K E N D E L S E
X.xx.: 2010-0022281 | |
(Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx) | 2. marts 2011 |
K E N D E L S E
Wel-Med / Scanbio ApS
(advokat Xxxxx Xxxxxxxx, København) mod
K-17 indkøbsfællesskabet
(advokat Xxxxx Xxxx Xxxxx, København)
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2010/S 63-093735 af 26. marts 2010 udbød K-17 indkøbsfællesskabet (indklagede), der består af Næstved, Sorø, Vor- dingborg, Stevns, Odsherred, Kalundborg, Roskilde, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Ringsted, Slagelse, Solrød, Greve, Lejre og Lolland kom- muner, som offentligt udbud efter direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, of- fentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (udbudsdirektivet) en 4-årig rammeaftale opdelt i 41 delaftaler vedrørende indkøb af genbrugshjælpemidler til de pågældende kommuner. Denne sag vedrører delaftalerne nr. 26 »Glidelagen, kort« og »Glidelagen, langt«, del- aftale nr. 35 »Trykaflastende dynamisk luftmadras kategori 3« og delaftale nr. 36 »Trykaflastende dynamisk luftmadras kategori 4«.
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 10. maj 2010 havde tre virksomheder, herunder Wel-Med / Scanbio ApS (klageren) og Etac A/S, afgivet tilbud på delaftale nr. 26. Otte virksomheder, herunder klageren, Ar- johuntleigh A/S, CobiRehab A/S, Handicare A/S og Invacare A/S, havde afgivet tilbud på delaftale nr. 35 og 36. Den 17. juni 2010 besluttede ind- klagede at indgå kontrakt med Etac A/S vedrørende delaftale nr. 26, med Arjohuntleigh A/S, CobiRehab A/S og Handicare A/S vedrørende delaftale nr. 35 og med Arjohuntleig A/S, Handicare A/S og Invacare A/S vedrøren- de delaftale nr. 36.
Den 28. juni 2010 indgav klageren klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede. Klageren fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skal have opsættende virkning. Den 6. august 2010 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Som begrundelse anførte klagenævnet, at klagerens påstande var så upræcise, at de ikke var egnede til at danne grundlag for behandling af sagen, og at betingelsen om uopsættelighed heller ikke var opfyldt. Klageren har herefter den 11. november 2010 nedlagt anvendelige påstande.
Klagen har været behandlet på skriftligt grundlag.
Klagerens påstande er: Påstand 1
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede vedrørende delaftale nr. 26 og delaftale nr. 35 og 36 har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og artikel 53, stk. 2, ved ikke i udbudsbetingel- serne at vægte delkriterierne til underkriteriet 2. »Kvalitet« og ved ikke i udbudsbetingelserne at give tilstrækkelige oplysninger om delkriteriernes indhold.
Påstand 2
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede vedrørende delaftale nr. 26 har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte delkriterier til underkriteriet 2. »Kvalitet«, der ikke er egne- de til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, idet indklagede
(1) fastsatte delkriteriet 2.6 »Glideegenskaber«, uanset delkriteriet vedrører forhold, der er omfattet af mindstekravene (b) »Skal kunne nedsætte frikti- on ved glid fra side til side i sengen« og (i) »Antiskridbelægning langs kant i begge sider, så borger ikke glider ned, når der siddes på sengekant«,
(2) fastsatte delkriteriet 2.7 »Håndterbarhed«, uanset delkriteriet vedrører forhold, der er omfattet af mindstekravet (g) »Skal være mærket med op/ned eller lignende, hvis det har betydning for placeringen«,
(3) fastsatte delkriteriet 2.8 »Komfort for bruger«, uanset delkriteriet vedrø- rer forhold, der er omfattet af mindstekravet (c) »Materiale eller evt. synin- ger må ikke give risiko for tryk hos borger«.
