Contract

Årsrapportering 2021

Ydelsesaftale Skov og landskab Rammeaftale

KU

Årsrapportering for ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem

Miljøministeriet og Fødevareministeriet

og

Københavns Universitet

om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljøministeriet og Fødevareministeriet med underliggende styrelser

2021-2024

Indhold

	Indledning	3
	Økonomisk rapportering	3
2.1	Opsummering	3
2.2	Definitioner	3
2.3	Skovens funktioner, økologi og drift	7
2.4	Skovens biodiversitet og habitater	7
2.5	Skovens produkter	7
2.6	Planlægning af landskab og byer	7
2.7	Friluftsliv, sundhed og naturturisme	7
	Faglig rapportering	8
3.1	Tabel 6. Planlagte og nye opgaver fordelt på indsatsområder (indsæt antal)	8
3.2	Skovens funktioner, økologi og drift	8
3.3	Skovens biodiversitet og habitater	9
3.4	Skovens produkter	9
3.5	Planlægning af landskab og byer	10
3.6	Friluftsliv, sundhed og naturturisme	10
3.7	Status på udmøntning af de strategiske sigtelinjer	11
	Øvrige aktiviteter	12
4.1	Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne parter	12
4.1.1	Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed	12
4.1.2	Internationale samarbejder	12
4.1.3	Inddragelse og samarbejde med eksterne parter	13
4.2	Impact og rekruttering	13
	Kvalitetssikring	13
5.1	Beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring samt evt. nye tiltag	13
5.2	Kvalitet af bestillinger og leverancer	14
Bilag 1 Bilag 1b Bilag 2 Bilag 3	KU årsrapportering 2021 VET økonomistyring SSI Projektliste 2021 Arbejdsprogram 2021 – opgave status

Indledning

Nærværende rapport udgør Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning’s (IGN) årsrapportering 2021 for ydelsesaftale Skov og landskab under rammeaftale KU indgået mellem Miljøministeriet (MIM) og Fødevareministeriet (FVM) og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Formålet med denne årsrapportering er at give et overblik over den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som IGN leverer til MIM og FVM inden for Skov og landskab i 2021.

Ydelserne i relation til Skov og landskab er målrettet følgende faglige indsatsområder:

A. Skovenes funktioner, økologi og drift

B. Skovens biodiversitet og habitater

C. Skovens produkter

D. Planlægning af landskaber og byer

E. Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Økonomisk rapportering

Den økonomiske rapportering i årsrapporten er baseret på regnskabstal for 2021, som de kan trækkes ud af KU/IGN’s regnskabssystem. Som ved tidligere år (jf. Bilag 1, dokumentationsnotat) opgøres indsatsen fordelt til indsatsområder efter en opmærkning og bidragsandel for alle konteringsenheder (alias’) i regnskabssystemet. Indirekte omkostninger er henført til konkrete omkostninger ift. infrastruktur og administration for de institutnær indirekte omkostninger (generel ledelse) og institutnær indirekte omkostninger (infrastruktur), mens omkostninger til fakultære indirekte omkostninger, bygningsomkostninger og centrale indirekte omkostninger dækkes af det beløb på 8 mio. kr. der efter fusionen i 2004 er indlejret i det generelle forskningstilskud til Københavns Universitet (jf. Bilag 1, dokumentationsnotat). En samlet opgørelse for alle faglige konteringsenheder fremgår af Bilag 2 (projektliste).

Tabel 1-5 opsummerer nedenstående en række økonomiske indikatorer for indsatsområderne i ydelsesaftalen, som de fremgår af økonomi systemet for regnskab 2021.

2.1 Opsummering

Generelt er økonomien for ydelsesaftalen skov og landskab parallel til de foregående års rapportering. Der er mindre forskydninger imellem indsatsområder, der afspejler variationer i indsats såvel som varierende succes rate i forhold til at hente andre bevillinger hjem til indsatsområderne. Som beskrevet i Bilag 1, blev bevillingen til ydelsesaftalen skov og landskab overført til Videnskabsministeriet ved fusionen i 2004. I den økonomiske rapportering angives det dog som MIM/FVM bevilling.

2.2 Definitioner

Indtægter (tabel 1)

• MIM/FVM rammebevilling (ekskl. særbevilling): Rammebevilling som afsat på Finansloven.

• MIM/FVM særbevilling: Bevillinger udover rammebevillingen i medfør af politiske aftaler, som er på Finansloven eller aktstykke.

• MIM/FVM tilkøb: Xxxxxx tildelt universitetet fra MIM/FVM uden konkurrenceudsættelse

• MIM/FVM Konkurrence: Xxxxxx tildelt universitetet efter konkurrenceudsættelse. For eksempel GUDP, MUDP, DANCEA, udbud og andre konkurrenceudsættelser.

• Andre indtægter (ekskl. universitetets midler): Xxxxxx fra andre finansieringskilder, herunder EU, Innovationsfonden mv., som

er relevante for ydelsesaftalen. Der medregnes ikke midler fra universitetet selv.

Omkostninger (tabel 2)

• Direkte omkostninger: Omfatter løn og driftsomkostninger

• Indirekte omkostninger: Omfatter OH på eksternt finansierede projekter samt ledelse og administration samt infrastruktur som bidrag til laboratorier, feltforsøg og GIS laboratorie. Se bilag 1 for beskrivelse af regnskabsmetode.

• Anvendelse af MIM/FVM's rammebevilling (tabel 4 og 5):

• Rådgivning (inkl. overvågning og beredskab): Den rådgivning, der er aftalt på arbejdsprogrammet.

• Forskning: Den resterende del af bevillingen, der udgør forskning.

Ovenstående skal svare til definitionerne anvendt i ydelsesaftalerne.

Tabel 1. Indtægter 2021 (mio. kr.)
Indtægter (årets priser)	Indsatsområde	2018	2019	2020	2021
MIM/FVM Rammebevilling (ekskl. særbevilling)	I alt	11,4	11,8	12,0	12,1
	Indsatsområde A	4,4	4,5	4,6	4,6
	Indsatsområde B	1,6	1,6	1,6	1,6
	Indsatsområde C	2,1	2,1	2,1	2,1
	Indsatsområde D	2,6	2,7	2,7	2,1
	Indsatsområde E	0,9	0,9	0,9	1,7
MIM/FVM særbevilling	I alt	4,3	4,3	4,3	4,2
	Indsatsområde A	3,7	3,7	3,7	3,6
	Indsatsområde B	0,4	0,4	0,4	0,4
	Indsatsområde C	0,1	0,1	0,1	0,1
	Indsatsområde D	0,0	0,0	0,0	0,0
	Indsatsområde E	0,1	0,1	0,1	0,1
MIM/FVM tilkøb	I alt	0	0	0	0
	Indsatsområde A	0	0	0	0
	Indsatsområde B	0	0	0	0
	Indsatsområde C	0	0	0	0
	Indsatsområde D	0	0	0	0
	Indsatsområde E	0	0	0	0
MIM/FVM Bevilling i alt	I alt	16,0	16,1	16,3	16,3
= MIM/FVM Rammebevilling + MIM/FVM Særbevilling	Indsatsområde A	8,1	8,2	8,3	8,2
	Indsatsområde B	2,0	2,0	2,0	2,0
	Indsatsområde C	2,2	2,2	2,2	2,2
	Indsatsområde D	2,6	2,7	2,7	2,1
	Indsatsområde E	1,0	1,0	1,0	1,8
MIM/FVM Konkurrence	I alt	2,2	1,4	3,2	2,3
	Indsatsområde A	0,4	0,3	1,8	1,1
	Indsatsområde B	0,3	0,6	0,6	0,0
	Indsatsområde C	1,1	0,6	0,5	0,9
	Indsatsområde D	0,2	0,0	0,3	0,0
	Indsatsområde E	0,4	0,0	0,0	0,3
Andre indtægter (ekskl. universitetets midler)	I alt	27,4	26,3	30,8	37,9
	Indsatsområde A	10,6	13,4	13,5	15,3
	Indsatsområde B	4,1	3,9	3,5	4,0
	Indsatsområde C	5,3	3,0	4,5	7,9
	Indsatsområde D	5,5	3,3	6,8	8,1
	Indsatsområde E	1,8	2,8	2,5	2,7
Indtægter i alt	I alt	45,6	43,8	50,3	56,5
= MIM/FVM Bevilling i alt + MIM/FVM Konkurrence	Indsatsområde A	19,1	21,8	23,6	24,6
+ Andre indtægter	Indsatsområde B	6,4	6,5	6,1	6,0
	Indsatsområde C	8,6	5,8	7,3	11,1
	Indsatsområde D	8,3	5,9	9,8	10,1
	Indsatsområde E	3,2	3,8	3,5	4,7
Gearingsfaktor	I alt	2,5	2,3	2,8	3,3
= (Andre indtægter + MIM/FVM konkurrence)	Indsatsområde A	2,5	3,1	3,3	3,6
/ MIM/FVM Rammebevilling	Indsatsområde B	2,7	2,8	2,5	2,4
	Indsatsområde C	3,0	1,7	2,4	4,1
	Indsatsområde D	2,2	1,2	2,6	3,9
	Indsatsområde E	2,3	3,0	2,7	1,8

I løbet af de sidste par år er det lykkedes at tiltrække en række nye og store bevillinger til flere af indsatsområderne, særlig A. Skovenes funktioner, økologi og drift, C. Skovens produkter samt E. Friluftsliv, sundhed og naturturisme. Særligt for indsatsområde E er der efter aftale i Chefgruppen sket en tilførsel af midler fra indsatsområde D i 2021 og 2022 for at understøtte en national opgørelse af friluftsliv. Dette påvirker de andre indtægter og dermed den samlede indsats på områderne.

Særbevilling til skovovervågningen er knyttet til ydelsesaftalen om skov og landskab.

Tabel 2. Omkostninger 2021 (mio. kr.)
Omkostninger (årets priser)	Indsatsområde	2018	2019	2020	2021
Direkte omk. I alt	I alt	32,6	31,7	35,6	42,3
	Indsatsområde A	14,7	17,8	17,9	19,4
	Indsatsområde B	4,8	4,9	4,4	4,4
	Indsatsområde C	5,5	3,4	4,7	8,9
	Indsatsområde D	5,6	2,8	6,4	6,8
	Indsatsområde E	2,1	2,9	2,2	2,7
Heraf MIM/FVM bevilling	I alt	6,9	6,8	6,9	7,2
	Indsatsområde A	2,8	2,6	2,6	2,7
	Indsatsområde B	0,9	0,9	0,9	0,9
	Indsatsområde C	1,3	1,2	1,2	1,2
	Indsatsområde D	1,3	1,6	1,6	1,2
	Indsatsområde E	0,5	0,6	0,5	1,2
Indirekte omk. i alt	I alt	14,2	13,4	12,4	14,1
*	-	-	-	-	-
Omkostninger i alt	I alt	46,8	45,1	48,0	56,4
= Direkte omk. + Indirekte omk.	Indsatsområde A	21,7	25,0	23,8	25,7
	Indsatsområde B	6,0	6,1	5,3	5,2
	Indsatsområde C	8,4	5,6	6,8	11,9
	Indsatsområde D	7,6	4,7	9,0	9,5
	Indsatsområde E	3,1	3,8	3,0	4,0
Samlet overhead sats	I alt	0,43	0,42	0,35	0,33
= Indirekte omk.i alt / Direkte omk i alt.

Som følge af de nye projekter, er de samlede direkte omkostninger steget på indsatsområderne særlig A. Skovenes funktioner, økologi og drift, C. Skovens produkter samt E. Friluftsliv, sundhed og naturturisme. Særligt for indsatsområde E er der efter aftale i Chefgruppen sket en tilførsel af midler fra indsatsområde D i 2021 og 2022 for at understøtte en national opgørelse af friluftsliv.

Tabel 3. Resultat 2021 (mio. kr.)
	2018	2019	2020	2021
Resultat i alt (årets priser) = Indtægter i alt – Omkostninger i alt	-1,2	-1,3	2,3	0,1

Et negativt resultat angiver universitetets øvrige finansiering af området.

Indsatsen balancerer i 2021 regnskabet.

Tabel 4. Anvendelsen af MIM/FVM’s Rammebevilling 2021
	Indsatsområde	2018	2019	2020	2021
Rådgivning i alt	I alt	6,3	7,2	7,3	7,7
	Indsatsområde A	2,8	3,3	3,4	3,4
	Indsatsområde B	1,2	1,3	1,3	1,3
	Indsatsområde C	1,3	1,5	1,5	1,5
	Indsatsområde D	0,8	0,8	0,9	0,9
	Indsatsområde E	0,2	0,2	0,2	0,6
Heraf Monitorering	I alt	2,0	2,0	2,1	2,1
	Indsatsområde A	1,1	1,1	1,2	1,2
	Indsatsområde B	0,3	0,3	0,3	0,3
	Indsatsområde C	0,6	0,6	0,6	0,6
	Indsatsområde D	-	-	-	-
	Indsatsområde E	-	-	-	-
Heraf Beredskab	I alt	-	-	-	-
(relevant for ydelsesaftalen for Veterinær og Food)	Indsatsområde A	-	-	-	-
	Indsatsområde B	-	-	-	-
	Indsatsområde C	-	-	-	-
	Indsatsområde D	-	-	-	-
	Indsatsområde E	-	-	-	-
Forskning i alt	I alt	5,4	4,6	4,7	4,4
	Indsatsområde A	1,6	1,2	1,2	1,2
	Indsatsområde B	0,4	0,3	0,3	0,3
	Indsatsområde C	0,8	0,6	0,6	0,6
	Indsatsområde D	1,8	1,8	1,9	1,2
	Indsatsområde E	0,7	0,7	0,7	1,1
Anvendelse I alt	I alt	11,7	11,8	12,0	12,1
= Rådgivning i alt + Forskning i alt	Indsatsområde A	4,4	4,5	4,6	4,6
	Indsatsområde B	1,6	1,6	1,6	1,6
	Indsatsområde C	2,1	2,1	2,1	2,1
	Indsatsområde D	2,6	2,7	2,7	2,1
	Indsatsområde E	0,9	0,9	0,9	1,7
Forskningsandel i pct.	I alt	46%	39%	39%	36%
= Forskning / Anvendelse i alt	Indsatsområde A	36%	26%	26%	27%
	Indsatsområde B	25%	17%	17%	17%
	Indsatsområde C	39%	30%	30%	30%
	Indsatsområde D	68%	68%	68%	58%
	Indsatsområde E	77%	77%	77%	65%

Anvendelsen af rammen er fastlagt i det vedtagne arbejdsprogram, hvori indgår budget tal for de forskellige opgaver. Herunder også fordeling mellem de forskellige indsatsområder.

