Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
VEJ nr 9946 af 03/12/2009 (Historisk)
Vejledning til overenskomst for organister
(Vejledning til cirkulære 84 af 7. oktober 2009 om overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister)
Ministerium: By, Land og Kirkeministeriet
Journalnummer: Kirkemin., x.xx. 64550309
Senere ændringer til forskriften
CIS nr 10225 af 02/12/2016
Vejledning til overenskomst for organister
(Vejledning til cirkulære 84 af 7. oktober 2009 om overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister)
1. Indledende bemærkninger
Efter forhandlinger mellem de berørte fag- og centralorganisationer og Kirkeministeriet er der indgået aftale om en overenskomst for organister med kirkemusikalsk kandidateksamen fra et dansk musikkonser- vatorium eller med præliminær orgelprøve.
Den nye overenskomst for organister medfører på en række områder væsentlige ændringer i løn og ansættelsesvilkår for de berørte organister.
I det følgende er en række af de væsentligste ændringer beskrevet. Herefter er der en række bemærknin- ger til overenskomstens enkelte bestemmelser. En del af bemærkningerne er uddybet med eksempler.
– Hvem er omfattet?
Overenskomsten indebærer, at alle organister, der opfylder et af udannelseskravene, bliver omfattet. Dette gælder også allerede ansatte, som hidtil har været ansat på tjenestemandslignende vilkår eller som honorarlønnede organister. Hidtil har det været menighedsrådet, der traf beslutning om, hvilket uddannel- seskrav der var til stillingen.
– Mindste arbejdstid
For at blive omfattet skal organisten have en beskæftigelse på mindst 8 timer ugentligt i en periode på en 1 måned. Hidtil har kravet som udgangspunkt været 50 % af en fuldtidsstilling.
– Ny Løn
Organisterne vil fremover blive aflønnet med ”Ny Løn”. I henhold til ”Ny Løn” aftales basislønnen centralt, men der er mulighed for lokalt at aftale kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsveder- lag. Aftalen indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation. For at forslag fra organisationen om varige og midlertidige tillæg kan komme i betragtning, skal de være menighedsrådet i hænde senest 15. september. Senest 15. november skal menighedsrådene fremsende svar og eventuelt modforslag til organisationen. Der er ikke pligt til at gennemføre mundtlige forhandlinger. Menigheds- rådene skal således kun tage stilling til skriftlige forslag. Eventuelle ønsker om lønforbedringer for kirkefunktionærerne under overenskomsterne kan forventeligt behandles samlet i forbindelse med et menighedsrådsmøde. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem organisationen og menighedsrådet, kan organisationen anmode om, at forhandlingerne videreføres mellem organisationen og stiftet. Ønsket om, at organisten tilgodeses med et tillæg, kan ligeledes komme fra menighedsrådet, også i sådanne tilfælde skal menighedsrådet indgå aftale med organisationen herom. I forbindelse med ansættelse kan der aftales tillæg uafhængigt den ovenfor anførte periode.
– Arbejdstidens omfang og tilrettelæggelse
Hidtil har der ikke været nogen højeste arbejdstid for organister i folkekirken. Samtidig har stillingerne ofte været opmålt forud, og mange steder har der ikke været en tradition for, at arbejdsgiver beskæftiger sig med rammerne for arbejdstiden. Med indgåelsen af overenskomsten er tidligere tiders opmålingssy- stemer endeligt afskaffet. Samtidig fremhæves det, at arbejdsgiveren skal definere rammerne for arbejds- tiden. Dette bør imidlertid foregå i et tæt samarbejde med de ansatte. Der kan i den proces hentes vejledning hos både Landsforeningen af Menighedsråd og hos stifterne. Når menighedsrådet skal opgøre arbejdstiden for allerede ansatte medarbejdere, kan et godt udgangspunkt være at anmode den ansatte om at foretage en tidsregistrering, som kan danne rammen for de videre drøftelser. Menighedsrådet er i forbindelse med den nye overenskomst blevet forpligtet til at oplyse, hvornår der er aktiviteter, som
kan planlægges. Samtidig skal menighedsrådet oplyse de perioder, hvor de ansatte står til rådighed for aktiviteter, der ikke kan planlægges i forvejen.
– Merarbejde
Der bliver hjemmel til at udbetale merarbejde, når merarbejdet har et omfang på mere end 20 timer i kvar- talet. For at der kan udbetales merarbejde, forudsættes det, at der er sket en registrering af merarbejdet, så omfanget kan dokumenteres. Menighedsrådet vurderer omfanget af merarbejdet og bestemmer, i hvilket omfang det skal honoreres.
2. Vejledning til de enkelte bestemmelser i overenskomsten
2.1 Overenskomstens dækningsområde
Når det i cirkulærebemærkningerne til § 1, stk. 1 er oplyst, at et menighedsråd eller en ansættelsesmyn- dighed kan være et eller flere menighedsråd eller ansættelsesmyndigheder, er det, fordi man med aftalen ikke har villet begrænse menighedsrådenes muligheder for at samarbejde om ansættelser. Samtidig har det været væsentligt at signalere, at ministeriets hensigt med indgåelsen af overenskomsten er, at menigheds- rådene i endnu højere grad end hidtil arbejder sammen på tværs af sognegrænser.