Påstand 3
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede vedrørende delaftale nr. 35 og 36 har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte delkriterier til underkriteriet 2. »Kvalitet«, der ikke er egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, idet indklagede
(1) fastsatte delkriteriet 2.3 »Komfort for bruger, herunder … lydniveau for pumpe og madrasmateriale«, uanset delkriteriet vedrører forhold, der er om- fattet af mindstekravet (k) »Motorenhed: • Skal være støjsvag«,
(2) fastsatte delkriteriet 2.6 »Madrassens højde«, uanset delkriteriet vedrø- rer forhold, der er omfattet af mindstekravet (m) »Højde: Madras max. ca. 30 cm.«,
(3) fastsatte delkriteriet 2.9 »Rengøringsvenlighed«, uanset delkriteriet ved- rører forhold, der er omfattet af mindstekravet (q) »Rengøring og vedlige- holdelse af produktet«.
Påstand 4
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede vedrørende delaftale nr. 26 har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved i udbudsbetingelserne, jf. »Kravspecifikation 1« og »Kravspecifikation 2«, at fastsætte følgende uklare og skønsmæssigt prægede mindstekrav:
(a) »Skal være komfortabelt for borger at ligge på«
(b) »Skal kunne nedsætte friktion ved glid fra side til side i sengen«
(g) »Skal være mærket med op/ned eller lignende, hvis det har betydning for placeringen«.
Påstand 5
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebe- handlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets ar- tikel 2 ved at afvise klagerens tilbud vedrørende delaftale nr. 35 som ukon- ditionsmæssigt med den begrundelse, at den madras, som virksomheden
havde indleveret som vareprøve, ikke kunne afprøves med hensyn til ma- drassens dynamiske funktion.
Påstand 6
Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning om at indgå rammeafta- ler vedrørende delaftale nr. 26, 35 og 36.
Påstand 7
Indklagede tilpligtes til klageren at betale 50.000 kr.
Klagenævnet har besluttet at udsætte behandlingen af påstand 7, indtil kla- genævnet har taget stilling til påstand 1 – 6.
Indklagede har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Sagens nærmere omstændigheder:
Tildelingskriteriet var fastsat til »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« med følgende underkriterier:
Delaftale nr. 26:
1. »Økonomi«, 60 %
2. »Kvalitet«, 40 %
Delaftale nr. 35 og 36:
1. »Økonomi«, 40 %
2. »Kvalitet«, 60 %
Af dokumentet »EU udbud – om rammeaftaler vedr. genbrugshjælpemidler K-17 indkøbsfællesskabet Marts 2010«, der er en del af udbudsbetingelser- ne, fremgår under overskriften »1.16 Vurdering af produkterne«, at tilbuds- giverne skulle stille vareprøver til rådighed for indklagede fra den 17. til den 21. maj 2010. Endvidere står der:
»…
Det er tilbudsgivers ansvar at produkterne lever op til minimumskrave- ne i kravspecifikationerne. Dette vil ikke blive efterprøvet ved vurde- ringen.
…«
Særligt vedrørende delaftale nr. 26 »Glidelagen, kort« og »Glidelagen, langt«:
Udbudsbetingelserne indeholder følgende enslydende kravspecifikation for de to typer glidelagner, der var omfattet af delaftalen, nemlig glidelagner med en længde på 90 – 100 cm og glidelagner med en længde på 140 – 150 cm:
»Kort beskrivelse af produktet
Ikke polstret overflytningshjælpemiddel, der nedsætter friktionen mel- lem en person og underlaget, når personen i liggende stilling på egen hånd eller med let hjælp skal forflytte sig sideværts eller over i en anden stilling ved brug af glideteknik.
Anbringes ovenpå madras, skal ikke fjernes efter brug. Skal kunne an- vendes på madras i el-seng med indstillelig liggeflade.
… Minimumskrav Glidelagnet:
[a] Skal være komfortabelt for borger at ligge på.
[b] Skal kunne nedsætte friktion ved glid fra side til side i sengen.
[c] Materiale eller evt. syninger må ikke give risiko for tryk hos borger
…
[g] Skal være mærket med op/ned eller lignende, hvis det har betydning for placeringen
…
[i] Antiskridbelægning langs kant i begge sider, så borger ikke glider ned, når der siddes på sengekant.
