Institutionsaftale for Hjemmeplejen

Institutionsaftale for Hjemmeplejen

Gsldende fra: 1. januar 2023

1. Indledning 3

2. Grundoplysninger 3

2.1 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag 3

2.2 Ledelse og medarbejdere 4

3. Rammerne for Social W Sundheds arbejde 8

3.1 Politiske målsctninger 8

3.2 Kerneopgave 9

3.3 Effektmål 9

3.4 Indsatser, der løfter på effektmål 10

3.5 Forudsctninger for at Social & Xxxxxxx kan indfri de politiske forventninger 12

4. Kvalitets- og udvifilingsmål 13

4.1 Styring 13

4.2 Kvalitet 14

4.3 Ledelse 17

4.4 Rekruttering, fastholdelse og fremmøde 19

4.5 Kompetencer 20

4.6 Trivsel 23

4.7 Velfcrdsteknologi og digitale løsninger 24

4.8 Bcredygtighed 26

5. Øfionomi og afitivitetsmål 29

5.1 Aktivitetsmål 29

5.2 Budget 31

6. Undersfirifter 33

1. Indledning

Formålet med udarbejdelsen og indgåelsen af institutionsaftalen er at understøtte en styreform i Aabenraa Kommune, hvor central styring kombineres med decentral ledelse.

Institutionsaftalen omsstter Aabenraa Kommunes udviklingsstrategi samt politikker på sldre-, handicap- og sundhedsområdet og Social & Sundheds kerneopgave til beskrivelse af og aftale om rammer, mål og aktiviteter i 2023.

Aftalen indgås mellem Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, direktør for Social & Sundhed og Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, centerleder af Hjemmeplejen. Ansvaret for den løbende opfølgning på institutionsaftalen er uddelegeret til afdelingschef Xxxx Xxxxx. I august måned gennemføres opfølgnings-dialogmøder mellem direktøren for Social & Sundhed og afdelingschef Xxxx Xxxxx på baggrund af midtvejsopfølgningsrapporter for de enkelte driftsafdelinger udarbejdet af Sekretariatet i Social & Sundhed.

På dialogmøde den 22.12.22 er det aftalt, at følgende kvalitets- og udviklingsmål har den højeste prioritet i 2023:

• Mål 10: Rekruttering, fastholdelse og fremmøde med fokus på fremmøde (reduktion af sygefravsr)

• Mål 2: Sundhedsfaglig dokumentation i Nexus

• Indsats, der løfter på effektmål: Flere borgere bliver selvhjulpne Aftalen trsder i kraft 1. januar 2023.

2. Grundoplysninger

2.1 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag

Hjemmeplejen varetager levering af personlig hjslp og pleje og støtte til nødvendige opgaver i hjemmet primsrt efter SEL § 83 og 83a. Hjemmeplejen varetager også levering af sygeplejeydelser, der efter en sygeplejefaglig vurdering kan uddelegeres til øvrig social og sundhedspersonale efter Sundhedsloven §138 (US og SUS). Derudover varetager Hjemmeplejen anssttelse af personale og opfølgning på borgernes behov indenfor § 94.

Borgere som ikke kan udføre nødvendige praktiske opgaver eller personlig pleje på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ssrlige sociale problemer kan få hjemmehjslp. I 2022 er der leveret 317.460 timer hjemmehjslp inkl. udelegerede sygeplejeydelser og rengøring til 2.394 unikke borgere.

Udvikling i antal leverede timer		2020	2021	2022
Serviceloven	§ 83 og 83a	209.592	232.230	229.721
	Klippekort	4.728	3.107	2.608
	§ 94	8.483	10.251	17.476
Sundhedsloven	§ 138 og 138a	48.487	53.712	67.655
	I alt	271.289	299.301	317.460

Som udgangspunkt udføres hjemmehjslpen af social- og sundhedsfagligt uddannet personale. Der er ca. 17-18 % ufaglsrte i hjemmeplejen. Den praktiske hjslp udføres af medarbejdere med minimum et AMU-rengøringskursus.

Navn	Adresse	Lovgrundlag for primsr ydelse
HjP Aabenraa/Xxxxxxx	Xxxxxx 00 X, 0000 Xxxxxxxx	Servicelovens § 83, 83a, §94 og sundhedslovens § 138
HjP Felsted	Xxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxx, 0000 Xxxxxxxx
HjP Rengøring	Xxxxxx 00 X, 0000 Xxxxxxxx og Xxxxxxxxxxxxxx 0, Xxxxxxx
HjP Aften Aabenraa Syd	Xxxxxxxxxxx 0, Xxx, 0000 Xxxxxxx
HjP Bov	Xxxxxxxxxxx 0, Xxx, 0000 Xxxxxxx
HjP Bylderup	Xxxxxx 00 x 0. xxx, 0000 Xxxxxxxx Xxx
HjP Tinglev	Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx

2.2 Ledelse og medarbejdere

Centerleder af hjemmeplejen

• Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

• Xxx. 0000 0000

• xxxx@xxxxxxxx.xx

Centerleder Aktivitet og Forebyggelse Xxx Xxxxxxxx

Telefon: 0000 0000

Mail: xxxxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx

• Xxx. 0000 0000

• xxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxxxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxx Xxxx

• Xxx. 0000 0000

• xxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxx X. Xxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxxx Xxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxxxxx X. Xxxxxxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxx@xxxxxxxx.xx

Driftsleder

• Xxxx Xxxxxxxxx

• Tlf. 0000 0000

• xxx@xxxxxxxx.xx

Årsvsrk

Det samlede årsvsrk har i 2022 fordelt sig med 54 % social- og sundhedshjslpere, 19 % social- og sundhedsassistenter, 17 % uuddannede, 3 % rengøringsassistenter, 1 % psdagoger og 5 % administrative, teknisk servicemedarbejdere, implementeringsmedarbejdere og ledere. Ligeledes er der ansat en sygeplejerske, som udgør 0,2 % af kompetencerne i hjemmeplejen.

Ekskl. handicap- og personligehjslpere.

Antal årsvsrk	2019	2020	2021	2022
Driften	327	318	342	384
SSA	57	56	61	78
SSH	213	208	207	217
Uuddannet medarbejder	40	36	55	69
Rengøringsassistent	12	12	12	13
Handicap- og personlig hjslper § 94	5	6	7	11
Sygeplejerske				1
Psdagog				6
Andre	17	16	15	16
Ledelse	11	10	10	10
Administration	2	3	3	3
Teknisk service	3	3	2	3
I alt	344	334	357	400

I november 2022 var hovedparten af medarbejdere ansat på deltid. 38 % af medarbejdere var ansat mellem 31 og 36 timer om ugen, og 33 % var ansat mellem 26 og 30 timer om ugen. Tabellen neden for viser, at der er sket en positiv udvikling i retning af, at den enkelte medarbejder har fået flere ugentlige arbejdstimer og andelen af fuldtidsansatte er steget fra 6 % til 12 %.

Antal timer	Antal medarbejdere	% fordeling (% for 2021 i parentes)
37	62	12 %	(6 %)
31-36	199	38 %	(36 %)
26-30	176	33 %	(40 %)
18-25	32	6 %	(5 %)
1-17	56	11 %	(12 %)
	525	100 %

Anciennitet

Andelen af medarbejdere, der har en anciennitet på 5 år og derover er faldet i 2021 og 2022.

