FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS
FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS
KAPITEL I. NAVN OG HJEMSTED 2
KAPITEL II. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ FORMÅL OG ARBEJDSGRUNDLAG 2
KAPITEL III. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ ORGANISATION 2
Korpset (Fællesorganisationen) 2
Grupperne 3
Divisionerne 3
Øvrige enheder 3
Enhedernes selvstændighed og indbyrdes forhold 4
Tilknyttede foreninger og fonde 4
Internationale tilknytninger 5
KAPITEL IV. SPEJDERNE I DET DANSKE SPEJDERKORPS 5
KAPITEL V. BESTYRELSER OG LEDERGRUPPER 5
Korpsets og enhedernes ledelsesstruktur 5
Bestyrelsens og ledergruppens ansvar og opgaver 6
Habilitetskrav 7
Alderskrav og myndighed 7
Diversitet 7
KAPITEL VI. XXXXXXXXXXXXXXX 0
Program og arbejdsstof 8
Sikkerhedsregler 8
KAPITEL VII. GENERALFORSAMLINGER 8
Generelle bestemmelser 8
Afholdelse af generalforsamlinger 9
Generalforsamlingens valg af personer til bestyrelsen 11
Referater 12
Elektronisk generalforsamling 12
KAPITEL VIII. REGNSKAB OG REVISION 13
KAPITEL IX. TEGNINGSREGLER 13
KAPITEL X. ANERKENDELSE OG OPHØR AF ENHEDER 14
Anerkendelse af enheder 14
Ophør af enheders medlemskab 14
Virkning af medlemskabets ophør 15
Procedureregler 15
KAPITEL XI. EKSKLUSION AF SPEJDERE 15
KAPITEL XII. FÆLLES REGLER OM DISPENSATION 16
KAPITEL XIII. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE 17
KAPITEL XIV. OPHØR ELLER SAMMENLÆGNING AF DET DANSKE SPEJDERKORPS 17
KAPITEL I. NAVN OG HJEMSTED
§ 1. Foreningens navn er “Det Danske Spejderkorps”.
§ 2. Foreningen er landsdækkende, men har hjemsted i Københavns Kommune.
KAPITEL II. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ FORMÅL OG ARBEJDSGRUNDLAG
§ 3. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
§ 4. Det Danske Spejderkorps arbejder ud fra følgende overordnede principper:
a) Det Danske Spejderkorps søger at skabe et spændende og udviklende miljø for børn og unge.
b) Det Danske Spejderkorps søger at fremme samarbejdsevne og arbejdsglæde gennem gruppe- og patruljevirksomhed.
c) Det Danske Spejderkorps vil give spejderne kendskab til naturen og lyst til at værne om den ved at give spejderne lejlighed til at dyrke friluftsliv.
d) Det Danske Spejderkorps søger gennem teoretisk og praktisk arbejdsstof at opøve færdigheder, som både spejderne og deres medmennesker kan have glæde af.
e) Det Danske Spejderkorps søger at give spejderne samfundsforståelse og viden om Danmark. Gennem Det Danske Spejderkorps’ tilknytning til den internationale spejderbevægelse gives der spejderne mulighed for kontakt med andre landes ungdom, natur og kultur.
§ 5. Det Danske Spejderkorps tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at Det Danske Spejderkorps’ voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål.
KAPITEL III. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ ORGANISATION
§ 6. Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsorganisation, der består af en fællesorganisation (korpset), jf. § 7-§ 10, og af enheder, jf. Stk. 2, der er anerkendt efter Kapitel X.
Det Danske Spejderkorps’ arbejde udøves gennem korpsets enheder. Det Danske Spejderkorps’ enheder er:
a) Grupper, jf. § 11-§ 15
b) Divisioner, jf. § 16-§ 21
c) Øvrige enheder, jf. § 22-§ 26
Korpset (Fællesorganisationen)
§ 7. Korpset er Det Danske Spejderkorps’ fællesorganisation.
§ 8. Korpsets formål er at varetage den overordnede ledelse og koordinering af spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps, og at understøtte spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps’ enheder.
§ 9. Korpsets øverste myndighed er korpsets generalforsamling (korpsrådet), jf. Kapitel VII.
§ 10. Korpset ledes af en korpsledelse (korpsets bestyrelse), jf. Kapitel V.
Grupperne
§ 11. Grupperne er selvstændige enheder (foreninger), der er medlem af Det Danske Spejderkorps. For at være medlem af Det Danske Spejderkorps, skal gruppen være anerkendt, jf. Kapitel X.
§ 12. Gruppernes opgave er at drive det primære spejderarbejde for børn og unge i gruppens lokalområde, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II.
§ 13. En gruppe hører organisatorisk under og skal være medlem af en division.
Gruppen vælger selv, hvilken division den vil være medlem af. Gruppens optagelse i divisionen skal dog godkendes af divisionsledelsen.
§ 14. Gruppens øverste myndighed er gruppens generalforsamling (grupperådet), jf. Kapitel VII.
§ 15. Gruppen ledes af en gruppebestyrelse (gruppens bestyrelse) og en eller flere gruppeledere (enhedsledere), jf. Kapitel V.
Divisionerne
§ 16. Divisionerne er selvstændige enheder (foreninger), der er medlem af Det Danske Spejderkorps. For at være medlem af Det Danske Spejderkorps, skal divisionen være anerkendt, jf. Kapitel X.
§ 17. En division omfatter grupper og øvrige enheder i et samlet geografisk område eller inden for et interessefællesskab. Grupper og øvrige enheder, der har hovedaktivitet i divisionens geografiske område eller inden for divisionens interesseområde, kan være medlemmer af divisionen.
