By & Miljø – Miljøafdelingen

By & Miljø – Miljøafdelingen

Regulativ for kommunevandløb nr. 4.44 Maj 2004

Skiveren

FORORD

Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om

- vandløbets fysiske tilstand,

- vandløbets vedligeholdelse samt

- rettigheder og pligter ved vandløbet.

Den første del af regulativet indeholder

- en beskrivelse af vandløbet samt

- de forhold der er specifikke for vandløbet.

Den anden del af regulativet er udformet som bilag og indeholder

- en redegørelse af grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget,

- uddybende tekst vedrørende fastlæggelse af regulativmæssig vandføringsevne ved teoretisk skikkelse,

- bestemmelser, der er fælles for alle kommunevandløb, der administreres af Aalborg Kommune,

- oversigtskort samt

- kontrolberegninger.

Materialet, der ligger til grund for regulativets udarbejdelse, kan efter henvendelse ses på Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By & Miljø.

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 1

2. BETEGNELSE AF VANDLØBET 1

3. VANDLØBETS SKIKKELSE OG DIMENSIONER 2

4. BYGVÆRKER 5

4.1 Xxxxx og overkørsler 5

4.2 Krydsende ledninger 5

5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 5

6. SEJLADS. 6

7. BREDEJERFORHOLD 6

8. VEDLIGEHOLDELSE 6

9. TILSYN 6

10. REVISION 7

11. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN 7

REDEGØRELSE (BILAG 1) 8

PLANGRUNDLAGET 8

FASTLÆGGELSE AF REGULATIVMÆSSIG VANDFØRINGSEVNE VED TEORETISK SKIKKELSE 11

KONSEKVENSER. 14

Afvandingsmæssige konsekvenser 14

Miljømæssige konsekvenser 15

FÆLLESBESTEMMELSER, JUNI 2003 (BILAG 2)

1. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

2. BESTEMMELSER OM SEJLADS

3. BREDEJERFORHOLD

4. VEDLIGEHOLDELSE OVERSIGTSKORT 1:25000 (BILAG 3) KONTROLBEREGNING (BILAG 4)

REGULATIV FOR SKIVEREN

1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET

Nærværende regulativ omfatter kommunevandløb

Nr. 4.44 Skiveren

Regulativet er udarbejdet i henhold til lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb med de ændringer, der følger af lovbekendtgørelse nr. 632 af

23. juni 2001 om vandløb, samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om bl.a. regulativer for offentlige vandløb.

Regulativet er udarbejdet på grundlag af:

1. Vandsynskendelse af 31. maj 1920.

2. Regulativ for Skiveren, vedtaget af Aalborg Kommune den 13. september 1989.

3. Fællesregulativ for kommunevandløb, juni 1996 med tilhørende liste over kommunevandløb der er omfattet af fællesregulativet.

4. De ved vandløbet konstaterede forhold ved en opmåling udført i marts 1998.

Regulativet erstatter det tidligere regulativ for Skiveren.

Desuden fjernes Skiveren af ”Liste over kommunevandløb, der er om- fattet af Aalborg Kommunes Fællesregulativ, juni 1996”.

Vedrørende tidligere trufne afgørelser og bestemmelser henvises til kommunens vandløbsregister.

2. BETEGNELSE AF VANDLØBET

Regulativet omfatter Skiveren, der fra start af vandløbet til tilløbet af kommunevandløbet Råkildegrøften udelukkende er beliggende i Aal- borg Kommune og fra tilløbet af Råkildegrøften til udløbet i Linden- borg Å er beliggende som grænsevandløb mellem Aalborg og Støvring kommuner.

Vandløbet indgår i Lindenborg Å’s vandsystem.

Skiveren begynder ved rørudløbet på sydsiden af Mjels Brovej i skellet mellem matr. nr. 20a Ellidshøj By, Ellidshøj og matr. nr. 3f Mjels By,

Ferslev og løber i sydlig retning til dets udløb i amtsvandløbet Linden- borg Å i det sydvestlige skelhjørne af matr. nr. 6a Volsted By, Volsted.

Skiveren har en samlet længde af 4.387 m.

Med hensyn til vandløbets nærmere beliggenhed henvises til oversigts- kort i 1:25.000, bilag 3.

3. VANDLØBETS SKIKKELSE OG DIMENSIONER

Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som sta- tion 0. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i me- ter.

Langs Skiveren er som afmærkning anbragt 15 vandstandsskalaer.

Afmærkningerne er placeret langs vandløbet som vist på oversigtskor- tet.

Aalborg Byråd har besluttet, at Skiveren skal vedligeholdes på grund- lag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation. Vandføringsevnen skal svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne angivet i efterfølgende skema. I bilag 1 er der nær- mere redegjort for sammenhængen mellem dimensioner og vandfø- ringsevne

De i skemaet angivne bundkoter ved rørlagte strækninger, er den kote, hvortil der accepteres sand i røret. De registrerede rør skal overholde de i kapitel 4 anførte bundkoter.

Skiveren

Afmærkning nr.	Afstand fra øvre ende m	Vandløbets bundkote cm	Bundbredde/ rørdiameter cm	Fald ‰	Anlæg	Bemærkninger
	0	548	*	*	*	ø 60 cm rørudløb
1	1	548
2	302	542
	363	541	50			Jernspang
	364	541
				0,20
3	603	536
	794	532	*
4	902	530
	1100	526		*
			70	2,60
5	1200	500		*
6	1504	494
	1602	492	*		1,0
7	1799	488		0,20
8	2100	482
	2390	476	100			Jern-/træspang
	2393	476
9	2403	476		*
10	2700	471
	2900	467	*
11	3000	465		0,18
12	3302	460	120
13	3600	454
	3706	452	*			Rørbro

Afmærkning nr.	Afstand fra øvre ende m	Vandløbets bundkote cm	Bundbredde/ rørdiameter cm	Fald ‰	Anlæg	Bemærkninger
	3706	452	*			Rørbro
			ø 150			Støvringvej
	3713	452	*
			120
	3740	452	*			Råkildegrøften
	3743		200	0,18	1,0	Telekabel
14	3950	448
	4356	441	*			Xxxxxxx xxx, Støvring
						Kommune
15	4370	440	350
	4387	440	*	*	*	Udløb i Lindenborg å

De anførte koter er tilknyttet Dansk Normal Nul ved følgende GI- fixpunkter:

62-02-9001 - kote 9,248 m : Bolt på ejendom, Mjels Bro-

vej 115.

62-15-9012 - kote 9,355 m : Kalot, Støvringvej, ca. 350 m

nordøst for rørbro.

Endvidere er indnivelleret:

Midte af frontmur,

st. 3713 m, kote 5,88 m : ø 150 cm rørudløb, Støvring-

vej.

4. BYGVÆRKER

Følgende bygværker er registreret ved opmåling i marts måned 1998.

4.1 Xxxxx og overkørsler

Over vandløbet fører følgende broer og overkørsler:

Beliggenhed (stationering) m	Beskrivelse	Dimensioner for vandslug/ rørdiameter cm	Målt bundkote cm	Ejerforhold
363	Jernspang			Privat
364
2390	Jern/træspang			Privat
2393
3706	Betonrørbro	ø 150	343	Aalborg Kommune
0000	Xxxxxxxxxxx	x 000	000

4.2 Krydsende ledninger

Beliggenhed (stationering) m	Beskrivelse	Ejerforhold
3743	Telekabel	Tele Danmark

5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

Skiveren er fra start af vandløbet til tilløbet af Råkildegrøften beliggen- de i Aalborg Kommune. Fra tilløbet af Råkildegrøften og til udløbet i Lindenborg Å er Skiveren grænsevandløb mellem Aalborg og Støvring kommuner.

Aalborg Kommune er vandløbsmyndighed for lodsejere med vand- løbsbred i Aalborg Kommune og Støvring Kommune er vandløbs- myndighed for lodsejere med vandløbsbred i Støvring Kommune.

Vandløbet administreres i overensstemmelse med afsnit 1 i Fællesbe- stemmelser, juni 2003, bilag 2.

Udgiftsfordelingen er følgende:

st. 0-3740 m: Aalborg Kommune 100 % st. 3740-4387 m: Aalborg Kommune 50 %

Støvring Kommune 50 %

6. SEJLADS

Det er tilladt at sejle på vandløbet i overensstemmelse med afsnit 2 i Fællesbestemmelser, juni 2003, bilag 2.

7. BREDEJERFORHOLD

Forhold, der skal iagttages af bredejere og brugere, er beskrevet i afsnit 3 i Fællesbestemmelser, juni 2003, bilag 2.

Skiveren er omfattet af kravet om en dyrkningsfri bræmme på 2 meter langs vandløbet (bilag 2, afsnit 3.1).

8. VEDLIGEHOLDELSE

Skiveren skal vedligeholdes i overensstemmelse med afsnit 4 i Fællesbestemmelser, juni 2003, bilag 2.

Vandløbet skal vedligeholdes på grundlag af principperne for teoretisk skikkelse.

Grødeskæringen foretages maskinelt og grødeskæringsterminerne er

15. juni - 15. juli og 1. september - 15. oktober.

9. TILSYN

Tilsynet med vandløbet udføres af Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune afholder på begæring offentligt syn over vandløbet senest 14 dage efter grødeskæring.

Bredejere, organisationer eller andre, der begærer et sådant syn, kan træffe nærmere aftale med Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By & Miljø.

10. REVISION

Dette regulativ skal senest optages til revision i år 2014.

11. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN

Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag inden 23. oktober 2003.

Regulativet er herefter endeligt vedtaget af Aalborg Kommune og Støvring Kommune.

Aalborg Kommune, den 6. maj 2004

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxx Stadsarkitekt

Støvring Kommune, den

Regulativet træder i kraft fra datoen for dets endelige vedtagelse.

REDEGØRELSE

GRUNDLAGET FOR OG KONSEKVENSERNE AF REGULATIVFORSLAGET PLANGRUNDLAGET

Regionplan 2001, Nordjylland er amtsrådets overordnede plan, der angiver retningslinier for udviklingen i amtet. De forhold, der har betydning for vandløbet, er uddybet i følgende sektorplaner:

1. Kvalitetsplan for vandløb og søer

December 2001. Kort nr. 6.

2. Fredningsplan 1985-1997

Januar 1987.

3. Vandindvindingsplan

1989.

4. Landbrugsplan

Januar 1988.

5. Råstofredegørelse ’97 Nordjylland

December 1997.

Af andre planer og forhold med betydning for vandløbet skal nævnes:

6. Aalborg Kommunes spildevandsplan

7. Udsætningsplaner

Udgivet af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.

8. Forhold til Lov om naturbeskyttelse

Lov nr. 9 af 3. januar 1992.

9. Forhold til Lov om okker

Lov nr. 180 af 8. maj 1985.

Skiveren er omfattet af foranstående således:

1. Recipientkvalitetsplan

Skiveren er målsat som opvækst- og opholdsvand for laksefisk og kar- pefiskevand, betegnelse B2/B3.

2. Fredningsplan

Skiveren løber gennem områder, der er udpeget som dels “Økologiske forbindelser”, ”Biologisk beskyttelsesområder” og ”Særligt værdifuldt landskab”.

3. Vandindvindingsplan

Skiveren løber gennem “Anvendelige grundvandsområder”.

4. Landbrugsplan

Skiveren løber gennem områder, der er udpeget som “Landbrugsområ- der af mindre interesse” og områder, der er udpeget som ”Særligt føl- somme landbrugsområder”.

5. Råstoffer

Skiveren løber ikke gennem områder med indvinding af råstoffer.

6. Spildevandsplan

Skiveren modtager ikke overfladevand fra noget bysamfund.

7. Udsætningsplaner

Skiveren er omfattet af “Udsætningsplan for Lindenborg Å, nr. 83- 2000”, udarbejdet af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Fersk- vandsfiskeri.

Ifølge planen er Skiveren uegnet til udsætning.

8. Forhold til Lov om naturbeskyttelse

Skiveren er udpeget som beskyttet vandløb og arealerne langs vand- løbet er udpeget som beskyttet natur (§ 3).

9. Forhold til Lov om okker

Skiveren løber ikke gennem områder, der er udpeget som okkerpoten- tielle.

FASTLÆGGELSE AF REGULATIVMÆSSIG VANDFØRINGSEVNE VED TEORETISK SKIKKELSE

Krav til vandføringsevnen

Aalborg Kommune har ønsket at sikre Skiveren en vandføringsevne i den grødefri situation, der svarer til de dimensioner, der er beskrevet i afsnit 3, kaldet det teoretiske vandløb.

Dette indebærer, at vandløbets profil uhindret kan ændre sig, blot vand- føringsevnen er tilgodeset. Det betyder, at der på en vandløbsstrækning kan være lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe det ikke giver anledning til, at vandføringsevnen forringes. Der tages herved hensyn til både de afvandingsmæssige og de miljømæssige interesser ved vandlø- bet.

Kravene til vandløbets dimensioner og den deraf afledte vandføringsev- ne angives udelukkende ved en beskrivelse af vandløbets profiler. Ved kontrollen af vandløbets dimensioner tages der derfor ikke hensyn til eventuel grødevækst i vandløbet. Grøde- og kantskæring reguleres ude- lukkende efter bestemmelserne i bilag 2, Fællesbestemmelser, juni 2003.

Vandløbets regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en teo- retisk vandløbsskikkelse (vandløbets teoretiske dimensioner), manning- tallet og 2 afstrømningsværdier.

Vandløbets teoretiske dimensioner, der er beskrevet i afsnit 3, er fastlagt på grundlag af det tidligere regulativ for Skiveren samt de faktiske for- hold ved opmålingen udført i marts 1998.

Kontrol af vandføringsevnen

Såfremt der opstår tvivl om, at kravene til vandløbets dimensio- ner/vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af vandlø- bet. Opmålingen omfatter registrering af tværprofiler med ca. 100 me- ters afstand. Væsentlige variationer herimellem samt bygværker ind- måles ligeledes. Der gennemføres herefter en hydraulisk beregning, hvor vandføringsevnen i det opmålte vandløb og det teoretiske vand- løb sammenlignes. De hydrauliske beregninger viser, hvordan vand- spejlet vil indstille sig gennem vandløbet ved en bestemt vandføring og ruhed.

Beregninger

Den beregningsmæssige kontrol af vandløbet gennemføres med hen- blik på at vurdere vandløbets tilstand i to forskellige situationer:

1. Ved middelafstrømning (10,9 l/s.km2).

2. Ved maximumafstrømning (28,6 l/s.km2).

De to afstrømningsværdier er de samme afstrømningsværdier som an- vendes ved kontrolberegning for amtsvandløbet Lindenborg Å, som Skiveren har udløb i.

Til de udførte beregninger er der anvendt et manningtal på 25 m1/3/s og et opland på 24,5 km2.

Ved at gennemføre en beregning på disse to situationer kontrolleres, om vandløbets vandføringsevne er lige så god som i det teoretiske vandløb med de i afsnit 3 angivne dimensioner.

Vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger beregnes med de opmålte dimensioner og dimensionerne i det teoretiske profil (afsnit 3). En sammenligning af vandføringsevnen i det teoretiske vandløb og det opmålte vandløb foregår på den måde, at koterne til vandspejlene findes og afbildes.

Bilag 4 viser vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger. For hver afstrømning er vandspejlsforløbet for det opmålte vandløb vist sammen med vandspejlsforløbet for det teoretiske vandløb med di- mensionerne i afsnit 3.

I regulativet er der indbygget mulighed for vandspejlsstigning på 10 cm, før der skal iværksættes oprensning. Dvs. at der skal iværksættes oprensning, hvis vandspejlet i vandløbet ligger mere end 10 cm over vandspejlet i det teoretiske profil.

Opgravningen må maksimalt have et omfang, der medfører, at vand- spejlet i vandløbet sænkes til 10 cm under vandspejlet i det teoretiske vandløb.

Med bestemmelserne er der taget hensyn til de naturlige variationer, som vandløbets vandføringsevne undergår, således at hyppige op- gravninger undgås.

Hydraulisk model

Vandspejlsberegningerne gennemføres ved hjælp af Hedeselskabets stationære strømningsmodel VASP. De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter Xxxxxxx-formlen med anvendelse af modstandsradius.

KONSEKVENSER

Afvandingsmæssige konsekvenser

Skiveren skal grødeskæres maskinelt på trods af kravet om vedlige- holdelse efter teoretisk skikkelse. Den maskinelle grødeskæring er valgt af praktiske årsager, da det, på grund af bløde bundforhold og stor vanddybde, er meget vanskeligt at foretage grødeskæringen ma- nuelt. Ved vedligeholdelse skal grødeskæringen, selv om denne fore- tages med maskine, dog foretages i strømrender.