Aktive medarbejderes anciennitet

Aktive medarbejderes anciennitet
	2019	2020	2021	2022
+25 år	8%	8%	7%	6%
5-25 år	33%	34%	31%	27%
2-5 år	19%	19%	17%	17%
6 mdr. - 2 år	31%	30%	31%	33%
< 6 mdr.	9%	8%	13%	17%

Fratrådte medarbejderes anciennitet

Fratrådte medarbejderes anciennitet
	2019	2020	2021	2022
+25 år	4%	4%	2%	2%
5-25 år	15%	14%	9%	15%
2-5 år	12%	12%	9%	10%
6 mdr. - 2 år	26%	40%	28%	27%
< 6 mdr.	43%	30%	52%	46%

3. Rammerne for Social & Sundheds arbejde

I dette afsnit gøres rede for det, der sstter rammerne for alt arbejde i Social & Sundhed. De politiske målsstninger i politikker og politisk godkendte strategier, de politiske godkendte effektmål og kerneopgaven beskrives.

3.1 Politisfie målsætninger

3.1.1 Målsætninger i politififier

Social & Xxxxxxx arbejder med udgangspunkt i politiske målsstninger beskrevet i Aabenraa Kommunes udviklingsstrategi, Sundhedspolitikken, Ældre- og vsrdighedspolitikken samt handicappolitikken.

Udviklingsstrategien ’Det Gode Liv’beskriver, at Aabenraa Kommunes mission er at skabe Det Gode liv sammen, og at kommunens vision er, at vsre et aktivt og sundt fsllesskab og en drivkraft for bsredygtig udvikling.

Visionen omssttes i visionen for Sundhedspolitikken ’Sundt liv i trivsel, der slår fast, at Aabenraa Kommune vil vsre et sundt og aktivt fsllesskab for alle, og vil vsre kendt for lighed i sundhed og markante forbedringer af den fysiske sundhedstilstand i kommunen og borgernes mentale sundhed og trivsel.

Ældre- og vsrdighedspolitikken har en vision om, at alle sldre borgere i Aabenraa Kommune har mulighed for at leve det gode sldreliv. Visionen betyder, at målet med hjslp og støtte er at opnå bedst muligt aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.

Handicappolitikken ’Lige muligheder og trivsel’ har en vision om, at borgere med nedsat funktionsevne så vidt muligt kompenseres for deres funktionsnedssttelse, så de kan leve det gode og aktive liv på lige fod med andre.

I grundantagelserne for handicappolitikken og sldre- og vsrdighedspolitikken lsgges vsgt på, at vi antager, at alle helst vil klare sig selv og tage ansvar for eget liv og at alle ønsker at vsre noget for andre og blive opfattet som en ressource.

3.1.2 Målsætninger i strategier

Social & Sundhed arbejder også med udgangspunkt i en rskke politisk godkendte strategier:

• Boligstrategi 2019-2025, der har en vision om at sikre et attraktivt, trygt og sikkert hjem til dem, der ikke lsngere kan bo i eget hjem

• Demensstrategi 2018-2025, der har en vision om at skabe det gode, vsrdige og aktive hverdagsliv så lsnge som muligt i eget hjem trods demens-sygdommen, også når sygdommen har udviklet sig i svsr grad

• Strategi for rekruttering, fastholdelse og fremmøde, Social & Sundhed 2020-2025, der har som overordnet målsstning, at vi i 2025 har de kvalificerede medarbejdere, vi har brug for, for at kunne løse forvaltningens kerneopgave.

• Velfsrdsteknologistrategi 2021-2024: Et bedre liv – med velfsrdsteknologi, der har en vision om at gøre borgerne mere selvhjulpne ved at identificere udfordringer der

kan afhjslpes af teknologi, og om at anvende teknologi, der hvor den kan understøtte vores medarbejderes hverdag.

• Xxxxxxxx for samarbejde med pårørende, der slår fast, at vi i Social & Xxxxxxx vil arbejde med systematisk pårørendeinddragelse for at understøtte en tidlig og

kontinuerlig inddragelse af pårørende i indsatsen over for borgere i Social & Sundhed, således at pårørende i høj grad anerkendes og indgår som en ressource i indsatsen samt at konflikter i samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere forebygges.

• Strategi for Det Gode Liv i Det Nsre Sundhedsvssen, der slår fast, at Aabenraa Kommune vil medvirke til at skabe et samlet og stsrkt sundhedsvssen, som bidrager til at kommunens borgere får de bedste betingelser for gode liv med sundhed og trivsel.

En Udsatte-strategi, der binder indsatser for målgruppen sammen på tvsrs af kommunale og private tilbud, er pr. oktober 2022 under udarbejdelse.

3.2 Kerneopgave

Med afsst i ovenstående politiske målsstninger målrettes alle handlinger i Social & Xxxxxxx den fslles kerneopgave ’Sundhed – Mestring – Fsllesskabelse’ med henblik på at understøtte borgernes gode liv, hvor fsrrest mulige borgere får og har behov for hjslp fra kommunen. Kerneopgaven består i ’at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i sociale fsllesskaber’.

Ved sundhed forstår vi både det at vsre i en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvsre (WHO) og fravsr af sygdom. Xxxxxxx betragtes desuden som en grundressource hos borgeren. Ved mestring forstår vi selvhjulpenhed og evnen til at håndtere hverdagens opgaver og udfordringer. Ved fsllesskabelse forstår vi tre ting: deltagelse i sociale fsllesskaber, som fremmer meningsfuldhed og livskvalitet i tilvsrelsen; det nsre fsllesskab med det personlige netvsrk og andre ressourcepersoner i borgerens omgivelser, som fremmer uafhsngighed af hjslp fra kommunen og endelig samarbejdet mellem borger og medarbejdere i forbindelse med indsatser, som fremmer den positive udvikling hos borgeren.

3.3 Effefitmål

Med udgangspunkt i ovenstående politiske målsstninger har forvaltningsledelsen i samarbejde med politikerne opstillet følgende effektmål:

• Flere sunde borgere, uanset uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sociale og økonomiske forhold

• Flere borgere er fysisk sunde og trives

• Flere borgere opnår og bevarer en god mental sundhed

• Fsrre borgere ryger, så fsrre bliver syge af tobaksrøg

• Flere børn opbygger sunde vaner

• Flere borgere bliver mere selvhjulpne

• Flere borgere lever et vsrdigt liv på plejehjem

• Flere borgere oplever øget tryghed i plejen

• Flere borgere med demens oplever øget trivsel og livskvalitet

• Fsrre borgere føler sig ensomme

• Flere borgere har meningsfyldt besksftigelse

• Flere borgere oplever at have tillid til inddragelse og samarbejde

• Flere borgere opretholder velfungerende hverdag trods misbrugsproblematikker

3.4 Indsatser, der løfter på effefitmål

Hjemmeplejen har vurderet, at de kan bidrage til at løfte på følgende effektmål:

A. Flere sunde borgere

B. Flere borgere bliver mere selvhjulpne

C. Flere borgere oplever øget tryghed i plejen Bidraget sker gennem følgende indsatser:

	Flere sunde borgere
Indsats:	Forbedring af overgange fra ROK til hjemmet
Beskrivelse:	Når borgeren har opnået sine mål for ROK, er det vigtigt at der sikres en professionel og helhedsorienteret overgang til hjemmet, for at forhindre at borgeren oplever tilbagegang af sine opnåede indsatser. Der er tidligere oplevet stor succes med hjemsendelsesmøder i rehabiliteringsforløb, hvor kvalitetsassistenter og hjemmepleje har haft fremmøde på ROK forud for hjemsendelsen. Det skaber vsrdi på det relationelle og mindskes risikoen for fejl ved overgangene. Denne model ønsker ROK at udvikle til alle borgere, der skal i eget hjem efter endt ophold på ROK. Dog med den sndring, at møderne skal foregå på video, og have varighed af maksimum 30 minutter. Indsatsen skal opnås i tst samarbejde med ROK, visitation, sygepleje og andre relevante faggrupper. Indsatsen kører over to år.
Succeskriterium:	At minimum 90 % oplever en veltilrettelagt overgang fra ROK til hjemmet.
Måling af succeskriterium:	Spørgeskema efter udskrivelse fra ROK, der henvender sig til borgere og pårørende vedr. oplevelsen af overgangen fra ROK til hjemmet.

