Handelsbetingelser for Rock Solid Code
Handelsbetingelser for Rock Solid Code
Disse betingelser fastlægger de specifikke vilkår der gælder levering af varer og services fra Rock Solid Code til kunder. Betingelserne kan alene fraviges ved skriftlig aftale med Rock Solid Code. Rock Solid Code forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser uden varsel. Under løbende samt aktuelle samarbejder, vil ændringer skulle varsles, så kunden er opmærksom på at der er foretaget ændringer. Kunder der ikke længere får udført arbejde hos Rock Solid Code vil ikke få besked.
Tilbud fra Rock Solid Code er gældende i 14 dage fra tilbuddets dato. En aftale er først indgået når Rock Solid Code har modtaget kundens accept. Dette skal ske skriftligt, enten fysisk eller via mail. Ordrebekræftelsen på aftalen, købet eller ordren kan fremsendes hvis kunden ønsker dette.
Alle priser er ekskl. Moms med mindre andet er anført i tilbuddet/ordren.
Rock Solid Code forbeholder sig retten til at ændre timetakster og materialepriser for fremtidige arbejdsopgaver. Rock Solid Code er berettiget til betaling for ekstraarbejde, som kan tilskrives følgende:
1. At det af kunden udleverede grundmateriale har været uegnet eller mangelfuldt.
2. At kunden ønsker ændringer efter arbejdet er påbegyndt.
3. At kunden ønsker rettelser, der går ud over én korrekturgang.
På en faktura fra Rock Solid Code er der 8 dages betalingsfrist efter en opgave er afsluttet. Overskrides betalingsfristen, som er oplyst på faktura fra Rock Solid Code, forbeholder Rock Solid Code sig retten til at pålægge kunden rykkergebyrer og renter. Rykkergebyret er pt. sat til 100,-ex. moms pr. rykker. Renterne er pt. sat til 0,70 % af fakturaens totale beløb pr. påbegyndt måned.
Finder betalingen stadig ikke sted efter to (2) rykkere, overgår fakturaen til inkasso. Omkostninger i forbindelse med inkasso bliver pålagt kunden. Rock Solid Code forbeholder sig retten til at modtage betaling for leveret arbejde, selvom den fulde ordre ikke er leveret til kunden. Er leveret materiale ubrugeligt, uden den resterende manglende levering, kræves ingen betaling fra kunden til Rock Solid Code. Materiale anses for at være leveret til kunden under følgende omstændigheder:
1. Afleveret pr. E-mail.
2. Afleveret ved fysisk medie (USB-hukommelse, CD-ROM, etc.)
3. Uploadet til server(e) der er under kundens administration, ejerskab eller andet ophav.
4. Når downloadet af kunden fra server(e) der er under Rock Solid Codes administration, ejerskab eller andet ophav.
Rock Solid Code forbeholder sig retten til a conto-afregning såfremt et projekt strækker sig over en længere periode. I sådanne tilfælde gøres kunden opmærksom på dette ved indgåelse af aftalen.
Hvis der er aftalt et leveringstidspunkt, vil leveringen af aftale/ordre finde sted på det aftalte tidspunkt når produktet/arbejdet er færdigt. Såfremt at tidsplanen overskrides væsentligt er kunden berettiget til at hæve aftalen med Rock Solid Code. Væsentlig forsinkelse indtræder tidligst ved mere end 30 arbejdsdages afvigelse fra en aftalt frist. Kunden kan aldrig gøre forsinkelse gældende for produkter eller delleverencer som allerede er blevet leveret. Såfremt tidsplanen forrykkes grundet forhold* som Rock Solid Code ikke bærer ansvar for, kan forsinkelser ikke medføre at kunden tillægges misligholdelsesbeføjelser herunder ophævelsesadgang.
*) Herunder forsinkelser eller manglende leveringer fra underleverandører hvis disse er godkendt af kunden, forsinkelser hos kunden og/eller kundens manglende medvirken.
Forsinkes eller forhindres levering grundet force majeure, kan Rock Solid Code ikke holdes ansvarlig. Skulle en begivenhed som Rock Solid Code ikke bærer ansvaret for bevirke at opfyldelse af Rock Solid Codes leveringsforpligtelser fordyres, er Rock Solid Code ikke forpligte til at gennemføre aftalen.
Kunden opnår først brugsretten til fysiske eksemplarer af et produkt når der sker fuld betaling til Rock Solid Code. Samtlige varer og produkter fra Rock Solid Code forbliver Rock Solid Codes ejendom indtil andet er aftalt og faktura er betalt. Rock Solid Code forbeholder sig retten til at efter brugsrettens overgang til kunden at bruge fremstillet arbejde som reference i egen markedsføring.
