Vilkår og betingelser for betalingskonti
Vilkår og betingelser for betalingskonti
– Privatkunder
Gældende fra den 01.05.2023
01.05.2023
1. Indledning
Nærværende vilkår og betingelser for betalingskonti, gælder for betalings- konti, som er omfattet af Lov om betalinger. Vilkårene er et supplement til Almindelige forretningsbetingelser – privatkunder og finder tilsvarende anvendelse.
For betalinger til og fra udlandet finder Forretningsbetingelser for over- førsler til og fra udlandet i øvrigt anvendelse.
Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennem- føre betalingstransaktioner fx betalinger.
En betalingskonto er eksempelvis en lønkonto, men ikke en børneopspa- ringskonto.
Bortset fra kontante ind- og udbetalinger og overførsler til dine konti, for- udsætter anvendelse af betalingstjenester en særskilt aftale om brug af betalingsinstrumenter fx kortvilkår.
2. Samtykke til behandling af personoplysninger
Ved indgåelse af en aftale om oprettelse af en betalingskonto giver du samtidig samtykke til, at der kan ske behandling af dine personoplysninger i forbindelse med udbuddet af denne tjeneste, herunder til brug for og i forbindelse med gennemførelse eller korrektion af betalingstransaktioner. De personoplysninger, der kan behandles, kan fx være CPR-nr., adresse og kontonummer.
Oplysningerne opbevares i løbende år plus fem år.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, men du skal være op- mærksom på, at du i så fald ikke kan bruge din konto.
3. Lov om betalinger
Lov om betalinger finder anvendelse på ind- og udbetalinger på betalings- konti. Uddrag af loven vedrørende hæftelse og ansvar er vedlagt.
Hele lovteksten findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
4. Betalingstjenestens væsentligste karakteristika Betalingstjenester er tjenester, der muliggør ind- og udbetalinger på en betalingskonto, fx Netbank og Visa/Dankort.
Indbetalinger på en betalingskonto kan ske kontant af dig eller andre, ved checks modtaget fra udlandet, ved overførsel fra en konto hos os og over- førsel fra et andet pengeinstitut.
Udbetalinger fra en betalingskonto kan ske kontant af dig, ved overførsel til konti hos os, til konti i andre pengeinstitutter, ved brug af betalingsin- strumenter og ved betaling af regninger.
5. Oplysninger til brug for gennemførelse af en betalingstjeneste Ved udbetalinger skal du oplyse registreringsnr. og kontonr. tilhørende kontoen, hvor beløbet skal udbetales fra.
Ved indenlandske overførsler skal du desuden oplyse registreringsnr. og kontonr. tilhørende den konto, hvor beløbet skal overføres til.
Ved grænseoverskridende betalingstransaktioner skal du endvidere op- lyse IBAN-nr. og SWIFT-kode på modtager.
SWIFT skal udlevere oplysninger om overførslen til de amerikanske myn- digheder, hvis der er mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Ved betaling af fælles indbetalingskort skal FI-kreditornummer oplyses.
Vi betragter en betalingsordre, der gennemføres i overensstemmelse med den entydige identifikationskode, som er angivet i betalingsordren, som korrekt gennemført.
6. Form og procedure for samtykke til at udføre en betalings- transaktion og tilbagekaldelse af samtykke
Du kan eksempelvis afgive betalingsordrer på følgende måder:
• Ved personlig henvendelse hos os
• Via Netbank
• Via fremsendelse af brev til os.
En udbetaling skal bekræftes ved din underskrift eller ved brug af MitID i Netbank.
En forudsætning for, at vi kan gennemføre en betalingsordre er, at der er dækning for beløbet på den pågældende konto.
Når vi har modtaget en betalingsordre, kan den ikke tilbagekaldes.
En betalingsordre, der først skal gennemføres på et senere tidspunkt, kan dog tilbagekaldes senest ved slutningen af bankdagen før den aftalte dato.
Hvis du ønsker at tilbagekalde en betalingsordre, kan det ske via din Net- bank eller ved henvendelse til os. Vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr for tilbagekaldelsen.