De regulativfastsatte bundkoter er sænket 0 til 17 cm på strækningen fra skalapæl 9 til udløbet i Lindenborg Å. Herved er udløbskoten til- passet den regulativfastsatte bundkote i Lindenborg Å.

Vandspejlsberegninger for opmålingen i 1998 viser, at Skiveren på strækningen fra start af vandløbet til skalapæl 12 generelt har en vinter- vandføringsevne, hvor risikoen for oversvømmelser langs denne vand- løbsstrækning er lille. På den resterende strækning er vintervandfø- ringsevnen ringere og oversvømmelsessituationer må forventes oftere. Ligeledes viser beregningerne, at Skiveren er meget stuvningspåvirket af Lindenborg Å.

Det skal understreges, at nærværende regulativ ikke medfører sikring mod oversvømmelser, men blot at risikoen for oversvømmelser ikke forøges.

I bilag 4 er vandspejlsforløbet for nærværende regulativ og opmålingen i 1998 vist på samme plot til sammenligning. Vandspejlsforløbet er vist for hver af de to afstrømningsværdier.

Opmålingen viser, at vandløbets faktiske vandføringsevne er bedre end regulativets krav. Dette skyldes, at vandløbets faktiske bredde er væ- sentlig større end den regulativfastsatte bundbredde på strækningen op- strøms Støvringvej.

En fremtidig vedligeholdelse med grødeskæring i en slynget strømren- de, der er væsentlig mindre end vandløbets faktiske bredde forventes at medføre en forringelse af vandløbets sommervandføringsevne. Der ef- terlades altid grøde i vandløbet, og denne reduktion i tværsnitsarealet kan give anledning til et let forhøjet vandspejl ved mindre afstrømnin- ger. Omvendt forventes der en selvrensende effekt i strømrenden som følge af højere vandhastigheder. En eventuel uddybning af strømrenden som følge heraf vil medføre et lavere vandspejl ved mindre afstrømnin- ger.

I store afstrømningssituationer har det erfaringsmæssigt vist sig, at selv relativt store grødemængder normalt kun indebærer begrænsede vand- spejlsstigninger, idet grøden lægger sig fladt henover bunden.

For sikring af strømrendens vandføringsevne i sommerperioden er der i nærværende regulativ fastlagt 2 grødeskæringsterminer i modsætning til tidligere.

Miljømæssige konsekvenser

Med miljøvenlig vedligeholdelse, udført på basis af kravet til vandlø- bets vandføringsevne, er der skabt mulighed for en forbedring af de fy- siske forhold i vandløbet og dermed for faunaens livsbetingelser.

Vandløbet bliver ikke længere fastlåst i en bestemt skikkelse, men kan ved naturlige processer udvikle en skikkelse med væsentlig større varia- tion i såvel bredden som dybden.

Ved oprensning og grødeskæring i en slynget strømrende vil dannelsen af et dobbeltprofil fremmes. Vandføringen vil i store dele af året væ- sentligst foregå i det nedre profil, hvor de øgede vandhastigheder kan friskylle bunden for fine sedimenter, og hvor der vil være mulighed for dannelse af et regelmæssigt skifte mellem høller og stryg.

I strømrenden vil der generelt være en større vanddybde om sommeren i forhold til tidligere i vandløbet, til gavn for vandløbsmiljøet.

Den efterladte grøde udenfor strømrenden er i sig selv gavnlig for faunaens livsmuligheder, og kan desuden opfange en del finkornet se- diment og øge den næringsstofomsætning, der er knyttet til vandløbs- planterne og de mikroorganismer, der lever på planternes blade og stængler.

Regulativets bestemmelser om en dyrkningsfri bræmme på mindst 2 meter og de begrænsede krav til kantslåning vil nedbringe sediment- og næringsstoftilførslen til vandløbet, og planternes skyggegivende effekt vil desuden beskytte mod høje vandtemperaturer i sommermånederne, til gavn for vandløbsfaunaen.

Som helhed vil de nye vedligeholdelsesbestemmelser medvirke til, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med dets målsætning.