	Flere borgere bliver selvhjulpne
Relevante indikatorer	Indikator 1: Andelen af borgere med rehabiliterende indsats, der får reduceret antallet af hjemmehjslpstimer fra første visitation til seks måneder efter, er stigende. Indikator 2: Andelen af borgere under 80 år, der modtager hjemmehjslp med kompenserende indsats, er faldende.
Indsats:	Rehabiliterende indsats.
Beskrivelse:	Via tavlemøder og opstartssamtaler/opfølgende samtaler vil der vsre øget fokus på at få flere borgere ind i et rehabiliteringsforløb (både pleje og uddelegerede sygeplejeindsatser). Alle udskrevne nye borgere og borgere, der er indlagt med funktionsskred, skrives på rehab-tavlen og gennemgås via TOBS på tavlemøder for at få dem tilbage til tidligere funktionsniveau. SSA i hjemmeplejen tager planlagte besøg hos disse borgere den første uge for at få aftalt indsatsmål og tiltag med borger.
Succeskriterium:	Andelen af borgere med indsatsmål og udviklende mål er stigende. Baseline fra juni 2022: Xxxxx xxxxxxx, der har indsatsmål: 78 % Andel borgere, der har udviklende mål: 58 % Andel borgere, der har vedligeholdende mål: 37 % Der ses en stigning i andelen af borgere, der forbedres i de fem mest hyppige tilstande. Baseline fra juni 2022: 8 %.
Måling af succeskriterium:	GAS-score i Nexus Tilstande i Nexus

	Flere borgere oplever øget tryghed i plejen
Relevante indikatorer	Indikator 2: Andelen af borgere i hjemmeplejen, der oplever øget kontinuitet (fsrre forskellige medarbejdere), er stigende.
Indsats:	Projekt faste teams
Beskrivelse:	Hjemmeplejen udvikler løbende teams/faste teams, og arbejder med at øge kontinuiteten (fsrre forskellige medarbejdere) hos borgerne. Medarbejderne involveres mere i vagtplanlsgning, og det vurderes i teamet hvilken betydning, det har for kontinuitet.
Succeskriterium:	Det gennemsnitlige antal medarbejdere, der kommer i borgerens hjem er faldende.
Måling af succeskriterium:	For de borgere, der er en del af projekt Faste Teams sker målingen via spørgeskema til borgerne. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en del af evalueringen af projekt faste teams. For hjemmeplejen som helhed trskkes det gennemsnitlige antal medarbejdere i Nexus Planlsgning. Baseline 2022: Gennemsnitlige antal medarbejdere totalt (alle områder i Nexus) = 5,93 om ugen. Gennemsnitligt antal medarbejdere fra hjemmeplejen = 5,81 om ugen.

3.5 Forudsætninger for at Social W Sundhed fian indfri de politisfie forventninger

Der er en rskke forudsstninger, der skal vsre opfyldt, for at det er muligt for Social & Sundhed at indfri de forventninger, der er beskrevet i ovenstående afsnit. Det er forudsstninger, som politikerne ikke opstiller mål for, men som de antager er i orden og fungerer i det ’maskinrum’, som Social & Sundhed også er. Chefgruppen er opmsrksom på, at disse forudsstninger kan indebsre en rskke svsre opgaver, som ikke ’bare’ klares med venstre hånd. Samtidig skal det vsre klart, at forudsstningerne ikke er opgaven i sig selv, men midler til at nå målet – de ønskede effekter for borgerne.

Det handler om, at ledere og medarbejdere i fsllesskab skal vsre gode til alle de delopgaver, der krsves for at løse den fslles kerneopgave. Man kan kalde det ’organisatorisk kvalitet’ og det består bl.a. i høj faglighed, kompetent daglig ledelse og prioritering, når der er flere opgaver end hsnder, styr på økonomien og overblik over behovet for kompetencer både på kort og på langt sigt. De ydelser, der stilles til rådighed fra andre dele af kommunen, eksempelvis fra Personaleafdelingen, til Social & Sundhed, er også en del af forudsstningerne.

Hovedparten af de kvalitets- og udviklingsmål, der beskrives i det følgende kapitel 4, handler ikke direkte om det borgerrettede arbejde, og de effekter for borgerne, som vi ønsker at opnå, men om ’ting’, vi gerne vil opnå, fordi de er forudsstninger for at nå de politiske mål.

4. Kvalitets- og udviklingsmål

Kvalitets- og udviklingsmålene er centreret om de organisatoriske forudsstninger, der skal til for at lykkes med det borgerrettede arbejde og dermed opnå effektmålene.

Kvalitets- og udviklingsmålene dskker derfor en rskke indsatsområder: Styring, kvalitet, ledelse, kompetencer, trivsel, velfsrdsteknologi og digitale løsninger samt bsredygtighed.

4.1 Styring

Mål nr. 1	Handlemuligheder
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen har i første kvartal 2023 i samarbejde med Visitation & Understøttelse beskrevet, hvordan de, som en del af Social & Sundheds lokale beredskab i forhold til Budget 2024, via bl.a. effektivisering og optimering af arbejdsgange vil finde handlemuligheder svarende til 2 % af enhedens samlede budget, dvs. både den aktivitetsbestemte og den ikke- aktivitetsbestemte del af budgettet. Visitation & Understøttelse indkalder til dialog om dette. Der efterspørges forslag til handlemuligheder, der sikrer opgaveløsningen på en mindre indgribende måde for borgeren. Handlemulighederne skal understøtte • mere midlertidig hjslp frem for varig hjslp • flere gruppetilbud frem for individuel hjslp • borgeren kommer til støtten fremfor at støtten kommer til borgeren og • tvsrgående opgaveløsning. Det lokale MED-system kan med fordel inddrages i arbejdet med at finde handlemuligheder. De foreslåede handlemuligheder kan vsre forslag til • effektivisering og optimering inden for rammerne af det politisk fastsatte serviceniveau • prioritering af visse opgaver frem for andre inden for rammerne af det politiske fastsatte serviceniveau eller • reduktion af serviceniveauet.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Dokumentationen af målopfyldelse består i den aftalestyrede enheds eventuelle bidrag til besparelseskatalog 2024 i Social- og Seniorudvalgets eller Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets budgetforslag.
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål?	Budgetoverholdelse er en forudsstning for i lsngden at kunne drive en aftalestyret enhed og dermed bidrage til Social & Sundheds godkendte effektmål.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav aftale med disse.	Nej ikke nødvendigvis. Evt. indbyrdes sammenhsnge mellem forslag fra forskellige centerområder forudssttes opdaget af Visitation & Understøttelse i forbindelse med dialogen med centrene.