§ 18. Divisionernes opgave er:
a) at understøtte udvikling og drift af spejderarbejdet i de enheder, der er medlem af divisionen;
b) at facilitere netværk mellem de enheder, der er medlem af divisionen; og
c) at understøtte kommunikationen mellem divisionens enheder og korpsledelsen samt fællesorganisationen.
§ 19. En division hører organisatorisk under og er medlem af Det Danske Spejderkorps.
Divisionens optagelse i korpset skal godkendes af korpsledelsen.
§ 20. Divisionens øverste myndighed er divisionens generalforsamling (divisionsrådet), jf. Kapitel VII.
§ 21. Divisionen ledes af en divisionsledelse (divisionens bestyrelse), jf. Kapitel V.
Øvrige enheder
§ 22. Øvrige enheder er spejdercentre, større arrangementer og andre selvstændige enheder (foreninger), der ikke er grupper eller divisioner, og som er medlem af Det Danske Spejderkorps. For at være medlem af Det Danske Spejderkorps, skal enheden være anerkendt, jf. Kapitel X.
§ 23. Øvrige enheders opgave er at drive spejderarbejde i andre former eller under andre rammer end i grupperne og divisionerne, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II. Øvrige enheder er dog fortsat underlagt korpsets generelle principper for spejderarbejde.
§ 24. Øvrige enheder hører organisatorisk under og skal være medlem af korpset eller en division.
Enheden vælger selv, hvilken division den vil være medlem af, eller om den vil være direkte medlem af korpset. Enhedens optagelse i divisionen eller korpset skal dog godkendes af henholdsvis divisionsledelsen eller korpsledelsen.
§ 25. Øvrige enheders øverste myndighed er enhedens generalforsamling, jf. Kapitel VII.
§ 26. Øvrige enheder ledes af enhedens bestyrelse og eventuelt en eller flere enhedsledere. Enheden kan selv vælge, om enheden ønsker at udpege en eller flere enhedsledere til at lede enheden sammen med bestyrelsen, jf. Kapitel V.
Enhedernes selvstændighed og indbyrdes forhold
§ 27. Enhederne er selvstændige juridiske enheder med egen ledelse. Korpset og de overordnede organer, jf. § 30 har således ikke ledelsesbeføjelser over enhederne. Enhederne skal dog opfylde disse vedtægter og de overordnede organers beslutninger truffet i henhold til vedtægterne for at blive og forblive anerkendte enheder samt opretholde medlemskab af Det Danske Spejderkorps, jf. Kapitel X.
Korpset og de enkelte enheder hæfter ikke for andre enheders økonomiske dispositioner eller gæld.
§ 28. Enhedernes vedtægter udgøres af de dele af disse vedtægter, der gælder for den pågældende enhed.
Enheden skal i tillæg hertil selv vælge:
a) Enhedens navn
b) Enhedens hjemstedskommune
En enheds selvstændige ændring af vedtægterne for den forening, der udgør enheden, bortset fra hvad der følger af Stk. 2, sidestilles med en beslutning om udmeldelse af Det Danske Spejderkorps, jf. Kapitel X.
§ 29. En enhed fastsætter selv sit kontingent for de spejdere, der er direkte medlem af enheden, dog under hensyntagen til § 35, Stk. 3.
En division fastsætter desuden et kontingent, der betales til divisionen af de enheder, der er medlemmer af divisionen (divisionskontingent).
Korpset fastsætter et kontingent, der betales til korpset af alle enheder (korpskontingent).
§ 30. Ved overordnet organ forstås den enhed eller korpset, der organisatorisk ligger over den pågældende enhed, jf. § 11-§ 22. Korpset er det overordnede organ for divisionen. Divisionen er det overordnede organ for grupper. Det overordnede organ for øvrige enheder er den division eller korpset, som enheden er tilknyttet, jf. § 24.
§ 31. Beslutninger, som i henhold til vedtægterne skal træffes af et overordnet organ, træffes af det pågældende overordnede organs bestyrelse, medmindre andet er anført.
Tilknyttede foreninger og fonde
§ 32. Det Danske Spejderkorps kan tilknytte andre foreninger og fonde, der er selvstændige og uafhængige, og som laver spejderarbejde eller andet tilknyttet arbejde.
Tilknyttede foreninger og fonde er ikke medlemmer af eller enheder i Det Danske Spejderkorps, men kan tilknyttes arbejdet i korpset og/eller i en eller flere divisioner eller grupper.
Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for tilknytning af foreninger og fonde.
Internationale tilknytninger
§ 33. Det Danske Spejderkorps er en selvstændig virkende, dansk organisation, der udøver spejderarbejde med udgangspunkt i den globale spejderbevægelses ideer.
Det Danske Spejderkorps’ kvindelige medlemmer er tilknyttet The World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS).
Det Danske Spejderkorps’ øvrige medlemmer er tilknyttet The World Organization of the Scout Movement (WOSM).
Tilknytningen til de internationale medlemskaber, jf. Stk. 2 og Stk. 3, udøves gennem de tilsvarende danske fælles organisationer.
KAPITEL IV. SPEJDERNE I DET DANSKE SPEJDERKORPS
§ 34. Det Danske Spejderkorps kan som medlemmer (spejdere) optage børn, unge og voksne, der lover at holde spejderloven.
§ 35. Spejderne i Det Danske Spejderkorps er medlemmer i enhederne.
Indmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til enheden. Hvis spejderen ikke er myndig, skal indmeldelsen bekræftes af spejderens værge.
Alle spejdere skal betale et personligt kontingent der, hvor de er medlem. Kontingentet skal årligt mindst udgøre det beløb, som er nødvendigt for at opnå økonomisk støtte fra udlodningsmidlerne.
