Notat om forventede planlovsændringer
Kolding den 24. august 2016
Notat om forventede planlovsændringer
Indledning
Regeringen har den 9. juni 2016 indgået en planlovsaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om ”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.
Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at gennemføre en modernisering af planloven. Aftalen giver blandt andet nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen, i landdistrikterne, for detailhandlen og i byerne. Det er intentionen at kommuner, er- hvervsliv og borgere gives bedre rammer for at udvikle byer, boliger og virksomheder til gavn for hele Danmark.
Hovedelementerne i aftalen er følgende:
1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen
2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
5. Almene boliger og byudvikling mv.
6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelsesøko- nomi, fremtidens produktionssamfund)
Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort.
Lovens ikrafttræden
På baggrund af aftalen var det oprindeligt regeringens hensigt at fremsætte lov- forslag om ændring af Planloven og Naturbeskyttelsesloven i oktober 2016 med hen- blik på ikrafttrædelse i januar 2017.
På et dialogmøde har Erhvervsstyrelsen efterfølgende tilkendegivet for Trekantområ- dets koordinationsgruppe, at planlovsændringerne højst sandsynlig først træder i kraft 1. juli 2017.
En forudsætning for at den kommende kommuneplan kan inkludere de kommende planlovsændringer er, at den først offentliggøres og sendes i høring efter, at den nye planlov formelt er trådt i kraft. Det kan i praksis ikke forenes med lovens krav om, at kommuneplanen skal endeligt godkendes inden udløb af valgperioden.
Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at sender kommunerne forslag i høring, før den nye planlov træder i kraft, så vil styrelsen behandle forslaget ud fra den lovgiv- ning, der var gældende på det tidspunkt, hvor forslaget blev udarbejdet.
Notatets indhold
Da den politiske planlovsaftale stadig mangler at blive konkretiseret i et lovforslag, og dermed endnu ikke har været i hverken politisk behandling eller i offentlig høring, lig- ger det på nuværende tidspunkt endnu ikke helt fast, hvilken betydning aftalen reelt vil få på kommuneplanen.
Dette notat tager derfor afsæt i den indgåede planlovsaftale og dialogmødet mellem Erhvervsstyrelsen og Trekantområdet Danmarks koordinationsgruppe.
Udgangspunktet har desuden været, at det rent tidsmæssigt ikke kan lade sig gøre at sende kommuneplanen i høring og vedtage den efter planlovens ikrafttræden - in- den udløb af valgperioden.
Notatet omhandler udelukkende de emner i aftalen, som har betydning kommunepla- nen. Her gives et bud på:
• Hvad der gælder nu ift. planloven,
• Hvad den forventede planlovsændring består i, og
• Hvad det betyder for kommunerne.
• Afslutningsvis gives en konklusion på, hvorledes der i kommuneplanens re- degørelsesdel vil være muligt at skrive vores intentioner om at udnytte den nye planlov ind og hvorledes mulighederne i den nye planlov i praksis kan udnyttes.
Den 1. juli 2016 blev der udsendt en ny bekendtgørelse og vejledning i høring om planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsop- lande. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 15. september. Derudover er der ændringer på vej i campingreglementet. Da det også vedrører kommuneplanrevi- sionen, omtales det ligeledes i notatet.
Sammenfatning
Den fælles kommuneplan udarbejdes som følge af den nye planlovs sene ikrafttræ- den på grundlag af den eksisterende planlov. Kommuneplanen vil dog kunne inde- holde en beskrivelse af de nye muligheder, som planlovsændringerne giver.
En konkret udnyttelse af de nye muligheder i den nye planlov vil først kunne udmøn- tes efterfølgende. Det er her værd at bemærke, at der kræves et omfattende plan- lægnings- og redegørelsesarbejde i kommunerne - og for mulighederne indenfor kystnærhedszonen desuden et landsplandirektiv - for at de nye muligheder i den kommende planlov kan udnyttes.
