AFTALE OM SAMARBEJDE
AFTALE OM SAMARBEJDE
Den åbne skole/det åbne dagtilbud
Samarbejdet indgås mellem følgende parter
Dato: 17/7-2018
Skole/dagtilbud: Østerhåbskolen Samarbejdsaktør: Horsens Badmintonklub
Adresse: Sdr. Xxxxxxxxxx 00 Adresse: Xxxxxxxxxxxxxx 0
Kontaktperson: Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx: Xxxxx Xxxxxxxxxx
Telefon: Telefon: 00000000
Mail: xxxxx@xxxxxxx.xx Mail: xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xxx
Samarbejdets indhold | Horsens Badmintonklub bidrager til idrætsundervisningen i SFO 0. til 3. klassetrin. Horsens Badminton Klub har sammen med SFOéns pædagog ansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på denne årgang iht. kompetencemål for alsidig idrætsudøvelse. |
Samarbejdets omfang | Aftalen om samarbejdet er gældende for perioden september 2018- oktober-2018. Samarbejdsprojektet er bygget op således, at elevernes undervisning forløber af 45 min. undervisning af 4 ugers varighed. Optimalt undervises 24 (dog max 30) elever af gangen. Kontrakten genforhandles hvert år inden sommerferie, første gang 2019, med henblik på forlængelse i et år. |
Personer, som deltager i samarbejdet | Horsens Badmintonklub : Driftsmæssig ansvarlig: Xxxxx Xxxxxxxxxx Undervisningen varetages af træner Xxxxx Xxxxxxxxx Skole : Leder/underviser Xxxxxx Xxxxxxxx n |
Skolens/daginstitutionens mål for samarbejdet | At opfylde kompetencemål for alsidig idrætsudøvelse og idrætskultur og relationer i Fælles Forenklede Mål samt understøtte elevernes læring, trivsel og personlige mestring via samskabelse med eksterne samarbejdspartnere. |
Anvendte Fælles Mål/Læreplansmål | Fælles Mål for idræt: Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. |
Badminton træningen vil understøtte færdigheder indenfor boldbasis og boldspil Fase 1 Færdighedsmål Eleven kan modtage og aflevere boldtyper Vidensmål Jeg kender en serv, clear samt baghåndsslag Vidensmål Jeg kender reglerne til badminton og overholder dem Ydermere vil samarbejdes også føre til: - At øge elevernes læring og kvaliteten af idrætsundervisningen via samarbejdet mellem idrætslærer og den professionelle træner. - At eleverne stifter bekendtskab med foreningsidrættens mange muligheder, og at flere elever vil dyrke idræt i foreningerne. - At eleverne får en mere motiverende og varieret skoledag. - At forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter - At forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence - At kende til træningens betydning for sundhed og trivsel - At handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet | |
Samarbejdsaktørens mål for samarbejdet | Horsens Badmintonklub ønsker at præsentere sporten i de optimale træningsforhold i Horsens Badmintonhal under professionel træners undervisning og vejledning. Desuden har Horsens Badminton Klub et ønske om at bygge bro mellem skoleidræt og foreningsidræt, og at eleverne stifter bekendtskab med foreningsidrættens mange muligheder, hvorved flere elever vil dyrke idræt i foreningerne. |
Samarbejdets undervisnings-/ læringsaktiviteter | Alle lærings- og undervisningsaktiviteter tilrettelægges med afsæt i Fælles Mål for idræt. Der tages højde for elevernes forskellige forudsætning gennem undervisningsdiffereniering, fx individulle succeskriterier, holddannelse m.m. |
Der vil blive arbejdet med temaerne: Fysisk træning: - Styrke - Hurtighed - Smidighed - Balance Teknisk træning: - Motorik - Bevægelse/benarbejde - Slagteknik Introduktion til badmintonkamp: - Regler Derudover ser vi gerne, at der anvendes boldspilsdugen til at synliggøre, hvor og hvad vi arbejder med på boldspilstrappen og begrebet net/vægspil skal introduceres og forklares og fælles karakteristika gennemgås for denne type spil. | |
Planlægning og forberedelse af undervisnings-/læringsaktiviteter | Horsens badminton Klubs instruktører har ansvar for forberedelse og gennemførelse af undervisningen i overensstemmelse med Fælle Mål. Der er kontakt mellem instruktør og idrætslærer inden og efter afholdelse af forløbet, så der er et fælles planlægnings- og evalueringsforum. |
Rolle- og ansvarsfordeling – Skolen/daginstitutionen er ansvarlig for | Det pædagogiske personale (lærere/pædagoger) har det pædagogiske ansvar for eleverne samt det faglig ansvar for elevernes læring. Badmintonklubbens instruktør har ansvaret for aktiviteterne i undervisningen. Det pædagogiske personale indgår efter aftale i aktiviteterne. Skolen har ansvar for at give instruktøren besked ved f.eks. ændringer i elevernes skema. |
Rolle- og ansvarsfordeling – Samarbejdsaktøren er ansvarlig for | Horsens Badminton klub er ansvarlig for gennemførelse af undervisningen med henblik på at nå frem til de videns- og færdighedsmål, der er sat for eleverne. Badmintonklubbens instruktør inddrager det pædagogiske personale i undervisning efter aftale |
Evaluering af samarbejdet Xxxxxx tegn/effekter vil vi se efter? Hvordan skal der evalueres, hvem gør det og hvornår? | Samarbejdet evalueres i forbindelse med genforhandlingen i foråret på baggrund af samarbejdsaftalen. Ansvarlig for evaluering er henholdvis den ansvarlige for Horsens Badminton Klub, Jf. ovenfor, og kontaktpersonen fra den enkelte skole. |
Økonomi - Fordeling af udgifterne i samarbejdet | Horsens Badminton Klub sørge for aflønningen af instruktør samt finansiering transport hvis dette bliver nødvendigt. |
Aftaler ved sygdom og andet fravær | Horsens Badminton Klub stiller egen vikar ved sygdom blandt instruktører hvis muligt. Skolen sørger selv for vikardækning af eget personale. |
Øvrige forpligtelser | Eleverne medbringer selv idrætstøj, håndklæde og rene indendørs sko (lyse såler). Horsens badminton Klub vil sørge for bolde, ketcher og andet nødvendigt udstyr til afholdelse af træningen Horsens Badminton Klub vil ansøge puljen Den Åbne Skole om indkøb af de nødvendige rekvisitter til gennemførelse af undervisningen samt til transport. Ved uoverensstemmelse af en hver art - som ikke kan løses ved dialog mellem parterne - og/eller misholdelse af samarbejdsaftalen, kan begge parter opsige aftalen med 1 måneds varsel |
Børneattest
Hvor det er et krav i henhold til reglerne om indhentelse af børneattest, er samarbejdsaktøren forpligtet til at sørge for, at der foreligger børneattest for alle frivillige, ansatte mv. som samarbejdsaktøren ”sender” til opfyldelse af aftalen. Attesten skal udleveres til skolen/dagtilbuddet, inden aktiviteten påbegyndes.
Se også bilag nr. 1 til aftalen.
Tavshedspligt
Samarbejdsaktøren og alle frivillige, ansatte mv. som samarbejdsaktøren ”sender” til opfyldelse af aftalen, har tavshedspligt i samme omfang som ansatte i Horsens Kommune. Tavshedspligten gælder også efter samarbejdets ophør.
Samarbejdsaktøren er forpligtet til at gøre de pågældende bekendt med tavshedspligtens omfang. Se også bilag nr. 5 til aftalen.
Forsikringsforhold
Samarbejdsaktøren er forpligtet til at sørge for, at alle frivillige, ansatte m.v. som samarbejdsaktøren ”sender” til opfyldelse af aftalen, er dækket af egne eller af samarbejdsaktørens forsikring ved skader på pågældende selv eller ved skader forvoldt på andre eller på andres ting. Se også bilag nr. 6 til aftalen.
Dato og underskrift Skole/dagtilbud
Dato og underskrift Samarbejdsaktør
Bilag til aftalen
• Om børneattester – bilag nr. 1.
• Underretningspligt – bilag nr. 2
• Videregivelse af oplysninger – bilag nr. 3 og 4
• Tavshedspligt – se bilag nr. 5.
• Om forsikringsforhold – bilag nr. 6.
• Tilsyn – bilag nr. 7
Bilag nr. 1:
Om børneattester
En børneattest er en særlig form for straffeattest, som kun indeholder oplysninger om domme m.v. for seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.
Udstedelse af en børneattest kræver altid samtykke fra den person, attesten vedrører.
På børne‐ og ungeområdet skal der altid indhentes en børneattest hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Der er direkte kontakt med børn under 15 år, eller mulighed for at opnå direkte kontakt. Direkte kontakt omfatter hovedsagelig kontakt, som giver mulighed for at skabe et tillidsforhold mellem barnet og den voksne.
2. Der foreligger en form for aftale om ansættelses- eller beskæftigelsesforhold.
3. Muligheden for at opnå direkte kontakt med barnet foreligger som led i udførelse af personens opgaver.
4. Der er tale om en fast tilknytning, dvs. en tilknytning som ligger ud over en kortvarig og enkeltstående kontakt.
Vær opmærksom på, at pågældende person som attesten vedrører tillige skal give sit samtykke til, at attesten udleveres til skolen/dagtilbuddet.
Børneattesten skal foreligge før samarbejdet påbegyndes.
Bilag nr. 2:
Underretningspligt.
Det fremgår af servicelovens § 154, at:
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
Underretningspligten gælder for samarbejdsaktøren og alle frivillige, ansatte mv. som samarbejdsaktøren ”sender” til opfyldelse af aftalen.