Medlemskab ophører, når spejderen udmelder sig ved skriftlig henvendelse til sin enhed, eller hvis spejderen ekskluderes.
§ 36. For at blive udnævnt til spejderleder, skal man være medlem i en enhed og fyldt 15 år.
§ 37. Det er enhedens bestyrelse, der har ansvaret for at udnævne det nødvendige antal spejderledere til at drive spejderarbejdet. Bestyrelsen har i den forbindelse også ansvaret for, at de udnævnte spejderledere lever op til lovgivningens krav til personer, som arbejder med børn og unge.
KAPITEL V. BESTYRELSER OG LEDERGRUPPER
§ 38. Reglerne i dette kapitel gælder for bestyrelser og ledergrupper i korpset og i alle enheder, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
Korpsets og enhedernes ledelsesstruktur
§ 39. Korpset og divisionerne ledes hver af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse af henholdsvis korpset og divisionen inden for rammerne af den vedtagne udviklingsplan, jf. § 66.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, jf. reglerne i Kapitel VII. Bestyrelsen beslutter selv den øvrige ledelsesstruktur.
Bestyrelsen skal sikre, at eventuelle udvalg, projektgrupper og andre kollektive ledelsesorganer, som arbejder under bestyrelsens ansvar, iagttager principperne om diversitet, jf. § 44 - § 53.
§ 40. Grupper og øvrige enheder ledes hver af en bestyrelse og en eller flere enhedsledere. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af enheden. Enhedslederne varetager den overordnede ledelse og koordinering af det daglige spejderarbejde i enheden. Dog kan øvrige enheder vælge at både bestyrelsens og enhedsledernes ansvar og opgaver kun varetages af en bestyrelse.
Bestyrelsen vælges af enhedens generalforsamling efter de regler, der gælder for den type af enhed, jf. reglerne i Kapitel VII.
Enhedslederne udpeges af bestyrelsen. En enhedsleder kan ikke være medlem af bestyrelsen, men kan deltage med taleret uden stemmeret til bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsen udpeger sammen med enhedslederen en ledergruppe, der består af enhedslederne samt en eller flere øvrige spejderledere, jf. § 36, til at varetage planlægningen, ledelsen og udførelsen af det daglige spejderarbejde i enheden.
Enhedens bestyrelse beslutter selv enhedens øvrige ledelsesstruktur.
Bestyrelsen skal ved beslutningen om ledelsesstruktur og sammensætning af ledergruppen iagttage principperne om diversitet, jf. § 49- § 53.
Bestyrelsens og ledergruppens ansvar og opgaver
§ 41. En bestyrelse har over for generalforsamlingen det overordnede ansvar for,
a) at ledelsen af enheden sker i overensstemmelse med korpsets formål og arbejdsgrundlag jf. Kapitel II;
b) at korpsets vedtægter overholdes;
c) enhedens økonomi, herunder budgettering, løbende kontrol og regnskabsaflæggelse;
d) opfølgning på generalforsamlingens beslutninger;
e) at aktiviteter tilrettelægges og gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder at de af korpsledelsen fastsatte regler jf. § 56, Stk. 2 overholdes; samt
f) at lovgivningens almindelige regler overholdes.
§ 42. Korpsledelsen har i relation til korpset de ansvarsopgaver der følger af § 41. Korpsledelsen har derudover til opgave at,
a) udstede nødvendige bestemmelser og vejledninger for korpset og korpsets enheder;
b) sikre at opgaver vedrørende eksterne spejderrelationer, samfundsrelationer og administration bliver løst, herunder at foretage udpegninger til eksterne repræsentationer; samt
c) afholde periodiske møder med bestyrelsesformænd for divisionerne (divisionschefer) og andre relevante landsdækkende fora for at sikre formidling af arbejdsmetoder vedrørende program og ledertræning og for at sikre muligheden for gensidig erfaringsudveksling og inspiration.
Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøderne offentliggøres inden for 4 uger på korpsets hjemmeside. Referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige bestyrelse.
§ 43. Ledergruppen har over for bestyrelsen ansvar for det daglige spejderarbejde.
Enhedslederen formidler samarbejde mellem lederne, koordinerer enhedens daglige spejderarbejde og varetager fælles ledelsesmæssige opgaver.
Habilitetskrav
§ 44. Et flertal af en bestyrelse må ikke være i nær familie med hinanden.
En enheds bestyrelsesformand, kasserer og enhedsleder må ikke være i nær familie med hinanden.
Revisorer og revisorsuppleanter må ikke være i nær familie med medlemmer af bestyrelsen eller ledergruppen.
Ved nær familie forstås i disse vedtægter forældre, bedsteforældre, søskende, svigerinder, svogre, søskendebørn, svigerforældre, svigerbørn, ægtefælle, samlever, børn og børnebørn, herunder også børn og børnebørn af ægtefælle eller samlever.
§ 45. Ingen medlemmer af ledergrupper eller bestyrelser må medvirke ved beslutninger i forhold, der har direkte og væsentlig betydning for medlemmet selv eller medlemmets nære familie.
Divisionsledelsesmedlemmer og korpsledelsesmedlemmer må ikke medvirke ved beslutninger, der har direkte og væsentlig betydning for andre enheder hvor personen er medlem, andre enheder hvori personen er bestyrelsesmedlem, eller andre enheder hvortil personen har en anden væsentlig tilknytning.
Alderskrav og myndighed
§ 46. I hver bestyrelse og ledergruppe i korpset og enhederne skal flertallet af medlemmerne være fyldt 15 år.
§ 47. Bestyrelsesformænd, kasserere og enhedsledere skal være fyldt 15 år.
§ 48. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 15 år. Når et medlem ikke er fyldt 15 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden ved simpel lodtrækning.