	Status pr. nov. 2022	Mål pr. okt. 2023
Er der udfyldt oplysninger ift. fravalg og afbrydelse livsforlsngende behandling, såfremt det er relevant?	Ikke implementeret	70 %
Det faglige notat er opdateret ift. borgerens aktuelle tilstand	60 %	80 %
Er relevante indsatser relateret til relevante tilstande?	65 %	80 %
Er der udfyldt relevante oplysninger ift. Cave?	40 %	70 %
Skemaet ’medicinopfølgning’ er udfyldt	Helt ny arbejdsgang	70 %

4.2 Kvalitet

Mål nr. 2	Sundhedsfaglig dokumentation i Nexus
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 arbejde på at sikre, at de lever op til Social & Sundheds procedure ’Sundhedsfaglig dokumentation. Generel’ (senest revideret september 2022), hvilket medvirker til, at de lever op til Vejledning om sygeplejefaglig journalføring. Konkret vil vi i første og i tredje kvartal foretage selvevaluering af dokumentationen ved hjslp af gennemførelse af en delvis selvevaluering ud fra ’Tjekliste til selvevaluering. Dokumentation i Nexus’. Der opstilles følgende mål for det ønskede niveau (1-10): Der laves audits løbende.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Hjemmeplejen foretager selvevaluering i forhold til de 5 valgte parametre forud for midtvejs- og årsopfølgning, dvs. i 1. og 3. kvartal. Resultaterne og udviklingen på disse parametre rapporteres i forbindelse med midtvejs- og årsopfølgningerne.
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål?	Dette kvalitets- og udviklingsmål bidrager til at nå effektmålet ’Flere borgere er fysisk sunde og trives’, idet journalen, dvs. Nexus, skal indeholde den dokumentation, der er nødvendig for at levere en god og sikker forebyggelse, pleje, behandling eller rehabilitering.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav en aftale med dem.	Nej

Mål nr. 3	Lokalt mål om kvalitet – Genbesøg af tavlemøder og UTH
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen ønsker at genbesøge tavlemøder herunder: • Beskrevet struktur for tavlemøder • Beskrivelse af kaptajnrollen • Referat Nexus rollen • Gennemgang af nye borgere • Gennemgang af borgere med sndret funktionsevne • Drøftelse af aktuelle UTH registreret på samlerapportering UTH for at skabe lsring. • Sparring omkring håndteringen af situationer med psykisk sårbare borgere med Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel. • Sparring med Sygeplejen. • Sparring med Trsning & Forebyggelse. Tavlemøderne er tvsrfaglige møder om konkrete borgere ud fra TOBS. Elementerne bidrager til et mere fagligt, målrettet og rehabiliterende fokus, som kan understøtte effektmålene for 2023.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målet evalueres på teammøder og på hjemmeplejens kvalitetsforums møder som afvikles 4 gange årligt.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Ja, Sygeplejen, Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel og Trsning & Forebyggelse. Socialområdet kan også inddrages ad hoc. Centerlederne fra de deltagende områder drøfter rammerne for tavlemøderne.

Mål nr. 4

Lokalt mål om kvalitet - Ny praksis for kompressionsbehandling

Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?

Hjemmeplejen vil sammen med sygeplejen i 2023 have fokus på at implementere ”Ændring af praksis ved brug af kompressionsstrømper”. Der skal sammen med Sygeplejen afssttes ressourcer så en sygeplejerske i samarbejde med Sygeplejen og Kompressionsklinikken implementere ny praksis for kompressionsbehandling jvf. beskrevet flowdiagram og arbejdsgangsbeskrivelse udarbejdet af Hjemmeplejen, sårsygeplejersker og Kompressionsklinikken. • Arbejdet med opgaven skal vsre selvfinansierende. • Der vil blive foretaget en evaluering af arbejdsgange og samarbejdet løbende – 1. gang i marts 2023. • Der forventes en besparelse på 0,500 mio. kr. i Hjemmeplejens budget i 2022 og frem.

Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målopfyldelsen dokumenteres af lederen af den aftalestyrede enhed i midtvejs- og årsopfølgningsrapporterne for VA2023..
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Ja, Sygeplejen.

Mål nr. 5	Lokalt mål om kvalitet – Overdragelse af sygeplejeopgaver fra Sygeplejen til SSA i Hjemmeplejen
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 i samarbejde med Sygeplejen få overdraget SUS fra Sygeplejen. Disse indsatser vil blive planlagt enten i satellitter eller som opgaver sammen med Hjemmeplejens øvrige indsatser hos borgeren. Den løbende overvejelse omkring og stillingtagen til muligheder for effektivisering og optimering af arbejdsgange i den enkelte aftalestyrede enhed bidrager til Social & Sundheds fslles mål ved, at de tilgsngelige ressourcer i videst muligt omfang anvendes til en opgaveløsning, der fremmer løsningen af kerneopgaven med fsrrest mulige ressourcer i borgerens hjem. Derudover er det i tråd med LEON-princippet.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målopfyldelsen dokumenteres af lederen i af den aftalestyrede enhed i midtvejs- og årsopfølgningsrapporterne. Derudover forventes en besparelse i Sygeplejen på 4,0 mio. kr.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Ja, Sygeplejen.

Mål nr. 6	Lokalt mål om kvalitet sammen med Hjslpemiddelhuset - Levering af mindre APV hjslpemidler på alle hjemmeplejens adresser
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Der skal oprettes centrale afleveringssteder til levering af mindre APV hjslpemidler på alle hjemmeplejens adresser. De mindre APV hjslpemidler skal vsre af en størrelse, som kan transporteres på cykler eller i hjemmeplejens biler. Der er aftalt planlsgningsmøde for indsatsen d. 1. februar 2023.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målet er nået, når der er etableret et afleveringssted på alle hjemmeplejens adresser.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Målet krsver samarbejde med Hjslpemiddelhuset.

4.3 Ledelse

Mål nr. 7	Lokalt mål om samfunds-, pårørende- og borgerinddragelse - Opstartssamtaler
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 arbejde med at lede udad. Det handler bl.a. om: • åbenhed mod det omkringliggende lokalsamfund og civilsamfundet, herunder pårørende • involvering i lokalsamfundet • involvering af lokal- og civilsamfundet, herunder pårørende. Konkret vil vi inddrage borgere og pårørende via to indsatser: 1. Hjemmeplejen vil i 2023, som i 2022, arbejde struktureret med inddragelse af borgere og pårørende i forhold til løsningen af kerneopgaven via opstartssamtaler. Hjemmeplejen vil sammen med borgere og pårørende via opstartssamtalen afklare gensidige forventninger til samarbejdet. Det kan handle om, hvordan pårørende deltager i borgerens forløb, hvilke opgaver de løser hos borgeren, og livets afslutning. Det skal ske 1-7 dage efter opstart af indsatser hos nye borgere og løbende i borgerens forløb. Denne viden dokumenteres i Nexus, og målet bidrager herudover også til at indfri Xxxxxxxxxxxxxx tilbagemelding om mere fokus på de pårørendes rolle i borgerens forløb. Hjemmeplejen vil vsre opmsrksom på, hvem der har opgaven med at orienterepårørende i forbindelse med indlsggelse. 2. Faste teams vil inddrage pårørende via møder og evaluering af projekt faste teams.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen, og hvem gør det?	Målopfyldelsen dokumenteres i forbindelse med den afsluttende opfølgning på institutionsaftalen.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej

Mål nr. 8	Lokalt mål om udvikling af ledere og ledertalenter – Xxxxxx og bsredygtig ledelse
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 ivsrksstte følgende indsats for at understøtte, at der i Social & Sundhed er en robust og bsredygtig organisation med ledere, der trives og et godt rekrutteringsgrundlag, når lederstillinger bliver ledige: I samarbejde med en ekstern samarbejdspartner som facilitator vil Hjemmeplejen gennemføre et lederudviklingsforløb 4-5 gange i løbet af året. Lederudviklingsforløbet har til formål at forbedre trivsel og ruste lederne til morgendagens ledelse i teamet, herunder: • Synlig ledelse vs. tid til fordybelse- prioritering af egne opgaver • Skelnen og forventningsafstemning mellem ledelsesopgaver og medarbejderopgaver i teamet • Ledelse af lsringskultur • Det gode tvsrfaglige samarbejde, som giver energi
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen, og hvem gør det?	Aftales med ekstern samarbejdspartner.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej.