Opmærksomheden henledes på, at det er organistens uddannelse, der er afgørende for, om ansættelsen skal ske efter overenskomsten eller efter organisationsaftalen. Sidstnævnte omfatter organister uden kirke- musikalsk kandidateksamen eller præliminær orgelprøve. Det betyder, at menighedsrådet i forbindelse med ansættelse og opslag skal være opmærksom på, at ansøgere kan komme med forskellig uddannelses- mæssig baggrund, hvilket har konsekvenser for løn- og ansættelsesforhold.
Eksempel 1
4 menighedsråd har lavet en samarbejdsaftale om at ansætte en fælles organist. Menighedsrådene ønsker, at alle tænkelige ansøgere skal komme i betragtning. Ved stillingsopslag skal menighedsrådene oplyse, at organistens uddannelsesmæssige baggrund er afgørende for, om der sker ansættelse efter overenskomsten for organister eller efter organisationsaftalen for kirkefunktionærer
Menighedsrådet kan ved stillingsopslag oplyse, at rådet søger en organist med en bestemt uddannelses- mæssig baggrund.
Eksempel 2
Et menighedsråd ønsker at ansætte en organist, der enten har kirkemusikalsk kandidateksamen eller præliminær orgelprøve, hvilket oplyses i forbindelse med opslag af stillingen. Ved stillingsopslag skal menighedsrådene oplyse, at overenskomsten for organister finder anvendelse.
Se mere om stillingsopslag nedenfor og under protokollaterne.
Hvornår er organisten omfattet af overenskomsten?
Organister, der opfylder overenskomstens uddannelseskrav, og som samlet er ansat 8 timer eller mere om ugen i mere end en måned, er dækket af overenskomsten. Ved timer forstås løntimer, altså det antal timer, som der ifølge indgået aftale skal ske lønudbetaling for.
For at blive omfattet af overenskomsten skal ansættelsen altså have en vis længde og en vis varighed. Det medfører, at en vikar, der ansættes for tre uger, 37 timer ugentligt, ikke er omfattet af overenskomsten, da betingelsen om varighed på mere end en måned ikke er opfyldt.
Hvis organisten er varigt ansat 6 timer om ugen, er ansættelsesforholdet ikke omfattet af overenskomsten, da betingelsen om 8 timers ansættelse ikke er opfyldt.
Hvis ansættelsesforholdet periodevist kommer op over 8 timer om ugen, og organisten dermed bliver omfattet af overenskomsten (eksempelvis under vikariering), kan dette enten klares ved at lave et
selvstændigt ansættelsesforhold for vikarieringen eller ved at lade hele ansættelsesforholdet omfatte af overenskomsten.
Hvis organisten ikke er omfattet af overenskomsten eller organisationsaftalen for kirkefunktionærer, skal menighedsrådet aftale individuelle løn- og ansættelsesvilkår med den pågældende. Menighedsrådet kan vælge at lade de løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat i overenskomsten, gælde som individuelle vilkår. Hvis menighedsrådet vælger dette, er det vigtigt, at menighedsrådet er opmærksomt på, at de kollektive vilkår ikke gælder. Det drejer sig fx om forhandlingsproceduren ved afsked.
Hvis ansættelsesforholdet er under 8 timer om ugen, betyder det forhold, at organisten periodevist arbejder 8 timer eller mere ikke, at ansættelsesforholdet efterfølgende bliver omfattet af overenskomsten.
Eksempel 3
Organisten, der er ansat som fast medhjælp for en anden organist 6 timer om ugen, skal i en periode på 3 uger vikariere for den anden organist, 37 timer ugentligt. Ansættelsesforholdet bliver ikke omfattet af overenskomsten, heller ikke i vikarperioden.
Eksempel 4
Organisten, der er ansat som fast medhjælp for en organist, 7 timer om ugen, skal være vikar for organisten under dennes barselsorlov i 8 måneder 37 timer ugentligt. Under barselsvikariatet er ansættelsesforholdet omfattet af overenskomsten. Når barselsvikariatet ophører, vender medhjælpen for organisten tilbage til sit oprindelige ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af overenskomsten.
Vær opmærksom på, at der skal udfærdiges særskilt ansættelsesbrev for ansættelsesforholdet i barselsvi- kariatet.
Konstituerede organister overgår den 1. januar 2010 til ansættelse på de vilkår, der gælder efter overens- komsten, såfremt den pågældende opfylder uddannelseskravet.
Opfylder den ansatte ikke uddannelseskravet, overgår vedkommende til ansættelse efter organisationsaf- talen. Hvis den ansatte opfylder uddannelseskravet, skal menighedsrådet ved udgangen af den aftalte konstitutionsperiode beslutte, om stillingen skal opslås, eller om den konstituerede organist skal fastan- sættes på overenskomstvilkår.
Menighedsrådet kan i løbet af konstitutionsperioden beslutte at fastansætte den konstituerede organist, såfremt denne opfylder uddannelseskravet.
Hvis den ansatte fortsat ikke opfylder uddannelseskravet ved konstitutionsperiodens udløb, skal menig- hedsrådet ved udgangen af den aftalte konstitutionsperiode beslutte, om stillingen skal opslås, eller om den konstituerede organist skal fastansættes efter organisationsaftalen (der gælder for organister uden de i
§ 1, stk. 2 nævnte uddannelser).
2.2 Løn
Øvrige organister – dvs. ansatte, der inden overenskomsten var ansat som honorarlønnede organister – indplaceres tilsvarende efter reglerne i vedkommende protokollat.