Diversitet
§ 49. Det Danske Spejderkorps tilstræber mangfoldighed og lige muligheder for alle. Det Danske Spejderkorps har derfor til hensigt at give alle spejdere – uanset f.eks. køn, alder, religion, kulturel og social baggrund – lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden. (Princippet om lige muligheder.)
§ 50. Ledelsesfunktioner bør varetages ligeværdigt af to personer, der supplerer hinanden og fremmer lige muligheder jf. § 49. (Princippet om dobbeltbesætning.)
§ 51. Bestyrelser og ledergrupper bør sammensættes med højst 2/3 af det samme køn på valgtidspunktet.
Målet er ligelig repræsentation mellem kønnene. (Princippet om 2/3.)
§ 52. Det Danske Spejderkorps tilstræber, at alle aldersgrupper, herunder især unge, er repræsenteret i ledelsen af korpset og dets enheder. Derfor bør bestyrelser og ledergrupper sammensættes, så de inkluderer repræsentanter, der på valgtidspunktet ikke er fyldt 25 år. (Princippet om unges medbestemmelse.)
§ 53. Det Danske Spejderkorps er en organisation under fortsat udvikling, hvor børn, unge og voksne til stadighed skal have nye udfordringer. Medlemmer af bestyrelser og ledergrupper bør derfor jævnligt og mindst hvert 6. år skifte funktion. (Princippet om seks år.)
KAPITEL VI. SPEJDERARBEJDET
Program og arbejdsstof
§ 54. Korpset udarbejder arbejdsstof og vejledninger, samt laver forslag til interessefælleskaber som inspiration til enhedernes arbejde med udgangspunkt i de overordnede principper.
§ 55. Korpsledelsen har ansvar for at:
a) fastsætte vejledende aldersinddelinger for spejderarbejdets udførelse;
b) sikre et programtilbud for 3-24-årige spejdere;
c) sikre et ledertræningstilbud for spejderledere; og
d) sikre at spejderarbejdet opfylder de medlemskrav, der stilles af verdensorganisationerne WAGGGS og WOSM.
Sikkerhedsregler
§ 56. Alle aktiviteter i Det Danske Spejderkorps skal gennemføres med behørig hensyntagen til sikkerheden for alle medvirkende.
Aktiviteter skal gennemføres under ledelse eller tilsyn af personer, der har kompetencen til at sørge for, at aktiviteten udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
I enheder, som ejer eller for længere tid låner eller lejer fartøjer, eller som har eller har til hensigt at have regelmæssige søaktiviteter, skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i enheden, men må gerne bestride andre poster i bestyrelsen.
Korpsledelsen fastsætter regler for sikkerheden ved gennemførelse af særlige aktiviteter samt krav til søkyndige medlemmers kvalifikationer. Ved fastsættelsen af sådanne regler skal korpsledelsen inddrage sagkyndige.
KAPITEL VII. GENERALFORSAMLINGER
Generelle bestemmelser
§ 57. Alle enheder samt korpset afholder hvert år generalforsamling (rådsmøde).
Alle spejdere og bestyrelsesmedlemmer kan deltage med taleret på en generalforsamling.
§ 58. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i hver enhed og i korpset.
Generalforsamlingen i andre enheder end divisioner (grupperådet og rådet i øvrige enheder) består af alle enhedens medlemmer.
Divisionens generalforsamling (divisionsrådet) består af to personer fra hver af divisionens enheder.
Korpsets generalforsamling (korpsrådet) består af to personer fra hver af Det Danske Spejderkorps' enheder.
Enhedernes repræsentanter til generalforsamlingerne i korpset og i divisionerne, jf. Stk. 3 og Stk. 4, udpeges af enhedernes bestyrelser. Repræsentanterne skal være navngivne.
Enhederne skal ved udpegningen iagttage principperne om diversitet, jf. § 44 - § 53.
Udpegningen af enhedernes repræsentanter til generalforsamlingen i korpset skal ske hvert år senest den 30. juni og skal meddeles til korpset. Udpegningen gælder for perioden fra 1. juli i udpegningsåret til den 30. juni i det følgende år.
Udpegningen af enhedernes repræsentanter til generalforsamlingerne i divisionerne skal ske hvert år senest den 29. februar og skal meddeles til korpset samt til den relevante division. Udpegningen gælder for perioden fra 1. marts i udpegningsåret til den 29. februar i det følgende år.
§ 59. Alle medlemmer af generalforsamlingen (rådsmedlemmer) har stemmeret på generalforsamlingen.
Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde.
En person kan kun have én stemme, uanset om personen har flere funktioner, der giver stemmeret.
Hvis en delegeret til generalforsamlingerne i korpset eller i divisionerne er forhindret i at møde, kan enhedens bestyrelse vælge en anden delegeret efter reglerne i § 58, Stk. 5-Stk. 7, idet tidsfristerne for udpegning dog ikke finder anvendelse.
§ 60. Beslutninger kan kun træffes om de forslag, som fremgår af den udsendte dagsorden.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre der er angivet andet. Skriftlig afstemning finder sted,
a) når dirigenten beslutter det, eller
b) når mindst 1/10 del af de på generalforsamlingen stemmeberettigede ønsker det.
Ved valg, hvor der er mere end en kandidat til en plads, skal afstemningen altid ske skriftligt. Valg til korpsledelsen sker altid skriftligt.
Afholdelse af generalforsamlinger
§ 61. Ordinær generalforsamling for andre enheder end divisioner afholdes hvert år inden den 1. marts.
Divisionens generalforsamling afholdes hvert år i perioden fra den 1. april til den 1. juni. Korpsets generalforsamling afholdes hvert år i perioden fra den 1.-20. november.
