STANDARD FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVER
Den lærende organisation
-samskabelse mellem kommune og erhvervsliv
Kandidatspeciale
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx 20162966 & Xxxxxx Xxxxxx 20161939 Cand. Mag. I Læring og Forandringsprocesser
Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Studienævn Uddannelse, Læring og Forandring
STANDARD FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVER
Fortrolig
X
Ikke fortrolig
Studienævn Uddannelse, Læring og Forandring
Prøvens form (sæt kryds) | Projekt | Synopsis | Portfolio | Speciale X | Artikel X | Skriftlig hjemme- opgave/24 timers prøve |
Uddannelsens navn | Læring og Forandringsprocesser | ||
Semester | 10. Semester | ||
Prøvens navn/modul (i studieordnin- gen) | Speciale | ||
Gruppenummer | Studienummer | Underskrift | |
Xxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxx | 20162966 | Xxxxx Xxxx Xxxxxxx | |
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx | 20161939 | Xxxxxx Xxxxxx | |
Afleveringsdato | Den 31. Maj 2018 kl.12.00. | ||
Projekttitel/Synopsistitel/Speciale- titel | Den lærende organisation – samskabelse mellem kommune og erhvervsliv | ||
I henhold til studieordningen må op- gaven i alt maks. xxxxx xxxxx tegn | 336.000 | ||
Den afleverede opgave fylder (antal tegn med mellemrum i den afleverede opgave) (indholdsfortegnelse, littera- turliste og bilag medregnes ikke) | 217.023 | ||
Vejleder (projekt/synopsis/speciale) | Xxxxx Xxxxxx | ||
Jeg/vi bekræfter hermed, at dette er mit/vores originale arbejde, og at jeg/vi alene er ansvarlig€ for ind- holdet. Alle anvendte referencer er tydeligt anført. Jeg/vi er informeret om, at plagiering ikke er lovligt og medfører sanktioner. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Aalborg Uni- versitet (plagiatregler): xxxx://xxx.xxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx/ | |||
Indholdsfortegnelsen
1.1. Vores formål med undersøgelsen 6
1.3. Uddybning af problemformulering 7
1.4. Begrebsafklaring - Hvorfor den lærende organisation? 8
2. Kapitel. Videnskabsteori 10
2.1. Vores videnskabsteoretiske tilgang - Det hermeneutiske videnskabssyn 10
2.2. Den hermeneutiske spiral 11
2.3. Sammensmeltning af horisonter 11
2.4. Sammenfletning af den hermeneutiske forståelse og læring 12
2.5. Vores hermeneutiske sammenfatning 13
3.1. Casestudiet som metode 13
3.2. Præsentation af vores case organisation 16
3.3. Kritisk refleksion af casestudiet som metode 17
3.4. Vores etiske overvejelser i mødet med felten 18
3.5. Magtpåvirkninger i felten 19
3.6. Vores abduktive tilgang 20
3.7. Metode til dataproduktion 22
3.1.1. Den kvalitative metode og fortolkende tilgang 23
3.1.2. Vores tilgang til felten ud fra den kvalitative forskning 25
3.1.3. De syv faser af en interviewundersøgelse 26
3.1.4. Strukturerede og semistrukturerede enkeltpersonsinterview 27
3.1.5. Udformning af interviewguides 28
3.1.6. Transskribering af interview 29
3.1.7. Den kvantitativ metode 30
3.1.8. Reliabilitet, validitet, generaliserbarhed og bias 31
4. Kapitel. Teori, analyse og delkonklusion af kulturen i Vesthimmerlands kommune 33
4.2. Argumentation for valg af teori 34
4.3. Kultur og Erhverv ifølge Have 35
4.4. Xxxx Xxxxxxxxxxx kulturanalysemodel 36
4.8. Analyse af kulturen i Vesthimmerlands kommune 50
5. Kapitel. Teori, analyse og delkonklusion om anvendelse af den lærende organisation i Vesthimmerlands kommune 57
5.1 Argumentation for valg af teori 57
5.2. Xxxxx Xxxxx om de fem discipliner 58
5.3. Hvordan skabes den lærende organisation? 60
5.4. Relationer og det tværprofessionelt samarbejde ifølge Xxxxxxxx 62
5.5. Analyse af anvendelsen af den lærende organisation i Vesthimmerlands kommune
6. Kapitel. Teori, analyse og delkonklusion om evaluering i Vesthimmerlands kommune 70
6.1 Argumentation for valg af teori 70
6.2. Evalueringens betydning og historisk perspektiv 71
6.3. Human processing-løsninger og evaluering 73
6.6. Tydeliggørelse af evalueringsdesign og evalueringsmodel 80
6.7. Vores didaktiske overvejelser om evaluering 80
6.9. Målopfyldelsesevaluering 84
6.1.1. Analyse af hvordan evaluering kan anvendes som redskab i Vesthimmerlands kommune 85
8. Kapitel. Konklusion 95
9. Kapitel. Litteraturliste 98
9.1. Primær litteratur 98
9.2. Sekundær litteratur 100
9.3. Anvendte hjemmesider 100
10. Kapitel. Bilag 103
10.1. Interviewguide til kulturkonsulenten i Vesthimmerlands kommune 103
10.2. Transskribering af interview 105
10.3. Interviewguide til Kultur og Fritidschefen i Vesthimmerlands kommune 116
10.4. Transskribering af interview 117
10.5. Interviewguide til erhvervschef i Vesthimmerlands kommunes 124
10.6. Transskribering af interview 125
10.7. Interviewguide til kulturskoleleder i Vesthimmerlands kommune 129
10.8. Transskribering af interview 130
10.9. Observationer og uformelle samtaler i mødet med kulturskoleleder 138
10.1.1. Observationer samt feltnoter fra uformelle samtaler hos Galleri 14 under Kulturugen 139
10.1.2. Observationer og uformelle samtaler med frivillig kunstner fra Galleri 14 i Vesthimmerlands kommune 139
10.1.3. Observationer og uformel samtale med Borgmester og journalist i Vesthimmerlands kommune 144
10.1.4. Spørgeskemaundersøgelse med en enkelt informant 146
10.1.5. Cirkeldiagram og resultater af evalueringskort undersøgelsen 149
150
10.1.6. Svarresultater og cirkeldiagrammer fra den uddybende spørgeskemaundersøgelse 153
10.1.7. Jobopslag fra Vesthimmerlands kommune. Undersøgelse: Effekten af samarbejde mellem kultur- og erhvervsliv 168
Studienævn Uddannelse, Læring og Forandring
Dette speciale er resultatet af vores uddannelse på kandidatuddannelsen i Læring og Foran- dringsprocesser på Aalborg Universitet. Specialeperioden har varet fra den 1. februar til den
31. maj 2018. Specialet har til hensigt at belyse, redegøre, undersøge og diskutere for emnet “Den lærende organisation - samskabelse mellem kommune og erhvervsliv”, ud fra følgende tre fokusområder: kultur, den lærende organisation og evaluering.
Specialet er udarbejdet i samarbejde med Vesthimmerlands kommunes Kultur-og Fritidsfor- valtning, hvor vi har haft fokus på hvordan Vesthimmerlands kommune kan anvende den lærende organisation og samskabelse, som redskab til at bidrage til øget målopfyldelse. I denne kontekst har vi anvendt Vesthimmerlands kommune som vores case organisation, og har derved indgået et samarbejde med kulturkonsulenten og projektmedarbejder fra Aars bib- liotek. Vi har via vores empiriske undersøgelser bevægede os mellem erhvervslivet og kom- munen, for at skabe et helhedsbillede af den pågældende kontekst i Vesthimmerlands kom- mune.
Vi vil derfor gerne takke Vesthimmerlands kommune, Aars Bibliotek og erhvervslivet i kommunen.
Derudover vil vi gerne rette en særlig tak til vores vejleder Xxxxx Xxxxxx for et godt og gi- vende samarbejde, samt for hendes yderst motiverende og konstruktive vejledning gennem hele specialeskrivnings processen.
Aalborg den 31. Maj 2018
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx & Xxxxxx Xxxxxx
This thesis is based and written from an organizational perspective, with a particular focus on the learning that is taking place in organizations today. In this context we have conducted
A study about how implementation and evaluation of a co-operation process can contribute to creating a learning organization. Our interest is therefore on the learning organization, as well as the cooperation between an outer municipality and the business community. In this con- text, our focus is therefore directed towards Vesthimmerlands municipality, which is also our applied case organization in the thesis. The municipality of Vesthimmerland currently faces a number of challenges as they are affected by public savings while being stigmatized as an outer municipality, which works to increase and maintain the settlement. In this context, Ves- thimmerland municipality has implemented a cultural week in which they have focused on
co-operation in the form of involvement of both business and citizens in the municipality. Therefore, they wish to develop an evaluation model they can use for the future, with a view to underline the existing cultural life of the municipality, evaluating how they can create learning and thereby improve their way forward. Our focus and empirical studies will there- fore be based on three focus areas: the learning organization, evaluation and the culture that we will analyze on the basis of three research questions, as well as applied theory and empiri- cal evidence. In addition, our methodological approach in the thesis is based on our herme- neutical view of science, which will be expressed throughout the entire thesis. In addition, we have operationalized our main theories, Xxxxx Xxxx'x theory of the five disciplines and learn- ing organization, Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx'x theory of evaluation and Xxxx Xxxxxxxxxx'x cultural analysis model. The result of the analysis therefore shows that the municipality of Vesthimmerland currently faces a number of challenges in relation to all five disciplines, which has complicated the process towards defining itself as a learning organization. In addi- tion, the municipality of Vesthimmerland must apply the goal-fulfillment evaluation model for the purpose of evaluating itself so that it could define itself as the learning organization.
Based on our empirical studies, we have found that the municipality of Vesthimmerland does not currently know their existing culture in the municipality, which has an influence on the co-operation process. In addition, there is no common thinking which contributes to the fact that they can not set common goals with the cultural week. Based on this, we therefore con- sider it necessary for the municipality of Vesthimmerland to use an evaluation model to be regarded as a strategic tool for the purpose of strengthening the process of co-operation.
Vi vil i dette afsnit klarlægge specialets opbygning, ved at foretage en kort gennemgang af de forskellige kapitler og afsnit i specialet. Vores kildehenvisninger er angivet ved forfatterens efternavn, årstal for udgivelse samt sideantal.
1. Kapitel. Indledning
Det første kapitel har til formål at skabe en forståelse for vores valg af emne, samt belyse de problematikker, som vi mener gør sig gældende for Vesthimmerlands kommune. Vi vil lige- ledes argumentere for udformningen af vores tre forskningsspørgsmål, samt begrunde og ek- splicitere vores problemformulering. Dette har til formål at skabe en entydig forståelse for specialets kontekst. Vi vil afslutningsvis i kapitlet redegøre for forskellen mellem den læren- de organisation og organisatorisk læring i en begrebsafklaring, idet vi mener det har en afgø- rende betydning for vores forståelse.
2. Kapitel. Videnskabsteori
Vi vil inddele dette kapitel i afsnit, hvor vi vil starte med at redegøre for vores videnskabssyn. Her vil vi inddrage den hermeneutiske spiral, som skal være medvirkende til at skabe et hel- hedsbillede for konteksten. Efterfølgende vil vi uddybe vigtigheden i at skabe en fælles hori- sont, samt sammenflette den hermeneutiske forståelse og læring. Vi vil afslutte kapitlet med en kort sammenfatning.
3. Kapitel. Metode
Dette kapitel har vi ligeledes valgt at inddele i flere mindre afsnit, hvor vi vil starte med at redegøre for casestudiet samt præsentere vores case organisation. Efterfølgende vil vi forhol- de os kritisk til brugen af casestudiet, og dernæst argumentere for vores metodiske og etiske overvejelser samt tilgang til felten. Vi vil afslutte kapitlet med at redegøre for de fire verifika- tionskriterier, samt komme med en kritisk refleksion af metode kapitlet.
4, 5 og 6. Kapitel. Teori - analyse - delkonklusion
I kapitel 4, 5 og 6 vil vi introducere specialets opbygningen, samt argumentere for valg af teori. Vi vil ligeledes redegøre, uddybe og påpege for specialets anvendt teori, samt teoriens kritiske punkter. Vi har valgt at inddele specialets teori og analyse i tre kapitler, hvor formålet er at besvare vores forskningsspørgsmål i en delkonklusion under hvert kapitel.
7. Kapitel. Diskussion
I dette kapitel vil vi foretage en diskussion af begreberne evalueringskapacitet og evalue- ringskultur. Dette skal have til hensigt at tydeliggøre, hvordan vores case organisation frem- adrettet kan rette fokus på organisationens begrænsninger samt styrker.
8. Kapitel. Konklusion
I dette kapitel afsluttes specialet. Formålet vil her være at besvare specialets problemformule- ring ud fra vores tre delkonklusioner. Derudover vil vi konkludere på de centrale dele, som er blevet undersøgt i denne kontekst.
9. Kapitel. Litteraturliste
Dette kapitel indeholder vores litteraturliste som vi har inddelt under primær og sekundær litteratur, samt de hjemmesider vi henviser til i specialet.
10. Kapitel. Bilag
Dette kapitel indeholder vores empirisk data i form af bilag.
Specialet tager udgangspunkt i vores interesse inden for det organisatoriske perspektiv, da vi igennem vores uddannelse har haft et særligt fokus på organisationers udvikling samt læring. Vores interesse indenfor emnet Den lærende organisation - samskabelse mellem kommune og erhvervsliv er derfor opstået, som en kobling af vores uddannelsesmæssige fokus samt vores viden fra Universitetet. Derudover er mediernes konstante fokus og problematikker omkring besparelser af den offentlige velfærd, medvirkende til at øge vores interesse og lyst til at un- dersøge felten yderligere inden for den pågældende kontekst.
I forhold til ovenstående antager vi derfor, at problematikken omkring de offentlige besparel- ser er medvirkende til at presse kommunerne. Dette resultere derfor i, at kommunerne er nød- saget til at kigge nærmere på hvordan den offentlige sektor kan inddrage og samarbejde via samskabelse med de lokale aktører i kommunerne. Dette er i forhold til at finde løsninger, som kan være medvirkende til at løse de komplekse samfundsproblemer. Derudover skal det også kunne udvikle kommunerne i retningen mod den lærende organisation, da kapaciteten i organisationen opbygges gennem læring (Den offentlige). Vigtigheden bliver yderligere på- peget i følgende citat af formanden for FTF1 Xxxxx Xxxxxxxxxx, som udtaler sig således “Med finanslovsaftalen kommer regeringen uundgåeligt til at sænke kvaliteten og serviceniveauet i velfærden til borgerne” (Ritzau). Ovenstående citat anser vi som et udtryk for, hvor pressede kommunerne fremadrettet vil blive. Dette er i forhold til at leve op til borgernes forventninger omkring kvalitet og service, kontra de ressourcer kommunerne har til rådighed. Derfor anta- ger vi, at kommunerne vil være udfordret i forhold til udnyttelse af de offentlige ressourcer.
Udfordringerne indeholder yderligere, at flere forskellige aktørers viden er i spil i forhold til at finde en fælles løsning, som virker for de pågældende kommuner.
For at imødekomme de ovenstående problematikker må kommunerne derfor forsøge, at sup- plere og mobilisere de ressourcebesparelser med nye ressourcer (Den offentlige). “Kommu- nerne varetager en meget stor del af de nære velfærdsopgaver i Danmark. Kommunernes
tilgang til at løse disse opgaver er derfor afgørende for den velfærd borgerne oplever”
(Kommunernes Landsforening). Følgende citat påpeger derfor vigtigheden af at kommunerne
1 FTF er hovedorganisationen for 70 faglige organisationer. Talerør for 450.000 mennesker, som arbejder for at skabe velfærd og vækst i samfundet. (FTF)
retter blikket indad, og derved ser på egen udvikling. Derved er dette medvirkende til at ska- be en forståelsesramme med konkrete anvisninger på, hvordan der skabes læring i organisati- onen. Vi anser derfor samskabelse som et element til at kunne løse kommunernes udfordrin- ger i forhold til de manglende ressourcer, og derved være medvirkende til at skabe en mere effektiv og billigere løsning for kommunerne i samarbejdet med eksempelvis erhvervslivet (Kommunernes Landsforening).
For at kunne belyse ovenstående har vi valgt at tage udgangspunkt i Vesthimmerland kom- mune, som befinder sig på den brændende platform. Vi anser den brændende platform som et udtryk for stigmatiseringen i kommunen, de offentlige besparelser samt manglende ressour- cer. Derudover står Vesthimmerlands kommune overfor en problematik, i forhold til at øge og fastholde bosætningen, samt tiltrække ny arbejdskraft til kommunen. “Temaet bosætning handler om Vesthimmerlands Kommunes udfordring i forhold til at øge/fastholde indbygger- tallet og på den måde sikre et fortsat stabilt indtægtsgrundlag. Med landets laveste udskriv- ningsgrundlag vil en negativ udvikling i befolkningstallet have en væsentlig betydning for kommunens mulighed for at bevare et bæredygtigt serviceniveau” (Vesthimmerlands Kom- mune). For at imødekomme udfordringerne har Vesthimmerlands kommune valgt at afholde en kulturugen, hvor temaet var fællesskab. “Med den nye kulturuge forsøger Vesthimmer- lands Kommune at bane vejen for kulturaktørerne finder nye legekammerater indenfor er- hvervslivet, skoler, institutioner – i håbet om at dette fællesskab kan skabe kulturelle oplevel- ser til gavn og glæde for både kultur, borgere og erhvervslivet.” (Vesthimmerlands Kommu- ne).
Ovenstående leder os derfor videre til at redegøre for formålet med undersøgelsen, samt ud- formning af vores forskningsspørgsmål. Redegørelsen har til hensigt at afdække samt udar- bejde en mere dybdegående undersøgelse af den pågældende kontekst, som Vesthimmerlands kommune befinder sig i.
1.1. Vores formål med undersøgelsen
Vi har nu afklaret specialets problemfelt i form af vores indledning, hvilket leder os videre til udformning af vores forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmålene skal have til hensigt at skabe struktur, samt opstille rammerne for vores metodeovervejelser i vores undersøgelse af felten. I det nedenstående har vi inddelt vores forskningsspørgsmål under hvert fokusområde.
Fokusområde: Kultur
Forskningsspørgsmål 1: Hvordan kan den eksisterende kultur anvendes som et strategisk red- skab til at styrke samskabelsesprocessen?
Fokusområde: Den lærende organisation
Forskningsspørgsmål 2: Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune arbejde systematisk hen imod at blive den lærende organisation?
Fokusområde: Evaluering
Forskningsspørgsmål 3: Hvordan kan en evalueringsmodel anvendes som redskab, og derved være medvirkende til at understøtte processen frem mod fælles mål?
Tilsammen danner forskningsspørgsmålene grundlaget for vores teorivalg, samt empirisk undersøgelser. De tre forskningsspørgsmål har derfor til hensigt at styrke vores forsknings- proces, og derved skabe retning for specialet. Ovenstående forskningsspørgsmål har ført os frem til udformning af følgende problemformulering.
Hvordan kan den lærende organisation og samskabelse anvendes som redskab til at bidrage til øget målopfyldelse i Vesthimmerlands kommune?
1.3. Uddybning af problemformulering
Vi har i dette afsnit valgt at eksplicitere vores problemformulering yderligere, da vi ønsker at skabe en entydig forståelse i forhold til specialets kontekst. Vil vi benytte os af den nedenstå- ende model, som skal være medvirkende til at illustrere vores tanker bag specialets problem- formulering.
2
Ovenstående model illustrerer og operationalisere vores problemformulering, i forhold til at belyse vores proces fra start til slut. Ud fra vores indledning anser vi derfor Vesthimmerlands kommune, som en udkantskommune der på nuværende tidspunkt har et problem i forhold til en vigende bosætning i kommunen. Vi mener derfor, at samskabelse og den lærende organi- sation skal anvendes som et middel, hvilket har til hensigt øge målopfyldelse og legitimiteten i kommunen. Den øgede målopfyldelse og legitimitet skal føre til en løsning, som gør kom- munen i stand til at opfylde de kortsigtede mål i form af delmål, samt det langsigtede mål om fremadrettet at øge bosætningen i kommunen.
1.4. Begrebsafklaring - Hvorfor den lærende organisation?
I dette afsnit vil vi argumentere for hvorfor vi har valgt at anvende den lærende organisation frem for organisatorisk læring.
Vi anser organisatorisk læring som en bestræbelse på at forbedre organisationens evne til sammen med omverden, at forfølge egne mål. Hvilket vil sige, at medarbejderne i organisati- onen ikke kun lærer i mens de befinder sig i organisationen, men også interagere med omver- den. På denne måde kan organisationen regulere og tilpasse udefrakommende påvirkninger, som baseres på viden og erfaringer i forhold til forandringer i organisationens adfærd (Stege- ager & Laursen, 2013, s. 69). Vi mener derfor ikke at organisatorisk læring er relevant at be- skæftige sig med på nuværende tidspunkt, da Vesthimmerlands kommune i første omgang skal rette fokus på egne læring og udvikling. Det vil sige, at organisatorisk læring fremadret-
2 Egen illustration
tet kan anvendes, når organisationen har fået opbygget det fundamentale grundlag samt op- fyldt deres mål.
Dette leder os videre til at redegøre for hvorfor vi har valgt at anvende den lærende organisa- tion i specialet.
Ifølge Xxxxx Xxxxx defineres den lærende organisation som ”en organisation, hvor alle til stadighed øger deres evne til at skabe resultater, som de virkelig ønsker at opnå – hvor orga- nisationen opmuntrer til nye måder at tænke på, hvor den kollektive vision om at skabe det bedste er sat på fri fod, og hvor alle til stadighed lærer, hvordan man lærer sammen” (Hau- en, Xxxxxxxxxxx & Kastberg, 1995, s. 39).
Ud fra ovenstående definition tolker vi, at organisationen er nødt til at gøre sig tanker og overvejelser omkring hvilke krav der stilles udefra, samt hvordan disse krav bedst muligt varetages. Vi anser det derfor som en nødvendighed, at organisationen i en vis grad er “selv- lærende”, hvilket vil sige at fokus skal rettes på at udvikle egne kompetencer. Den “selvlæ- rende” organisation er derved en forudsætning for, at organisationen kan lære og samtidig udvikle sig. Vi mener ligeledes den lærende organisation i denne kontekst, kan anvendes til at rette fokus på medarbejderne samt deres gruppelæring i organisationen. Dette kan være med- virkende til, at skabe grundlaget for at grupperne i organisationen kan eksperimentere med nye tanker, ideer og metoder, og derved lære af egne erfaringer og historier. Den lærende organisation kan være medvirkende til, at grupperne via gruppelæring kan lære af hinandens erfaringer, samt styrke deres fælles kompetencer. På denne måde kan deres viden spredes ud til hele organisationen, og danne rammerne for skabelse af en fælles vision samt opfyldelse af fælles kort- og langsigtet mål. Vi mener derfor, at den lærende organisation kan skabe en kollektiv vision for vores case organisation, samt øge medarbejdernes evne til at lære, og der- ved udvikle, øve og opnå egne samt organisations mål.
I det nedenstående kapitel vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske tankegang via an- vendelse af det hermeneutiske videnskabssyn.
2.1. Vores videnskabsteoretiske tilgang - Det hermeneutiske viden- skabssyn
I dette afsnit vil vi redegøre for det hermeneutiske videnskabssyn, hvor vi vil inddrage den hermeneutiske spiral. Dette er med henblik på at skabe et helhedsbillede ud fra vores fokus- områder. Derudover anvender vi den hermeneutiske tilgang, idet vores undren igennem vores problemformulering er dannet på baggrund af vores forståelse for problematikken i Vest- himmerland kommune. Vi anvender ligeledes den hermeneutiske spiral for at synliggøre vo- res proces, i forhold til veksling mellem vores forforståelse, tolkning og forståelse af kontek- sten. Efterfølgende vil vi kort redegøre for den hermeneutiske sammensmeltning, og koble læring sammen med den hermeneutiske forståelse. Til slut vil vi runde kapitlet af med en sammenfatningen af de ovenstående afsnit.
Begrebet hermeneutik stammer fra det græske hermeneuein, og defineres som det at tolke eller fortolke noget (Thisted, 2013, s. 48). Det vil sige, at vi har mulighed for at skabe en for- ståelse igennem vores fortolkning, og derved danne en ny forståelse. Grundlaget for herme- neutikken er opbygget omkring menneskets subjektive virkelighedsopfattelse, hvilket vil sige at vi fortolker virkeligheden. Via den hermeneutiske metode og teoretiske viden opfatter og fortolker vi verden gennem vores sanser, indlevelsesevne og erfaringer, og derved skaber vi en forforståelse af konteksten. Det indebærer at vores forforståelse/forståelse ud fra fortolk- ning kommer til udtryk gennem handlinger, og måden vi møder felten på (Lund, 2011, s. 98- 99). Derved dannes et bestemt menneskesyn hvor mennesket anses som en skabning, som udelukkende forholder sig til sig selv, og dermed fortolker både sig selv og egne handlinger (Jørnø, 2014, s. 48). Dette vil sige, at vi gennem brugen af det hermeneutiske videnskabssyn indtager en subjektiv rolle. Her forholder vi os til verden i den optik, vi har tilegnet os gen- nem vores erfaringer og fortolkninger af verden.
Ovenstående leder os videre til den hermeneutiske spiral, som vi vil uddybe i nedenstående afsnit.