Alle rettigheder til grafik, layout, tekst, billeder og video der helt eller delvist er fremstillet af Rock Solid Code eller dennes samarbejdspartnere tilhører Rock Solid Code. Dette gælder også selvom materialet er fremstillet ud fra instruks fra kunden og/eller tilpasset kundens ønsker og behov.
Såfremt kunden ønsker ejerskab, eksklusiv licens eller andre rettigheder til materialet kræves en særskilt skriftlig aftale med Rock Solid Code herom. Kunden har kun brugsret i det omfang som fremgår direkte af parternes aftale.
Xxxxxx har ikke ret til at få udleveret originale rediger bare filer, udarbejdet helt eller delvist af Rock Solid Code på kundens bestilling, idet filerne indeholder dele af Rock Solid Codes ejendom. Rock Solid Code er dog forpligtet til at opbevare filerne i seks (6) måneder efter arbejdets afslutning. Længere opbevaringstid kan aftales ved skriftlig aftale med Rock Solid Code.
Ansvaret ophører hvis parterne (kunden og Rock Solid Code) indgår en særlig aftale. Skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner og lignende uanset med hvilke teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Rock Solid Code og må ikke uden Rock Solid Codes godkendelse overlades til tredjepart.
Rock Solid Code har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet eller påpeget. Såfremt kunden selv tilvejebringer filer, papir eller andet til leveranden, hæfter Rock Solid Code ikke for fejl eller mangler der hidrører fra disse.
Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden forpligtet til straks at reklamere herover skriftligt. Rock Solid Code er berettiget til at afhjælpe en mangel såfremt dette kan ske inden rimelig tid. Mindre afvigelser fra godkendte prøve eller aftalte specifikation berettiger ikke kunden til prisnedslag.
Kunden er ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning i både offentligretlig og privatretlig henseende. Det understreges at Rock Solid Code ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af markedsføringstiltag af nogen art, uanset i hvilket omfang Rock Solid Code har medvirket til udformningen heraf.
I forbindelse med indkøb af rettigheder til grafiske elementer udefra sikrer Rock Solid Code at disse frit kan benyttes af kunden.
Rock Solid Code har intet ansvar for og fører ikke kontrol med kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning herunder formgivning eller andet der kan være underkastet tredjeparts rettigheder. Rock Solid Code har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som fx. Originaler, materialer, o.l. som ikke er Rock Solid Codes, men som er overladt til denne af kunden med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder Rock Solid Code har udført. Kunden må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang. Rock Solid Code er berettiget til, uden varsel, at destruere produkter i Rock Solid Codes besiddelse i tilfælde af mistanke om anstødelighed, ulovligheder eller rettighedskrænkelser. Rock Solid Code forbeholder sig i denne forbindelse retten til at videregive oplysninger om kunden til offentlige tredjemand eller myndigheder.
Opsigelse af aftale og/eller samarbejde
Retten til at kunne opsige en aftale, eller et samarbejde er bundet med 7 dages varsel. Dette gælder både for Rock Solid Code og kunden. Er aftalens værdi på over 5.000,- DKr, skal opsigelsen ske med 14 dages varsel. Dette skyldes aftalens omfang.
Kunden forbeholdes retten til at kunne opsige en aftale eller et samarbejde, ud fra ovenstående beskrivelse i henhold til varslingsperiode, såfremt Rock Solid Code ikke overholder bekræftet aftale mellem Rock Solid Code og kunden. Dette kan være forsinkelser eller mangler i leveret materiale.
Kunden kan på samme måde opsige en indgået aftale, hvis kunden skulle fortryde inden arbejdets start. Dette skal ske skriftligt 24 timer inden arbejdet påbegyndes. Er der allerede fra Rock Solid Codes side, indkøbt materiale i form af billeder, video, skrifttyper, tekst, temaer, plugins eller andet, dækker kunden 100% over disse omkostninger, og vil modtage en faktura fra
Rock Solid Code med det fulde beløb for omkostningerne heraf.
Rock Solid Code forbeholder sig retten til at modtage betaling for leveret arbejde, selvom den fulde ordre ikke er leveret til kunden. Er det leverede materiale ubrugeligt uden den resterende manglende levering, kræves der naturligvis ingen betaling fra kunden.
Opsigelse af aftale/samarbejde fra Rock Solid Code
Rock Solid Code forbeholder sig retten til at opsige en aftale eller et samarbejde, hvis samarbejdet ikke fungerer eller kunden ikke overholder aftaler som betalingsfrist, aftaler, møder, leverancer af materialer m.m. Ved opsigelse af aftale leveres alt udført arbejde samt brugsretten til dette,
fra Rock Solid Code til kunden. Rock Solid Code forbeholder sig retten til at fakturere for det leverede arbejde og materiale.
I tilfælde af forsinkelse, eller i tilfælde af mindre mangler ved det leverede, hæfter Rock Solid Code ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab - herunder tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand. Rock Solid Code kan aldrig hæfte, under nogen omstændigheder, for et større beløb end som er betalt ved arbejdets udførelse.
Rock Solid Code opbevarer udleverede logins og passwords til hjemmesider, databaser, servere, tjenester i en passwordsikret passwordmanager. Denne opbevares på en krypteret harddisk for optimal sikkerhed. Rock Solid Code sletter logins og passwords senest 2 måneder efter levering til kunden.
Rock Solid Code kan ikke gøres ansvarlig for hackede konti før, under eller efter en aftale eller samarbejde mellem Rock Solid Code og kunden. Rock Solid Code kan aldrig gøres erstatningspligtig pga. tab eller forsinkelser medført af hackerangreb.
Rock Solid Code indhenter kun følgende data om kunden for at kunne fakturere retmæssigt: Navn, Adresse, Telefon- og evt. faxnumre, CVR-nummer, e-mail adresser. Skal der benyttes yderligere personfølsomme oplysninger i forbindelse med en opgave vil kunden bliver gjort opmærksom på dette så snart behovet for dette er opstået.
Kunden kan til en hver tid få oplyst hvilke data som Rock Solid Code ligger inde med vedr. kundens data.
Kunden kan til en hver tid få ændret sine data såfremt de fremstår urigtige.
Kunden kan til en hver tid få slettet sine data såfremt de ønsker dette og det ikke modstrider forældelsesloven. Faktura skal gemmes i fem år.
Rock Solid Code sletter al data der ikke er relevant vedr. en kunde.
Rock Solid Code sletter al kundedata efter fem (5) år, da de herefter er forældet.
Rock Solid Code vil aldrig sælge informationer vedr. kunden, aftale eller samarbejde, kundens leverancer eller andre informationer til tredjemand.
Rock Solid Code er berettiget til at lade arbejdet delvis eller helt udføres hos underleverandør(er).
Enhver tvist som måtte forekomme af disse betingelser eller samhandel mellem parterne skal anlægges ved retten på Bornholm. Tvisten skal afgøres efter dansk ret.
Tidsfrist for rettelser af leveret arbejde
Ved levering af den færdige ydelse, har kunden 5 dage til at pointere rettelser i ét samlet dokument. Ved færdiggørelsen af disse rettelser, betragtes ydelsen som færdig. Hører Rock Solid Code ikke fra kunden inden for 5 dage efter levering, betragtes ydelsen som færdig.
Handelsbetingelser for Klippekort
Rock Solid Code tilbyder tre typer af klippekort:
• Klippekort 10
o Et klip på kortet svarer til 10 minutters arbejde og der er seks (6) klip på et kort.
• Klippekort 30
o Et klip på kortet svarer til 30 minutters arbejde og der er ti (10) klip på et kort.
• Klippekort 60
o Et klip på kortet svarer til 60 minutters arbejde og der er ti (10) klip på et kort. Typen af klippekort fremgår på fakturaen og på oversigten af klip på det link der fulgte med når klippekortet blev købt.
Der kan godt blive brugt flere klip på samme opgave/forespørgsel.
Det er alene Rock Solid Code der vurderer arbejdstiden og efterfølgende tæller antal af brugte klip.
Et klippekort er personligt og kan kun benyttes af den privatperson eller virksomhed der køber det og kan ikke overdrages til andre.
En opgave/forespørgsel kan godt afvises såfremt Rock Solid Code på forhånd kan se at opgaven/forespørgslen ikke kan udføres ved det/de klip der resterer på klippekortet. Et klippekort bliver aktivt den dag det købes og gælder i 12 måneder.
Perioden er endelig og kan ikke forlænges eller sættes i bero. Ubrugte klip refunderes ikke.
Resterende klip kan overføres til et nyt kort såfremt at dette købes inden det gamle udløber og at Rock Solid Code kontaktes inden at det gamle udløber.
Rock Solid Code benytter sig af Mailchimp til at sende automatiske e-mails til kunder. Det kan være i forbindelse med opfølgninger, kunde feedback, tilbud eller lign. RSC tilføjer kundens e- mailadresse til Mailchimps systemer for at benytte denne som modtager til førnævnte emails. E- mailadressen bliver ikke delt med andre.
Ønsker kunden ikke at modtage sådanne e-mails skal dette blot informeres til RSC, så bliver de ikke tilføjet i Mailchimp. Det er også muligt efterfølgende at blive fjernet fra systemet. Dette kan gøres ved at benytte linket til afmelding i den e-mail man modtager eller at give besked til RSC.