Ekstraordinær generalforsamling efter anmodning jf. § 62, litra b) skal afholdes senest seks uger efter modtagelse af anmodningen.
§ 62. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter:
a) bestyrelsens beslutning, eller
b) skriftlig anmodning fra mindst 1/5 del af generalforsamlingens medlemmer til en bestyrelsesformand.
Beslutningen eller anmodningen skal indeholde en angivelse af de punkter, der ønskes behandlet på mødet.
§ 63. Bestyrelsesformanden indkalder til generalforsamling.
Indkaldelsen til en ordinær generalforsamling skal indeholde:
a) Generalforsamlingens dagsorden
b) Regnskab for det foregående år med tilhørende status. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor
c) Justeret budget for indeværende år og forslag til budget for det følgende år
d) Forslag til udviklingsplan
Generalforsamlingen indkaldes med mindst tre ugers varsel. Datoen for korpsets ordinære generalforsamling annonceres herudover senest den 15. august på korpsets hjemmeside.
Hvis en ekstraordinær generalforsamling afholdes efter anmodning jf. § 62, stk. 1, litra b), skal bestyrelsesformanden udsende en indkaldelse senest to uger efter modtagelsen af anmodningen.
Indkaldelsen sendes skriftligt til generalforsamlingens medlemmer samt bestyrelsen.
Kopi af indkaldelsen med dagsorden og bilag fremsendes samtidig til orientering til bestyrelsesformanden for det overordnede organ.
§ 64. Forslag, der ønskes behandlet på en enheds generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før mødet og sendes til generalforsamlingens medlemmer senest en uge før.
Forslag der ønskes behandlet på korpsets generalforsamling kan fremsættes af enhedernes repræsentanter samt af korpsledelsen, og skal være korpsledelsen i hænde senest den 15. august.
Korpsledelsen fastsætter nærmere retningslinjer for indsendelse af forslag til korpsets generalforsamling.
§ 65. Dagsorden for en ordinær generalforsamling skal mindst omfatte:
a) Valg af dirigent og referent
b) Beretning fra bestyrelsen som minimum omfatter
i. en opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt
ii. en opfølgning på arbejdet med beslutninger, som generalforsamlingen tidligere har truffet
c) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse
d) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år samt budget for det kommende år til orientering
e) Vedtagelse af kontingent for det kommende år
f) Behandling af indkomne forslag
g) Vedtagelse af udviklingsplan
h) Valg til bestyrelsen
i) Valg af revisor, jf. § 70
j) Eventuelt
Dagsorden til divisionens generalforsamling og korpsets generalforsamling skal udover de nævnte punkter i stk. 1 også omfatte:
a) Beretninger fra de tilknyttede øvrige enheder jf. § 24
Dagsorden til korpsets generalforsamling skal udover de nævnte punkter i stk. 1 og 2 også omfatte:
a) Godkendelse af forretningsordenen for generalforsamlingen
Dagsordenspunktet om valg til bestyrelsen jf. stk. 1, litra h) behandles kun, når der er nogen på valg. Dagsordenspunktet om vedtagelse af udviklingsplan jf. stk. 1, litra g) behandles kun, når udviklingsplanen skal fornys jf. § 66.
§ 66. Alle enheder samt korpset skal have en udviklingsplan, som sætter retning for spejderarbejdet. Korpsets udviklingsplan sætter strategisk retning for hele korpset og dermed også retning for udviklingsplanerne, der skal formuleres i korpsets enheder, samt for hvordan korpsets fællesorganisation prioriterer ressourcer.
Udviklingsplaner vedtages for en 4-årig periode.
De år, korpsets udviklingsplan skal vedtages, fremlægger korpsledelsen senest 1. april et oplæg til en 4-årig udviklingsplan. Oplægget offentliggøres samtidig på korpsets hjemmeside. Forslag til ændring af korpsledelsens oplæg til udviklingsplanen, der ønskes behandlet på korpsets generalforsamling behandles som øvrige forslag § 65, stk. 1, litra f).
De år, hvor en udviklingsplan ikke er til vedtagelse, kan væsentlige ændringer af udviklingsplanen eller helt ny udviklingsplan behandles hvis der stilles forslag herom.
Generalforsamlingens valg af personer til bestyrelsen
§ 67. På en ordinær generalforsamling vælges medlemmer til bestyrelsen.
En bestyrelse består af op til 12 medlemmer herunder
a) i korpsledelsen: to bestyrelsesformænd (spejderchefer), der ikke må være af samme køn, samt mindst tre yderligere medlemmer.
b) i en enheds bestyrelse: minimum en formand og en kasserer, samt mindst et yderligere medlem.
En enheds bestyrelsesmedlemmer vælges blandt enhedens spejdere, der er fyldt 15 år, forældre jf. § 48 og andre interesserede, der er fyldt 15 år. Medlemmer af korpsledelsen vælges blandt enhedernes og korpsets spejdere, der er fyldt 15 år.
Generalforsamlingen skal sammensætte bestyrelsen, så den opfylder reglerne om habilitet, jf.
§ 44, og aldersgrænser, jf. § 46 - § 47, samt ved sammensætningen iagttage principperne om diversitet jf. § 49 - § 53.
Enhedernes generalforsamling skal tilstræbe, at bestyrelsen har medlemmer, der er fyldt 15 år men ikke 25 år på valgtidspunktet. Korpsets generalforsamling kan ikke vælge mere end 10 personer, der er fyldt 25 år på valgtidspunktet til korpsledelsen, inklusive spejdercheferne.
Korpsets generalforsamling kan ikke vælge mere end 8 personer af det samme køn til korpsledelsen, inklusive spejdercheferne.