…
Rengøring og vedligeholdelse af produktet
Skal i forbindelse med rengøring overholde SSI’s retningslinjer (Statens Serum Institut) for MRSA i henholdsvis hjemmepleje og i plejebolig.
…«
I tilbudslisten fremtræder svar på spørgsmål fra tilbudsgiverne som delkri- terier til underkriteriet 2. »Kvalitet«. I tilbudslisten står der således bl.a. følgende om glidelagner med en længde på 90 – 100 cm:
»[Delkriterium 2.1] | Angiv maks. leveringstid (ikke over 5 dage, jf. kravspecifikationen) |
[Delkriterium 2.2] | Angiv oplysninger om konsulentbistandens om- fang og indhold (begrænset til den del der er ve- derlagsfri jf. generelle krav) |
[Delkriterium 2.3] | Kan produktet tørretumbles |
[Delkriterium 2.4] | Angiv oplysninger om glidelagnet kan leveres i en bredde, der passer til madrasbredde 90 cm eller al- ternativt kan udvikles og leveres senere i kon- traktperioden |
Til information kan det oplyses, at ved afprøvning af produktet vil føl- gende faktorer indgå i bedømmelsen | |
[Delkriterium 2.5] | Brugervenlighed |
[Delkriterium 2.6] | Glideegenskaber. |
[Delkriterium 2.7] | Håndterbarhed |
[Delkriterium 2.8] | Komfort for bruger |
…«
For glidelagner med en længde på 140 – 150 cm var der fastsat tilsvarende delkriterier til underkriteriet 2. »Kvalitet«. Delkriteriet 2.6 var dog formule- ret således: »Glideegenskaber: at hensigten med produktet er opfyldt, se under kort beskrivelse af hjælpemidlet«.
Særligt vedrørende delaftale nr. 35 »Trykaflastende dynamisk luftmadras kategori 3«:
Udbudsbetingelserne indeholder følgende kravspecifikation:
»Delaftale navn
Trykaflastende dynamisk luftmadras, af typen vekseltryk. Til borgere med sår til og med kategori 3.
…
Kort beskrivelse af produktet
Trykaflastende dynamisk vekseltryksmadras, af typen helmadras. Skal være forsynet med aftageligt betræk. Madrassen skal anvendes til ind- stillelige plejesenge i private hjem og i plejeboliger.
Madrassen skal kunne anvendes af borgere med tryksår til og med kate- gori 3 og til forebyggelse af tryksår til borgere med middel til høj risiko efter Norton skalaen. eller lignende.
… Minimumskrav
[a] …
…
[k] Motorenhed:
Skal være støjsvag
…
[m] Højde: Madras max. ca. 30 cm.
…
[q] Rengøring og vedligeholdelse af produktet.
Madras skal i forbindelse med rengøring overholde SSI’s retningslinjer (Statens Serums institut) for MRSA i henholdsvis hjemmepleje og i ple- jebolig.
…«
I tilbudslisten fremtræder svar på spørgsmål fra tilbudsgiverne som delkri- terier til underkriteriet 2. »Kvalitet«. I tilbudslisten står der således bl.a. følgende vedrørende de omhandlede madrasser:
»[Delkriterium 2.1] | Angiv oplysninger om omfang og indhold af konsulentbistanden (begrænset til den del der tilbydes vederlagsfrit jf. dokumentet generelle krav) |
[Delkriterium 2.2] | Angiv oplysninger om maks. leveringstid på reparation og reservedele |
Til information kan det oplyses, at ved afprøvning af produktet vil føl- gende faktorer indgå i bedømmelsen | |
[Delkriterium 2.3] | Komfort for bruger, herunder - … - lydniveau for pumpe og madrasmateria- le |
[Delkriterium 2.4] | Brugervenlighed for hjælper og depotmedar- bejder, herunder … |
[Delkriterium 2.5] | Prøvningsresultater … |
[Delkriterium 2.6] | Madrassens højde |
[Delkriterium 2.7] | Indstillingsmuligheder |
[Delkriterium 2.8] | Mærkning |
[Delkriterium 2.9] | Rengøringsvenlighed…« |
Særligt vedrørende delaftale nr. 36 »Trykaflastende dynamisk luftmadras kategori 4«:
Udbudsbetingelserne indeholder følgende kravspecifikation:
»…
Delaftale navn
Tryksårsforebyggende, dynamisk luftmadras. Risikogruppe til og med sårstadie 4
…
Kort beskrivelse af produktet
Trykaflastende dynamisk vekseltryksmadras, af typen helmadras. Skal være forsynet med aftageligt betræk. Madrassen skal anvendes til ind- stillelige plejesenge i private hjem og i plejeboliger.