Planlægningen og redegørelsen for udviklingsområder, detailhandel og restrumme- lighed skal således baseres på vejledninger fra Erhvervsstyrelsen, der næppe er på plads samtidig med ikrafttræden af loven.
Tilsvarende kan det nye landsplandirektiv vedrørende muligheder i kystnærhedszo- nen ikke være på vej ved lovens ikrafttræden, da det først kan udarbejdes, når kom- munerne på basis af vejledninger udsendt fra Erhvervsstyrelsen har indsendt ansøg- ning om at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen Intentionen er at skabe bedre muligheder for vækst og jobmuligheder inden for kyst-og naturturisme i kystnærhedszonen. Den politiske aftale indeholder også forslag til justering af strandbeskyttelseslinjen primært af hensyn til bor- gere, der bor kystnært. Denne justering gennemgås ikke i dette notat, der handler om forhold af betydning for kommuneplanen.
a. Flere udviklingsmuligheder nær kysterne med fortsat beskyt- telse af landskaber, natur og miljø.
Kystnærhedszonen er en særlig planlægningszone, der omfatter en zone på 3 km fra kysten. I dag kræves der særlige planlægnings- mæssige eller fuktionelle begrundelser for placering af anlæg og byggeri indenfor kystnærhedszonen. Intentionen er, at undgå nye bebyggelsesfronter mod kysten og sikre fri adgang. Der skal derfor som udgangspunkt bygges bagved eksisterende bebyggelse eller redegøres for, at det ønskede byggeri ikke strider mod intentionen med kystnærhedszonen.
I aftalen bevares kystnærhedszonen, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærheds- zonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det skal ske gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af an- søgninger fra den enkelte kommune. Efterfølgende vil områderne blive optaget i kommuneplanen.
De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszo- nen:
• Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommu- nens byer og landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone.
• Uden særlige landsskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udvik- lingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men længere inde i landet. Udviklingsområderne kan dog åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx om- kring byerne, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- eller mil- jøinteresser.
Udpegningen af udviklingsområder vil ske første gang medio 2018 via et landsplandirektiv. Herefter vil processen om udpegning af ud- viklingsområder følge turnus omkring kommunernes planlægning. På baggrund af planstrategien kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsområder. Ansøgnin- gen skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kyst- landskaberne.
Langt de fleste kyststrækninger i Trekantområder er udpeget som bevaringsværdige landskaber og/eller indeholder fredskov. Mulighe- derne for ny byudvikling, der fortsat skal ske i tilknytning til den eksi- sterende by, vil derfor hovedsageligt ligge bag ved de bevaringsvær- dige landskaber, fredskoven eller byen.
Der vil være enkelte kommuner, som ønsker at få udpeget udvik- lingsområder. Det skal ske ved, at kommunerne ansøger om at indgå i det kommende landsplandirektiv.
Konklusion
Udpegning af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen vil ikke være underlagt kravene om en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. For nogle kommuner vil det kunne gøre det lettere, at få indarbejdet nye arealer til byudvikling indenfor kystnærhedszonen med den nye planlov.
Udnyttelse af muligheden for at udpege udviklingsområder i kyst- nærhedszonen skal ske ved, at den enkelte kommune eller en gruppe af kommuner søger Erhvervsstyrelsen om at få udarbejdet et landsplandirektiv. De udpegede områder skal efterfølgende indarbej- des i kommuneplanen og følges op med en lokalplan. Det første landsplandirektiv forventes færdigt medio 2018.
Den efterfølgende fremgangsmåde vil blive, at den enkelte kom- mune i planstrategien tilkendegiver, hvorvidt man ønsker at få udpe- get udviklingsområder via et landsplandirektiv.
I forhold til den fælles del af Kommuneplan 2017-2029 vil de nye muligheder blive beskrevet med forbehold for planlovsændringens gennemførelse.
b. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder
I dag er det ikke muligt at planlægge for nye sommerhusområder in- den for kystnærhedszonen.
