Plant & Plej
Plant & Plej
Paradigma for plantning efter tværfaglig aftale mellem Dansk Planteskoleejerforening, Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Foreningen af Danske Landskabsarkitekter.
Paradigmaet er udarbejdet af Plantgruppen, som er en arbejdsgruppe, der har to repræsentanter fra hver forening, alle med tilknytning til eller i nært samarbejde med forsøg og forskning indenfor jordbrug og planteavl.
Plant & Plej. Plantgruppen 1975
Denne udgave er lavet med ny sats i 2005.
Opsætning og typografi er tilnærmet den originale udgave. Der er kun foretaget få korrekturmæssige ændringer.
Indholdsfortegnelse
Forord 1
A Planteproduktion & distribution
Krav til projekt
1. Nomenklatur 2
2. Plantekvaliteter, - størrelser, - tilstand 2
3. Frøkilde- og klonkildeangivelser 2
4. Indhentning af tilbud - licitation på planteleverancer 2
5. Anden prisdannelse 2
6. Provision & moms på planteleverancer 2
Krav til procedure
1. Planteproduktion 2
2. Modermateriale 2
3. Formering 3
4. Dyrkningsmetoder 3
5. Optagning 3
6. Opbevaring og transport 3
7. Levering 3
8. Vækstgaranti 3
9. Kontrolplantninger 4
Krav til produkt
1. Produktbeskrivelse 4
2. Botanisk navn 4
3. Kildemateriale 4
4. Rodudvikling, tilstand, plantesørrelse 4
5. Planteformer og handelsbetegnelser 5
B Jordbygning & jordbehandlingsarbejder
Krav til projekt
1. Muldbehandling før jordarbejdet igangsættes 5 2. Analyser og målinger 5
3. Byggepladsindretning 6
4. Muldafrømning 6
5. Grovjordsregulering 6
6. Vandafledning 6
7. Muldlaget 6
8. Gødskning 6
9. Kultivering og muldforbedring 6
10. Arbejdsplan 6
Krav til procedure
1. Muldbehandling før jordarbejdet igangsættes 6 2. Muldafrømning 7
3. Grovjordsregulering 7
4. Finregulering 7
5. Grubning 7
6. Muldpålægning 7
7. Gødskning 7
Krav til produkt
1. Tolerancer 7
2. Jordens tilstand 7
C Plantning
Krav til projekt
1. Planteplaner 7
2. Plantedepot 8
3. Opbinding og beskyttelse af planter 8
4. Vanding 8
Krav til procedure
1. Modtagelse af planter på brugsstedet 8
2. Dækning af planterne i depotet 8
3. Transport fra depot til plantested 8
4. Udlægning 8
5. Plantning af barrodede planter 8
6. Plantning af klumpholdende og containerdyrkede planter 9
7. Xxxxxx - xxxxxxxx plantning 9
8. Plantningstidspunkter for barrodedede 9
9. Plantningstidspunkter for klumpholdende
og containerdyrkede planter 9
10. Plantning af store træer og buske 9
11. Opbindning 9
12. Vanding 9
13. Pleje indtil aflevering 9
Krav til produkt
1. Aflevering af tilplantede arealer 9
D Pleje af tilplantede arealer fra 0 - 5 år efter aflevering
Krav til projekt
1. Idéindhold og formål 10
2. Plejeprogram 10
3. Tilsyn 10
4. Plejeforpligtelse 10
Krav til procedure
1. Plejeprogrammer for jordbehandling, jorddækning m.v 10
2. Beskæring, klipning, fældning og rydning 11
3. Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse 12
4. Gødskning 12
Krav til produkt
1. Fremtoningspræg 12
2. Sundhed 12
Plant-gruppen
Forord
Plant-gruppens kommissorium har været: Udarbejdelse af retningslinier, som beskriver de mindstekrav, der stilles til: rådgivere, producenter og entreprenører, der, inden for Danmarks grænser, arbejder med anlæg af nye beplantninger i forbind- else med såvel offentlig som privat bygge- og an- lægsvirksomhed.
Plant-gruppens mål har været:
Opnåelse af tværfaglig overenskomst, hvis grundlag er de udarbejdede retningslinier, som i kraft af sin forbrugervenlige holdning skal søges anerkendt af danske rådeller myndigheder, der plejer forbruge- rens interesser.
Retningslinierne er affattet i fire afsnit, således: Afsnit mærket A planteproduktion & distribution Afsnit mærket B jordbygning & jordbehandling Afsnit mærket C plantning
Afsnit mærket D pleje af plantninger
Inden for hvert afsnit er retningslinierne affattet efter princippet: Krav til rådgiveren, producenten og entreprenøren = Løfter til forbrugeren.
Kravene er opgjort på følgende måde:
Krav til projekt - krav til procedure - krav til produkt
Gruppen var ved arbejdets start enig i en målsætning og en række arbejdsforudsætniner under overskrif- ten:
Et frodigt grønt miljø
Disse mål og forudsætninger formulerede gruppen således:
Mere end nogensinde tidligere er der grundlag for den angst, som kommer til udtryk i samfundsde- batten om de meget store ændringer der især i det seneste ti-år har taget fart og bevirket, at vore fysiske omgivelsers kvalitet forringes.
Også de ændringers, som medfører, at kårene for plantevækst forringes i foruroligende grad, nærer angsten for, at vores region mister sin status som det frodige grønne område, det, ud fra klimatiske og jordbundsmæssige forudsætninger, er givet at være.
Særlig tydeligt er det således allerede i dag, at der i de områder, hvor der sker store ændringer af et miljø, som er et veludviklet smukt tilpasset og afbalanceret kulturlandskab, sker skader af betyde- ligt omfang.
De forudfattede meninger om, at vi med grænse- løs appetit kan tage for os af ’retterne’ - de natur- skabte og kulturskabte værdier i vore fysiske omgi-
velser – har bevirket, at de grupper i samfundet, der sigter på at opbygge et værdifuldt frodigt grønt miljø omkring vore boliger, arbejdssteder og kom- munikationslinier, har valgt at stå sammen for med større sikkerhed at kunne arbejde mod dette mål.
At samfundets angst allerede er kommet til ud- tryk, ses bl.a. af, at der i de seneste år er gennemført demonstrationer mod det golde i mange af vore nye bydannelser. Dette er i sig selv bevis på, at den akti- vitet, som medfører store ændringer i vore fysiske omgivelser, i al fald ikke finder sted uden at volde stor fortræd.
Arbejdet med i vidst muligt omfang at sikre en sund og frodig udvikling af plantevæksten er i gang, og der er dannet en række faglige arbejdsgrupper, der idealistisk stræber mod dette mål.
Idealisme alene løser imidlertid ikke de meget omfattende problemer, som må og skal løses, hvis livsbetingelserne for plantevækst i både det urbane og rurale miljø skal opretholdes i et omfang som sikrer, at vi forsat kan leve i et grønt land. Det arbej- de, som er i gang, må støttes.
Folkestyret kan ikke regne med, at den meget lille gruppe mennesker, som beskæftiger sig med det grønne, især i forbindelse med ændring af vores fysiske omgivelsers struktur, kan løse problemerne uden betydelig støtte.
Således må bl.a. det igangværende forsknings- og forsøgsarbejde, som udføres på vore statsfor- søgsstationer, udvides til i langt højere grad at om- fatte de plantearter, som har betydning for miljø- planlægningen. Stort set er det kun Hornum Stats- forsøgsstation, som får meget beskedne midler til dette arbejde.
De arbejdsgrupper, som på idealistisk måde har arbejdet med ovenfor omtalte problemer er:
Frøkildeudvlaget som har sat sig det mål at for- mulere de forsknings- og forsøgsprogrammer, der tager sigte på udvælgelse af frøformerede plante- typer, som er bedst muligt tilpasset de danske vækst- betingelser.