Madrassen skal kunne anvendes af borgere med tryksår til og med kate- gori 4 og til forebyggelse af tryksår til borgere med høj risiko efter Nor- ton skalaen eller lignende.
…«
Udbudsbetingelserne indeholder i det væsentlige samme mindstekrav og samme delkriterier til underkriteriet 2. »Kvalitet«, som var fastsat for delaf- tale nr. 35.
Oplysninger vedrørende klagerens tilbud:
Klageren har fremlagt produktbeskrivelse og brugsanvisning for de tilbudte produkter.
Klageren har endvidere fremlagt et brev af 10. august 2010 fra Danish Technological Institute til klageren. I brevet redegøres for resultaterne af en undersøgelse, hvorved to af klagerens glidelagner, »Easy turn 060« og »Ea- sy turn 125«, er undersøgt og sammenlignet med et tredje produkt, »Satin Sheet«. Brevet indeholder endvidere kommentarer til resultaterne.
Klageren har desuden fremlagt følgende erklæring afgivet af to medarbejde- re hos klageren:
»Vidneerklæring.
Undertegnede erklærer herved at vi søndag den 12. september 2010 af- lagde besøg i WelMed/Xxxxxxx’x demo- og undervisningslokaler hvor
vi konstaterede ved ankomst at NoDecA pumpe serie nr 11615A: 2009 var tilsluttet SoftWave Madras 100 x 90 cm og fungerende i dynamisk tilstand.
Display viste 0-0 og skiftede til -0- og tilbage; dette betegner den dy- namiske tilstand med normalt tryk. Vi trykkede på mode knappen og display viste nu 000, dvs. statisk funktion.
Vi trykkede 2’ gang på mode knappen, display viste o-o, symbol afløst af -o- og så fremdeles, der symboliserer dynamisk funktion i komfort tryk (lavt tryk under bruger).
Vi trykkede 3’ gang på mode knappen og display viste nu ooo, der symboliserer statisk funktion med lavt komforttryk.
Vi trykkede 4’ gang på mode knappen og display viste 0-0 skiftende til
-0-, altså tilbage til den dynamiske tilstand, som vi startede i. Denne proces gentog vi med samme resultat.
Vi kontrollerede samtidig at madrassens luftcylindre var skiftevis fyldte og delvis tømte, altså var madrassen i den dynamiske funktion.
Alt fungerede som det skulle jf. brugsanvisning
Roskilde den 12. september 2010
[navn] [navn]
Sekretær stud. merc.
…«
Oplysninger om evalueringen af tilbuddene:
I en e-mail af 21. juni 2010 fra indklagede til klageren står der bl.a.:
»Spørgsmålet omkring delaftale nr. 35 behandles stadig internt hos os.
…
Generelt set kan jeg sige, at der ikke er lavet vurderinger på tilbud, som vi har afvist som ukonditionelle. Derfor kan jeg ikke uddybe jeres tilbud delaftale nr. 34 og 36.
På delaftale nr. 26 har jeres produkt fået scoren 5 i tildelingskriteriet kvalitet, hvor det vindende tilbud har fået scoren 9 på en skala fra 0 til
10. Tilbuddet er blevet vurderet på præcis de kriterier, der er nævnt i udbudsmaterialet. Arbejdsgruppen har følgende vurdering af jeres til- bud:
Angiv oplysninger om maks. leveringstid Dag til dag levering - meget godt
Kan produktet tørretumbles? Ja ved 90 grader - meget godt
Angiv oplysninger om konsulentbistanden Ved køb og anvendelse - meget godt
Brugervenlighed
Flere farvevalg forvirrer
Dårlige illustrationer + afmærkning
Glideegenskaber Yder let modstand
Håndterbarhed God
Komfort for bruger
Stikninger på liggefladen → risiko for tryk
På tildelingskriteriet økonomi kan jeg ikke oplyse scoren af hensyn til fremtidige udbud. Jeg kan fortælle, at jeres produkt havde en markant højere pris i forhold til det vindende tilbud.«
I indklagedes notat af 15. oktober 2010 står der bl.a.:
»Redegørelse for ordregivers vurdering af tilbuddet fra Well-Med Scanbio ApS … på delaftale 26 (Glidelagner) i henhold til underkriteri- et, kvalitet, til det økonomisk mest fordelagtige tilbud … .