Mål nr. 9	Faste teams i Hjemmeplejen
Hvilket resultat vil vi opnå i 2022?	Hjemmeplejen vil i 2022 og 2023 afprøve organisering med faste selvstyrende teams i sldreplejen, hvor borgerens behov er udgangspunktet for teamets faglige sammensstning. Målet er at få erfaringer med en ny organiserings- og ledelsesmodel i forhold til typer af teams, der kan skaleres til hele sldreplejen. I projektet ønsker vi at afprøve to typer af tvsrfaglige teams, der eksperimenterer med nye arbejdsmåder, aktiviteter, inddragelses- og kommunikationsmetoder. Selvstyrende teams skal skabe større tryghed for borgerne via fsrre forskellige medarbejdere i borgernes hjem og bedre sammenhsng i indsatserne. Samt øge trivsel hos medarbejdere via øget medindflydelse og bedre brug af kompetencer, som vil øge produktivitet. Projektet finansieres af Socialstyrelsen med 7,4 mio. kr.
Hvordan måles dokumenteres målopfyldelsen, og hvem gør det?	Der laves en evaluering af projektet.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Ja, Sygeplejen, Visitationen, Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel, Hjernecenter Syd samt Trsning og Forebyggelse.

4.4 Refiruttering, fastholdelse og fremmøde

Mål nr. 10	Rekruttering, fastholdelse og fremmøde
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen fortsstter arbejdet med tiltagene i den lokale handleplan for rekruttering, fastholdelse og fremmøde, der blev udarbejdet og godkendt i det lokale MED-system i 2020. Handleplanen justeres løbende i det omfang, det vurderes at vsre nødvendigt. I forhold til rekruttering er det målet, at vi kan rekruttere faglsrte medarbejdere, når vi slår stillinger op så andelen af ufaglsrte ikke stiger. Tiltag vil vsre at slå stillinger op via sociale medier, hvor der er indledt samarbejde med kommunikationsafdelingen samt fortsat deltage i Business Aabenraas jobcafeer. I forhold til fastholdelse er det målet, at personaleomsstningen falder fra 23 % i 2022 til 21 % i 2023 ved at få nye medarbejdere godt introduceret via en ny virtuel intro på plan2learn, som udvikles via statslige puljemidler i samarbejde med Marselisborg konsulenterne. Fra IA22 fastholdes mulighed for at komme op i tid, evalueringssamtale med nye medarbejdere efter en måneds anssttelse samt gode praktikvejlederrammer. I forhold til sygefravsr* er det målet, at sygefravsret i 2023 samlet set ikke overstiger 5,5 %., hvor dagvagter gennemsnitligt har et sygefravsr på 4,64 % og aften/natvagter har et sygefravsr på max. 7,5 %. Det gøres ved at følge sygefravsrsforløbene i ”Delpolitik for sygefravsr”.
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål?	Det er en forudsstning for at nå effektmålene, at hjemmeplejen kan rekruttere og beholde den nødvendige arbejdskraft og de nødvendige kompetencer, og at de ansatte medarbejdere møder på arbejde.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Rekruttering: Andelen af ufaglsrte dokumenteres ved udarbejdelsen af nsste års institutionsaftale, jf. afsnit 2.2. Fastholdelse: Personaleomsstningen opgøres to gange årligt i april og oktober af konsulent i Økonomistyring & Analyse. Sygefravsr: Sygefravsret fremgår af Min Portal og består af elementerne § 56 sygdom, delvis § 56 sygdom, arbejdsskade, delvis arbejdsskade, nedsat tjeneste/delvis syg samt sygedage.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej.

4.5 Kompetencer

Chefgruppen vurderer, at det er vigtigt, at de aftalestyrede enheder på centerlederniveau forholder sig strategisk til den optimale kompetencesammensstning i deres enhed på et 3-5 årigt sigt. Derfor ønskes en beskrivelse af de overvejelser, som centerlederen gør sig om det fremtidige behov for kompetencer og muligheder for at dskke dette behov.

Strategiske overvejelser om fremtidig kompetencesammensstning

Kravene til sldreplejen, om at vsre en del af det nsre og moderne sundhedsvssen for de sldste, stiller krav om kompetenceudvikling og tilførsel af nye kompetencer. Social- og Sundhedspersonalet får udvidet deres arbejdsområde og bliver i stigende grad suppleret med flere sundhedsfaglige opgaver samtidigt med løbende effektiviseringer.

Hjemmeplejen arbejder hele tiden på at styrke den faglige udvikling og skabe faglige mere effektive måder at løse opgaverne på. For at leve op til kerneopgaven er det nødvendigt med fagligt veluddannet personale, der har de kompetencer, der er behov for, for at udføre opgaverne professionelt. Det handler både om de faglige og personlige kompetencer, som udvikles via praksislsring og sidemandslsring i borgens hjem.

I 2022 er der sket en stigning i andelen af ufaglsrte medarbejdere, da hjemmeplejen ikke har kunnet rekruttere til både den løbende udskiftning af medarbejdere og de flere opgaver, som skal løses af hjemmeplejen. Derfor vil der i 2023 vsre fokus på at reducere antallet af ufaglsrte samt at give de ufaglsrte medarbejdere relevante kompetencer (kompetencekort og rehabiliteringskursus) svarende til SSH-niveau.

Inden for de nsste 3-5 år vil Hjemmeplejen møde mere komplekse borgerforløb, hvor der vil vsre både fysiske, psykiske og sociale faktorer i spil hos den enkelte borger. Dette har i 2022 medført, at der har vsret fokus på at rekruttere psdagoger til det stigende antal borgere med psykiske og sociale problemstillinger. Dette arbejde vil fortsstte i 2023.

Herudover skal Hjemmeplejen i endnu højere grad arbejde tvsrfagligt og vsre i dialog med borgeren og borgerens netvsrk for at kunne bidrage til borgerens livskvalitet.

Hjemmeplejen er i gang med at afprøve organisering med faste teams, hvor borgerens behov er udgangspunktet for teamets faglige sammensstning. Faste teams skal skabe en større tryghed for borgerne via fsrre forskellige medarbejdere i borgernes hjem og bedre sammenhsng i indsatserne. Ligeledes skal Faste teams øge trivslen hos medarbejdere via øget medindflydelse og bedre brug af kompetencer, hvilket også vil øge produktiviteten.

Allerede nu ses gevinsterne i, at de teams, der afprøves, er tvsrfagligt funderet. På sigt vil det vsre givtigt for både kompetenceudvikling af SOSU’er og effekten af indsatsen hos borgere, hvis der tilknyttes en ergoterapeut til hvert distrikt, som dagligt arbejder sammen med SOSU’erne. Issr nye borgere og borgere med funktionsskred vil profitere af dette.

Hjemmeplejen vil i de nsste par år arbejde på at øge andelen af SSA til 26-30 % og samtidigt nedbringe antallet af ufaglsrte til max. 10 %.

Der er generelt to store udfordringer som Hjemmeplejen skal forholde sig til i de kommende år, og disse udfordringer danner baggrunden for kompetenceudviklingen i Hjemmeplejen:

• Flere sldre med multikomplekse behov, som fordrer komplekse indsatser i et tvsrfagligt samarbejde mellem flere aktører i kommunen.

• Rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere til at kunne løse de stadigt flere og mere komplekse opgaver, ved at der er opgaver til ex. SSA kompetenceniveau. Dette gør, at der skal overdrages en større andel af opgaver fra sygeplejen til hjemmeplejen både i 2023 og årene fremover.

Kompetenceudvikling af medarbejderne i Hjemmeplejen vil bero på, at de kan løse de stadigt mere komplekse opgaver hos Hjemmeplejens borgere. Der vil efterspørges kompetencer inden for Den sldre medicinske patient (DÆMP), forebyggelse af udfordringer hos borgerne såsom redskaber til TOBS og ensomhedsforebyggelse, viden om rehabilitering, kompetence i dokumentationspraksis for at sikre det tvsrgående samarbejde om borgeren samt viden om psykiske og sociale udfordringer hos borgere. Det er et bredt felt af kompetencer, og det vil tage tid at opbygge viden inden for disse områder, både fordi der er udfordringer normeringsmsssigt til at kunne sende medarbejderne afsted på uddannelse, men også fordi det drejer sig om ca. 400 medarbejdere og kun en vis msngde økonomiske ressourcer til rådighed.

Mål nr. 11	Lokalt mål om kompetencer - Overordnet kompetenceudvikling
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 arbejde med følgende kompetenceudviklingstiltag: • Lederkursus i juridisk sprog i referater. • Alle medarbejdere får de ”nye kompetencekort” og undervisning i de metoder der nsvnes som metoder (TOBS (alle), ISBAR (alle), • Sundhedsfaglig dokumentation (SSA og sygeplejerske), • Time model (til sår) (sygeplejerske og SSA), Smarte mål (ABCDE / triagering (sygeplejerske og SSA) • Fastansatte ufaglsrte får rehab-kursus. • Neuropsdagogikkursus til de som ikke har. • Alle SSA får undervisning i nye overdragede sygeplejeindsatser • Alle SSA får KUC kursus i samarbejde med og inddragelse af pårørende. • Virtuel intro program anvendes fra 2. kvartal af hjemmeplejens nye medarbejdere samt nuvsrende medarbejdere som kompetenceudvikling. • Kompetenceudvikling uadreagerende borgere for Rødekro, 2xaftenvagt, Bylderup og FGE (patientsikkerhedsforløb) • Konflikthåndtering til rengøring • SSH og evt. resterende SSA undervises i brug af sygeplejeappen.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Det dokumenteres, hvor mange medarbejdere, der gennemfører de enkelte kurser. Den enkelte driftsleder er ansvarlig for dokumentation på distriktets niveau.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Ja, idet nogle af kurserne gennemføres i samarbejde med Sygeplejen.

Mål nr. 12	Kompetenceprofiler og kompetencekort
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	I Hjemmeplejen er der allerede lavet kompetencekort på alle relevante medarbejdere. Det sikres at kompetencerne stadig er gsldende og indholdet overføres til de nye kort. Nye kompetencekort udfyldes med brug af den nye skabelon. Det forventes, at det fra medio 2023 vil vsre muligt at udfylde digitale kompetencekort i Plan2Learn.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Hjemmeplejen har allerede lavet kompetencekort på alle relevante medarbejdere. Målet er nået, når alle medarbejdere har kompetencekort i den nye skabelon, og denne er indtastet i Plan2learn.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej

Følgende tvsrgående kompetenceudviklingsaktiviteter vil i 2023 blive koordineret og udbudt via KUC:

• Introduktionsforløb til nyansatte:

o Fslles introduktionsdag for nyansatte i Social & Sundhed

o Rehabilitering som en samarbejdsproces*1

o Grundkursus i oprettelse, opdatering og scoring af tilstande

o Grundkursus i SMARTe mål med GAS-score

o Sundhedsfaglig dokumentation – generelt*2

o Sundhedsfaglig dokumentation - medicin*3

o Sygeplejefaglig udredning

o Introduktion til Nexus

• For nye ledere:

o Introduktion til institutionsaftaler og ledelse i Social & Sundhed

o Introduktion til økonomisk styringskoncept i Social & Sundhed

o Introduktion til sundhedsberedskab i Social & Sundhed (webinar)

o Introduktion til Utilsigtede Hsndelser (også for nøglepersoner)

• GDPR for medarbejdere, der ikke har en Aabenraa Kommune-mailadresse

• Nexus-superbrugeruddannelse

• Konflikthåndteringskursus*4

• Førstehjslpskursus

• Lsringsaktiviteter i henhold til fslles kompetenceprofil (FKP) for sygeplejeindsatser5

• Magtanvendelse

Herudover omfatter Social & Sundheds tvsrgående lsringskatalog også en del faglige lsringsaktiviteter, som centerområderne tilbyder hinanden på tvsrs.

Lss mere om rammerne for tvsrgående kompetenceudvikling i Social & Sundhed her.

1 Rehabiliteringskurset er under revidering på baggrund af Hvidbogen fra 2022, oplsg behandles på kommende chefmøde. Det bliver måske til 3 forskellige kurser, men dette er ikke besluttet endnu.

2 På baggrund af IA2022 mål om kvalitet i den faglige dokumentation

3 På baggrund af IA2022 mål om kvalitet i den faglige dokumentation

4 På baggrund af IA2022 mål om kompetenceudv. Ift. personfarlige handlinger

5 Dette tilbydes først, når en tvsrgående arbejdsgruppe har fastlagt behovet og udviklet de nødvendige lsringsmaterialer og –aktiviteter, Arbejdsgruppen starter op i januar 2023.

4.6 Trivsel

Mål nr. 13	Trivselsundersøgelsen 2024
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	På baggrund af resultaterne i Trivselsundersøgelsen 2022 har Hjemmeplejen fastlagt følgende mål for resultatet af Trivselsundersøgelsen 2024. • Parameter 1: Forudsigelighed i arbejdet: Spørgsmålet ”Får du på din arbejdsplads information om vigtige beslutninger, cndringer og fremtidsplaner”, er steget fra 54 point til 56,2 point i trivselsundersøgelsen 2022. Det ønskes, at dette stiger til yderligere 57,5 point i 2024. • Parameter 2: Tillid mellem ledelse og medarbejdere er steget fra 67,9 i 2020 til 68,4 i 2022. Målet er at nå Aabenraa niveau på 71,1 point i 2024. • Parameter 3: Andelen af medarbejdere, der ikke ved, hvordan de skal agere, når de udssttes for vold, trusler eller krsnkende adfsrd ligger højt sammenlignet med resten af kommunen. På spørgsmålet ”I tilfclde af, at du bliver udsat for en krcnkende handling: Ved du, hvordan du kan få hjclp?” har 18 % svaret ”nej”. Målet er, at det sndres til 9 %, hvilket svarer til kommuneniveauet. På baggrund af målene vil Hjemmeplejen senest ved udgangen af andet kvartal 2023 udarbejde og godkende, i regi af MED- systemet, en handleplan for at nå målet/målene. I 2023 og i 2024 vil enheden gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med denne handleplan.
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål?	Det er en grundlsggende forudsstning for Social & Sundheds arbejde, at enhederne har de nødvendige medarbejdere, og dermed bidrager det til opnåelsen af effektmålene, at der er en høj social kapital i organisationen og at medarbejderne trives.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Udarbejdelse og godkendelse af handleplan dokumenteres ved midtvejsopfølgningen ved fremsendelse af godkendt handleplan. Gennemførelse af aktiviteter dokumenteres ved kort beskrivelse i årsopfølgningen.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej

4.7 Velfærdstefinologi og digitale løsninger

I Social & Xxxxxxx arbejder vi med velfsrdsteknologi og digitale løsninger med udgangspunkt i ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi: Velfsrdsteknologistrategi 2021- 2024’. Vi har en vsrdibaseret tilgang til teknologiske løsninger, hvor vi søger at skabe vsrdi på en eller flere bundlinjer:

• Borgerens livskvalitet, selvstsndighed, vsrdighed og tryghed

• Medarbejdernes arbejdsmiljø

• Kommunens økonomiske ressourcer

• Vskst hos private virksomheder i kommunen og

• Social, økonomisk og miljømsssig bsredygtighed.

