Indhold

Partnerskabet om sammenhængende uddannelser (PSU) er et fælles initiativ blandt organisationer, som har et fælles ansvar for uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indenfor særligt velfærdsområderne, herunder fx folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker, SOSU-personale, socialrådgivere mv.

Vi deler visionen om at løfte kvaliteten af uddannelserne i deres helhed igennem samarbejde. Udover et mål i sig selv, ser vi et sådan kvalitetsløft som middel til et højere fagligt praksisniveau lokalt, hvor arbejdet med praktikanter bidrager til kompetenceudvikling og nye indsigter, øget gennemførelsesprocent på uddannelserne samt bedre rekruttering af dygtigere medarbejdere – illustreret i figur 1 nedenfor.

Højere fagligt niveau

Øget gennem- førelse

Kvalitetsløft

Bedre rekrutte- ring

Dygtige nyuddan ede medarbej

-dere

Figur 1 - Mål med et kvalitetsløft

Hver for sig bruger vi alle mange ressourcer på uddannelse og skabelsen af stærke faglige miljøer, hvor medarbejderne trives. Med partnerskabet puljer vi vores ressourcer, så vi i fællesskab kan skabe bedre og tværgående løsninger – og samtidig får institutionaliseret direkte adgange til hinandens organisationer på både direktør-, chef-, leder- og medarbejderniveau.

Vi tager afsæt i et sæt fælles rammer, som skal sikre bedre understøttelse af elevers og studerendes læringsprocesser. Rammerne er gensidigt forpligtende og aftales og justeres løbende i styregruppen. Med rammerne sikrer vi, at der på tværs af organisationer og niveauer er en fælles forståelse af, hvordan vi skaber god kvalitet i uddannelserne – på et evidensbaseret grundlag.

Alle organisationer med en aktiv rolle i uddannelserne udbudt under SOSU-H og Københavns Professionshøjskole (KP) kan blive partnere. Som medlem af partnerskabet får man bl.a. indflydelse på de fælles rammer og adgang til data og analyser om praktik- og uddannelseskvalitet. Partnerskabet er ikke en erstatning for organisationernes interne kvalitetsarbejde, men styrker grundlaget for det. Således er det en grundlæggende præmis, at samarbejdet netop forankres lokalt og bidrager til fremfor erstatter eksisterende gode praksisser, initiativer mv.

Praktikforløb1 er krumtappen i samarbejdet og giver en fælles indgang til systematisk samarbejde om de samlede uddannelsers kvalitet med målet om at realisere et samlet kvalitetsløft. På de følgende sider uddybes det faglige og organisatoriske grundlag for partnerskabet samt de afledte standarder, aftaler og tiltag, som man som partner forpligter sig på.

1 I dette papir bruges begrebet ”forløb” som samlebetegnelse for de byggeklodser, en uddannelse er sammensat af (fx moduler, semestre, etaper mv.).

2. Sammenhængende uddannelsesforløb

I arbejdet med at skabe sammenhængende uddannelsesforløb af høj kvalitet fokuserer vi på tre helt centrale kvalitetsdimensioner. Det drejer sig om deltager- og vejlederforudsætninger2 hhv. overgange mellem uddannelsernes forløb på SOSU-H, KP og i praktik, illustreret i figur 2 nedenfor.

Dimensionerne er inspireret af Xxx Xxxxxxxxx arbejde med kvalitet i praktikforløb3, og peges på som afgørende for såvel det faglige udbytte som fastholdelsen af studerende/elever på uddannelserne.

De tre dimensioner kan opsummeres som følger:

Overgange

Vejleder-

forudsætninger

Deltager-

forudsætninger

Figur 2 - Prioriterede kvalitetsdimensioner i arbejdet med at skabe sammenhængende uddannelsesforløb af høj kvalitet.

1. Med deltagerforudsætninger forstås her den samlede mængde af erfaringer, viden, færdigheder og kompetencer. Men det dækker også sociale og kulturelle forforståelser samt fysisk evne og tempo, som den enkelte elev/studerende bringer med sig ift. den konkrete opgaveløsning i det enkelte uddannelsesforløb.

2. Vejlederforudsætninger indeholder alle de samme forhold, men er bredere, idet erfaring med og viden om vejledningsopgaven også indgår (herunder fx viden om didaktik, pædagogiske kompetencer mv.).