2.3 Lokal løndannelse
Rammeaftalen om nye lønsystemer finder anvendelse i det omfang, den ikke er fraveget i overenskomsten eller i protokollaterne. Bemærk, at basislønnen afspejler den løn, der gives for en kvalificeret varetagelse af opgaveindholdet i en organiststilling. Der er ingen pligt til at indgå aftaler om tillæg, men det forudsæt- tes, at Ny Løn kan anvendes til at bidrage med at understøtte udvikling og kvalitet i opgaveløsningen og den ansattes engagement og kvalitet i arbejdslivet.
I rammeaftalen er der pligt til at foretage en årlig lønforhandling. De fravigelser fra rammeaftalen, som parterne har aftalt, indebærer, at for at forslag fra organisationen om varige og midlertidige tillæg kan komme i betragtning, skal de være menighedsrådet i hænde senest 15. september.
Senest 15. november skal menighedsrådene fremsende svar og eventuelt modforslag til organisatio- nen. Desuden er der ikke pligt til at gennemføre mundtlige forhandlinger.
Menighedsrådene er kun forpligtiget til at forhandle skriftligt. Eventuelle ønsker om lønforbedringer for kirkefunktionærerne under overenskomsterne kan forventeligt behandles samlet i forbindelse med et menighedsrådsmøde. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem organisationen og menighedsrådet, kan organisationen anmode om, at forhandlingerne videreføres mellem organisationen og stiftet.
Ved enighed kan parterne indgå en aftale på andre tidspunkter end de i forhandlingsprotokollatet anfør- te. Ved enighed kan parterne desuden aftale at lave mundtlige forhandlinger.
Der kan ved ansættelsesforholdets etablering indgås aftale om varige tillæg uafhængigt af de anførte tidspunkter.
Opmærksomheden henledes på, at også menighedsrådene kan fremsætte forslag til lønforbedringer. Øn- sker menighedsrådet at tilgodese den ansatte organist med et tillæg, skal aftale herom indgås med den forhandlingsberettigede organisation.
Eksempel 5
Menighedsrådet modtager den 15. xxxxx begrundede forslag om lønforbedringer for sognets to PO-orga- nister. I forslagene er der en række punkter, der hver især skal give organisterne en lønforbedring.
Punkterne er begrundet i organisternes funktioner og kvalifikationer.
Forslagene kan fremsendes af Foreningen af Præliminære Organister, som er den forhandlingsberetti- gede organisation.
Menighedsrådet behandler forslagene på et møde den 26. september. For den ene organist kan menig- hedsrådet umiddelbart acceptere nogle af foreningens forslag. Desuden har det selv et forslag om
en lønforbedring, som er begrundet i, at organisten midlertidigt underviser et kor ved en nabokirke. For den anden organist kan menighedsrådet ikke tilslutte sig Foreningen af Præliminære Organisters forslag. Menighedsrådet fremsender svar, hvor rådet begrunder sine holdninger til organisationens forslag og sit eget forslag.
På baggrund af menighedsrådets svar opnås der enighed, hvorefter menighedsrådet laver et udkast til en lønaftale, der indebærer en lønforbedring for den ene organist. Lønaftalen underskrives af parterne. Beløbene i lønaftalen anføres i 1. oktober 1997-niveau.
Eksempel 6
Menighedsrådet modtager den 10. september et begrundet forslag om lønforbedringer for sognets DOKS-organist. Dansk Organist og Kantor Samfund begrunder ønsket om lønforbedringer med or- ganistens varetagelse af børne- og ungdomskoret samt organistens kvalificerede varetagelse af alle sine arbejdsopgaver. Organistens lange anciennitet er fremhævet som begrundelse for hans særlige kvalifikationer.
Menighedsrådet er ikke enigt med Dansk Organist og Kantor Samfund. Rådet deler ikke opfattelsen af, at opgaven med børne- og ungdomskoret kan begrunde et særskilt tillæg. Menighedsrådet fastholder, at børne- og ungdomskor er en sædvanlig opgave for DOKS-organister, og at den må forventes løst inden for basislønnen. Rådsmedlemmerne mener desuden ikke, at organisten besidder kvalifikationer, der ligger ud over, hvad der kan forventes af en organist, der er uddannet på et konservatorium.
Menighedsrådet hæfter sig ved, at anciennitet ikke i sig selv begrunder, at den ansatte er blevet mere
kvalificeret. Menighedsrådet fremsender svar, hvori rådet begrunder sine holdninger til organisationens forslag.
På baggrund af menighedsrådets svar kan der ikke opnås enighed. Organisationen vælger derfor, at forhandlingerne skal føres videre i stiftet, der kan indgå bindende aftale for menighedsrådet. Både repræsentanter fra menighedsrådet og den ansatte deltager i disse mundtlige forhandlinger. Forhandlin- gerne i stiftet giver ikke anledning til, at der kan opnås enighed.
Herefter vælger organisationen, at forhandlinger skal videreføres mellem DOKS og Kirkeministeriet. Da der heller ikke kan opnås enighed ved disse forhandlinger, må organisten i sidste ende gøre op med sig selv, om vedkommende vil acceptere den af menighedsrådet tilbudte løn.
Reglerne om lønforhandling er beskrevet i protokollat om forhandlingsprocedurer for lokalt aftalte tillæg.