Vi har valgt at arbejde ud fra den hermeneutiske spiral, for at illustrere vekselvirkningen mel- lem vores forforståelse (del), erfaring og forståelse (helhed). Gennem denne cirkulære bevæ- gelse, bevæger vi os frem og tilbage mellem en forståelse af de enkelte dele, og forståelsen som helhed (Lund, 2011, s. 99). I forhold til vores tre fokusområder anvender vi den herme- neutiske spiral, til at forstå helheden som i dette speciale er den lærende organisation - sam- skabelse mellem kommune og erhvervsliv. Vi er derfor nødt til at kunne forstå de enkelte dele som er kultur, den lærende organisation og evaluering og omvendt, at kunne forstå helheden for at forstå de enkelte dele. Dette viser derfor den vekselvirkning vi foretager igennem spe- cialet via vores fokusområder. I vores analyse vil den hermeneutiske spiral træde frem, idet vi anvender vores teori, altså vores forståelse til at analysere hvordan sammenhængene er mel- lem vores tre fokusområder.
3
Vi vil i det følgende afsnit belyse sammenhængene mellem Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet ud fra den hermeneutisk tilgang.
2.3. Sammensmeltning af horisonter
I dette afsnit vil vi redegøre for relevansen af, at Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet sammen får udformet en fælles horisont. Dette finder vi relevant, da Vesthimmerlands kom- mune og erhvervslivet har indgået et samarbejde i forhold til afholdelse af kulturugen. Det at
3 Egen illustration
forstå hinanden er en bestræbelse på at sætte sig ind i den andens horisont. Kigger vi nærmere på begrebet horisont anvendes det oftest i relation til det enkelte individs perspektiv og syn.
Ifølge den tyske filosof Xxxx-Xxxxx Xxxxxxx er vores forståelse en af de fordomme, som har overlevet fra tidligere. Ifølge Xxxxxxx mener han, at en horisont kan beskrives således: ”Ho- risonten er noget, som vi vandrer ind i, og som vandrer med os” (Riis, 2006, s. 20-21). I den- ne kontekst anser vi derfor, at der befinder sig to forskellige horisonte, i form af Vesthimmer- lands kommune samt erhvervslivet. De to horisonter skal anses som værende uafhængige af hinanden, og er derfor medvirkende til at der i forståelsesprocessen skabes et spændingsfelt. Forståelsen handler derfor om at forbinde de to uafhængige horisonter i en fælles horisont.
Gadamer forklare således: ”Den historiske bevidsthed er bevidsthed om sin egen anderledes- hed og udhæver derfor overleveringens horisont på baggrund af sin egen horisont. Men på den anden side er den selv om en aflejring over en fortsat virkende tradition, og derfor sam- menfatter den med det samme det, der er blevet adskilt, for at formidle sig med sig selv i den historiske horisonts enhed, som den på denne måde erhverver” (Riis, 2006, s. 20-21). Ud fra ovenstående citat forklares hvordan Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet medbringer hver deres historiske baggrund, det vil sige at horisonten er deres erfaring, i forhold til hvor- dan de forstår og handler i forskellige situationer. Derved skal Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet sammen finde en fælles horisont, og skabe en fælles erfaring. For at styrke den fælles horisont skal samskabelse indgå som bindemiddel i læringsprocessen, hvilket vil vi redegøre for yderligere i det nedenstående afsnit.
2.4. Sammenfletning af den hermeneutiske forståelse og læring
For at tydeliggøre det ovenstående yderligere vil vi sammenkoble begrebet læring ud fra den hermeneutiske forståelse, samt inddrage Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet. Vi finder det relevant at inddrage læring, idet vi gennem specialet anskuer læring ud fra den læ- rende organisation. Derved kan vi danne vores forforståelse/forståelse af begrebet læring ud fra et hermeneutisk videnskabssyn.
I forhold til det hermeneutiske syn anses læring som den forandring der sker over tid, hvilket er medvirkende til at ændre adfærden i organisationen, og derfor skal læring anses som pro- cesser. Læringsprocesserne bliver iværksat ved hjælp af en forstyrrelse. For at kunne vurdere om denne forstyrrelse fører til en ændret adfærd afhænger, dette af det enkelte menneske samt aktørerne, som befinder sig i konteksten og processen. Det er her vigtigt at medtænke, at
organisationen kan have intentioner om at forandre, men den vil ikke være i stand til at styre processerne uden samspillet fra de involverede aktører. Eksempelvis hvis formålet er at syn- liggøre Vesthimmerlands kommunen, så anses kulturugen som en speciel form for kommuni- kation. Dette er i forhold til at frembringe budskabet af det eksisterende kulturliv ved hjælp af erhvervslivet, da de er en del af kulturugen. Det skal derfor forstås således, at Vesthimmer- lands kommune ikke kan stå alene, og er afhængig af erhvervslivets måde at forstå, omsætte og anvende det lærte i praksis. Det vil sige at der først sker en forbedring af forforståelse og forståelse af det lærte, når der sker en sammensmeltning af Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet horisonter i et fælles samspil.
2.5. Vores hermeneutiske sammenfatning
Helheden i vores forståelse er den lærende organisation, da vi ser en organisation som væren- de dynamisk, hvilket vil sige at den løbende ændre og forandre sig. Derfor er det nødvendigt, at vi hele tiden revidere vores forståelse igennem vores tolkninger, hvilket er medvirkende til at påvirke vores forståelse af vores fokusområder. Igennem vores hermeneutiske videnskabs- syn forsøger vi derfor løbende, at forstå hvorfor mennesket handler som det gør, samt hvor- dan det skaber mening i verden. Derudover belyses vigtigheden af sammensmeltningen mel- lem de to horisonter, i forhold til at finde frem til en fælles forståelse samt erfaring.
Dette leder os derfor videre til vores metode kapitel, hvor vi vil redegøre og begrunde for vores metodevalg.
Vi vil i det følgende kapitel redegøre for vores metodiske tilgange, som ligger til grunde for specialets udformning. Vi vil starte med at redegøre for vores brug af casestudie, samt præ- sentere vores case organisation. Efterfølgende vil vi forholde os kritisk til brugen af casestu- die, som metode. Vi vil ligeledes løbende argumentere for vores anvendte metoder, derud- over den abduktive, samt fortolkende tilgang i metodekapitlet. Formålet vil her være at styrke vores metodiske overvejelser samt tilgang til felten.
Vi har i vores speciale valgt at anvende casestudiet som metode, og anser Vesthimmerlands kommune som vores case organisation. Dette har vi valgt at gøre fordi vi mener, at casestudi-
ets metodiske ramme giver os en forudsætning for at kunne undersøge felten yderligere. Dette er på baggrund af at der ikke har eksisteret data og mål, i forhold til afholdelse af kulturugen i Vesthimmerlands kommune.
Vi vil starte med at definere begrebet casestudie og efterfølgende redegøre for casestudiet, som metode ud fra samfundsforsker Xxxx Xxxxxxxxxx måde, at anskue casestudiet på.
Case-studie, (af eng. case 'tilfælde' og studie), kvalitativ undersøgelse af et konkret og af- grænset tilfælde med det formål at opnå detaljeret og praktisk baseret viden. Case-studier frembringer viden, som er afhængig af den konkrete sammenhæng, og metoden er ofte base- ret på brug af flere forskellige dataindsamlingsteknikker: observation, kvalitative interviews, brug af dokumentarisk materiale (Gyldendal - Den store Danske).
I forhold til ovenstående definition skal casestudie altså anses, som en intensiv undersøgelse af en enkelt enhed med det formål at kunne generalisere på tværs af et større antal enheder. Det vil sige at casestudiet anses som et studie af tilfælde, og derfor et studie af et fænomen som kun forekommer én gang og ikke er planlagt. Casestudiet er derved medvirkende til at studere hvilke fænomener der forekommer, samt hvad de bringer med sig. I denne kontekst skal fænomenet opfattet som de problematikker der ikke er synlige, men som fremkommer undervejs i vores forskningsproces i felten.
Fordelen ved at anvende casestudiet som metode, er at den giver os mulighed for, at undersø- ge fænomenet på forskellige niveauer, og derved påvise forskellige forklaringer af det under- søgte fænomen. Ulempen ved anvendelsen af casestudiet er, at vi er medvirkende til at træffe både bevidste og ubevidste valg under undersøgelsen, og på den måde kan påvirke undersø- gelsens resultater. Derudover kan brugen af casestudiet være en ulempe, idet der kan opstå bias, altså at materialet ikke altid er det, som det giver sig ud for at være. Dette vil derfor kunne påvirke og medføre en lav validitet af undersøgelsen (Thisted, 2013, s. 141).
Ovenstående redegørelse påpeger væsentlige faktorer, i forhold til at anvende casestudiet som metode. Derfor finder vi det relevant at inddrage Flyvbjergs forståelse af casestudiet, for at tydeliggøre ovenstående fordele og ulemper.
Ifølge Flyvbjerg indeholder hver videnskabelig undersøgelse af konkrete fænomener et for- mål, hvilket vil sige at opnå en detaljeret viden omkring fænomenet. Derved mener han, at casestudiet er velegnet til at kunne identificere givne problematikker i den pågældende kon- tekst, idet casestudiet er velegnet til at gå i dybden med undersøgelsen “Casestudiet er særligt
velegnet til identificering af “sorte svaner”, fordi casestudiet er designet til at gå i dybden: Det, der tilsyneladende er ”hvidt”, viser sig ofte ved nærmere eftersyn at være ”sort”(Flyvbjerg, 2006, s. 472). I forhold til ovenstående identificere vi “de sorte svaner” som eventuelle problematikker der synliggøres gennem felten og det indsamlede empiri, samt i vores analyse. Dette kommer eksempelvis til udtryk i Vesthimmerlands kommunes mang- lende struktur omkring kulturugen, hvor der ikke var opsat mål. “Så skal vi have en vision, vi skal have nogle mål og vi skal have nogle strategier for hvordan vi skal arbejde med det her” (Bilag 12.6.), “Kulturen skulle gerne være tidløs, og være noget man oplever nu og her, som ikke handler om dårlige tal, men som handler om fordybelse” (Bilag 12.1.1.). I forhold til ovenstående citater af kultur- og fritidschef og kulturskolelederen fra Vesthimmerlands kommune er det tydeligt, at “de sorte svaner” bliver synlige, da der er forskellige synspunk- ter og holdninger omkring kulturugen.
Flyvbjerg mener ligeledes, at det er vigtigt at udvikle et nuanceret syn og billede på virke- ligheden for at vores opfattelse af den menneskelige adfærd betragtes i sammenhæng med konteksten, og ikke alene. Dette er grundlaget for, at vi gennem vores metodetriangulering har anvendt forskellige forskningsmetoder for at kunne betragte konteksten og de indblande- de aktører, samt vores case organisation ud fra et helhedsperspektiv.
Ifølge Flyvbjerg er selve anvendelse af casestudiet ikke af særlig høj værdi før det afprøves, og derved kan kobles sammen med de udarbejde forskningsspørgsmål, som vi har udarbejdet (Flyvbjerg, 2006, s. 464-473). Ovenstående er medvirkende til at danne grundlaget for vores udarbejdelse af forskningsspørgsmål, da de skal skabe og understøtte validiteten af vores un- dersøgelse. Forskningsspørgsmålene skaber derfor grundlaget for at kunne besvare vores del- konklusioner, hvilket skal lede videre til en besvarelse af vores problemformulering i en sam- let konklusion.
Casestudiet er ifølge Flyvbjerg anvendeligt, i forhold til at vi kan placere os som forsker i den pågældende kontekst som undersøges, for derved at kunne opnå en større forståelse for det vi observerede. På denne måde mener Flyvbjerg, at selve læreprocessen indholdsmæssigt giver os en mere avanceret forståelse af det iagttagende, end vi ellers ville kunne få i vores under- søgelser. Ser vi nærmere på vores læringsproces, er en af grundelementerne, at vi igennem den forhenværende forståelse og erfaring af det observerede tilegner os en ny viden til videre brug i vores forståelse af det undersøgte (Flyvbjerg, 2006, s. 481). Derved kommer vores hermeneutiske videnskabssyn til syne, da vi løbende operationalisere vores case organisation
med det formål at skabe et mere nuanceret billede af selve konteksten, samt helheden som casen befinder sig i (Flyvbjerg, 2006, s. 486).
I det nedenstående vil vi præsentere vores case organisation, hvor vi vil belyse de vigtigste pointer.
3.2. Præsentation af vores case organisation
Vesthimmerlands Kommune er en mindre kommune i Region Nordjylland, som pr. 1 januar 2018 har et indbyggertal på 37.285 borgere. Kommunen består af byerne Aars, Løgstør, Aalestrup, Farsø samt en række mindre byer (Danske Kommuner). Kommunen er hierarkisk organiseret med en direktion og tre forvaltninger, der varetager hver deres kerneområde, hvilket er illustreret i den nedenstående organisationsmodel:
(Vesthimmerlands kommune, “Organisationsdiagram”)
Vesthimmerlands kommune har over en årrække arbejdet med et fælles overordnet mål, som er at øge og fastholde bosætningen i kommunen. Dette er blandt andet for at komme urbani-
sering4 til livs samt skabe vækst i kommunen, i forhold til arbejdspladser og bosætningen. Som et led i den langsigtet bosætningskampagne har Vesthimmerlands kommunes Kultur og Fritidsforvaltning i marts 2018 afholdt og gennemført en kulturuge under overskriften ”Aha!
– Når kulturen rykker ud”. Kulturugen havde temaet fællesskab som omdrejningspunkt. Xxx- xxx var her, at skabe nye samarbejdsrelationer ved at inddrage erhvervslivet som kulturaktør. Formålet var også at danne et fællesskab, som kunne skabe kulturelle oplevelser til gavn og glæde for både borgere og erhvervslivet i Vesthimmerland kommune. (Vesthimmerlands Kommune, “Når kulturen rykker ud”).
Vi anser derfor kulturugen som en samskabelsesproces mellem kommune og erhvervslivet. Dette mener vi er medvirkende til at danne grundlaget for, at Vesthimmerlands kommune kan opnå det fremadrettet langsigtede mål, om at øge og fastholde bosætningen i kommunen.
I forhold til ovenstående case vil vi i det nedenstående afsnit forholde os kritisk, i forhold til vores anvendelse af casestudiet som metode.
3.3. Kritisk refleksion af casestudiet som metode
I dette afsnit vil vi forholde os kritisk til vores anvendte metode i form af casestudiet. Dette vil vi gøre ved at reflektere over hvorfor, samt hvordan casestudiet har været medvirkende til at påvirke vores samlede resultater. Vi vil i det nedenstående starte med at reflektere over vores anvendelse af casestudiet.
I forhold til vores anvendelse af casestudiet kan der rejses et spørgsmål omkring vores forstå- else af den empiriske virkelighed, idet vores anskuelse af case organisationen og de involve- rede aktører er baseret på vores observerede antagelser. Derfor kan casestudiet kun anses som en “midlertidig virkelighed”, der er isoleret og tilpasset til nuværende tidspunkt. Det vil sige, at næste års afholdelse af kulturugen formentlig vil skabe en anden “midlertidig virkelighed”. Derved kan vi argumentere for, at vores anvendte teori og metodevalg har været medvirkende til at skabe retningslinje for vores måde at anskue vores case organisationen på. Derfor er det nødvendigt at opsætte en ramme i form af en præsentation af case organisationen, for derved at give et indblik i hvilke problemstillinger som gør sig gældenden i denne kontekst. På denne
4 Urbanisering, den proces, hvorved en stigende andel af befolkningen bosætter sig i byer.
måde skabes der en helhed, som giver mening for vores besvarelse af den udarbejde problem- formulering.
3.4. Vores etiske overvejelser i mødet med felten
I dette afsnit vil vi redegøre for vores etiske overvejelser før, under og efter vores empiriske undersøgelser af felten. Dertil vil vi tage udgangspunkt i professor Xxxxxxx Xxxxxx tre etisk retningslinjer for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, som vi vil uddybe i det følgende afsnit. Vi finder det relevant at inddrage Kvales etiske retningslinjer, da vi mener at, de er medvirkende til, at give os en rammesætning for hvilken overvejelser og konsekvenser vi skal være opmærksomme på i vores møde med felten.
Den første retningslinje er informeret samtykke: Dette vil sige, at vi skal sikre os, at infor- manterne har den nødvendige viden om undersøgelsens formål samt anvendelse (Kvale og Xxxxxxxxx, 2009, s. 89-92). Derfor valgte vi at informere de pågældende informanter om specialets indhold og formål inden undersøgelsernes start. Den anden retningslinje omhandler fortrolighed: Her drejer det sig om at sikre informanterne i forhold til deres anonymitet, samt oplyse dem om undersøgelsens tilgængelighed (Kvale og Xxxxxxxxx, 2009, s. 89-92). I den- ne kontekst valgte vi derfor at give informanterne muligheden for anonymitet, idet vi mener at dette kunne bidrage til en åbenhed i forhold til besvarelse af vores spørgsmål. I den sidste retningslinje er der tale om konsekvenser: Det vil sige, at vi i vores undersøgelser skal med- tænke de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, hvilket skal ses i lyset af de re- sultater, som undersøgelsen kan medføre (Kvale og Xxxxxxxxx, 2009, s. 89-92). Dette er i forhold til at undgå eventuelle konsekvenser for de pågældende informanter samt case orga- nisation. I denne kontekst har dette ikke gjort sig gældende, idet informanterne ikke ønskede anonymitet. Vi mener dog, at dette kan have en negativ konsekvens og indvirkning, da der kan fremkomme informationer, som kan medføre eventuelle konflikter i organisationen (Kva- le og Brinkmann, 2009, s. 89-92).
Ovenstående afsnit leder os videre til at redegøre for den magt påvirkning, som vi har været underlagt i vores møde med felten, hvilket kan være medvirkende til at påvirke vores empiri- ske undersøgelser samt adgang til felten.
3.5. Magtpåvirkninger i felten
I dette afsnit vil vi redegøre for de magtpåvirkninger, samt indflydelse heraf, som gjorde sig gældende i vores møde med felten. Dertil vil vi anvende den østrigske kommunikationsteore- tiker Xxxx Xxxxxxxxxx, fordi vi i felten undersøger et socialt fænomen, som udgør forskellige relationer i samspillet og interaktion med kulturugen.
Ifølge Watzlawick vil vi altid indgå i et kommunikativt samspil med andre, hvori vi påvirker, og bliver påvirket af de relationer vi indgår i. Watzlawick anser derfor magten, som en kraft der er indlejret i de sociale relationer, og derfor er enhver relation også en magtrelation (Xxxxx, Xxxxxxx & Laustsen, 2015, s. 56-57). Watzlawick taler om to former for magt, den formelle og den uformelle magt. Den formelle magt skal defineres igennem de positioner den enkelte besidder i organisationen, som eksempelvis direktør eller afdelingsleder. Derudover taler han om den uformelle magt, som altid vil være tilstede i samspillet og relationen. Denne form for magt er skiftende og ikke bestemt på forhånd, men afhænger af den sociale relation og konteksten (Xxxxx, Xxxxxxx & Laustsen, 2015, s. 57).
I vores møde med felten spillede magten en afgørende rolle, i forhold til de relationer vi lø- bende indgik i. I forhold til den formelle magt anser vi derfor vores gatekeeper, samt de øvri- ge aktører, som være i besiddelse af den formelle form for magt, i form af deres position i kommunen. Derfor skulle vi hele tiden være bevidste omkring deres positioner i forhold til deres indflydelse på processen, i henhold til de resultater og muligheder der løbende opstod under vores empiriske undersøgelser af felten. I forhold til den uformelle magt, så har vi igennem vores udvælgelse af informanter og interviewguides, hele tiden været medvirkende til at forme processen. Derved skulle vi løbende reflektere over hvordan vi bedst muligt for- valtede denne magt i de forskellige kontekster og relationer, som vi indgik i. Ser vi nærmere på vores rolle deri, blev det tydeligt hvordan den skiftende position ændrede sig undervejs i forløbet, i takt med de indgående relationer og den generede viden. Derved tilskrev vi os en formel magt som værende “konsulenter”, hvilket medførte et skift i forhold til vores magtpå- virkning af felten. Dette kom til udtryk gennem kommunens forespørgsel omkring vejledning i forhold til udarbejdelse af statistikker, evalueringsmodel samt faglig sparring til spørgeske- maundersøgelserne.
Denne skiftende tilgang gjorde sig også gældende i forhold til vores forskningsmetode, hvil- ket vi vil uddybe i det nedenstående afsnit.
I det følgende afsnit vil vi forklar og uddybe vores abduktive tilgang ud fra et teoretisk per- spektiv. Efterfølgende vil vi koble den abduktive tilgang på vores speciale, i forhold til at synliggøre vores forskningsmetode. Vi har valgt denne tilgang fordi vi undervejs i specialet skifter mellem teori og empiri, for løbende at kunne revidere vores forståelse af det undersøg- te. Derudover harmonere den abduktive tilgang med vores hermeneutiske videnskabssyn, da vi via vores fortolkning skaber en ny forståelse og derved generere ny viden.
Den abduktive tilgang positioneres mellem deduktion og induktion, og fremhæver samspillet mellem empiri og teori. En abduktiv tilgang kan udføres på forskellige måder, men pointen er at analysen af empirien er central, i forhold til udviklingen af ideer, anskuelser og meninger. Vores teoretiske position bidrager derved med perspektiver til forståelsen af empirien. Ab- duktive studier starter med vores undren eller overraskelse over enten en observation, fæno- men eller case, det vil sige en situation hvor vores forventninger eller forudgående viden ikke stemmer overens med det vi oplever eller observerer (Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2010, s.
208). Den abduktive tilgang har derfor også en sammenhæng med Flyvbjergs måde at anskue casestudiet på, i det vores undren over casen ikke stemmer overens med virkeligheden, og de givne problematikker som befinder sig i case organisationen. Disse “sorte svaner” vil derfor komme til udtryk gennem vores empirisk data som anvendes i analysen. Derfor skal vi forsø- ge at forstå observationen, altså at gøre “overraskelsen mindre overraskende” ved hjælp af vores teorier. Dette åbner op for nye indsigter og nye overraskelser, som vi må forsøge at gøre forståelige i vores analyser (Flyvbjerg, 2006, s. 472). Derved har vi løbende været i stand til, at opbygge og sammenkoble en ny fortolkning og forståelse, i forhold til vores ind- samlede empiri for derved løbende at generere ny viden.
Vores udarbejde spørgsmål i de forskellige interviewguides er ligeledes udarbejdet ud fra vores teoretiske viden, samt vores empiri i form af observationer/uformelle samtaler i felten. Dette gør sig ligeledes gældende for vores senere bearbejdning af vores samlede empiriske data, samt selve analysens opbygning, da denne er præget af både teori og empiri.
Forskningsstrategien adskiller sig som tidligere nævnt fra deduktion og induktion, idet den abduktive tilgang ikke er rettet mod at udvikle eller teste generelle love, men derimod fokuse- re på den kontekst som udløste vores undren. (Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2010, s. 208).
I den nedenstående figur vil vi illustrere vores abduktive forskningsstrategi med det formål, at tydeliggøre vores forskningsproces yderligere.
5
Forholdet mellem empiri og teori i dette speciale er abduktiv i den forstand, at vi starter med en deduktiv forforståelse, og dernæst afgrænser via vores indledning. Indenfor denne ramme får empirien induktivt lov til at pege på de endelige teorier, som anvendes som teoretiske værktøjer til brug i analyserne.
Fordelen ved at anvende en abduktiv tilgang, er at vi kan drage fordel af deduktionens syste- matik og målretning samt induktionens tilpasning efter de empiriske resultater af vores un- dersøgelser (Brinkmann & Xxxxxxxxx, 2010, s. 208). Den abduktive tilgang kommer også til udtryk i vores metode til dataproduktion, hvilket vi vil uddybe nærmere i det nedenstående afsnit.
5 Egen illustration
3.7. Metode til dataproduktion
I forhold til vores indsamling af empiri har vi anvendt både kvalitative samt kvantitative forskningsmetoder, herunder interview, observationer/uformelle samtaler og spørgeskemaer. Det vil sige, at vi foretager en triangulering, da vi kombinere disse tre forskellige metoder i specialet. Dette har vi valgt at gøre, idet vi mener, at en metodetriangulering vil styrke vores reliabilitet i forhold til det indsamlende empiri, og derved være medvirkende til at give os et helhedsbillede af konteksten, som casen befinder sig i (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 137).
Via metodetriangulering har vi valgt at sammenkøre vores data fra både de kvalitative samt kvantitative forskningsmetoder. Vi har via den kvalitative metode foretaget observatio- ner/uformelle samtaler, samt afholdt fire enkeltpersonsinterview. I forhold til den kvantitative metode har vi benyttet os af en større spørgeskemaundersøgelse, som er udarbejdet af Vest- himmerlands kommunes Kultur og Fritid forvaltning. Derudover har vi udarbejdet et spørge- skema til en enkelt respondent, samt en uddybende spørgeskemaundersøgelse som er uddelt til 100 respondenter. De kvantitative undersøgelserne var udarbejdet i forbindelse med afhol- delse af kulturugen, i forhold til at få indsamlet samt udført en større optælling af forskellig empirisk data. Ved at benytte metodetriangulering, og derved sammenkøre de forskellige metoder antager vi, at trianguleringen gøre os i stand til at indsamle brugbare resultater, som skal danne grundlaget for en valid undersøgelse. Vores metodetriangulering vil vi illustrere yderligere i nedenstående afsnit om generering af data.