Klonkildeudvalget. Et udvalg af lignende art som frøkildeudvalget, blot med den forskel, at Klonkil- deudvalget blandt flere andre opgaver også tager sig af at formulere forsknings- og forsøgsprogram- mer, som tager sigte på udvælgelse af vegetativt formerede plantetyper, der ligeledes er bedst muligt tilpasset de danske vækstbetingelser. Som en vigtig begyndelse har Plantgruppen udarbejdet disse ret- ningslinjer, der i takt med forsknings- og forsøgs- resultaterne vil blive revideret.
Når Plant-gruppen udsender disse retningslinjer nu, er det for at sikre, at nye plantninger får gode levevilkår i de områder, som hidtil konsekvent er blevet ødelagt på grund af byggefagenes manglende forståelse for ødelagt jordstruktur, sammentrykte jorder og almindelig byggepladsforurening.
1
A Planteproduktion & distribution
Krav til projekt
1. Nomenklatur
Plantearter angives med botanisk navn i overens- stemmelse med de internationale nomenklatur- regler.
2. Plantekvaliteter, - størrelser, - tilstand Plantekvaliteter, -størrelser, - tilstand skal betegnes eller beskrives i overensstemmelse med de af Dansk Planteskolejeerforening udarbejdede og vedtagne standardbetegnelser.
For planteprodukter eller individer, der ikke er omfattet af eller på grund af egenart ikke kan komme ind under standardbetegnelserne, skal der gives kortfattet separat produktbeskrivelse.
3. Frøkilde- og klonkildeangivelser
Frøkilde- og klonkildeangivelser skal medtages i alle de tilfælde, hvor der benyttes en plante, som har været genstand for forædling, afprøvning og vurdering ved de danske statsforsøg, når dette arbejde har resulteret i, at planten markedsføres under herkomstkontrol.
Endvidere gælder, at der for plantearter, som sæd- vanligvis reproduceres ved frø indhøstet af officielt kårede bevoksninger, skal angives betegnelsen for den kårede plantning, hvorfra den ønskede plante skal være produceret.
4. Indhentning af tilbud - licitation på planteleverancer Indhentning af tilbud - licitation - indbudt såvel som offentlig, på planteleverance må kun finde sted på følgende betingelser:
Der skal foreligge et fuldt udarbejdet projekt - plantningsprojekt - som skal indgå i udbudsmateri- alet. Det skal præcist oplyses, hvor og hvornår de ønskede planter skal leveres.
Produktbeskrivelsen skal meget nøje affattes i henhold til kravene i ovenstående pkt. 1, 2 og 3. Det er således ikke tilstrækkeligt i udbudsmaterialet
- licitationsmaterialet - at benytte følgende beteg- nelse: Quercus petraea 60 cm barrodede. Denne betegnelse er alt for unøjagtig til, at der kan finde regulær prisdannelse sted.
For at angive tydeligt, hvad det er for en vare, der ønsket, skal der f.eks. skrives:
Plantenavn Quercus petraea
Frøkilde Agder (Sydnorge)
Størrelse 30 - 50 cm
Kvalitet 1/2 - 3 -årige, d.v.s. 1 år på frøbed og 2 år i rækkekultur. Sortering efter de for skov- og læplanter gældende regler.
Tilstand Barrodede planter - vinter- tilstand
Lev. Tid og sted I begyndelsen
af april 19.., x-by
Da det er vanskeligt entydigt at give en tilstrækkelig dybgående beskrivelse af en ønsket vare, skal det tilstræbes, at der ved licitation over planter kun ind- går de plantearter, som er i masseproduktion, og som i kraft af faste sorteringsregler, kvalitetsnormer
m.v. optræder med stor ensartethed på markedet.
5. Anden prisdannelse
Kan der ikke gives nøjagtig beskrivelse af en ønsket plante, må der ikke afholdes licitation.
Prisdannelse - prisorientering - må i sådanne til- fælde alene ske ved beregninger baseret på katalog- prisoplysninger og prisorienteringer fra de produ- center, der har de ønskede planter.
Prissætninger dannet på sidstnævnte måde skal kunne indgå som rådighedsbeløb i en byggesag. Inden for dette beløb disponeres de relevante plan- teindkøb, og producenten fakturerer de enkelte plante-partier til de for partierne fast aftale enheds- priser, subsidiært partipriser.
Det er i alle tilfælde forbrugeren eller dennes råd- giver, der har dispositionsretten over rådighedsbe- løbet.
6. Provision & moms på planteleverancer
Af et licitationsmateriale eller af et afsat plante- indkøbsbeløb skal det tydeligt fremgå, om beløbet er med eller uden moms, og om beløbene indeholder entreprenørens provision på 20%, d.v.s. 20% af varens bruttopris excl. moms.
Det skal være tilkendegivet, om provision på planteindkøb skal tilfalde den entreprenør, der udfører plantningsarbejdet. Hvis der indrømmes provision til andre, det være sig privatpersoner eller det offentlige, skal det oplyses for den, der udfører plantningsarbejdet.
Krav til procedure
1. Planteproduktion
Produktion af planter gennemføres ved hjælp af en række nødvendige og/eller hensigtsmæssige ind- greb i planternes vækst og udvikling.
På ethvert trin i produktionen kan valget af metoder få afgørende indflydelse på produktets endelige udformning og kvalitet.
2. Modermateriale
Enhver planteproduktion skal baseres på de til enhver tid mest sunde og sortsægte moderplanter eller dele deraf.
2
Moderplanterne skal dyrkes og/eller behandles således, at formeringmaterialet i optimal grad kan videreføre kildematerialets egenskaber.
Moderplanter kontrolleres af FSH - Fællesud- valget for fremavl og sundhedskontrol med have- brugsplanter - i henhold til gældende lov.
Herkomstkontrol gennemføres for særligt værdi- fuldt modermateriale.
3. Formering
Formeringsmetoden vælges således, at de ønskede egenskaber kan overføres til det færdige produkt.
Vegetative formeringsmetoder anvendes i størst muligt omfang.
Generativ formering anvendes, hvor vegetativ formering ikke er praktisk eller økonomisk mulig, eller hvor der ønskes en defineret variation i produk- tet. Ved generativ formering drages omsorg for, at ønskede egenskaber nedarves med størst mulig sik- kerhed.
4. Dyrkningsmetoder
Der skal benyttes dyrkningsmetoder, som sikrer: Ønsket vækstform.
Optimal sundhedstilstand.
Optimal vækstvillighed efter plantning.
I dyrkningsmetoderne indgår følgende behandlin- ger:
Rod- og topskæring foretages for at regulere for- greninger i henholdsvis rod og top.
Omplantning udføres for at øge rodforgreningen og for at give optimalt lys i toppen, så der opnås den ønskede forgrening.
Sygdoms- og skadedyrskontrol gennemføres med biologiske og kemiske metoder.
Planter fra væksthuse skal i salgstilstand være egnet til udplantning på friland.
5. Optagning
Optagning af markkultiverede planter skal ske såle- des, at plantens rod- og topdele ikke beskadiges. Optagningstidpunktet afpasses efter art, udvikling og klimaforhold.
6. Opbevaring og transport
Ved opbevaring forstå behandling af produktet, fra det er færdigt, til det forlader producenten som vare. Afløvning finder sted for at øge vækstsikkerhe- den efter omplantningen. Afløvning (kemisk eller mekanisk) må ikke medføre en forringelse af pro-
duktet (nekroser, såringer m.v.).
Containerplanter, væksthuskultiverede planter og enkelte markkulturer overvintrer på voksestedet.
Beskyttelse mod frost og udtørring foretages, hvor dette er nødvendigt.
Overvintring af barrodede planter og klumpplan- ter kan ske i jordindslag. Jorden i indslaget skal
være så porøs, at rodkvælning ikke kan finde sted. Opbevaring i kølerum og ventilerede lagerrum giver effektiv kontrol med planternes udvikling un- der overvintringen. Udtørring forhindres ved lave temperaturer og høj luftfugtighed omkring planter-
ne.
Opbevaring med henblik på forlængelse af plantesæsonen for barrodede planter bør kun finde sted i kølerum, hvor der er fuldstændig kontrol med temperatur og luftfugtighed omkring planterne.
Sygdomskontrol foretages under opbevaringen ved regulering af temperatur, luftfugtighed, anven- delse af kemikalier og gennemført hygiejne. Planterne må ikke belægges med kemikalier, hvis synlige eller usynlige rester kan skade dem, der omgås planterne hos producenten eller hos forbru- geren.
Ved transport af planter fra en planteskole til en anden skal planterne være tildækkede, så udtørring undgås.
7. Levering
Når planteordren er afgivet til levering på et fastsat tidspunkt, tihører planterne fra samme tidspunkt rekvirenten.
Ændres leveringstidspunktet fra efterårssæson (1/ 8 - 29/2) til efterfølgende forårssæson (1/3 - 31/5), beregnes et overvintringstillæg.
Ændres leveringstidspunkt fra forårssæson til sommersæson (1/6 - 15/7), beregnes et tillæg pr. påbegyndt halve måned.
Ændres leveringstidspunkt fra forårssæson til føl- gende efterårssæson, forfalder betalingen for leve- rancen pr. 1. juni. Enhver omkostning ved opbeva- ring og kultivering betales i denne situation efter levering og efter dokumenteret regning. Forhand- ling vedrørende omfang og metoder for kultivering/ opbevaring optages straks, når det erkendes, at leverancen må udskydes.
8. Vækstgaranti
Der ydes vækstgaranti på 95% af de leverede plan- ter, når det drejer sig om partier, der er på mindst 25 stk. af samme planteart. Når der ikke kan ydes 100% vækstgaranti, er det dels, fordi planter er levende materiale, der trods overholdelse af alle sik- kerhedsregler kan de, dels fordi 5% udfald i en plantning ikke har nogen reel betydning.
Undtaget fra denne regel er de tilfælde, hvor ud- faldet forekommer koncentreret, og hvor udfaldet bevirker, at plantningens formål ikke opfyldes. Eksempler: Udfald i en allé, træplantning, hæk- plantning og andre former for systemplantninger bestående af en enkelt planteart. På plantepartier under 25 stk. af hver planteart ydes 100% vækst- garanti. Vækstgarantien bortfalder helt i de tilfælde, hvor tredje person har øvet vold mod plantningen.
3
9. Kontrolplantninger
For at sikre forbrugeren mod de merudgifter der er en følge af, at døde planter i en nyplantning skal udskiftes, er det mellem producent og entreprenør bestemt, at placering af ansvaret for, at der dør mere end 5% planter, kan afgøres efter optælling i en kontrolplantning, som er anlagt efter følgende regler.
Kontrolplantning af en repræsentativ vareprøve udføres af producenten ved levering af en planteart, hvis værdi overstiger dagsprisen for 5000 stk. alm. Barrodede hækplanter, og det leverede antal planter af pågældende art overstiger 200 stk.
Kontrolplantningen udføres med planter, der af uvildig person udtages af leverancen, og planterne udplantes hos producenten under betryggende af- mærkning. Pasning udføres i henhold til almindelig praksis. Hvis udfaldet i kontrolplantningen er over 5% og er større end eller lig med udfaldet i brugs- plantningen, er det producentens forpligtelse at erstatte planterne og at betale entreprenøren for plantearbejdet.
Hvis udfaldsprocenten i brugsplantningen er større end i kontrolplantningen, er det helt og hol- dent entreprenøren, der er forpligtet til at sørge for indkøb af planter og udførelse af plantearbejdet til dækning af denne forskel, og det er producentens forpligtigelse at erstatte forskellen mellem 5% og udfaldet i kontrolplantningen.
Opgørelse over udfaldsprocenten i brugsplant- ningen, og i kontrolplantningen finder sted ½ år efter udført forårsplantning og et helt år efter udført efterårsplantning.
Krav til produkt
1. Produktbeskrivelse
Produktbeskrivelsen omfatter de forhold og tilstan- de ved produkterne, der er nødvendig efor den kvalitative adskillelse af disse. Sådanne forhold og tilstande er eksempelvis: botanisk navn, kildema- teriale, størrelse og tilstand af rod og top.
Oplysninger om plantealder og eventuelt gen- nemført omplantninger medtages kun i produktbe- skrivelsen, såfremt disse oplysninger er udtryk for kvalitative forskelle, der ikke beskrives på anden vis.
2. Botanisk navn
Botanisk navn anvendes i overensstemmelse med internationale nomenklaturregler.
Betegnelsen for det anvendte kildemateriale skal anføres i forbindelse med det latinske navn, når anerkendt herkomstkontrol gennemføres. Såfremt herkomstkontrol ikke gennemføres, kan kildema-
terialets betegnelse kun anføres, når materialets egenskaber er reproducerbare.
3. Kildemateriale
Ved kildemateriale forstås det taxon, der danner grundlaget for produktionen af en given plante. En- hver taxon (population, sort, klon, kotype etc.) skal kunne identificeres efter en beskrivelse med eller uden oplysning om oprindelse.
Kildematerialet udvælges således, at alle krav opstillet af følgende institutioner opfyldes: Frøkildeudvalget (populationer af vedplanter) Klonkildeudvalget (kloner af vedplanter) Herkomstudvalget (gavntræproducerede vedplan- ter)
Fællesudvalget for fremavl og sundhedskontrol med havebrugsplanter (FSH, sundhed og ægthed) Statens Plantetilsyn (im- og exportforhold).
Det koordinerede og grundlæggende arbejde ud- føres bl.a. ved Statens forsøgsstation, Hornum, 9600 Års.
Kontrol udføres af FSH og Statens Plantetilsyn i henhold til gældende bestemmelser.
4. Rodudvikling, tilstand, plantestørrelse
Barrodede planter.
Planterne leveres med et forgrenet rodsystem. Rod- mængden er fra producenten afpasset efter plan- tens art og størrelse under hensyntagen til vækst- sikkerhed.
Uemballerede klumpplanter.
Planter med veludviklet rodsystem leveres med fast vedhængende rodklump under ombinding med lær- red.
Emballerede klumpplanter.
Planter leveret med rodklump ombundet med rod- gennemtrængeligt materiale (lærred, acryllærred m.m.).
Rodklumpen er ikke nødvendigvis fast, men skal altid indeholde fornøden intakt rodmasse.
Containerplanter.
Planter, som har gennemlevet hele produktionstiden eller så meget af denne i et afgrænset dyrknings- substrat, at rødderne har gennemvokset dette, er synlige på substratets overflade og kan fastholde dette. Gennemvoksningen må ikke være større, end at plantningen kan ske problemfrit.
Plantestørrelse.
Størrelse angives i almindelighed i centimeter og måles fra rodhals til topens højeste punkt. Planter med udbredt eller krybende vækst angives i tværmål (cm). Afvigelser fra disse regler angives i Dansk Planteskoleejerforenings sorteringsregler.
5. Planteformer og handelsbetegnelser
Træer.
Løvfældende eller stedsegrønne vedplanter med en eller flere stammer. Størrelse angives i
– højde (cm)
– stammehøjde (cm) fra rodhals til kronens nederste gren
– Stammeomfang (cm) i 100 cm højde over rod- hals.