Tabel 5. Anvendelsen af MIM/FVM’s Rammebevilling 2021
	2018	2019	2020	2021
Rådgivning i alt	6,3	7,2	7,3	7,7
Heraf direkte omk.	3,8	4,1	4,2	4,5
Heraf indirekte omk.	2,5	3,0	3,1	3,2
Forskning i alt	5,4	4,6	4,7	4,4
Heraf direkte omk.	3,0	2,7	2,7	2,7
Heraf indirekte omk.	2,3	1,9	2,0	1,7
Anvendelse I alt	11,7	11,8	12,0	12,1
Heraf direkte omk.	6,9	6,8	6,9	7,2
Heraf indirekte omk.	4,9	5,0	5,1	4,9
Institutnære indirekte omkostninger - generel ledelse	2,8	2,8	2,8	2,8
Institutnære indirekte omkostninger - infrastruktur	2,1	2,2	2,3	2,1
Overhead sats for MIM/FVM-bevilling = Indirekte omk. / direkte omk.	0,41	0,42	0,42	0,40

Fakultære indirekte omkostninger, bygningsomkostninger og centrale indirekte omkostninger dækkes af det beløb på 8 mio. kr. der efter fusionen i 2004 er indlejret i det generelle forskningstilskud til Københavns Universitet (jf. Bilag 1, dokumentationsnotat).

2.3 Skovens funktioner, økologi og drift

Den øgede fokus på skovenes funktioner har resulteret i flere øvrige bevillinger end tidligere hvilket har øget aktiviteten inden for området. Der er bl.a. opnået en større bevilling fra Novonordisk fonden til projektet SilvaNova, der indgår i dette indsatsområde. Aktiviteten forventes fastholdt på samme niveau i 2022.

2.4 Skovens biodiversitet og habitater

Området har fastholdt sin aktivitet. Forskningsandelen er meget lav for området, men der er opnået en del bevillinger i løbet af 2021, som forventes at bidrage til en øgning i 2022.

2.5 Skovens produkter

Den øgede fokus på træprodukter og den videre anvendelse af biomasse i biorafinering, til CCUS og til nye materialer har øget aktiviteterne. I 2021 var der også opgaver inden for indsatsområdet for Klima og Energiministeriet, som påvirkede indsatsområdet.

2.6 Planlægning af landskab og byer

Der er ikke større ændringer, dog er midlerne fra rammen reduceret i 2021, som følge af en strategisk indsats ift. indsatsområdet for Friluftsliv, sundhed og naturturisme. En justering der blev godkendt i Chefgruppen.

2.7 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Der er øget fokus på friluftsliv og sundhed, hvilket har medført en stigning i 2021, hvilket også afspejles i den strategiske beslutning om at ændre fordelingen af midler fra rammeaftalen til fordel for dette indsatsområde. En justering der blev godkendt i Chefgruppen.

Faglig rapportering

Den faglige rapportering opsummerer den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der er gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i 2021 i henhold til ydelsesaftale Skov og landskab.

Ved en gennemgang af arbejdsprogrammerne er der foretaget en vurdering1 af de planlagte opgaver ud fra om:

1. Opgaven er gennemført

2. Opgaven er delvist gennemført

3. Opgaven er ikke gennemført

4. Ny opgave uden for arbejdsprogrammet (men inden for aftalen)

Nedenstående giver tabel 6 et overblik over antal opgaver i indsatsområderne for hver kategori. Arbejdsprogrammet vedlægges som bilag med ovenstående farveangivelse på opgaveniveau.

3.1 Tabel 6. Planlagte og nye opgaver fordelt på indsatsområder (indsæt antal)

Indsatsområde	Gennemført (kategori 1)	Delvist gennemført (kategori 2)	Ikke Gennemført (kategori 3)	Heraf ikke Bestilt (kategori 3)	Ny opgave (kategori 4)	I alt
Indsatsområde A	10					10
Indsatsområde B	4	3				7
Indsatsområde C	3		2			5
Indsatsområde D	6	2				8
Indsatsområde E	6	1				7
SUM						37

I nedenstående afsnit opsummeres gennemgangen af arbejdsprogrammet i relation til indsatsområderne, herunder opgaver, som har været forsinket og/eller ikke er gennemført.

3.2 Skovens funktioner, økologi og drift

Forskningen er relateret til, og giver grundlag for, forskningsbaseret rådgivning i relation til udvikling af den bæredygtige forvaltning af skove med alt, hvad den indebærer: fra vedplanters genetiske ressourcer, frøkilder og provenienser til etablering og dyrkning af skov, træers vækst og fysiologi, skovdyrkningssystemer, skovens drift fra urørt skov og græsningsskov til forskellig intensitet af vedmasseudnyttelse, håndtering og risikovurdering af biotiske og abiotiske skader på træer og buske i skove og landskab samt forvaltning af jord, næringsstoffer og vand i skoven. Forskningen skal desuden understøtte ministeriets rolle som ressortministerium for skovbrugserhvervet.

I 2021 har der været særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner:

- Opgave 1:

o Notat om Skovrejsning på landbrugsjord, overordnet fordeling til høj og lav bonitet. Ønske om information om hvor stort et landbrugsareal der svarer til høj og lav bonitet jf. notat ”Kulstofbinding ved skovrejsning 2020”.

o Fagligt input om skov og nitratudvaskning til vejledning for Miljøstyrelsen (MST Id nr.: 3079032) – en nitratsårbarhedsrapport.

o En del henvendelser fra kommuner og andre offentlige aktører om CO2-binding, metan, saltskader, askeanvendelse, have/park affald mm.

- Opgave 2: Referat fra kåringstur den 2. juni 2021 v. Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

- Opgave 3: Opdatering af data til Xxxxxxxxxx.xx

- Opgave 4: Se også svar vedr. opgave 21, da emnet om vedmasser og kulstof er tæt forbundet.

- Opgave 5: ’Kan vi sikre produktionsstedet fri for en række skadegørere, som relaterer sig til nåletræer?’ Bestilling via den gode bestilling den 22.6.2022. Opgaven er løst/besvaret og relaterer sig til eksport af nåletræ.

- Opgave 7: Bestilling: vurdering af mulige foranstaltninger mod Xxxxxxx planispennis efter fund ved Sankt Peterborg v. Xxxx Xxxxx Xxxx

- Opgave 8: ’Indlæg om Agrilus planipennis’ bestilling via den gode bestilling. Deltagelse af Xxxx Xxxxx Xxxx på LBST’s ’Grøftekantsmøde’ afholdt den 24.8.2021. Bestilt af Xxxxx Xxxxxxxxxx, LBST

- Opgave 8: EAB Saint Petersburg record v. Xxxx Xxxxx Xxxx

1 Ved halvårsrapportering vurderes det, hvad status for opgavernes forventes at være ved årets udgang. Det er derfor ikke status for opgaverne ved halvårsrapporteringens udfyldelse, der angives.

- Opgave 10: Klimaeffekter ved forskellige skovforvaltning. Svar på disse spørgsmål indgik i arbejdet med rapporten ”Opdatering af skovfremskrivning: Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050”, hvori indgik omfattende analyser af Naturstyrelsens kommende ændringer af forvaltning.

- Opgave 20 fra AP2020: Forventet ændring i mængden af dødt ved i Naturstyrelsens skove, IGN rapport

- Opgave 37: Skovovervågning. Udgivelse af Skovstatistik 2020.

3.3 Skovens biodiversitet og habitater

Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forskningsmæssigt og i international sammenhæng. Der er derfor stor efterspørgsel på forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse.

I 2021 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner:

- Opgave 14: Høringssvar vedr. Offentlig høring af forslag til urørt skov, bestående af ca. 9.000ha ny urørt skov og af overordnede retningslinjer for forvaltning af urørte skove på Naturstyrelsens arealer (NST x.xx. 21/08053). Brev til NST v. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx

- Opgave 14: Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) Kommentarer til NNP lovforslag d. 12. februar 2021

- Opgave 14: Bl.a. Invitation til deltagelse i ekspertgruppe vedr. helårsgræsning i klitnatur – Xxxx Xxxxxxxxxxx

- Opgave 14: Henvendelse fra Xxxx Xxxxx om data for frøsætning i eg – svar ved Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx

- Opgave 14: Ad hoc. Mail vedr. notat om klimaeffekt ved udpegning af yderligere urørt skov. Mail fra Xxxxxx Xxxxxxxx, NST

- Opgave 18: Mindre projekt om hegnstype. Der er indledende dialog vedr. bestilling ’hegns typer’ v. Xxxx Xxxxxxxxxx. Der var ikke afsat ressourcer specifikt til opgaven i 2021 og da der var megen anden dialog om græsning, hegn mv. blev opgaven ikke bestilt via den gode bestilling.

Opgaver, som er udskudt til 2022:

- Opgave 13: ’Effekt af græsning med heste’. Levering udskudt til maj 2022 pga ressource mangel.

- Opgave 17: ’Metoder til kvantificering af biodiversitet og vegetationens struktur via data fra de nationale LiDAR kampagner’. Dialog i gang mellem MST, IGN og SDFE om koordineret indsats om kortlægning af skov og skovressourcer, bl.a. med anvendelse af Lidar data og satellit.

- Opgave 19: ’Baseline, dataindsamling, evaluering – privat urørt skov’. Bestilling den 19.5.2021 via ’den gode bestilling’.

Midtvejs gennemgangsmøde den 30.8.2021. Levering udskudt til 2022 pga ressource mangel.

3.4 Skovens produkter

Skoven leverer en række træbaserede produkter til samfundet, og der er brug for at drive udviklingen frem mod mere værdiskabende udnyttelse, så skovens biomasse på sigt kan bidrage til at forsyne samfundet med en stor del af de materialer og den energi, som i øjeblikket fremskaffes fra fossile kilder. En integreret del af dette arbejde er identifikation af og udvikling af dyrkningssystemer, der tilgodeser hensynet til andre økosystemgoder og arealanvendelse, herunder national og internationale perspektiver. Forskningen vil give input til kulstofforvaltning og på økosystemforvaltning i relation til bæredygtighedskriterier for energi og produkter; bidrage til sagligt grundlag for politiske beslutninger på bioenergiområdet; udvikle innovativ teknologi, der kan anvendes til effektiv og bæredygtig udnyttelse af biomasse til materialer og energi; samt vedligeholde og udbygge teknologioverførsel til industrien gennem direkte samarbejde. Særlig vægt vil blive lagt på små og mellemstore virksomheder.

I 2021 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner:

- Opgave 11: Metoder til fastlæggelse af hugst i den naturnære skovdrift. Opgaven indgår i IGN’s arbejde sammen med Naturstyrelsen i projektet LIFE Forest fit for future, der blev forsinket i 2021 som følge af processen omkring udlæg af Naturstyrelsens arealer til urørt skov og naturnationalparker. LIFE projektet fortsætter indtil 2028.

- Opgave 12: Klimaeffekter: Forbedrede tilvækstmodeller for de unge år ved skovrejsning. IGN har sammen med flere partnere, herunder både Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen indsendt ansøgning (leverancen) om et stort projekt fokuseret på skovrejsning, hvori indgår vækst af unge bevoksninger (INNO4EST). Det projekt er blevet bevilget forår 2022 og går i gang sommer 2022 og vil kunne svare på disse spørgsmål (i AP2021 var der afsat 2 mandmåneder til at starte dette arbejde).

- Opgave 20: Ingen henvendelser i 2021.

- Opgave 21: Notat publiceret ’Forskellig opfattelser om klimaeffekten af urørt skov’, samt Nature artikel publiceret

- Opgave 21: Svar på ministerbestilling vedr. vedmasseniveauer (MST Id nr.: 3839118)

- Opgave 21: Notat om Skovrejsning på landbrugsjord, overordnet fordeling til høj og lav bonitet. xxxxx://xxxxxx- xxxxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxx/000000000/xxxxxxxxx_xxxxxxxxxxxx_xxxx_00000000.xxx

- Opgave 21: Input vedr. substitutionseffekter.