For at illustrerer vores generering af data har vi anvist rækkefølgen af vores metodetriangule- ring i nedenstående model. Dette er i forhold til at illustrere, at vi løbende har foretaget en metodetriangulering mellem de kvalitative samt kvantitative metoder. Metoderne har derfor gjort os i stand til at foretage en løbende fortolkning af vores indsamlet empiri. Derved har vi dannet en ny forståelse af felten, som igen danner grundlag for fortolkningen, hvilket også afspejler den hermeneutiske spiral.
6
I nedenstående afsnit vil vi yderligere uddybe hvorfor, samt hvordan vi har valgt at anvende den kvalitativ metode i specialet.
3.1.1. Den kvalitative metode og fortolkende tilgang
Som det fremgår af vores afsnit om generering af data har vi benyttet os af forskellige former for kvalitative metoder. I det følgende afsnit vil vi redegøre for anvendelsen af de kvalitative metoder.
I forhold til den kvalitative metode har vi gennemgående haft en fortolkende tilgang til felten, det vil sige at “Filosofisk set er en fortolkende tilgang til stede i den menneskelige livsprak- sis, dvs. det er kernen i den måde, vi som mennesker forholder os til verden på” (Thisted, 2013, s. 168-169). I forhold til førnævnte uddrag vil det sige, at vores grundlæggende erken- delsesmæssig og videnskabelige tilgang til verden er kvalitativt, hvilket vi vil illustrere i ne- denstående figur og efterfølgende uddybe den.
Fortolkning Erkendelsesprocessen
Formål Projekt Mål
Forforståelse Forståelse Efterforståelse
7
I forhold til den øverste linje fortolkning drejer dette sig om, at vores erkendelsesproces i specialeforløbet har en fortolkende tilgang, i forhold til vores anskuelse af verden. Ser vi nærmere på selve specialets forløb, skal dette anses som værende afgrænset, idet der er en start og slutning, som markeres ved de to lodrette streger på proceslinjen. Processens formål skal i denne kontekst forblive gennemgående i hele forløbet, samt fungere styrende, i forhold til det endelig mål med specialet. Selve specialeforløbet fordeles i tre faser som er følgende: forforståelse, forståelse og efterforståelse. Forforståelse er selve forståelsen af vores case or- ganisation, samt vores antagelser omkring det undersøgte. Denne forforståelse er derfor bi- dragene, i forhold til at udarbejde vores interviewguide. Vi antager forståelsen som en erken- delsesmæssig fase ved gennemførelsen af vores undersøgelser, og derved også den forståelse vi opnår via vores empiriske undersøgelser. Sidste punkt efter forståelsen leder os videre til efterforståelsen. Dette omhandler den fase som er afsluttende for specialet. Derudover er de afsluttende resultater et samlet helhedsbillede, det vil sige, at selve undersøgelsen har mulig- hed for at perspektivere ud til en større og bredere sammenhæng (Thisted, 2013, s. 168-170).
Denne tilgang gør sig derfor gældende i vores speciale, idet den kommer til udtryk gennem vores hermeneutiske videnskabssyn, samt den abduktive tilgang som samlet fremgår via den fortolkende tilgang. Fælles for de tre tilgange er vores anskuelse ud fra forforståelse, forståel- se og fortolkning samt genereringen af ny viden. Dette kommer også til udtryk i vores tilgang til felten, som vi vil uddybe yderligere i nedenståenden afsnit.
3.1.2. Vores tilgang til felten ud fra den kvalitative forskning
I forhold til vores tilgang til felten har vi valgt at anvende observationer/uformelle samtaler, da vi mener at de kan være medvirkende til at åbne felten yderligere op. Derved er de med- virkende til at gøre vores adgang til empiriske data tilgængelige i vores undersøgelser. Vores observationer/uformelle samtaler består i denne kontekst af en samtale med Vesthimmerlands kommunes borgmester, samt vores deltagelse i kulturugen.
Vi har under vores feltarbejde søgt efter “de sorte svaner” i felten, for derved at opnå en er- kendelse af, at “før vi kan forstå hvad andre forstår”, så må vi finde vej ind til en forståelse, som på forhånd er ukendt. Dette valgte vi at gøre for at skabe en forståelse af informanternes verden, samt konteksten de befinder sig i. Vi valgte derfor at påtage os en beskeden rolle, idet fokus var på hvad informanterne fandt relevant, og betydningsfuldt i selve konteksten. Vi anvendte derfor det antropologisk blik i form af at kunne se, betragte og være til stede i socia- le situationer (Saltofte, 2016, s. 19). Dette var for at skabe orientering og gøre felten velkendt for derved at få øje på det implicitte (Saltofte, 2016, s. 33-35). Derfor valgte vi ligeledes at anvende uformelle samtaler, da de er medvirkende til at danne et virkelighedsbillede af vores case organisation (Saltofte, 2016, s. 32). Dette virkelighedsbillede gav os derfor mulighed for at udarbejde spørgsmål til vores interviewguides, som vi senere vil redegøre for i afsnittet omkring strukturerede og semistrukturerede interview.
Udover den uformelle samtale har vi derudover anvendt observationer som metode. Dette har vi anvendt, idet observationerne kunne frembringe informationer, som vi ikke umiddelbart ville få adgang til via vores spørgeskemaundersøgelser samt interviews. Derudover anvendte vi vores observationer til at danne den grundlæggende forståelse, som vi kunne bringe videre i vores udformning af spørgsmål i vores interviewguide samt spørgeskemaundersøgelse. Vi valgte ikke at udarbejde observationsskemaer, idet vi mente at vores undersøgelse ville med- føre en bredere viden da informanterne på sin vis kunne få mulighed for at styre samtalen, samt inddrage de emner som skulle berøres. Derudover har vi anvendt enkeltpersonsinterview som forskningsmetode, hvilket vi vil uddybe i følgende afsnit. Vi vil starte med at redegøre for Xxxxxxx Xxxxxx syv faser af en interviewundersøgelse, som skal være med til, at synliggøre den systematik vi har anvendt i forhold selve opbygningen af interviewguides. Dette afsnit leder derfor videre til vores overvejelser omkring interview som forskningsmetode.
3.1.3. De syv faser af en interviewundersøgelse
I denne kontekst har vi anvendt interview med det formål at fremskaffe ny viden via hjælp af den systematisk metode i forhold til vores interviewundersøgelserne. Vi vil forholde os til Kvales syv faser, som skal være medvirkende til at gøre os i stand til at sikre en højere kvali- tet gennem interview samspillet. Vi har ligeledes valgt at anvende de syv faser, for at tydelig- gøre hvilken valg vi skal træffe undervejs i processen. Dette er i forhold til at foretage vel- overvejede beslutninger, som er baseret på vores fokusområder. Dette indebærer ligeledes de valgmuligheder som vi skal tage højde for i de etiske implikationer, som kan være medvir- kende til at påvirke, og derved få konsekvenser for vores interview som helhed (Kvale & Xxxxxxxxx, 2014, s.151).
- Den første fase er tematisering, som har formuleret formålet med undersøgelsen, og opfattelsen af det emne som skal undersøges, altså spørgsmålet om hvorfor og hvad skal der afklares. I denne kontekst har vores hensigt været at indsamle empirisk data, som vi senere vil anvende i vores besvarelse af forskningsspørgsmål samt problem- formulering.
- Den næste fase omhandler design. Her planlægges undersøgelsens design i forhold til at opnå en mere tilsigtede viden, samt de eventuelle hensyn som skal foretages i for- hold til undersøgelsens moralske implikationer. Denne fase refererer til afsnit 3.4 og 3.1.2.
- Tredje fase er selve gennemførsel af interviewet, som er dannet på baggrund af en ud- arbejdet interviewguide. Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnit 3.1.5 omkring in- terviewguide.
- Den fjerde fase er transskription. Her skal interview materialet transskriberes og xxx- xxxxxxx fra talesprog til det skrevne sprog. Dette vil vi uddybe nærmere i afsnit 3.1.6 om transskribering af vores interviews.
- Femte fase er analyse. Her afgøres det hvilken analyseværktøjer i form af teori vi har anvendt til at analysere vores interviews ud fra.
- Sjette fase er selve verifikationen, som omhandler validiteten, reliabilitet og generali- serbarheden af resultaterne fra interviewene. Dette vil vi uddybe nærmere i afsnit 3.1.8.
- Den sidste fase i interviewundersøgelsen er rapportering, som i dette tilfælde munder ud i vores udarbejdet speciale. Her fremlægges undersøgelsens resultater, og de an-
vendte metoder i forhold til de videnskabelige kriterier, som giver et endeligt billede af vores besvarelse af vores problemformulering (Kvale & Brinkmann, 2014, s. 154).
Udover Kvales syv faser inden for de pågældende interviewundersøgelser er det vigtigt, at vi anskuer og reflektere over eventuelle udfordringer undervejs i processen. En udfordring som kan opstå under afholdelse af interviewene, er hvorvidt vi skal følge op på de nye ”spor” som fremkommer i interviewene. Vælger vi at følge op på de nye ”spor”, vil dette skabe et nyt felt samt nye muligheder, som ikke vil gøre sig gældende hvis vi udelukkende kun forholdt os til interviewguiden, og derved havde planlagt ”vejen” for de metodiske valg i processen.
Det første valg vi foretog os inden interviewenes udformning og afholdelse var hvorvidt, de kvalitative interviews havde været medvirkende til at kunne besvare vores forskningsspørgs- mål. Interview skal vælges hvis vi i vores forskning berører et emne, som vedrører aspekter af det enkelte individ. Ud fra vores hermeneutiske videnskabssyn skal interview derfor ses ud fra individets oplevelsesverden, hvilket vil sige at individet har sin egen oplevelse af følelser, tanker, meninger og fortolkninger af verden (Kvale & Brinkmann, 2014, s. 153- 154). Vi har derfor valgt at anvende interview, idet vores emne berører de menneskelige aspekter, i for- hold til at få et bredere perspektiv ud fra de forskellige aktører. Derved danner vi et overblik over mulige elementer, som har en afgørende rolle i forhold til undersøgelsens validitet (Kva- le & Xxxxxxxxx, 2014, s. 153- 154). Dette leder os videre til at redegøre for det strukturerede og semistrukturerede enkeltpersonsinterview, som vi har anvendt i vores forskningsundersø- gelse.
3.1.4. Strukturerede og semistrukturerede enkeltpersonsinterview
I vores undersøgelse har vi valgt at anvende det strukturerede og semistrukturerede interview. I løbet af undersøgelserne foretog vi et skift fra det strukturerede til det semistrukturerede, hvilket kom til udtryk i vores proces og mængde af den tillærte viden fra start til slut. Denne proces var en del af vores begrænset forståelse og viden i forhold til felten, som først blev revideret efter det første interview. Her foretog vi en fortolkning af det afholdte interview, og det indsamlede data, som derved gav os en ny forståelse af felten. Den nye forståelse resulte- rede i en ny tillært viden, som vi kunne anvende i det efterfølgende interview, som derved havde indflydelse på det semistrukturerede interview. Skiftet fra det strukturerede til det se-
mistrukturerede interview vil vi belyse yderligere i det nedenstående ud fra Kvales to hoved- opfattelser.
Den første hovedopfattelse defineres som den rejsende-metaforen. Her drager den rejsende ifølge Xxxxx ud i verden og vender tilbage med en historie, som den rejsende har fået via sin rejse samt mødet med menneskene deri. Rejsen bliver altså et billede på en erkendelse, der fører til viden. Deri er der indlejret en refleksionsproces, som er med til at konstituerer den verden som erkendes (Thisted, 2013, s. 178-179). Den anden hovedopfattelse defineres som minearbejder-metaforen, hvor viden betragtes som noget der skal graves efter. Nogen mine- arbejder søger efter mening, andre søger efter objektive kendsgerninger og viden består heri at afdække virkeligheden. Kendsgerninger og betydninger fremdrages derved analytisk, og får deres endelig form (Thisted, 2013, s. 178).
Vores tilgang har derfor bevæget sig fra at være rejsende til minearbejder, alt efter hvilken kontekst vi befandt os i. Eksempelvis ved observation/uformelle samtaler har vi bevæget os fra at være rejsende til minearbejder. Vi har fra start søgt den brede viden, som kunne give os en erkendelse, og derved føre til refleksion og ny viden. Ud fra denne nye viden har vi kunne foretage os et skift til minearbejder, hvor vi har kunne udføre en dybdegående undersøgelse, hvor det var muligt at afdække den pågældende virkelighed yderligere.
Ud fra de to hovedopfattelser af viden var disse derfor med til at give os en grundlæggende viden, som gjorde det muligt at udforme vores forskellige interviewguides. Dette vil vi yder- ligere redegøre for i det nedenstående afsnit.
3.1.5. Udformning af interviewguides
Forud for vores forskellige forskningsinterview har vi udarbejdet forskellige interviewguides med fastlagte temaer og spørgsmål, som er tematiserede efter de fokusområder vi ønskede at afdække. Vores interviewguides har været medvirkende til at skabe overblik, og derved fun- gerede som et styrende redskab for undersøgelserne. Derudover var spørgsmålene deri ud- formet ud fra et dagligdags sprog med det formål at gøre spørgsmålene letforståelig, og fri fra det akademiske sprog. Grundlaget for dette var for at skabe et fælles sprog og udgangspunkt for undersøgelserne, og på den måde sikre forståelsen samt kvaliteten. Vores interviewguides indeholdte både indledende, opfølgende, sonderende, strukturerede, fortolkende samt direkte
og indirekte spørgsmål. Eksempelvis indledende spørgsmål: Hvad er din stilling og hvad be- står dit arbejde af?8 Direkte spørgsmål: Hvad er det i gerne vil måle på?9 Sonderende spørgsmål: Kan du forestille dig fremadrettet at det bliver bredt mere ud til andre kommu- ner?10 Ved at anvende de forskellige spørgsmålstyper fik vores informanter mulighed for at uddybe deres besvare af spørgsmålene, hvilket resulterede i en dybere forståelse samt ny vi- den af vores undersøgelser.
I nedenstående afsnit vil vi redegøre for vores proces efter afholdelse af interviewene. Dette er i forhold til transkriberingen af det indsamlet empiriske data, som skal være medvirkende til at danne grundlaget for analyserne.
3.1.6. Transskribering af interview
I det tidligere afsnit omkring Kvales syv faser af før, under og efter interviewet omhandlede den fjerde fase transskriberingen af interviewene. Ifølge Xxxxx anses transskriberingen som en fortolkningsproces, hvor forskellene mellem det talte- og skrevne sprog rejser spørgsmål, i forhold til hvordan vi tolker, og derved tillægger svarende en betydning. Transskriberingen er derfor det materiale, som danner grundlaget for analysen (Thisted, 2013, s. 187).
Når der afholdes interview er det typisk en ansigt til ansigt-samtale, som udvikles mellem to mennesker via dialog, hvorimod samtalen igennem transskription omdannes til en skriftlig form (Kvale & Brinkmann, 2014, s. 235). Det vil sige, at set ud fra et sprogligt perspektiv er transskription altså en oversættelse fra talesprog til skriftsprog, hvor der sker en oversættelse fra den mundtlige diskurs til den skriftlige diskurs. Begge diskurser er en narrativ form, og derved får vi også begrebet transskribere, altså at skifte fra en form til en anden. Under trans- skriberingen er det vigtigt, at vi laver en række vurderinger og beslutninger, i forhold til at kunne højne kvaliteten af interviewet og transskriberingen. Det kan dog diskuteres om vi vælger at anvende denne måde at håndtere empirien på, idet vi igennem transskriberingen skaber en form for kunstig konstruktion, og derved ikke får hele det sociale samspil med i transskribering. Dette kan resultere i, at der igennem transskriberingen er en række elementer som ikke er muligt at få med. Det kan blandt andet være tempoet, tonefaldet og kropssproget, hvilket gøre det vanskeligt for læseren at få betydningen af samtalen, idet læseren befinder
8 Se bilag 10.8.
9 Se bilag 10.2
10 Se bilag 10.8
sig uden for den pågældende kontekst (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2014, s. 236). Derfor er det vig- tigt, at vi igennem vores transskribering og fortolkning af interviewet får formidlet selve es- sensen af interviewet til læseren. Dette er for at synliggøre eventuelle faktorer, som kan være medvirkende til at påvirke retningen af interviewene. Derfor har vi i denne kontekst valgt at nedskrive udråbsord som eksempelvis øhh eller jaa11, da dette er medvirkende til at skabe et virkelighedsbillede af stemningen under interviewene.
Udover den kvalitative metode har vi ligeledes valgt, at anvende den kvantitative metode, idet vi finder det relevant at indsamle data fra et større segment. Det er ligeledes medvirkende til at styrke validiteten af undersøgelsen, hvilket vi vil uddybe nærmere i afsnittet omkring validitet, reliabilitet, generaliserbarhed og bias. Dette leder os videre til afsnittet om den kvantitative metode, hvor vi vil redegøre for anvendelsen af, samt begrundelsen for den valg- te metode
Vi vil i dette afsnit redegøre for den kvantitative metode i form af vores spørgeskemaunder- søgelser, og efterfølgende uddybe hvordan vi har arbejdet med disse i felten.
En spørgeskemaundersøgelse kan omfatte en større undersøgelse, da den kan bredes ud til et større antal respondenter. Formålet med denne form for undersøgelsen er via de fremstillede spørgsmål, at få kortlagt og afdækket det undersøgte felt eksempelvis via en optælling (Thi- sted, 2013, s. 104-105). I forbindelse med Vesthimmerlands kommunes afholdelse af kultur- ugen havde kommunen udformet en spørgeskemaundersøgelse, som havde til formål at tælle og danne et overblik over den gruppe af borger, som valgte at deltage i kulturugen. En spør- geskemaundersøgelse udsendes ofte sammen med et følgebrev og svarkuvert, hvor de udvalg- te respondenter informeres om formålet med undersøgelsen, samt en opfordring til at besvare denne (Thisted, 2013, s. 104-105). Vesthimmerlands kommune havde fra start fået trykt 2000 antal evalueringskort12, men havde under kulturugen ikke fået skabt sig et overblik over an- tallet af uddelte kort, som var blevet fordelt til de forskellige aktører fra erhvervslivet. Dette resulterede derfor i, at Vesthimmerlands kommune ikke havde overblik over besvarelsespro- centen, hvilket kunne være medvirkende til at påvirke den samlet validitet af undersøgelsen. Derudover blev der yderligere udarbejdet et spørgeskema til de borger, som ønskede at give
11 Se bilag 10.2
12 Se bilag 10.1.5
en mere dybdegående besvarelse omkring den eksisterende kultur i kommunen samt kultur- ugen. Her fungerede vi som sparringspartner i forhold til udarbejdelse af disse spørgsmål. 13Derudover valgte vi at udforme en mindre spørgeskemaundersøgelse til en enkelt respon- dent, hvilket havde til formål at afdække kommunens samskabelse med erhvervslivet.14 Vi har i denne kontekst derfor anvendt ovenstående, som understøttende belæg til vores kvalita- tive metoder.
I forhold til vores spørgeskemaundersøgelser har vi været bevidste omkring bortfald i under- søgelserne. Bortfaldet skal forstås som den del af de udvalgte respondenter, som ikke vælger at besvare spørgeskemaundersøgelserne (Thisted, 2013, s. 105;139). Derfor vil et stort bort- fald kunne påvirke undersøgelsens samlet validitet, da det ikke er en forudsætning at den gruppe af respondenter, som besvare undersøgelsen er repræsentativ for populationen. I den- ne kontekst vurdere vi at gruppen er repræsentativ, da størstedelen af respondenterne er bosat i Vesthimmerlands Kommune.
Afsnittene omkring vores anvendelse af de kvalitative samt kvantitative undersøgelsesmeto- der bringer os derfor videre til det sidste afsnit i metodekapitlet, som omhandler reliabilitet, validitet, generaliserbarhed og bias. Dette afsnit skal belyse og redegøre for vores undersø- gelsernes gyldighed og troværdighed.
3.1.8. Reliabilitet, validitet, generaliserbarhed og bias
I dette afsnit vil vi forholde os til de fire verifikationskriterier: reliabilitet, validitet, generali- serbarhed og bias, som vi vil redegøre for i det nedenstående. Vores videnskabelige data samt resultaternes troværdighed anser vi som de to vigtigste hovedelementer, da de er sam- mensatte forhold med validiteten og reliabiliteten.
Reliabilitet vedrører analysernes resultaters troværdighed, og omhandler derfor hvorvidt vo- res undersøgelser er pålidelige, hvilket vil sige om vi måler det, der faktisk måles. Vi har der- for været bevidste om vores egen subjektivitet, idet vi ikke har ladet denne været styrende, da dette ville kunne påvirke vores resultater (Thisted, 2013, s. 141). Reliabiliteten er ligeledes en forudsætning for undersøgelsernes validitet.
13 Se bilag 10.1.6
14 Se bilag 10.1.4
Validitet betyder gyldighed, og siger noget om hvor sikkert vi måler det der skal måles. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem problemformuleringen, det som skal undersøges og det der faktisk måles på ifølge undersøgelsens design. Validitet kan inddeles i intern og ekstern validitet. Den interne angiver i hvilken grad undersøgelsen er gyldig for den undersøgelses- gruppe, som specialet omhandler. Den eksterne angiver i hvilken omfang undersøgelsens resultater er generaliserbar til andre populationer (Thisted, 2013, 141).
Bias er gældende når et materiale ikke er hvad det giver sig ud for at være. Dette drejer sig om fejlkilder, som fremkalder en skævhed i resultaterne. Bias vil derfor give en lav validitet i undersøgelsen (Thisted, 2013, s. 141-142).
I forhold til indsamlingen af vores kvalitative undersøgelser er vi bevidste om, at der under- vejs i processerne kan opstå bias, eksempelvis i form af om vi formår at stille tydelige og klare spørgsmål. Vi har derfor i denne kontekst været bevidste om, at få skabt troværdighed omkring vores undersøgelses formål. Derved har informanterne haft mulighed for at beskrive deres virkelighedsbillede af den kontekst de har befundet sig i på daværende tidspunkt. Dette er medvirkende til, at vi antager den interne validitet som værende gyldig, idet der i høj grad tages udgangspunkt i undersøgelsesgruppens kontekst.
Vi har ligeledes undervejs i interviewene været opmærksomme på, at omformulere eller ud- dybe de stillede spørgsmål, hvis det adspurgte har fremstået utydeligt. Dette var i forhold til, at kunne få belyst og besvaret de spørgsmål, som vi på forhånd ønskede besvaret, i forhold til den problematik vi valgte at undersøge. Derved har vi undgået vi at der opstår bias, og styrker derved reliabiliteten yderligere så undersøgelsen anses som valid.
Som en del af vores undersøgelse og indsamling af empiri afholdte vi et interview med Vest- himmerlands kommunes borgmester. Under transskribering af data mistede vi det pågælden- de interview, hvilket medførte at vi var nødsaget til at nedskrive interviewet som observatio- ner/uformel samtale. Dette har derfor medført bias, hvilket har haft indflydelse og betydning for anvendelsen af empirien i specialet. Vi har derfor på dette grundlag valgt ikke at inddrage vores observationer/uformelle samtale, i så høj en grad at dette kunne påvirke reliabiliteten og validiteten af undersøgelsen. I forhold til vores anvendelse af casestudiet mener vi, at der kan opstå bias, idet det undersøgte ikke altid er det, som det giver sig ud for at være, da virkelig- hedsbilledet forandre sig løbende.
I forhold til vores observationer/uformelle samtaler har vi forsøgt, at agerer som “de fremme- de”, hver gang vi har befundet os i felten. Dog har dette været en udfordring, da vi har været tilskrevet en rolle som studerende “udefra”, da Vesthimmerlands kommune er en mindre kommune “hvor alle kender alle”. I forhold til undersøgelsens kontekst har vi været bevidste omkring at skulle forholde os objektivt, i forhold til ikke at påvirke felten. Dette har derfor været medvirkende til at udfordre reliabiliteten i undersøgelsen, da vi altid i en vis grad vil påvirke konteksten med vores tilstedeværelse, også set i lyset af kommunes størrelse. I for- hold til vores spørgeskemaundersøgelser har vi ikke været med til at udvælge respondenterne. Samtidig har spørgsmålene til dels været udarbejdet af Vesthimmerlands kommune, hvilket påvirker undersøgelsens validitet, idet dette har betydning for om der måles på det, som vi ønskede at måle på i forhold til vores undersøgelser. I forhold til undersøgelsernes samlede validitet så anser vi det som værende en gyldig undersøgelse, da der ikke er opstået yderligere og betydningsfulde bias undervejs. Vi er ligeledes bevidste om at undersøgelserne er kon- tekstafhængighed, idet fokus overordnede er på Vesthimmerlands kommunes kulturuge. Vi mener endvidere, at den eksterne validitet derfor er medvirkende til styrke gyldigheden, i henhold til at kunne foretage generaliseringer til brug i andre kontekster. I vores analyse vil vi tillade os at være generaliserende. Dette skal forstås ud fra de generaliseringer, som vi ude- lukkende laver på baggrund af vores case organisation, samt det indsamlet empiri.
Vi har igennem metodekapitlet gennemgået vores tilgang til felten, samt de undersøgelsesme- toder vi har anvendt til, at kunne analysere vores indsamlet empiri. Dette leder os derfor vide- re til nedenstående kapitel, hvor vi vil redegøre for den valgte teori, som vi vil anvende i ana- lysen.