Træer leveres efter art og størrelse under følgende handelsbetegnelser:
Træer med sidegrene, d.v.s. enstammede, ret-vok- sede, beskårne eller ubeskårne træer med et for arten naturligt antal sidegrene. Størrelse angives i højde evt. suppleret med angivelse af stammeom- fang.
Stammede træer, d.v.s. enstammede, retvoksede, beskårne træer med eller uden korte sidegrene. Størrelse angives i stammehøjde og stammeomfang.
Lavstammede træer: indtil 50 cm stammehøjde.
Halvstammede træer: 80, 100, 120 eller 150 cm stammehøjde, evt. suppleret med angivelse af stammeomfang.
Højstammede træer: 180 cm stammehøjde supple- ret med angivelse af stammeomfang.
Ekstra store træer: leveres efter arten med højere stamme end 180 cm. Stammeomfang, højde og krondiameter angives.
Flerstammede træer, d.v.s. træer med mindst to ho- vedstammer fra mindre end 40 cm over rodhalsen, med et for arten naturligt antal sidegrene. Størrelse angives ved højden (cm).
Buske.
Løvfældende eller stedsegrønne, forgrenede ved- planter uden gennemgående stamme(-r). Buske leveres efter art og størrelser (se Danske plante- skoleejerforenings standard) under følgende han- delsbetegnelser:
Jorddækkende planter, d.v.s. lave fladedannende buske.
Hækplanter, x.x.x. xxxxx, der med eller uden ved- ligeholdelsesbeskæring er egnede til hegn og hæk- ke.
Prydbuske er vedplanter, som gør sig gældende ved iøjnefaldende blomster, og/eller frugter, blad- former, bladfarver, ualmindelig voksemåde.
Planter inden for denne gruppe egner sig for- trinsvis til plantning under beskyttede forhold. Pro- duktet er så veludviklet, at det enten pakkes som enkelteksemplarer eller i 5 stk.-bundter.
Lette prydbuske er betegnelsen for buske, der i størrelse er en mellemting mellem hækvarer og fær- dige buske.
Frugtbuske er betegnelsen for buske, hvis frugter anvendes i dansk husholdning.
Lave roser samt park- & espalierroser er rosen- forædlinger, rodægte, såvel som okulanter.
Klatre- & slyngplanter er planter - roser undtaget
- som er karakteristiske ved at udvikle lange grene, ranker, der ikke kan bære sig selv, men kræver støtte for at vokse i højden. Adskillige klatre- og slyng- planter er gode jorddækkende planter.
B Jordbygning & jordbehandling
Krav til projekt
1. Muldbehandling før jordarbejdet igangsættes
Når rådgiveren er tilknyttet et projekt i god tid - mindst året før et byggeri påbegyndes, er denne forpligtet til nøje at gøre rede for muldbehandling forud for byggeriets igangsættelse som en sikkerhed for, at jordens dyrkningsværdi ikke forringes.
2. Analyser og målinger
Lagfølge.
Jordens lagfølge skal være angivet i indmålte jævnt fordelte punkter å det areal, projektet omfatter. Max. afstand mellem punkterne 50 m. Lagfølgen skal i alle tilfælde angives til min. 1 m i dybden, og hvor afgravninger skal finde sted, til min. 50 cm under afgravningskoten.
Tekstur.
I punkter, hvor der foretages lagfølgeboringer, skal der foreligge teksturanalyse for samtlige lag i bor- ingen. Teksturanalysernes antal kan reduceres til 1 pr. ha, når der er tale om jorder med stor ensartet- hed.
Grundvandstand.
Jordens grundvandstand skal være angivet i ind- målte, jævnt fordelte punkter. Max. afstand mellem punkterne 100 m. Tidspunkt for målingen angives.
Markkapacitet.
I samtlige punkter, hvor der foretages lagfølge- boringer, skal markkapaciteten for muldlaget op- lyses - angives i mm pr. 10 cm.
Kemiske jordanalyser.
Der udtages min. 1 prøve/ha til kemisk analyse. Rt, Ft, Bt, Kt og Mnt angives altid.
3. Byggepladsindretning
I beskrivelsen for byggepladsindretning, som udar- bejdes af alle teknikere i fællesskab, skal rådgiveren
sikre sig, at kun jordentreprenørerne færdes uden for godkendte byggeveje og -pladser, samt at byg- geaffald, spildolie m.v. ikke forekommer på frem- tidige plantnings- og græsarealer.
4. Muldafrømning
Afrømningsarealer.
Arealer, hvor muld skal afrømmes, skal nøje angi- ves i projektet.
Muld skal altid afrømmes, hvor der skal være bygninger, veje, parkeringspladser m.v.
Muld skal altid afrømmes, hvor påfyldningen er 50 cm eller derover.
Afrømningsmængde.
Afrømningsmængden skal angives i projektet.
Mulddepoter.
I projektet skal der gøres rede for mulddepotets placering samt hvor store muldmængder, der ønskes deponeret.
5. Grovjordsregulering
Mængder.
Af såvel plantegninger som snit skal det klart frem- gå hvilke masseflytninger, der skal til for at opnå den ønskede nye terrænform.
Mængdeberegning skal foreligge - udregnet som de teoretiske geometriske voluminer.
Ækvidistance for højdekurver 25 cm.
I de tilfælde hvor boreprøverne viser forekomst af blødbundsmasser, som skal flyttes af hensyn til et projekts gennemførelse, skal der gives oplysning om blødbundsmassernes art og omtrentlige størrel- se, og om udskiftningskrav.
Ekstreme jorder.
For alle jorder, hvor indholdet af silt er over 12%, skal udbudsmaterialet indeholde nøje angivelser af de metoder, der forlanges anvendt ved jordflytnin- gen.
6. Vandafledning
Dræning.
Hvor der kræves en grundvandssænkning, skal der foreligge en detaljeret drænplan med min. Følgende oplysninger:
Drændybde og drænafstande Rørtyper og rørdimensioner Eventuelle filtermaterialer Tilslutningsteder
Dræningsmetode. Bortledning af overfladevand.
Hvor træer plantes i befæstelser, skal projektet inde- holde en fuldstændig beskrivelse af, hvordan over- skydende vand ledes bort.
7. Muldlaget
Projektet skal indeholde oplysninger om, at samt- lige arealer til beplantning eller/og græssåning skal dækkes med muld.
Muldlagstykkelser for græsarealer må være min. 15 cm, for plantningsarealer 25 cm. Muldmængde til træer plantet i befæstede arealer min. 800 l.
8. Gødskning
Den projekterende eller tilsynsførende skal under arbejdets gang angive grundgødskingsplan opstillet på grundlag af jordbundsanalyser.
9. Kultivering og muldforbedring
Der skal foreligge en detaljeret beskrivelse af kulti- veringsmetode og omfanget heraf, samt en rede- gørelse om en eventuel muldforbedring.
10. Arbejdsplan
Til ethvert jordarbejdsprojekt skal der udarbejdes en arbejdsplan, som skal være så rummelig, at den helt respekterer det antal dage, der er til rådighed for gennemførsel af jordarbejder.
Jævnfør skema 1, der viser månedlige arbejds- dage for udførelse af jordarbejder igennem et år.
I de tilfælde, hvor projektets gennemførelse er afhængig af at et jordarbejde påbegyndes (gennem- føres) på de tider af året, hvor jordens vandindhold er højt, skal der foreligge en fuldstændig redegø- relse for den procedure, der forlanges overholdt ved jordarbejdets udførelse, f.eks. baseret på anvendelse af stationært gravemateriel.
Krav til procedure
1. Muldbehandling før jordarbejdet igangsættes
Brakning.
Jorden efterårs- eller vinterpløjes.
Jorden kultiveres derefter så ofte, at frøkastning undgås, dog mindst én gang om måneden i som- merhalvåret.
Dækafgrøde.
Eventuelt tilsås jorden med en dækafgrøde, som afslås med grønhøster og nedpløjes om efteråret. Kemisk jordvedligeholdelse.
Alternativt holdes jorden ukrudtsfri ved hjælp af 3-4 sprøjtninger med herbicider årligt.
Der må kun anvendes svidningsmidler. Første sprøjtning udføres, når ukrudtet er ca. 5 cm højt.
2. Muldafrømning
Muld med ler- og siltindhold mindre end 15% må afrømmes hele året, såfremt underjorden har en tek- stur, der ligger tæt op ad muldens tekstur. Scraber- udstyr må anvendes.
Muld med ler- og siltindhold over 15% må af- rømmes i let barfrost og i sommerhalvåret, når jor- dens vandindhold er lavt. Scraberudstyr må ikke anvendes bortset fra de arealer, hvor der foretages afgravninger af råjordsmasser af over 1 m lagtyk- kelse og på arealer, hvor bygninger og befæstelser skal ligge.
Såfremt muldafrømningen skal foretages på tids- punkter, hvor jordens vandindhold er stort, må af- rømningen foregå efter de retningslinjer, projektet angiver.
Hvis muldjorden ikke afrømmes på arealer, hvor der skal udføres påfyldning, som er mindre end 50 cm, skal påfyldningsjorden bestå af ren muld med et humusindhold som i den underliggende muldjord.
Kørsel med afrømmet muld til depot skal ske på overflader, der endnu ikke er muldafrømmet.
Der må under ingen omstændigheder køres med maskiner i mulddepotet. Såfremt muld oplægges i depoter, der er højere end 1½ m, skal muldjorden løftes i depot med gravemateriel.
3. Grovjordsregulering
Jorder, der indeholder mindre end 15% ler og silt, kan befærdes hele året.
Alle maskintyper kan anvendes.
Jorder, der indeholder over 15% ler og silt, kan befærdes i barfrost og i sommerhalvåret, når jordens vandindhold er lavt. (Jvnf. skema 1).
Færdig opfyldt terræn, hvor påfyldningslaget overstiger 40 cm, må kun befærdes i særligt anlagte kørespor, der løsnes grundigt når grovjordsregule- ringen er afsluttet. Såfremt jordarbejdet gennem- føres på tidspunkter, hvor jordens vandinhold er højt, skal jordarbejdet udføres efter de retnings- linjer, som er angivet i projektet.
Maskiner med marktryk under 3/4 kg/cm2 må køre overalt på arealet.
Jorder, der indeholder over 12% silt (Fraktionen
0.002 - 0.06 mm). Jordarbejde foretages efter spe- cificerede retningslinjer.
4. Finregulering
Jorder, der indeholder over 15% ler og silt.
Finreguleringen skal foretages samtidig med til- førsel af jorden ved hjælp af de maskiner, der løfter den tilførte jord på plads.
Finregulering kan desuden foretages med mate- riel, hvis marktryk ikke overstiger 1/2 kg/cm2.
5. Grubning
Efter grovregulering løsnes jorden grundigt ved grubning på kryds og tværs af arealet. Afstanden mellem grubesporene max. 30 cm. Grubedybde 50 cm.
På vanskeligt tilgængelige arealer og på arealer, hvor grubning af andre årsager ikke kan gennem- føres i dybden, som angivet ovenfor, skal under- jorden løsnes ved hjælp af gravemaskine eller lig- nende maskinel i min. 50 cm’s dybde.
6. Muldpålægning
Muld med ler- og siltindhold mindre end 15% må udlægges hele året, såfremt underjorden har en tekstur, der ligger tæt op ad muldens tekstur.
Muld med ler- og siltindhold over 15% må ud- lægges i let barfrost og i sommerhalvåret, når jord- ens vandindhold er lavt. (Jvnf. skema 1). Såfremt muldudlægning foretages på tidspunkter, hvor jordens vandinhold er højt, skal udlægningen ud- føres efter de retningslinjer, som er angivet i pro- jektet.
7. Gødskning
Gødning skal altid spredes jævnt ud over arealet.
Krav til produkt
1. Tolerancer
Muldlagstykkelser må for arealer under 1.000 m2 ikke afvige med mere en +/- 3 cm fra det krævede. For arealer over 1.000 m2 må muldlagstykkelsen ikke afvige med mere end +/- 5 cm fra det krævede.
2. Jordens tilstand
Muldjorden skal efter udførelsen af jordarbejdet fremtræde i god kondition og udgøre et for planter egnet væsktmedium. Sten med tværmål over 8 cm skal være fjernet fra muldoverfladen.
Betonflager, planker, byggeaffald og lignende må ikke forekomme i sammenhobninger, der er til gene for grubning og jordbehandling.
Infiltrationskapacitet og rumvægt skal foreligge oplyst, og de oplyste værdier skal tilnærmelsesvis svare til den målte infiltrationskapacitet og rum- vægt, før arealet blev taget i brug til byggeanlægs- aktivitet.
C Plantning
Krav til projekt
1. Planteplaner
Planteplaner skal være forsynet med dækkende op- lysninger om planteantal, plantearter, plantekvali- tet og plantestørrelser for samtlige de planter, der skal bruges til anlæg af den ønskede plantning. Der skal anvendes den terminologi, som Dansk Plante- skoleejerforenings standardiseringsudvalg har fast- sat for de varegrupper, der indgår i projektet.
Planteplaner, der danner grundlag for afgivelse af tilbud på plantningsarbejdet, behøver dog ikke nødvendigvis at indeholde fiksering af, hvor hver enkelt af de anført planter skal plantes. Den endelige fiksering af plantested for de enkelte planter skal dog være udarbejdet senest umiddelbart, før ende- lige besked gives til plantepoducenten angående le- vering af planterne, og besked gives til entreprenø- ren angående plantearbejdets igangsættelse.
Planteplaner, der skal bruges i marken, skal fo- religge i tryk på vandfast materiale (reprolartryk og lign. tryk på plastic), og der skal være anvendt iøjnefaldende tegnemåde. Det skal tilstræbes, at planteplaner holdes i tegningsformater, der max. måler 60 cm i højden og 84 cm i længden.
2. Plantedepot
Det skal fremgå af projektet, hvor og hvordan entre- prenøren skal indrette plantedepot.
3. Opbinding og beskyttelse af planter
Omfang af opbinding og opbindingsmaterialer skal være projektmæssigt klarlagt.
Projekter, der anviser plantning på steder, hvor planterne bliver udsat for påkørsel, hærværk el. lign., skal samtidig angive beskyttelsesforanstalt- ninger, f.eks. trådfletværn omkring stammen, fod- hegn og lignende.
4. Vanding
Det skal af projektet fremgå, hvor det er muligt at tappe vand til vanding af nyplantningerne.
Der angives kun aftapningssteder, der giver mindst 1 liter/sek., idet denne mængde er minimum for anvendelse af automatisk vandingsmateriel.
Krav til procedure
1. Modtagelse af planter på brugsstedet Producenten leverer planterne til entreprenøren til forud aftalt tid - formiddag (kl. 7-12) - eftermiddag (kl. 12-16) og på aftalt sted - depotplads. Ved afgi- velsen af planteordren, eller mindst 2 dage før leve- ringen skal producenten give oplysning om forsen-
delsesmåde og emballering, så entreprenøren kan have egnet dækmateriale parat på depotpladsen. Planterne skal altid leveres tildækket.
Entreprenøren har pligt til at have mandskab parat til at modtage planterne. Ankommer leverancen se- nere end aftalt, er producenten forpligtet til at lade sit personale foretage den fornødne dækning for at beskytte planterne. Hvis en depotplads ikke er i orden til modtagelse af planterne, er producenten forpligtet til at tage planterne med retur for entre- prenørens regning. Producent og entreprenør - ikke rådgiver - træffer ny aftale om levering.
Planter, som er beskadigede, modtages ikke, men skal omgående erstattes med nye, ubeskadigede planter. Planter, som ikke er i overensstemmelse med ordreafgivelsen, modtages ikke og skal omgå- ende erstattes med den beskrevne planteart og leve- res i den rigtige størrelse.
2. Dækning af planterne i depotet
Planter i depot skal beskyttes effektivt mod vandtab, energitab, opvarmning, vandstuvning, kvælning, tyveri og hærværk.
Barrodede planter skal slås ind omgående. Skøn- nes det, at planterne skal opbevares over 3 dage, løsnes eventuelle bundter. Dog kan barrodede plan- ter uden løv opbevares max. 3 dage under presen- ninger, der er ubrudte og varmeafvisende.
Klumpholdende planter, containerplanter og planter i stenuldblokke stilles på en plastikfolie eller henstår i kasser. Planterne holdes i vækst.
Ved skygning og ved vanding skal der drages om- sorg for, at planterne kontinuerligt er saftspændte.
3. Transport fra depot til plantested
Intern transport af barrodede planter fra depot til plantested skal altid foregå med planterne tildæk- kede, medmindre arbejdet finder sted i tågedis eller støvregn.
4. Udlægning
Barrodede planter udlægges umiddelbart, før plant- ning finder sted og i takt med planterytmen. Der må højst medgå 3 minutter mellem udlægning og plantning, medmindre arbejdet udføres i tågedis el- ler støvregn.
5. Plantning af barrodede planter
Plantehullet skal udgraves i en størrelse og dybde, der svarer til plantens rodnet, således at opadbøjning af rødder ikke forekommer. Tilfyldningsjorde skal bestå af den opgravede muldjord, som skal være smuldrende. Der foretages omhyggelig trædning af jorden omkring planten.
Små plantestørrelser må nedstikkes bag spade, når ovenstående krav opfyldes.
Under plantning af større plantestørrelser skal
man ved rystning af planten sikre sig, at jorden for- deler sig mellem rødderne.
Planterne sættes op til 5 cm dybere end den dyb- de, hvori de tidligere har stået. I sand og i muld med extremt stort sandindhold sættes planterne væ- sentligt dybere, alt efter plantestørrelser fra 10-40 cm dybere end den dybde, hvori de tidligere har stået.
Plantningen skal altid tilstræbes udført i jord, hvis overflade er smuldrende og fugtig. Alt efter jordens tekstur skal den have en fugtighed på mellem 70%
- 90% af dens markkapacitet.
6. Plantning af klumpholdende og containerdyrkede planter
Plantehullet skal være udgravet med ca. 20-30 cm
større diameter end klumpen, og hullet skal være løsnet min. 10 cm i bunden. Tilfyldningsjorden skal bestå af den opgravede muldjord, der skal være smuldrende.
Planter dyrket i container eller i mineraluld- vækstklodser skal plantes i grundigt gennemvandet tilstand.
Klumpholdende planter skal normalt ikke plantes dybere end den dybde, hvori de tidligere har stået. Tiltrædning af jorden omkring den nyplantede plante skal ske med varsomhed.
7. Manuel – maskinel plantning
Det står entreprenøren frit for, om han vil udføre plantearbejdet ved anvendelse af håndredskaber eller maskiner (plantebor), blot må der ikke anven- des plantebor, som komprimerer siderne af de borede huller. Opborede plantehuller skal være så vide og dybe, at der er tilsvarende god plads til rod- net eller klump som ved manuel plantning.
8. Plantningstidspunkter for barrodede planter Plantning af barrodede planter må kun udføres i tiden mellem plantens løvfald og indtil dens knop- brydning. Kølehusopbevarede planter må ikke plan- tes senere end midten af juli.
9. Plantningstidspunkter for klumpholdende og contai- nerdyrkede planter
Plantning af planter med klump eller gennemgroet
dyrkningsklods påvirkes kun i beskedent omfang af at blive udplantet. Plantning kan således udføres i hele vækstsæsonen incl. det tidlige forår og efter- året.
Sen efterårs- og vinterplantning af klumpholden- de stedsegrønne planter må ikke finde sted. Und- taget herfra er dog plantning på sandjorder.
10. Plantning af store træer og buske
Plantning af store træer og buske udføres efter særlige forskrifter.
11. Opbindning
Træer, der er over 2½ m høje, skal opbindes til ton- kinstokke i længder fra 2-4 m eller til slanke gran- eller fyrretræsstokke, som er tilspidsede.
Til binding skal anvendes enten specialbindning- er eller halmsimer og tjærejute.
Opbinding af store træer og buske udføres ved hjælp af barduner og andet specielt tildannet opbin- dingsmateriale.
12. Vanding
Der kræves ikke vanding af planter, der plantes i perioden 15. oktober til 1. maj.
Planter, der er tiltrukket i spaghnum, mineraluld eller lignende dyrkningssubstater skal inden plant- ning være gennemvandet, og skal efter plantning holdes fugtige ved automatisk vanding, indtil det konstateres, at planten rødder begynder at vokse i jorden.
Vanding bør ske ved overbrusning.
Barrodede planter, der plantes efter 2. Juni skal holdes fugtige ved vanding indtil det konstateres at plantens rødder begynder at vokse i jorden.
På særlig svære jorder - 25% ler og derover - kan der meget let opstå betydelige vanskeligheder ved opvanding af jorden i en tør periode inden plantning. Det skal derfor tilstræbes, at plantning på sådanne jorder kun udføres i de perioder, der er vejrligs- mæssigt ideelle. Plantning udført i den egentlige sommertid, juni, juli, til dels også august, skal i videst muligt omfang undgås.
13. Pleje indtil aflevering
Ethvert nytilplantet areal skal renholdes så ofte, at fremspiret ukrudt ikke når at blive over 3 cm højt. Mekanisk jordbehandling kan eventuelt kombineres med sprøjtning med et svidningsmiddel.
Forårsplantning: Aflevering kan finde sted efter to gange kultivering med min. 3 ugers interval. Første gang mindst to uger efter plantning.
Efterårsplantning: Aflevering kan finde sted efter en gangs kultivering.
Krav til produkt
Aflevering af tilplantede arealer
Planterne skal ved aflevering være levende, sunde og grosikre. De tilplantede arealer skal fremtræde rensede for ukrudt og med muldoverflade, løsnet med kultivator.
Sten og fremmedlegemer, der er større end 8 cm i diameter, skal, af hensyn til den fortsatte renhol- delse, være fjernet fra overfladen.
Etiketter, mærkebast og lignende skal være fjer- net fra planterne.
D Pleje af tilplantede arealer fra 0 - 5 år efter aflevering
Krav til projekt
1. Idéindhold og formål
I forbindelse med udarbejdelse af et plantningspro- jekt skal rådgiveren levere en redegørelse for en plantnings idéindhold og formål. Redegørelsen skal være kortfattet og klar, så de, der skal pleje og op- elske planterne, ikke er i tvivl om, hvad der er for- målet og idéen med plantningen.
2. Plejeprogram
Rådgiveren udarbejder et plejeprogram for 5 års pleje, der som minimum skal følge et af de nedenfor nævnte plejeprogrammer. Alt efter plantningens idéindhold, formål og omfang kan plejeprogram- merne kombineres og udbygges. På overskuelig skematisk måde skal der gøres rede for jordbehand- ling, jorddækning, sygdoms- og skadedyrsbekæm- pelse, beskæring, fældning, rydning og evt. kemisk ukrudtsbekæmpelse og gødskning.
Endvidere bør det angives, i hvilken udstrækning plantningen skal renholdes for henkastet affald.
Plejeprogrammet skal som absolut minimum be- skrive de plejeforanstaltninger eller plejeaktivi-te- ter, som i en given situation er minimumsgrænsen for, at en plantning efter de fem år tydeligt begynder at tjene sit formål og vise sit idéindhold.
3. Tilsyn
Rådgiveren er i alle tilfælde forpligtet til at føre tilsyn samt aflevere en skriftlig rapport mindst én gang hver sommer i de fem år, plantningen plejes efter det program, han har udarbejdet.
4. Plejeforpligtelse
Anlægges en plantning for offentlige midler eller for midler, som det offentlige regaranterer for, skal der fra den projekterende foreligge en konsekvens- beregning indeholdende udgiften til 5 års pleje, regnet fra den dag, hvor plantningen godkendes afleveret.
Hvad enten prissætningen af et plantningsprojekt sker ved offentlig licitation, indbudt licitation eller ved forhandling, bør det 5-årige plejeprogram indgå i grundlaget for prissætningen som en til plantnings- projektet uløselig knyttet del.
Krav til procedure
1. Plejeprogrammer for jordbehandling, jorddækning m.v.
Ved pleje af jorden i en plantning anvendes et af de
i det følgende nævnte plejeprogrammer:
Plejeprogram 1 A.
Jordpleje, udført efter program 1 A bør vælges, når der er tale om pleje af jord mellem plantebestand, som i væsentligt omfang består af kratdannende til dels krybende planter med rodskud eller rodslående grene under spredte træer og store buske, d.v.s. have- parkmæssige plantninger, hvor sprøjtning med svid- ningsmidler er uigennemførlig.
I løbet af 1. år efter aflevering udføres mekanisk løsning af øverste ca. 5 cm af mulden med henblik på fuldstændig renholdelse for uønsket vegetation. Jordoverfladen behandles med håndhakke eller håndkultivator.
Interval imellem behandlingerne i gennemsnit 3 uger i perioden 15. april til 20. oktober. Ialt 10 be- handlinger.
I løbet af 2. år efter aflevering udføres samme behandling i reduceret omfang, i gennemsnit 1 be- handling pr. måned.
I løbet af 3. år efter aflevering udføres samme behandling i yderligere reduceret omfang. I alt 4 behandlinger.
I løbet af 4. år efter afleveringen udføres jord- plejen alene ved håndlugning i gennemsnit 1 gang pr. måned.
I løbet af 5. år efter afleveringen udføres ligeledes håndlugning 5 gange i løbet af vækstsæsonen.
Plejeprogram 1 B.
Jordpleje udført efter program 1 B bør vælges, når der er tale om pleje af jord mellem plantebestand, som udgøres af kratdannende planter, der er vegeta- tion under åben bestand af lystræer, og hvor plant- ningen er et led i et urbaniseret områdes grønne struktur.
I løbet af 1. år efter afleveringen udføres meka- nisk løsning af de øverste ca. 5 cm af mulden med henblik på fuldstændig renholdelse Behandling ca. hver 3. Uge fra 15. april til 20. oktober, i alt 10 be- handlinger.
I løbet af 2. år efter aflevering udføres samme behandling i reduceret omfang, idet der kun fore- tages behandling i slutningen af april og maj. Derefter sprøjtes i midten af juni, juli og august, med svidningsmidler i svageste dosering.
I løbet af 3. år efter aflevering udføres sprøjtning med svidningsmidler i midten af maj og derefter jorddækning med organiske affaldsprodukter som f.eks. gran- og fyrretræsbarkskaller, knust gren- affald, savsmuld, hestebønnehalm eller halmhak- kelse. Dækningsmængde 1 m3 pr. 50 m2 jordover- flade. Endvidere sprøjtning med svidningsmidler i begyndelsen af juli.
I løbet af 4. og 5. år efter aflevering gennemgås plantningen i alt 6 gange med henblik på lugning eller aflugning af selvsåede planter.
Plejeprogram 1 C.
Pleje udført efter program 1 C bør vælges, når der er tale om pleje af jord mellem plantebestand af træer, der ved hjælp af ammetræer og kraftige kratplanter skal opelskes til skovagtige rammeplant- ninger, der f.eks. har til formål at give læ, være ramme om boligparkområder og være adskillende element mellem bydele.
I løbet af 1. år efter afleveringen udføres meka- nisk løsning af de øverste 5 cm af mulden med henblik på fuldstændig renholdelse for uønsket vegetation. Jordoverfladen behandles med maskin- trukne radrenser eller jordhakkereskaber, og hvor disse ikke kan komme til med håndhakke eller håndkultivator. Der udføres 5 behandlinger med 3 ugers mellemrum. Derefter udføres 2 sprøjtninger i slutningen af juli og august med et svidnings- middel i svageste dosering.
I løbet af 2. år efter aflevering foretages 2 sprøj- tninger med et svidningsmiddel. 1. sprøjtning i begyndelsen af maj. 2. sprøjtning i midten af juni, derefter jorddækning med organiske affaldspro- dukter: barkskaller, savsmuld, hestebønnehalm, halmhakkelse, afdrevet champignondyrkningsme- dium og lignende. Dækningsmængde 1 m3 pr. 25 m2 for champignonjord dog 1 m3 pr. 50 m2 jordover- flade. Plantningen gennemgås derpå en gang i begyndelsen af august og en gang i slutningen af september med le eller segl for afslåning af uønsket vegetation – langt græs og opadstræbende flerårige urteagtige planter. Det afslåede skal blive liggende. I løbet af 3., 4. og 5. år efter aflevering udføres afslåning med le eller segl. Således foretages hvert år afslåning af al uønsket vegetation, i midten af maj, i begyndelsen af juli og i slutningen af august.
Det afslåede skal blive liggende.
Plejeprogram 1 D.
Pleje udført efter program 1 D bør vælges, når der er tale om pleje af jord mellem plantebestand af træer, som skal opelskes til skov el. lægivende hegn. I løbet af 1. år efter afleveringen udføres en gang jordløsning og totalrensning af mulden i tiden mellem 1. og 15. maj. Derefter udføres sprøjtninger med et svidningsmiddel i begyndelsen af juni, i midten af juli og i slutningen af august. Yderligere foretages afslåning med le i begyndelsen af august
og i midten af september.
I løbet af 2. år efter aflevering udføres sprøjtning med et svidningsmiddel i maj. Derefter udføres i slutningen af juni og i midten af august afslåning af den uønskede vegetation. Det afslåede skal blive liggende.
I løbet af 3., 4. og 5. år efter aflevering gennem- gås plantningen hvert år i slutningen af maj og i midten af august, idet der på disse tidspunkter fore- tages afslåning af uønsket vegetation.
Plejeprogram 1 E.
Pleje af jorden imellem planter, der har til formål at danne hække, skal bestå i fuldstændig renhol- delse. Denne renholdelse skal også gælde arealet 50 cm til begge sider fra hækplanterne.
Plejen skal bestå i hakning, kultivering og lug- ning i det 1. år efter aflevering med max. 3 ugers mellemrum fra 15. april til 20. oktober, i det 2. år en gang hver måned og i 3., 4. og 5. år en gang hver anden måned. I plejen det 1. og 2. år må sprøjtning med et svidningsmiddel udføres 2 gange hvert år som erstatning for hakning eller lugning.
2. Beskæring, klipning, fældning og rydning - (udtyn- ding) og evt. efterplantning
Ved udførelse af beskæringsarbejder, klipning,
fældning og rydning skal det sikres, at en plantning opelskes i overensstemmelse med dens idéindhold og formål.
Følgende plejeprogrammer anvendes:
Plejeprogram 2 A.
Plejeprogram 2 A bør vælges, når der er tale om plantninger, der i væsentligt omfang består af lave kratdannende eller krybende planter med træer og buske i varierende tæthed, d.v.s. plantninger, som i særlig grad er tilpasset haven og parken i byen, og hvor der i kraft af plantningens placering i bymiljøet stilles vidtgående krav til, at plantningen udvikles hurtigt og har velplejet fremtoning.
I løbet af 1. og 2. år efter aflevering udføres kun bortskæring af knækkede plantedele og efterplant- ning, hvis der i en hæk eller allé, trods fejlfri afleve- ring, endnu er enkelte døde planter. Afskårede plan- tedele fjernes.
I løbet af 3. år efter aflevering påbegyndes fjer- nelse af de anvendte hjælpeplanter - ammetræer og
-buske. Ved beskæring, nedskæring eller opgrav- ning fjernes de hjælpeplanter, der ved skyggegiv- ning er begyndt at hæmme udviklingen af plant- ningens primære træ- eller buskbestand.
I løbet af 4. og 5. år efter aflevering accelereres beskæring, nedskæring og opgravning af hjælpe- planter og der gennemføres beskæring - formgiv- ning i juli af de træer og buske, som skal forblive. Alle afskårne plantedele og opgravede planter skal fjernes.
Plejeprogram 2 B.
Pleje udført efter program 2 B bør vælges, når der er tale om træplantninger delvis underplantet imod ydersiden med kratdannende planter med stort ind- slag af hjælpeplanter - ammetræer og -buske - og når der er tale om plantninger, der er relativt grove elementer i et byområdes grønne struktur.
1. og 2. år efter aflevering udføres beskæring m.v. som angivet under 2 A.
I løbet af 3., 4. og 5. år efter aflevering sættes ammetræer og -buske ’på rod’ efter rådgiverens fældnings- og udtyndingsplan. De afhuggede og af- skårne planter og plantedele skal samles og bort- køres.
Plejeprogram 2 C.
Pleje udført efter program 2 C bør vælges, når der er tale om skov eller skovagtige plantninger med eller uden indhold af ammeplanter.
Som plejeprogram 2 B, blot med den forskel, at afhuggede eller afskårne planter og plantedele skal forblive på arealet.
Plejeprogram 2 D.
Dette program er afpasset de plejebehov, som hæk- ke, allétræplantninger og lignende uniforme plantninger har.
1. år efter afleveringen skal der kun udføres be- skæring af skud, der udvikles på allétræer, der er leveret med indstudsede sidegrene. I det første års pleje skal der ikke beskæres i hække og allétræer i øvrigt, idet disse planter skal være korrekt behand- lede ved afleveringen.
2. år udføres fjernelse af vanris, begyndende fjer- nelse af stammesidegrene på allétræer, der er leveret med indstudsede sidegrene, tilbageskæring af top- skud på de enkelte planter, som udvikler sig for- skelligt fra helheden, og indstudsning af hæksider. Alle beskæringer af nævnte art udføres i løbet af juli.
3., 4. og 5. år præciseres sideindstudsningerne på hække, og topudviklingen hos de enkelte planter i en hæk søges homogeniseret ved beskæring af de kraftigste topskud. På allétræer med stramme side- grene fjernes sidegrenene helt. Endvidere skal ud- tyndning af allétrækronen udføres med henblik på opbygning af vindstærke ensartede trækroner. Klip- ning og beskæringsarbejderne skal udføres i juli og i perioden november, december og januar. Efter- behandling af opbindinger hører med i plejen.
3. Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse
Stærke angreb af sygdomme og skadedyr bekæm- pes ved sprøjtning, såfremt angrebene skønnes at ville medføre misdannelser og stærk forsinkelse i udvikling. Til bekæmpelsen skal der anvendes de kemikalier, som Kemikalieafprøvningen ved Sta- tens plantepatalogiske Forsøgsstation har godkendt til sprøjtning eller eventuelt pudring mod de aktuelle angreb. Under omstændigheder, hvor hække, allé- plantninger eller andre uniforme plantninger er det væsentligste element i et områdes grønne struktur, kan der blive tale om at gennemføre 2 årlige sprøjt- ninger mod både de almindeligst forekommende skadedyr og sygdomme. Alle sprøjtninger skal ud- føres forskriftmæssigt og i stille vejr.
4. Gødskning
Gødningstilførsel skal begrænses til det mindst mulige. Til skovplantninger, læplantninger og andre plantninger i landskabet uden for byerne gives gød- ningstilskud af klorfrit NPK (ca. 12.5.15) med et alsidigt indhold af mikronæringsstoffer.
1. år gives 100 kg/ha
2. år gives 200 kg/ha
3. år gives 130 kg/ha
4. år gives 65 kg/ha
5. år gødes ikke o.s.v.
Til have- og parkmæssige plantninger gives et gødningstilskud af klorfrit NPK (ca. 12.5.15) med et alsidigt indhold af mikronæringsstoffer.
1. år gives 200 kg/ha
2. år gives 400 kg/ha
3. år gives 300 kg/ha
4. år gives 200 kg/ha
5. år gives 100 kg/ha o.s.v.
Til hækplantninger og andre plantninger, hvis ud- vikling begrænses ved beskæring, gødes med klor- frit NPK med mikronæringsstoffer.
1. år gives 200 kg/ha
2. år gives 400 kg/ha
3. år gives 400 kg/ha o.s.v.
Gødskning af hække udføres på det af hækken beslaglagte areal plus en bræmme på 50 cm uden for hæksiderne.
Gødskning udføres i marts - april, i tørt vejr, og når bladene på eventuelle stedsegrønne bundplanter er tørre.
Konstateres mangel på et eller flere plantenæ- ringsstoffer, skal disse tilføres ved sprøjtning med gødningskemikalie, der indeholder stoffet.
Krav til produkt
1. Fremtoningspræg
Enhver plantning skal i løbet af 5 år fra aflevering være så veludviklet, at der ikke kan herske tvivl om, hvad der er dens idéindhold, og hvad der er formålet med dens tilstedeværelse i bymiljøet eller landskabet.
2. Sundhed
Plantningen skal være sund, d.v.s. at alle de individ- er, som har iøjnefaldende skader på grund af skade- dyrsangreb eller svampesygdomsangreb, og alle der af arvemæssige årsager ar udviklet sig uhensigts- mæssigt eller uskønt, skal være fjernet fra plantnin- gen.
Skema 1
Beregning af antal arbejdsdage for jordarbejde pr. år under forudsætning af:
årsnedbør ca. 650 mm
sandblandet lerjord 20-35% partikler under 25 μ
årlig evaporatranspiration 500 mm – 20% = 400 mm
Måned | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
E p pr. døgn | 0.05 | 0.15 | 0.5 | 1.4 | 2.6 | 2.8 | 3.2 | 2.5 | 1.7 | 1.0 | 0.5 | 0.1 |
Nedsivning pr. døgn | 0 | 0 | 0 | 1.0 | 2.0 | 3.0 | 3.0 | 3.0 | 3.0 | 2.0 | 1.0 | 0.5 |
Nedsivning + E p pr. døgn | 0.05 | 0.15 | 0.5 | 2.4 | 4.6 | 5.8 | 6.2 | 5.5 | 4.7 | 3.0 | 1.5 | 0.6 |
Spildtid pr døgn m. nedbør 3 mm | 60 | 20 | 6 | 1½ | 3/4 | ½ | ½ | ½ | 3/4 | 1 | 2 | 5 |
Kalenderdage m. nedbør 3 mm og derover | 8 | 5 | 5 | 5 | 5 | 7 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 7 |
Spilddage pr. måned | (480) | (100) | 30 | 7½ | 4 | 4 | 4 | 4 | 6 | 8 | 16 | 35 |
Arbejdsdage pr. måned | 0 | 0 | 0 | 10 | 17 | 17 | 7 | 17 | 15 | 12 | 2 | 0 |