Den politiske aftale lægger op til via landsplandirektiver at give mu- lighed for etablering af 6.000 nye sommerhuse for at sikre bedre vil- kår for turismeerhvervet, men det forudsættes, at kommunerne tilba- gefører uudnyttede arealer til mindst 5.000 sommerhuse til uplan- lagte områder. For de enkelte kommuner skal der byttes i forholdet 1:1. De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af hoteller. Arealreservationerne ophæves, hvis ikke de er udnyttet in- den 8 år. Der gives også mulighed for overførsel af sommerhusom- råder til byzone, hvis mindst ¾ af grundejerne ønsker det, og de ge- nerelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er overholdt. Den før- ste ansøgningsrunde gennemføres i 2017.
Vejle kommune har nogle enkelte uudnyttede sommerhusområder. Da de nye sommerhusområder skal ligge uden for områder med na- tur-og landskabsinteresser og i tilknytning til bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder vurderes mulighederne for ombytning ikke at være store i Trekantområdet. Den enkelte kommune må vurdere mulighederne for omdannelse af hoteller og mulighederne for over- førsel til byzone.
Konklusion
I løbet af 2017 gennemføres en ansøgningsrunde, hvor kommu- nerne kan søge om at få omplaceret sommerhusområder i kystnær- hedszonen, hvis den enkelte kommune har noget at bytte med. Om- placeringen af sommerhusområder på landsplan skal ske via et eller flere landsplandirektiv, som Erhvervsstyrelsen skal udarbejde. De udpegede områder skal efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen og følges op med en lokalplan.
Det vurderes, at ændringen ikke får nogen betydning for kommu- nerne i Trekantområdet.
c. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsan- læg og mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme.
Intentionen er at gennemføre en oprydning i ikke udnyttede arealre- servationer til ferie-og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Der er 250 uudnyttede arealreservationer på landsplan, hvoraf 100 ikke er lokal- planlagte. Målet er, at mindst halvdelen af de 100 reservationer op- hæves. Oprydningen foregår i samarbejde med Kl og igangsættes ved, at kommunerne får et pålæg om at gennemgå uudnyttede are- alreservationer.
Der lægges op til, at forligskredsen kan aftale et antal nye forsøgs- projekter til kyst-og naturturisme, hvis der kan opnås enighed om det. Det forudsættes, at ophævelsen af uudnyttede reservationer skal have et væsentlig større omfang end de nye forsøgsprojekter.
Konklusion
Ovenstående forslag vurderes kun at have betydning for Kommune- plan 2017-2029, hvis staten i forbindelse med kommuneplanrevisio- nen kræver en gennemgang af ikke udnyttede reservationer. Dette anses for usandsynligt på grund af det fremskredne tidspunkt for planlovsændringernes ikrafttræden.
2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
Aftalen har til hensigt at skabe mere tidssvarende rammer for landbruget, nye muligheder for anvendelse af overflødiggjorte bygninger og nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Endvidere sigter aftalen på at sikre større hensyn til produktionsvirksomheder i planlægningen. Reglerne for sommer- husudlejning ændres også. Ændringer af landzonebestemmelserne gennem- gås ikke nærmere i notatet, da de ikke har direkte betydning for kommune- planen,
a. Bedre og mere tidssvarende rammer for landbrug mv. ved udvi- delse og opførelse af ny bebyggelse.
I dag er der begrænsede muligheder efter landzonebestemmelserne til, at landbrug med tilhørende fødevareproduktion kan udvikle sig til større attraktioner for borgere og turister.
Intentionen med aftalen er, at give kommunen mulighed for at lave en egentlig planlægning, der udlægger et område til fødevarevirk- somhed med besøgsfaciliteter.
Det er ikke muligt ud fra aftaleteksten at vurdere betydningen af den pågældende ændring for Trekantområdets kommuner.
Konklusion
Ændringer i landzonebestemmelserne kan udnyttes, når lovændrin- gerne træder i kraft, og afhænger ikke af kommuneplanens vedta- gelse. I ovennævnte eksempel gives kommunerne mulighed for at lave en egentlig planlægning, men der er ikke kendskab til et øjeblik- keligt behov.
Såfremt der senere opstår konkrete ønsker, må det klares ved et kommuneplantillæg eller ved de kommende kommuneplanrevisio- ner. Kommuneplan 2017-2029 vil indeholde en beskrivelse af de muligheder, som planlovsændringen medfører.
b. Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer
Nogle landsbyer oplever en negativ vækst, og intentionen er at give kommunerne bedre muligheder for at udvikle landsbyerne helheds- orienteret og langsigtet. Ifølge planlovsaftalen kan kommunerne hvert 4. år i kommuneplanen udpege 2 omdannelseslandsbyer. Her vil være flere muligheder for at omdisponere bebyggelsen i lands- byen inden for landsbyafgrænsningen. Efter en konkret vurdering kan kommunen give landzonetilladelser en gyldighed på op til 10 år.
Det er op til de enkelte kommuner at afgøre, hvorvidt man vil gøre brug af den evt. ændrede planlov.
Konklusion
Udnyttelse af muligheden for at udpege 2 omdannelseslandsbyer kan ske ved udpegning i kommuneplanen efter planlovsændringens ikrafttræden, som sandsynligvis er 1. juli 2017. Det vurderes dog at være urealistisk at kunne nå det, hvis udpegningen kræver længere- varende processer m.h.t. prioritering og dialog med lokalsamfun- dene. Det må være op til de enkelte kommuner at udnytte mulighe- den ved et kommuneplantillæg eller indarbejdelse i den næste kom- muneplan.
Kommuneplan 2017-2029 vil indeholde en beskrivelse af de nye mu- ligheder, som planlovsaftalen medfører
c. Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning
Baggrunden for forslaget er, at i de senere år har været eksempler på, at der er etableret ny boliger på havneområder, der har begræn- set udviklingsmulighederne for produktionsvirksomhederne. For at skabe investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder skal kommu- nerne derfor udpege de erhvervsområder, der ikke skal omdannes til kontorarbejdspladser eller boliger. Det kan også indebære, at kom- munerne omkring eksisterende erhvervsområder skal afgrænse om- råder, der skal friholdes for boliger eller anden støjfølsom anven- delse.
I den nye planlov vil blive lavet regler for, at kommunerne skal fast- holde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, og regler, der sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes trans- porttunge virksomheder.
Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revi- dere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. I dette ar- bejde vil muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt – bl.a. med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttel- seskoncept – med henblik på, at eksempelvis nye boliger, der place- res i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en ind- skrænkning af virksomhedernes aktiviteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekven- serne for plan- og miljølovningen.
Det vurderes umiddelbart som en indskrænkning af kommunernes råderum i forhold til at udnytte eksempelvis attraktive havneområder til boliger, eller muligheder for at udnytte erhvervsarealer langs mo- torveje til eksempelvis domicilvirksomheder. Det er dog usikkert, om det kan nå at få betydning for denne kommuneplanrevision.
Konklusion
Der er tale om en opstramning af de gældende regler for at forhindre kommunerne i at omdanne erhvervsområder til boligområder, hvilket
er blevet bekræftet over for koordinationsgruppen på møde med Er- hvervsstyrelsen. Det vurderes derfor ikke som en fordel at afvente ændringerne af planloven.
3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Intentionen med aftalen er at give kommunerne større fleksibilitet i planlæg- ningen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold, og så kommunerne kan tage udgangspunkt i lokale styrker og udvikle nye områ- der af byerne efter lokale præferencer.