Hvis en betalingsordre afvises på grund af faktuelle fejl, vil vi underrette dig herom, om begrundelsen for afvisningen og om proceduren for at rette den fejl, som har ført til afvisningen.
7. Beskrivelse af tidspunkt, hvor en betalingsordre er modtaget En betalingsordre anses for modtaget på den bankdag, hvor vi modtager betalingsordren.
Lørdage, søn- og helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag, grundlovsdag og fredag efter Kr. himmelfartsdag er ikke bankdage.
Betalingsordrer, der modtages tæt på slutningen af en bankdag eller mel- lem to bankdage, anses for at være modtaget den følgende bankdag og vil først blive ekspederet den kommende bankdag. Du kan få yderligere op- lysninger om sidste frist for modtagelse af betalingsordrer, der skal ekspe- deres samme bankdag, ved henvendelse til os.
8. Maksimal gennemførelsestid
Gennemførelsestiden er den tid, det tager, inden betalingstransaktionen krediteres modtagerens konto.
Den maksimale gennemførelsestid for ind- og udbetalinger i Danmark og til og fra EØS-lande i EØS-valutaer er normalt en bankdag, men er i øvrigt afhængig af overførselstype og valuta.
For betalingsordrer der modtages på papir, herunder indbetalingskort, blanketter eller elektronisk meddelelse, kan gennemførelsestiden være op til to bankdage.
9. Oplysninger om betalinger
Oplysninger om transaktioner stilles til rådighed på papir eller elektronisk mindst en gang om måneden.
10. Priser
Vores priser fremgår af hjemmesiden xxx.xxx.xx/xxxxxx. Herudover stil- ler vi mindst en gang om måneden oplysninger om konkrete betalinger til- knyttet en betalingskonto til din rådighed.
Overføres der et beløb til din konto, er vi berettiget til at trække eventuel betaling forbundet med overførslen af det overførte beløb, før beløbet indsættes på din konto.
Vi forbeholder os ret til at opkræve betaling i forbindelse med underret- ning om begrundelse for en afvist betalingsordre.
Vi forbeholder os ligeledes ret til at opkræve betaling ved forsøg på tilba- geførsel af midler, hvor du har oplyst en forkert konto eller identifikati- onskode.
Når vi modtager en overførsel fra udlandet, trækkes eventuel betaling fra det overførte beløb.
11. Sprog og kommunikation
Vi indgår alle aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet frem- går af den konkrete aftale.
12. Kontrol af posteringer
Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer, eller du ikke mener at have foretaget, skal du straks henvende dig til os.
Du skal være opmærksom på, at din mulighed for at gøre indsigelse mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner under alle
omstændigheder bortfalder 13 måneder efter, at beløbet er hævet på din konto.
13. Underretning
Ved mistanke om eller ved faktiske tilfælde af misbrug eller sikkerheds- trusler kan vi underrette dig ved meddelelse i Netbank eller anden tilsva- rende sikker procedure.
14. Spærring
Vi er berettiget til straks at spærre for brug af en betalingstjeneste eller undlade at gennemføre en betalingstransaktion, hvis:
a) der er kendskab til eller mistanke om, at der sker uberettiget brug af tredjemand,
b) der er kendskab til eller mistanke om, at data om betalingstjenester eller betalingsinstrumenter er blevet kompromitterede,
c) der inden for kort tid sker brug af en betalingstjeneste, der afviger fra det normale,
d) du eller en person, der handler på dine vegne, må antages at mangle evnen til at handle fornuftsmæssigt,
e) kundeforholdet eller den konto, som betalingstjenesten er knyttet til, er opsagt af dig eller os, eller der foreligger forhold, der gør, at kon- toen uden varsel kan opsiges,
f) disse vilkår overtrædes, herunder hvis den betalingskonto, som beta- lingstjenesten er knyttet til, bliver overtrukket,
g) der i øvrigt er væsentlig forhøjet risiko for, at du ikke kan opfylde sin betalingsforpligtelse, uanset om der er stillet en kreditfacilitet til rå- dighed i forbindelse med betalingstjenesten,
h) et betalingsinstrument er blevet fornyet, og det tidligere af sikker- hedsmæssige grunde skal spærres,
i) aftalte beløbsgrænser overskrides, eller
j) det i øvrigt er nødvendigt af hensyn til betalingstjenestens sikkerhed eller ved en eventuel mistanke om uberettiget brug.
I tilfælde af overtræk modtager du, hvis det er muligt, en rykker før beta- lingstjenesten bliver spærret.
Hvis vi er nødt til at spærre betalingskontoen øjeblikkeligt, modtager du umiddelbart efter spærringen besked herom med angivelse af årsag og tidspunkt.
15. Uautoriserede betalingstransaktioner
Hæftelse og ansvar fordeles i overensstemmelse med betalingslovens § § 97 -100, som er vedlagt.
16. Vores ansvar for gennemførelse af betalingstransaktioner
Vi er ansvarlig for dine direkte tab for manglende eller mangelfuld gen- nemførelse af betalinger i overensstemmelse med disse vilkår. Det gælder dog ikke, hvis vi kan bevise, at betalingsmodtagers pengeinstitut har mod- taget beløbet.
17. Tilbagebetaling af betalingstransaktioner iværksat af eller via en betalingsmodtager
Hæftelse og ansvar fordeles i overensstemmelse med betalingslovens § 101 og § 102, som er vedlagt.
18. Ændring af Vilkår for betalingskonti
Vi kan ændre disse betingelser på samme måde, som vi kan ændre de Al- mindelige forretningsbetingelser – Privatkunder.
19. Kopi af disse vilkår
Du kan til enhver tid få kopi af disse vilkår ved henvendelse til os eller finde dem på vores hjemmeside xxx.xxx.xx/xxxxxxx.
Lov om betalinger §§ 97 – 102
§ 97. Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransak- tioner skal være udbyderen i hænde, snarest muligt efter at betaleren har konstateret en sådan betalingstransaktion og senest 13 måneder efter de- biteringen af den pågældende betalingstransaktion. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor udbyderen har meddelt disse oplysninger eller stillet dem til rådighed, hvis ikke de er meddelt på forhånd.
Stk. 2. Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstrans- aktioner, der er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal rettes til den kontoførende udbyder i henhold til stk. 1, jf. dog § 99, stk. 2 og 3, og § 104.
§ 98. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en beta- lingstransaktion, har udbyderen af betalingstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. dog stk. 3. Ved brug af et betalingsinstru- ment har udbyderen endvidere bevisbyrden for, at den til betalingsinstru- mentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen.
Stk. 2. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en beta- lingstransaktion, er registrering af brug af betalingsinstrumentet ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtel- ser.
Stk. 3. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en beta- lingstransaktion, der er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstje- nester, bærer udbyderen af betalingsinitieringstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen inden for dennes kompetenceområde er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
§ 99. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betale- ren for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 97,
medmindre andet følger af § 100. Ved en uautoriseret transaktion skal be- talerens udbyder straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbagebetale betaleren beløbet, medmindre betalerens udby- der har rimelige grunde til at have mistanke om svig og underretter Fi- nanstilsynet om disse grunde.
Stk. 2. Hvor en uautoriseret betalingstransaktion er iværksat via en udby- der af betalingsinitieringstjenester, skal den kontoførende udbyder tilba- gebetale betaleren beløbet straks og senest ved afslutningen på den ef- terfølgende arbejdsdag, jf. stk. 1.
Stk. 3. Er udbyderen af betalingsinitieringstjenester ansvarlig for den uau- toriserede betalingstransaktion, skal udbyderen af betalingsinitieringstje- nesten efter den kontoførende udbyders anmodning straks holde den kontoførende udbyder skadesløs for tab eller betalte beløb som følge af tilbagebetalingen til betaleren, jf. § 98, stk. 3.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den tekniske gennem- førelse af underretningen, jf. stk. 1, 2. pkt.
§ 100. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betale- ren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalings- tjeneste, medmindre andet følger af stk. 2-5. Betaleren hæfter kun efter stk. 3-5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår, som følge af at betaleren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 93.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 4 og 5, hæfter be- taleren med op til 375 kr. for tab som følge af andres uberettigede anven- delse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende per- sonlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt.
Stk. 4. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5, hæfter betale- ren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anven- delse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til
betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og
1) at betaleren har undladt at underrette betalerens udbyder snarest mu- ligt efter at have fået kendskab til, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet eller den personlige sikkerhedsforan- staltning er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforan- staltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, eller
3) at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberetti- gede anvendelse.
Stk. 5. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har op- lyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 6. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder for uberettiget anven- delse, der finder sted,
1) efter at udbyderen har fået underretning om, at det til betalingstjene- sten hørende betalingsinstrument er bortkommet, at en uberettiget per- son har fået kendskab til den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller at betaleren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spærret,
2) når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af en udbyders an- satte, agent eller filial eller en enhed, hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet, eller disses passivitet, eller
3) fordi udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2.
Stk. 7. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis udbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, medmindre betaleren har hand- let svigagtigt. Betalingsmodtageren eller dennes udbyder skal godtgøre de tab, der er påført betalerens udbyder, hvis betalingsmodtageren eller
dennes udbyder har undladt at anvende stærk kundeautentifikation. 1. og
2. pkt. finder ikke anvendelse på tjenester omfattet af § 1, stk. 5, og § 5, nr. 14-16.
Stk. 8. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis tabet, tyve- riet eller den uberettigede tilegnelse af det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument eller den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af betaleren forud for den uberettigede anvendelse.
Stk. 9. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis betalings- modtageren vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anven- delse af betalingstjenesten.
Stk. 10. Stk. 1-9 finder tillige anvendelse på elektroniske penge, medmin- dre det ikke er muligt for betalerens udsteder af elektroniske penge at spærre betalingskontoen eller betalingsinstrumentet.
§ 101. En betaler har fra sin udbyder ret til tilbagebetaling af det fulde be- løb for en gennemført betalingstransaktion, som er iværksat af eller via betalingsmodtageren, såfremt
1) betaleren ikke har godkendt det præcise beløb for betalingstransaktio- nen og
2) betalingstransaktionen oversteg det beløb, som betaleren med rimelig- hed kunne forvente, bl.a. under hensyn til dennes tidligere udgiftsmøn- ster og betingelserne i rammeaftalen.
Stk. 2. Ændringer i valutakursen, når denne beregnes på baggrund af en referencekurs, kan ikke påberåbes ved anvendelse af stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Det kan aftales i rammeaftalen mellem betaleren og betalerens ud- byder, at betaleren ikke har ret til tilbagebetaling efter stk. 1, hvis et sam- tykke til at gennemføre betalingstransaktioner omfattet af stk. 1 er givet direkte til betalerens udbyder og oplysninger om den fremtidige beta- lingstransaktion af udbyderen eller betalingsmodtageren blev givet eller stillet til rådighed for betaleren mindst 4 uger inden forfaldsdagen.
Stk. 4. For direkte debiteringer kan det af rammeaftalen mellem betaleren og betalerens udbyder fremgå, at betaleren har ret til tilbagebetaling fra sin udbyder, selv om kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt.
Stk. 5. Uanset stk. 1 og 2 har betaleren ret til ubetinget tilbagebetaling ved direkte debiteringer omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forret- ningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro.
§ 102. En anmodning om tilbagebetaling, jf. § 101, skal være udbyderen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalings- transaktion.
Stk. 2. Betalerens udbyder skal senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling enten tilbagebetale hele transaktions- beløbet eller begrunde et afslag på tilbagebetaling med oplysning om kla- gemuligheder.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan udbyderen ikke give afslag på tilbagebetaling af direkte debiteringer, jf. § 101, stk. 5.