ENTREPRENØRGARANTI
ENTREPRENØRGARANTI
i medfør af AB 18 § 9
På foranledning af
(entreprenøren):
indestår vi herved overfor
(bygherren):
som garant for betaling af indtil i alt kr.
(skriver kroner):
som sikkerhed for opfyldelse af alle entreprenørens forpligtelser i henhold til entreprisekontrakt af (dato):
omfattende udførelse af
(projektet):
Garantien påvirkes ikke af, at bygherren giver entreprenøren udsættelse med hensyn til opfyldelse af dennes forpligtelser.
Krav omfattet af garantien bortfalder ikke, selv om bygherren efter afleveringen udbetaler entreprisesummen eller dele deraf til entreprenøren. Hvis bygherren trods kendskab til væsentlige mangler ved udbetaling af entreprisesum har undladt tilbagehold for manglerne, bortfalder garantikrav vedrørende manglerne dog i det omfang, de kunne være dækket ved sædvanligt tilbagehold.
I. Udbetaling i henhold til garantien
Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til denne garanti, skal dette i medfør af AB 18 § 9, stk. 11, skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb.
Det krævede beløb skal udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik på, om udbetalingskravet er berettiget, jf. AB 18 § 67.
Såfremt den sagkyndiges beslutning går ud på, at der skal ske udbetaling under garantien, skal beløbet udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen, jf. AB 18 § 67, stk. 9.
Garantibeløbet nedskrives med udbetalte beløb.
II. Garantiens nedskrivning
Når aflevering har fundet sted, jf. AB 18 § 45, nedskrives garantien til 10 % af entreprisesummen, jf. AB 18 § 9, stk. 3. I det omfang bygherren anmoder om det i afleveringsprotokollen, skal garantien på 10 % beregnes af entreprisesummen med tillæg eller fradrag af alle mer- eller mindrearbejder, og bygherren skal i så fald snarest muligt efter afleveringen sende afleveringsprotokollen til garanten med meddelelse om nedskrivningens størrelse.
1 år efter afleveringstidspunktet nedskrives garantien fra 10 % til 2 %, jf. AB 18 § 9, stk. 5. Dette gælder dog ikke, hvis bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler og givet skriftlig meddelelse til garanten derom. I så fald nedskrives garantien, når manglerne er afhjulpet. Bygherren skal snarest muligt
Udgivet af Xxxxxx-, Bygge- og Boligstyrelsen den [X]. december 2018 1/2
efter afhjælpningen give garanten skriftlig meddelelse om, at afhjælpning er gennemført.
Hvis arbejder er udskudt til senere aflevering, sker nedskrivningen, for så vidt angår de udskudte arbejder, efter at de er afleveret, jf. AB 18 § 9, stk. 9.
Hvis aflevering sker i etaper, sker nedskrivningen forholdsmæssigt efter omfanget af den afleverede etape,
jf. AB 18 § 9, stk. 10.
Hvis parterne har aftalt APP Driftskrav, og målingen udskydes som følge af for sen aflevering af aftalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale, således at den først kan afsluttes senere end 1 år efter afleveringen af arbejdet, nedskrives entreprenørens sikkerhed først, når målingen er afsluttet, jf. APP Driftskrav § 4, stk. 4.
Bygherren skal snarest muligt efter afslutning af målingen give garanten skriftlig meddelelse herom.
III. Garantiens ophør
Garantien ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. AB 18 § 9, stk. 6. Dette gælder dog ikke, hvis bygherren forinden skriftlig har fremsat reklamation over mangler og givet skriftlig meddelelse til garanten derom. I så fald ophører garantien, når manglerne er afhjulpet. Bygherren skal snarest muligt efter afhjælpningen give garanten skriftlig meddelelse om, at afhjælpning er gennemført.
IV. Tvister
Tvister om udbetaling, nedskrivning og ophør af denne garanti afgøres ved beslutning om stillet sikkerhed efter AB 18 § 67, jf. AB 18 § 9, stk. 11 og 12.
Hvis det forhold, der begrunder et krav efter AB 18 § 9, stk. 11 eller 12, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter AB 18 § 68 eller AB 18 § 69, træder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed, jf. AB 18 § 9, stk. 13.
Hvis entreprenøren er erklæret konkurs, kan garanten fremsætte anmodning om beslutning om stillet sikkerhed efter AB 18 § 67, og garanten bliver da part i sagen, jf. AB 18 § 9, stk. 11 og 12.
Garanten accepterer, at alle tvister i anledning af denne garanti behandles efter reglerne i AB 18 kapitel J, bortset fra AB 18 § 64.
Garantinr./j. nr.: Som garant:
Dato og underskrift:
Udgivet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den [X]. december 2018 2/2