Planlovsaftalen vedrørende detailhandel omhandler blandt en lempelse af statens krav til størrelsen af udvalgsvare og dagligvarebutikker. Forskellen mellem gældende planlov og planlovsændringen er vist i skemaet nedenfor.
Butiksstørrelser | |||
Kategori | Status | Udvalgsvarer | Dagligva- rer |
Alle bymidter | Gældende planlov Planlovsæn- dring | 2.000 m2 Ingen størrelsesbe- grænsning | 3.500 m2 * 5.000 m2 * |
Bymidter i Kol- ding, Vejle og fremover Frede- ricia | Gældende planlov Planlovsæn- dring | 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 40.000 indbyggers- reglen ophæves | |
Bydelscentre | Gældende planlov Planlovsæn- dring | 2.000 m2 Ingen størrelsesbe- grænsning | 3.500 m2 * 5.000 m2 * |
Lokalcentre | Gældende planlov Planlovsæn- dring | 1.000 m2 Ingen størrelsesbe- grænsning | 1.000 m2 * 1.200 m2 |
Aflastningsom- råder | Gældende planlov Planlovsæn- dring | 2.000 m2 Ingen størrelsesbe- grænsning | 3.500 m2 * 3.900 m2 * |
Enkeltstående butikker uden for afgrænsede områder | Gældende planlov Planlovsæn- dring | 1.000 m2 Ingen størrelsesbe- grænsning | 1.000 m2 * 1.200 m2 |
* Dertil kan tillægges 200 m2 til personalefaciliteter
a. Udvalgsvarer
I dag sætter planloven grænser for udvalgsvarebutikkernes størrelse. I bymidter, bydelscenter og aflastningsområder, må udvalgsvarebu- tikker maks. være 2.000 m2, og i lokalcentre og som enkeltstående butikker må de maks. være 1.000 m2. For bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutik- ker over 2.000 m2 placeret i bymidten.
Intentionen med aftalen er, at der skal gives mere fleksibilitet i for- hold til størrelse og placering af udvalgsvarebutikker. Kommunerne skal have mere frihed til at planlægge for større udvalgsvarebutikker, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold.
Fremover skal alle byer, uanset størrelse, have mulighed for at plan- lægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes i kommunerne.
Kommunerne vil fremover såvel som i dag kunne placere butikker med særligt pladskrævende varer (fx en tømmerhandel eller bilfor- handler) i et erhvervsområde, eller hvor det ellers er hensigtsmæs- sigt. Den statslige liste over hvilke varer, der er særligt pladskræ- vende, vil blive lempet for at kommunerne får mere fleksible rammer. Mulighederne for etablering af showrooms i forbindelse med e-han- del beliggende udenfor områder udlagt til detailhandel klargøres med en ny vejledning.
Forslaget vurderes at kunne få meget stor betydning for den hidtidige detailhandelstruktur, idet konkurrencen mellem de større byer vil skærpes, ligesom det kan få betydning for de mindre byers mulighe- der for at opretholde en forsyning med udvalgsvarebutikker.
b. Dagligvarer
I dag kan dagligvarebutikker være 1.000 m² (lokalcentre og enkelt- stående butikker) og 3.500 m² (bymidter, bydelscentre og aflast- ningsområder). Dertil kommer et mindre tillæg på 200 m² til persona- lefaciliteter.
For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en rolle. Størrelsesbe- grænsningen på butikkerne kan imidlertid være en hinding for, hvor stort et sortiment butikkerne kan have, hvor effektivt de kan drives, og hvor meget de kan konkurrere med billige varer og andre fordele. Frem over vil de maksimale størrelser være 1.200 m² (lokalcentre og enkeltstående butikker), 5.000 m² (bymidter og bydelscentre) og 3.900 m² (aflastningsområder). For bymidter, bydelscentre og aflast- ningsområder kan der som i dag tillægges 200 m² til personalefacili- teter.