3.5 Planlægning af landskab og byer

Forudsætningen for en hensigtsmæssig planlægning af byer og det åbne land er bl.a. viden om samspillet mellem menneskers adfærd og det omgivende fysiske miljø samt indsigt i forskellige borgergruppers præferencer og handlinger, og hvordan planlægning kan gøres værdiskabende. Der er eksempelvis et stigende behov for analyser af landskabets funktioner og mulige samspil, lodsejeres udviklingsperspektiver og præferencer, de steds- bundne ressourcer og deres potentialer, klimatilpasning og hverdagsliv i byer, energibesparelse og byplanlægning samt bosætningsskabt bydannelse, havets og kystens betydning for friluftsaktiviteter, naturparkers potentiale samt barrierer for befolkningens friluftsliv.

Udviklingsmålet dækker udvikling, afprøvning og evaluering af nye teorier og metoder inden for planlægnings-, transformations- og forvaltningspraksis for det urbane landskab såvel som det åbne land.

I 2021 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner:

- Opgave 26: Planlægning af Storkøbenhavns grønne områder i det 21. århundrede – status 2020, IGN rapport.

- Opgave 26: Definition af bynatur. Notat

- Opgave 26: Planlægning for bynatur på strategisk og lokalt niveau, samt mulighed for at håndhæve bestemmelser om bynatur. Notat

- Opgave 27: Modeller for kommunale samarbejder inden for landskab, vand og klima – Analyse og anbefalinger, IGN Rapport

- Opgave 27: Interessentinddragelse i kommunal klimatilpasning – Kortlægning af interesser og metoder, IGN Rapport

- Opgave 27: Klimakrise, byudvikling og bevaring – nye roller for kulturarv i kystbyer, IGN Rapport

- Opgave 27: Hvem skal betale? Bidragsmodeller for klimatilpasning i kystområder og vandoplande, IGN Rapport

Opgaver, som ikke gennemføres:

- Opgave 25: Pesticider. Opgaver inden for dette felt understøttes ikke længerer af forskning.

- Opgave 36 (alle områder): ’Tværgående indsats om udnyttelse af kortlægning (jvf ovenfor) og input til planlægning herunder zonering og klimatilpasning’. Dialog igang mellem MST, IGN og SDFE om koordineret indsats om kortlægning af skov og skovressourcer, bl.a. med anvendelse af Lidar data og satellit.

3.6 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Udvikling af bæredygtige byer i Danmark og internationalt afhænger af nytænkning inden for en række processer og strukturer, sådan at ikkebæredygtige forhold i byen efterhånden kan udfases, samtidig med at byens sociale, kulturelle og økonomiske værdier bevares. Det er velkendt, at byens grønne områder har stor betydning for rekreation og udgør en afgørende faktor for den velfungerende by. I hvilken grad vegetation i samspil med design af byens rum og overflader kan reducere byens udfordringer, for eksempel i forhold til folkesygdomme, klimasårbarhed og tab af biodiversitet er til gengæld mindre kendt. Udforskningen af disse muligheder er i stor udvikling internationalt, hvor der tales om Ecosystem Services (økosystem- tjenester) og Naturebased Solutions. Med dette indsatsområde ønsker Skov & Landskab at intensivere udforskningen af dette område. Ud over at intensivere den byrelaterede indsats, fastholdes og udvikles den ikke-by relaterede friluftslivs- og naturturisme-forskning og videnopbygning (bl.a. i relation til de generelle friluftspolitiske pejlemærker).

Forskningsområderne udforskes bl.a. gennem udvikling og afprøvning af forskellige koncepter for (evidens-baseret) de- sign af byrum og by overflader, hvor vegetationens bidrag i forhold til sundhed, rekreation, klimatilpasning og biodiversitet evalueres. Effekten af de forskellige designs vurderes (ofte interdisciplinært) gennem teoretiske analyser, observationer, GIS-baserede modeller og feltmålinger, spørgeskemaer/interviewundersøgelser, fysiologiske målinger, workshops m.v. Geodesign – hvor designprocesser understøttes af brug af bl.a. GIS og CAD – betragtes som et samlende koncept for en sådan udvikling af undervisning og forskning inden for området.

I 2021 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner:

- Opgave 30: Guidning af borgerne til naturoplevelser – kort udredning til Naturstyrelsen. IGN rapport, juni 2021

- Opgave 32 Undersøgelse af væsentligste faktorer, der har betydning for befolkningens færdsel i indhegninger, Notat

- Opgave 33 Kystfriluftsfaciliteter i Danmark – kortlægning og analyse, IGN Rapport

- Opgave 32 Frivillige viser vej – Casestudie om frivillige i naturforvaltningen, IGN Rapport

- Opgave 32: Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen, Rapport fra Center for Børn og Natur

- Opgave 34: National befolkningsundersøgelse af danskernes friluftsliv. Dataindsamling startet i efteråret 2021, rykket ift. oprindelig plan pga. corona-situationen (uhensigtsmæssig påvirkning af data, forlænget sagsbehandling for udtræk af respondenter fra Cpr-registeret, mm.). Grundafrapportering fastholdes som oprindeligt planlagt – ultimo 2022.

- Opgave 35: Tællinger af brugen af naturen. Status:

o Udvikling af programmer til hjemtagning, sikring og præliminær analyse af data fra Klimator tællestationer

o Afklaring og udformning af de juridiske grundlag for hjemtagning og anvendelse af data fra sociale medier

o Hjemtagning, sikring og præliminær analyse af data fra sociale medier

3.7 Status på udmøntning af de strategiske sigtelinjer

I forbindelse med arbejdet med opdatering af ydelsesaftalen blev også de strategiske sigtelinjer gennemgået i chefgruppen. Gennemgangen af de strategiske sigtelinjer skete med afsæt i Miljø- og Fødevareministeriets overordnede fokus områder: Klima, fødevarer, skovbrug, natur og miljø samtidig med fokus på KU’s strategi med fokus på samarbejde og samfundsengagement samt kobling mellem forskning, undervisning og rekruttering.

Et samlet tema er grøn omstilling og klima, hvor landskaber, by og natur, land og skov leverer en lang række tjenester, som bidrager til den samlede bæredygtige udvikling og den grønne omstilling. Løsningerne på klimaudfordringerne vil inddrage en bred vifte af biobaserede løsninger. Det gælder fx: optag og lagring af CO2 i skov, som del af løsningerne med CCSU (carbon capture storage and use), klimatilpasning af byer og landskaber bl.a. ved at optage og tilbageholde regnvand og dermed reducere risikoen for oversvømmelser. Planlægning af arealanvendelse, med inddragelse af de mange behov, har fået stigende fokus i 2021 og med planer om flere solceller og vindmøller på land vil det også i 2022 være genstand for forskning og rådgivning. I skov og landskab indgår indsatser for natur, biodiversitet og miljø der går på tværs af discipliner og indsatsområder inden for ydelsesaftalen og vil påvirke alle aspekter af skov og landskab.

I opdateringen af ydelsesaftalen er elementer af dette indarbejdet i selve beskrivelsen af sigtelinjer, i beskrivelsen af indsatsområderne og i udmøntningen af arbejdsprogrammet. I 2021 var der fokus på gennem forskningsansøgninger at understøtte arbejdet med sigtelinjerne og dette forventes at dette arbejde forventet yderligere styrket i 2022. Dette vil også ske gennem KU’s Green Solution Center, hvor IGN er aktiv i flere tematiske indsatser (se mere på xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/ ):

• Forestry solutions to climate change

• Landscape planning and multifunctionality

• Urban solutions to green transitions

• Storage of biogenic (green) carbon in long-lived, biobased products

• Biorefinery and circularity

• Water for the green transition

• CO2 storage in rocks, sediments and minerals.

Øvrige aktiviteter

4.1 Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne parter

I relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennemfører KU en række øvrige aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen. KU har også fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tværfagligfaglighed i løsningen af specifikke opgaver. KU samarbejder med andre universiteter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. KU samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v.

4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed

Der er igennem mange år opbygget en tæt sammenhæng mellem de forskellige indsatsområder og de forskellige fagligheder der er repræsenteret i leveringen af viden inden for indsatsområderne. Dette gælder inden for ydelsesaftalen "Skov og landskab" hvor der arbejdes sammen på tværs af alle indsatsområderne. Det gælder også i forhold til ydelsesaftalen "ressource- og samfundsøkonomi", hvor der igennem det tidligere Center for Skov, Landskab og Planlægning blev etableret samarbejde mellem IGN og IFRO i forhold til økonomiske analyser og politik inden for skov og landskabsområdet. Der søges løbende muligheder for at inddrage KU's øvrige forskningsgrupper der arbejder med relaterede emner. Der er således et stort fagligt overlap og tværfaglighed i løsningen af indsatsområderne, hvilke resulterer i at en række fagligheder bidrager til 2 eller flere indsatsområder.

Skovovervågningen udføres løbende og er knyttet sammen med flere forskningsaktiviteter på tværs af indsatsområder. Data indgår i flere forskningsprojekter samt udvikling og undervisning, hvorved der sikres synergi.

4.1.2 Internationale samarbejder

IGN deltager i en række faste internationale samarbejder inden for skov- og landskabsforskningen, herunder i:

- International Union of Forest Research Organisations (IUFRO)

- European Forest Institute (EFI)

- EFINORD - Bioeconomy

- Samnordisk Skovforskning (SNS - netværk og projekter, støttet af Nordisk Ministerråd)

- TEAK network

- Forest Technology Platform (FTP)

- World Agroforestry (ICRAF) / Center for International Forestry Research (CIFOR)

- Specifikke netværk (eks. Carisma, NFI-netværkene)

- The Association of European Schools of Planning (AESOP)

- IALE – International Association of Landscape Ecology

- Euphresco network (research on plant health)

- The International Co-operative Programme on Assessment and Monitoring of Air Pollution Effects on Forests (ICP Forests- UNECE)

- European National Forest Inventory Network (ENFIN)

IGN deltager i en lang række internationale projekter og faglige netværk bl.a. finansieret af EU's forskningspuljer.

Dertil har IGN tæt samarbejde med internationale universiteter, bl.a. Sveriges Lantbruks Universitet (SLU), Norske forskningsgrupper (NBIO m.fl.), Finland (LUKE og Helsinki Universitet) samt en række universiteter i resten af Europa herunder Cambridge (UK), INRAE (Frankrig), WSL (Schweitz), BOKU (Østrig), flere universiteter i Tyskland (München, Göttingen, Hamborg, Freiburg mv) såvel som stærke forskningsmiljøer i USA, herunder DUKE, og Brasilien.

IGN står som vært og medarrangør af flere internationale forsknings- og udviklingskonferencer inden for alle indsatsområder. I løbet af 2021 er en del af disse enten blevet udskudt eller omlagt til digitale konferencer som følge af Covid-19 pandemien. Se mere på instituttets hjemmeside xxxxx://xxx.xx.xx/.

4.1.3 Inddragelse og samarbejde med eksterne parter

IGN har et omfattende samarbejde med eksterne partnere, hvilke omfatter private lodsejere (skove, naturområder og landmænd) såvel som virksomheder og offentlige myndigheder (ministerier, styrelser, kommuner) og institutter.

4.2 Impact og rekruttering

De nuværende og fremtidige kompetencer indenfor ydelsesaftalens faglige områder er afhængige af meritering, rekruttering og uddannelsesaktiviteter for de medarbejdere, der udfører forskning og udvikling inden for aftalens indsatsområder. IGN har en aktiv strategi for at sikre fastholdelse og rekruttering af personer med relevante kompetencer inden for instituttets områder.

Fastholdelsesstrategier og fremtidig rekruttering er meget presset af de fortsat faldende bevilliger og gentagne tilpasningsrunder, særligt kombineret med det meget brede faglige felt.

På IGN er der en dyb integration mellem forskningen og udviklingen på alle indsatsområderne og den undervisning, der varetages på KU, herunder særligt IGN. Undervisningen på alle uddannelser inden for skov og landskabsområdet - fra EUD til PhD - har gavn af tværfagligheden og inspirationen fra forskningen i indsatsområderne. Således er der en direkte kobling mellem undervisningen af EUD'er i skovdyrkning og kriterier for bæredygtig udnyttelse biomasse fra skovene, herunder den forskning der knyttes hertil (indsatsområde A og C). Undervisningen i forvaltningen af de bynære skove af såvel Have- og Parkingeniører og Landskabsarkitekter bygger på forskning og udvikling inden for indsatsområderne A, B og D.

Siden 2020 er der blevet optaget to årgange af ca. 35 studerende på Skov- og Landskabsingeniør uddannelsen på Eldrupgård i Jylland. Disse studerende modtager præcis samme uddannelse som deres medstuderende på Skovskolens sjællandske afdeling. Samlet er det en styrket rekruttering og uddannelse af personer til det samlede erhvervsområde.

Derudover arbejdes der på at styrke forskningsområdet med nye kurser, som er på vej, samt opdatering af eksisterende kurser, særligt ift. forskningsområdet Biodiversitet og habitater. I forhold til grøn omstilling og fokus på at tilbyde kompetenceopbygning inden for området arbejdes for at styrke kurser, specialer og fokus inden emnet ”Bioresource utilisation and technology”, herunder med inddragelse af bioraffinering, livscyklusvurderinger, ressource strømme mv.

Der arbejdes fortsat på at tydeliggøre emner til og afsluttede opgaver af MSc og BSc projekter, som kan kobles til indsatsområderne. Arbejdet indgår i en samlet indsats på KU for at revidere uddannelseslandskabet, der pågår også i 2022. Der vil blive arbejdet for at styrke koblingen til praksis i de forskellige studenter projekter og gennem invitation af gæsteundervisere på kurser.

Gennem kurser, workshops, konferencer og efteruddannelser, herunder Master uddannelser (efter-videreuddannelse) og Summer University, er der en række af IGN's forskningsområder og viden fra arbejdet med indsatsområderne, der kommer i spil i implementering i forvaltning og virksomheder, for medarbejdere og ledere.

Kvalitetssikring

I dette afsnit opsummeres universitetets arbejde med at udvikle og forbedre procedurer for kvalitetssikring af myndighedsbetjening. I tillæg hertil opsummeres universitets redegørelse for kvaliteten af bestillinger og leverancer, der er gennemført af IGN i 2021 i henhold til ydelsesaftalen Skov og landskab.

5.1 Beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring samt evt. nye tiltag

IGN tager som resten af Københavns Universitet (KU) udgangspunkt i Danske Universiteters hvidbog om myndighedsbetjening på universiteterne. For forskningsbaseret myndighedsbetjening gælder, at den er underkastet samme principper som al anden forskning ved KU og dermed krav om god, dokumenterbar projektstyring, transparente faglige peer-review-processer, dokumentation, reproducerbarhed, sikring af data og analyseprocedurer, ansvarlighed, transparens om forfatterskaber og en række andre ting, jf. den nye Danish Code of Conduct for Research Integrity.

Den faglige kvalitetssikring har til formål at sikre forskningsbaseret rådgivning af høj faglig kvalitet. Som udgangspunkt sikres dette gennem fagfællebedømmelse internt og/eller eksternt. Opgavens omfang, karakter og tidsramme påvirker omfang af

kvalitetssikring. Ved meget korte frister kan det vise sig, ikke at være muligt at løse opgaven med tilstrækkelig tid til kvalitetssikringen. I sådanne tilfælde afvises opgaven. Indsatsen i 2021 har fortsat været styrket fokus på fastlæggelse af opgaven fra starten af processen, og aftaler om kvalitetssikring og formidling.

Dokumenthåndtering og journalisering har til formål at dokumentere sagsgange og dokumenter med grundlag i bl.a. Forvaltningsloven. Ved etablering af samarbejde sikres relevante og klare aftaler om opgaven, som grundlag for at afstemme forventninger til rådgivningens produkt, herunder planlægning af kvalitetssikring og en plan for publicering ved starten af opgaven, der sikrer den nødvendige dialog med opdragsgiver om processen.

For at forbedre og dokumentere procedurer for kvalitetssikring af myndighedsbetjening er der udarbejdet en håndbog til kvalitetssikring af forskningsbaseret rådgivning på KU, som blev implementeret på SCIENCE i 2019, med opdatering i 2021 og hvor der løbende følges op på erfaringer og implementering. Det overordnede formål med kvalitetssikringen og vejledningen er at sikre, at den forskningsbaserede rådgivning opfylder kvalitetspolitikken, som bygger på, at universitetet:

• Leverer det, vi aftaler.

• Leverer rådgivning med fuld integritet og armslængde.

• Forbedrer vores kvalitet løbende.

5.2 Kvalitet af bestillinger og leverancer

Erfaring med bestilling af opgaver i løbet af 2021 har været overordnet positiv. Der er kommet flere opgaver ind via Vidensbanken og ’den gode bestilling’ i førstehalvåret, så opgaverne er blevet bestilt i god tid.

Der er stadig øget fokus på kvalitetssikring i 2021, og det arbejde der blev startet i 2019 på SCIENCE har været med til at understøtte den gode proces og påvirket arbejdet positivt. Der har været en bedre dialog med bestilleren, og bestillingerne har ydet skriftlighed i aftalerne.

Der har været en stor bevidsthed om at lave klare aftaler fra starten af projekterne, at sikre transparens i opgaveløsningerne, dokumentation af kommunikation og faglig kvalitetssikring samt formidling af resultater af myndighedsbetjening.

I 2021 var der projekter, der blev forsinkede og/eller ikke gennemføret, hvilket blev delvis påvirket af Covid-19 og den manglende mulighed for at mødes fysisk. En del møder har dog vært afholdt digitalt, hvilket har givet nye muligheder, særligt for at samle folk på tværs af landet, selv for kortere møder. Erfaringer der vil blive ført videre også i 2022.

Som det blev rapporteret sidste år, opleves det at de bedste leverancer opnås hvor der er tilstrækkelig tid til afklaring og leverance, mens korte spørgsmål under ad-hoc gruppen bliver præget af de begrænsede ressourcer og tid til leverance.

Hvis der identificeres ændrede behov i forhold til det aftalte arbejdsprogram, enten fra MIM’s side eller fra IGN’s side, er der i 2021 i en vis grad gennemført aftaler om opdateret prioritering mellem opgaver. Nogle opgaver måtte udskydes til 2022 grundet manglende tidsressourcer i slutningen af 2021. Det er målet at koordinere dette i Chefgruppen, for at sikre transparens om opgaver og ressourcer. Der er på KU ikke tekniske redskaber til løbende at følge tidsforbrug ift. Opgaver (økonomi styringen har ikke denne type redskaber). I 2022 vil dette emne indgå ved hvert Chefgruppemøde.

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Miljøministeriet

S A G S N O T A T 3. MAJ 2022

Vedr. KU årsrapportering 2021

Sagsbehandler Koncern Økonomi

Hermed samlet oversigtsnotat vedr. Københavns Universitets (KU) aftaler for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Disse anvendes i kombination med afrapporteringsskabelon og -tabeller for

den forskningsbaserede myndighedsbetjening i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne for 2021.

KU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening varetages af Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet (SUND) og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på henholdsvis:

• Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (på SUND) vedr. det Veterinære beredskab (VET).

• Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (SCIENCE) vedr.

ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi.

• Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (SCIENCE) vedr. Ydelsesaftale Skov og landskab.

Af historiske årsager håndteres overhead og indirekte omkostninger tilpasset til de enkelte aftaler.

KU har de seneste år arbejdet med en fælles standardberegningsmetode til opgørelse af de indirekte følgeomkostninger til forskning.

Den fælles standardberegningsmetode er med til at understøtte en full-cost beregning af de eksterne projekter, ift. fokus på de direkte og indirekte omkostninger. Beregningen har vist en indirekte omkostningsprocent på

KONCERN-ØKONOMI ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN

XXXXXXXXX 00

MUSEUMSBYGNINGEN 5.2.15

1165 KØBENHAVN K

DIR 35 32 46 11

xxxxxx@xxx.xx.xx xxx.xxx.xx.xx

73,5 og KU’s institutionsrevisor har afgivet en revisorerklæring på den anvendte metode. Dette er dog primært til anvendelse i forbindelse med forskning på den eksterne virksomhed. KU er ved at se på, om beregningerne med fordel også kan bredes ud til andre områder, ift. en full- cost tankegang på andre af KU’s aktiviteter, herunder om beregningerne kan overføres til almindelig virksomhed, og dermed også den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

SUND

Finansieringen til det Veterinære beredskab hidrører fra et samlet tilskud fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker (FVM), afsat under FL

§24.34.30 på 93,9 mio. kr. (2021). Der er i konsortiet aftalt en fast fordeling af tilskuddet mellem KU og SSI med hhv. 44% til KU og 56% til SSI. Tilskuddet er aktuelt omfattet af en 2%-rammereduktion pr. år efter 2020.

SSI varetager selvstændigt økonomistyringen af egen tilskudsandel i overensstemmelse med regnskabsprincipperne ved SSI, der baserer sig på en full-cost model. Der medsendes ved årsrapporteringen et særligt notat fra SSI herom.

For KU’s del af tilskuddet sigtes mod et overhead på 44 pct. af de direkte omkostninger, til dækning af husleje, bygningsdrift, it, administration m.v.

Den beregnede overhead fordeles mellem Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, SUND fakultet og KU koncernniveau til dækning af de indirekte omkostninger på de tre niveauer.

Bevillingen modtages fra Landbrugsstyrelsen bagudrettet i 12-delrater hver måned. Midlerne vedr. indirekte omkostninger på overordnede niveauer fordeles månedligt til SUND-FAK (administration og bygningsdrift), KU- koncern niveau (medfinansiering til central økonomifunktion, it, generel ledelse mm) og KU’s centrale Campus Service afdeling (CAS), til dækning af husleje mm. Dette sker på basis af en intern, årlig aftale.

Indirekte omkostninger på institutniveau bogføres halvårsvis ud fra en lokal beregning af omkostningsbase og aktivitetsfordeling. Satsen er i 2021 uændret 12% af de direkte omkostninger, hvortil kommer udgifter til en faglig stabsfunktion på VET-aftalen.

SCIENCE

I forbindelse med fusionen mellem Forskningscenter for Skov og Landskab (S&L) og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) blev der ved ressortomlægningen af S&L på finansloven for 2004 overført i alt 23,8 mio. kr. fra Miljøministeriet til Videnskabsministeriet (Finanslov 2021

§ 23.41.30). Heraf udgør trækningsretten i dag for opgaver vedrørende S&L

SIDE 2 AF 4

14,4 mio. kr. Dette fordeles med 12,1 til ydelsesaftalen Skov og landskab og 2,3 til ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi.

Restbeløbet, der udgjorde 8 mio. kr. i 2004, er indlejret i det generelle forskningstilskud til Københavns Universitet og fremgår ikke særskilt af finansloven, ligesom de heller ikke indgår i denne afrapportering.

Ydelsesaftalen vedrørende skov og landskab hos KU/IGN fremgår for 2021 af finanslovens § 19 samt med henvisning fra § 24.34.30 og med tilknytning til § 24.54.03.

Ydelsesaftalens bevilling er budgetteret til sektorrelateret forskning og myndighedsrådgivning mv. inden for indsatsområderne nærmere udspecificeret i aftalen.

Det er opgjort, at der for 2021 er 12,1 mio. under nærværende ydelsesaftale (direkte KU-tilskud på §19). For 2021 udgør de institut relaterede indirekte omkostninger 40 % baseret på den faktiske opgørelse.

Ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi er således i dag sammensat af tre forskellige bevillinger med forskellige rammer. Disse tre bevillinger er:

SIDE 3 AF 4

- Opgaver i relation til fødevareøkonomi (9,2 xxx.xx. i direkte KU-tilskud på §19)

- Opgaver i relation til samfundsøkonomi (5,1 xxx.xx. fra § 24.34.30)

- Opgaver i relation til skovøkonomi og –politik (2,3 xxx.xx. i direkte KU-tilskud på §19)

I ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi er der indregnet et overhead af på de underliggende bevillinger; 30 pct. på fødevareøkonomi og 44 pct. på hhv. samfundsøkonomi og skovøkonomi og –politik.

For ydelsesaftalerne vedr. skov og landskab samt ressource og samfundsøkonomi og-politik anvendes der en omkostningsfordelingsmodel hvor man manuelt fordeler hvilke indirekte udgifter der skal medgå til de enkelte faglige indsatsområder i samme stil som beskrevet.

Xxxxxx opgørelse af de indirekte omkostninger (SCIENCE)

Al aktivitet med økonomisk betydning registreres i Navision Stat på dimensionerne sag+sagsopgave (alias). Dette gælder både forskningsprojekter, myndighedsbetjeningens rammebevilling, særbevillinger, såvel som Generel Ledelse og Administration.

Et alias kan sideløbende, i et håndholdt register, mærkes op ift. om det dækker over Forskning, Rådgivning eller Indirekte omkostninger (en F/R/I- dimension), samt hvilket fagligt indsatsområde fra ydelsesaftalerne der er tale om. Ligeledes kan det mærkes op om kun en andel af aliasets økonomiske aktivitetsniveau skal tælles med, eller om 100 % kan medregnes.

I Navision fordeles de enkelte poster på dimensionen ”EV KU Art”, som dækker over Indtægter, Løn, Drift, samt OH (defineret som mekanisk afløb af direkte omkostninger på eksternt finansierede projekter).

Dette betyder at både prognose- og regnskabstal kan fordeles i en matrice af KU EV art hhv. en kombination af fagligt indsatsområde og F/R/I- dimensionen. Dette kan yderligere forædles, ved for MIM og FVM- bevillinger at registrere hvad som er rammebevilling, særbevilling, tilkøb, samt hvad som er øvrige bevillinger på indsatsområdet

Samlet giver dette mulighed for at afrapportere følgende elementer, inden for hvert fagområde i ydelsesaftalen:

• Indtægter, fordelt på finansieringskilde/-kategori og indsatsområde

• Direkte omkostninger, defineret som Løn + Drift på alias’er mærket til afrapporteringsenhed/indsatsområde, evt. fordelt på finansieringskilde

• Indirekte omkostninger, defineret som OH-udgifter på eksternt

finansierede projekter inden for fagområdet, samt aktivitet på alias’er mærket som hørende til indirekte omkostninger for det særlige indsatsområde herunder infrastrukturer, samt en andel af generel ledelse og administration på instituttet. Indirekte omkostninger er endvidere opgjort i selve rammeaftalen.

KU forventer fortsat at udmønte midler vedr. de eksisterende ydelsesaftaler (vedr. Ressource- og samfundsøkonomi og Ydelsesaftale Skov og landskab) ubeskåret til SCIENCE. I forbindelse med indgåelse af nye ydelsesaftaler bør overhead henholdsvis indirekte omkostninger genberegnes og revurderes.

Rapportering af de indirekte omkostninger for Myndighedsbetjening For at imødekomme ønsket om en fælles opsplitning af de indirekte omkostninger på tværs af de forskellige aftaler har KU i årsrapporten udbygget tabel 5 med følgende kategorier: institutnær indirekte omkostninger (generel ledelse), institutnær indirekte omkostninger (infrastruktur), fakultære indirekte omkostninger, bygningsomkostninger og centrale indirekte omkostninger. Kategorierne er udfyldt varieret ift. ramme og ydelsesaftaler, i det omfang det har været muligt.

Bilag: VET - økonomistyring SSI.pdf

SIDE 4 AF 4

Statens Serum Institut Økonomiafdelingen
Til: Fødevarestyrelsen (bevillingsgiver) Københavns Universitet (konsortiepart) Veterinært beredskab Styring af økonomien fra 2020 og frem	Revideret 22. april 2021 / jabp

1. Baggrund

SSI overtager i konsortium med Københavns Universitet (KU) ansvaret for det ve- terinære beredskab fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) pr. 1.1.2020.

Udgifterne til det veterinære beredskab er opført på §24.34.30.20 Opgaver vedr. veteri- nærforhold. Det fremgår af kontoen, at der er tale om en udgiftsbaseret tilskudsbevil- ling / reservationsbevilling til §19.22.01.10 Københavns Universitet.

Det er således KU, der er den praktiske tilskudsmodtager. SSI’s andel af tilskuddet videresendes fra KU til SSI i samme takt de modtages af KU, uden at blive optaget i KU’s driftsregnskab på samme måde som ved en større fondsbevilling, hvor KU optræder som koordinator. Det følger heraf, at SSI’s aktiviteter der dækkes af aftalen skal henføres til SSI’s tilskudsfinansierede aktiviteter (UK97).1

1.1 Grundlæggende budgetforudsætninger

SSI’s bud blev afgivet under følgende grundlæggende forudsætninger:

A. Der var tale om en nettotalsbevilling og dermed omkostningsbaseret.

B. Bevillingen medførte supplerende/garanterede salgs- og gebyrindtægter for 18,1 xxx.xx. om året (2016-priser).

1.2 Midlertidige bevillinger

SSI har i 2018/2019 modtaget en opstartsbevilling på op til 22,6 xxx.xx., som skal anvendes til SSI’s forberedelser / kapacitetsopbygning, således, at beredskabet står klart pr. 1.1.2020. Denne bevilling er en tilskudsbevilling og håndteres på UK97.2

Efterfølgende er der på opfordring fra DTU og Fødevarestyrelsen (FVST) indgået en transitionsaftale, der indebærer, at SSI overtager en række af DTU’s opgaver i løbet af 2019.

1 Det oprindelige tilbud er afgivet under forudsætning af, at der ville blive tale om en nettotalsbevilling.

2 Bevillingen kunne have være ført på UK10 jf. budgetvejledningen, men det var/er vurderingen, at bevillingen håndteres mest betryggende på UK97, hvorfor UK97 blev oprettet/taget i brug på §16.35.01.

Der er i forlængelse heraf (marts 2019) indgået en samlet aftale om økonomien om- kring såvel opstartsbevillingen som transitionsaftalen. Aftalen indebærer, at Sund- heds- og Ældreministeriet i 2019 afholder udgifter for 0,5 xxx.xx. i relation til op- startsbevillingen, mod at der i 2020 overføres et tilsvarende beløb fra KU’s andel af driftsbevillingen til SSI. Opstartsbevillingen fra FVST er således reduceret til ca. 22,1 xxx.xx. jf. tabel 1.

Tabel 1 Opstarts- og transitionsbevillinger 2018/2019 (xxx.xx.)

Opstartsbevilling 2018/2019			Transitionsaftale 2019
FVST	SUÆM udlæg	I alt	FVST drift	FVST program	SUÆM udlæg	I alt	Heraf FVST andel
22,1	0,5	22,6	12,2	1,8	1,7	15,6	14,1

Anm.: Bemærk afrundingsdifferencer for i alt 0,1 xxx.xx.

SSI’s forventninger til de samlede udgifter i forbindelse med transitionsaftalen i 2019 udgør 15,6 xxx.xx. inkl. udgifter for 2,3 xxx.xx. vedrørende overvågningsprogram- mer.3

I forbindelse med fastlæggelsen af den samlede økonomi for såvel opstartsbevillingen som transitionsaftalen er det aftalt, at Sundheds- og Ældreministeriet i 2019 lægger 1,7 xxx.xx. ud i relation til transitionsaftalen, mod at der i 2020 overføres et tilsva- rende beløb fra KU’s andel af driftsbevillingen til SSI. Aftalen indebærer således, at betalingen fra FVST til transitionsaftalen er reduceret til 14,1 xxx.xx. jf. tabel 1.

1.3 Driftsbevillingen fra 2020

Af FL19 fremgår på §24.34.30.20 Opgaver vedr. veterinærforhold, bevillingen i 2020 udgør 94,1 xxx.xx. (2019-niveau), hvoraf konsortieaftalen indebærer at 56% af tilskuddet vedrører SSI, svarende til 53,4 xxx.xx. i 2020-priser jf. tabel 2, som også medtager de forventede / garanterede indtægter inkl. skønnet gebyrandel.

Tabel 2 Bevilling og indtægter 2020-2023 (xxx.xx.)

	2020	2021	2022	2023
Tilskudsbevilling (2019-priser)	53,4	52,1	51,5	50,3
Garanterede indtægter	18,1	18,1	18,1	18,1
’ - heraf gebyrer	6,0	6,0	6,0	6,0
I alt	71,5	70,2	69,6	68,4

Af tabel 2 fremgår det, at SSI’s samlede ”ramme/indtægtsgrundlag” i 2020 vil be- løbe sig til ca. 71,5 xxx.xx. (2020 P/L-niveau) inkl. garanterede indtægter (2016-pri- ser) og medfinansiering af SSI’s indirekte omkostninger i 2019 fra KU.

3 Af de knap 2,3 xxx.xx. er ca. 0,4 xxx.xx. overlap mellem transitionsaftalens driftsdel og programdel, hvorfor programdelen i tabel 1 er reduceret med ca. 0,4 xxx.xx. til godt 1,8 xxx.xx. (efterfølgende fastlagt i aftalen om tilkøb for 1.830 tkr.)

2. SSI’s styring af økonomien fra 2020 og frem

De formelle styringskrav omfatter håndtering i henhold til Budgetvejlednin- gen/ØAV’en inkl. finansloven – SSI har udarbejdet forslag til håndtering på FFL20, som nedenstående tager udgangspunkt i, og indebærer:

I. Tilskudsbevillingen håndteres på UK97.

II. Gebyrbelagte ydelser og tilhørende indtægter/omkostninger henføres til en nyoprettet gebyrunderkonto; UK30 (statsvirksomhed).

III. Alle andre ydelser og tilhørende indtægter/omkostninger er på FFL2020 p.t. henføres til UK97.

IV. Eventuelle forskningsbevillinger/fondsbevillinger vedr. det veterinære om- råde henføres til UK95 i lighed med alle andre forskningstilskud. De aktuelle fonde mærkes, således at de kan opgøres m.h.p. afrapportering.

SSI’s interne økonomistyring skal sikre, at de relevante indtægter og omkostninger

kan henføres til disse underkonti.

I forhold til bevillingsgivers styring og opfølgning af/på bevillingen/den samlede ”veterinære økonomi” og den faglige målopfyldelse skal SSI’s interne økonomistyring sikre, at de relevante indtægter og omkostninger kan henføres til følgende overord- nede ydelsestyper i ydelsesaftalen:

1. Forskning og generel kompetenceopbygning.

2. Forskningsbaseret rådgivning.

a) Rådgivning (inkl. lab./diagnostik).

b) Overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed.

c) Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaborato- rievirksomhed.

I relation til de overordnede krav til forskningsandelen er det forventningen for kon- sortiet som helhed, at pkt. 1. skal udgøre ca. 50%. Pkt. 1. vil indgå i SSI’s 6. forsknings- opgaver på finansloven (tabel 6), mens pkt. 2 vil indgå som 7. beredskabsopgaver på fi- nansloven.

SSI forventes alene, at have en meget beskeden aktivitet (omkostningsvolumen) un- der pkt. 1., i og med at de samlede forskningsudgifter i forbindelse med det oprinde- lige budget var sat til at udgøre ca. 5 xxx.xx. (2017-priser).

SSI anvender et full-cost princip i regnskabet, hvilket indebærer, dels at alle direkte omkostninger i videst muligt omfang henføres direkte til forbrugsstedet /-aktiviteten. For de indirekte omkostninger henføres huslejen ligeledes til forbrugsstedet efter lo- kalernes anvendelse (ved evt. dobbeltanvendelse via fordelingsnøgle), mens øvrige fællesomkostninger fordeles efter årsværksforbrug.

2.1 Ydelsestyper

Ressourceforbruget på de enkelte ydelsestyper vil kunne aflæses af SSI’s regnskabet ved summering af registreringerne på de relevante cost-centre, der oprettes til styring af ressourceindsatsen på indsatsområderne jf. afsnit 2.2 nedenfor. Dog således, at der

oprettes supplerende cost-centre til håndtering af de medgåede ressourcer til de rela- terede forskningsaktiviteter (pkt. 1.).

2.2 Indsatsområder

Jf. udkastet til ydelsesaftalen forventes en del af bevillingen opdelt i en række indsats- områder (p.t.):

a. Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme.

b. Fugleinfluenza, andre zoonotiske og enzootiske virusinfektioner (One Health).

c. Antibiotikaresistens (One Health).

d. Parasitære sygdomme og sygdomme i den vilde fauna (One Health).

e. Sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr (Ikke relevant for SSI).

Ressourceforbruget på de enkelte indsatsområder vil kunne aflæses af SSI’s regnska- bet ved hjælp af dertil oprettede cost-centre (aktiviteter) i hver afdeling. De enkelte medarbejderes lønudgifter henføres til de respektive cost-centre efter samme praksis som gælder for SSI’s humane administration og fondsadministration. SSI benytter generelt ikke tidsregistrering, hvorfor den budget- og regnskabsmæssige allokering finder sted ud fra et ledelsesskøn (medmindre er bevillings-/revisionskrav om andet).

Øvrige driftsudgifter henføres i takt med forbruget / fakturagodkendelse på de re- spektive cost-centre, således at der ikke sker sammenblanding med SSI’s humane ak- tiviteter, samt de øvrige ydelsestyper.

2.4 Overvågningsprogrammer

De enkelte overvågningsprogrammer, som indgår i bevillingen, og/eller udløser eks- tra midler henføres entydigt til enten pkt. 2b eller pkt. 2c.

Punkterne 1., 2b. og 2c. kan indeholde diagnostiske analyser, der - hvis ikke de var en del af et forsknings- eller overvågningsprogram - ville falde inden for pkt. 2a. Den enkelte diagnostiske analyse kan således forekomme under flere af punkterne alt efter deres formål.

Opgørelsen af omkostninger m.v. på overvågningsprogrammer vil ske manuelt som antal gennemførte analyser gange med de respektive kostpriser, som beregnes i for- bindelse med prisfastsættelsen af analyserne.

2.4 Arbejdsprogram

I relation til arbejdsprogrammet er det – i kraft af at SSI ikke generelt benytter tids- registrering – ikke tanken, at der vil ske selvstændige regnskabsregistreringer i relation til arbejdsprogrammet.

2.5 Fakturering, gebyrer m.v.

SSI’s indtægter forventes at bestå af flere forskellige typer af indtægter omfattende:

i. Tilskudsbevilling (ekskl. forskning o.lign. bevillingsdele, der ikke stykafreg- nes), som håndteres på UK97 jf. FFL2020 og omfatter:

a. Bevillingen til opretholdelsen af beredskabskapaciteten (Intern kate- gori 0).

b. Overvågningsprøver jf. ydelsesbeskrivelsen. (Intern kategori 4).

ii. Gebyrer, som håndteres på UK30 (gebyr) og omfatter:

a. Anmeldepligtige sygdomme, hvor der opkræves gebyr (Intern kate- gori 2).

b. Øvrige overvågningsprøver, hvor der er pligt til at anvende et god- kendte laboratorie (p.t. kun statslige)(Intern kategori 5b eller 2)

iii. Salgsindtægter, erhvervet - håndteres på UK97 jf. FFL2020.

a. Salg af ydelser til erhvervet på markedsvilkår (Intern kategori 6).

iv. Salgsindtægter, fødevarestyrelsen – håndteres på UK97 jf. FFL2020 og om- fatter:

a. Mistankeprøver (anmeldepligtige sygdomme) betales af FVST (Intern kategori 1).

b. Øvrige programprøver jf. arbejdsprogram (uden for tilskudsbevillin- gen)(Intern kategori 5a).

c.

v. Salgsindtægter, Fødevarestyrelsen – håndteres på UK10 og omfatter større udbrud. Indtægter ifm. større udbrud er ikke en del af det veterinære bered- skabs bevilling og afregnes derfor ikke herunder. Salgsprisen er aftalt med FVST til den prisberegning der anvendes i forbindelse med fastsættelse af gebyrsatser.

I bilag 1 findes skematisk oversigt over kategorierne, principper for prisfastsættelse

m.v. I relation til kategoriseringen udestår endelig afklaring omkring dele af katego- riseringen, hvorfor den endelige kategorisering vil kunne ændre sig i forhold til om- stående beskrivelser.