3. Overgange handler om at tænke i organisatoriske sammenhænge på tværs af det enkelte uddannelsesforløb, sådan at der dels sker en koordinering af tilrettelæggelse, indhold og didaktiske metoder, dels skabes et narrativ, som over for den studerende udtrykker en fælles ansvarstagen og samarbejde mellem praktiksted og skole. Sat på spidsen skal det ikke være ”de andres skyld”, hvis noget går galt, men en fælles udfordring, som alle skal lære af.

Udover det uddannelsesmæssige kvalitetspotentiale i at arbejde med de tre dimensioner, indebærer deres grundlæggende relationelle og dynamiske karakter også, at de er gode udgangspunkter ift. at forankre samarbejdet hos de enkelte partnere i deres interne arbejdsgange, rutiner mv.

Samtidig sikrer deres generiske størrelse også, at dimensionerne er velegnede som kernen i tværorganisatorisk samarbejde uanset niveau – fra strategiske analyser til litteraturlister, uddannelsesplaner og dialogmøder.

2 I dette papir bruges begrebet ”praktikvejleder” som samlebetegnelse for rollen som nærmeste vejleder på praktikstedet.

3 Fodnote til Bisgaards phd

3. Partnerskabets samarbejdsprincipper

Vi har operationaliseret vores fælles mål og kvalitetsdimensioner, og udkrystaliseret 5 bærende principper for samarbejdet. Hver især udgør principperne konkrete tiltag, og for hvert princip er fastsat en eller flere standarder, som partnerne forpligter sig til at efterleve. Kombineret skaber principper og standarder en samlet forståelsesmæssig ramme, som dels placerer partnerskabet i en organisatorisk kontekst, dels sikrer en fælles opfattelse af, hvordan de overordnede målsætninger kommer til udtryk i praksis. Temaer for principperne fremgår af figur 3 nedenfor.

Deltagerfor-

udsætninger

Klare roller og

fælles ansvar for løbende opfølgning

Vejlederfor-

udsætninger

Samarbejds-

principper

Fælles

evaluerings- koncept og datagrundlag

Overgange

Figur 3 - Partnerskabets samarbejdsprincipper – de primære greb for at realisere et kvalitetsløft

På de næste sider udfoldes principperne og deres tilhørende standarder.

3.1 Princip 1: Deltagerforudsætninger

Elever og studerendes forudsætninger for at deltage aktivt og kvalificeret i det enkelte praktikforløb er en afgørende faktor for læring og engagement. I partnerskabet arbejder vi systematisk med at sikre gode deltagerforudsætninger bl.a. i form af nedenstående fokusområder.

Standard	Uddybning
#1.1 Information i god tid	Grundlæggende information om det konkrete praktiksted og tildelte vejleder(e), opgavetyper, læringsmål, arbejdstider mv. formidles til den studerende/elev i god tid inden praktikstart.
#1.2 Forventningsafstemning inden og i forbindelse med praktikkens opstart	Der gennemføres forventningsafstemning med eleven/den studerende inden og i forbindelse med opstart i praktik. Dette er både SOSU-H/KP’s og praktikstedets ansvar og så vidt muligt samarbejdes, sådan at eleven/den studerende ikke oplever manglende koordinering.
#1.3 Løbende dialog mellem vejleder og elev/studerende om forløbet og læringsprocessen	Det er et kerneelement i praktikforløbet, at eleven/den studerende løbende inddrages i dialog med sin praktikvejleder om forløbets planlægning, indhold, didaktiske metoder mv. Det er vejlederens ansvar at relatere opgaver og aktiviteter til læringsmålene og så vidt muligt trække på den teoretiske viden, som eleven/den studerende har med sig fra SOSU-H eller KP. Det bør efterstræbes, at eleven/den studerende gives medindflydelse på opgaver og tilrettelæggelse fx ift. faglige interesser og oplevede læringsbehov.

3.2 Princip 2: Vejlederforudsætninger

Succes i rollen som vejleder forudsætter et solidt fundament både fag-fagligt og ift. didaktiske og pædagogiske kompetencer. I partnerskabet arbejder vi systematisk med at sikre vejledere, såvel på praktikpladsen (kommuner og Region-H) som på uddannelsesinstitutionen (SOSU-H og KP), et så godt udgangspunkt for at varetage denne rolle som muligt.

