og unge

• At tilbyde musikinteresserede børn og unge nye undervisnings- og sammenspilstilbud

• At skabe samarbejde og synergieffekt i musikskolernes samarbejde

• At skabe afsættet til en samlet sommerkulturskole indeholdende

billed- , musik-, drama- og forfatterskole.

Resultatkrav 2008:

• Sommerskole er oprettet med mindst 40 deltagere fra hele regionen til bl.a. en særskilt blæserlinie, der lejlighedsvis kan indgå i et samarbejde med strygeorkestret, hvorved delmålet ”kammerorkester” vil blive forberedt.

2009

• På baggrund af erfaringerne med sommermusikskolen arbejdes med sigte på etablering af en samlet sommerkulturskole i 2010 og 2011

Samarbejder Projektets naturlige samarbejdspartnere er de fire musikskoler i København Syd. Derudover åbnes der mulighed for andre kulturaktører i regionen i takt med, at sommermusikskolen udvides til at omfatte billedskole, dramaskole m.m.

Tidsplan Se resultatkrav

Lærerløn, 4 lærere Kursusledelse Diverse (noder, PR m.m.)	60.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.
Udgifter i alt	80.000 kr.
2009: Som 2008 (strygere)	80.000 kr.
Blæserlinie	30.000 kr.
Udgifter i alt	110.000 kr.

Økonomi Sommermusikskole varighed 7 dage á 8 timer 2008:

BgK – Billedkunstgrundkursus med multimedieprofil

Beskrivelse Et BgK – multimedie skal styrke uddannelsen af unge talenter indenfor multimedie. Den nyeste kunst er rettet mod digitale medier og videokunst, og det er i den kunstneriske kontekst, det nye BgK finder sin plads.

De unge lærer det kunstneriske håndværk og arbejder samtidig praktisk med digital formidling. I den forbindelse ønsker skolen at inddrage kulturinstitutioner i København Syd, så unge kan få mulighed for at arbejde med en nær tilknytning til kulturarven. Regionens museer kan danne rammen om praktisk arbejde med digital formidling af kunst og kulturarv. I forbindelse med uddannelsen skal eleverne være sparringspartnere med kulturinstitutioner, med henblik på at udvikle kulturinstitutionernes formidlingsmæssige rækkevidde til unge. Skolen er forberedende til kunstakademier, designskoler, arkitektskoler etc.

BgK ønsker at inddrage kulturinstitutionernes allerede eksisterende internationale netværk, så skolen på sigt kan tilbyde sparringspartnere på tværs af grænser. Det internationale perspektiv giver mulighed for sparring og samarbejde med unge i udlandet via fælles virtuelle platforme. Sidst i uddannelsesforløbet kan eleverne tilbydes udvekslingsophold på netværkets andre skoler.

BgK skal tilbyde undervisning indenfor multimedier, der er tilrettelagt på tværs af kommunegrænserne. Der indledes et undervisningsforløb à 10 timer pr uge over samlet tre år. Der kan hyres forskellige kunstnere som underviser på skift rundt om i regionen. På den måde kan der sammensættes et godt tilbud, der kommer ud til hele regionen.

Undervisningen finder primært sted i gymnasiernes faglokaler, og udgør således et nyt tilbud på skolerne. Andre gange finder undervisningen sted samlet på et af museerne.

Det nye BgK giver et nyt indspark til billedkunstundervisningen. Det

giver nye muligheder for at skabe samarbejder internt i regionen og imellem kulturinstitutioner i regionen. Derudover tilføjer BgK et nyt, videregående niveau i den kunstneriske og kreative undervisning, og kvalificerer således i endnu højere grad billedkunstelever i regionen til de videregående kreative uddannelser.

Mål • At øge fokus på de kunstneriske fag i regionen og tilbyde undervisning på højt niveau.

• At tilbyde et enestående BgK med et specielt fokus på de digitale medier og formidlingen af dem.

• At skabe netværk mellem elever i regionen og på kunstskoler i udlandet.

Resultatkrav 2008:

• Skolens første sæson. Minimum 10 elever optages på skolen i foråret og undervisningen begynder i september 2008. Museerne inddrages fra begyndelsen i den praktiske formidlingsdel i undervisningen.

2009:

• Undervisning fortsætter og et nyt hold startes op. Samtidig arbejdes der målrettet på at udbygge eksisterende og oprette nye netværk til andre kunstskoler.

2010:

• Undervisningen kører videre. Der arrangeres et virtuelt træf blandt de studerende på netværkets forskellige kunstskoler.

Samarbejder Bgk samarbejder med:

De lokale billedskoletilbud i de fire kommuner (først i Køge, siden i Greve, Solrød og Stevns).

