Contract
Ændringsforslag fra Venstre og Det Konservative Folkeparti til Aftale om Budget 2021 ved 2. behandlingen i Kommunalbestyrelsen
Da Venstre og Konservative ikke er en del af den aftale om Budget 2021, der er indgået blandt de øvrige partier i Kommunalbestyrelsen, fremsætter vi hermed følgende forslag til ændringer af Aftale om Budget 2021:
Udskrivningsprocent
Ballerup Kommune har en sund og robust økonomi, og på trods af udgiftsstigninger på flere velfærdsområder, så vedbliver vi med at have en stærk likviditet, og historisk set er vi altid kommet ud med en langt bedre likviditet end budgetteret. Nu er udligningsreformen også faldet på plads, og det med et gunstigt udfald for Ballerup Kommune.
I år er det som en del af aftalen mellem Staten og kommunerne aftalt, at kommunerne kan søge om tilskud til nedsættelse af indkomstskatten (udskrivningsprocenten). Tilskuddet gives som en kompensation for provenutabet ved en skattenedsættelse, således at kommuner, der får bevilget tilskuddet, kompenseres med 90% de første to år, og derefter med 85%, 80% og 75%.
Ballerup Kommune har søgt og fået bevilget tilskud til at sænke skatten med 0,1 procentpoint.
Ballerup Kommunes borgere vil samlet set få 48 mio. kr. mere at råde over de kommende fem år, hvis vi siger ja tak til det statstilskud, vi har fået bevilget, og sænker indkomstskatten med 0,1 procentpoint. Det vil kun koste kommunen 7,8 mio. kr. i mindreindtægt over de kommende fem år:
(Alle beløb er i mio. kr.) | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Total |
Statstilskud i procent | 90% | 90% | 85% | 80% | 75% | |
Retur til borgerne ved skattenedsættelse på 0,1 %-point | 9,1 | 9,4 | 9,7 | 9,9 | 9,9 | 48,0 |
Statstilskud i kroner | 8,2 | 8,5 | 8,2 | 7,9 | 7,4 | 40,2 |
Nettomindreindtægt for Ballerup Kommune | 0,9 | 0,9 | 1,5 | 2,0 | 2,5 | 7,8 |
• Vi foreslår derfor, at udskrivningsprocenten nedsættes med 0,1 procentpoint til 25,4%.
Dette vil medføre mindreindtægter på 0,9 mio. kr. i 2021 og 2022, 1,5 mio. kr. i 2023 og 2,0 mio. kr. i 2024.
1. ”Vi skaber fremtiden sammen”
1.1.1. Borgermillionen
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Borgermillionen – Dette initiativ har bestemt haft sin berettigelse, og der er kommet en del gode projekter ud af det. Med det store efterslæb vi har på vedligeholdelse af vores kapitalapparat – herunder skoler, daginstitutioner, veje, cykelstier og fortove, mener vi dog, at anlægsmidlerne skal prioriteres stramt, og vi mener derfor ikke, at der skal anvendes midler til projekter, som ingen pt. efterspørger, og derfor foreslår vi at afskaffe Borgermillionen.
Dette vil frigive 1 mio. kr. årligt fra 2021.
1.2.2. Gode og værdige rammer for borgere: Ældreplejen
Vi har følgende nye forslag:
• Friplejehjem – I de kommende år står vi overfor at skulle udvide vores plejehjemskapacitet, og da vi ønsker at give borgerne frit valg i så stor udstrækning, som muligt, så ønsker vi at mulighederne for at få etableret et friplejehjem i Ballerup Kommune undersøges.
1.3.1. Stærke fællesskaber og rigt forenings- og kulturliv: Idræt
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Kunstgræsbane – Med det store efterslæb vi har på vedligeholdelse af vores kapitalapparat – herunder skoler, daginstitutioner, veje, cykelstier og fortove, mener vi ikke, at det skal prioriteres at anlægge endnu en kunstgræsbane i kommunen. Vi foreslår derfor, at der ikke afsættes penge (6 mio. kr. i 2022) til en ny kunstgræsbane.
Dette vil frigive 6 mio. kr. i 2022.
1.3.2. Stærke fællesskaber og rigt forenings- og kulturliv: Kultur
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Musikfællesskaber – Her er der tale om, at udøvere og lærere etc. fra Musikskolen skal have betaling for at tage ud og spille på f.eks. vores plejecentre. Det mener vi bør være en integreret del af undervisningen på en kommunal musikskole, og vi ved, at private aktører optræder på f.eks. plejecentrene uden nogen form for vederlag. Vi ønsker derfor ikke at bevilge 0,11 mio. kr. årligt til dette.
• Yderligere årligt driftstilskud til Radio Ballerup – Vi ønsker ikke at bevilge et yderligere tilskud på 0,12 mio. kr. årligt, da Radio Ballerup i høj grad er en musikradio, som ikke bringer meget lokalt stof. Der er derfor ikke grundlag for yderligere tilskud.
• Xxxxxx arbejdet med projekter og film – Vi mener, at det lyder spændende at styrke de unges arbejde med projekter og film, og vi vil derfor gerne være med til at støtte dette økonomisk. Vi mener dog, at det skal være et toårigt forsøg, og vil derfor kun bevilge de 0,15 mio. kr. årligt i 2021 og 2022.
• Styrket samarbejde mellem ungdomsinstitutioner – Vi ser gerne et styrket samarbejde på tværs af ungdomsinstitutionerne Ballerup Musik- og Kulturskole, Ballerup Ungdomsskole, Ungdomskulturhuset Vognporten samt klubberne, men vi mener ikke, at de enkelte institutioner skal afsætte flere midler til fælles projekter, da disse midler vil gå fra deres kerneopgave.
• Tapeten opgraderes – 1 mio. kr. udskydes fra 2022 til 2023. Vi har følgende nye forslag:
• Baltoppen – Vi ønsker, at kultur skal vokse op nedefra. Kommunen skal skabe rammerne for, at borgere og foreninger kan arrangere kulturelle begivenheder, men kommunen skal ikke selv stå som arrangør af koncerter, danseforestillinger etc. Derfor foreslår vi Baltoppen omdannet til et
”professionelt kulturhus”, hvor foreningerne kan få teknisk støtte og hjælp til deres arrangementer, men hvor der ikke fra Baltoppens side laves arrangementer. Dette vil frigive 2,7 mio. kr. årligt.
• Kunstpuljen – Vi har nu fået rigtig meget kunst i bybilledet, og vi mener at midlerne kan prioriteres anderledes. Derfor foreslår vi Kunstpuljen nedlagt. Dette vil frigive 0,3 mio. kr. årligt.
• UCC Koncertsal – Vi foreslår dette udskudt til 2022. Dette vil frigive 1,5 mio. kr. i 2021, hvilket så afsættes i 2022.
Samlet set vil dette frigive 4,92 mio. kr. i 2021, 2,73 mio. kr. 2022, 2,38 mio. kr. i 2023 og 3,38 mio. kr. i 2024.
1.3.3. Stærke fællesskaber og rigt forenings- og kulturliv: Frivillige
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Værtsfunktion i det gamle posthus – Denne opgave bør varetages af frivillige, og vi ønsker derfor ikke at bevilge 0,3 mio. kr. i 2021 og 0,4 mio. kr. i de efterfølgende år.
• Headspace – vi ønsker at Headspace skal have en varig bevilling, og vi ønsker derfor at afsætte 0,75 mio. kr. i alle årene – ikke blot i 2021 og 2022.
Vi har følgende nye forslag:
• Frivillighedspolitikken – Efter behandling i Kommunalbestyrelsen er Frivillighedspolitikken nu sendt i høring hos foreninger og råd m.v., og skal derefter vedtages endeligt. Når en sådan politik skal implementeres, følger der ofte omkostninger med, men der er ikke afsat midler til dette i flertallets forslag til budget for 2021. Vi foreslår derfor, at der afsættes 0,2 mio. kr. 2021 og 0,1 mio. kr. i de efterfølgende år til implementering og understøttelse af Frivillighedspolitikken. Dette udmøntes i dialog med Folkeoplysningsudvalget og Frivillighedsrådet.
• Forbedrede vilkår for foreningslivet – Vi ønsker at forbedre vilkårene for foreningerne i kommunen. Derfor foreslår vi, at der afsættes 0,1 mio. kr. om året til dette formål. Dette udmøntes i dialog med Folkeoplysningsudvalget
Samlet set vil dette frigive 0,2 mio. kr. i 2022, og der afsættes 0,55 mio. kr. årligt i 2023 og de efterfølgende år.
1.4.2. Xxxxxxx tager ansvar og involverer sig: Udsatte borgere
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• ”Kom Videre Mand” – Vi mener ikke, at det er en kommunal opgave at tilbyde denne type forløb gratis. Der bør være fuld brugerbetaling. Derfor ønsker vi ikke, at der reserveres 0,1 mio. kr. i 2021.
Dette vil frigive 0,1 mio. kr. i 2021 inden for Social- og Sundhedsudvalgets ramme.
2. Åben for nye idéer
2.1.4. Postnumre
Vi mener ikke, at der skal bruges administrative ressourcer på at undersøge dette, da vi ikke mener, at der er noget i dette forslag, der gavner kommunens borgere.
3. En stærk uddannelsesby
3.1.2. Daginstitution: Rammer og struktur
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Udmøntning af finanslovens midler til minimumsnormeringer – Når denne udmøntning kommer, skal vi så vidt, det overhovedet er muligt, sikre, at også de private daginstitutioner får gavn af disse midler.
• Kapacitet til det stigende antal børn – Disse midler (14 mio. kr. i 2021 og 36 mio. kr. i 2022) skal ikke reserveres Skovlunde, men skal anvendes der, hvor der på det tidspunkt, hvor
institutionen/erne vil kunne åbne, er det største behov. Der skal bygges fleksible institutioner, som løbende kan tilpasses de aktuelle kapacitetsbehov.
• Sammenbygning af Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx – Vi ønsker at fremrykke de afsatte midler (18 mio. kr. i 2024) til 2022, og om muligt tidligere, da der er et behov allerede nu – ikke mindst i sammenhæng med, at der skal bygges et køkken.
• Etablering af køkkener – Vi mener ikke, at der skal etableres produktionskøkkener i børnehaveafdelinger – det skal være modtagekøkkener. Vi vurderer derfor kun, at der er behov for at afsætte 2,0 mio. kr. i 2021.
Vi har følgende nye forslag:
• Modernisering og vedligeholdelse af daginstitutionernes lokaler – Vi ønsker, at der afsættes yderligere midler til vedligeholdelse og modernisering af daginstitutionernes lokaler. Vi foreslår derfor at der afsættes 2 mio. kr. årligt.
• Sesam – Vi mener ikke, at ressourcerne anvendes bedst muligt ved at opretholde institutionen Sesam. Vi foreslår derfor, at Sesam nedlægges, og at ressourcernes flyttes ud i de enkelte distrikter.
Der afsættes samlet set 1,0 mio. kr. i 2021, 20 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023, og der frigives 16 mio. kr. i 2024.
Øvrige forslag på daginstitutionsområdet
Vi har følgende nye forslag:
• Tilskud til pasning af egne børn – Vi ønsker at give vores borgere – og herunder også småbørnsforældre – så frie valg, som muligt. Dette gælder også, når det gælder valg af pasningstilbud. Mange forældre ønsker at kunne holde deres barn hjemme lidt længere i stedet for at sende barnet i vuggestue eller dagpleje, og samtidig har vi kapacitetsudforinger i kommunen. Vi foreslår derfor, at det undersøges, hvordan vi bedst muligt kan lave en ordning, så forældre til børn i vuggestuealderen kan få tilskud til at passe deres børn hjemme.
3.1.3. Indsatser på skoleområdet
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Elever, der ikke har fået mindst 02 ved 9. klasseprøven – Vi ønsker, at de børn, som forlader folkeskolen uden minimumkarakteren 02 i dansk og matematik (11%), tilbydes et sommerkursus og reeksamen i disse to fag, så de har mulighed for at begynde på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Kurset finansieres af skolerne inden for eget budget.
3.1.4. Skoler: Rammer og struktur
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Modernisering af faglokaler – Vi ønsker, at der afsættes yderligere midler til vedligeholdelse og modernisering af skolernes lokaler herunder faglokaler. Vi foreslår derfor at der afsættes yderligere 3,1 mio. kr. årligt.
Der afsættes 3,1 mio. kr. årligt fra 2021.
4. En grøn by i balance
4.1.1 Vi er de nære naturoplevelsers by: Bynatur
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Modeller for den fremtidige grønne vedligeholdelse – Vi ønsker ikke, at hjemtagelse skal indgå som forventet løsning. Vi ønsker, at opgaven konkurrenceudsættes – f.eks. via miniudbud eller lignende.
• Genopretning grøn vedligeholdelse byrum – Vi ønsker at prioritere vores anlægsmidler anderledes, så vi vil kun afsætte 1 mio. kr. mere i 2021, som lægges oven i den årlige pulje.
Dette vil frigive 1,5 mio. kr. i 2021.
4.2.1. Vi passer på miljøet og naturen: Information
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Skilte – Vi foreslår, at ”Badning frarådes”-skilte ved bynære søer kombineres med de informationstavler, der foreslås til formidling af den bynære natur. På den måde kan der spares 0,03 mio. kr. i 2021.
Dette vil frigive 0,03 mio. kr. i 2021.
4.3.1. Vi tænker grøn omstilling: ”Ballerup som cykelby”
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• ”Ballerup som cykelby” – Vi mener, at den foreslåede pulje på 0,5 mio. kr. årligt vil gavne cyklisterne mest, hvis den anvendes til forbedring og vedligeholdelse af cykelstierne. Vi ønsker derfor beløbet overført til dette formål.
• Cykelstier – bedre asfalt – Vi ønsker de 0,5 mio. kr. fra puljen ”Ballerup som cykelby” overført til
dette formål.
Vi har følgende nye forslag:
• Forebyggelse af højresvingsulykker – Af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal alle renovationskøretøjers ruter så vidt muligt planlægges således, at de kun må lave venstresving. Dette vil medføre, at chaufføren vil have direkte øjenkontakt med de modkørende cyklister. Herved kan mange højresvingsulykker undgås. En yderligere gevinst vil være at fortove – og især de runde kantsten – skånes ved denne manøvre.
Samlet set er dette udgiftsneutralt.
4.4.1. Forskelligartede bymiljøer: Byområder
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Kunstværk på Buepladsen i Egebjerg – Vi mener ikke, at der skal gives yderligere tilskud, idet aftalen var, at de selv skulle finansiere restbeløbet via fonde etc. Vi foreslår samtidig puljen ”Kunst i de 3 bymidter” nedlagt, og at de 0,7 mio. kr. hermed frigøres.
• Flytning af stationsbygning i Skovlunde – Vi mener ikke, at værdien for kommunens borgere står mål med udgifterne (1,3 mio. kr. i 2021) ved at flytte stationsbygningen, og vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er en ”kulturhistorisk perle”. Vi anbefaler, at det forsøges at få sponsorer – f.eks. virksomheder i kommunen – til at påtage sig opgaven.
Samlet set vil dette frigive 2,0 mio. kr. i 2021.
4.4.2. Forskelligartede bymiljøer: P-pladser
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Undersøge muligheder for parkeringshus i Ballerup bymidte – Vi vil gerne være med til at undersøge mulighederne for et parkeringshus, men vi vil ikke på forhånd afsætte penge til selve etableringen af et parkeringshus, og vi understreger, at der skal være tale om parkeringspladser, der gavner de handlende og borgerne i Ballerup Kommune, og derfor tænker vi ikke på betalingsparkering. Vi ønsker kun at afsætte de 0,4 mio. kr. i 2021 til undersøgelsen.
Dette vil frigive 0,5 mio. kr. i 2022, 5,0 mio. kr. i 2023 og 4,0 mio. kr. i 2024.
4.4.4. Forskelligartede bymiljøer: Trafiksikkerhed
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Ekstra til vedligehold af veje – Vi kan konstatere, at der er et stort efterslæb på vedligeholdelsen af vores veje, cykelstier og fortove. Vi hilser derfor velkomment, at der nu afsættes yderligere midler, men da vi vil sikre, at vi arbejder frem mod, at der afsættes det tilstrækkelige beløb hvert år (20 – 25 mio. kr. jf. administrationens svar på vores spørgsmål), så ønsker vi at tilføre yderligere midler. Vi foreslår derfor, at der yderligere afsættes følgende: 3,2 mio. kr. i 2021 og derefter 3,0 mio. kr. årligt.
• Fortove på Ballerup Boulevard – Da fortovene er færdige, omprioriteres den resterende 1,0 mio. kr. i 2021.