Standard	Uddybning
#2.1 Kendskab til elevens/den studerendes udgangspunkt	Inden praktikperiodens opstart orienterer praktikvejlederen sig om elevens/den studerendes faglige udgangspunkt (teorier og metoder, der er undervist i på KP/SOSU-H), og relaterer så vidt muligt løbende hertil.
#2.2 Kendskab til læringsmålene for og eventuelle prøver ifm. praktikforløbet	Praktikvejlederen kender til de læringsmål (viden, færdigheder, kompetencer) og eventuelle prøver, som er fastsat i studieordningen og eventuelt uddannelsesplanen for det konkrete praktikforløb.
#2.3 Vejlednings- kompetencer	Praktikvejledningen baseres på didaktiske og pædagogiske principper for vejledning. Vejledningen tilrettelægges og gennemføres under hensyntagen til den enkelte elevs/studerendes læringsproces og dennes forudsætninger for at indgå i relationen med vejlederen.
#2.4 Uddannelse af praktikvejledere	Partnerorganisationerne arbejder for at sikre og vedligeholde vejlederkompetencer, og udarbejder fx løbende planer for at sikre uddannelsen af vejledere.
#2.5 Fagligt miljø omkring vejledningsopgaverne	Partnerne efterstræber at skabe et fælles fagligt miljø omkring vejledningsopgaverne, hvor gode erfaringer og peer-to-peer sparring kan bidrage til et bredt kompetenceløft blandt alle medarbejdere på praktikstedet.

3.3 Princip 3: Overgange

Overgange handler om at tænke i organisatoriske sammenhænge på tværs af det enkelte uddannelsesforløb, sådan at der dels sker en koordinering af tilrettelæggelse, indhold og didaktiske metoder, dels skabes et narrativ, som over for den studerende udtrykker en fælles ansvarstagen og sammenhæng igennem uddannelsen.

Standard	Uddybning
#3.1 Fælles informationsmateriale, opgaver, mv. til elever/studerende	Informationsmateriale om praktikforløb og relaterede teoretiske forløb og koblinger (fx uddannelsesplaner) efterstræbes udviklet i samarbejde mellem praktikstederne og SOSU-H/KP med fokus på at skabe en ”rød tråd” for elever/studerende igennem deres samlede uddannelsesforløb.
#3.2 Tværgående videndeling	En grundlæggende forudsætning for at skabe sammenhæng for elever/studerende er, at medarbejderne på tværs af partnerorganisationerne kender til hinandens praksisser, teknologier og de kulturer, som elever og studerende mødes af og indgår i på KP, SOSU-H og praktikstedet. Derfor tilstræbes det, at litteraturlister, uddannelses- /undervisnings-/ praktikplaner, opgaver, prøvebeskrivelser, procedurer, vejledninger osv. bliver delt mellem de relevante medarbejdere.
#3.3 Flere gæsteundervisere og ”praksisbesøg”	Vi arbejder for at gæsteundervisning og ”praksisbesøg” bliver mere integreret i alle dele af uddannelserne. Vejledere eller andre fagpersoner fra praktikstederne kan inviteres til at deltage i undervisning eller andre aktiviteter på SOSU-H/KP og undervisere fra SOSU-H/KP kan inviteres på ”praksisbesøg” enten hos deres studerende og elever ifm. praktikforløb eller ”blot” for at sikre en tættere føling med praksisfeltet.

3.4 Princip 4: Fælles evalueringskoncept og datagrundlag

Partnerne bruger samme gennemgående evalueringsdesign på tværs af uddannelser og organisationer. Designet er udarbejdet og testet af en fælles arbejdsgruppe, baseret på forskning og erfaringer fra tidligere undersøgelser og besluttet i styregruppen for partnerskabet. Dette princip sikrer, at elevers/studerendes samt praktikvejlederes evalueringer sker på en måde, som både understøtter deres egen faglige og personlige samt organisationernes læring. Se bilag A for mere information om evalueringsdesignet.

Standard

Uddybning

#4.1 Formativ evaluering undervejs i praktikforløbet

Som led i evalueringsdesignet evaluerer vejlederen løbende undervejs i forløbet med sine elever og studerende (mundtligt), fx i form af små ”nedslag” i dagligdagen, hvor man sammen på mere eller mindre struktureret vis reflekterer over opgaver og oplevelser. Konkret handler det om, at feedback og feed- forward sættes i relation til læringsmål og konkret

opgaveløsning og gives løbende.

#4.2 Mundtlig evaluering i slutningen af praktikforløbet

Praktikforløb afsluttes med en debriefing, hvor eleven/den studerende og praktikvejleder mundtligt evaluerer forløbet, fx 1- 1 eller i gruppesamtaler. Formålet er todelt; dels understøttes elevens/den studerendes læringsproces, dels får vejleder og ledelsen på praktikstedet inputs, som kan bruges i den løbende kvalitetsudvikling.