Gruppens generalforsamling skal, når det sammensætter bestyrelsen, tillige tilstræbe, at såvel forældre, unge og ledere er ligeligt repræsenteret.
§ 68. Valg til en bestyrelse gælder for en toårig periode.
Valg til bestyrelsen afgøres ved simpelt flertal.
Hvis der efter en generalforsamling er ubesatte pladser, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg, eller fordi der ikke har været opstillet kandidater til pladsen, afholdes der valg til de pågældende pladser på førstkommende generalforsamling. Valget gælder for den resterende 2-årige valgperiode.
Hvis der efter en generalforsamling ikke er valgt en eller to bestyrelsesformænd, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg, eller fordi der ikke har været opstillet kandidater til pladserne, skal bestyrelsen for perioden frem til førstkommende generalforsamling konstituere sig selv ved at udpege henholdsvis en eller to af sine valgte medlemmer som bestyrelsesformand.
Stk. 3 og Stk. 4 gælder tilsvarende, hvis et bestyrelsesmedlem får varigt forfald i løbet af sin valgperiode.
§ 69. Medlemmer til korpsledelsen vælges i ulige år. Kandidater der ønsker at stille op til valget til korpsledelsen, skal meddele dette til den siddende korpsledelse senest den 15. august i det år, hvor der er valg.
Medlemmer af korpsledelsen kan genvælges op til to gange til en sammenhængende periode på højst seks år. En spejderchef kan genvælges op til to gange til en sammenhængende periode på højst seks år som spejderchef, uanset om personen før valget til spejderchef tidligere har været medlem af korpsledelsen.
For at opnå valg til pladsen som spejderchef, skal en kandidat have mere end halvdelen af de på generalforsamlingen deltagende stemmeberettigedes stemmer. Kandidater til pladsen som spejderchef kan vælge at opstille som par, således at deres kandidatur er betinget af, at begge vælges.
For at opnå valg til de øvrige pladser i korpsledelsen, skal en kandidat have mere end en fjerdedel af de på generalforsamlingen deltagende stemmeberettigedes stemmer.
Valg af spejderchefer skal gennemføres og resultatet meddeles til forsamlingen før valg af medlemmer til de øvrige pladser i korpsledelsen.
§ 70. Valg af revisor, jf. § 65, Stk. 1, litra i) sker for en 1-årig periode.
Referater
§ 71. Senest to uger efter en enheds generalforsamling sendes referatet underskrevet af dirigenten og bestyrelsesformændene til generalforsamlingens medlemmer.
Referatet sendes samtidig til bestyrelsesformændene for det overordnede organ sammen med den godkendte udviklingsplan og det godkendte regnskab.
Referatet fra korpsets generalforsamling underskrevet af dirigenterne og bestyrelsesformændene offentliggøres senest to uger efter generalforsamlingens afslutning på korpsets hjemmeside.
Elektronisk generalforsamling
§ 72. En enheds bestyrelse kan, efter forudgående godkendelse fra enhedens overordnede organ, træffe beslutning om, at enhedens generalforsamling skal afholdes som fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling. Korpsledelsen kan træffe beslutning om at korpsets generalforsamling skal afholdes som fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling.
Beslutning om fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling træffes inden indkaldelse. Bestyrelsen kan dog efter indkaldelsen og indtil 1 uge inden generalforsamlingen træffe beslutning om at overgå til fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling, selvom dette ikke var meddelt ved indkaldelsen.
Ved afholdelse af delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling påhviler det bestyrelsen at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til sikring af medlemmernes deltagelse i debatter og afstemninger, samt til sikring af andre taleberettigedes mulighed for at deltage og give deres synspunkter til kende.
KAPITEL VIII. REGNSKAB OG REVISION
§ 73. Korpsets og enhedernes regnskabsår er kalenderåret.
Årsregnskaber opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger, såvel med hensyn til vurdering af posterne i status som vedrørende regnskabets specifikation, opstilling og posternes benævnelse.
§ 74. Korpsledelsen fastsætter de nødvendige regler for regnskabsførelsen i korpset og påser, at bogføringen og formueforvaltningen i korpset kontrolleres på betryggende måde.
§ 75. Revision af korpsets regnskaber foretages af en af korpsets generalforsamling valgt statsautoriseret revisor. Revision af enhedernes regnskaber foretages af en af enhedens generalforsamling valgt revisor.
KAPITEL IX. TEGNINGSREGLER
§ 76. En enhed tegnes juridisk og økonomisk af en enhedsleder i forening med enten en bestyrelsesformand eller kassereren, jf. dog Stk. 2-Stk. 4.
Divisioner samt øvrige enheder, der har valgt ikke at udpege enhedsledere, jf. § 26, 2. pkt., tegnes juridisk og økonomisk af en bestyrelsesformand i forening med kassereren.
Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes enheden dog af en bestyrelsesformand, kasserer og en enhedsleder i forening. Hvis enheden ikke har en enhedsleder, jf. Stk. 2, tegnes enheden af en bestyrelsesformand, kasserer og et yderligere medlem af bestyrelsen i forening.
Mindst en af de personer der udøver tegningsretten skal være myndig. Er ingen af de personer, der er tegningsberettigede, jf. Stk. 1-Stk. 3, myndige, gælder følgende:
a) Hvis en enhed hverken har en myndig enhedsleder, en myndig bestyrelsesformand eller en myndig kasserer, tegnes enheden af et andet myndigt medlem af bestyrelsen i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede.
b) Hvis der ikke er valgt et myndigt medlem til bestyrelsen, udpeger bestyrelsen en tegningsrepræsentant blandt generalforsamlingens myndige medlemmer. Enheden tegnes i disse tilfælde af tegningsrepræsentanten i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
§ 77. Korpset tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet, myndigt medlem af korpsledelsen, jf. dog Stk. 2-Stk. 4.
Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes korpset af en spejderchef i forening med fire øvrige medlemmer af korpsledelsen, hvoraf mindst et skal være myndigt.
Hvis en af spejdercheferne er umyndig, er det alene den myndige spejderchef, der kan udøve tegningsretten, jf. Stk. 1 og Stk. 2.
Hvis der ikke er valgt et myndigt medlem til korpsledelsen, udpeger korpsledelsen en tegningsrepræsentant blandt korpsets myndige medlemmer. Korpset tegnes i dette tilfælde af tegningsrepræsentanten i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i korpsledelsens møder uden stemmeret.
§ 78. De tegningsberettigede, jf. § 76 og § 77 er bemyndigede til via fuldmagt:
a) at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne enheden i økonomiske anliggender; og
b) at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over enhedens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger.
KAPITEL X. ANERKENDELSE OG OPHØR AF ENHEDER
§ 79. For at en enhed kan blive medlem af Det Danske Spejderkorps, skal enheden anerkendes efter reglerne i dette kapitel.
Anerkendelse af enheder
§ 80. En forening kan anerkendes som enhed og medlem af Det Danske Spejderkorps, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Enheden skal arbejde i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II, og vedtægterne i øvrigt.
b) Enhedens vedtægter skal være i overensstemmelse med nærværende vedtægter, herunder de særlige bestemmelser, der gælder for den pågældende type af enhed, jf. Kapitel III.
c) Enheden skal have en bestyrelse og enhedsledere, der er valgt efter de regler, der gælder for den pågældende type af enhed.
§ 81. Det Danske Spejderkorps’ enheder anerkendes ved optagelse af deres overordnede organ, hvis de opfylder kravene i § 80.
Ophør af enheders medlemskab
§ 82. Det overordnede organ kan tilbagekalde anerkendelsen for en enhed, der ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse, jf. § 80.
En afgørelse om tilbagekaldelse af en enheds anerkendelse og dermed ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps sendes fra det overordnede organ til enhedens bestyrelsesformand og enhedsleder. En enheds medlemskab af Det Danske Spejderkorps ophører fra det tidspunkt, hvor tilbagekaldelse af anerkendelsen er meddelt til enheden.
Divisionsledelsens afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelsen af en enhed, der er medlem af divisionen, kan påklages til korpsledelsen. Korpsledelsens beslutning om tilbagekaldelse af anerkendelsen af en enhed, der er medlem direkte under korpset, kan påklages til korpsets generalforsamling. Det overordnede organ skal i sin afgørelse vejlede om klageadgangen.
§ 83. En enhed kan beslutte at nedlægge sig selv eller melde sig ud af Det Danske Spejderkorps. Beslutning om nedlæggelse eller udmeldelse skal træffes af enhedens generalforsamling. I sådanne tilfælde er enheden ikke længere anerkendt og ophører med at være medlem af Det Danske Spejderkorps.
En enheds beslutning om at melde sig ud af Det Danske Spejderkorps eller nedlægge enheden meddeles skriftligt fra enhedens bestyrelsesformand til det overordnede organ.
Virkning af medlemskabets ophør
§ 84. Ved ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps, tilfalder enhedens aktiver det overordnede organ, efter at al gæld er afviklet, medmindre enhedens generalforsamling med korpsledelsens godkendelse træffer anden beslutning.
Ophører en division med at være medlem af Det Danske Spejderkorps, bliver korpset overordnet organ for divisionens enheder, indtil enhederne er overført til andre divisioner. Har en enhed efter et år ikke truffet aftale med en anden division om medlemskab af divisionen, eller – for øvrige enheder – eventuelt truffet aftale med korpset om direkte tilknytning til korpset, kan korpsledelsen træffe beslutning herom.
§ 85. Spejdere i en enhed ophører med at være medlemmer af Det Danske Spejderkorps fra samme dag, som enheden ophører med at være medlem af korpset, medmindre de forinden har overført deres medlemskab til en anden enhed eller til korpset.
Procedureregler
§ 86. Afgørelser om anerkendelse og ophør af enheders medlemskab skal være skriftlige. Det overordnede organ skal ved afgørelser om anerkendelse og ophør af enheder iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, høring og begrundelse.
Korpsledelsen fastsætter nærmere regler vedrørende proceduren for anerkendelse og ophør af enheder.
KAPITEL XI. EKSKLUSION AF SPEJDERE
§ 87. Bestyrelsen i en enhed kan beslutte at ekskludere en spejder fra enheden. Spejderen kan bevare sit medlemskab af korpset ved at overføre sit medlemskab til en anden enhed.
§ 88. Bestyrelsen i en enhed, i enhedens overordnede organ eller korpsledelsen (jf. dog § 90, Stk. 4), kan i en periode på op til 3 måneder midlertidigt udelukke en spejder, der er medlem af enheden, fra deltagelse i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps, for at undersøge hvorvidt spejderen fortsat opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps.
Midlertidig udelukkelse kan udstrækkes ud over de 3 måneder, hvis sagen inden da indbringes for eksklusionsnævnet, jf. § 91 af den enheds bestyrelse, der har truffet beslutning om foreløbig udelukkelse.
Midlertidig udelukkelse kan desuden udstrækkes ud over de 3 måneder, hvis der er særlige grunde hertil, herunder hvis der er indledt eller forventes indledt strafferetlig efterforskning af forhold, der har givet anledning til den midlertidige udelukkelse.
Midlertidig udelukkelse har virkning fra det tidspunkt, hvor spejderen har modtaget mundtlig meddelelse herom. Meddelelse skal herefter gives spejderen skriftligt inden for to uger, ellers bortfalder den midlertidige udelukkelse.