Bilag nr. 3.
Videregivelse af oplysninger.
Når skoler/dagtilbud skal samarbejde med eksterne parter omkring undervisningen/dagtilbuddets arbejde, kan der opstå situationer, hvor det kan være relevant at dele informationer omkring børnene. Det kan være informationer omkring elevernes faglige niveau i eksempelvis læsning, med henblik på at kunne skræddersy et tilbud, der passer til hvert enkelt barns niveau. Det kan også være oplysninger om et barns særlige behov/diagnose og de udfordringer, der følger heraf, eller helbredsoplysninger, der skal tages særligt hensyn til, og som det er nødvendigt, at den eksterne er bekendt med og kan handle i overensstemmelse med i sin omgang med barnet.
Hvis der er behov for at dele informationer omkring børnene som led i samarbejdet, skal skolen/dagtilbuddet indhente samtykkeerklæringer fra børnenes forældre. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at skolen/dagtilbuddet ikke må indhente samtykke fra forældrene bare for en god ordens skyld. Samtykket må alene indhentes, hvis det efter en konkret vurdering findes, at det rent faktisk er nødvendigt at udveksle oplysninger for at sikre, at barnets særlige behov kan blive tilgodeset, når samarbejdsaktøren er i kontakt med barnet.
Samtykkeerklæring: se bilag nr. 4.
Bilag nr. 4
Samtykkeerklæring
Undertegnede (forældremyndighedsindehaveren/forældremyndighedsindehaverne)
Navn: Cpr. nr.
Navn: Cpr. nr.
der har forældremyndigheden over:
Navn: Cpr. nr.
Giver hermed samtykke til, at skolen/dagtilbuddet kan videregive fortrolige oplysninger om barnet vedrørende følgende:
Oplysningerne må videregives til som skolen/dagtilbuddet har indgået en Aftale om samarbejde med.
Formålet med videregivelsen af oplysningerne er, at sikre, at samarbejdsaktøren har de nødvendige forudsætninger for at sikre barnets behov i dennes kontakt med barnet.
Dato Underskrift (forældremyndighedsindehaver)
Dato Underskrift (forædlremyndighedsindehaver)
Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket, ved at kontakte skolen/dagtilbuddet og meddele dette
Bilag nr. 5.
Tavshedspligt
Ansatte ved Horsens Kommune er omfattet af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt. Forvaltningslovens § 27 har følgende ordlyd:
Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om
1. enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og
2. tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.
Stk.2. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har desuden tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det samme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign.
Stk.3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har herudover tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.
Stk.4. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har endvidere tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til
1. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
2. gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
3. det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,
4. forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller
5. private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Stk.5. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.
Stk.6. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.
Stk.7. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 3, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 6, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.
Bilag nr. 6
Om forsikringsforhold
Horsens Kommunes forsikringer dækker som udgangspunkt kun medarbejdere, som er ansat i Horsens Kommune.
Udgangspunktet er derfor, at det er samarbejdsaktørens ansvar at sørge for, at de pågældende frivillige, ansatte mv. som samarbejdsaktøren ”sender” til opfyldelse af aftalen, enten er dækket af egne, private ulykkes- og ansvarsforsikringer, eller at samarbejdsaktøren har tegnet arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikringer, som dækker de pågældende.
Hvis der ikke er tegnet de nævnte forsikringer, kan de pågældende risikere, at få pålagt et personligt erstatningsansvar hvis de forårsager skade på andre eller andres ting, eller ikke at være dækket af en forsikring, hvis de selv kommer til skade.
En skade KAN dog være dækket af Horsens Kommunes forsikringer. Dette kræver dog, at
• den tilskadekomne er underlagt instruktionsbeføjelse i forhold til Horsens Kommune, og
• den aktivitet som den tilskadekomne udfører, skulle være udført af en af kommunens ansatte, hvis ikke aktiviteten udføres af den tilskadekomne, og
• aktiviteten er udført i kommunens interesse
Afgørelse af om en skade er dækket af Horsens Kommunes forsikringer vil afhænge af en konkret vurdering.
Bilag nr. 7
Tilsyn
Samarbejde med folkeskoler:
I medfør af folkeskolelovens § 52, og bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, har skolen pligt til at føre tilsyn med skolens elever i skoletiden. Det betyder blandt andet, at skolen har ansvaret for, at de opgaver som samarbejdsaktøren løser, udføres i overensstemmelse med reglerne.
Samarbejdsaktøren er forpligtet til at udføre tilsynet på skolens vegne, i overensstemmelse med skolelederens anvisninger. Skolelederen er i den forbindelse berettiget til at besigtige de lokaliteter hvor opgaverne løses ligesom skolelederen er berettiget til adgang til lokalerne mhp. stikprøvevis kontrol.