	Den mundtlige evaluering er det primære kvalitative element i evalueringsdesignet, og det er derfor vigtigt, at samtalen sker på en veltilrettelagt måde. Der skal så vidt muligt være sat tid af til samtalen på en af de sidste dage i praktikforløbet samt være sendt dagsorden i forvejen. For at øge svarprocenten i den skriftlige evaluering (#4.3 nedenfor) efterstræbes det desuden at sætte 10-15 minutter af til besvarelse heraf i arbejdstiden, hvor eleven/den studerende får lov at sidde alene og besvare undersøgelsen.
#4.3 Summativ praktikevaluering i digitalt spørgeskema (kun ved forløb af minimum 4 ugers varighed)	Ifm. afslutning af et praktikforløb modtager elev/ studerende på mail et spørgeskema med evaluering af praktikforløbet. Spørgeskemaet består af to dele: En fællesdel med 12 spørgsmål, som er ens for alle elever/studerende uanset uddannelse, årgang mv. En uddannelsesspecifik del, hvor skole og praktiksteder sammen har udarbejdet et sæt spørgsmål, som supplerer fællesdelen. Besvarelsen er fortrolig – dvs. ingen medarbejdere får indsigt i, hvad den enkelte respondent har svaret.
#4.4 Evaluering blandt praktikvejledere	Ca. en gang årligt gennemføres en evaluering blandt vejlederne på praktikstederne med fokus på rollen som vejleder. Besvarelsen er fortrolig – dvs. ingen kolleger eller ledere mv. får indsigt i, hvad den enkelte respondent har svaret.
#4.5 Forebygge evalueringstræthed	Praktikevalueringen nævnt under #4.3 er udarbejdet i fællesskab bl.a. ud fra erkendelsen af, at elever/studerende ikke skal overbebyrdes med for mange spørgeskemaevalueringer. Hovedreglen er derfor, at der ikke gennemføres andre praktikevalueringer blandt elever/studerende med forståelse for, at der indimellem kan opstå behov for supplerende evalueringer, fx vedr. arbejdsmiljø.

3.5 Princip 5: Klare roller og fælles ansvar for løbende opfølgning

Det er en forudsætning for partnerskabets succes, at vi i højere grad opfatter uddannelsesopgaven som et fælles ansvar og lykkes med bedre og tættere samarbejde på tværs af organisationer. Dette princip skal medvirke til at sikre, at der bredt i partnerorganisationerne er klarhed om opgaver og ansvarsområder.

I forlængelse heraf er det partnernes opfattelse, at der i samarbejdet i de lokale uddannelsesudvalg (LUU) på SOSU-H og mellem praktikansvarlige undervisere på KP og vejlederne på praktikstederne er et stort potentiale ift. at skabe forandringer i praksis. Det er her, der løbende kan følges op med hinanden, justeres på konkrete forhold, afprøves nye løsninger mv.

På ledelsesniveau skal den løbende dialog systematiseres og fokuseres, sådan at der sikres fælles retning på overordnede udviklingstiltag.

Endelig har styregruppen for partnerskabet ansvaret for de overordnede fælles rammer (bilag B indeholder kommissoriet for partnerskabets styregruppe).

Standard	Uddybning
#5.1 Fælles ansvar for implementering af rammeaftalen	Direktører og chefer har ansvar for implementering af rammeaftalens principper i egen organisation. De har ligeledes ansvar for, at deres medarbejdere har gode rammer for samarbejdet med medarbejdere

	fra andre partnerorganisationer, herunder sikre intern kommunikation om partnerskabet.
#5.2 Fælles ansvar for opfølgning og udvikling af uddannelserne	Direktør og chefer har ansvar for, at der i egen organisation bliver fulgt op på evalueringer og aftaler i partnerskabet.
#5.3 Fælles ansvar for samarbejde og udvikling af de enkelte forløb	De praktikansvarlige har ansvar for lokal opfølgning på aftaler i det lokale LUU på SOSU H. Vejledere på praktikstederne og praktikansvarlige på KP har ansvar for at følge op med hinanden omkring udvikling af de enkelte praktikforløb i fællesskab.
#5.4 Relevante og opdaterede informationer er tilgængelige	Hver partnerorganisation har en eller flere medarbejdere, som sekretariatet kan bruge som kontaktpunkter. Hver partner har ansvar for, at relevante kontaktinformationer til brug i den tværorganisatoriske dialog mellem medarbejdere er tilgængelige og opdaterede, og at de pågældende medarbejdere forpligtes til at videreformidle information til relevante personer i egen organisation.
#5.5 Partnerskabets sekretariat har ansvar for den daglige drift af praktikevalueringer og ledelsesinformation	Partnerskabets fælles sekretariat har ansvar for den daglige drift af praktikevalueringerne, sekretariatsbetjening af styregruppen og udarbejdelse af ledelsesinformation på baggrund praktikevalueringerne, herunder udarbejdelse af en årlig rapport med hovedresultaterne fra årets evalueringer. Partnerskabssekretariatet kan kontaktes via mail: XXXxxxxxxxxxxxxx@xx.xx