4. Kapitel. Teori, analyse og delkonklusion af kulturen i Vest- himmerlands kommune
Specialets teori, analyse og delkonklusioner er opdelt i tre kapitler, hvor vi under hvert kapi- tel vil redegøre for de anvendte teorier med inddragelse af nedenstående forskningsspørgs- mål.
Fokusområde: Kultur
Forskningsspørgsmål 1: Hvordan kan den eksisterende kultur anvendes som et strategisk red- skab til at styrke samskabelsesprocessen?
Fokusområde: Den lærende organisation
Forskningsspørgsmål 2: Hvordan kan Vesthimmerlands kommune arbejde systematisk hen imod at blive den lærende organisation?
Fokusområde: Evaluering
Forskningsspørgsmål 3: Hvordan kan en evalueringsmodel anvendes som redskab, og derved være medvirkende til at understøtte processen frem mod fælles mål?
Vi valgt at tydeliggøre anvendelsen af vores udvalgte teori i forhold til besvarelse af ovenstå- ende forskningsspørgsmål. Under hver analysedel vil vi kort sammenfatte og besvare det en- kelte forskningsspørgsmål i en delkonklusion. Formålet med opdeling af de tre fokusområder er at kunne skabe en sammenhæng mellem begreberne, samt de tre delkonklusioner. Derud- over skal de tre delkonklusioner være medvirkende til at kunne besvare vores problemformu- lering, i en samlet konklusion.
4.2. Argumentation for valg af teori
I dette afsnit vil vi kort præsentere de teoretikere, samt teorier som vi har valgt at anvende i specialet. Vi vil i det nedenstående redegøre for det udvalgte teori, som tager udgangspunkt i vores tre fokusområder kultur, den lærende organisation og evaluering.
I vores første teori kapitel er vores fokusområde kultur. Her vil vi anvende Xxxxxxxxx Xxxx, som er kreativ direktør inden for kommunikationsfeltet. Have beskæftiger sig indenfor kultur, hvor han har fokus på synliggørelse og formidling af kultur begrebet ud fra et erhvervsmæs- sigt perspektiv (Have, 2013, s. 113). Vi mener at Haves perspektiv på kultur, er relevant da han anses for at have en markante stemme inden for området, som vi mener er aktuelt at ind- drage og diskutere i vores speciale. Vi vil ligeledes anvende professor Xxxx Xxxxxxxxxx med det formål, at kunne få en indsigt i hvorfor og hvordan Vesthimmerlands kommunes kultur fungerer, som den gør i sin kompleksitet. Vi har valgt at anvende Gullestrup, idet vi mener, at hans kulturanalysemodel er medvirkende til at skabe et billede af den eksisterende kultur i forhold til belyse en kultur, som “arves fra en generation til en anden”. Derudover vil vi an-
vende professor og evalueringsforsker Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx måde at anskue evalueringskul- turen på. Vi finder det relevant at medtænke evalueringskulturen, idet der skal foretages en evaluering i en organisatorisk kontekst. Ifølge Xxxxxx-Xxxxxx mener han, at det er vigtig at medtænke evalueringskulturen i form af normer, værdier og vaner, da dette er med til at un- derstøtte evaluering. Til sidst vil vi redegøre for Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx perspektiv om- kring Capacity Building og samskabelse, i forhold til at kunne tydeliggøre samskabelsespro- cessen i Vesthimmerlands kommune.
4.3. Kultur og Erhverv ifølge Have
I dette afsnit vil vi inddrage og redegøre for Haves synspunkter i forhold til at anskue brugen af kulturen og samarbejdet med erhvervslivet, samt deres gensidige afhængighed i forhold til at skabe de bedste forudsætninger for Vesthimmerland Kommune. Derudover vil vi redegøre for, hvorfor Have mener det er vigtigt at der afholdes fælles arrangementer, som bindeled mellem kultur, erhvervslivet samt det organisatoriske liv i en kommune.
Ifølge Have er det helt grundlæggende, at vi skal skabe en fælles platform for ethvert budskab som ønskes formidlet (Have, 2004, 93-94). For at finde årsagen til hvorfor denne tendens er blevet forstærket de seneste par år, er det nødvendigt at kigge på den samfundsmæssige ud- vikling. Vi er ifølge Have gået fra at være et informationssamfund til at blive et oplevelses- og følelsessamfund (Have, 2004, 93-94). Her er det essentielle, at kulturlivet er medvirkende til at aktivere følelser samt skabe oplevelser i forhold til den kommercialisering15, som fore- går i kommunerne. Hertil følger der en bevidsthed med sig i eksempelvis at skabe kulturar- rangementer, som er en nødvendighed for, at kommunen gør sig synlige, og derved bliver den bærende platform. Ifølge Have er inddragelsen af erhvervslivet i kulturlivet sammenhængen- de med ovenstående udvikling. Derudover nævner Have, at der er et behov for at fortælle historier, eksempelvis når der skal sælges et produkt, så skal det gøres på sådan en måde at man rammer den følelsesmæssige og engageret måde (Have, 2004, 93-94). Derved skabes der en ramme hvor man fortæller sin historie på en unik og usædvanlig måde. På denne måde skal alt det der foregår ske på en ekstraordinær måde, for derved at opnå den tilstrækkelige synlighed og gennemslagskraft for at vinde opmærksomheden (Have, 2004, 93-94).
Vi finder det relevant at inddrage Xxxxxxx Xxxxxxx behovspyramide, idet Vesthimmerlands kommune har valgt at afholde en kulturuge, som derved skal afspejle kommunes individer.
15 At ændre eller behandle noget med det formål at tjene penge på det (Den Danske ordbog, Kommercialisere)
Have påpeger et egocentreret fokus som individet har udviklet igennem tiden. Derfor tager han udgangspunkt i Xxxxxxx behovspyramide, hvor han påpeger at selve modellen i dag ikke er tidssvarende til de behov, som individet i dag udtrykker. For at modellen skal være tidssva- rende til nutidens individer, er det en nødvendighed at vende modellen på hovedet. Det vil sige at selvrealisering står øverst i pyramiden ”Selvrealisering er for den unge generation blevet det basale og naturlige behov, der går forud for alle andre”. (Have, 2004, s. 35-36)
16
Ifølge Have er erhvervslivet derfor også afhængig af, at fremstå som eksempelvis en organi- sation der har et kreativt og evolutionært potentiale, for at kunne tiltrække samt fastholde de dygtigste medarbejdere. Dette er fordi de via kulturen, skaber resultater med kunstneriske engagement som udgangspunkt og som et investeringsobjekt. Her skal erhvervslivet derfor lærer at kombinere deres evne til at tjene penge, og evne til at være en platform for individets selvrealisering. (Have, 2004, s. 93-94) Den ovenstående udviklingen forklares ifølge Have således “drømmen om berømmelse - vores kulturs dybeste drøm”. På denne måde udtrykker Have den egobranding, som i dag ligger øverst hos individet, og som eksempelvis kommunen og erhvervslivet skal kunne opfylde og være opmærksomme på for derved, at kunne tiltrække borgere og medarbejdere (Have, 2012, s. 20).
Haves synspunkter om kultur og erhverv leder os derfor videre til Gullestrups kulturanalyse- model, som vi vil redegøre for i det nedenstående.
4.4. Xxxx Xxxxxxxxxxx kulturanalysemodel
I det følgende afsnit vil vi beskæftige os med Gullestrups kulturtilgang og kulturanalysemo- del. Dette er for at kunne klarlægge, hvordan en kultur er opbygget, hvilke elementer den kan
16 Egen illustration
bestå af, samt hvordan den kan xxxxxx.Xx vil i det nedenstående starte med at definere og uddybe begrebet kultur ud fra Gullestrups definition af kulturen, og efterfølgende vil vi for- klare to dimensioner fra kulturanalysemodellen.
Ifølge Gullestrup defineres kulturen som “Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd - samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf - som mennesker overtager fra en foregående generation; som de - eventuelt i ændret form - søger at bringe videre til næste generation; og som på forskellig vis adskiller dem fra menne- sker tilhørende andre kulturer” (Gullestrup, 2007, s. 21). Med ovenstående citat opfatter Gul- lestrup kulturen, som noget der kan forandres over tid, og som har flydende grænser, hvor værdier, normer og adfærd overføres fra en generation til en anden. Gullestrup betragter lige- ledes kulturen som noget der adskiller individer, tilhørende én kultur fra en anden kultur (Gullestrup, 2007, s. 55-56). Denne tilgang kan give en indsigt i, samt anvendes til, at beskri- ve, forstå og fortolke de forskellige kulturer, som gør sig gældende i forhold til vores case organisation. Når en kultur skal beskrives og analyseres er der visse forbehold, som der skal tages højde for ifølge Gullestrup. Disse forbehold inddeler han i tre punkter, som vi vil uddy- be for i det følgende.
1. En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk som en klar af- grænset enhed i forhold til en eller flere andre kulturer, da grænseflader er alt for ud- flydende (Gullestrup, 2007, s. 56).
2. En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk i sin endelige form, da en kultur altid vil være under forandring. Dog har kulturen ifølge Gullestrup en vis form for stabilitet, som gør det muligt at foretage en semi-statisk analyse, som derved er medvirkende til at frembringe et øjebliksbillede af kulturen (Gullestrup, 2007, s. 56-57).
3. En given kultur kan aldrig empirisk beskrives, analyseres og forstås objektivt, idet den menneskelige beskrivelse og forståelse af omverden rummer elementer af sociale konstruktioner (Gullestrup, 2007, s. 57).
For at vi kan udpege og tydeliggøre de elementer som indgår i kulturen, er det ifølge Gulle- strup en forudsætning at anvende en metode til, at kunne analysere kulturen samt de indbyr- des samspil deri. Derfor vi vil tage udgangspunkt i den semi-statiske model, hvori der er to dimensioner - nemlig en horisontal og en vertikal dimension, som vi vil forklare og uddybe i det nedenstående. Vi er bevidste om, at modellen ligeledes indeholder en tidsmæssig dimen-
xxxx, men denne dimension vil vi ikke forholde os til i denne kontekst, da vores fokus ude- lukkende vil være på den horisontale og vertikale dimension.
Den horisontale dimension - centrale kultursegmenter
I den horisontale dimension kan man vælge at analysere alle segmenter eller udvælge nogle enkelte, alt efter ens kulturelle fokus. Dimensionen består af otte kultursegmenter, som ifølge Gullestrup går på tværs af alle kulturer, og som alle kulturer skal forholde sig til. Den er lige- ledes med til at skabe et indblik i hvordan den pågældende kultur fungere. Ved horisontal menes der at alle segmenterne er lige betydningsfulde, og dækker over de mere fundamentale behov som eksempelvis den sanselige del, som også vil være tilsted i alle kulturer. Denne dimension med de otte kultursegmenter omhandler derfor de håndgribelige sanselige elemen- ter som for eksempel det der høres, ses, føles, lugtes og/eller smages (Gullestrup, 2007, s.
67).
I det følgende vil vi uddybe de otte kultursegmenter:
1. Forarbejdningssegmentet (kulturens teknologi): Omhandler den proces, som naturen bearbejdes på. Derfor er det en forudsætning for, at menneskets alene eller i interakti- on med andre er i stand til at overleve under disse givne naturforhold. Denne bear- bejdning vil ske under anvendelse af forskellige teknologier, som er udviklet, lånt el- ler overført fra andre kulturer (Gullestrup, 2007, s.68 ).
2. Fordelingssegmentet (Kulturens økonomi): Her er det tale om den proces, hvorigen- nem man fordeler resultater og udbyttet fra forarbejdningssegmentet. Der er altså tale om de forskellige forarbejdningsprocesser, mellem grupperne i den pågældende kultur (Gullestrup, 2007, s. 68-69).
3. Samværssegmentet: Dette segment dækker over den sociale adfærd i samfundet. Det vil sige, at det er her samværet for de forskellige kulturer finder sted, og derfor om- handler det den måde man forholder sig til hinanden på (Gullestrup, 2007, s. 69).
4. Ledelses- og beslutningssegmentet: Dette segment anses, som det politiske system i den pågældende kultur og heri reguleres magtforholdet ligeledes mellem de enkelte medlemmer af kulturen. Det vil sige, at der her reguleres hvem der bestemmer over hvem (Gullestrup, 2007, s. 69-70).
5. Formidlingssegmentet: Anses som kulturens kommunikation. Her bliver forskellighe- derne tydelige i de forskellige kulturer, da disse forskelligheder kommer til syne i sel- ve formidlingsprocessen. Her drejer det sig om den måde hvorpå der kommunikeres, i form af at formidle informationer, indsigt og holdninger (Gullestrup, 2007, s. 70-71).
6. Integrationssegmentet: I dette segment drejer det sig om den måde hvorpå man inte- grerer, opretholder og videreudvikler fællesskabet. Dette sker eksempelvis gennem opdragelse, uddannelse og social kontrol, som ligeledes er medvirkende til at vedlige- holde den aktuelle kultur (Gullestrup, 2007, s. 71).
7. Det identitetsskabende segment: Omhandler hvordan det enkelte individ oplever sig selv og andre, samt hvorledes andre oplever individet. Det er altså den måde, hvorpå individet skaber og opretholder en fælles social identitet, samt måde at tale og opføre sig på (Gullestrup, 2007, s. 71-72).
8. Det tryghedsskabende segment: Drejer sig her om måden den enkelte i de forskellige kulturer, forholder sig til livets store spørgsmål som eksempelvis livet og døden, samt de forklaringer der søges som svar hertil. Dette segment er derfor medvirkende til at skabe en mere tryg, og overskuelig tilværelse (Gullestrup, 2007, s. 72-73).
De otte kultursegmenter vil finde sted i alle kulturer, og omfatter samlet de processer og handlinger i den givne kultur på et sanseligt niveau. Segmenterne skal opfattes som flydende og samtidig have en tryghedsskabende virkning, da handlingerne heri udføres på nogenlunde samme måde. Ifølge Gullestrup er dette medvirkende til at skabe samhørighed, inden for den pågældende kultur (Gullestrup, 2007, s. 74-76).
Den vertikale dimension - det centrale kulturlag
I den vertikale dimension henviser Gullestrup til professor og kulturanalytiker Xxxxx Xxxxxx- des mentale program. Dette omhandler at det enkelte individ ifølge ham handler efter et mentalt program, og er derfor medvirkende til, at klarlægge hvilket niveau man befinder sig på når en ukendt og fremmede kultur skal analyseres. Et mental program kan ikke sanses, og beskriver hvordan det enkelte individ med en vis stabilitet, vil reagere nogenlunde ensartet i nærmest identiske situationer (Gullestrup, 2007, s. 77). For at beskrive denne kulturelle situa- tion nærmere kan vi drage paralleller til, når vi eksempelvis læser en bog fra venstre mod højre, kontra befinder vi os derimod i andre dele af verden, vil bogen eksempelvis skulle læ- ses fra højre mod venstre.
I forhold til Hofstedes mentale programmer så skelnes der mellem tre typer, som vi finder relevant at beskrive i det følgende:
1. Det universelle eller biologiske program er stort set ens for alle og dækker over men- neskets basale behov, og gør os i stand til at vise vores følelser. Størstedelen af dette program vil derfor være nedarvet (Gullestrup, 2007, s. 78).
2. Det kollektive program er fælles for de mennesker, som tilhører den samme kultur, og har derfor stor indvirkning på hvordan det enkelte individ lever sit liv. Dette ses for eksempel i form af hvilken mad der spises eller hvilken form for humor den enkelte besidder, samt hvordan det enkelte individ forholder sig til andre (Gullestrup, 2007, s. 78).
3. Det individuelle program er unikt for det enkelte individ. Det vil sige, at ikke to per- soner er helt ens, uanset om de deler den samme kulturelle baggrund, eller har samme familie (Gullestrup, 2007, s. 78).
I den nedenstående figur er de mentale programmer illustreres efter graden af det tillærte og nedarvet. I den øverste del er det kun en smule, der er tillært og nedarvet. I den midterste del er størstedelen tillært, og den i sidste del er der tale om noget som er nedarvet.
(Gullestrup, 2007, s. 79)
Den vertikale dimension skal ifølge Gullestrup anses som det centrale kulturlag, og har til formål, at undersøge hvorfor en kultur fungere, som den gør. Dimensionen er inddelt i to ho- vedgrupperinger, som hver indeholder forskellige kulturlag i form af i alt seks lag De tre øverste lag er de mest synlige i en kultur, og betegnes som den manifeste kultur. De nederste tre lag er dybereliggende og ikke synlige og betegnes som kernekulturen, og kræver derfor en tolkning. I det nedenstående vil vi uddybe de seks lag yderligere, hvor vi vil starte med den manifeste kulturs tre lag:
Den manifeste kultur - Det umiddelbart sansebare proceslag:
Dette lag anses som værende overfladisk men er relevant at tage udgangspunkt i, da det inde- holder de bestanddele, som er med til at præsentere kulturens egenskaber. Det indeholder ligeledes de elementer, som præsenterer kulturens karakteristika. Laget er derved medvirken- de til at give en grundlæggende adgang til den pågældende kultur (Gullestrup, 2007, s. 82).
Laget inddeles i følgende tre kategorier:
1. Proceselementer anser vi som handlinger: Dette omhandler eksempelvis teknologiske og økonomiske processer, familie og forskellige venne- og kollegiale interaktionsfor- mer, kommunikation og finkulturelle aktiviteter samt rituelle forløb (Gullestrup, 2007, s. 83).
2. Materielle frembringelser anser vi som artefakter: Indeholder eksempelvis redskaber, bolig, infrastruktur og håndværks- og industriproduktion (Gullestrup, 2007, s. 83).
3. Immaterielle frembringelser: Drejer sig eksempelvis om forskning, viden og færdig- hed, samt forskellige kulturelle elementer i form af musik, lyrik, sang og dans (Gulle- strup, 2007, s. 83).
Den manifeste kultur - Det vanskeligt sansebare strukturlag:
Dette lag omhandler den menneskelige adfærd og indeholder de mønstre og regler, som det enkelte individ følger i den givne kultur i ensartede situationer. Denne adfærd som det enkel- te individ udviser, er individuel, men sker på en bestemt måde og bestemmes af forskellige faktorer, som eksempelvis alder, køn samt placering i samfundet. Det vil sige, at et kendskab til dette lag, vil kunne medføre en større indsigt og viden om en anden kultur, hvilket vil ska- be en forståelse for disse mønstre og regler. Reglerne heri er både skrevne eller uskrevne reg- ler, og har eksempelvis til formål at undgå sanktioner fra andre (Gullestrup, 2007, s. 83-84). Vi vil i det nedenstående redegøre for nogle af de væsentlige kulturelementer, som dette lag indeholder, og som kan bidrage til forståelsen af den givne kultur:
1. Sociale strukturer: Her drejer det sig om familie, køn, alder, slægt, uddannelses- eller organisationsstrukturer med videre.
2. Økonomiske strukturer: Omhandler eksempelvis interne virksomhedsstruktur, løn- og arbejdsforholdsstrukturer, samt beslutningsstrukturer.
3. Politiske- og administrative strukturer: Indeholder eksempelvis en makrobeslutnings- struktur, partistruktur og fagforeningsstruktur.
4. Sprog- og kommunikationsstrukturer: Drejer sig om generelle kommunikationsstruk- turer, herunder eksempelvis sprog- og dialektstrukturer (Gullestrup, 2007, s. 84).
Den manifeste kultur - Det formaliserende norm- og regellag
I dette lag skal vedtægter, forordninger og regler med videre anses som en formalisering af den moral, som eksistere indenfor rammerne af den pågældende kultur. Herunder hører der sig også eksplicitte regler for, hvordan det enkelte individ bør eller skal opføre sig overfor andre i forskellige situationer. Disse regler kan eksempelvis bestå af love eller vedtægter, og anses som et udtryk for den formaliserede og nedfældende moral. Dette er dog uden at være et udtryk for, at det behøver at være i overensstemmelse med det fundamentale værdigrund- lag (Gullestrup, 2007, s. 85). Hvis disse fundamentale værdier ikke kommer til udtryk via love og regler, vil de ifølge Gullestrup komme til udtryk via sociale normer, hvilket eksem- pelvis kan medføre misbilligelse fra individer fra den givne kultur (Gullestrup, 2007, s. 87). I de følgende afsnit bevæger vi os over i de nederste tre lag, som er de dybereliggende og ikke synlige lag, som betegnes som kernekulturen og derfor kræver en tolkning.
Kernekulturen - Det ikke-sansebare tilstedeværende - eller “det, som er uden at være der”: Laget omhandler situationer hvor noget eksempelvis bringes frem, uden der sker noget efter- følgende. Eksempelvis kunne det være en information som bringes videre uden at der kom- menteres på det, og derved frembringes der en reaktion uden at man kan finde ud af hvorfor eller hvordan (Gullestrup, 2007, s. 87). I laget kan der derfor drages paralleller til non verbal kommunikation eller det tavse sprog, hvor sproget omhandler sanserne, og det at fortolke og forstå ud fra skjulte elementer (Gullestrup, 2007, s. 88-89).
Kernekulturen - Det fundamentale værdilag:
Under det fundamentale værdilag tillægges der forskellige betydninger for kulturforståelsen ud fra forskellige tider og paradigmer (Gullestrup, 2007, s. 90). Værdi begrebet skal i dette lag forstås som “De følelser og holdninger i individets mentale program, som for den pågæl- dende afgør - eller legitimerer - hvilken adfærd, moral eller holdning der er bedre end an- dre” (Gullestrup, 2007, s. 92). Det vil sige at laget er individuelt, og dækker over hvad det enkelte individ opfatter som rigtig eller forkert.
Dette lag er ligeledes inddelt i to kategorier, som vi vil uddybe i det nedenstående.
1. De partielt legitimerede værdier: Værdierne er relateret til mere afgrænset aspekter af kulturen. Det vil sige, at det drejer sig om hvordan individet forholder sig til andre in-
divider i forbindelse med indgåede kontraktforhold mellem eksempelvis forretnings- forbindelser eller samarbejdende. Det kunne også dreje sig om hvordan det enkelte individ forholder sig til eksempelvis dyr, kønsrelationer eller behandling af kriminelle (Gullestrup, 2007, s. 93).
2. De alment accepterede højesteværdier: Værdierne ligger til grunde for alle aspekter i en given kultur. Dette er for eksempel i form af individets rettigheder over for sam- fundet eller det sociale ansvar overfor andre individer. Værdierne er derfor gældende for alle medlemmer af kulturen, og har ligeledes stor betydning for forståelsen af en fremmede kultur (Gullestrup, 2007, s. 93-94).
Kernekulturen - Den grundlæggende verdensopfattelse:
Den grundlæggende verdensopfattelse tager udgangspunkt i, at enhver kultur eksempelvis har beskæftiget sig med spørgsmål omkring, hvordan verden ser ud eller hvordan den er opstået. Der drages ligeledes en parallel til kulturen, hvor man i denne kontekst kan spørge ind til de menneskelige aspekter, eksempelvis i form af hvad sker der efter døden, menneskets plads og rolle i naturen eller blandt andre grupper. Disse forskellige spørgsmål opfattes som fælles, men svarene er forskellige, og derfor er der tale om forskellige sociale konstruktioner eller verdensopfattelser. Det er derfor denne socialt konstrueret verdensopfattelse, som er medvir- kende til at adskille de forskellige kulturer fra hinanden, samtidig med at svarene knyttes sammen med en vis form for overtro, filosofi og religion (Gullestrup, 2007, s. 95). Denne verdensopfattelse kan opstå som mere eller mindre bevidst for de enkelte individer i en kul- tur, da den på et tidspunkt vil fremstå som korrekt. Dette værdilag vil derfor have stor indfly- delse på de andre lag i den manifeste kultur, og derfor betragtes det også som den afgørende kerne i den eksisterende kultur. Derfor er det en forudsætning at rette fokus på verdensopfat- telsen, for derved at kunne opnå den fulde forståelse af en given kultur (Gullestrup, 2007, s. 96-97).
Vi har i det ovenstående forklaret og uddybet de to dimensioner i Gullestrups kulturanalyse- model. I forhold til den horisontale dimension, så anser vi den som selve indgangen til at ska- be en forståelse af den eksisterende kultur, i forhold til vores case organisation. Det vil sige, at denne dimension ligeledes vil være medvirkende til at skabe en forståelse for de øverste lag i den vertikale dimension. Derved kan to forskellige kulturer ofte minde om hinanden på overfladen, men når man bevæger sig videre ned i modellen, vil de dybereliggende lag være medvirkende til at skille dem ad, samt give et billede af den eksisterende kultur.
I det nedenstående vil vi påpege det vi finder kritisk ved anvendelsen af Gullestrup teori om kulturanalysemodellen. Dette er medvirkende til at påvirke vores anskuelse og metodevalg af det undersøgte, og derved påvirke vores resultater.
I forhold til anvendelse af Gullestrups kulturanalysemodel finder vi modellen relevant at an- vende, da den er medvirkende til at skabe et tydeligt billede af en eksisterende kultur. Dog mener vi at modellen i denne kontekst ikke anvendes med dens fulde potentiale, da vi ikke har kunne udføre en fyldestgørende analyse af kulturen. Dette udspringer sig af, at vi har haft fokus på det organisatoriske perspektiv i stedet for eksempelvis borgerne i kommunen. Der- udover mener vi ligeledes modellen er usammenhængende, i forhold til nutidens anskuelse af organisationer. Dette vedrører eksempelvis de segmenter, og lag som er relevante for at kun- ne analysere den pågældende kultur i kommunen. Derfor bliver helhedsbillede af kompleksi- teten i modellen ikke anvendt og tydeliggjort til dens fulde, i forhold til analysen af hvordan og hvorfor kulturen fungerer som den gør i Vesthimmerlands kommune.
Dette leder os derfor videre til evalueringskultur, idet vi mener at Vesthimmerlands kommu- ne skal have kendskab til den eksisterende kultur for at kunne overføre og skabe en evalue- ringskultur i kommunen.
Vi vil i det nedenstående afsnit inddrage begrebet evalueringskultur, idet vi anser det som en nødvendighed, at Vesthimmerlands kommune skal kunne beherske og arbejde hen imod en evalueringskultur. Dette er for at Vesthimmerlands kommune kan skabe de bedste resultater, og derved formå at eksplicitere deres viden, samt begrunde deres metoder henimod at kunne anvende den lærende organisation som redskab. Derfor mener vi det er vigtigt, at Vesthim- merlands kommune begynder at fremstille en kultur hvor kommunen lærer at lære sammen, og af deres læringsproces. I det nedenstående vil vi ved hjælp af Xxxxxx-Xxxxxxx forståelse adskille, redegøre og definere begreberne kultur og evaluering. Til sidst vil vi sammenkoble de to begreber til evalueringskultur.
Kultur kommer af det latinske cultura/colere, og betyder at dyrke noget. Kulturen skal derfor anses som værende menneskeskabt, og det som vi mennesker har. (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s.
21) Kultur skal ifølge Xxxxxx-Xxxxxx anses som et hyperkompekst begreb, idet kompleksite- ten indgår i et mere kompliceret samspil mellem begrebets komponenter (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 21). Derfor anses kulturbegrebet som værende et dynamisk begreb, som er i bevæ- gelse og udvikling i alle kontekster, hvilket understøttes af Gullestrup som opfatter kulturen, som noget der overføres fra en generation til en anden, og derved forandres over tid. Derud- over mener Xxxxxx-xxxxxx, at kultur kan defineres og forstås på mange forskellige måder, alt efter hvilken kontekst der er tale om.
Ud fra Xxxxxx-Xxxxxx betegner vi kulturen som en fælles livsform, hvilket vil sige at omver- den opleves på en ensartet måde. Vi anser derfor ikke kulturen som noget der er medfødt, men derimod nærmere noget som tillæres gennem livet via en løbende proces. Vi anser altså kulturen som værende meningsfuld i form af normer, værdier, ritualer med videre. (Xxxxxx- Xxxxxx, 2006, s. 22). Derved forsøger vi som individer at opnå de samme ting, og udviser ofte en ensartet adfærd i form af hvordan tingene bør være, altså vi forsøger at skabe et fælles verdensbillede (Xxxxxxxxx & Bank-Mikkelsen, 2005, s. 6). Derfor skal kulturen anses som noget der er konstrueret, påvirket og menneskeskabt, og som har indvirkning på hvordan vi agerer og handler i selve konteksten. Derudover er der mulighed for at formindske eller for- større de kulturelle videnslager igennem fortolkning, modificering og omdefinering alt efter strukturen i konteksten. Derfor bliver kulturbegrebets opgave ifølge Xxxxxx-Xxxxxx at skabe en forståelse for en eventuel adfærd, som vi ikke kan forstå i vores møde med den anden.
Derved giver dette os et tredje synspunkt som gør vores synspunkt relativ, og derved skaber mening. (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 24-25).
Vi vil ligeledes anvende den svenske evalueringsforsker Xxxxx Xxxxxxx definition af evalue- ring som er følgende “Evaluering er en systematisk, tilbageskuende (og en fremadskuende) vurdering af processer, præstationer og effekter i offentlig politik”. (Xxxxxxxxx, 2006, s.17). Vi forbinder derfor i denne kontekst begrebet evaluering med en faglig vurdering af proces- ser, hvilket vi definerer som at fastsætte, måle eller bedømme noget, både med et tilbagesku- ende samt fremadskuende blik i en faglig kontekst.
I nedenstående model skitseres vi forskellene mellem evaluering og kultur, ifølge Xxxxxx- Xxxxxx og Xxxxxxx definition.
Evaluering | Kultur |
● Eksplicit (Kan ses) ● Vurdering af processer ● Fastsætte, måle og bedømme ● Fremadskuende og tilbageskuende blik | ● Implicit (Ikke så nem at se) ● Meningsfuldt for kommunen ● Vaner, normer mv. er centralt for kulturen i kommunen ● Beskriver en verdensorden ● Legitimitet i sig selv |
(Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 38)
Sammenkobler vi derfor de to begreber, skal evalueringskultur altså kunne understøtte evalu- eringen, og derved påpege hvad der skal undlades og medbringes i evalueringen (Xxxxxx- Xxxxxx, 2006, s. 40). Evalueringskulturen skal være medvirkende til at danne grundlaget for et redskab, hvor eksempelvis kommunen har mulighed for at være opmærksom på, at det im- plicitte skal formidles eksplicit og derfor være skeptiske omkring deres vaner og normer.
Derudover skal evalueringskulturen anvendes til at skabe resultater som for kommunen er meningsfuldt legitim, og som understøtter den offentlige anliggende i form af det samfundet er fælles omkring (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 39).
Evalueringskultur skal derfor i praksis fungere som et redskab til at opretholde en forskel mellem det man bør og det man ikke burde. Dette skal derved bidrage til en produktiv og meningsfuld proces, som ikke påvirker kommunen negativt (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 40). Vi vil derfor i dette speciale forholde os til den kultur som gør sig gældende i vores case or- ganisation, og som betegnes som udkantsdanmark eller en yderkommune. Vi vil løbende trække citater ind fra vores indsamlede empiri, som skal være medvirkende til at understøtte vores udsagn og påstande om den kultur, som gør sig gældende i Vesthimmerlands kommu- ne, i forhold til at bevirke deres evalueringsproces.
I det følgende vil vi definere og redegøre for begreberne samskabelse og Capacity Building. Disse begreber skal danne den grundlæggende forståelse samt skabe sammenhæng for, hvor- dan vi anvender og anskuer det anvendte teori samt de pågældende problematikkerne i det undersøgte.
Vi har valgt at inddrage begrebet Capacity Building, da vi mener at dette begreb kan gør sig gældende for at danne vejen for at Vesthimmerlands kommune via samskabelse kan opnå målene. Derfor skal Capacity Building anses som “vejen” dertil, og samskabelse som “op- skriften”. I det nedenstående vil vi redegøre for begrebet Capacity Building.
Capacity Building anses i dag som en tilgang til etablering af samskabelsesprocesser, og er ligeledes medvirkende til at formulere målet med selve samskabelsesprocessen, og omhand- ler derfor også opøvelse af evner (Xxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 57). Begrebet Capacity Buil- ding anvendes på tre forskellige niveauer, alt efter hvilken kontekst der er tale om. Er der eksempelvis tale om en proces hvor mange organisationer er involveret er der tale om makro- niveau. Drejer det sig om lokale organisationer eller institutioner er der tale om mesoniveau og mikroniveau i forhold til de enkelte individer (Jensen & Xxxxxxxxx, 2017, s. 60). Der eksi- sterer ingen direkte enighed om, hvordan begrebet Capacity Building eller kapacitetsopbyg- ning defineres eller hvad det indebærer i praksis. Vi vil derfor i denne kontekst tage afsæt i følgende definition, som betragtes som en sammenskrivning af en række forskellige definiti- oner af begrebet: “Capacity Building er: enhver handling, der medvirker til at forbedre indi- viders, organisationers eller systemers evner til at nå egne mål” (Xxxxxx & Krogstrup, 2017,
s. 58). Det vil sige, at Capacity Building drejer sig om konstant at opbygge evnen til at styrke evner, samt evnen til at identificere udviklingsbehov. Behovet for skabelse af nye kompeten- cer kan ligeledes være medvirkende til opfyldelse af egne mål (Xxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 58). I denne sammenhæng spiller selve konteksten derfor også en afgørende rolle da, det er forskelligt hvad eller hvordan det virker for det enkelte individ. Antagelsen er dog at menne- skets evne og mulighed for at træffe valg, prioritere og handle er med til at optimere mulig- hederne for at udvikle sig samt opnå egne mål. Fratages mennesker disse evner og mulighe- der vil dette have en modsat effekt (Xxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 58). I begrebet er der lige- ledes en dobbelt opbygning, som anses som selve kernen i Capacity Building. Det vil sige at det indeholder en fælles problemløsning eller samskabelse og en kompetenceudvikling af individer, fællesskaber og samfund (Jensen & Krogstrup, 2017, s. 58). Capacity Building indeholder ligeledes en særlig tilgang til forandringsprocesser, som kan udfoldes på alle ni- veauer, herunder både i samfundet, organisationer og i det enkelte individ (Jensen & Krogs- trup, 2017, s. 58). I forhold til det organisatoriske perspektiv som gør sig gældende i denne kontekst anses Capacity Building som en “organisatorisk intern proces, som bygger på eksi-
sterende styrker, snarere end en proces, der starter fra scratch”(Xxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017,
s. 59). Capacity Building indebærer ligeledes en tilgang til forandringer, da det er opbygget omkring antagelsen om at samfundsudvikling eller organisatorisk udvikling, kræver inddra- gelse af både menneskelige samt kulturelle ressourcer. Dette er for at være i stand til at kunne udvikle eller øge allerede eksisterende kompetencer.
Det vil sige at i forhold til forandringsprocesser så anses alle individer som unikke, da de besidder forskellige kompetencer samt kulturelle muligheder for deltagelse i fællesskaber, både i og udenfor organisationen. Det handler derfor om at få aktiveret de pågældende res- sourcer via forandring og udviklingsprocesser (Xxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 59). Inden for Capacity Building vil forandringsprocesserne derfor næppe lykkedes, hvis ikke de menneske- lige forudsætninger er til stede i organisationen. Det vil altså sige at Capacity Building repræ- sentere de kompetencer og værdier, som er en del af samskabelsesprocessen hvor der tages udgangspunkt i individets kompetencer og ressourcer, hvilke medfører en aktiv indflydelse samt magt over eget liv (Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 149).
Dette leder os derfor videre til at definere og redegøre for begrebet samskabelse, samt sam- menhængen mellem Capacity Building og samskabelse.
I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet samskabelse og samskabelsesprocessen, samt an- skue samskabelse ud fra tre niveauer. Derudover vil vi anvende den amerikanske politolog Xxxxxx Xxxxxx til at redegøre for de fire betingelser, som gør sig gældende for en vellykket samskabelsesproces.
Begrebet samskabelse er en sammensmeltningen af begreberne co-production og co-creation. Disse to begreber overlapper hinanden, og anses som to sider af samme sag (Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 151). Ser vi nærmere på de to begreber har co-creation fokus på borger- nes og borgernes medvirken i selve processen, hvor der fokuseres på formålet med- og vær- dien af processen, som kommer til udtryk gennem udviklingen og designet af eksempelvis ydelser. Co-production ligger den primære vægt på at involvere borgerne, og derved skabe et forhold som er ligeværdigt mellem de involverede partnere. Her ligger fokusset i, at borgerne bidrager med deres egne perspektiver, i forhold til hvordan de eksempelvis mener at kultur-
ugen og selve udformningen skal være i deres kommune. Co-production skal altså defineres som det potentielle forhold, som befinder sig mellem hovedaktørerne, det vil sige kommunen og erhvervslivet. Hermed medtænkes at de ønsker at opnå en forandring i form af afholdelsen af kulturugen, som vi antager kan være medvirkende til at synliggøre kulturlivet i Vesthim- merlands kommune (Krogstrup & Mortensen, 2017, s. 151).
Kigger vi nærmere på samskabelse kan begrebet anskues ud fra forskellige niveauer. Det ene niveau er makroniveau, som handler om et netværk af organisationer som eksempelvis EU, NATO, WHO og andre større internationale organisationer. Det andet niveau er mesoniveau- et, hvor samskabelsen omhandler samarbejdet mellem frivillige organisationer, offentlige instanser med videre. Det tredje niveau er mikroniveauet, hvor fokusset er på samarbejdet mellem borger, offentlige organisationer og inddragelse af lokalsamfundet. Disse tre niveauer inden for samskabelse kan ikke adskilles, idet de skal ses som værende sammenhængende.
Grundlaget for dette er, at de forskellige niveauer kan have implikationer for selve samska- belsen på det ene eller andet niveau. Eksempelvis befinder Vesthimmerlands kommune sig både på mes- og mikroniveauet, idet de har valgt at inddrage erhvervslivet i kulturugen (Krogstrup, 2017, s. 10-11).
Ud fra ovenstående skal begrebet samskabelse anses, som en bred rammesætning i den måde man arbejder på. Derfor kan samskabelse spænde fra interaktionen mellem borgerne og orga- nisationen, altså borgerinvolvering, samt inddragelse i ledelse og evaluering (Krogstrup & Xxxxxxxxx, 2017, s. 152). Derfor anses samskabelse, som en proces der kan finde sted paral- lelt og derved kombineres alt efter konteksten og de involverede (Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 150).
For at en organisation er i stand til at udføre samskabelse i praksis, mener Xxxxxx at der skal være fire betingelser til stede for at øge muligheden for en vellykket samskabelsesproces.
Den første er at aktørernes inputs, forståelser og perspektiver, som skal være medvirkende til at skabe en mulighed for at samspillet mellem aktørerne forstærker hinanden, så effekten til- sammen bliver større end de enkeltes bidrag til samskabelsen. Anden betingelse er, at der skal være mulighed for fleksibilitet i forhold til at have indflydelse på selve strukturen og kontek- sten, aktørerne befinder sig i. Tredje betingelse er selve opbyggelse af tillid, engagement og forpligtelse mellem de involverede aktører. Den sidste betingelse som skal være tilstede for at øge samskabelsesprocessen er passende incitamenter. Det vil sige, at der skal befinde sig en grund for og en lyst for de involverede eksempelvis borgerne eller erhvervslivet, som er
medvirkende at opmuntre til at samskabe i samarbejde med kommunen (Krogstrup & Mor- tensen, 2017, s. 152).
Udover de fire betingelser skal samskabelse i praksis udformes, og konstrueres forskelligt alt efter hvilken kontekst samskabelsesprocessen finder sted i. Derfor vil samskabelse og selve processen være forskellige fra kommune til kommune, eller organisation til organisation.
Derfor bliver begrebet samskabelse et begreb, som eksempelvis kommunen har mulighed for at tolke, og udvikle i den retning de finder hensigtsmæssigt hen imod de mål de ønsker at opnå (Krogstrup, 2017, s. 10-11). Dog skal kommunen have i mente, at de i processen indta- ger en rolle, som skal være medvirkende til at understøtte og rådgive de pågældende aktører og involverede i processen. Eksempelvis bliver erhvervslivet tildelt et ansvar i forhold til af- holdelsen af kulturugen (Krogstrup & Mortensen, 2017, s. 153).
Som tidligere nævnt er samskabelse kontekstafhængig, og vil derfor ofte være et lokalt anlig- gende, hvilket også kommer til udtryk i den efterliggende evaluering af samskabelsesproces- sen. Det er derfor vigtigt, at de involverede partnere ikke kun er en del af samskabelsespro- cessen, men så vidt også inddrages aktivt i evalueringen af processen. Dette skal anses som en forudsætning for at der sker en generering af den indsamlede viden lokalt, som fremkom- mer af evalueringen, og som kan anvendes til forbedring af den pågældende proces (Krogs- trup & Mønsted, 2017, s. 204-205).
Men for at dette er muligt skal kommunen være i stand til at evaluere på sig selv i forhold til samskabelsesprocessen, og derved kunne håndtere et eventuelt evalueringsarbejde.
4.8. Analyse af kulturen i Vesthimmerlands kommune
Vi vil i det nedenstående foretage den første analysedel med henblik på at nå frem til at kun- ne besvare vores forskningsspørgsmål i en delkonklusion. Vi vil starte med at analysere vores empiri ud fra Gullestrups kulturanalysemodel. Vi vil ligeledes inddrage Haves perspektiv på kultur og erhverv. Vi anser derfor Gullestrups model, som en metode til at skabe indsigt samt forståelse for en anden kultur, herunder kulturen i Vesthimmerlands kommune. Vi vil derfor anvende modellen som et analyseredskab, som sammen med vores indsamlede empiri skal have til formål at klarlægge den eksisterende kulturs opbygning og kompleksitet. Efterføl- gende vil vi foretage den sidste del af analysen, hvor vi inddrager og sammenkobler evalue- ringskultur, som derved leder videre til Capacity Building og samskabelse.
I teoriafsnittet om Xxxxxxxxxxx kulturanalysemodel forholder vi os til de to dimensioner, den horisontale og den vertikale dimension. Vi vil derfor i det nedenstående foretage vores analy- se ud fra de forskellige segmenter samt kulturlag i modellen. Vi vil starte med den horisontale dimension, som har til formål at undersøge hvordan kulturen fungere. Denne dimension inde- holder otte kultursegmenter, hvor vi har valgt at inddrage de segmenter som vi finder relevan- te at analysere i forhold til vores case organisation. Den horisontale dimension samt de otte segmenter anses som lige betydningsfulde, og går på tværs af alle kulturer, og er derfor noget som alle kulturer skal forholde sig til.
Vi vil starte med at analysere det tredje segment i modellen som er samværssegmentet. Dette segment omhandler, hvordan man i en kultur lever sammen i form af den sociale adfærd samt måde at forholde sig til hinanden på. Hertil vil vi inddrage to citater fra Vesthimmerlands kommunes kulturkonsulent “Vi har et håb om, at der er nogen som får øje på at kulturlivet måske også kunne være noget for dem”, “Altså det er et råb om at vores nuværende borgere i alle årgange bruger de der tilbud” (Bilag 10.2.). Disse citater er med til at understøtte, at Vesthimmerlands kommune har et ønske om, at kulturugen kan være medvirkende til at styr- ke det sociale og fælles anliggende i kommunen, i forhold til at benytte kulturugen og tilbud- dene deri. I den uddybende spørgeskemaundersøgelse omkring spørgsmålet “Hvad betyder det lokale kulturliv for dig?” (Bilag 10.1.6.) er alle besvarelserne fra borgerne omkring kul- turlivet i kommunen positive “Det er med til at gøre livet værd at leve”, “Det er en væsentlig del af at bo i Vesthimmerland”, Det er livsbekræftende at følge det lokale kulturliv”, “Det giver gode oplevelser og inspiration til samvær med venner og familie” (Bilag 10.1.6.). Disse ovenstående citater er med til at understøtte hvordan kulturugen er medvirkende til, at skabe et billede af hvordan befolkningen opfatter kulturlivet i kommunen.
I forhold til det fjerde segment, Ledelses- og beslutningssegmentet, så anses det som det poli- tiske system i kulturen, det vil sige, at det tydeliggøres hvem der bestemmer over hvem. I det følgende citat fra Vesthimmerlands kommunes erhvervschef, bliver det tydeliggjort at kom- munen opfattes, som den bestemmende aktør “Jamen den primære årsag er at jeg blev bedt om det, og når kommunen beder om noget så siger vi jo ikke nej” (Bilag 10.6.). Dette under- støttes ligeledes i følgende citat fra kultur og fritidschefen “Det synes jeg er god drøftelse værd og det skal vi også have med vores politikere, tror jeg. Fordi det er dem der skal gå i spidsen for det her også, vi kan ikke gøre det alene” (Bilag 10.4.). Det ovenstående citat viser dog en uenighed, da kommunen ikke selv mener at de er den bestemmende aktør, men der-
imod anser politikerne i Vesthimmerlands kommune som de bestemmende aktører. I det fem- te segment Formidlingssegmentet som omhandler kommunikation, i forhold til hvordan man i en kultur formidler informationer, viden, ideer samt holdninger til hinanden. I de følgende citater udtrykker Vesthimmerlands kommunes kulturskoleleder følgende “men så finder vi ud af at det her med, hvordan får vi flere til at snakke om kultur og forhold sig til kultur”,“Vi kan jo bare selv begynde at fortælle nogle andre historier, det er jo det hele kulturugen går ud på”, “Så kultur kan ikke gøre det selv. Men landevejen kan heller ikke gøre det selv. Er- hvervslivet kan ikke gøre det selv” (Bilag 10.8.). Ovenstående citater er medvirkende til at give et billede af hvordan man ønsker at formidle viden og informationer til hinanden. Pro- blematikken er dog, at der ikke er skabt et fælles formål, omkring hvad det er man ønsker at formidle, og derfor bliver det uklart, i forhold til hvad Vesthimmerlands kommune ønsker at få ud ad denne formidlings vej. Hvilket også fremgår af nedenstående citat af kulturskolele- deren “Vi går ikke efter at lave en ny stor begivenhed, men mere den der dialog om kulturen og mangfoldigheden, helst noget som ikke kan kontrolleres, men bare fortælles” (Bilag 10.8.). Vigtigheden af at der skabes fælles mål for formidlingen understøttes også af Have, som mener at kultur-, erhvervslivet og det organisatoriske liv er afhængige af hinanden. Dette er i forhold til kulturugen, som helt grundlæggende skal have til formål at skabe en fælles platform, som kan formidle ethvert budskab.
Det sjette segment Integrationssegmentet, omhandler den måde, hvorpå man integrerer, op- retholder og videreudvikler fællesskabet. Her anser vi Vesthimmerlands kommune som en institution, som skal videreudvikle fællesskabet via kulturugen. “Altså ligesom man har for- søgt med kulturugen, altså gøre den demokratisk”, “Hvis vi i Vesthimmerlands skal have store kulturbegivenheder, så kan det kun give mening, hvis soklen er intakt” (Bilag 10.8.).
Ovenstående citater fra kulturskolelederen påpeger derfor, at kommunen skal være institutio- nen for at opretholde og videreudvikle fællesskabet, og derfor er kommunen hovedansvarlig for at “soklen” er intakt. Dog er udfordringen, at kommunen ikke har integreret kriterierne med kulturugen, idet de ikke selv har haft kendskab til formålet. Dette kommer derfor også til udtryk gennem erhvervschefens udtalelse “Altså normalvis er forholdet mellem kommune og erhverv jo myndighed og virksomhed” (Bilag 10.6.). Her påpeges det at man skal anse de to hovedaktører som to vidt forskellige enheder, som ikke har dannet og videreudviklet et fæl- lesskab, som de kan gøre brug af. Dog mener erhvervschefen følgende “Vi har ikke ressour- cer til at gøre ret meget selv, så vi er nødt til at få folk til at samarbejde og bruge hinanden” (Bilag 10.6.). Her tydeliggøre erhvervschefen vigtigheden i at kunne opretholde og videreud-
vikle i fællesskab i forhold til at udnytte de forskellige ressourcer, som hver aktører kan bi- drage med i kulturugen. Dette understøtter Have, idet han mener at kommunen og erhvervsli- vet sammen skal skabe synlighed og gennemslagskraft, for at gøre opmærksom på den eksi- sterende kultur i Vesthimmerlands kommune. Dette skal ske via en unik og ekstraordinær måde, for derved at kunne opnå tilstrækkelige opmærksomhed fra borgerne.
Dette leder os derfor videre til den vertikale kulturdimension, som indeholder to lag, det syn- lige og ikke synlige kulturlag. I denne analysedel har vi valgt at inddrage de kulturlag, som vi finder relevante at analysere i forhold til vores case organisation. Formålet med denne dimen- sion er at undersøge, hvorfor kulturen fungerer som den gør. Vi vil starte med at analysere ud fra den manifeste kulturs tre lag, hvor det første lag omhandler det umiddelbart sansebare proceslag, som inddeles i yderligere tre kategorier.
I den første kategori som omhandler proceselementer, anser vi kulturugen som handlingen i forhold til hvordan individerne i kommunen interagerer med hinanden gennem kulturugens arrangementer. Dette ses i Vesthimmerlands kommunes uddybende spørgeskemaundersøgel- se, hvori borgerne bliver adspurgt omkring følgende “Kulturugen har sat særligt fokus på at rykke kulturen ud af vante rammer og gøre den tilgængelig på andre scener - bl.a. via sam- arbejder med erhvervslivet. Har det gjort en forskel for din brug af kulturugen? Hertil svare- de 72,5% ja og 27,5% nej (Bilag 10.1.6.). Dette understøttes ligeledes af de uddybende svar i spørgeskemaundersøgelsen “Det er dejligt at forretninger - foreninger og ikke mindst, at
befolkningen bakker op omkring kulturugen”, “Ja det er spændende at komme nye steder og nyde kulturen”, “Har deltaget i et arrangement som jeg ikke tidligere ville have deltaget i normalt” (Bilag 10.1.6.). På baggrund af ovenstående anses kulturugen som en værdi for de enkelte individer, og derved bliver kulturugen en positiv handling i kommunen.