Spørgsmål 4 Hvilke ressourceper- soner forestod de tekniske vurderinger under udbudsproce- duren? | Der blev for hver delkontrakt nedsat en ar- bejdsgruppe med deltagelse fra faglige res- sourcepersoner på tværs af de deltagende kommuner i K17. Arbejdsgruppen forestod vurderingen, idet fagpersoner fra andre kommuner kunne bidra- ge efter behov, og herunder deltage i afprøv- ning og besigtigelse, men det var arbejdsgrup- pen, som var ansvarlig for vurderingen. |
… | |
Spørgsmål 10 I Xxxxx Xxxxxxx Xx- dersens mail af 21. | Normalt angiver forskellige farvevalg forskel- lige anvendelsesformål eller størrelse m.v. Der var intet oplyst herom. |
juni 2010, kl. 11.33, til WellMed Scanbio ApS (klagesagens bilag 3) [anføres], at glidelagnernes far- vevalg forvirrede. Hvad mentes her- med? | |
Spørgsmål 11 Det var herudover anført, at illustratio- ner og afmærkning var dårlige. Hvad mentes her- med? | Orienteringen af lagnet er væsentlig for glide- retning (og sikkerhed). Uden nogen illustration eller afmærkning er det vanskeligt at afgøre friktionsretningen for lagnerne uden anvendelse af uforholdsmæssi- ge arbejdsressourcer. |
Spørgsmål 12 Endvidere var det om lagnets glide- egenskaber anført, at det ydede let mod- stand. Hvad mentes her- med? | Det tilbudte lagen havde den ringeste glide- egenskab. |
Spørgsmål 13 Endelig var det om lagnets komfort an- ført, der var stiknin- ger på liggefladen med risiko for tryk. Hvad mentes her- med? | Glidestykket var unødigt opdelt i sektioner. Stoffet ikke stramt/kraftigt nok, hvilket vurde- redes at give folder. |
Spørgsmål 14 Hvordan kom man frem til 5 point ud af de 10 mulige for un- derkriteriet kvalitet? | På grundlag af de påpegede forhold var det vurderingen, at det tilbudte glidelagen var middelgodt, og derfor skulle tildeles 5 point ud af 10 mulige point. |
… | |
Spørgsmål 17 Hvem blev tildelt flest point ved vur- deringen af tilbud- dene i henhold til | Det gjorde Xxxx A/S. … Virksomheden blev tildelt 9 point ud af 10 mulige point på følgende grundlag: - Lagnet havde optimale glideegenska- ber, væsentligt over forventning. |
underkriteriet, kvali- tet? | - Lagnet havde tydelige, fyldestgørende og meget brugervenlige illustrationer og markeringer. - Lagenstoffet var fast i vævningen uden stikninger på glideflade m.v. Samlet blev det vurderet, at lagnet havde en meget høj kvalitet. |
Spørgsmål 18 Hvor mange point blev den sidste af de 3 tilbudsgivere på delaftale nr. 26 - Handicare A/S - til- delt | Handicare blev tildelt 5 ud af 10 mulige point på følgende grundlag: - Lagnet havde ingen afmærkninger eller illustrationer. - Lagnet havde en ringe glideegenskab. - Lagnet var løst i vævningen. |
«
I indklagedes supplerende processkrift II står der bl.a. følgende om afprøv- ningen af den madras, klageren indleverede som vareprøve i relation til del- aftale nr. 35:
»5.2.1 | Klagers vareprøve på den tilbudte madras under delaftale nr. 35 var - som alle øvrige indleverede vareprøver - placeret på et bord med henblik på afprøvning. |
5.2.2 | Hver vareprøve blev vurderet af 2 ergoterapeuter fra Næstved Kommune samt øvrige terapeuter fra den nedsatte arbejds- gruppe, jf. [det netop citerede notat af 15. oktober 2010] |