Bilag A: Partnerskabets fælles evalueringsdesign

Elever og studerende fra SOSU-H og KP evaluerer praktikforløb med en varighed over 4 uger i en fælles survey beskrevet i pkt. 1 nedenfor. Dette uanset om praktikstedet (fx en kommune) er med i partnerskabet eller ej.

Ved at indgå i partnerskabet og dermed forpligte sig på samarbejde om opfølgning og de processer, der er fastlagt i rammeaftalen (fx feedback-sessions), vil organisationen få adgang til evalueringsdata, anvendelse af vejledersurvey (pkt. 2 nedenfor), årlig kvalitetsstatus, indflydelse på spørgerammer igennem den strategiske styregruppe mv.

Partnerne bruger samme gennemgående evalueringsdesign på tværs af uddannelser og organisationer. Hermed opnås en bredde og dybde i datasættene, som muliggør flere og bedre analyser, fx benchmarking, udvikling over tid og kombination af PSU-surveydata med registerdata. Ensartede data skaber bedre forudsætninger for læring og videndeling om god praksis til gensidig inspiration. Derudover sikres kontinuitet og flow i datastrømmene, samt at der anvendes validerede og systematiske metoder.

Konkret indebærer evalueringsdesignet en survey til elever/studerende hhv. til vejledere på praktikstederne og er udviklet med henblik på at indfange relevant viden om overgange, deltager- og vejlederforudsætninger (jf. afsnit 2 i rammeaftalen):

1. Elever og studerende evaluerer praktikforløb:

a. Alle forløb med 4 uger eller over i praktik evalueres. Det vil være muligt på baggrundsdata at sortere resultaterne efter praktikforløbets varighed, så korte praktikforløb ikke sammenstilles med længerevarende praktikforløb.

b. Evalueringen sker dels via et spørgeskema via den fælles digitale platform, dels i en mundtlig evaluering på praktikstedet i forbindelse med forløbets afslutning. Den mundtlige evaluering er fokuseret på understøttelse af elevens/den studerendes refleksion og læring, og der er ikke krav om opfølgning på denne dialog i partnerskabet (der skal ikke skrives referat mv). Det er relevant med tydelig kommunikation om, at den mundtlige og skriftlige evaluering er to særskilte processer, så studerende og elever ved, at de kan komme med forskellige typer af tilbagemeldinger de to steder.

c. Spørgeskemaet består af en sammensat spørgeramme, hvor der indgår fælles tværgående spørgsmål (stilles til alle praktikanter på tværs af uddannelser og praktiksteder) samt eventuelt spørgsmål specifikke for uddannelsen/forløbet.

d. Praktikforløbet tilrettelægges så vidt muligt sådan, at eleven/den studerende får tid til, i sit eget selskab, at besvare surveyen en af de sidste dage i sin praktik.

e. I umiddelbar sammenhæng med besvarelse af surveyen holdes en mundtlig evaluering, hvor eleven/den studerende får lejlighed til at drøfte og reflektere over forløbet sammen med sin vejleder eller anden tilknyttet person. Debriefingen kan også ske i grupper af studerende. Det væsentlige er, at der skabes et rum, hvor medarbejder på praktiksted og elev/studerende kan give og få gensidig feedback.

Nedenfor er illustreret, hvordan det enkelte spørgeskema “sættes sammen” af spørgsmål fra forskellige kategorier. Denne fremgangsmåde har til hensigt at sikre meningsfuld evaluering blandt studerende og elever samtidig med, at behovet for strategisk ledelsesinformation dækkes i samme evaluering.

De uddannelses-/forløbsspecifikke tematikker/spørgsmål udarbejdes i samarbejde mellem de relevante partnere på taktisk/operationelt niveau. Partnerskabssekretariatet skal altid modtage en samlet opdateret version af spørgsmålene, når der foretages ændringer/tilføjelser mv.