2.6 FVST’s finansieringskilder

Fødevarestyrelsen har behov for, at få opgjort de tildelte bevillinger efter hvorfra midlerne kommer fra i FVST’s regi, hvorfor der skal kunne redegøres for om mid- lerne kommer fra:

I. MFVM Rammebevilling (ekskl. særbevilling): Rammebevilling som afsat på Finansloven

II. MFVM Særbevilling (jf. politiske aftaler eller aktstykker): Bevillinger udover rammebevillingen i medfør af politiske aftaler, som er på Finansloven eller aktstykke

III. MFVM Tilkøbsydelser (ikke konkurrenceudsatte): Xxxxxx tildelt konsortiet fra MFVM uden konkurrenceudsættelse

IV. MFVM Konkurrencemidler: Xxxxxx tildelt konsortiet efter konkurrenceud- sættelse. For eksempel GUDP, MUDP, DANCEA, udbud og andre konkur- renceudsættelser. Andre indtægter (ekskl. universitetets midler): Xxxxxx fra andre finansieringskilder, herunder EU, Innovationsfonden mv., som er re- levante for ydelsesaftalen. Der medregnes ikke midler fra universitetet selv.

3. SSI’s generelle styringsprincipper

Udgangspunktet for SSI’s økonomistyring er, at fordelingen af omkostningerne i regnskabet skal afspejle den faktiske ressourceindsats efter et full-cost-princip. Regn- skabet skal kunne benyttes som målestok for den samlede relevante økonomiske ind- sats, der er medgået i forbindelse med de gennemførte aktiviteter.

SSI fordeler derfor alle relevante direkte og indirekte omkostninger ud på afdelinger, cost-center og ordre (aktiviteter) i henhold til statens regler (Budgetvejledningen / ØAV), herunder fordeles månedligt afskrivninger/renter, husleje og fællesomkost- ninger ud på aktiviteterne. Fordelingen af afskrivninger/renter sker efter de enkelte anlægs anvendelse (afdelinger, cost-centre og ordre), mens fordelingen af huslejen sker efter anvendelsen af de konkrete lokaler/faciliteter. Endelig sker fordelingen af alle øvrige fællesomkostninger (bortset fra fondssektionen, der fordeles efter skøns- mæssigt træk på afdelinger) efter årsværk (jf. lønbogen).

I forhold til fondsområdet sker fordelingen i.h.t. bevillingsgivers retningslinier, og der afløftes overhead til dækning af fællesomkostningerne i det omfang, det er aftalt med bevillingsgiver.

BILAG 1   Priskategorier m.v. (Interne kategorier)       

A	F	102518 34555 - Demonstrationsforsøg med såede løvtræbælte
A	F	110503 Climaite forsøgsfacilitet Brandbjerg
A	F	110608 CAR-ES III 2016-20
A	F	110856 Frøkilder af rødel til skovrejsning
A	F	110990 ClimCocoa
A	F	111634 The Caspian forest of Iran
A	F	112796 EU BREEDCAFS
A	F	112924 Drivhusgasser og våde skovjorde
A	F	113069 Klimarobuste træer
A	F	113262 INVENT
A	F	113606 Træarters tilpasning efterårstemperaturer
A	F	114231 Helårsgræsning i naturplejen
A	F	114534 AshAdapt
A	F	114576 Fatou GNING. Tuition fee
A	F	115484 Kaliumformiat på Øster Alle
A	F	115627 Skovsundhed og jordbundsvariation
A	F	115742 Conservations resistant ash.SNS
A	F	116101 Preventing new pathogens in Nordic forests
A	F	116116 Skovfugle
A	F	116312 Xxxxxxxx 17
A	F	116332 FutureArctic
A	F	116464 Styrket formidling af Arboretet
A	F	116465 Opdatering af skilte i Arboretet
A	F	116466 Salix i Arboretet
A	F	116985 Klimatilpasning af skovene med nye frøkilder
A	F	117037 RePeat
A	F	117173 Overvåking av klimagasser på myr
A	F	117307 ICRAF 4
A	F	117414 Skovrejsning – trade-off eller synergi
A	F	117640 eLTER PLUS
A	F	117724 eLTER PPP
A	F	117735 Frit træartsvalg, Ph.d. projekt
A	F	117800 SNS netværk- Advancing the dialogue on pathways
A	F	118320 Effekten af askefrøplanters mikrobielle samfund
A	F	118321 Klimarobusthed i frøkilder
A	F	118333 Skovdyrkning som fremmer sunde asketræer
A	F	118347 Nye arter og frøkilder til klimatilpassede skove
A	F	118622 How do mother plants protect their seedlings?
A	F	118640 DAMP
A	F	118773 Realised gain og quasi-field trials (NS)
A	F	118857 LIFEforfit
A	F	118864 Scalesia
A	F	118942 ROBUST
A	F	119006 MetICE
A	F	119119 Skovlandskab - definition og datagrundlag
A	F	119142 Xxxxx Xxxx

A	F	119162 Det danske Arboret. Fase II
A	F	119356 Det holistiske LAR vejbed
A	F	119431 Oaks in green transition (PETRAEA)
A	F	119443 Picea sitchensis
A	F	119903 Kortlægning af genetisk variation i dansk rødel
A	F	120035 BUSK. 2021
A	F	120385 ReWet
A	F	120807 WildSoil
A	F	790075 Forskning (fri forskning)
A	I	112510 Udvidelse af Arboretets artssamlinger
A	I	113493 AnaEE - IGN
A	I	113494 XxxXX Xxx-Center - IGN
A	I	791581 Arboretet Hørsholm
A	R	108498 Opdatering af skovkort - Sinks2
A	R	108500 QAQC - Sinks2
A	R	108501 Soil carbon in Danish forests - Sinks2
A	R	119333 Risikotræbog revision projekt 2021
A	R	790085 Kåringsudvalget
A	R	791341 Videntjenesten SNB
A	R	791725 Myn. Skovens funktioner, økologi og drift
B	F	112222 Naturlig dynamik i hedeplejen
B	F	112271 Balance i naturens kredsløb
B	F	112972 Insekter på træer
B	F	113147 Diversitet af insekter og svampe i Arboretet
B	F	114009 Ild som omkostningseffektivt naturplejeredskab
B	F	114043 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus
B	F	116182 Honningbiernes påvirkning
B	F	116191 Effektiv forvaltning af orkidéer
B	F	116305 Forvaltningsudfordring: Vilde bier og honningbier
B	F	117650 Erhvervs Phd. Xxxx Xxxx Xxxxxxx
B	F	118493 ForBioFunCtioN
B	F	118676 Græsning (15. Juni Fonden)
B	F	118801 Græsning og Friluftsliv ( Mols)
B	F	119150 Græsning og Biodiversitet ( 15. Juni Fonden)
B	F	119719 Græsning og Biodiversitet (Aa.X. Xxxxxx)
B	F	119960 Græsnings og Friluftsliv (Kongernes)
B	F	500140 KU - Forskeruddannelse
B	R	790079 Myn. Skov og økologi
B	R	791724 Myn. Skovens biodiversitet og habitater
C	F	108499 HWP-Report - Sinks2
C	F	111237 Vegetativ formering af eliteplanter
C	F	112363 Harnessing the energy of the sun
C	F	113000 HOPE
C	F	113090 Enzymes and electrons at work (ENACT)
C	F	113252 Bioaske på Plukkemos
C	F	113774 Formas

C C C	F F F	115094 ReMapp 115873 EUPD18-ll IEA Bioenergy - Climate and Substainabil 116009 MODUWOOD
C	F	116297 Afstrømning fra flispladser
C	F	116670 EUDP18-II IEA Teknologinetværk (IGN)
C	F	117410 ValorWood
C	F	117732 TALENT IGN II
C	F	117867 Haveparkaffald til haveflis (HPF)
C	F	117909 Oxidation of different lignings
C	F	118366 Sprøjtefri juletræer (GUDP)
C	F	118440 CLEO
C	F	118534 Marine fuels report
C	F	119290 Granulator
C	F	119408 Grandis som konstruktionstræ MPKJ
C	F	119410 Grandis som konstruktionstræ STARK
C	F	119562 OxyMIST
C	F	119595 Bageopskrift på holdbarhed SF
C	F	119596 Bageopskrift på holdbarhed ÅEDF
C	F	119621 HØSTTEK
C	F	119877 Grandis som konstruktionstræ GBHF
C	F	120144 Hvordan forsvarer modificeret træ….
C	R	117765 Carbon payback times for CHP’s in transition
C	R	791726 Myn. Skovens produkter
D	F	104133 36498 - Grøn Gentagelse - Klimaskærm Folehaven
D	F	110768 CSB - Center for Strategisk Byforskning - Krak
D	F	110871 APEN
D	F	113910 Cultivating Public Spaces
D	F	114288 CEWP-Sponge Cities
D	F	114429 Erhvervsphd. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx X Xxxxxxxxx
D	F	114438 Danske Landskaber - RealDania
D	F	115714 Nordea Evaluering Kystprojekter
D	F	115920 Broagerland 3.0 - pilotprojekt som frilandsby
D	F	116034 Pathways to water resilient South African cities
D	F	116059 VIVA-PLAN
D	F	116485 PuSH
D	F	116808 Nytt flertrinns rensekonsept for rent vegvann
D	F	117149 Levedygtige landsbyer 2.0
D	F	117360 SMARTer Greener Cities
D	F	117515 Afgrøder og afgrødefølger…
D	F	117888 DIGIPLAN
D	F	118508 SESAM (GA 955400)
D	F	118511 Regionale Landskaber - 15.Juni Fonden
D	F	118515 Regionale Landskaber - Realdania
D	F	118516 Regionale Landskaber - Viborg Kommune
D	F	118517 Kvinder i dansk arkitektur, Dreyers Fond
D	F	118529 Kvinder i dansk arkitektur, Statens Kunstfond

D	F	118576 Kvinder i dansk arkitektur, Boyes Fond
D	F	118615 Danske byers tilpasning til havvandsstigning
D	F	118627 Kvinder i dansk arkitektur, Realdania
D	F	118696 Kvinder i dansk arkitektur, Landsbyggefonden
D	F	118699 Kvinder i dansk arkitektur, DFF
D	F	118980 A green net national product for Denmark
D	F	119125 CO-CARBON
D	F	119415 Subcontract FirePrev
D	F	119448 Klimatilpasning på tværs
D	F	119542 Lokale Landvendinger
D	F	119602 Drone Imaginaries and Communities
D	F	119867 SESAM21 (GA101036115)
D	F	119884 GIRLS ACT
D	F	119906 Regionale Landskaber - Vejle
D	F	119994 Researching Landscape Governance & Management
D	F	120102 Arkitektur, uderum og mødesteder
D	F	120318 Opgaveudvalg for landdistrikter og turisme 20-2021
D	F	120691 Købmænd som omdrejning for udvikling…
D	F	500000 KU - Formål ikke specificeret
D	F	500110 KU - Forskning og formidling, DR 10
D	R	115117 Vidensnetværk om Byer og Havvand
D	R	116188 Contracts2.0
D	R	117144 Kirkegårdskonferencen 2020-2021
D	R	117181 Science Club
D	R	118653 EFUA
D	R	119873 Pilotprojekt Xxxx X
D	R	000000 Xxxxxxxxxxx 0
D	R	791340 Videntjenesten LAP
E	F	111293 Reconfiguring Welfare Landscapes
E	F	114493 Move Green - Bevica Fonden
E	F	114494 Move Green - Nordea Fonden
E	F	114495 Move Green - 15. Juni Fonden - Forskning
E	F	114497 Move Green - Lokale og Anlægsfonden
E	F	114963 Livskvalitet i yderområder og landdistrikter
E	F	115504 Exploring Public Space in Rural Transformation
E	F	117267 Børns naturdannelse
E	F	117377 Brugerbaseret indretning af udeområder…
E	F	117975 Vores Natur Kalder
E	F	118137 (Im) Possible Instructions:
E	F	118825 Et Systematisk review
E	F	118852 Life, learning & literacy skills
E	F	119267 Planning with Youth
E	F	119386 Naturbaserede indsatser - Centercampo
E	I	791584 Arboretet Hørsholm
E	R	119079 Publikumstælling Naturpark Amager
E	R	119164 Natur og Friluftsliv, Teknik og Miljø Kursus

E	R	119740 Udeskole: undervisning der bevæger
E	R	790077 Myn. Friluftsliv og sundhed
SL	I	500800 KU - Generel ledelse og administration
SL	I	500830 KU - Øvrige adm. opgaver
SL	I	500840 KU - Administrativ IT
SL	I	790074 Faglige hjælpefunktioner
SL	I	790088 Feltforsøg (ØSS 7275)
SL	I	790195 Sektionsledelse og administration
SL	I	790195 Sektionsledelse og administration
SL	I	791400 Faglige hjælpefunktioner LAP
SL	I	791561 Laboratorier - SNB
SL	R	790086 Skovovervågning

Opgave

Tidsfrist

Forventet

Forventet inddragelse

Kontaktperson

Forskningsbank

Bemærkninger

Lyssignal

Formål, politisk baggrund og indhold

F.eks. Rådgivning, overvågning, beredskab

F.eks. Notits, notat, videnssyntese

Måned

Måned

Estimat i årsværk, der bruges til estimere ressourceforbrug et af større opgaver

Trin 1-5 i model for inputs fra faglige bidrag fra eksterne parter

Danske/ udenlandske samarbejds-partnere

Opgaven skal bestilles i Forsknings- banken

Leverance n skal deles i Forskning sbanken

ID

Indsatsområde

Titel

Kort_beskrivelse

Ydelseskategori

Leverance

MFVMs_frist_bes tilling

Universitetes_f rist for leverance

Ressourceforbrug

Eksterneparter

Muligesamarbejder

MFVM

Universitet

tekst

Lyssignal

2021_1

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Biogeokemi, jordbundsforhold, næringsstofbalancer og kulstofbalancer

Under dette emne svares på adhoc spørgsmål om skovenes jordbundsforhold, næringsstofbalancer og kulstofbalancer. Stikord for emnerne er: askerecirkulering, nitratudvaskning og klimaforandringer, kvælstofdeposition og naturpleje. Forskningen understøtter svar på ad hoc spørgsmål inden for dette emne

Rådgivning

Xxxxx og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxx Xxxxxxxxx

måske

måske

2021_2

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Skov, genetik og arter

Under dette emne svares på ad hoc spørgsmål om skovenes træarter nu og under et ændret klima. Herunder genetisk diversitet, genresourcer, frø og plantekilder samt viden om insekter, svampe mv, som påvirker træernes sundhed og vækst.

Rådgivning

Xxxxx og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxx Xxxx Xxxx

måske

måske

2021_3

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Xxxxxxxxxx.xx

Opdatering og vedligeholdelse af xxxxxxxxxx.xx

Rådgivning

Opdateret data og hjemmeside

Januar

December

Under 0,5

1

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx (NST)

Xxx Xxxxxx Xxxxxx

Nej

Nej

2021_4

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Præcis og akkurate opgørelser og prognoser (statistik)

Udvikle inventeringsmetoder samt vedligeholde og gennemføre analyser og prognoser i forbindelse med den samlede skovovervågning.

Rådgivning

Xxxxx og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

1

Xxxxxxxx Xxxxxx, Landskab og Skov (MST) samt Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx (DEP)

Xxxxxx Xxxx-Xxxxxx

Nej

Nej

2021_5

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Dansk skadegørestatus

Rådgivning i forbindelse med regulering i EU af nye potentielle karantæneskadegørere, samt forekomst af skadegørere i Danmark til brug ved eksport af danske planter og planteprodukter. Generel rådgivning bl.a. i forbindelse med EU-forhandlinger om regulering af nye potentielle karantæneskadegørere; herunder

Rådgivning

Viden og notater

Januar

December

Under 0,5

1

Xxxx Xxxxx Xxxxx, XXXX@XXXX.xx (LBST)

Xxxx Xxxxx Xxxx, Xxxx X. Xxxxxxx

?

?

2021_6

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Bidrage med skadegørerspecifikt indhold til skadegørerspecifikke bilag til LBSTs beredskabsplan for håndtering af udbrud af planteskadegørere

Resultater af opgaven skal indgå som bidrag til bilag til Landbrugsstyrelsens generelle beredskabsplan for planteskadegørerudbrud. Opgaven vil generelt bestå af en beskrivelse af viden om den pågældende skadegører på følgende områder (i alle tilfælde under danske forhold; dvs. klima, værtsplanter etc.): - Beskrivelse af skadegørerens livscyklus (herunder evt. vektorer) og spredningsveje

Rådgivning

Rapport med grundig faglig redegørelse, gerne med fyldige litteraturhenvisning

Primo januar

Forslag: Før sommerferien

Under 0,5

1

Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx; xxxxxx@xxxx.xx

Xxxx Xxxxx Xxxx

Ja?

Ja?

Generel flerårig bestillingsramme. En stor bestilling forventes afgivet i januar 2021; dertil

2021_7

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Regulering af skadegørere

Generel rådgivning; herunder i forbindelse med EU-forhandlinger om regulering af eksisterende og nye potentielle karantæne- skadegørere, planteskadegørere (udbredelse og risiko), risikoanalyser.

Rådgivning

Januar

December

1

Xxx Xxxxxxxxx; Planteenheden xxx@xxxx.xx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx; Planteenheden xxx@xxxx.xx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx

?

?

2021_8

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Plantesundhedsudvalg og ekspertpaneler

Deltagelse i plantesundhedsudvalg og ekspertpaneler; herunder internationale fora.

Rådgivning

Januar

December

Under 0,5

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx; xxx@xxxx.xx tlf. 00000000 (LBST)

Xxxx Xxxxxxx

?

?

Opgave tidligere finanseret via AU's ramme. Opgaven er en videreførsel af opgave nr. 13 på

2021_9

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Skovenes funktioner, økologi og drift

Forskningsindsats jf. strategibeskrivelse

Forskning

viden

4,5

2021_10

1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Klimaeffekter ved forskellige skovforvaltning

I forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplaner er skov i fokus som et vigtigt klimavirkemiddel, idet skovene er i stand til at optage CO2. Der er dog noget usikkerhed om effekterne på kort og langt sigte ved forskellige typer skovforvaltning. Emnet har især været debatteret og undersøgt i forhold til at omlægge forvaltet skov til urørt skov, samt effekter af forskellige skovrejsningsscenarier. Der udestår dog fortsat nogle spørgsmål til effekter og forudsætninger. Andre forvaltningsmæssige tiltag, som optimering af naturnær skovdrift, øgning af

Rådgivning

Notat

første halvår 2021

Medio 2021

2 vip md

1

Xxxxxxx Xxxx (MST)

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

Ja

Ja

2021_11

3 Skovens produkter

Metoder til fastlæggelse af hugst i den naturnære skovdrift

I projekt nr. 2020_25 vedr. Praktisk anvendelse af tilvækstmodeller bliver der udarbejdet en rapport, der tegner et billede af skovudviklingstypernes vedmasse og vækstforhold samt en beskrivelse med forslag til fremtidige metoder til løbende overvågning og beregning af vadmasse, tilvækst mv. med udgangspunkt i moderne teknologi fx remote sensing og LiDAR. På baggrund af rapportens resultater, ønskes udvalgt og udviklet en konkret metode til løbende beregning, opgørelse og fremskrivning af vedmasse, tilvækst mv. i den naturnære skovdrift. Der ønskes yderligere konkrete forslag til hvordan f.eks. remote sensing, herunder LiDAR, kan bidrage til moniteringen på niveau af hver enkelt litra.

Rådgivning

Fakta-notater

Januar

December

Under 0,5 årsværk

1

Xxxxx Xxx Xxxxxxxx (NST)

Ja

Ja

2021_12

3 Skovens produkter

Klimaeffekter: Forbedrede tilvækstmodeller for de unge år ved skovrejsning

Der efterspørges viden om klimaeffekter ved især skovrejsning. De hidtidige modeller er baseret på data fra skovforsøg, med stor usikkerhed på data for de første 20 år af bevoksningernes levetid. I forhold til klimadagsordenen og skovrejsning som virkemiddel, er viden om netop de første 10-30 års tilvækst af stor betydning for effekterne i forhold til 2030 og 2050 klimamål Den nærmere udformning af projektet kræver nærmere drøftelser. Det er muligt at der ligger data som kan bearbejdes? Alternativt vil der være behov for at etablerer forsøg i eksisterende

Rådgivning

Notat som afdækker mulighederne i eksisterende forsøgsdata og som evt. kan indgå i en projektansøgning til ydereligere

primo 2021

01.09.2021

1 vip måned

1

Xxxxxx Xxxx (MST)

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxx-Xxxxxx

?

?

Opgave

Tidsfrist

Forventet

Forventet inddragelse

Kontaktperson

Forskningsbank

Bemærkninger

Lyssignal

Formål, politisk baggrund og indhold

F.eks. Rådgivning, overvågning, beredskab

F.eks. Notits, notat, videnssyntese

Måned

Måned

Estimat i årsværk, der bruges til estimere ressourceforbrug et af større opgaver

Trin 1-5 i model for inputs fra faglige bidrag fra eksterne parter

Danske/ udenlandske samarbejds-partnere

Opgaven skal bestilles i Forsknings- banken

Leverance n skal deles i Forskning sbanken

ID

Indsatsområde

Titel

Kort_beskrivelse

Ydelseskategori

Leverance

MFVMs_frist_bes tilling

Universitetes_f rist for leverance

Ressourceforbrug

Eksterneparter

Muligesamarbejder

MFVM

Universitet

tekst

Lyssignal

2021_13

2 Skovens biodiversitet og habitater

Effekt af afgræsning med heste

Der er et stor interesse for naturforvaltning ved brug af græssende dyr med fokus på brug af heste. Regeringens plan om etablering af Naturnationalparker kan udmunde i udpegning af arealer, hvor der udsættes heste der forvaltes efter ”vilde ”principper, dvs. uden tilskudsfodring og ved helårsgræsning. Den videnskabelige evidens for hestes effekt på økosystemer er begrænset. Der ønskes en redegørelse på baggrund af eksisterende litteratur på langtidseffekter af hestegræsning. Redegørelsen ønskes at omfatte effekten af hesteafgræsning under primært ”vilde” principper på forskellige naturtyper, vegetationssammensætning og struktur inkl. betydningen af græsningstryk. Redegørelsen ønskes at sammenfatte viden om effekten af hestegræsning på flere taksonomiske grupper; dette gælder bl.a. invertebrater, småpattedyr, fugle, laver og bryofytter. Redegørelsen ønskes at omfatte forvaltningsorienterede anbefalinger omkring hvor og hvornår heste er

Rådgivning

Redegørelse med forvaltningsoriente rede anbefalinger på baggrund af eksisterende litteratur.

1

Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Natur (NST)

evt Xxxx xxxxxxxxxxx

Ja

Ja

Denne opgave er i tråd med arbejdsopgaven fra 2019 om skovgræsning.

2021_14

2 Skovens biodiversitet og habitater

Økologi, biodiversitet og naturforvaltning

Under dette emne svares på ad hoc spørgsmål ift. indikatorer og indices for skovenes biodiversitet. Der er fokus på dødt ved og det døde veds betydning for biodivesitet, trækroner og lichener, og på naturpleje i form af græsning og retablering af naturlig hydrologi, samt biodiversitet i nye skove.

Rådgivning

Xxxxx og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Xxxxx

Xxxxx

2021_15

2 Skovens biodiversitet og habitater

Invasive arter: Rynket rose.

Analyse af om rynket rose kan reguleres på samme måde som kæmpe-bjørneklo.

Rådgivning

Notat

Under 0,5

1

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Arter og Naturbeskyttelse (MST)

Xxxx Xxxxx Xxxx, Xxxx X. Xxxxxxxxxxx

Ja

Ja

2021_16

2 Skovens biodiversitet og habitater

Skovens biodiversitet og habitater

Forskningsindsats jf. strategibeskrivelse

Forskning

Viden

1

1

2021_17

2 Skovens biodiversitet og habitater

Metoder til kvantificering af biodiversitet og vegetationens struktur via data fra de nationale LiDAR kampagner.

For at sikre bedre muligheder for monitering af biodiversitet, ønskes der rådgivning om LiDAR-baserede muligheder for overvågning på national skala. Naturstyrelsen har et ønske om at kunne kvantificere udviklingen i vegetationsdækkets struktur og tæthed samt om dette kan relateres til biodiversiteten på de enkelte arealer. For at dette er muligt at gennemføre systematisk på styrelsens arealer er der behov for at dette kan gøres via data fra de nationale LiDAR kampagner, evt. støttet af andre frit tilgængelige (eller på anden måde tilgængelige) data såsom ortofotos. Der ønskes specifikt rådgivning i forhold til hvordan man kan relatere vegetations- struktur målinger fra de nationale LiDAR data til biodiversitet, men henblik på at sammenligne forskellige arealer på nationalt niveau. Der ønskes også rådgivning om hvordan man kan kvantificere hvor lysåbent et areal er i forbindelse med lysstilling af veterantræer, altså hvor skoven gøres mere lysåben for at fremme biodiversitet omkring specifikke træer. Opgaven forventes udført som et litteraturstudie af eksisterende metoder, samt en vurdering af om disse kan anvendes på de nationale danske LiDAR data.

Rådgivning

Notat

Medio 2021

1

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx (NST)

Forventet TNL og/eller VKJ

?

?

Forventet ressourceforbrug: 100 timer er ikke realistisk, da reel afprøvning er nødvendig for at verificere metoder

2021_18

2 Skovens biodiversitet og habitater

Forskningsbaseret rådgivning om græsning

Mindre projekt om hegnstyper. Kan forskerne anbefale en hegnstype, som kan holde vicent, hest og ko inde, men lade hjorte passere?

Rådgivning

Notat. Evt. rapport.

2021

2021

Under 0.5

1

Xxxx Xxxxxxxx, NST (NATUR)

Xxxx X. Xxxxxxxxxxx

Ja

Ja

Ny opgave eller evt under den generelle opgave om rådgivning vedr. græsning, nr 21 i AP 2020

2021_19

2 Skovens biodiversitet og habitater

Baseline, dataindsamling, evaluering - privat urørt skov

Der er behov for en plan for baselinemåling af arealer, der er udlagt som privat urørt skov. Primært siden 2017, men gerne tilbage til 1990’erne. Planen skal anvise koordinering med allerede eksisterende overvågning og statistik.Planen skal danne grundlag for forventet baseline måling fra 2022.

Rådgivning

1 kvartal

ultimo

Under 0,5

1

Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx/Xxxxxxxx Xxxxxx (MST)

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Nord-Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Ja

Ja

2021_20

3 Skovens produkter

Skovdyrkning og driftsteknik

Under dette emne svares på ad hoc spørgsmål i modellerings- og analysemetoder for vækst, foryngelse og skovdrift. Særligt sammenhæng med skovens udvikling, kvalitet og forvaltning

Rådgivning

Xxxxx og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxxxx Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx

?

?

-

2021_21

3 Skovens produkter

Skovens ressourcer, træprodukter, biomasse og energi

Under dette emne sikres opdaterede systemer og metoder for opgørelser af skovenes ressourcer i form af træ, biomasse kulstof og energi, herunder kulstofregnskaber og kulstofbalancer. Der er fokus på den bæredygtige udnyttelse af træ til produkter, biomasse og energi, på ressourceopgørelser og på udvikling af teknologi til bedre og smartere udnyttelse af ressourcerne. Der svares på ad hoc

Rådgivning

Xxxxx og notater, ad hoc svar

Januar

December

0,5-1

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx

Xxxxx

Xxxxx

-

2021_22

3 Skovens produkter

Skovens produkter

Forskningsindsats jf. strategibeskrivelse

Forskning

Viden

2

Opgave

Tidsfrist

Forventet

Forventet inddragelse

Kontaktperson

Forskningsbank

Bemærkninger

Lyssignal

Formål, politisk baggrund og indhold

F.eks. Rådgivning, overvågning, beredskab

F.eks. Notits, notat, videnssyntese

Måned

Måned

Estimat i årsværk, der bruges til estimere ressourceforbrug et af større opgaver

Trin 1-5 i model for inputs fra faglige bidrag fra eksterne parter

Danske/ udenlandske samarbejds-partnere

Opgaven skal bestilles i Forsknings- banken

Leverance n skal deles i Forskning sbanken

ID

Indsatsområde

Titel

Kort_beskrivelse

Ydelseskategori

Leverance

MFVMs_frist_bes tilling

Universitetes_f rist for leverance

Ressourceforbrug

Eksterneparter

Muligesamarbejder

MFVM

Universitet

tekst

Lyssignal

2021_23

4 Planlægning af Landskab og Byer

GIScience/Geodesign: Menneskers bevægelsesmønstre

Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet

Rådgivning

Viden og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Xxxx Xxxx-Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx

Nej

Nej

2021_24

4 Planlægning af Landskab og Byer

Landskabsarkitektur og -urbanisme

Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet

Rådgivning

Viden og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxxx Xxxxx

?

?

2021_25

4 Planlægning af Landskab og Byer

Landskabsteknologi: Miljøvenlig anlæg og drift af grønne områder, Grøn klimaskærm, Climate change adaptation, Pesticidfri drift af golfbaner (blå og grøn infrastruktur), Pesticideudvaskning

Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet

Rådgivning

Viden og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx

?

?

2021_26

4 Planlægning af Landskab og Byer

Rumlig forandring og planlægning: Planlægning af landskab og byer: Grønne områder i byer ved det almene boligbyggeri, Byudvikling, Byforskning, Urban landscapes, Green infrastructure and urban biodiversity, Naturzoner?

Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet

Rådgivning

Viden og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxx X. Xxxxxxxxxx/Xxxxxx Xxxxx

?

?

2021_27

4 Planlægning af Landskab og Byer

Planlægning af Landskab og Byer

Forskningsindsats jf. strategibeskrivelse

Forskning

Viden

1,5

2021_28

4 Planlægning af landskab og byer

Vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter

Regeringen har et stort fokus på landdistriktsudvikling, og følgende initiativer kan bidrage med en baggrundsviden, der kan få stor værdi, når der skal peges på udviklingsmuligheder og behov for omstilling i landdistrikterne. Landbruget spiller en anden rolle i landsbyerne, end de gjorde tidligere. Hvad er denne nye rolle? Tidligere udgjorde landbruget også et socialt kit i landsbyerne. Udviklingen i landbruget har betydet, at der er kommet færre, men større bedrifter, og markerne omkring en landsby er derfor ikke nødvendigvis dyrket af lokale landmænd. Hvilken rolle spiller landbruget for landsbyerne i dag? Indgår landbruget

Rådgivning

Rapport

1. kvartal

4. kvartal

>0.5 åv

1

Xxxxxx Xxx Xxxxxxxx, ERST - Landdistriktsudvikling og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, ERST - Landdistriktsudvikling

Xxxxxx Xxxxx

Xxx (bestiller har ikke adgang til FB)

Kan evt lægges ind af tovholder

2021_29

4 Planlægning af landskab og byer

Opfølgning på evaluering af planloven

I forlængelse arbejdsprogram 2020 vedr. evaluering af planloven ønskes i 2021 ligeledes opgaver inden for evaluering af planloven. Der forventes som opfølgning på evalueringen et politisk udspil om planlovgivningen. Inden for overskrifterne 1) Blandede byer og bynatur, 2) Bosætning og udvikling i landdistrikterne, 3) grøn og bæredygtig vækst samt 4) Bæredygtighed, klima og natur kan der opstå behov for at afdække eksisterende viden og fakta eller input til nye lovgivningsmæssige rammer.

Rådgivning

Leverancer forventes primært at blive i form af fakta-notater

Vides endnu ikke, afhænger af politiske forhandlinger. Kan evt. blive allerede fra januar 2021

Vides endnu ikke. Afhænger af politiske forhandlinger. Kan evt. strække sig over hele året.

Mindre end ½ åv

1

Xxx Xxxxxxxx (ERST)

Xxxxxx Xxxxx

Xxx (bestiller har ikke adgang til FB)

Kan evt lægges ind af tovholder

2021_30

5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Natur, xxxxxx og friluftsliv: Friluftsliv: Vandorienterede friluftsliv, "Kystfriluftslivets faciliteter", Friluftsliv, sundhed og naturturisme - beredskab og kompetancer, Friluftspolitik, Kyst -

Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet

Rådgivning

Viden og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx

?

?

2021_31

5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Natur, sundhed og design: Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet

Rådgivning

Viden og notater, ad hoc svar

Januar

December

Under 0,5

Xxxxxx Xxxxxxxxxxx

Opgave

Tidsfrist

Forventet

Forventet inddragelse

Kontaktperson

Forskningsbank

Bemærkninger

Lyssignal

Formål, politisk baggrund og indhold

F.eks. Rådgivning, overvågning, beredskab

F.eks. Notits, notat, videnssyntese

Måned

Måned

Estimat i årsværk, der bruges til estimere ressourceforbrug et af større opgaver

Trin 1-5 i model for inputs fra faglige bidrag fra eksterne parter

Danske/ udenlandske samarbejds-partnere

Opgaven skal bestilles i Forsknings- banken

Leverance n skal deles i Forskning sbanken

ID

Indsatsområde

Titel

Kort_beskrivelse

Ydelseskategori

Leverance

MFVMs_frist_bes tilling

Universitetes_f rist for leverance

Ressourceforbrug

Eksterneparter

Muligesamarbejder

MFVM

Universitet

tekst

Lyssignal

2021_32

5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Undersøgelse af væsentligste faktorer, der har betydning for befolkningens færdsel i indhegninger

KUs gennemgang i 2019 af viden om konflikter og naturbrugeres synspunkter på hegninger afslørede et begrænset forskningsbaseret grundlag for hegns betydning i forhold til hvad og hvordan hegn påvirker brugerne. Der følges op med konkrete undersøgelser (omfang og geografisk spredning afhængig af medfinansiering). Der er stigende politisk interesse for at udlægge store sammenhængende naturområder med store græssende dyr under hegn til gavn for biodiversiteten, og hvor naturens dynamik bestemmer naturens udvikling. Xxxxxxxxx muligheder for at opleve dyrelivet i store hegninger påvirkes gennem selve etableringen af hegnet. Nogle besøgende vil fx opleve det som intimiderende at skulle gå ind i en hegning med dyr, for andre vil det være en fysisk hindring og for andre igen vil det skabe særligt spændende oplevelser. Der er dog yderst begrænset viden om de reelle konsekvenser for friluftslivet samt de forvaltningsmæssige konsekvenser for friluftslivet, når naturen hegnes ind/mennesket hegnes ude.

Rådgivning

Rapport

Januar

December

0,5

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx (NST) NATUR

Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx

Ja

Ja

2021_33

5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Forskningsindsats jf. strategibeskrivelse

Forskning

Viden

1

2021_34

5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

National befolkningsundersøgelse af danskernes friluftsliv

Både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har stort behov for en national, forskningsbaseret befolkningsundersøgelse, der skal tilvejebringe ajourført data om bl.a. hvem, hvordan, hvornår og hvorfor danskerne bruger naturen. Disse data efterspørges løbende fra politisk side. Erfaringen er også, at den slags velfunderede friluftsdata har stor værdi i forbindelse med både politikudformning og planlægnings- og forvaltningstiltag på området. Befolkningsundersøgelsen vil stå på skuldrene af tilsvarende store forskningsbaserede undersøgelser gennemført siden midten af 70’erne af Københavns Universitet. Den seneste er dog tilbage fra 2008. Der er derfor stort behov for opdateret forskningsbaseret data om danskernes friluftsliv. Udover aktuelle data vil undersøgelsen kunne belyse historisk udvikling og løfte sløret for aktuelle trends, herunder temaer som f.eks.: • Nye aktivitetsformer, besøgstal for forskellige naturtyper, brug af nærmeste natur, overnatning ifm. naturbesøg, aktiviteter, konflikter, brug af friluftsfaciliteter, tiltag der kan (forventes at) øge besøgshyppighed, jf. ministeriets mål om 10 % flere besøgende på de statslige naturområder, barrierer for friluftsliv, grundlæggende værdier ift. det vilde dyreliv. • Præferencer i relation til forvaltning af natur og dyreliv (fx hegning og græssende dyr), frygt i forbindelse med naturbesøg. • Brug af og ønsker til forskellige informationsformer – personlig, analog og digital, herunder apps, sociale medier mv. Der nedsættes en styregruppe for projektet bestående af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Københavns Universitet og evt. Friluftsrådet.

Rådgivning

Slutleverancen skal aftales nærmere i styregruppen, men som minimum skal data ud over den forskningsmæssige afrapportering også formidles i en lettilgængelig form.

Befolknningsun dersøgelsens tilrettelæggelse forventes afsluttet i 1 kvt. 2021 • Dataindsamling vil ske af tolv omgange for at dække friluftslivet gennem et helt år. Denne del afsluttes et år efter igangsættelsen • Den efterfølgende databehandling og sammenskrivni ng gennemføres af KU i 2022 • Befolkningsund

5

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx (NST) og Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (MST)

Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx

Ja

Ja

2021_35

5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Tællinger af brugen af naturen

Hvordan og hvorledes kan man teknisk og mest effektivt måle brugen af naturen. Fra ministerier, organisationer, presse mv. efterspørges løbende viden om omfanget og karakteren af borgernes brug af naturen – både for landet i sin helhed og særskilt for de statsejede naturområder forvaltet af Naturstyrelsen. MFVM har ønsket, at NST øger besøgstallet på de statsejede arealer med 10 % over en kort årrække. Det fordrer intensiv tælling. Hidtil er det sket ved opstilling af tællere, der måler via infrarøde stråler (personpassager) eller induktion (metalgenstand som fx cykler eller biler). Dette kræver dog mærkbare investeringer på hver enkelt lokalitet, det er tungt driftsmæssigt og data skal kvalitetssikres og bearbejdes for at kunne bruges i forvaltningen, ift. medier, den politiske verden mv. - Der er derfor i den grad brug for at systematisere, koordinere og udvikle denne tælleindsats samt at vurdere nye metoder til at tælle befolkningens faktiske brug af konkrete naturområder – særligt mobilteknikken vil være relevant at overveje. Projektet bør give forslag til fremtidssikring af denne indsats, og skal også ses i sammenhæng med opgave 38 om National befolkningsundersøgelse.

Rådgivning

Notat

2021

2021

Under 0,5

1

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx (NST)

Xxxx Xxxx-Xxxxxxxx

?

?

Estimeret ressourceforbrug: Skal afklares nærmere, men formentlig 0,2 mio.

2021_36

alle områder

Tværgående planlægning og kortlægning af areal anvendelse

Tværgående indsats om udnyttelse af kortlægning (jvf ovenfor) og input til planlægning herunder zonering og klimatilpasning.

Rådgivning

ansøgning/koncept note

Under 0,5

Xxxxxx Xxxxx/Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

?

?

Opgave

Tidsfrist

Forventet

Forventet inddragelse

Kontaktperson

Forskningsbank

Bemærkninger

Lyssignal

Formål, politisk baggrund og indhold

F.eks. Rådgivning, overvågning, beredskab

F.eks. Notits, notat, videnssyntese

Måned

Måned

Estimat i årsværk, der bruges til estimere ressourceforbrug et af større opgaver

Trin 1-5 i model for inputs fra faglige bidrag fra eksterne parter

Danske/ udenlandske samarbejds-partnere

Opgaven skal bestilles i Forsknings- banken

Leverance n skal deles i Forskning sbanken

ID

Indsatsområde

Titel

Kort_beskrivelse

Ydelseskategori

Leverance

MFVMs_frist_bes tilling

Universitetes_f rist for leverance

Ressourceforbrug

Eksterneparter

Muligesamarbejder

MFVM

Universitet

tekst

Lyssignal

2021_37

Indsatsområde 1, 2 og 3

Skovovervågning - medfinansiering

Finiansering af opgaver i fagdatacenter Skov, herunder medfinansering af den samlede skovovervågning

Overvågning

Data og bidrag til rapporteringer

Januar

December

5

Xxxxxxxx Xxxxxx, Landskab og Xxxx (MST)

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

Xxx

Xxx