5.3 | Indklagede bemærkede følgende i forhold til den af klager indleverede madras: |
5.3.1 | Madrassen var forsynet med 2 pumper, hvoraf den ene var til- sluttet og fungerede. Denne pumpe holdt madras i stationær tilstand - ovenpå ma- drassen lå endnu en pumpe, denne var ikke tilsluttet. |
5.3.2 | Madrassen var forsynet med en lamineret seddel, hvoraf det blandt andet fremgik, at den ekstra pumpe kunne tilsluttes, når man skiftede koblingsdyse på pumpen, hvorved man kunne gøre madrassen dynamisk. |
5.3.3 | Indklagede kunne trods eftersøgning ikke konstatere modta- gelsen af en anden koblingsdyse, således at madrassen kunne afprøves. Der var ikke vedhæftet eller vedlagt andre dysser til pumpen. |
5.3.4 | Det blev forsøgt at skrue dysser af pumper tilhørende andre madrastyper, for at se om dette kunne afhjælpe problemet, og muliggøre madrassens funktionalitet. Dette var dog ikke mu- ligt. |
5.4 | Det var således ikke muligt at afprøve, om madrassen opfyldte de fastsatte minimumskrav, jf. [udbudsbetingelsernes kravspe- cifikation], herunder om madrassens dynamiske funktion. |
5.4.1 | Klagerens tilbud blev derfor afvist som ukonditionsmæssigt« |
Parternes anbringender
Ad påstand 1
Klageren har gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med gennem- sigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og artikel 53, stk. 2, idet indklagede ikke i udbudsbetingelserne har vægtet delkriterierne til underkri- teriet 2. »Kvalitet« og heller ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om delkriteriernes indhold. Klageren har nærmere anført, at indklagede ved i udbudsbetingelserne alene at fastsætte underkriterierne 1. »Økonomi« og 2.
»Kvalitet« med den anførte vægtning reelt ikke har vægtet underkriterierne og oplyst herom, således som det er foreskrevet i artikel 53, stk. 2. Det ud- budsretlige krav om gennemsigtighed er heller ikke opfyldt.
Indklagede har gjort gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 2 og artikel 53, stk. 2. Indklagede har nærmere an- ført, at indklagede ikke har fastsat delkriterier til underkriteriet 2. »Kvali- tet«, men alene nogle »bedømmelsesfaktorer«. Indklagede har ikke efter udbudsdirektivet har været forpligtet til at vægte disse bedømmelsesfaktorer i udbudsbetingelserne, da bedømmelsesfaktorerne blot indgik i den samlede bedømmelse af tilbuddene i relation til underkriteriet 2. »Kvalitet«. Grund- laget for indklagedes vurdering i relation til underkriteriet 2. »Kvalitet« er i øvrigt klart og entydigt formuleret i udbudsbetingelserne. Der har ikke væ-
ret behov for i udbudsbetingelserne at give yderligere oplysninger om, hvorledes underkriteriet og de dertil knyttede bedømmelsesfaktorer ville blive anvendt.
Ad påstand 2 - 3
Klageren har navnlig gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte de pågældende delkriterier til underkriteriet 2. »Kvalitet«, idet delkriterierne i strid med udbudsdirektivet vedrører forhold, for hvilke indklagede også har fastsat mindstekrav. Delkriterierne var endvidere ikke tilstrækkeligt beskre- vet i udbudsbetingelserne. Det var således uklart, hvorledes delkriterierne skulle fungere som konkurrenceparametre.
Indklagede har gjort gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte de pågældende delkriterier, der som anført efter indklagedes opfattelse alene er »bedømmelsesfaktorer«. Indklagede har nærmere anført, at det ikke er i strid med udbudsdirektivet at fastsætte, at tilbud, der opfylder mindstekravene, vil blive evalueret efter delkriterier, der til dels angår de samme forhold som mindstekravene, hvis det ved mindstekravenes og delkriteriernes udformning er sikret, at der er mulighed for konkurrence blandt tilbudsgiverne. Disse krav er opfyldt.
Påstand 4
Klageren har gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med gennem- sigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte de pågæl- dende mindstekrav, der efter formuleringen er så uklare og skønsmæssigt prægede, at kravene ikke er egnede som mindstekrav.
Indklagede gjort gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med ud- budsdirektivet ved at fastsætte de pågældende mindstekrav. Kravene er ikke uklart formuleret og lægger ikke op til et skøn, som er i strid med udbudsdi- rektivet. Indklagede har i øvrigt oplyst, at »ingen af de omhandlede mind- stekrav blev sanktioneret af indklagede under udbudsproceduren, og [at] de i øvrigt havde funktion som generelt kvalitetsfremmende krav«.
Påstand 5
Klageren har gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med ligebe- handlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets ar- tikel 2 ved at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt. Klageren har nærmere anført, at den madras, som virksomheden havde indleveret som vareprøve, utvivlsomt kunne afprøves med hensyn til madrassens dynami- ske funktion. Klageren har herved henvist til den erklæring, som klagerens medarbejdere har afgivet til brug for klagesagen.
Indklagede har gjort gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 2 ved at afvise klagerens tilbud som ukonditions- mæssigt. Indklagede har nærmere anført, at den madras, som virksomheden havde indleveret som vareprøve, ikke kunne afprøves med hensyn til ma- drassens dynamiske funktion. Som redegjort for i indklagedes supplerende processkrift II konstaterede indklagedes medarbejdere således ved afprøv- ningen, at kun den pumpe, der holdt madrassen i stationær tilstand, var til- sluttet. Derimod kunne den anden pumpe, der kunne gøre madrassen dyna- misk, ikke monteres, og madrassens dynamiske funktion kunne derfor ikke afprøves.
Ad påstand 6
Klageren har gjort gældende, at klagenævnet som følge af overtrædelserne i påstand 1 - 5 skal annullere indklagedes beslutning om at indgå rammeafta- ler vedrørende delaftale nr. 26, 35 og 36.
Indklagede har gjort gældende, at annullationspåstanden ikke skal tages til følge, da indklagede ikke har overtrådt udbudsretlige regler.
Klagenævnet udtaler:
Ad påstand 1
Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal den ordregivende myndighed efter udbudsdirektivets artikel 53, stk. 1, a), fast- sætte yderligere kriterier, f.eks. kvalitet, pris, teknisk værdi, funktionsmæs- sig karakter og leveringstid, der har karakter af underkriterier til tildelings- kriteriet.
Efter artikel 53, stk. 2, skal den ordregivende myndighed som udgangs- punkt i udbudsbetingelserne angive, hvorledes den relativt vil vægte de un- derkriterier, der er valgt efter artikel 53, stk. 1, a).
En ordregivende myndighed kan herudover lovligt fastsætte kriterier, der har karakter af delkriterier til underkriterierne. De udbudsretlige regler in- deholder ikke krav om, at det i udbudsbetingelserne er angivet, hvorledes sådanne delkriterier relativt vil blive vægtet.
I den foreliggende sag har indklagede fastsat delkriterier til underkriteriet 2.
»Kvalitet« i forbindelse med, at indklagede besvarede nogle spørgsmål fra tilbudsgiverne. Indklagede fastsatte ikke samtidig, hvorledes delkriterierne relativt ville blive vægtet under evalueringen. Tilbudsgiverne blev gjort be- kendt med svarene på de stillede spørgsmål og herunder også de delkriteri- er, som indklagede fastsatte.
På denne baggrund har indklagede ikke handlet i strid med udbudsdirektivet ved som anført at fastsætte delkriterier til underkriteriet 2. »Kvalitet« uden samtidig at fastsætte, hvorledes delkriterierne relativt ville blive vægtet.
Når delkriteriernes formulering sammenholdes med de øvrige oplysninger i udbudsbetingelserne, herunder beskrivelsen af produkterne, er der ikke grundlag for at antage, at indklagede har givet utilstrækkelige oplysninger om delkriteriernes indhold.
Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 2 - 3
Uanset mindstekravene (b) og (i), hvorefter glidelagnet skulle nedsætte frik-
tionen og være forsynet med antiskridbelægning langs siderne, har tilbuds- giverne haft mulighed for at konkurrere i relation til delkriteriet 2.6 »Glide- egenskaber«. Tilbudsgiverne har eksempelvis kunnet konkurrere om, hvor meget det tilbudte glidelagen nedsatte friktionen og om, hvor effektiv lage- nets antiskridbelægning var, jf. påstand 2 (1). Det samme er tilfældet med hensyn til de øvrige mindstekrav og delkriterier, der er nævnt i påstand 2.
Tilsvarende har tilbudsgiverne uanset mindstekravet (k), hvorefter motor- enheden skulle være støjsvag, haft mulighed for i relation til delkriteriet 2.3
»Komfort for bruger, herunder … lydniveau for pumpe og madrasmateria- le« at konkurrere om at tilbyde madrasser med en høj grad af komfort for brugeren og herunder en særligt støjsvag motorenhed, jf. påstand 3 (1). Det samme er tilfældet med hensyn til de øvrige mindstekrav og delkriterier, der er nævnt i påstand 3.
Indholdet af mindstekravene og delkriterierne har således ikke hindret til- budsgiverne i at konkurrere om, hvilket tilbud der ved en vurdering efter tildelingsdelingskriteriet og de dertil hørende under- og delkriterier var det økonomisk mest fordelagtig tilbud.
Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 4
Mindstekravet (a) »Skal være komfortabelt for borger at ligge på« er efter
formuleringen dels upræcist og dermed uklart og dels skønsmæssigt præget i en sådan grad, at kravet ikke er egnet som mindstekrav.
Der er ikke grundlag for at antage, at mindstekravene (b) og (g) er uegnede som mindstekrav.
Påstanden tages derfor til følge med hensyn til mindstekravet (a). Ad påstand 5
Det påhviler klageren at sandsynliggøre, at den vareprøve, klageren indle-
verede til afprøvning hos indklagede, opfyldte udbudsbetingelsernes mind- stekrav.
Klageren har oplyst, at den pågældende madras kunne afprøves også med hensyn til madrassens dynamiske funktion.
Indklagede har derimod bestridt, at en sådan afprøvning kunne finde sted. Indklagede har redegjort for de forsøg, som indklagede under afprøvningen har gjort for at få madrassen til at fungere dynamisk.
Under hensyn til disse modstridende oplysninger er det ikke sandsynlig- gjort, at den madras, klageren indleverede, kunne afprøves med hensyn til madrassens dynamiske funktion.
Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 6
Der er ikke grundlag for at antage, at den overtrædelse, klagenævnet har
konstateret ad påstand 4, har haft konkret betydning for indklagedes tilde- lingsbeslutning vedrørende delaftale nr. 26.
Klagenævnet har ikke konstateret overtrædelser vedrørende delaftale nr. 35
- 36.
Påstanden tages ikke til følge. Herefter bestemmes:
Ad påstand 4
Indklagede har vedrørende delaftale nr. 26 handlet i strid med gennemsig- tighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved i udbudsbetingelserne, jf.
»Kravspecifikation 1« og »Kravspecifikation 2«, at fastsætte følgende ukla- re og skønsmæssigt prægede mindstekrav:
(a) »Skal være komfortabelt for borger at ligge på«.
Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1 - 3, påstand 4 (b) og (g) og påstand 5 - 6.
Indklagede, K-17 indkøbsfællesskabet bestående af Næstved, Sorø, Vor- dingborg, Stevns, Odsherred, Kalundborg, Roskilde, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Ringsted, Slagelse, Solrød, Greve, Lejre og Lolland kom- muner, skal i sagsomkostninger til klageren, Wel-Med / Scanbio ApS, beta- le 5.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagetales.
Xxxxxxx Xxxxxxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxxx Xxxx kontorfuldmægtig