Regionens museer; Greve Museum, Køge Museum og Køge Skitsesamling kan levere stof til den praktiske del af arbejdet på BGK

og på den måde være med til at fokusere den formidlingsmæssige del af uddannelsen.

Køge Skitsesamling fungerer som tovholder på BGK. Regionens gymnasier i relation til billedkunsttimerne.

Tidsplan 2008:

Elevoptag på minimum 10 stk. ultimo foråret 2008. Eleverne optages på baggrund af en optagelsesprøve, hvor der indsendes et CV samt prøver på værker. Der oprettes dialogfora mellem kulturinstitutioner og eleverne på BgK København Syd. Primo september 2008 starter undervisningen.

2009:

BgK fremviser de første virtuelle forslag til formidling i forbindelse med kulturinstitutioner.

Gennem kulturinstitutionernes internationale netværk udvikles undervisning og dialog mellem elever og institutioner på tværs af grænser. De første elevoptag på relevante uddannelser.

2010:

BgK står for at arrangere et virtuelt træf mellem netværkets medlemmer i ind - og udland, hvor kulturinstitutioner indgår som sparringspartnere. Eleverne udvikler formidlingsmateriale af unge for unge. International udveksling med elever på andre kunstskoler.

Økonomi Budget:

Indkøb af elektronisk gir (engangsinvestering) Undervisning

Foredrag Lederfunktion Administration I alt

Øvrige år

Strandaktiviteter

Beskrivelse

Regionen er karakteriseret ved at ligge ud til vandet med mange muligheder for at benytte strandområder til et væld af aktiviteter. Strandaktiviteterne skal foregå i juli og august måned. På strandene placeres en stor cylinder fyldt med rekvisitter til selvorganiseret idræts- og fritidsaktiviteter, der vil være en rotation i placeringen af rekvisitterne på strandene. Der etableres samarbejde med foreningerne om at stille personer til rådighed for styring af udlån af rekvisitter. Rekvisitterne fordeles på strandene i regionen. Kulturforvaltningerne i de fire kommuner opfordrer foreningerne til at trække deres aktivitetstilbud ned på strandene således, at der er masser af aktiviteter i hele sommerperioden, og der vil være muligheder for at trække nye medlemmer til foreningerne. Der skal samarbejdes om en række kultur og naturoplevelser på standene, historiske vandringer, morgengymnastik på stranden, dykkersafari, danseundervisning under åben himmel, friluftsaktiviteter m.m. Aktiviteterne skal synliggøres for hele regionen for dermed at sætte fokus på mangfoldigheden i tilbudene bl.a. via projekterne 3.5.1 ”Virtuel adgang til Region København Syd” og 3.5.2. ”Kulturformidling via sociale teknologier”.

Mål

• Strandaktiviteterne skal aktivere borgerne i Kulturregion København Syd uden for den traditionelle sæson, ved at der skabes flere udendørs aktivitetstilbud i sommerferieperioden. Aktiviteterne sker med udgangspunkt i det, der er fælles for regionen, strandene. • Strandaktiviteterne skal skabe grundlag for, at alle borgere kan dyrke idræts- og fritidsaktiviteter i organiserede og selvorganiserede sammenhænge. • Strandaktiviteterne skal være med til at fremme overgangen fra de selvorganiserede aktiviteter til den organiserede idræt, dette set i sammenhæng med flugten fra den organiserede idræt. • Strandaktiviteterne skal henvende sig til alle aldersgrupper for også på denne måde at være med til at bygge bro mellem

	generationerne inden for det fysisk aktive liv.
Resultatkrav	• Strandaktiviteter skal tiltrække hvad der svarer til 10% af det samlede indbyggertal i de respektive kommuner i perioden juli og august måned.
Samarbejder	Samarbejdspartnere er foreningerne i regionen, der kan samarbejde om og koordinere tilbudene, således at der er mulighed for, at borgerne kan vælge mellem aktiviteter på tværs af regionens strande og kulturelle institutioner, der kan formidle den gode historie m.v. i forbindelse med aktiviteter i og på tværs af regionerne. Samarbejdet på tværs af regionen skal skabe kendskab til de oplevelser og aktiviteter, der er i alle fire kommuners strandområder.
Tidsplan	2008: Projekt som beskrevet 2009: Projekt som beskrevet
Økonomi	2008 255.000 kr. 2009 255.000 kr. Rekvisitter og bemanding 70.000 kr. Aktiviteter ved foreninger 100.000 kr. PR – Plakater og flyers 45.000 kr. Åbningsdag 40.000 kr. I alt pr. år 255.000 kr.