Den anden kategori omhandler materielle frembringelser i form af artefakter, hvilket vi ikke finder relevant i forhold til vores analyse. Dette bringer os videre til den tredje kategori im- materielle frembringelser, som omhandler forskellige kulturelle elementer i form af musik, lyrik, sang og dans, hvilket afspejler kulturugens indhold. Disse frembringelser kommer til udtryk i kommunens uddybende spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne skulle svare på følgende spørgsmål “Hvad har været særligt godt ved kulturugen? Her blev svarende om- kring kulturugens indhold via undersøgelsen tydeligt, hvilket fremgår i det nedenstående citat “Mange forskellige AHA oplevelser rundt i det meste af kommunen på både store og små
steder - Mange af kommunens borgere, som ikke plejer at gå til kulturelle arrangementer har deltaget, er mit indtryk, og det er godt, hvis det kan lykkedes igen næste år - Det var et bredt udvalg af kulturelle spændende arrangementer - Det var svært at vælge, men der jo kun godt med de mange muligheder” (Bilag 10.1.6.). Hermed understøtter borgerne, at der i kultur- ugen har været et bredt udvalg af kulturelle elementer. Dette bringer os videre til det vanske- lige sansebare strukturlag, hvori der findes fire strukturere. Vi vælger derfor at sammenkoble de fire strukturer, i det dette skal vise et overordnede billede af mønstre, regler og adfærd, som befinder sig under kulturugen i Vesthimmerlands kommune. Dette fremkommer af Vest- himmerlands kommunes evalueringskort, som viser følgende deltog i kulturugen Mænd: 36%, Kvinder: 64%, som gik fra alderen 0-81+, hvor den største andel var i målgruppen 61- 70 år samt aldersgruppen 41-60 år (Bilag 10.1.5). Derudover viser følgende citat af Galleri14 et indblik i, hvorledes den økonomiske struktur spiller ind i forhold til kommunens samarbej- de med erhvervslivet “Nej. Vi har ikke fået noget. Nej. Vi har ikke søgt noget, og heller ikke
fra kommunen fra kultur” (Bilag 10.1.2.). Derudover ses det, at Vesthimmerlands kommune ud fra det politiske lag ikke har anvendt selve kulturen i form af kulturugen til at udforme en kulturpolitik. Hvilket understøttes af følgende citat fra Vesthimmerlands kommunes kultur- konsulent “Kulturområdet i kommunen har været sådan lidt, tilfældigt vil jeg nok sige. Altså man har ikke haft hverken en politik eller strategi på området” (Bilag 10.2.).
I den sidste struktur som omhandler kommunikationsstrukturer, i form af eksempelvis sprog- og dialektstrukturer finder vi det ikke relevant at inddrage dette i analysen, idet dette ikke har relevans for besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Dette bringer os videre til det formaliserende norm- og regellag, som omhandler de formali- seringer af den moral, som gør sig gældende i Vesthimmerlands kommunes kultur. Manglen på dette udtrykker Vesthimmerlands kulturkonsulent i følgende citat“Kulturområdet i kom- munen har været sådan lidt tilfældigt vil jeg nok sige” (Bilag 10.2.). Ovenstående citat påpe- ger altså, at der i Vesthimmerlands kommune ikke eksisterer en formalisering, hvilket kan medfører misbilligelse, altså kritik fra individerne fra den givne kultur, idet de ikke har mu- lighed for at se værdigrundlaget i kommunen omkring kulturen. I de næste lag bevæger vi os videre i kulturanalyse, i det ikke-synlige lag. Dette omhandler det “som er der uden at være der. Dette vil sige situationer, hvor noget eksempelvis bringes frem uden der sker noget efter- følgende. I nedenstående citat af kultur- og fritidschef udtrykkes det at Vesthimmerlands kommune i sin formidling har besluttet at kulturugen afholdes i samarbejde med erhvervsli-
vet. Dog får erhvervslivet ikke mulighed for at deltage eller kommentere på de opfølgende møder “og det var en beslutning der var truffet inden jeg kom, de kunne sidde en tre stykker.. Jeg tror det var Xxxx Xxxx, Xxxxx og Xxxxxxxx” (Bilag 10.4.). På denne måde bliver eventuelle beslutninger og justeringer kun formidlet begrænset, i det feedbacken fra erhvervslivet ikke er tilstede, og temaet var bestemt på forhånd af styregruppen. Det andet sidste lag er indivi- duel, og omhandler det fundamentale værdilag, som drejer sig om individets opfattelse af hvad der opfattes, som rigtig eller forkert i kulturen. Det sidste lag er den grundlæggende verdensopfattelse, som omhandler, at enhver kultur har beskæftigede sig med spørgsmål om- kring, hvordan verden ser ud og hvordan den er opstået. Vi finder det derfor ikke relevant at inddrage disse lag, da vores fokus er på det sociale aspekt i konteksten. Derudover er vi klar over, at den grundlæggende verdensopfattelse er medvirkende til at skabe den fulde forståelse af en given kultur. I denne kontekst mener vi derfor ikke at det får betydningen for vores ana- lyse, idet vi anvender kulturanalysen til at frembringe et overordnede billede af kulturen i Vesthimmerlands kommunes.
Ovenstående kulturanalyse bringer os derfor videre til, at kunne analyser, hvorvidt Vesthim- merlands kommune er i stand til, at kunne skabe en evalueringskultur fremadrettet. Her me- ner Xxxxxx-Xxxxxx, at en kommune skal kunne formå at udpege hvilken elementer der skal undlades, og hvad der skal medbringes i evalueringen. Ifølge erhvervschef mener han at“Når vi har med kultur at gøre, så tapper vi ind i noget udvikling som går ud over erhvervsudvik-
ling, bosætning og branding af kommunen i det hele taget, så der er andre elementer i det” (Bilag 10.4.). Dette modstrider derfor kommunens forventninger til, hvad der skal indgå i evalueringen, og hvad den skal kunne bidrage til. Dette kommer til udtryk i følgende citat af kulturkonsulenten“Noget med, hvordan vi får det her gjort strategisk fremadrettet så det og- så er internt, hvem der griber tingene øhh” (Bilag 10.2.). Derudover mener Xxxxxx-xxxxxx, at evalueringskulturen skal kunne anvende som et redskab til at skabe resultater, som er me- ningsfuldt for kommunen. I følgende citat nævner kulturkonsulenten således “Det er for at få noget datamateriale vi kan bruge i vores argumentation for at det gør en forskel at have et rigt kulturliv” (Bilag 10.2.). Her fremgår det tydeligt, at kommunen gerne vil anvende evalu- eringen som belæg, i forhold til at kunne forbedre og argumentere for at kulturugen gør en forskel. Derudover antager vi, at kommunen burde skabe en evalueringskultur som i praksis er medvirkende til at skabe en produktiv proces, og derved skabe et positivt resultat for kommunen, hvilket nedenstående citat fra kulturkonsulenten er medvirkende til at understøtte “Men vi vil også rigtig gerne evaluere fordi det jo os skal være et tilbagevendende arrange-
ment så vi også bliver bedre og sådan så at vi tager ved lære af tingene løbende og kan juste- re ind” (Bilag 10.2.). I forhold til ovenstående citat udtrykker Vesthimmerlands kommune et ønske om at udvikle nye kompetencer, som gør dem i stand til at styrke egne evner og identi- ficere egne udviklingsbehov. Dog står Vesthimmerlands kommune over for en række udfor- dringer i forhold til deres evalueringskultur. Dette omhandler altså kommunens evne til at kunne evaluere på sig selv, og derved udføre arbejde som er bevidst, i forhold til at kunne vedligeholde eller skabe de organisatoriske processer, som er medvirkende til at implemente- re evalueringen i kommune.
Derudover giver evalueringskulturen begrænsninger, i forhold til manglende ressourcer i kommunen, hvilket kommer til udtryk gennem følgende citat af kulturkonsulenten“Jeg ved ikke om det decideret er kompetencer vi mangler, det er måske snarere nogle ressourcer” (Bilag 10.2.) Dette er derfor medvirkende til at understøtte, at kommunen ikke kan opbygge en evalueringskultur. Derudover er der internt i kommunen forskellige holdninger til hvordan arbejdsmetoden skal være, hvilket kommer til udtryk i følgende citat af kultur- og fritidchefen “Jeg tænker at der er nogle arbejdsprocesser, som vi kan optimere på. Og det skal vi sætte os ned og finde ud af” (Bilag 12.4) samt følgende citat af kulturkonsulenten “jo mere vi sådan snakkede om det jo mere stod det klart at vi måske havde mere brug for at gøre noget i prak- sis i stedet for at lave noget der står på en hylde” (Bilag 10.2.). Dette er medvirkende til at begrænse opbyggelsen af evalueringskulturen i kommunen. Derfor anser vi Capacity Buil- ding, som en vej til at kommunen via handlinger i form af evaluering fremadrettet kan opfyl- de og forbedre egne mål. Derfor mener vi at det er relevant at inddrage samskabelse, idet Vesthimmerlands kommune i samarbejde med erhvervslivet, har afholdt en kulturuge. I føl- gende citat af kulturskolelederen udtrykker han følgende omkring samskabelse “Så kultur kan ikke gøre det selv. Men landevejen kan heller ikke gøre det selv. Erhvervslivet kan ikke gøre det selv” (Bilag 10.8..). Med dette mener han, at samskabelse er en nødvendighed, idet ingen af aktørerne kan skabe og gennemføre kulturugen alene, hvilket også understøttes i følgende to citater af erhvervschefen “Jamen kommunen kan jo gøre nytte af erhvervslivet, hvis man etablere en positiv samarbejdsrelation om at lave sådan noget her”, “Det har været sjovt, og bekræftende i forhold til at man kan samarbejde på tværs, både med kommunale
instanser og erhverv, som ikke til daglig arbejder sammen” (Bilag 10.6.).
I forhold til vores ovenstående analyseafsnit vil vi via nedenstående delkonklusion besvare, og konkludere i forhold til vores forskningsspørgsmål Hvordan kan den eksisterende kultur anvendes som et strategisk redskab til at styrke samskabelsesprocessen?
På baggrund af ovenstående analyse kan vi konkludere, at på nuværende tidspunkt bevæger Vesthimmerlands kommune sig hele tiden på det overfladiske niveau, hvor de ikke gør sig tanker om kulturen samt hvorfor “de gør som de gør”. Derfor bliver anvendelsen af den eksi- sterende kultur som strategisk redskab ikke muligt for Vesthimmerlands kommune, idet de har nogle udfordringer i forhold til de forskellige segmenter samt lag i Gullestrups model.
Vesthimmerlands kommune har derfor en problematik i forhold til at de er stagneret, og der- ved ikke kan bevæge sig videre i modellen. Vesthimmerlands kommune er derfor nødt til at skabe sig et billede af deres eksisterende kultur, for derved at kunne ændre og tilpasse kultu- ren, så den kan anvendes som et strategisk redskab til at styrke samskabelsesprocesserne fremadrettet.
Vi kan ligeledes konkludere, at Vesthimmerlands kommunen skal have opbygget en evalue- ringskulturen ved hjælp af samskabelse med erhvervslivet, da dette kan være medvirkende til at styrke processen. Den eksisterende kultur begrænser derved evalueringskulturen, og hæm- mer derfor midlerne i form af samskabelse, hvilket er medvirkende til at påvirke opfyldelsen af de kort- og langsigtede mål for kommunen.
5.1 Argumentation for valg af teori
For at afdække vores andet fokusområde om den lærende organisation har vi valgt, at anven- de den amerikanske forsker Xxxxx Xxxxx og hans teori om den lærende organisation samt de fem discipliner. Dette finder vi relevant, da Senge anses som værende ophavsmanden bag begrebet, og derved er medvirkende til at angive en “opskrift” for at blive den lærende orga- nisation. I denne kontekst er det i forhold til, at belyse hvordan Vesthimmerlands kommune skal tænke og handle, for at kunne anvende den lærende organisation som redskab. Denne teori mener vi kan være medvirkende til at skabe og udvikle en organisation, som både på det
individuelle og organisatorisk niveau rummer udfordringer, som er medvirkende til at skabe et flow for forandringer. Derudover har vi valgt at inddrage lektor Xxxx Xxxxxxxxx perspektiv af det tværprofessionel samarbejde, da han både har beskræftigede sig med dette område i teori og praksis. Derfor mener vi, at hans perspektiv er medvirkende til at belyse de pågæl- dende samarbejdsrelationer i Vesthimmerlands kommune.
Vi har i denne kontekst valgt, at anvende Senges teori om de fem discipliner og den lærende xxxxxxxxxxxx.Xx vil starte med at uddybe og redegøre for de fem discipliner, og efterfølgende den lærende organisation. Til slut vil vi redegøre for relationer og det tværprofessionelt sam- arbejde, ifølge Xxxxxxxx.
5.2. Xxxxx Xxxxx om de fem discipliner
Ifølge Xxxxx skal en organisations have fokus på de fem discipliner, for at kunne definere sig som den lærende organisation. En disciplin er en mængde af teori og praksis, som organisati- onen er nødt til at kunne beherske og anvende. Derfor skal en disciplin anses som en ud- viklingsvej, i forhold til at medarbejderne og organisationen kan erhverve sig nye evner og kompetencer, som kan anvendes i vejen mod at definere sig som den lærende organisation (Senge, 1999, s. 19). Vi vil i det følgende uddybe Senges fem discipliner:
1. Systemtænkning: Ifølge Senge kan man eksempelvis anse erhvervslivet og andre aktørers udfoldelser som systemer. Det vil sige at de er forbundet i ”usynlige” mønstre af deres indbyrdes handlinger, uanset tid og sted. De har hver især indfly- delse på hinanden, som for det meste ikke synlige. Derfor er det vigtigt, at man sammentænker hele konteksten som værende et, og ikke kun anser det som en en- kelt del af systemet. Systemtænkning skal derfor anses som en viden masse, som udvikles og tydeliggøres, for derved at kunne ændre på mønstrene i organisationen (Senge, 1999, s. 16).
2. Personligt mesterskab: Defineres som det at være i stand til at kunne afklare og uddybe ens personlige visioner, og derved udvikle sig. På denne måde anskues ens egen personlige livslang læring for at kunne se virkeligheden ud fra et objektivt perspektiv. Denne disciplin er ifølge Xxxxx en vigtig grundsten i den lærende or- ganisation, da en organisations evne til at lære aldrig kan blive større end eksem- pelvis medarbejdernes evne til dette. Derfor er det en nødvendighed, at organisati-
onen ser og udvikler de ressourcer, som den enkelte medarbejder besidder (Senge, 1999, s. 16-17).
3. Mentale modeller: Ifølge Senge er det de antagelser, generaliseringer og forestil- linger som påvirker den måde vi anskuer, og forstår verden på. Vores antagelser skabes ubevidst, og derfor er vi ikke altid klar over hvilken mentale modeller, som har indvirkning på vores handlen. Denne disciplin drejer sig ifølge Xxxxx om at arbejde med de mentale modeller, for derved at vende ”spejlet” indad i organisati- onen. Dette er i forhold til, at lære at se det billede vi har af verden samt bringe dem frem, for derved at kunne lade andres indflydelse ændre på disse (Senge, 1999, s. 17-18).
4. Skabe og opbyggelse af en fælles vision: Ifølge Senge drejer dette sig om evnen til at opstille et fælles billede af den verden, organisationen søger. I organisationens bestræbelser på at finde den fælles vision er det vigtigere, at fokus er på at invol- vere medarbejderne, end at de skal indordne sig under visionen. Derfor er det en nødvendighed, at organisationen bestræber sig på at finde den fælles vision. Der- ved skabes evnen til at afdække de fælles billeder af fremtiden, som er medvir- kende til at give organisationen næring. Når organisationen har fundet deres fælles vision, så giver det mulighed for, at medarbejderne kan lære og derved udvikle sig (Senge, 1999, s. 18).
5. Gruppelæring: Denne disciplin tager udgangspunkt i dialogen, samt medarbejder- nes evne til at blive en del af den fælles tænkning. Ifølge Xxxxx er denne form for tænkning med til at give en indsigt, som ellers ikke ville kunne være opnået hver for sig. Her er det ifølge Senge gruppen som udgør den fundamentale læringsen- hed. Det vil sige, hvis ikke gruppen kan lære, så antages det at organisationen hel- ler ikke vil formå at lære (Senge, 1999, s. 18-19).
Ifølge Xxxxx er det af en væsentlig betydning at de fem discipliner udvikles sammen, idet de ikke kan stå alene. Senge mener ligeledes, at systemtænkning er den grundlæggende disci- plin, som integrerer de andre discipliner, og derved får dem til at smelte sammen. Eksempel- vis vil en vision uden systemtænkning, ikke kunne skabe en dybere forståelse. Dette vil sige, at det er en forudsætning at man kan beherske visionen for derved, at kunne opfylde den. Dog har systemtænkning brug for de andre discipliner, for at kunne realisere sit fulde potentiale,
idet de hver især retter fokus mod noget forskelligt i organisationen. Discipliner er også med til at skabe en organisation, hvorpå der skabes nye måder at opfatte sig selv og verden på.
Disciplinerne er derfor medvirkende til, at skabe den lærende organisation hvor medarbejder- ne fortsat opdager hvordan de er medvirkende til at skabe deres virkelighed. Derfor skal per- spektivet anskues ud fra, at helheden er større end summen af de enkelte dele i organisationen (Senge, 1999, s. 20-21).
5.3. Hvordan skabes den lærende organisation?
I dette afsnit vil vi definere og redegøre for Senges måde at anskue den lærende organisation, samt uddybe hvilke elementer der gør sig gældende i at blive den lærende organisation.
Ifølge Xxxxx skal den lærende organisation forstås ud fra følgende citat ”Virkelig læring gri- ber fat i det centrale i at være menneske. Igennem det at lære genskaber vi os selv. Gennem læring sætter vi os i stand til at gøre noget, vi aldrig har kunnet gøre før. Gennem læring genopfatter vi verden og vor forbindelse til den. Gennem læring udvider vi vor evne til at skabe, til at være en del af den generative livsproces” (Senge, 1999, s. 22). Ifølge Xxxxx er det ovenstående citat den grundlæggende betydning af den lærende organisation. Altså at den lærende organisation er ”En organisation, der til stadighed udvider sin kapacitet til at skabe sin egen fremtid.” (Senge, 1999, s. 22) og derved en organisation, som hele tiden forsøger at øge evnen til at skabe.
Senges tænkning indenfor læring i organisationer har fokus på at det ledelsesmæssige niveau udvikles i en bevidst læringsstrategi for hele organisationen, som er forankret i systemtænk- ning. Her skal organisationen gøre det muligt for den enkelte medarbejdere i alle funktioner og niveauer at frigive læring. På denne måde skal organisationen prøve at kanalisere den en- keltes læring ud, så den varetager helhedsinteresserne i organisationen. Dette skal forstås så- ledes, at organisationen og medarbejderne skal kunne se helheden og sammenhængen i orga- nisationen, og den kontekst som de på daværende tidspunkt befinder sig i. På denne måde er det muligt at tilpasse de aktuelle arbejdsopgaver, og dertil optimere læringen for den enkelte medarbejder og organisationen (Xxxxxxxx & Xxxxxxxx, 2014, s. 332-333). Xxxxx mener, at den lærende organisation er en organisation, hvor der er mulighed for at øge kvalitetsudvik- lingen. Det vil sige, at organisationen eksempelvis giver medarbejderne muligheden for at lære noget nyt gennem et relevant kursus. Her skabes der mulighed for at udvikle egne kom- petencer hos den enkelte, men lige såvel sammen med kollegaer, og på denne måde få opstil-
let en fælles vision. ”I den lærende organisation inddrages alle virksomhedens menneskelige ressourcer løbende for at få det bedste resultat og samarbejde. Indlæring sker i stor udstræk- ning i teams” (Xxxxx, Xxxxxxxxxxx & Xxxxxxxx, 1995, s. 45). Ifølge Xxxxxx definition er ovenstående citat omkring teams et af elementerne i at blive den lærende organisation. Lige såvel er det vigtigt, at organisationen har evnen til at øge den enkelte medarbejders indlæring og mål. Derved skal organisationen opmuntre til, at medarbejderne kan tænke selvstændigt og bidrage med eventuelle løsninger til aktuelle arbejdsopgaver via samarbejdsprocessen ”man lærer, at viden og indsigt er den korteste vej til målet, og man lærer at dele sin indsigt med andre i organisationen” (Xxxxx, Xxxxxxxxxxx & Kastberg, 1995, s. 43). Dette betyder eksem- pelvis, at medarbejderne som udgør gruppen, skal forsøge at opnå et samlet resultat samt ar- bejde med egne evner i organisationen, for derved at skabe optimale resultater. ”I den læren- de organisation lærer man at tage vare på samarbejds- og indlæringsprocesserne. Man læ- rer, at foruden et indhold har ethvert emne sin egen proces, der skal plejes og dyrkes, for at man hurtigt og effektivt kan opnå sine mål alene og i fællesskab med andre” (Hauen, Strand- gaard & Kastberg, 1995, s. 42). For at udvikle sig hen imod at blive den lærende organisation er det derfor ifølge Senge vigtigt, at organisationen har evnen til at skabe mening og retning. På denne måde formår organisationen at skabe en helhedsforståelse for den enkelte samt or- ganisationen (Xxxxx, Xxxxxxxxxxx & Kastberg, 1995, s. 235).
I det nedenstående vil vi påpege de kritiske punkter vedrørende anvendelsen af Xxxxxx teori om de fem discipliner samt den lærende organisation.
I forhold til Xxxxxx teori om de fem discipliner så anser vi det som værende kritisabelt, at de grundlæggende ikke kan stå alene, samt er gensidigt afhængige af hinanden.
Det skal forstås således, at de påvirker og bliver påvirket af hinanden, hvilket skaber hinan- dens forudsætninger og konsekvenser. I forhold til vores case organisation og den pågælden- de kontekst antager vi, at det bliver problematisk for Vesthimmerlands kommune, at skulle navigere i alle fem discipliner, for at kunne opretholde en ligeværdig sammenhæng og sam- spil mellem disciplinerne. Derudover mener vi, at det kan udfordre processen, idet der i Sen- ges teori bliver igangsat forskellige læringsprocesser, som skal vurderes og sammenkobles for at Vesthimmerlands kommune kan arbejde sig i retning mod at anvende den lærende or- ganisation som redskab.
Vi finder i det relevant at inddrage lektor Xxxx Xxxxxxxxx perspektiv på relationer og det tværprofessionelle samarbejde i nedenstående afsnit. Vi har valgt at inddrage Højholdt, da vi mener hans perspektiv på relationer og det tværprofessionelle samarbejde gør sig gældende for denne kontekst, som vores case organisation befinder sig i.
5.4. Relationer og det tværprofessionelt samarbejde ifølge Xxxxxxxx
I dette afsnit vil vi redegøre for hvilken forståelsesramme der ifølge Højholdt skal være til- stede for at kunne udvikle et design, og derved rammesætte det tværprofessionelle samarbej- de mellem Vesthimmerland kommune og erhvervslivet. I forhold til ovenstående er designde- len de aktiviteter, som er medvirkende til at kunne realisere de målsætninger der er opsat, i forhold til gode samarbejdsrelationer med andre professionelle (Højholdt, 2009, s. 141). Den direkte realisering af de opstillede målsætninger for de gode tværprofessionelle samarbejdsre- lationer, ses altid som værende lokalt og præget af de vilkår, som de lokale respektive organi- sationer har opstillet. Det er derfor vigtigt, at de forskellige aktører i det tværprofessionelle samarbejde har et krav om forandring, og derved ser dette som en mulighed igennem deres visioner og kommunikation. ”Forandringer kan opleves som et problem, men det er ikke for- andringerne i sig selv, der udgør problemet. Det kan lige så vel være den mening, man til- skriver forandringerne, der kan være problemet” (Højholdt, 2009, s. 147). For at kunne for- stå, og anse en organisation som et netværk af relationer skal der fokuseres på at skabe me- ning bag organisationens arbejde. Dette skaber en undren, som giver anledning til følgende antagelser: Hvad er grunden til at udarbejde disse tiltag og derved styrke samarbejdsrelatio- nerne mellem kommunen og erhvervslivet? Hvordan skaber de mening i organisationen?
Sker det igennem relationerne? (Xxxxxxxx, 2009, s. 145). Kan et samarbejde med forskellige faggrupper, forskellige fagkulturere overhovedet fungere?
Det kan fungere, hvis de relationer som indgås, skaber en værdi, som er velegnet til formålet. En organisation skal opfattes i et systemisk perspektiv, som et netværk af relationer. Et net- værk, hvor der indgår forskellige faggrupper, fagkulturerer som sammen udvikles gennem kommunikationen af meninger og synspunkter, som de forskellige aktører har i forhold til tiltaget. Derved skal det tværprofessionelt samarbejde forstås som en relation, hvor kommu- nikationen af meningen mellem de forskellige mennesker hver især besidder særlig betingel- ser. (Højholdt, 2009, s. 148). I et systemisk perspektiv tages der udgangspunkt, i at forandrin- ger udvikles gennem fællesskab med andre ved at man involverer sig aktivt, og derved forsø-
ger at bidrage til en ny organisationsudvikling. Derved skabes der gode rammer for de aktivi- teter, som organisationen mener er medvirkende til at skabe værdi for fremtiden (Højholdt, 2009, s. 151).
Ser vi nærmere på Vesthimmerlands kommune skal de anses som en organisation, som skal levere en vare/ydelse, altså de skal skabe værdi for andre. Dette kan være meget komplekst, og kræver derfor at organisationen kan prioritere, i forhold til de forskellige tiltag og beslut- ninger som træffes i Vesthimmerland kommune samt i deres samarbejde med erhvervslivet. Flytter man perspektivet til den overordnede helhed er organisationens primært vilkår udstedt af den politiske enhed eksempelvis byrådet i kommunen. Det er byrådet som træffer beslut- ninger omkring rammen for organisationens muligheder, i form af diverse midler til anven- delse i samarbejdet og skabelsen af eksempelvis kulturugen. Vilkårene skaber derfor kom- munens rammebetingelser, for at indgå i samarbejde med erhvervslivet. Disse vilkår og mål som organisationen er påtvungen fra den politiske side skal opfyldes inden for de bestemte områder. (Højholdt, 2009, s. 142-143). For at organisationen kan opnå målene og derved kla- re diverse opgaver på bedst mulig måde, er det en nødvendighed med retningslinjer. Derud- over anses regler, normer og værdier som en betydningsfuld faktor i forhold til hvordan orga- nisationen og erhvervslivet handler, idet de udgør en del af konteksten samt forståelsesram- men. Det skal forstås således at jo tydeligere konteksten er, jo nemmere bliver det at finde den fælles forståelsesramme for organisationen og erhvervslivet i deres samarbejde. (Høj- holdt, 2009, s. 142-145).
De organisatoriske udfordringer som kan blive en del af det tværprofessionelle samarbejde, kan være at drage nytte af den dynamik, der befinder sig i relationen og se det potentiale der befinder sig i forandringen og samarbejdet (Højholdt, 2009, s. 148). Derudover er det en ud- fordring at få skabt overensstemmelse mellem relationerne, og kravet om forandringer. Der skal derfor opsættes en rammesætning og kommunikationsmodel, som gør aktørerne i stand til at kommunikere med andre professionelle aktører for at skabe en fælles ramme og forstå- else af tiltaget. (Højholdt, 2009, s. 149).
5.5. Analyse af anvendelsen af den lærende organisation i Vesthimmer- lands kommune
Vi vil i det nedenstående foretage den anden analysedel med henblik på, at besvare vore forskningsspørgsmål i en delkonklusion. Hertil vil vi anvende Senges teori om de fem disci-
xxxxxx samt den lærende organisation. Vi vil ligeledes løbende inddrage Højholdts anskuelse af relationer og det tværprofessionelle samarbejde, idet vi antager, at disse to begreber er cen- trale i forhold til vores case organisation. Til dette vil vi ligeledes sammenkoble og inddrage vores indsamlede empiri.
Vi vil starte med at analyser vores case organisation ud fra de fem discipliner, hvor vi vil ana- lysere en disciplin ad gangen. I forhold til den første disciplin som er systemtænkning, anses aktørerne i denne kontekst som værende erhvervslivet og Vesthimmerlands kommune. De to aktører har alle en indflydelse på kulturugen, og derved påvirker de gensidigt hinanden. Dette kommer til udtryk gennem følgende tre citater af Vesthimmerlands kommunes kulturkonsu- lent “Det skal være at vi udvikler noget nyt sammen og det kræver tid og dialog og velvilje overfor og finde ud af hvem er hinanden, hvad er forudsætningerne” (Bilag 10.2.). Derud- over kommer det til udtryk, at de to aktører hver især har deres måde at anskue og begribe processen på “der er nogle processer der er forskellige og det skal vi øve os i og det skal vi
ville øve os i” (Bilag 10.2.). I det de to aktørers måde at anskue processen på ikke indeholder den fælles grundtænkning, bliver dette derfor medvirkende til at processen udfordres “ Der er noget sprogkode, der spiller ind der nogen…”, “Altså der nogle koder som som… hvor vi simpelthen tænker forskelligt og hvor vi har glæde af at etablere et nyt fælles sprog omkring det” (Bilag 10.2.). Derfor ser vi det som en nødvendighed, at de to aktører sammen finder en fælles vej, og derved udvikler et fælles sprog, for at kunne ændre deres mønstre til en samlet systemtænkning. Ifølge Xxxxx mener han at systemtænkning er den grundlæggende disciplin, som integrerer de andre discipliner, og derved får dem til at smelte sammen.
Dette leder os videre til den anden disciplin, personligt mesterskab. Her vælger vi at tage ud- gangspunkt i Vesthimmerlands kommunes kulturkonsulent, som hovedsageligt har været en af tovholderne for kulturugen. Denne disciplin handler derfor om at udvikle de ressourcer medarbejderen besidder, idet organisationens evne til at lære, aldrig kan overgå medarbejder- nes evne. Denne udfordring bliver især påpeget af Vesthimmerlands kommune kulturkonsu- lent, som udtaler følgende “Og der er ikke blevet taget opgaver fra os, så vi skal klare alt det her oveni det sædvanlige vi plejer at have travlt med, så der er helt klart noget organisering og noget ressourceprioritering der skal kigges på i forhold til, skal tingene udvikle sig eller skal de stabiliseres eller hvad skal vi med det her…” (Bilag 10.2.). Derudover bliver det også tydeligt, at Vesthimmerlands kommune ikke selv mener at have evne til at kunne lære, hvil- ket kommer til udtryk gennem følgende citat af kultur og fritidschefen “Og så skal vi finde ud
af hvordan vi bruger vores ressourcer bedst muligt i den del. Måske skal vi købe nogen ind til, at gøre noget som nogle andre har gjort. Altså der er nok blevet lidt presset og stresset her til sidst” (Bilag 10.4.). Dette bringer os videre til den tredje disciplin mentale modeller, som omhandler de antagelser, generaliseringer og forestillinger, som påvirker den enkeltes måde at anskue og forstå verden på. Dette kommer især til udtryk i de antagelser, som Vest- himmerlands kommunes kulturkonsulent selv nævner kan have indvirkning på modtagelsen af kulturugen set fra borgernes forestillinger om Vesthimmerland kommune “Og det har vi da et håb om at vi kan være med til at rykke lidt på, at øhh det bliver synligt at nogle af de
fordomme er forkerte, men også at vi gør noget for at fordommene ikke bliver bekræftet” (Bilag 10.2.). “Men vi håber der er en synlighed for hele kommunen og også rundt omkring men især internt. Altså vi får genopbygget nogle fortællinger om at Vesthimmerlands kom- mune altså ikke kun er dårlige historier” (Bilag 10.2.). Det ovenstående er derfor modstrid- ende i forhold til følgende citat af Vesthimmerlands kommunes kulturskoleleder “Det er en kommune med serviceniveau, det er en kommune med selvværd. Det er en kommune i balan- ce” (Bilag 10.8.). Dette strider imod den systemtænkning, som skal gøre sig gældende for at finde den fælles vej, hvilket derved bliver en udfordring for Vesthimmerlands kommune.
Dette er derfor ikke medvirkende til at kunne nedbringe de generelle antagelser og fordom- me, som befinder sig i organisationen samt hos de involverede aktører. Ovenstående påpeger derfor denne forskellighed i forhold til at forstå helheden og sammenhængen.
Dette medvirker derfor til, at Vesthimmerlands kommune står overfor en problematik i for- hold til, at kulturugen ikke formår at kunne opnå og opfylde formålet, samt de pågældende kriterier med kulturugen. Dette leder os derfor videre til den fjerde disciplin, som omhandler at få skabt og opbygget en fælles vision. I forhold til Vesthimmerlands kommune drejer det sig om at få skabt, og opbygget en fælles vision i forhold til kulturugen. “Så er det også det der med at lægge det ud til en balance i forhold til og sætte i gang og ikke være styrende og samtidig holde øje med, jamen sker der så også noget eller kører det af sporet eller hvad fo- regår der… Og så er der pludselig nogen der synes de har hørt noget om nogle andre der har hørt noget andet og så er der nogle tredje der gør noget og hvad…” (Bilag 10.2.). Ovenstå- ende citat af kulturkonsulenten understøtter derfor, at Vesthimmerlands kommune ikke har formået at opbygge deres fælles vision, hvilket resultere i kaos, og derfor giver dette ikke medarbejderne mulighed for at lære, og derved udvikle sig til at kunne håndtere processen.
Denne udfordring påpeges også af Vesthimmerlands kommune kultur- og fritidschef, som udtaler følgende ”så vi skal have en vision, vi skal have nogle mål og vi skal have nogle stra-
tegier for hvordan vi skal arbejde med det her”(Bilag 10.4). Dette citat understøtter, at Vest- himmerlands kommune på nuværende tidspunkt ikke har fået opbygget en fælles vision. Der- udover står Vesthimmerlands kommune også overfor en udfordring i forhold til deres samar- bejde med erhvervslivet. Her er der igen ikke opsat en fælles vision for hvordan Vesthimmer- lands kommune og erhvervslivet skal udføre og håndtere processen, hvilket kultur- og fritids- chefen ligeledes påpeger, som en væsentlig udfordring i deres håndtering og gennemførsel af kulturugen “Jeg tror der er gået rigtig meget tid med snak, lad mig sige det sådan. Øhh og det er nok også rigtig vigtigt i en proces, øhh og der tænker jeg, at for at alle kan være med fremadrettet, at der skal vi have fokus på at der også er nogle ting der ligesom begynder at komme på plads nu og så er der den der gør det og gør det” (Bilag 10.4.). Den manglende fælles vision kommer også til udtryk gennem kulturskolelederens udsagn i følgende citat “Hvor der er, hvis man vil yderligere udvikle, så skal man også have en holdning til hvad vej i vil gå, og hvordan vil vi gøre det” (Bilag 10.8.)
I den sidste disciplin som omhandler gruppelæring tages der udgangspunkt i dialogen samt medarbejdernes evne til, at skabe og blive en del af den fælles tænkning. Denne disciplin er ligeledes forudsætningen for, at Vesthimmerlands kommune kan lære. Det vil sige, at hvis ikke gruppen kan lære, så vil organisationen heller ikke formå at gøre dette hvilke følgende citat fra kulturskoleleder er med til at understøtte “Der synes jeg vi har arbejdet på en måde som kommunen kan lære af, hvis man vil og hvis man kan få øje på det”, “Vi giver kommu- nen et værktøj, som man ikke helt har kunnet se tidligere, altså lige pludselig har man fået øje på noget, og det synes jeg også er en stor tjeneste” (Bilag 10.8.). Her bliver det tydeligt, at der internt i styregruppen har foregået en dialog, som har skabt en fælles tænkning og derved medført gruppelæring. Dette har været medvirkende til at danne en fundamental læringsen- hed, som i sidste ende er medvirkende til at skabe læring. Vi antager derfor, at der er foregået en læringsproces i styregruppen i forhold til afholdelse og gennemførelse, idet denne proces er resultatet af kulturugen i Vesthimmerlands kommune. Dog kommer det til udtryk gennem fritids- og kulturchefen, at der ikke hersker en samlet læring i kommunen hvilket påpeges i følgende citat “Så kunne jeg jo selvfølgelig også have et stort håb om at vi i den her kommu- ne internt, kunne få lidt mere øjnene på tværs af kommunen”, “og der tror jeg også vi har et
indsatsområde eller det har vi” (Bilag 10.4).
I forhold til ovenstående fem discipliner skal disse ses som “veje” til at blive den lærende organisation. I nedenstående analyse vil vi påpege hvor langt Vesthimmerlands kommune, er
i sin vej mod at kunne anvende den lærende organisation som redskab til at øge målopfyldel- sen.
Ifølge Xxxxx mener han at organisationen, og medarbejderne skal kunne se helheden og sammenhængen i organisationen. I følgende citater af kulturkonsulenten påpeges det ligele- des at Vesthimmerlands kommune har svært ved at se helheden, sammenhængen samt den strategiske anvendelse af kulturugen “Ja dels at vi kan blive bedre, tage ved lære og også at vi kan... matche den..bruge den strategisk i forhold til at spille ind på de rigtige niveauer” (Bilag 10.2), “Så sådan nogle koordinerings udfordringer har vi og det har også noget at gøre med vores egen organisering at gøre. Det er meget græsrods agtig internt også, vi har ikke haft nogen projektleder, en udnævnt projektleder. Vi har haft et par rugbrøds arbejdende heste… som så har påtaget sig opgaven, øhh med der er også noget skal have lært af…” (Bi- lag 10.2.) Derudover mener Senge, at det i den lærende organisation skal være muligt at til- passe de aktuelle arbejdsopgaver, og derved optimere læringen for den enkelte medarbejder og organisationen. Her bliver det igen tydeligt, at Vesthimmerlands kommune har en udfor- dring i forhold til deres arbejdsprocesser, hvilket kultur og fritidschefen udtrykker i følgende citat “men jeg tænker at der er nogle arbejdsprocesser, som vi kan optimere på. Og det skal vi sætte os ned og finde ud af” (Bilag 10.4). Dette påvirker derved deres læringsproces i or- ganisationen, samt medarbejdernes evne til at udvikle ressourcer, hvilket gør sig gældende i udformningen samt gennemførsel af kulturugen.
Dette har derfor ifølge Xxxxx en virkning på evnen til at øge den enkelte medarbejders indlæ- ring og mål, for derved at opmuntre til at tænke og handle selvstændigt. Hvilket også kommer til udtryk i Vesthimmerlands kulturkonsulents følgende to udsagn“Men der har vi ikke, os der sidder med det, vi har ikke tilstrækkelig faglig viden, er min personlige bekymring” (Bi- lag 10.2). Dette er derfor medvirkende til, at medarbejderne ikke kan bidrage med eventuelle løsninger til de aktuelle arbejdsopgaver via deres samarbejdsprocesser. Derfor bliver det svært at se meningen og helheden omkring den strategiske brug af kulturugen “Ja dels at vi kan blive bedre, tage ved lære og også at vi kan... matche den..bruge den strategisk i forhold til at spille ind på de rigtige niveauer” (Bilag 10.2) I forhold til ovenstående er det centrale og gennemgående for Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet, at der sker en sammen- smeltningen inden for den samlet læring.
Dette er ud fra et samlet perspektiv for, at Vesthimmerlands kommune går i retning mod at blive den lærende organisation. Derfor vælger vi at inddrage Højholdts systemisk perspektiv i forhold til at anskue de tværprofessionelle relationer og samarbejde, som giver anledning til udfordringer for Vesthimmerlands kommune samt deres læringsproces i den pågældende kontekst. Dette kommer til udtryk i følgende citat fra kulturskoleleder “Så muligheden for i
Vesthimmerlands kommune og lave relationer og lave aftaler, er nem. “Det har vist sig at folk rigtig gerne vil samarbejde, så det er en positiv fortælling” (Bilag 10.8.). Dog mener
Højholdt, at der skal tages udgangspunkt i at forandringer udvikles gennem fællesskab med andre. Dette sker ved at man involverer sig aktivt, og derved forsøger at bidrage til en ny or- ganisationsudvikling.
Derved skabes der gode rammer for kulturugen, som Vesthimmerlands kommune mener er medvirkende til at skabe værdi for deres fremtid. Dette understøtter følgende citat fra kom- munens kulturkonsulent “Så håber vi jo også at den vej rundt at vi får opdyrket nogle nye samarbejdsrelationer, som kan skabe noget nyt fordi vores kulturliv skal jo også udvikle sig” (Bilag 10.2.). Det bliver dog tydeligt at der igen er nogle udfordringer i forhold til at finde den fælles vej og derved skabe en fælles forståelse for det samarbejde, som foregår på tværs i Vesthimmerlands kommunen med erhvervslivet. Følgende to citater fra henholdsvis kultur- konsulent og Galleri 14 viser den modstridende forskel, i forhold til deres opfattelse af sam- arbejdet “Men vi har så inviteret dem ind og sagt og også udfordret kulturlivet og sagt, det skal være et ligeværdigt samarbejde” (Bilag 10.2.), “Vi har ikke haft noget samarbejde med kommunen. Vi har ikke mærket nogle ting. Vi er heller ikke med, så de har holdt os udenfor og det ved jeg ikke fordi… altså… vi er jo ikke de sorte får” (Bilag 10.1.2.). Derudover mener Højholdt, at det er nødvendigt med retningslinjer, regler, normer og værdier for at kunne op- nå målene, og derved skabe kontekst og en fælles forståelsesramme“Der fremgik det at er- hvervslivet synes at det der med at være en del af opgaven med at få folk til at bosætte sig her det var en kommunal opgave. Altså det kunne virkelig ikke være erhvervslivets opgave” (Bi- lag 10.2.). I ovenstående citat ses det tydeligt at Vesthimmerlands kommune og erhvervslivet ikke har formået, at skabe den fælles forståelsesramme. Hvilket derfor giver nogle samar- bejds- og forståelsesmæssige udfordringer undervejs i processen.
I forhold til vores ovenstående analyseafsnit vil vi i nedenstående delkonklusion besvare og konkludere i forhold til vores forskningsspørgsmål Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune arbejde systematisk hen imod at blive den lærende organisation?
Ud fra ovenstående analyse kan vi konkludere at Vesthimmerlands Kommunes måde at ar- bejde systematisk hen imod at blive den lærende organisationen rummer nogle udfordringer, som besværliggøre processen frem mod afholdelsen af kulturugen. Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at Vesthimmerlands kommune har udfordringer i forhold til alle fem discipliner, da den første disciplin om systemtænkning ikke er en integreret del af Vesthimmerlands kommune. Vores analyse peger på, at kommunen svigter teoriens første disciplin, om at etab- lere en fælles systemtænkning i organisationen, og derfor er de ikke i stand til at skabe den fælles tænkning i forhold til deres måde at arbejde, anskue og begribe processerne på. Dette er i forhold til den fælles forståelsesramme, som skal være til stede i forhold at kunne finde en fælles vej samt sprog.
Vi konkluderer ligeledes i forhold til kommunens samarbejde med erhvervslivet, at det ikke er muligt at finde frem til fælles løsninger omkring kulturugen. Dette sker på baggrund af at der internt i kommunen hersker en usikkerhed omkring formålet og målet med kulturugen, hvilket medfører at der ligeledes opstår en udfordring eksternt i kommunens samarbejde med erhvervslivet. Systemtænkningen har derfor en indvirkning på de øvrige fire discipliner, da den anses som den grundlæggende disciplin, for at kunne ændre mønstre og adfærd i organi- sationen. Dette kommer også til udtryk via deres læringsproces. Her ses det at selve gruppe- læringen kun foregår internt i styregruppen, og at man ikke formår at formidle den tillærte viden videre ud i organisationen for at skabe den fælles grundtænkning.
Konsekvensen bliver derfor, at der befinder sig forskellige holdninger og meninger af forstå- elsen for kulturugen, samt hvordan den kan anvendes som et strategisk redskab i kommunen. Derudover bliver konsekvensen, at Vesthimmerlands kommunes udfordringer kommer til at spænde ben for medarbejdernes læring, samt læring generelt i kommunen. For at Vesthim- merlands kommune kan imødekomme disse udfordringer, og blive den lærende organisation skal de derfor have anlagt den grundlæggende vision. Dette skal være retningsgivende, i for- hold til at finde en fælles vision, mål og retning for arbejdsprocesserne, samt en fælles forstå-
else for kulturugen. Dette vil derfor være medvirkende til, at Vesthimmerlands kommune kan anvende den lærende organisation som redskab, i forhold til at styrke processen, samt finde mening og sammenhæng i deres fremtidig tiltag af kulturugen. Derved kan de korrigere og tilpasse planlægningen samt gennemførelsen af kulturugen fremadrettet. Vi mener derfor, at Vesthimmerlands kommune skal arbejde systematisk samt forholde sig til ovenstående, for at kunne anvende den lærende organisation som redskab. På denne måde skaber de bevidsthed omkring de fem discipliner, især med fokus på systemtænkning.
6. Kapitel. Teori, analyse og delkonklusion om evaluering i Vesthimmerlands kommune
6.1 Argumentation for valg af teori
I vores sidste kapitel er fokusområdet evaluering. Her har vi valgt at anvende professor og evalueringsekspert Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, idet hun anses som værende en af Danmarks førende ekspert i evaluering. Vi har derfor udelukkende valgt at forholde os til Krogstrups teori, og derved tager vi udgangspunkt i hendes forskning af evaluering, for derved at kunne operationalisere evalueringsbegrebet.
Vi vil i dette kapitel starte med at operationalisere evalueringsbegrebet ud i mindre afsnit, hvor vi vil starte med at belyse evalueringens betydning samt historiske perspektiv. Efterføl- gende vil vi komme med en mere detaljeret forklaring af Human processing-løsninger, hvor vi vil uddybe simple, komplicerede og komplekse problemer samt interventioner. Dette vil lede os videre til en uddybning af evalueringens formål i forhold til, hvordan vores case orga- nisation kan bruge evaluering fremadrettet. Dernæst vil vi redegøre for informeret evaluering, hvor vores fokus vil være på det forberedende arbejde inden selve udvælgelse af evalue- ringsmodellen. Vi vil ligeledes tydeliggøre forskellen mellem evalueringsdesign samt evalue- ringsmodeller. Dernæst vil vi redegøre for vores didaktiske overvejelser om hvad, hvorfor og hvordan evalueringsredskabet kan anvendes i vores case organisation. Endvidere vil vi ek- splicitere vores overvejelser i henhold til de ni punkter, i forhold til at kunne udvælge den mest optimale evalueringsmodel. Dette leder os videre til at redegøre for vores valg af evalu- eringsmodel. Afslutningsvis vil vi analysere ud fra vores anvendte teori og empiri, samt be- svare vores forskningsspørgsmål i en delkonklusion.
6.2. Evalueringens betydning og historisk perspektiv
I dette afsnit vil vi redegøre for evalueringens betydning og historiske perspektiv, da vi mener det er relevant i forhold til vores forståelse af begrebet evaluering, og dens historiske udvik- ling. Derudover mener vi at, det er relevant at belyse den historiske udvikling, da dette er medvirkende til at skabe en ny forståelse for begrebet. Vi kan derved foretage en fortolkning ud fra case organisationens kontekst og operationalisere begrebet yderligere i dette kapitel.
Derudover anvendes afsnittet som argumentation og belæg, for at dette begreb er en vigtig del i at en organisation kan lære.
I dag lever vi i et samfund, hvor evalueringsbegrebet igennem de senere år, for alvor er kommet til udtryk og anses i flere sammenhæng, som et styringsinstrument til eksempelvis kvalitetsmålinger, kvalitetsudvikling eller resultatstyring (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 7-8).
Vores samfund bestræber sig løbende på at forbedre sig, for at kunne leve op til definitionen af et velfærdssamfund. Forudsætningerne for at dette kan lade sig gøre er blandt andet, at der løbende inddrages forskellige evalueringsmodeller, som skal anvendes til at gennemføre for- skellige samfundsmæssige vurderinger i forhold til, at øge eller forbedre det danske velfærds- samfund (Krogstrup, 2016, s. 12). Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv har evaluering der- for stor betydning i forhold til, at sikre vores velfærdsstat fremadrettet. I bestræbelserne på hele tiden at forbedre vores samfund anvender vi evaluering i form af forskellige evalue- ringsmodeller, som alle har forskellige perspektiv og formål på diverse ydelser og værdi- grundlag (Krogstrup, 2016, s. 12). Begrebet evaluering er derfor et velkendt ord, som indgår i vores dagligdagssprog, og fortæller os om at noget vurderes. Ifølge den danske ordbog defi- neres evaluering som “systematisk, faglig vurdering af fx en institutions formåen eller kvali- teten af et forløb” (Den Danske ordbog, Evaluering). I denne kontekst lader vi os igen inspi- rere af Vedungs definition af evaluering, som er følgende “Evaluering er en systematisk, til- bageskuende (og en fremadskuende) vurdering af processer, præstationer og effekter i offent- lig politik” (Krogstrup, 2006, s.17). Vi forbinder derfor i denne kontekst begrebet evaluering med en faglig vurdering af processer, hvilket vi definere som, at fastsætte måle eller bedøm- me noget både med et tilbageskuende, samt fremadskuende blik i en faglig kontekst.
Evalueringen har igennem de senere år indvundet sit indpas, og er blevet et tidstypisk sty- ringsinstrument i Danmark (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 7). Evalueringen er blevet til en slags kulturel bevægelse som det eksempelvis ses i Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalue- ringsinstitut inden for eksempelvis uddannelsesinstitutionerne med videre. ” § 1. Danmarks
Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. Stk. 2. Evalue- ringsinstituttet rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner m.v. i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvik- ling af uddannelser m.v. Stk. 3. Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og in- ternational erfaring med evaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.” (EVA-loven, Bekendtgørelse af lov om Xxx- xxxxx Evalueringsinstitut)
Evalueringens bølgen har igennem årene bestyrket sig selv, idet evalueringen anses som et vigtigt element for organisationerne. Dette begreb kan per automatik være svært at argumen- tere imod, og samtidig anvendes som et styringsredskab til videns indsamling, hvilket har til hensigt at forbedre eller styre eventuelle indsatser (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 8-9). I det neden- stående vil vi se nærmere på de fire evalueringsbølger, som hidtil har fundet sted og den fem- te evalueringsbølge som menes at begynde sin etablering, som den nye måde at evaluere på (Xxxxxxxxx & Mønsted, 2017, s. 202).
Den første evalueringsbølge fandt sted i 1960’erne, hvor fokusset var på at skabe viden, som kunne bidrage til at øge effekten af de offentlige ydelser. Evalueringen blev anvendt på en randomiserede og kontrollerede måde, ved anvendelse af småskala-forsøg til at teste eksem- pelvis politiske indsatsområder. Derved var evalueringen mere fokuseret som en bedømmel- ses orienteret metode, som enten kunne påvise at det virkede eller ikke virkede. Problemet med denne form for evaluering var, at man hurtigt blev opmærksom på at selvom det ikke virkede i Danmark, kunne indsatsen godt virke i et andet land. Derudover beskrev evaluerin- gen heller ikke hvorfor indsatsen virkede, kun hvad man kunne forvente den ville kunne, og samtidig tog den ikke højde for det sociale og komplekse i konteksten (Krogstrup & Møn- sted, 2017, s. 199-200).