Der er i 2023 bl.a. fokus på indsatser, der mindsker behov for arbejdskraft og som dermed reducerer de rekrutteringsudfordringer, der opleves i Social & Sundhed.

Mål nr. 14	Genbesøg af sksrmbesøg
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Formålet med dette projekt er, at overgå til en ny sksrmløsning. I 2023 er målet, at • At afdskke borgere som kan få sksrmbesøg frem for fysiske besøg. • At gå over på ny sksrmløsning ca. 2. kvartal 2023 og implementere løsningen hos borgere med sksrmbesøg. Der er opstillet følgende handlinger og milepsle for 2023: I 2. kvartal at implementere ny sksrmløsning samt afdskke borgere, som kan få sksrmløsning
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål?	Projekter, der har til formål at forbedre borgernes livskvalitet bidrager relativt direkte til flere af effektmålene, fx målene om at flere borgere bliver mere selvhjulpne og flere borgere lever et vsrdigt liv på plejehjem. Projekter, der har til formål at skabe vsrdi på en eller flere af de andre bundlinjer bidrager mere indirekte ved at skabe eller understøtte forudsstninger for at nå effektmålene.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målopfyldelsen dokumenteres via statusrapport 2023 for ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi’.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej

Mål nr. 15	Plan2learn
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Formålet med dette projekt er, at introduktionsmateriale ligger på Plan2learn I 2023 er målet, at • At Plan2learn optimerer kursusadministration ved automatisering, overblik og styring af obligatoriske kurser for både afløsere og nye - og faste medarbejdere. • At der i Plan2learn efterfølgende kan findes dokumentation for, at medarbejdere har gennemført påkrsvet kursus. • At Plan2learn synliggør medarbejdernes samlede kompetencer (kurser og kompetencekort) Der er opstillet følgende handlinger og milepsle for 2023: Pr. 1. maj 2023 ligger introduktionsmateriale til nyansatte på plan2learn.
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål?	Projekter, der har til formål at forbedre borgernes livskvalitet bidrager relativt direkte til flere af effektmålene, fx målene om at flere borgere bliver mere selvhjulpne og flere borgere lever et vsrdigt liv på plejehjem. Projekter, der har til formål at skabe vsrdi på en eller flere af de andre bundlinjer bidrager mere indirekte ved at skabe eller understøtte forudsstninger for at nå effektmålene.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målopfyldelsen dokumenteres via statusrapport 2023 for ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi’.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej

4.8 Bæredygtighed

Mål nr. 16	Reduktion af kørsel via anvendelse af video
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen har allerede implementeret virtuelle møder. Så det er begrsnset, hvor meget der kan reduceres i kørsel ved yderligere anvendelse af video. Hjemmeplejen vil i 2023 fortsstte med at reducere kørsel i forbindelse med møder, kompetenceudvikling m.m. ved at anvende video frem for fysisk tilstedevsrelse, der hvor det giver mening.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Antal kørte kilometer i medarbejdernes biler i perioden januar- oktober 2022 udgør 258.737 km. Dette tal sammenholdes med antal kørte kilometer i perioden januar-oktober 2023.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Ja, i det omfang at møder, kompetenceudvikling mv. går på tvsrs af centerområderne

Mål nr. 17	Reduktion af energiforbrug – vand, varme, el
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 reducere sit forbrug af vand, varme og elektricitet. Hjemmeplejen har i forvejen installeret termometre i hjemmeplejens lokaler i Tinglev, Bylderup og Felsted. I Bov og på Nygade er der central styring af temperaturen. Temperaturen i lokalerne vil vsre på 19 grader. I Nygade er der ligeledes implementeret automatisk tsnding af både lys og vand. På alle hjemmeplejens matrikler vil vand, varme og elektricitet blive anvendt med omtanke. F.eks. vil pc’er og sksrme ikke står på standby, når de ikke er i brug. Ligeledes vil der vsre fokus på god disciplin omkring brug af lys og vand.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Flere af hjemmeplejen lokaler er placeret i kommunale bygninger, hvor afregning til husleje og bygningsdrift sker samlet. El, vand og varmeforbruget i lokalerne kan derfor ikke isoleres. Målopfyldelsen kan derfor alene dokumenteres ved at ovennsvnte tiltag er gennemført.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej.

Mål nr. 18	Lokalt mål om bsredygtighed – genanvendeligt mad emballage
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	I samarbejde med Arwos, bsredygtighedskonsulent, Abena og Mad & Måltider vil hjemmeplejen teste mademballage fra Mad & Måltider i forhold til om det kan genanvendes. Marts-april 2023: Opstart af Test af sortering af engangsembalage i to distrikter. Et distrikt er informeret om sortering (Bylderup). Et distrikt er ikke informeret om sortering (Bov). August-september 2023: Opstart af Test af flergangsbrug (genanvendeligt mademballage) hos de af hjemmeplejens borgere, som modtager mad fra Mad & Måltider. Hver test forventes at vare 8 uger. Ligeledes skal hjemmeplejens medarbejdere og borgere deltage i evalueringen.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målet opfyldt, når afprøvningen af affaldssortering i de to distrikter er gennemført. Projektets øvrige resultater dokumenteres og måles i forbindelse med den planlagte evaluering af projektet.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Xx, Mad & Måltider. Eksterne samarbejdspartnere: Arwos og Abena.

Mål nr. 19	Lokalt mål om bsredygtighed – fokus på bsredygtighed i hjemmeplejedistrikterne
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	I 2023 skal alle distrikter drøfte bsredygtighed på deres teammøder. Drøftelserne kan tage udgangspunkt i både økonomisk, social og miljømsssig bsredygtighed. Distrikterne skal dog drøfte, hvordan de vil håndtere det at have ekstra fokus på madspild og affaldssortering i borgernes hjem, jf. de nye affaldssorteringsregler fra Arwos.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Målet dokumenteres via referater fra distrikternes teammøder. Gennemførelse af aktiviteter dokumenteres ved kort beskrivelse i årsopfølgningen.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej.