Kommunerne skal planlægge for dagligvarehandel under hensynta- gen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne.
Forslaget vurderes at kunne give nogle fornuftige udviklingsmulighe- der for dagligvarebutikkerne, især i bymidterne.
c. Afgrænsning af bymidter, udlæg af aflastningsområder mv.
• Afgrænsning af bymidter
I dag fastlægges bymidters afgrænsning af en statistisk metode.
Kravet om brug af den statistiske metode ophæves. Der vil blive udarbejdet en ny
vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten fremover skal fastlægges. Endvidere
lempes redegørelseskravene til kommunernes planlægning for detailhandel.
Det er ikke muligt ud fra aftaleteksten at vurdere betydningen af den pågældende ændring for kommunernes fremtidige bymidte- afgrænsning.
• Nye aflastningsområder
I planloven er der ikke mulighed for udlæg af nye aflastningsom- råder.
Fremover skal kommunerne gives mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kunde- grundlag.
Et aflastningsområde udgør sammen med bymidten, bydelscen- tre og lokalcentre en del af den samlede fysiske detailhadels- struktur, som kommunerne efter planloven skal planlægge for. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplace- res i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker.
I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne redegøre for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland som aflastningsområder henvender sig til og påvirkningen af butiksforsyningen.
Erhvervs- og vækstministeren vil, efter forelæggelse for aftale- parterne, udstede en vejledning for udformning af denne redegø- relse, som skal belyse:
• hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkur- rencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,
• hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiks- forsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdi- strikterne, samt
• hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.
Redegørelsen vil, som del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring. Der skal foretages en særskilt høring af nabokommu- nerne.
Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgænge- lighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
Det vurderes, at muligheden for etablering af nye aflastningsom- råder og større udvalgsvarebutikker vil skærpe konkurrencen ift. bymidterne og bydelscentrene. Derudover vil det formentlig også skærpe konkurrencen byerne og kommunerne imellem.
Detailhandelsændringerne samlet set
Det er vurderingen, at de nye muligheder med ændrede butiksstørrelser, nye metoder til bymidteafgrænsninger og mulighed for etablering af nye aflast- ningsområder samlet set vil medføre en ændret konkurrencesituation og få stor betydning for den fremtidige butiksstruktur i bymidterne, bydelscentrene, lokalbyerne og landsbyerne både indenfor den enkelte kommune og kommu- nerne imellem. Da kommunerne i Trekantområdet har forskellige strate- gier/politikker og forskellige detailhandelssstrukturer, vil der være forskelle på, hvad det konkret vil betyde for den enkelte kommune. Det er op til den enkelte kommune at analysere.
Konklusion
Ovennævnte forslag vil kunne få væsentlig betydning for kommunernes de- tailhandelsstruktur for så vidt angår udlæg af nye aflastningsområder eller etablering af store udvalgsvarebutikker. Førend disse muligheder kan udnyt- tes skal der laves en omfattende redegørelse om kundegrundlag, konkurren- ceforhold, påvirkninger af butiksstrukturen i kommunen samt oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Redegørelseskravene skal først udmøntes i en vejledning.
Det er derfor ikke realistisk at indarbejde en ny planlægning for ovenævnte i kommuneplan 2017-2029. Det skal ske i et efterfølgende kommuneplantil- læg.
Den fælles del af Kommuneplan 2017-2029 vil indeholde en beskrivelse af de nye muligheder med forbehold for planlovsændringens gennemførelse.
4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
Aftalen har til hensigt at mindske statens indblanding i kommunernes plan- lægning, tiltrække udenlandske investeringer og sikre kortere høringsfrister, hvilket beskrives nedenfor. Emner som etablering af et nyt klagenævn på planområdet, planlovens ekspropriationsbestemmelser samt bedre skiltning gennemgås ikke nærmere i notatet, da de ikke har direkte betydning for kommuneplanen.
a. Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning
Der gennemføres en modernisering af planloven, så staten fremover alene skal komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser, dvs. interesser vedrørende:
• Vækst og erhvervsudvikling, fx fastholdelse af store produktions- virksomheder,
• nationale og regionale anlæg, fx transportkorridorer,
• miljø og natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, fx Natura 2000-områder,
• kulturarv og landskaber, fx strandenge, herregårdslandskaber eller ådale.