2. Vejledere4 evaluerer arbejdet med praktikforløb:

a. Evalueringskadencen er 1-2 gange årligt.

b. Evalueringen har form af et digitalt spørgeskema, som bruges på tværs af praktikinstitutioner.

c. Spørgeskemaet består af en fælles spørgeramme målrettet medarbejdere, som varetager opgaver relateret til vejlederrollen.

4 På tværs af praktiksteder anvendes en række forskellige tilgange til og ord for vejlederrollen. I dette papir anvendes begrebet ”vejleder” som en samlebetegnelse for de fagpersoner, der er ”tættest” på eleven/den studerende i forløbet, og som er tiltænkt en didaktisk og/eller pædagogisk rolle.

Der kan dermed godt være flere vejledere for den enkelte elev/studerende, fx den daglige vejleder, som man følges med, vejlederen som man undervejs i praktikperioden har refleksionssamtaler, statusmøder eller lignende med, osv.

Bilag B: Kommissorium for styregruppen NY VERSION UNDER UDARBEJDELSE,

se bilag 5.1.

Styregruppens primære opgave er at beslutte budget samt drøfte behov for udvikling og tilpasning af selve partnerskabet – fx rammeaftalen, evalueringsdesignet, den fælles digitale platform, organisatoriske elementer, mv. – og træffe beslutninger herom.

Derudover drøftes overordnede kvalitetstematikker på baggrund af det fælles datasæt, og styregruppen kan på baggrund heraf lave indspil til andre fora, hvor selve kvalitetsarbejdet/driften drives (jf. ovenfor).

Repræsentanter i den strategiske styregruppe	■ 1 repræsentant fra Region H ■ 2 repræsentanter fra Københavns Kommune (SUF og BUF) ■ 1 repræsentant udpeget af KKR ■ 1 repræsentant fra SOSU-H ■ 1 repræsentant fra KP
Type og formål	Udvalg, monitorering af partnerskabets funktion og beslutning om udviklingstiltag
Mødekadence	1-2 gange årligt
Typisk mødemateriale	Budget, strategisk kvalitetsstatus, revision af spørgeramme og governancemodel, udvidelse af partnerkredsen, udvikling af IT-platformen brugt til evalueringer mv.

Figur 4 – Den strategiske styregruppes sammensætning, formål, mv.

Der er enighed i styregruppen om, at kommissoriet, herunder også sammensætning af styregruppen, skal genbesøges når partnerskabet overgår fra udviklings- og implementeringsfaser til drift – forventeligt inden udgangen af 2020.

Bilag C: Økonomi

Partnerskabets årlige budget ligger på omkring 1 mio. kr., som finansierer drift og videreudvikling af det fælles IT-system, sekretariatsbetjening af styregruppen, databehandling, udarbejdelse af årlige analyser, rapporter, økonomistyring og regnskabsaflæggelse, udviklingsarbejde ift. fælles spørgsmål, mødeadministration, understøttelse af partnernes dagsordenssættelse i forskellige fora og administration af elev-data mv. Det er KP, som drifter IT-systemet, Partnerskabssekretariatet som betjener styregruppen og SOSU-H, der administrerer elevdata.

Bidragssatserne besluttes af styregruppen år for år ifm. budgetlægning i 2. halvår.

Budgettet justeres årligt af styregruppen i forhold til omkostninger til driften – reduceres disse, reduceres budgettet, og dermed bidragssatserne, tilsvarende. Partnerskabet drives således rent økonomisk efter samme tankegang som ”hvile i sig selv”-princippet, og altså uden profitinteresser.

Det bemærkes, at de reelle omkostninger ved partnerskabet, udover ovenstående, er de ressourcer, organisationerne lægger i det tættere samarbejde, brugen af data i egen udvikling mv. (kvalitetsarbejdet).

For at imødekomme størrelsesforskellene mellem kommunerne i regionen, har styregruppen vedtaget følgende progressive medfinansieringsmodel for kommunale partnere:

Medfinansieringsmodel for kommunale partnere

Kategori	Antal indbyggere	Årlig bidragssats	Antal kommuner i regionen år 2020
Stor kommune (kategori 1)	120.000 og derover	Samme som Region H og KP (200.000 kr. i 2020)	1
Mellemstor kommune (kategori 2)	Over 40.000, under 120.000	50.000 kr.	17
Mindre kommune (kategori 3)	Under 40.000	35.000 kr.	11

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata