Vedtægter
1.1
Vedtægter for Løgumkloster Fjernvarme Amba
§ 1 Navn og hjemsted
Selskabets navn er Løgumkloster Fjernvarme Amba.
1.2
Selskabets hjemsted er Løgumkloster, 6240 Løgumkloster.
§ 2 Formål og forsyningsområde
2.1
Selskabets formål er at anlægge og drive et varmeværk i Løgumkloster på en sådan måde, at andelshaverne og deres lejeres forbrug af varme til opvarmning, ventilation og tilberedning af varmt brugsvand m.v. kan produceres og leveres billigst muligt.
2.2
Selskabet kan forestå tekniske og administrative opgaver for andre forsyningsvirksomheder.
§ 3 Andelshavere/varmeaftagere
3.1 Som andelshaver kan optages en fysisk eller juridisk person, såfremt denne er:
1. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom.
2. Ejer af en ejerlejlighed, når denne har selvstændig hovedmåler tilhørende selskabet. 3.
Ejer af en andelsboligforeningsbolig med selvstændig hovedmåler
4.
Ejer af bygning på lejet grund.
5.
En ejerlejlighedsforening/andelsboligforening eller boligselskab, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med hovedmåler tilhørende selskabet.
3.2
Enhver, der opfylder de i 3.1 anførte betingelser, og hvis ejendom ligger indenfor forsyningsområdet, er berettiget til at blive optaget som andelshaver, såfremt den pågældende ejendom kan forsynes med fjernvarme.
3.3
Enhver lejer af fast ejendom, der hos selskabet er registreret som selvstændig forbruger, er andelshaver, såfremt ejeren at ejendommen har opfyldt de i § 3 stk. 2 anførte betingelser.
3.4
Levering til ikke andelshavere og eventuelle varmeaftagere sker på leveringsvilkår, der svarer til de for andelshavere gældende.
3.5
Andelshavere, varmeaftagere og ikke andelshavere skal respektere selskabets gældende vedtægter samt øvrige vilkår for levering af fjernvarme, der måtte være gældende for selskabet, herunder f.eks. tarifblade og de af selskabets bestyrelse udarbejdede almindelige leveringsbestemmelser samt tekniske bestemmelser.
3.6
Når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. med hensyn til bygningskarakter og varmebehov, kan bestyrelsen indgå særaftaler med hensyn til tilslutning og varmelevering.
3.7
Fjernvarmeselskabets afgørelse om ikke at give forbrugeren medhold - eller kun give forbrugeren delvis medhold - kan indbringes som en civilretlig tvist ved Ankenævnet på Energiområdet
§ 4 Andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar
4.1
Selskabets har ingen andelskapital. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser.
4.2
Selskabets bestyrelse udarbejder tarifferne under hensyntagen til Energitilsynets retningslinier om kostægte tariffastsættelse.
§ 5 Udtrædelsesvilkår
5.1
Ejere indtrådt før 1. januar 2010:
Ejere, der er indtrådt før 1. januar 2010, kan udtræde af VÆRKET med 18 måneders skriftligt varsel til et regnskabsårs udløb.
Ejere indtrådt fra og med den 1. januar 2010:
Ejere, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af VÆRKET med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Udtrædelse er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger. Hertil skal bemærkes, at der indenfor Løgumkloster Fjernvarmes forsyningsområde er henholdsvis ved- blivelsespligt eller tilslutningspligt i visse områder.
5.2
På udtrædelsestidspunktet forpligter andelshaveren sig til at betale:
a. Afgifter i henhold til årsopgørelse.
b. Eventuelt skyldige afgifter.
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet.
d. Selskabets omkostninger ved eventuel fjernelse af de selskabet tilhørende ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes var- meforsyning. Hvis det ikke er muligt at overdrage den ledigblevne kapacitet til nye andelshavere, kan der endvidere opkræves:
e. Andel af anlæg og renoveringsudgifter, der er godkendt af generalforsamlingen tidligere end
2-årsdagen for udtrædelsestidspunktet og hvorpå selskabet foretager afskrivninger. Beløbet beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes andel af selskabets ovennævnte anlægsudgifter med fradrag af foretagne afskriv- ninger beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi (afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc.) i regnskabsåret inden opsigelsen.
5.3 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen andel af selskabets formue.
5.4 Hvis leveringsforholdet ophører, har selskabet efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Såfremt ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan selskabet anvende ekspropriationsreglerne i varmeforsy- ningsloven.
§ 6 Generalforsamling
6.1
Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
6.2
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden for 5 måned efter regnskabsårets afslutning.
6.3
Generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages varsel og højst 4 ugers varsel ved skriftlig indbydelse og/eller ved annonce i mindst et lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden.
6.4
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning for det forløbne regnskabsår.
3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse.
4. Budget for indeværende driftsår fremlægges.
5. Forslag fra bestyrelsen herunder fremlæggelse af investeringsplan for kommende år.
6. Indkomne forslag fra andelshavere/varmeaftagere.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af revisor.
10. Eventuelt. 6.5
På generalforsamlinger har hver andelshaver eller dennes ægtefælle én stemme for hver ejendom, herunder ejerlejlighed og ejer af bolig i privat andelsboligforening, der opfylder betingelserne i § 3 stk. 1-3.
Ingen andelshavere kan dog have mere end 2 stemmer.
For udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger og boligselskaber udøves stemmeretten af andelshaveren, med mindre denne vælger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne.
Såfremt andelshaveren vælger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne, er disse berettiget til at afgive en stemme pr. registreret bolig/lejemål, såfremt selskabet senest 12 dage før generalforsam- lingen modtager en opdateret navnefortegnelse fra andelshaveren over de registrerede boliger/lejemål.
6.6
Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt, men ingen kan afgive mere end to stemmer yderligere ved fuldmagt.
6.7
Det er en forudsætning for stemmeudøvelse, at andelshaveren/varmeaftageren på 8. dagen før generalforsamlingen ikke er i restance med noget beløb, der af selskabet med rette er overgivet til inkasso, og der ikke er begrundet tvivl om værkets krav på betaling.
6.8
Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de mødtes antal.
6.9
Vedtægtsændringer kan kun besluttes af andelshavere.
Ved vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de af andelshaverne afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen.
Er mindre end halvdelen af andelshaverne repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede andelshavere, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for første generalforsamling og forslag kan da vedtages med 2/3 stemmeflerhed af andelshaverne, uden hensyn til det repræsenterede antal andelshavere.
6.10
Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af kommunalbestyrelsen.
6.11
Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i selskabets vedtægter, som er nødvendige på grund af offentlige myndigheders krav, uden at reglerne for vedtægtsændringer skal følges. Bestyrelsen skal på førstkommende generalforsamling redegøre for sådanne ændringer.
6.12
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen er forpligtet til at undersøge om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
6.13
Det reviderede årsregnskab og budgettet for indeværende driftsår, samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest 10 dage før generalforsamlingen.
6.14
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/10 af andelshaverne skriftligt fremsætter ønske herom ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter modtagelsen af skriftligt ønske herom.
§ 7 Bestyrelse
7.1
Selskabets bestyrelse består af 6 medlemmer, hvoraf alle skal være
andelshavere. estyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, men kan genvælges. I år 1 afgår 3 bestyrelsesmedlemmer, i år 2 afgår 3 bestyrelsesmedlemmer.
Kommunalbestyrelsen kan udpege 1 bestyrelsesmedlem, såfremt kommunen har ydet kommunegaranti for selskabets lån.
Det af kommunalbestyrelsen udpegede medlem, der bliver bestyrelsens 7. medlem, og kan når som helst udskiftes af kommunalbestyrelsen.
7.2
På hver generalforsamling vælges 2 suppleanter for 1 år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Ved et bestyrelsesmedlems udtræden af bestyrelsen i valgperioden, f.eks. hvis et bestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, indtræder suppleanten i bestyrelsen i stedet for det afgående medlem, indtil førstkommende ordinære generalforsamling uanset bestemmelsen i § 7.1. Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, i hvilken de er valgt.
7.3
Valgbar som generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem og suppleant er enhver andelshaver / varmeaftager, som har stemmeret, og enhver person, som er tilknyttet selskaber, institutioner eller lignende, som er andelshavere / varmeaftagere og har stemmeret.
Bestyrelsen afgør endeligt eventuelle tvivlsspørgsmål om valgbarhed.
§ 8 Selskabets ledelse
8.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet og alle dets anliggender. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
8.2
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er mødt til indvarslet møde. Bestyrelsens beslutninger træffes ved flertalsafstemninger. Står stemmerne lige, bortfalder forslaget.
8.3
Referat fra bestyrelsesmøder indføres i selskabets protokol, der føres som en beslutningsprotokol.
8.4
Bestyrelsen antager og afskediger daglig leder og andet personale og træffer aftaler om ansættelsesforhold m.v.
8.5
Bestyrelsen har bemyndigelse til i selskabets navn at optage lån, købe, sælge og pantsætte fast ejendom samt foretage enhver anden forretning og disposition vedrørende selskabet.
Beslutninger om optagelse af væsentlige lån og væsentlige udvidelser af varmeværket og dets ledningsnet skal for at være gyldige være vedtaget på en generalforsamling.
8.6
Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelsen, som fungerer i henhold til en forretningsorden. Bestyrelsen kan hermed delegere nogle af sine beføjelser til forretningsudvalget.
8.7
Selskabet forpligtes ved underskrift af bestyrelsens formand og kasserer i forening.
Til afhændelse, erhvervelse og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.
8.8
Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.
§ 9 Regnskab og revision
9.1
Selskabets regnskabsår er fra 1. juli til 30. juni. Årsregnskabet opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik.
9.2
Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt statsautoriseret eller registreret revisor.
§ 10 Selskabets opløsning
10.1
Opløsning af selskabet kan kun ske på en generalforsamling, der er indvarslet med dette for øje. Beslutning om selskabets opløsning kan kun vedtages af generalforsamlingen efter reglerne om vedtægtsændringer og i øvrigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.
10.2
Besluttes selskabets opløsning, skal der på generalforsamlingen, hvor beslutningen tages, vælges en eller flere likvidatorer til at forestå opløsningen.
10.3
Eventuelt overskud ved opløsningen skal fordeles mellem andelshaverne i forhold til andelshavernes andele af selskabets forbrugsuafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår. Ingen andelshaver kan få udbetalt et større beløb end den pågældendes indskudskapital.
Eventuelt overskud herudover skal anvendes i Løgumkloster varmeforsyningsområde til kollektive varmeforsyningsformål.
Således vedtaget af generalforsamlingen den 22. oktober 2008.
Revideret den 1. juli 2013 (myndighedskrav til § 5.1) Revideret den d. 7. marts 2016 (myndighedskrav til §3.7)