2.3 Lønudbetaling, lønberegning m.v. (fælles regelsæt)
Allerede ansatte, som ved overgang til ansættelse efter denne overenskomst var forudlønnede, vedbliver med at være forudlønnede.
2.4 Underretning om ansættelsesforholdet
Ved undladelse eller i tilfælde af mangelfuldt ansættelsesbevis kan menighedsrådet blive pålagt at betale godtgørelse.
Forinden krav om godtgørelse aktualiseres, har menighedsrådet 15 dage til at lave et ansættelsesbevis eller til at udbedre det mangelfulde ansættelsesbevis. Fristen løber fra det tidspunkt, kravet er blevet fremsat.
Da mangelfuldt ansættelsesbevis kan være meget omkostningsfuldt, er det meget vigtigt, at menighedsrå- dene reagerer på henvendelser om mangelfuldt ansættelsesbevis. Hvis det er korrekt, at ansættelsesbeviset er mangelfuldt, skal det berigtiges.
2.5 Ansættelsens omfang og arbejdsopgaver
Det anbefales, at der ved ansættelse udarbejdes en arbejdsbeskrivelse.
Arbejdsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver der er forbundet med stillin- gen. Arbejdsbeskrivelsen er ikke en bindende eller udtømmende beskrivelse af stillingsindholdet, og menighedsrådet kan til enhver tid fravige arbejdsbeskrivelsen og ændre i stillingsholdet.
Det anbefales dog, at menighedsrådet løbende opdaterer arbejdsbeskrivelsen, så indholdet svarer til stillingsindholdet. Opmærksomheden henledes på, at der ved væsentlige stillingsændringer gælder særlige regler om varsling.
Eksempel 7
I forbindelse med, at børnekoret nedlægges, bliver det pålagt organisten at arrangere salmesangsefter- middage.
Dette skal organisten tåle.
Eksempel 8
Ved en stor fællesgudstjeneste for flere sogne pålægges alle kirkefunktionærer i et samarbejde at deltage i planlægningen og i den praktiske udførelse heraf.
Dette skal organisten tåle.
Eksempel 9
Ved en omlægning af arbejdsopgaver pålægges organisten varigt at betjene kordegnekontoret om mandagen. Ved betjeningen skal organisten udføre kordegneopgaver.
Dette ligger ud over forudsætningerne for ansættelsesforholdet.
Til brug for opgørelsen af stillingens omfang har Landsforeningen af Menighedsråd og henholdsvis FPO og DOKS lavet en vejledning, som menighedsrådene og de ansatte kan anvende.
Menighedsrådene kan desuden hente hjælp hos både Landsforeningen af Menighedsråd og hos stifter- ne. Når menighedsrådet skal opgøre arbejdstiden for allerede ansatte medarbejdere, kan et godt udgangs- punkt være at anmode den ansatte om at foretage en tidsregistrering, som kan danne rammen for de videre drøftelser.
2.6 Arbejdstid
Angivelsen af arbejdstid i ansættelsesbreve og ved indberetning til FLØS er i bruttotid, hvilket indbefatter den samlede årlige aflønningstid, inkl. eksempelvis ferie.
Ved indberetning af timetallet ved aflønning og ved oplysning i ansættelsesbeviset angives arbejdstiden i bruttotid.
2.7 Plustid
Plustid kan anvendes i de situationer, hvor menighedsrådet og de ansatte er enige om, at der er behov for at ændre arbejdstiden i opadgående retning, dog maks. 42 timer.
En plustidsaftale er som sådan det omvendte af en deltidsaftale, hvor der varigt laves aftale om forhøjet arbejdstid.
Inden der laves en individuel aftale for den ansatte, skal der laves en aftale med den forhandlingsberetti- gede organisation om, at der kan laves plustidsaftaler på arbejdspladsen.
2.8 Arbejdets tilrettelæggelse
Det væsentlige efter bestemmelsen i § 11 er, at organisten med mindst 1 måneds varsel kender de tidspunkter, hvor menighedsrådet kan kræve tilstedeværelse. Det giver muligheder for at tilrettelægge den tid, hvor organisten ikke står til rådighed på arbejdspladsen. Samtidig henledes opmærksomheden på, at der til planlægning kan rådes over maks. 30 timer (inkl. 2 dage til vikariering ved akut opstået sygdom, ekskl. 20 timers intern rådighedstid).
I henhold til denne bestemmelse er menighedsrådet forpligtet til, med mindst en måneds varsel, at oplyse tidspunktet for planlagte opgaver og faste arbejdstider. Den faste fridag fremgår af planen, ligesom også placeringen af den løse fridag gør. Se nærmere herom nedenfor under ”Arbejdsuge”.
Denne bestemmelse betyder, at opgaver, der kan planlægges, fx højmesser, sognemøder, foredrag, æl- drecafé, koncerter m.v., skal være planlagt med en måneds varsel, såfremt den ansatte skal medvirke hertil. Menighedsrådet kan desuden planlægge fast mødetid. Oplysningen om placeringen af planlagte opgaver kan fx gives ved en fælles kalender, der er tilgængelig for alle.
For organister, der er forpligtet til at stå til rådighed for kirkelige handlinger, der ikke kan planlægges, fastlægger menighedsrådet tilsvarende med mindst en måneds varsel, hvornår rådighedstiden kan anven- des.