Mål nr. 20	Lokalt mål om bsredygtighed – udarbejdelse af klimaerklsring
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023?	Hjemmeplejen vil i 2023 støtte op om Klimaerklsring Aabenraa.
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det?	Indsatsen er gennemført, når formularen til opbakning til Klimaerklsringen er udfyldt og indsendt.
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder?	Nej

5. Økonomi og aktivitetsmål

5.7 AfiFiviFgFsm%l

	Antal Pakker pr. uge	Gennemsnitlig pakke pris pr. uge	Budget 2023 (1.000 kr.)
Visiterede pakker	Komunal leverandør	Komunal leverandør	Komunal leverandør
Aftenpakke 2 personlig pleje	175	708	6.443
Aftenpakke 3 personlig pleje	213	1.368	15.147
Aftenpakke 4 personlig pleje	11	2.725	1.559
Dagpakke 1 personlig pleje	119	354	2.185
Dagpakke 2 personlig pleje	430	990	22.146
Dagpakke 3 personlig pleje	247	2.665	34.233
Dagpakke 4 personlig pleje	10	5.701	2.965
Ekstra APV fysisk 3-4 personlig pleje aften	69	2.444	8.769
Ekstra APV fysisk 3-4 personlig pleje dag	66	3.036	10.418
Ekstra APV fysisk 3-4 personlig pleje nat	8	2.151	895
Ekstra APV psykisk 1 - 4 personlig pleje	9	-	-
Ekstra opstart 1 - 4 personlig pleje	28	242	352
Klippekort (funk. 3 og 4) (antal borgere)	227	242	2.847
Klippekort (velfærd) (antal borgere)	256	242	3.212
Natpakke 3 - 4 personlig pleje	54	1.180	3.313
Rengøring 1 - 4 praktisk hjælp	1.004	109	5.669
Tøjvask 1 - 4 praktisk hjælp	368	52	989
Tøjvask fællesvaskeri	31	88	142
Visiterede pakker i alt	3.324		121.279
Godkendt budget i alt			121.279

Ovenstående aktivitetsmål er baseret på den forventede demografiske udvikling, som den så ud i maj 2022..

Det forventede antal timer, der skal leveres fra den kommunale hjemmeplejen, vedr. §83, i 2023, udgør 234.288 timer. Den forventede aktivitet er øget fra 2022 med 3,89 mio. kr.

I forbindelse med budgetlsgningen blev alle klippekort reduceret med 50%. Det betyder at klippekort (funk. 3 og 4) og velfsrdsklippekort blev reduceret med 4,464 mio. kr.

Ved budgetvedtagelse blev der tilbageført samlet 3,0 mio. kr. til klippekort, til Social- og Seniorudvalgets prioritering. På møde den 7. december 2022 blev beløbet udmøntet og der er tildelt 1,598 mio. kr. til velfsrdsklippekort (til ensomme og demente), således at dette område fortsat har 3,212 mio. kr.

Hjemmehjælp §83	Antal timer	Gns. afregnet timepris (kr.)	Budget 2023 (1.000 kr.)
Kommunal leverandør	234.288	517,65	121.279

§83 Hjemmehjslp afregnes med timeprisen inkl. akut/nødkald.

US-ydelser	Xxxxx timer	Gns. afregnet timepris (kr.)	Budget 2023 (1.000 kr.)
Dag/aften/nat	59.128	506,60	29.954

US-ydelser afregnes med timeprisen excl. akut/nødkald.

SUS-ydelser	Xxxxx timer	Timepris	Budget 2023 (1.000 kr.)
Dag/aften/nat	7.896	506,60	4.000

SUS-ydelser afregnes med timeprisen excl. akut/nødkald.

Forholdet mellem SUS og US skal tages med forbehold, da der vil ske en gradvis sammenlsgning af ydelserne i takt med at der konverteres til nyt sygeplejekatalog i Nexus. Det samlede beløb udgør de samlede forventninger.

Timepris budget 2023	Pris pr. time
Personlig pleje Dag, hverdage Dag, weekend Vægtet gns. dag i alt Aften Nat	481,82 472,87 486,44 585,91 1.048,12
Praktisk hjælp Dag, hverdage	319,18

Timeprisen for 2023 er baseret på BTP-målingen fra 2021 og pris- og lønfremskrevet med 2,14 % til 2022-niveau og 2,88% til 2023.

Der gennemføres en ny måling i foråret 2023, til budget 2024.

5.2 BudggF

Specifikation af budget 2023 – 2026:

	1.000 kr. i 2023-priser
Hjemmeplejen	Regnskab 2021	Opr. budget 2022	Budget 2023	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026
Ledelse & administration	2.193	2.130	2.130	2.130	2.130	2.130
Driftsledelse	5.353	6.852	6.792	6.792	6.792	6.792
Teknisk/adm. personale	1.158	1.440	1.500	1.500	1.500	1.500
Forflytningsvejledning	1.620	1.399	1.399	1.399	1.399	1.399
Drift	12.609	11.900	12.093	12.093	12.093	12.093
Led./adm./drift	22.933	23.720	23.913	23.913	23.913	23.913
Hjemmehjælp (udgift)	143.735	146.905	115.219	119.112	119.112	119.112
US-ydelser (udgift)			29.954	29.954	29.954	29.954
SUS-ydelser(udgift)			4.000	4.000	4.000	4.000
Klippekort (ensom,dement)			3.212	3.212	3.212	3.212
Klippekort (funk. 3 og 4)			2.847	2.847	2.847	2.847
Hjemmehjælp lønninger	143.735	146.905	155.233	159.126	159.126	159.126
Bruttobudget	166.667	170.625	179.146	183.039	183.039	183.039
Afregning fra V&R (§83)	-149.876	-146.601	-115.219	-119.112	-119.112	-119.112
Afregning fra V&R (US)			-29.954	-29.954	-29.954	-29.954
Klippekort (ensom,dement)	-	-	-3.212	-3.212	-3.212	-3.212
Klippekort (funk. 3 og 4)			-2.847	-2.847	-2.847	-2.847
Afr. Sygeplejen (SUS)	-		-4.000	-4.000	-4.000	-4.000
Afregning	-149.876	-146.601	-155.233	-159.126	-159.126	-159.126
Nettobudget	16.791	24.024	23.913	23.913	23.913	23.913

Hjemmeplejens budget omfatter

• Et aktivitetsbudget for leverede hjemmehjslpspakker. Budgettet er et ”skyggebudget” og afregning af de visiterede pakker sker månedsvis.

• Et driftsbudget, der omfatter ledelse, administration, personaleudgifter, kontorhold, bildrift og IT-drift.

• Drift af bygninger og drift af biler for både hjemmeplejen og sygeplejen ligger i hjemmeplejens budget.

I forbindelse med budgetlsgningen 2023-2026, er der foretaget omprioriteringer på klippekort og hjemmehjslp, rengøring, svarende til 5,5 mio. kr. Klippekort til ensomme og/eller demente er fastholdt med 3,2 mio. kr. og det ugentlige klippekort til borgere med funktionsniveau 3 og 4 er reduceret med 50%, til at vsre hver anden uge. Hjemmehjslp, rengøring er reduceret ved ikke at tilbyde erstatningsrengøring, når det oprindelige rengøringsbesøg falder på en helligdag eller i ferien.

Den samlede pris- og lønfremskrivning for 2023 udgør 2,5 %.

Specifikation af budget 2023:

	1.000 kr. i 2023 priser
	Aktivitet	Ramme	Drift
Hjemmeplejen	Hjemmehjælp		Ledelse og adm.	Drift	Samlet budget 2023
Hjemmehjælp	115.219				115.219
Uddel. Sygepleje	29.954				29.954
SUS-ydelser	4.000				4.000
Klippekort (værdighed)	3.212				3.212
Klippekort (funk. 3 og 4)	2.847				2.847
Forflytningsvejledning		1.399			1.399
Ledelse & Drift/teknisk service		-	10.421	12.093	22.514
Bruttodriftsbudget	155.233	1.399	10.421	12.093	179.146
Afregning V&R §83/US	-145.173				-145.173
Klippekort (værdighed)	-3.212				-3.212
Klippekort (funk. 3 og 4)	-2.847				-2.847
Afre. Sygeplejen (SUS)	-4.000				-4.000
Nettodriftsbudget	0	1.399	10.421	12.093	23.913