Det er endnu for tidligt at vurdere, hvad den mindre statslige indblan- ding i kommuneplanlægningen vil betyde i praksis. Man kan dog fore- stille sig, at det vil nedbringe risikoen for statslige indsigelser og veto i planlægningen.
Konklusion
Denne del af planlovsaftalen vil udelukkende have administrativ be- tydning for kommunerne i forbindelse med deres respektive forhand- linger med Erhvervsstyrelsen og øvrige statslige myndigheder.
b. Tiltrækning af udenlandske investeringer
Udenlandske investeringer spiller også en vigtig rolle for vækst og udvikling i hele Danmark. I særlige situationer kan adgang til de rette arealer være af afgørende betydning for, at nye omfangsrige aktivite- ter placeres i Danmark.
I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde med de rele- vante kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads fx ved anvendelse af landsplandirektiver.
Det vurderes umiddelbart som en fordel for kommunerne, at staten vil udarbejde landsplandirektiver for at kunne få det planmæssige grundlag på plads.
Konklusion
Denne del af planlovsaftalen har ingen betydning for Kommuneplan 2017-2029.
c. Kortere høringsfrister
Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale plan- proces skal forløbe, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Det gør planprocessen ufleksibel.
Fremover skal kommunerne have mulighed for at gennemføre kor- tere høringer for mindre indgribende kommunale planer, dvs. lokal- planer og kommuneplantillæg, forudsat at det giver mulighed for til- strækkelig inddragelse af offentligheden. Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalpla- ner og mindre kommuneplantillæg. Kommunen skal i hvert enkelt til- fælde vurdere, om det er nødvendigt med en længere høringsfrist for at sikre tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbin- delse med ferie.
Selve kommuneplanrevisionen vil ikke være omfattet af den forkor- tede høringsfrist. Det vurderes dog at være aktuelt i forbindelse med udarbejdelse af mindre kommuneplantillæg, som kommunerne hver især udarbejder.
Konklusion
Denne del af planlovsaftalen har ingen betydning for Kommuneplan 2017-2029.
5. Almene boliger og byudvikling m.m.
Aftalen om byvækst beskrives nedenfor. Emnerne almene boliger og midler- tidige studieboliger gennemgås ikke nærmere i notatet, da de ikke har di- rekte betydning for kommuneplanen.
a. Byvækst
Med aftalen vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommu- nerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for mange arealer til by- vækst. For at give kommunerne klare rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen hvornår der kan udlæg- ges nye arealer til byvækst:
• Kommunerne kan omfordele allerede udlagte arealer til byvækst mellem kommunens byer (som i dag).
• Nye arealer kan udlægges af kommunerne, hvis de med anven- delse af en standardiseret metode kan dokumentere, at der ikke er tilstrækkelige arealer til rådighed
• Byudviklingen skal ske i tilknytning til eksisterende byer for at be- grænse behovet for offentlige følgeinvesteringer, jf. princippet om ”indefra-og-ud”(som i dag).
• Princippet om ”indefra-og-ud” moderniseres, således at der kan ske byudvikling, der ikke er en naturlig afrunding af byen, fx ud- vikling langs centrale veje. I kystnærhedszonen, bortset fra udvik- lingsområder, vil byudvikling normalt skulle ske bagved eksiste- rende bebyggelse, eller som ”hulopfyldning” mellem to områder i by- eller landzone.