Den tid, organisten står til rådighed for planlagte opgaver ved egne og andre kirker og til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges (rådighedstid) ved andre kirker, kan maksimalt udgøre 30 timer.
Anvendelse af rådighedstiden skal varsles senest 48 timer inden anvendelse. Dog kan organisten pålægges vikariering i forbindelse med sygdom. Denne mulighed kan kun anvendes 2 gange ugentligt, og de to dage, hvor organisten kan forpligtes til at stå til rådighed for vikariering i forbindelse med sygdom, skal
være oplyst i månedsplanen, dvs. med et varsel på mindst én måned. Tjeneste inden for dette tidsrum skal meddeles senest kl. 9 samme dag.
Ud over de 30 timer kan organisten forpligtes til at stå til rådighed højst 4 timer dagligt ved egen kirke for kirkelige handlinger, der ikke kan planlægges. Ikke planlagte kirkelige handlinger er udelukkende bisættelser og begravelser, samt vielser og velsignelser, der indkommer med kort varsel.
De 30 timer har intet at gøre med faktisk arbejdstid, og der skal ikke indlægges forberedelsestid ved planlægningen. Den maksimale planlagte tjenestetid på 30 timer er fastsat under henvisning til, at det må forudsættes, at organisten skal have mulighed for at forberede sig.
Menighedsrådet anbefales i det omfang, det er muligt, at planlægge med en længere tidshorisont end 1 måned.
Eksempel 10
En organist er ansat i en fuldtidsstilling med forpligtelse til tjeneste ved andre sogne i provstiet. Menig- hedsrådet har i samarbejde med 8 andre sogne i området lavet vikar- og vagtsamarbejde. Organistens arbejde er tilrettelagt på følgende måde:
Menighedsrådet har, efter drøftelse med præsten og organisten og i overensstemmelse med lokale traditioner, fastsat, at begravelser foregår fra tirsdag – torsdag samt lørdag fra kl. 10 – 14. Inden for dette tidsrum pålægges organisten at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges.
Dette ændres ikke fra måned til måned og kan derfor meddeles som en varig del af arbejdstiden. Den tid, der anvendes til at stå til rådighed ved egen kirke, opgøres efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og medregnes ikke i de 30 timer, som menighedsrådet kan planlægge med.
Derudover har organisten følgende arbejdsplan:
Tirsdag og onsdag fra kl. 9 - 14 står organisten til rådighed for vikariering ved andre kirker. Denne rådighedsforpligtelse omfatter arbejdsopgaver, der ikke kan planlægges (både begravelser og vielser og kirkelige velsignelser indkommet med kort varsel). Det er samtidig det tidspunkt, hvor organisten står til rådighed for akut opstået sygdom ved egen og andre kirker, jf. § 11, stk. 5. Varetagelse som følge
af akut opstået sygdom skal varsles så tidligt som muligt, og senest kl. 9 samme dag tjenesten skal afholdes.
Onsdag fra kl. 18-20 har organisten børne- og ungdomskor. Fra kl. 20 – 22 øver organisten med kirkens kor.
Hver anden torsdag fra kl. 20 – 21 spiller organisten på det lokale plejehjem.
Hver fredag kl. 9 -10 er der fast tilrettelæggelsesmøde mellem kirkens organister og præsterne. Sidste fredag i måneden er der et fællesmøde med deltagelse af præster, organister og kordegne inden for det område, hvor der er vikar- og vagtsamarbejde. Dette møde foregår i tidsrummet fra 8-10.
Søndag fra kl. 10-11 har organister gudstjeneste.
Den samlede tid, der er anvendt til arbejdets tilrettelæggelse, varierer mellem 17½ og 19½ time. Ved udarbejdelsen af arbejdsplanen har menighedsrådet først truffet beslutning om, hvornår personalet skal stå til rådighed internt. Personalet har haft lejlighed til at udtale sig om menighedsrådets indstilling
på et personalemøde. Efter at beslutningen er truffet og meddelt til kirkefunktionærerne, behøver menighedsrådet ikke gentage oplysningen over for de ansatte. Den er gældende, indtil menighedsrådet træffer en anden beslutning.
Med hensyn til forpligtelsen til at stå rådighed for vikariering ved andre kirker så udsprang behovet af, at menighedsrådene kunne konstatere stigende udgifter til vikarer. Der havde tilmed udviklet sig en
kutyme for at betale vikarer for at stå til rådighed for det tilfælde, at der skulle være sygdom blandt det faste personale.
På den baggrund besluttede menighedsrådene, at det var langt mere hensigtsmæssigt, at sognene gik sammen om et samarbejde, hvor man brugte hinandens faste personale til at varetage vikarfor-
pligtigelsen. Menighedsrådet bad sognenes organister komme med forslag til en vagtplan, hvor alle fuldtidsansatte organister havde rådighedsforpligtigelse ved andre sogne mindst 2 dage om ugen.
Under hensyntagen til tilrettelæggelsen af arbejdet og organisternes egne ønsker lavede organisterne en vagtplan. Denne vagtplan tages op til revision årligt.
Hvad angår de faste tjenester ved organistens egen ansættelsesmyndighed, afholdes der kvartalsvise planlægningsmøder. Ved møderne aftaler kirkefunktionærerne rammerne for det kommende kvartals aktivitet med baggrund i de aktiviteter, menighedsrådene har besluttet. Møderne berammes således, at de er afholdt, senest en måned inden kvartalet påbegyndes.