Samlet set afsættes der 2,2 mio. kr. i 2021 og derefter 3,0 mio. kr. årligt.
4.5.1. Skæve boliger
Vi har følgende ændringsforslag:
• Skæve boliger – Vi ønsker ikke at afsætte 5,0 mio. kr. i 2022 til skæve boliger, da vi ikke anser det for sandsynligt, at de vil blive opført – bl.a. grundet modstand hos boligselskaberne.
Dette vil frigive 5,0 mio. kr. i 2022.
4.5.3. Ekstra grundkapitaltilskudslån
Vi har følgende ændringsforslag:
• Ekstra grundkapitaltilskudslån – Vi ønsker kun at afsætte 8,0 mio. kr. i 2024 til grundkapitaltilskudslån.
Dette vil frigive 8,0 mio. kr. i 2024.
5. En førende erhvervsby
5.1.2. Vi skaber vækst: Beskæftigelse
Vi har ændringsforslag til følgende initiativ:
• Beskæftigelsesvejleder – Vi ønsker ikke at øge de administrative omkostninger ved at ansætte en beskæftigelsesvejleder, der skal ”medvirke til at forbedre borgers oplevelse af samarbejdet med Jobcenteret”. Dette anser vi som en naturligdel af jobcentermedarbejdernes arbejde.
Dette vil frigive 0,5 mio. kr. årligt fra 2021.
6. Ballerup Kommune som organisation
6.1. Corona Bufferpulje
Vi har følgende ændringsforslag:
• Corona bufferpulje – Vi ønsker at afsætte 10 mio. kr. i 2021 til en sådan bufferpulje. Der afsættes yderligere 1,5 mio. kr. i 2021.
6.4. Økonomi
Vi har ændringsforslag til følgende initiativer:
• Decentral ledelse og administration – Vi foreslår at indlægge en besparelse på 4,0 mio. kr. i 2021. Det er kun en brøkdel af det samlede potentiale på 30 mio. kr. jf. analysen.
• Økonomiudvalgets rådighedsbeløb – Vi ønsker helt at afskaffe dette rådighedsbeløb (2,0 mio. kr. i 2021, og 1,0 mio. kr. årligt i de efterfølgende år). Da der i budgetforslaget er indregnet en besparelse i 2021 på 1,5 mio. kr., er merbesparelsen i 2021 i vores forslag kun 0,5 mio. kr.
Dette vil frigive 4,5 mio. kr. årligt i 2021 og 5,0 xxx.xx. årligt i de efterfølgende år.
6.11. International strategi
Vi har følgende ændringsforslag:
• International strategi – Der tilføres ikke yderligere midler til den internationale strategi. Dette vil frigive 0,2 mio. kr. årligt fra 2021.
Ændringsforslagets påvirkning af den samlede økonomi
Som det fremgår af nedenstående oversigt over overholdelsen af den økonomiske strategi, så overholder dette ændringsforslag til fulde den økonomiske strategi, og skaber endog et øget råderum.
Overholdelse af den økonomiske strategi (mio. kr.) Serviceramme - overholde KL's ramme Anlægsramme - overholde KL's ramme | |||||
Måltal | 2.816,0 | Måltal | 240,0 | ||
Resultat | 2.809,2 | Resultat | 239,8 | ||
Difference | 6,8 | Difference | 0,2 | ||
Overskud på løbende poster - overskud i Gæld - nedbringelse af gæld i budgetperioden valgperioden | |||||
Måltal | -150,0 | Måltal | -50,0 | ||
Resultat | -271,7 | Resultat | -50,0 | ||
Difference | 121,7 | Difference | 0,0 | ||
Likviditet - opbygge likvid beholdning | |||||
2021 | 2022 | 2023 | 2024 | ||
Måltal | 125,0 | 125,0 | 125,0 | 150,0 | |
Resultat | 142,1 | 125,3 | 129,0 | 178,3 | |
Difference 17,1 0,3 4,0 28,3 |
2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
Spareblok på drift (mio. kr.) | 0,0 | -15,5 | -25,5 | -25,5 |
Ballerup, den 2. oktober 2020
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Gruppeformand Venstre
Xxxxx Xxxxxxxxxx Gruppeformand
Det Konservative Folkeparti