• Erhvervs- og vækstministeren kan i konkrete sager give tilladelse til byvækst, som ikke kan rummes inden for den standardiserede metode og et moderniseret princip om ”indefra-og-ud”, men kun hvis særlige forhold taler herfor. Brug af denne mulighed forelæg- ges aftaleparterne.
De nye muligheder for byvækst i det åbne land har relevans for flere af kommunernes ønsker til udlæg af nye arealer i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det er de enkelte kommuner, der skal fo- restå sagsbehandlingen, men resultatet skal fremgå af kortbilagene i den fælles kommuneplan.
Det er vurderingen, at kommunernes ønsker til en omplacering af al- lerede udlagte arealer vil blive lettere med de nye muligheder.
Det er derimod ikke muligt at vurdere, hvorvidt det bliver lettere at få øget den samlede rummelighed til byvækst, da aftaleteksten intet rummer omkring den kommende standardiserede metode. På et møde med koordinationsgruppen har Erhvervsstyrelsen tilkendegi- vet, at der sandsynligvis bl.a. bliver krav om at bruge Danmarks Sta- tistik som grundlag for befolkningsgrundlag, ligesom der bliver krav om at anvende et standardtal for antal boliger pr. ha i de nye bolig- områder. Det kan alt andet lige betyde, at kommunerne vil få svæ- rere ved at få lov til at udlægge nye arealer til byudviklingsområder.
Konklusion
Denne del af planlovsaftalen indeholder ikke oplagte fordele i forhold til det, der er gældende i dag, men har mere karakter af en opstram- ning af de gældende regler, hvilket er blevet bekræftet over for koor- dinationsgruppen på møde med Erhvervsstyrelsen.
Øvrige ændringer
Campingpladser
Der vil blive iværksat en undersøgelse af mulighederne for en tilpasning af camping- reglementet til nye ferieønsker, som bl.a. kan omfatte flere og større hytter. Det kan have betydning for de campingpladser, der søger om at ændre status til feriecentre, fordi campingreglementet ikke kan opfylde nutidens behov for komfort.
Konklusion
Kommuneplan 2017-2029 vil beskrive, at der gennemføres en undersøgelse af mu- lighederne for at tilpasse campingreglementet til nye ferieønsker.
Planlægning i områder med grundvandsinteresser
Der er sendt en ny bekendtgørelse og vejledning i høring om planlægning inden for OSD-områder og indvindingsopland. Bekendtgørelse forventes at træde i kraft den
15. september.
Fokus er på arealanvendelse, som forudsætter kommuneplanlægning, og som udgør en fare for forurening af grundvandet. Som noget nyt betragtes boliger ikke længere at udgøre en fare for forurening af grundvandet. Det skyldes ændrede regler om an- vendelse af pesticider i villahaver. Boliger er derfor ikke længere en arealanven- delse, der udløser krav til kommunerne om en redegørelse.
Bekendtgørelsen og vejledningen retter sig derfor primært mod erhverv eller andre aktiviteter, som har oplag af, anvender eller frembringer stoffer, der udgør en fare for grundvandet. Kommunen skal friholde OSD-områder og indvindingsoplande for ud- læg af nye arealer i kommuneplanen til erhvervsformål eller anlæg og ændret anven- delse, der kan medføre forurening af grundvandet. Bestemmelsen kan fraviges, hvis der redegøres for, at der er særlige planlægningsmæssige begrundelser, herunder manglende alternative lokaliseringsmuligheder, og at faren for forurening kan fore- bygges.
Hvis der planlægges OSD eller vandindvindingsopland skal de grundvansbeskyt- tende tiltag beskrives i kommuneplanens rammer og tiltagene skal indgå som be- stemmelser i en kommende lokalplan for det pågældende område.
Konklusion
Kommuneplanens retningslinje om byudvikling og grundvand skal rettes til efter den nye bekendtgørelse. Endvidere vil det for nogen kommuner betyde muligheder for udpegning af arealudlæg til boliger, som ikke før har været til stede.