Hver kirkefunktionær har ansvaret for at bidrage med de aktiviteter, der er inden for vedkommendes eget arbejdsområde. Herefter udarbejdes en kvartalsplan for den enkelte kirkefunktionær. Kontaktper- sonen deltager ved kvartalsmøderne og godkender planerne.
Det er vigtigt, at menighedsrådene sørger for, at beskeden om mødetid og den tid, den ansatte står til rådighed for med opgaver, der ikke kan planlægges, er den ansatte i hænde senest en måned inden tidens anvendelse.
Der er intet til hinder for, at arbejdstiden varieres fra uge til uge. I ovenstående eksempel kunne den resterende tid op til de 30 timer eksempelvis anvendes til lejlighedsvis vikariering for organister i andre kirker. Eksempelvis i forbindelse med ferie eller fridage i weekenden. Det eneste, der kræves, er, at organisten er adviseret om det senest en måned inden.
Det forhold, at der stilles krav om, at organisten skal adviseres en måned før, stiller krav til både løn- modtagere og arbejdsgivere. Hvis arbejdstidsplanlægning skal muliggøres, forudsættes det, at menigheds- rådene kender de ansattes ferie- og fridagsønsker så betids, at det er muligt at gennemføre eksempelvis kvartalsplanlægning.
Der er ikke forbud mod, at menighedsråd og de ansatte aftaler, at det er de ansatte selv, der varetager hele eller dele af arbejdstidsplanlægningen. I så tilfælde skal menighedsrådet dog være opmærksomt på, at muligheden for at gøre brug af den ansattes arbejdskraft med kort varsel fortabes med mindre, der er fastsat en tidsperiode, hvor den ansatte står til rådighed for arbejdspladsen.
Det skal for en god ordens skyld præciseres, at den tid, der kan planlægges med, principielt ikke har noget at gøre med faktisk arbejdstid.
Opmærksomheden henledes på, at organisten har krav på pauser. Organisten har ikke krav på betalte pauser. Ved arbejde i mere end 6 timer er der krav på en pause af passende længde. Menighedsrådet kan vælge at give organisten lov til at spise i arbejdstiden. I den situation har organisten ikke holdt den pause, der er krav på efter 6 timer.
2.9 Arbejdsuge
Organister ansat efter overenskomst har en 5-dages arbejdsuge (det bemærkes, at også tjenestemænd overgår til 5-dages uge 1. januar 2010). Bestemmelsen betyder, at de tidligere friweekender afskaffes. De ansatte har som hidtil ret til en fast ugentlig fridag. Hertil kommer, at de ansatte har ret til yderligere en fridag, der kan gives på forskellige dage (herefter benævnt den løse fridag). To gange i kvartalet skal de løse fridage gives i sammenhæng hen over en weekend. I praksis betyder det, at de ansatte har, hvad der svarer til 8 friweekender årligt.
Når menighedsråd fastlægger tidspunktet for afholdelse af friweekenden, er det vigtigt, at tidspunktet drøftes med organisten. Menighedsrådet kan eksempelvis anmode den ansatte om at aflevere ønsker til ferie og friweekender, senest en til to måneder inden et kvartal påbegyndes. Det vil give mulighed for at planlægge vikariering og drøfte situationen, såfremt organistens ønsker ikke kan imødekommes.
Hvis menighedsrådet lader de ansatte styre afholdelsestidspunkterne, skal menighedsrådet være opmærk- somt på, at muligheden for konkret at pålægge en ansat fremmøde en weekend kan fortabes. Overgang til 5-dages arbejdsuge betyder ikke en reduktion af arbejdstiden.
2.10 Merarbejde
Overenskomsten giver mulighed for at godtgøre merarbejde, når menighedsrådet har modtaget en skriftlig indberetning om merarbejdets omfang. Menighedsrådet er ikke forpligtet af det timetal, som organisten angiver i sin indberetning.
Hvis menighedsrådet skønner, at det erlagte merarbejde ikke burde have været af et omfang, der berettiger til merarbejde i den grad, organisten har indberettet, kan der godtgøres merarbejde for et andet timetal.
Merarbejde godtgøres således efter menighedsrådets skøn over det erlagte arbejdes art og omfang. Eksempel 11
I forbindelse med en ekstra koncert har organisten præsenteret en opgørelse over merarbejde, som viser, at organisten har haft 50 timers merarbejde det pågældende kvartal. Ved tidligere koncerter har organisten ikke anvendt mere end maksimalt 25 timer, men hun begrunder merforbruget med, at den pågældende koncert krævede mere øvelse end sædvanligt.
Menighedsrådets kontaktperson har ikke ved tidligere drøftelser med organisten fået opfattelsen af, at denne koncert ville give anledning til et højere tidsforbrug end sædvanligt.
På den baggrund beslutter menighedsrådet at ville honorere merarbejdet med 25 timer. Da organisten er forpligtet til at yde 20 timers merarbejde i kvartalet er det samlede merarbejde 5 timer, som organisten afspadserer det kommende kvartal.
Menighedsrådet kan lokalt lave regler for indberetning af merarbejde.
Uoverensstemmelser, som dem der er omtalt i ovenstående eksempel, kan forebygges ved at lave regler for merarbejde/arbejdstid. Eksempelvis kan menighedsrådet lave en regel om tidsregistrering af hele orga- nistens arbejdstid, samt en regel om, at der forudsættes forudgående godkendelse af eventuelt merarbejde.
Alternativt kan menighedsrådet beslutte, at den ansatte, så snart den pågældende skønner, at der kan opstå merarbejde i et kvartal, skal drøfte omfanget med kontaktpersonen.
Endelig er der mulighed for at aftale et engangsvederlag for udførelsen af en bestemt arbejdsopgave og i den anledning aftale, at eventuelt merarbejde som følge af opgaven ikke godtgøres.
Opmærksomheden henledes på, at godtgørelsen så vidt muligt ydes i form af afspadsering.
En tilbagevendende indberetning af merarbejde i hvert kvartal bør give anledning til at overveje, om der er den rette sammenhæng mellem stillingens størrelse og arbejdsforpligtigelsen. Også i dette tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at anmode organisten om at foretage tidsregistrering.
2.11 Fælles regler i §§ 14 – 28
§§ 14 – 28 angiver en række fælles regler, som gælder for flertallet af ansatte i staten og folkekirken. Li- sten er ikke udtømmende, idet der også er lavet et bilag med generelle aftaler på området. Det fælles regelsæt svarer i vid udstrækning til det, der gælder for tjenestemænd i folkekirken.
3. Forhandling om afsked
Forhandlingsproceduren er opdelt på 3 niveauer:
Niveau 1
Menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation
Klager over afskedigelse skal behandles hurtigst muligt af menighedsrådet.
Har den ansatte været ansat i mere end 5 måneder, kan organisationen kræve afskedigelsen forhandlet med menighedsrådet. Anmodningen om en forhandling skal gives senest 1 måned efter opsigelsens afgivelse, og forhandlingen skal finde sted senest 1 måned efter anmodningen.
Niveau 2
Stiftsadministrationen og den forhandlingsberettigede organisation
Opnås der ikke enighed mellem menighedsrådet og organisationen, kan organisationen senest 1 måned efter forhandling med menighedsrådet skriftligt kræve forhandling med stiftsadministrationen.
Forhandlingen i stiftet foregår ved møde, medmindre andet aftales, og skal finde sted senest 14 dage efter anmodningen.
Stiftsadministrationen har kompetence til at indgå bindende aftaler.
Niveau 3
Kirkeministeriet og centralorganisationen
Opnås der ikke enighed mellem organisationen og stiftsadministrationen, kan centralorganisationen senest 1 måned efter forhandlingen med stiftsadministrationen skriftligt kræve forhandling med Kirkeministeri- et.
Denne forhandling foregår ved møde, medmindre andet aftales, og skal finde sted senest 1 måned efter anmodningen.
4. Bemærkninger til protokollaterne til organistoverenskomsten
4.1 Dækningsområde
Under organistoverenskomsten er der aftalt protokollater med lønvilkår mv. for tre forskellige grup- per. Der er tale om en uddannelsesoverenskomst. Overenskomsten kommer derfor også til at omfatte organister, der i dag er ansat som honorarlønnede.
Der er ikke mulighed for konstitution ved manglende uddannelse.
DOKS-organister – protokollat 1
Protokollat 1 omfatter organister med kirkemusikalsk kandidateksamen fra et dansk musikkonservatorium eller tilsvarende godkendt udenlandsk eksamen, herunder tillige kantorer og klokkenister med et tilsva- rende uddannelsesniveau. For denne gruppe har Dansk Organist og Kantor Samfund forhandlingsretten.
Følgende stillinger under protokollat 1 er ikke omfattet af overenskomsten: Hovedorganiststillingen ved Holmens Kirke, Frederiksborg Slotskirke og de 10 domkirker. I disse stillinger sker ansættelse som tjenestemand.
PO-organister – protokollat 2
Protokollat 2 omfatter organister med præliminær orgelprøve fra en kirkemusikskole, et dansk musikkon- servatorium, et seminarium eller tilsvarende godkendt udenlandsk eksamen.
Lærere på kirkemusikskolerne – protokollat 3
Protokollat 3 omfatter lærere ansat ved folkekirkens kirkemusikskoler, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om folkekirkens kirkemusikskoler.
4.2 Basisløn og lønanciennitet
DOKS-organister – protokollat 1
Organister omfattet af protokollat 1 aflønnes fremadrettet med Ny Løn, hvilket giver mulighed for lokalt at aftale dele af lønnen, kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsvederlag. Organisten indplaceres på et basisløntrin efter den fælles akademiske lønskala, jf. § 3. Det er den lønskala, som er aftalt for akademikere i staten, jf. AC-overenskomsten.
Organisten indplaceres på basisløntrin 4 ved førstegangsansættelse eller efter anciennitet. For øvrige AC’ere er der mulighed for at konvertere en del af pensionen til løn. Det er ikke en mulighed efter denne overenskomst.
Lønancienniteten fastsættes efter § 4 enten som følge af det antal måneder, organisten har været beskæfti- get med arbejde betinget af uddannelsen, eller efter menighedsrådets konkrete vurdering.
Ønsker menighedsrådet at forhøje lønancienniteten efter en konkret vurdering, forudsætter det, at organi- stens arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til den pågældende stilling giver grundlag herfor.
Ved nyansættelser er menighedsrådet ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som organisten måtte have opnået efter en konkret vurdering hos et andet menighedsråd.
PO-organister – protokollat 2
Organister omfattet af protokollat 2 aflønnes fremadrettet med Ny Løn, hvilket giver mulighed for lokalt at aftale dele af lønnen, kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsvederlag. Organisten indplaceres i et basislønsystem med to trin.
Organisten indplaceres på basisløntrin 1 ved førstegangsansættelse eller efter anciennitet. Ved to års anciennitet overgår organisten til basisløntrin 2.
Lønancienniteten fastsættes efter § 4 enten som følge af det antal måneder, organisten har været beskæf- tiget med relevant arbejde, fx arbejde betinget af uddannelsen, eller efter menighedsrådets konkrete vurdering.
Ønsker menighedsrådet at forhøje lønancienniteten efter en konkret vurdering, forudsætter det, at organi- stens arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til den pågældende stilling giver grundlag herfor.
Ved nyansættelser er menighedsrådet ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som organisten måtte have opnået efter en konkret vurdering hos et andet menighedsråd.
4.3 Rådighedstillæg
DOKS-organister – protokollat 1
For organister omfattet af protokollat 1 gives der et rådighedstillæg svarende til det rådighedstillæg, der gives efter AC-overenskomsten.
Rådighedstillægget gøres anciennitetsbestemt og kvoteres i forhold til beskæftigelsesgraden. Bemærk, at der gives reduceret pension af rådighedstillægget (9 %).
PO-organister – protokollat 2
Rådighedstillægget for organister omfattet af protokollat 2 er lavet som et samlet tillæg, der dækker forskellige elementer af fleksibilitet og arbejdstidsforpligtelse.
Rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen er kvoteret i forhold til beskæftigelsen. Det skal ikke være muligt at oppebære fuldt rådighedstillæg fra flere ansættelsesforhold.
For allerede ansatte, som gennem protokollatet bliver omfattet af overenskomsten, betyder det, at den ansatte aflønnes med rådighedstillæg efter protokollatets § 5.
Der gives et fler-kirke-tillæg til organister, der gør tjeneste ved flere kirker efter § 5, stk. 2.
4.4 Overgangsordning
Allerede ansatte, som overgår til ansættelse efter overenskomsten og et protokollat, omfattes af en garan- tilønsordning. Det vil sige, at den ansatte er sikret den samme løn efter overgang, som vedkommende oppebar inden overgang til ansættelse efter overenskomsten og et protokollat.
DOKS-organister – protokollat 1
Løn før overgang til overenskomsten og et protokollat fastsættes for organister omfattet af protokollat 1 ud fra en samlet opgørelse af den hidtidige faste løn inklusive rådighedstillæg og varige tillæg i øvrigt.
Lønindplaceringen sker på den fælles akademiske lønskala, jf. § 3. Det er den lønskala, som er aftalt for akademikere i staten i AC-overenskomsten. Indplaceringen sker på et basisløntrin, hvor den nye basisløn inklusive det nye rådighedstillæg svarer til den faste løn før overgangen.
Opgørelsen er eksklusive pensionstillæg.
PO-organister – protokollat 2
Løn før overgang til overenskomsten fastsættes for organister omfattet af protokollat 2 ud fra en samlet opgørelse af den hidtidige faste løn inklusive tillæg, men eksklusive rådighedstillæg.
Lønindplaceringen sker for organister omfattet af protokollat 2 i basislønforløbet efter § 3. Indplaceringen sker på et basisløntrin, hvor den nye basisløn eksklusive rådighedstillæg svarer til den samlede faste løn før overgangen eksklusive rådighedstillæg.
4.5 Frihed til organisationsarbejde
For ansatte, der er overgået til overenskomsten fra en ansættelse på tjenestemandslignende vilkår, finder det til enhver tid gældende cirkulære om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjeneste- mænd ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, for tiden Finansministeriets cirkulære nr. 141 af
24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken anvendelse.
4.6 Bevarelse af retten til at være forudlønnede
Allerede ansatte, der inden overgangen til overenskomsten var forudlønnede, bevarer retten til at være forudlønnede.
4.7 Uddannelse
Kirkeministeriet kan fastsætte regler om uddannelse for PO-organister ansat i folkekirken.
4.8 Opslag af stillinger
Menighedsrådet skal orientere den forhandlingsberettigede organisation om ansættelser efter protokolla- tet og overenskomsten. Ved annoncering skal overenskomsten oplyses. Stillingsopslag skal offentliggø- res. Der er ikke særlige krav om, hvor offentliggørelsen skal ske, fx er folkekirken ikke omfattet af kravet om opslag på xxx.xxxxxx.xx, som gælder på statens område.
Ved opslag af organiststillinger skal det angives, at en tjenestemandsansat organist bevarer sin status som tjenestemand ved ansættelse i en anden stilling som organist. Herudover skal stillingens klassificering og øvrige løn- og ansættelsesvilkår ved ansættelse på tjenestemandsvilkår oplyses.
Forinden beslutning om ansættelse foretages, skal tjenestemanden oplyse om sin tjenestemandsstatus.
4.9 Ikrafttrædelse
Protokollaterne og overenskomsten trådte i kraft for alle nyansættelser den 1. september 2009. Allerede ansatte bliver omfattet 1. januar 2010. Undtaget herfra er tjenestemænd.
Kirkeministeriet, den 3. december 2009