§ 89. Korpsledelsen nedsætter et eksklusionsnævn på mindst tre personer. Medlemmerne beskikkes for en 2-årig periode, der følger perioden for valg af korpsledelsen, jf. § 68. Der kan ske genbeskikkelse.
Korpsledelsen kan ikke være repræsenteret i nævnet.
§ 90. Eksklusionsnævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af spejdere, som ikke opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps. Indstilling til eksklusion af en spejder fra Det Danske Spejderkorps kan kun foretages af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog Stk. 4).
Eksklusionsnævnets afgørelse skal meddeles parterne skriftligt med konkret begrundelse og klagevejledning. Eksklusionsnævnets skal i øvrigt iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed og høring. Ved sager om eksklusion af umyndige spejdere skal eksklusionsnævnet sikre, at der under sagsbehandlingen tages særligt hensyn. Hvor der efter reglerne i dette kapitel skal gives meddelelse til en spejder, eller spejderen i øvrigt skal inddrages, gælder dette for umyndige spejdere dennes værge(r).
Eksklusionsnævnets afgørelser kan påklages til korpsledelsen af den spejder, der ekskluderes.
Korpsledelsens beføjelser til midlertidig udelukkelse, jf. § 88, og indstilling til indstilling til eksklusion, jf. Stk. 1, skal af korpsledelsen delegeres til et særligt udvalg af korpsledelsens medlemmer, der ikke må udgøre et flertal i korpsledelsen. Medlemmer af korpsledelsen, der har deltaget i behandlingen af en sag om midlertidig udelukkelse, jf. § 88, eller i en sag om indstilling til indstilling til eksklusion, jf. Stk. 1, kan ikke efterfølgende deltage i behandlingen af en klagesag om eksklusionsnævnets afgørelse vedrørende den samme spejder.
Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for sagsbehandlingen af eksklusionssager.
§ 91. Den berørte spejder er midlertidigt udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (korpset og alle anerkendte enheder i korpset) fra det tidspunkt, hvor spejderen modtager skriftlig meddelelse om, at sagen er indbragt for eksklusionsnævnet, og frem til der træffes en afgørelse, medmindre eksklusionsnævnet beslutter andet.
Træffes der afgørelse om eksklusion, er spejderen fortsat udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (korpset og alle enheder i Det Danske Spejderkorps) indtil klagefristen udløber eller, hvis eksklusionen påklages, indtil korpsledelsen har truffet endelig afgørelse i forbindelse med en eventuel klagesag.
Spejderens medlemskab af Det Danske Spejderkorps ophører på tidspunktet for udløbet af klagefristen over afgørelsen om eksklusion. Hvis afgørelsen påklages, ophører medlemskab af Det Danske Spejderkorps dog først på tidspunktet for korpsledelsens endelige afgørelse om eksklusion. Enheden kan dog på ethvert tidspunkt ekskludere spejderen fra enheden jf. § 87, Stk. 1.
KAPITEL XII. FÆLLES REGLER OM DISPENSATION
§ 92. Et overordnet organ kan for de enheder, som hører under det:
a) dispensere fra vedtægterne om aldersbetingelser, habilitetsreglerne, frister, valgregler og lignende forhold, hvor konkrete omstændigheder taler afgørende for det, og
b) vedtage regler for forsøgsarbejde, der afviger fra vedtægterne.
Korpsledelsen kan også give dispensationer efter stk. 1, litra a) og tillade afvigende regler efter stk. 1, litra b) i forhold til korpset. Dette gælder dog ikke for beslutninger, der tilkommer korpsets generalforsamling.
Dispensationer efter stk. 1, litra a) og afvigende regler efter stk. 1, litra b) og Stk. 2 kan kun vedtages for en begrænset periode og maksimalt for fire år ad gangen.
KAPITEL XIII. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
§ 93. Ændring af disse vedtægter kan kun ske på korpsets generalforsamling. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes med simpelt flertal, medmindre andet er angivet heri.
§ 94. Ændring af disse vedtægters Kapitel I-Kapitel III samt § 94 kan dog kun ske, når forslag herom vedtages af korpsets generalforsamling med 2/3 majoritet, ved en afstemning hvor 2/3 af korpsets generalforsamlings stemmeberettigede er repræsenteret. Er 2/3 af korpsets generalforsamlings stemmeberettigede ikke repræsenteret, kan forslaget foreløbigt vedtages af 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede, hvorefter der snarest skal indkaldes til en ny generalforsamling. På den nye generalforsamling, kan den pågældende beslutning endeligt vedtages med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmeberettigede, uden hensyn til hvor stor en del af korpsets generalforsamlings samlede stemmeberettigede, der er repræsenteret.
§ 95. Ændringer i vedtægterne får først virkning fra afslutningen af den af korpsets generalforsamling, hvor de endeligt vedtages.
KAPITEL XIV. OPHØR ELLER SAMMENLÆGNING AF DET DANSKE SPEJDERKORPS
§ 96. Beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps, om sammenlægning eller fusion af korpset med andre foreninger eller om afhændelse af en væsentlig del af korpsets aktiviteter eller aktiver kan kun ske, hvis det vedtages efter reglerne i § 94-§ 95.
§ 97. Ved nedlæggelse af korpset skal dets formue tilfalde almennyttige formål, der er beslægtet med korpsets formål. Der må aldrig ske udlodning af formue eller aktiver til enkeltpersoner. En beslutning om nedlæggelse af korpset er kun gyldig (uanset § 96), hvis den indeholder bestemmelse om anvendelse af korpsets formue og aktiver.
§ 98. En beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps medfører ikke nedlæggelse af korpsets enheder.