Den anden evalueringsbølge kom i starten af 1970’eren, hvor fokusset nu på at man var mere responsiv, altså lydhør i sin evaluering, i forhold til de konkrete og lokale sammenhænge, hvis evaluering skulle have en effekt og derved være medvirkende til at bidrage til forbedrin- ger. Her var fokusset blandt andet at inddrage involverede interessenter, og derved anskuede man evalueringen som organisatorisk udvikling og læring som en samlet enhed. På denne måde skulle det forstås, at evaluering var i en konstant bevægelse, og hele tiden udviklede sig mod en forbedring i organisationen (Krogstrup & Mønsted, 2017, s. 200).
Den tredje evalueringsbølge kom til i 1980’eren i kølevandet på New Public management17, hvor der var fokus på organisationens måde at håndtere arbejdsopgaver på, i forhold til en række performancekriterier, som den øverste ledelse havde fastlagt. På denne måde kunne man justere og kontrollere, så arbejdsopgaver i en højere grad lå tættere på de performance- mål, som var blev fastlagt fra starten af og på den måde kunne effektivisere (Krogstrup & Mønsted, 2017, s. 202).
Den fjerde evalueringsbølge som kaldes evidensbølgen, opstod parallelt med New Public Management. Her var fokusset på at anvende evidensbaseret viden, i forhold til tilrettelæg- gelsen og planlægningen, og derved danne grundlaget. På denne måde mente man, at doku- menteret viden havde sammenhæng med den pågældende indsats og effekten heraf. Evidens- bølgen ville altså skabe en viden, som man mente var kontekst uafhængig, fordi den var vi- denskabelig dokumenteret. Derfor ville denne evaluering kunne fungere og generere viden uden for konteksten, og stadig have en virkning samt øge effekten, uanset kontekst og organi- sation (Xxxxxx & Xxxxxxxxx, 2017, s. 38-39).
Den femte og sidste evalueringsbølge handler primært om samskabelse, hvor der er fokus på organisationens evne til at kunne evaluere på sig selv, og derved anvende den viden som de i organisationen generer til at kunne forbedre og øge effekten (Krogstrup & Mønsted, 2017, s. 202). Vi anser derfor i denne kontekst den femte evalueringsbølge som grundlaget og tanken bag organisationernes måde at udvikle og optimere læring i organisationen.
Dette leder os derfor videre til nedenstående afsnit, hvor vi vil redegøre for Human proces- sing-løsninger, idet vi mener dette kan være medvirkende til at definere de problemer som Vesthimmerlands kommune står overfor.
6.3. Human processing-løsninger og evaluering
I forhold til vores case organisation antager vi at der eksisterer et socialt samfundsmæssigt problem, da kommunen langsigtet mål er at forøge antallet af tilflyttere, og derved øge og fastholde bosætningen. Dette vil de imødekomme ved hjælp af kulturugen. I denne kontekst finder vi det derfor relevant at undersøge nærmere, hvordan evaluering af interventioner over for sociale samfundsmæssige problemer, kan benyttes som metode og redskab til, at kunne ændre den pågældende situation. Vi vil derfor i det følgende afsnit starte med at definere et
17New Public Management (NPM) er en betegnelse for fokus på resultatorienteret ledelse og markedsstyring i den offentlige servicelevering. (Væksthus for ledelse)
socialt problem, hvilket vil lede os videre til en operationalisering af Human processing- løsninger. Human processing-løsninger defineres som “implementering af en intervention (er) med det formål at skabe positiv forandring i forhold til et socialt problem” (Xxxxxxxxx, 2016, s. 21). For at der overhovedet kan være tale om at definere et socialt problem er det en nødvendighed, at selve problemet påstås at eksistere, hvilke i denne kontekst gør sig gælden- de i forhold til vores case organisation. I forhold til at komme med en definition af hvad vi forstår ved et socialt problem, vil vi lade os inspirere af professor Xxxx Xxxxxxxxx & sociolog Xxxxxx Xxxxxxxxx definition af et socialt problem, som lyder “An alleged situation that is incompatible with the value of a significant number of people who agree that action is needed to alter the situation”. (Xxxxxxxxx, 2016, s. 21). Et socialt problem vil vi derfor i denne kon- tekst definere som en samfundsmæssig eller organisatorisk situation, hvor et betydelig antale mennesker sammen er enige om, at der er behov for en handling der medfører en intervention af en bestemt situation. Denne indgriben eller intervention af det pågældende sociale problem afgøres af de samfundsmæssige værdier, prioriteringer og indblanding fra eksempelvis politi- kere eller ledere (Krogstrup, 2016, s. 21-22).
I forhold til de sociale problemer så kan de opdeles, ved at nogle betegnes som simple eller komplicerede og andre som komplekse problemer. I denne sammenhæng efterspørger de so- ciale problemer ligeledes nogle tilsvarende interventioner, som i denne kontekst opdeles i tilsvarende simple, komplicerede og komplekse interventioner (Krogstrup, 2016, s.23). I det følgende vil vi uddybe de forskellige definitioner. De simple problemer defineres også som tamme problemer og kan karakteriseres som tekniske problemer, hvor målene er tydelige.
Simple interventioner kan gennemføres uafhængig af andre, og indeholder en tydelig årsag- virkning-sammenhæng, hvor der hersker en enighed om målet med interventionen. Med an- dre ord vil det sige, at følger man den planlagte proces uden indblanding fra andre, kan “intet gå galt”. Processen kan derfor med fordel gentages på samme måde som tidligere (Krogstrup, 2016, s. 23-24).Ved de komplicerede problemer, og interventioner hersker der de samme kendetegn, som ved de sociale problemer bortset fra at de komplicerede problemer i denne kontekst løses i samarbejde med andre. Fokus her er derfor at indgå forskellige samarbejder, hvor man er sammen om at løse det komplicerede problem, og derved nå det fælles mål (Krogstrup, 2016, s. 24). Ved de komplekse problemer også kaldes for de vilde problemer, og interventioner er der fokus på den sociale del. Det vil sige, at problemet er under en konstant forandring, og kan ikke defineres klart, samt løsningen er social afhængig. Dette medfører, at det enkelte individs handling vil være medvirkende til at påvirke andre individers muligheder
samt livssituation. Processen er derfor cirkulær, og skaber hele tiden nye situationer og ad- færdsmønstre, hvilket også er medvirkende til at der ikke findes én løsning på problemet. Effekten vil derfor variere alt efter behov, erfaring, situation og ønsker (Xxxxxxxxx, 2016, s. 25).
Samlet set kan vi anskue, at Human processing-løsninger i sidste ende er medvirkende til at forbedre vores samfund, da fokus er på forbedring af livskvalitet og livsmuligheder.
Når der skal evalueres på Human processing-løsninger, er fokus derfor på, at kunne vurdere om interventionen fører til det forventede resultat. Udfordringerne her kan derfor være at fin- de den relevante evalueringsmodel, som matcher forestillingen om hvordan interventionen over for det pågældende sociale problem bør evalueres (Xxxxxxxxx, 2016, s. 35).
Dette leder os videre til hvad formålet med selve evalueringen indebærer, hvilket vi vil uddy- be i det efterfølgende afsnit.
Evalueringens overordnet formål er indenfor det sociale område, at forbedre livschancer- og kvalitet, samt at forbedre den pågældende politik som er gældende på området (Krogstrup, 2006, s. 25). I forhold til vores case organisation er det overordnede formål, at evalueringen skal være medvirkende til at skabe læring inden for de organisatoriske rammer. Derudover skal evalueringen også bruges som et fremadrettet redskab til, at måle og vurderer på effekten af kulturugen i Vesthimmerlands kommune. Inden selve evalueringsformen udvælges er det en nødvendighed, at vi gør os overvejelser omkring hele processen, i forhold til den senere evaluerings udvælgelse. Disse overvejelser vil vi uddybe i det følgende afsnit om informeret evaluering.
I evalueringsteorien findes der forskellige modeller og definitioner af evaluering. I det føl- gende afsnit vil vi derfor indkredse fire komponenter, som er fælles for de forskellige evalue- ringsmodeller og en forudsætning for den senere udvælgelse af evalueringsdesignet.
Når vi taler om informeret evaluering drejer dette sig om de overvejelser vi har gjort os inden selve evalueringsdesignet udvælges, eller når en allerede gennemført undersøgelse skal vur- deres. Ved informeret evaluering skal man ifølge professor og evalueringsforsker Xxxxxxx X.
Xxxxxxx gøre sig overvejelser omkring følgende fire komponenter inden selve evalueringen skal designes, da evaluering altid omhandler et overvejet valg i forhold til de fire komponen- ter (Krogstrup, 2006, s. 40). Disse fire komponenter vil vi uddybe i det følgende:
Genstandsfeltet
Her drejer det sig om den teori der anvendes i forhold til hvordan praksisfeltet fungere med henblik på vidensgrundlaget, indsatstyper og implementeringsstruktur. Genstandsfeltet skal derfor forstås som den indsats, som der evalueres på (Xxxxxxxxx, 2006, s. 40-42). I denne kontekst definere vi genstandsfeltet som kulturugen i Vesthimmerlands kommune. Det vil sige at det er en evaluering af en igangværende proces, som har til formål at skabe fokus på det eksisterende kulturliv. For at skabe et mere nuanceret billede af genstandsfeltet har vi valgt, at skelne imellem de følgende to indsatstyper regulerende indsatser og interventionisti- ske indsatser.
De regulerende indsatser er kendetegnet ved, at de er specifikt formuleret, og ikke er åbne over for fortolkning i implementeringsprocessen. De udtrykker derfor en klar politisk mål- sætning, hvor retningslinjerne er udformet ud fra evidensbaseret viden eller vedtaget frem- gangsmåde (Krogstrup, 2006, s. 42). I modsætning til dette er de, interventionistiske indsat- ser, som er situationsbestemt og anses som kompleks og udfordrende at håndtere i praksis og evalueringssammenhæng. Den defineres ved, at den offentlige myndighed via egne organisa- tioner forsøger at påvirke aktørernes adfærd under skiftende planlagte betingelser (Krogstrup, 2006, s. 42). Det vil sige, at der i denne kontekst er tale om interventionistiske indsatser, da vores case organisation forsøger at påvirke erhvervslivet i kommunen til, at ændre deres ad- færd ved at inddrage dem som frivillige aktører i kulturugen. Denne adfærdsændring skal forstås som, at erhvervslivet skal være medvirkende til at skabe nye positive fortællinger om kommunen i form af kulturugen, og samtidig have fokus på den eksisterende kultur i kom- munen. I genstandsfeltet gør de komplicerede problemer sig også gældende. Dette er i form af, at Vesthimmerlands kommune og erhvervsliv indgår nogle forskellige samarbejder i for- hold til planlægning og afholdelse af kulturugen. Vesthimmerlands kommune og erhvervsli- vet har en fælles problematik, i forhold til at løse det overordnet mål som er at øge og fast- hold bosætningen.
Værdier
Omhandler den viden der er indlejret i de kriterier, som danner hele grundlaget for den evalu- ering eller de spørgsmål som stilles i denne. Disse kriterier er bestemmende for selve vurde- ringen og resultaterne, som vil fremgå at den pågældende evaluering. Selve evalueringen vil medføre et udfald, som kan have konsekvenser for fremtiden. Derfor er det en forudsætning, at evaluator gør sig overvejelser omkring, hvilken kriterier indsatsen vurderes ud fra, da disse kriterier er bestemmende for om indsatsen vurderes positiv eller negativ. Derfor anses det som en nødvendighed at tydeliggøre de pågældende kriterier, så det er muligt efterfølgende, at kunne forhold sig kritisk til evalueringsresultaterne, og derved være i stand til at kunne forholde sig til evalueringens validitet. Disse kriterier kan dog være udfordrende at definere inden evalueringen påbegyndes, og derfor kan det være en nødvendighed at evaluator define- re evalueringskriterierne forud for selve evalueringen. Dette kan eksempelvis ske via et koor- dinatsystem, hvor der fremstilles en sammenhæng mellem genstandsfelt og kriterier (Krogs- trup, 2006, s. 42-43). Dette er illustreret og forklaret i den nedenstående figur:
18
Den vandrette akse: Henviser til træk ved selve indsatsen, og har derved konsekvens for valg af evalueringsmodel. Ved den regulerende indsats indebærer det en god implementering i form af, at pågældende medarbejder er bekendt med denne regulering, og derved er i stand til at administrere arbejdet efter hensigten. Er der derimod tale om en interventionistisk indsats omhandler implementering, hvorvidt der tilbydes en indsats som kan påvirke adfærden i pro- cessen. Dette kan eksempelvis være i form af forandringer og variationer i felten, som leder hen til hvordan målet opnås (Krogstrup, 2006, s.43-44).
18 Egen illustration
I forhold til denne akse anser vi os selv som den regulerende indsats, som derved er medvir- kende til at påvirke adfærden i Vesthimmerlands kommune. Dette er i forhold til, hvilken overvejelser kommunen bør gøre sig, samt hvilken hensigter de mener kulturugen indebærer. Derfor bringer vi kommunen ind i en refleksionsproces, hvor vi påvirker dem til at reflektere over hvorfor de gør som de gør, idet der ikke forefindes yderligere dokumentation på viden samt mål for kulturugen.
Den lodrette akse: I denne akse er overgangen fra yderpunkterne stort set umærkbare, men selve yderpunkterne er klart forskellige. Her indeholder det øverste yderpunkt selve tilgangen til evalueringen, hvor fokus er på at fastsætte klare og entydige kriterier. Dette vil derfor ty- pisk finde sted på øverste niveau i organisationen. I forhold til det nederste yderpunkt i mo- dellen, så henviser det til fastsættelse af selve evalueringskriterierne undervejs i processen (Krogstrup, 2006, s. 44).
I det øverste yderpunkt bliver det overordnet og fremadrettet mål for Vesthimmerlands kom- mune tydeligt, hvilket er at fastholde og øge bosætningen i kommunen. For at dette er muligt opstiller vi derfor kriterierne i form af delmål, som skal være medvirkende til, at Vesthim- merlands kommune kommer tættere på det overordnede langsigtet mål.
Felt 1: I dette felt vil det være mest hensigtsmæssigt hvis indsatserne reguleres inden påbe- gyndelse af selve evalueringen, da reguleringen danner grundlaget for selve kriteriefastsættelsen (Krogstrup, 2006, s. 44). Under dette felt har Vesthimmerlands kommu- ne ikke lykkedes med at udføre en regulering, samt fastsætte kriterier. Derfor finder vi det nødvendigt at indgå som den regulerende indsats, og derved fastsætte kriterierne af kultur- ugen for kommunen.
Felt 2: Dette felt indeholder de interventionistiske indsatser, hvor kriterierne er blevet define- ret. Her er fokus derfor på resultater i form af effekter, præstationer og processer (Krogstrup, 2006, s. 45-46). I denne kontekst har der fra start ikke været opstillet kriterier, hvilket har gjort at formålet har været uklart. Dette har medført, at vi som evaluator har skulle fastlægge kriterier i samarbejde med vores gatekeeper fra Vesthimmerlands kommune.
Felt 3: I dette felt skal der rettes fokus på specifikke implementeringsbetingelser, som selve arbejdet finder sted under. Her opstilles evalueringskriterierne derfor i samarbejde mellem evaluator, og de pågældende interessenter. I dette felt indfinder der sig et særlig stort lærings- og udviklingspotentiale, da denne type evaluering medfører en viden omkring hvad der sker under selve udførelsen af indsatsen. Her er der ligeledes særligt fokus på processen i stedet for resultatet (Krogstrup, 2006, s. 47). Her er det en forudsætning, at vi har haft fokus på im- plementeringsbetingelser i selve processen, da dette gør sig gældende i Vesthimmerlands kommunes læringsproces. Derudover gør det sig ligeledes gældende, hvorvidt Vesthimmer- lands kommune kan imødekomme de opstillede kriterier, og derved anvende den nuværende viden fra processen.
Felt 4: I det sidste felt defineres kriterierne undervejs i forhold til de statisk regulerende ind- satser, hvilket i nogle tilfælde kan være medvirkende til at de gennemførte evalueringer kan ændres undervejs i processen (Krogstrup, 2006, s. 47-48). I dette felt er de endelig kriterierne fastsat, men Vesthimmerland kommune skal fremadrettet være opmærksomme på, at kriteri- erne løbende kan reguleres og ændres i afholdelse af kulturugen fremadrettet.
Viden
Omhandler de metoder som anvendes samt overvejelser over metodens muligheder, be- grænsninger samt den viden som der ønskes at frembringe. I forhold til den tredje komponent som omhandler viden så ønsker vi, at Vesthimmerlands kommune får frembragt en viden, som de kan lære at lære af. Derudover ønsker vi at frembringe viden som kan dokumenteres, i forhold til at kulturugen gør en forskel, og derved bliver synliggjort i Vesthimmerlands kommune. Dette ønsker vi skal frembringes igennem vores empiriske undersøgelser, ved inddragelse af vores kvantitative og kvalitative undersøgelser.
Anvendelse
Drejer sig om de overvejelser der skal gøres omkring selve anvendelsen af evalueringen (Xxxxxxxxx, 2006, s. 40-41). I den sidste komponent som handler om anvendelse, skal anven- delsen ses i forhold til, at Vesthimmerlands kommune får udarbejdet et evalueringsredskab, som de fremadrettet kan anvende i deres måling af kulturugen samt opstillede kriterier.
Vi vil i det nedenstående afsnit forklare, samt belyse forskellene mellem evalueringsdesign og evalueringsmodeller. Dette finder vi relevant, da dette er medvirkende til at belyse vores
proces frem mod en endelig udarbejdet evalueringsmodel, som er tilpasset Vesthimmerlands kommune.
6.6. Tydeliggørelse af evalueringsdesign og evalueringsmodel
I dette afsnit vil vi redegøre for evalueringsdesign og evalueringsmodel, samt tydeliggøre forskellen mellem disse.
Evalueringsdesign
Et evalueringsdesign er en detaljeret forskningsmetode, som fortæller og illustrere om selve evalueringens praktiske gennemførelse. Et evalueringsdesign kan vælge udelukkende at be- nytte sig af kvantitative metoder. Hvilket indebærer en enighed om en stringent overholdes af designets præskriptioner for selve gennemførelsen, samt overholdelse af de korrekte teknik- ker undervejs i processen. Designet kan ligeledes benytte sig af kvalitative metoder, som ikke er præget af den samme stringente form, men derimod er mere fortolkende og fri (Krogstrup, 2016, s. 43).
Evalueringsmodel
En evalueringsmodel er en teoretisk sammenhængende metode, som anvendes til gennemfø- relse af en evaluering. Det er en rettesnor som fører evaluanden gennem evalueringsproces- sen fra start til slut. Evalueringsmodellen indeholder ligeledes en ramme, hvor et evalue- ringsdesign kan designes eller fungere som en “opskrift” (Krogstrup, 2016, s.42-43).
I nedenstående vil vi beskrive de overvejelser, vi har gjort os i forhold til hvilken evaluerings- form vi finder anvendelig i forhold til et fremadrettet arbejdsredskab til vores case organisati- on.
6.7. Vores didaktiske overvejelser om evaluering
Vi har i denne kontekst gjort os en del didaktiske overvejelser omkring hvad, hvorfor og hvordan et evalueringsredskab kan anvendes i vores case organisation. Dette har til formål at kunne anvendes i en fremadrettet evaluering, som opfylder målene for Vesthimmerlands kommune. For at dette var muligt, valgte vi igennem vores undersøgelse samt indsamling af
empiri, at få italesat eventuelle mål. I det nedenstående vil vil derfor illustrere ovenstående didaktiske overvejelser over hvad, hvorfor samt hvordan.
Hvad (Behov) | Hvorfor (Formål) | Hvordan (Udførelse) |
Opstilling af mål | Indsamling af data | Evaluering |
Læring | Hvordan bliver vi bedre | Evaluering |
Fokus på samskabelse | Læringsprocesser | Evaluering |
Fælles mål for Vesthimmer- lands kommune | Fokus på samskabelse | Evaluering |
Argumentation for kulturli- vet gør en forskel | Dokumentation for fremad- rettet kultur tiltag | Evaluering |
Vi vil i det nedenstående beskrive og forklare Krogstrups ni punkter, som er medvirkende til at give et overblik over hvilken beslutninger der skal tages højde for i forbindelse med selve evalueringen.
Inden selve udførelsen af evalueringsmodellen skal der foretages en række beslutninger, samt forskellige afgrænsninger. For at skabe et klart overblik over dette har vi valgt at tage ud- gangspunkt i Krogstrups ni punkter, i forhold til at designe og udvælge en evalueringsmodel. Dette skal hjælpe os med, at skabe et indblik i hvilken opgaver vi skal have løst undervejs i processen (Xxxxxxxxx, 2016, s. 44-45).
1. Definition af genstanden for evaluering og udformning af evalueringsspørgsmål. Via udformningen af evalueringsspørgsmålene vil selve formålet med evalueringen samt undersøgelsen fremstå tydeligt. Derudover vil spørgsmålene anvendes som en guide til evalueringsprocessen, samt danne grundlaget for at kunne foretage en vurdering af den endelig validitet.
2. “State of the art”. Indkredsning og identifikation af den eksisterende viden, da dette kan være medvirkende til at skærpe formuleringen af selve evalueringsspørgsmålene. Dette kan ligeledes være medvirkende til, at redegøre for hvordan evalueringen kan bidrage med ny viden.
3. Valg af evalueringsdesign. Her ekspliciteres tilgang og evalueringsmodellen, samt ud- føre en beskrivelse af hvordan modellen afviger fra andre modeller.
4. Præcisering af evalueringskriterier.
5. Valg af datakilder. Her bør udgangspunktet være evalueringens problemstilling. Den valgte evalueringsmodel vil derudover være medvirkende til, at bestemme hvilken in- teressenter som skal inddrages.
6. Indsamling af data, eksempelvis ved brug af kvantitativ, kvalitativ eller i en sammen- kobling.
7. Analyse af data med henblik på at opnå et resultat af evalueringen.
8. Fortolkning af resultaterne og vurdering af om evalueringen har bidraget til ny viden. Derudover anbefalinger til en fremadrettet proces.
9. Formidling af resultater (Xxxxxxxxx, 2016, s. 44-45).
Nedenstående figur er vores overvejelser og beskrivelser for evalueringsplanen, i forhold til de ni ovenstående punkter. Figuren skal være medvirkende til at danne grundlaget for udvæl- gelse af selve evalueringen.
Punkter i evalue- ringsplanen | Beskrivelse |
1. | Kan Vesthimmerlands kommune: - Bruge kulturen som et strategisk redskab til at synliggøre den eksisterende kultur? - Anvende kulturen strategisk til at nå deres langsigtet mål? - Styrke samskabelsesprocesserne via kulturugen? - Anvende den tillærte viden i praksis? - Gennem tiltag synliggøre kulturen? |
2. | Der forefindes ingen relevant dokumentation af viden. Der skal skabes og udvikles dokumenteret viden som kan anvendes i mål- sætningen. |
3. | Vores videnskabssyn og metodevalg er begge inden for den for- tolkende tilgang. Derfor vil dette også gøre sig gældende i vores |
evalueringsdesign. Ud fra ovenstående vil vi tage udgangspunkt i målopfyldelsesevaluering, som vi vil forklare og uddybe i afsnit 6.9. | |
4. | Hvordan kan case organisationen: - Styrke samskabelsesprocessen i kommunen? - Synliggøre kulturen/kulturlivet - Blive bedre til planlægning og gennemførsel af kultur- ugen? - Skabe struktur i processen - Udnytte ressourcer i selve organiseringen af planlægning og gennemførsel. - Skabe dokumentation - Gøre implicit til eksplicit - Lære at lære |
5. | Hvordan kan en evalueringsmodel anvendes som redskab, og derved være medvirkende til at understøtte processen frem mod fælles mål? Til at besvare dette forskningsspørgsmål vil vi inddrage Vest- himmerlands kommune samt erhvervslivet. |
6. | Vi vil benytte os af de kvalitativ og kvantitative metoder i form af interviews og spørgeskemaundersøgelser. |
7. | Analysen af data vil vi uddybe i afsnit 6.1.1 Hvor formålet er at besvare vores forskningsspørgsmål. |
8. | Fortolkning og vurdering af resultater samt evaluering, vil frem- komme gennem vores delkonklusion i afsnit 6.1.2. |
9. | Formidling af resultaterne sker i denne kontekst gennem en skriftlig fremstilling via vores speciale samt en mundtlig frem- læggelse til Vesthimmerlands kommune. |
Via Krogstrups ovenstående ni punkter er vi kommet frem til valg af evalueringsmodel, da vi mener at målopfyldelsesevaluering vil kunne matche Vesthimmerlands kommunes kriterier for valg af evalueringsmodel.
Vi vil i dette afsnit starte med at begrunde for valg af evalueringsmodel. Dernæst vil vi rede- gøre og definere målopfyldelsesevaluering, samt sammenkoble målopfyldelsesevaluering og Vesthimmerlands kommune. Dette er i forhold til, hvorfor vi mener at denne evalueringsform gør sig gældende i denne kontekst.
Ud fra de ovenstående ni punkter om design og valg af evalueringsmodel har vi i denne kon- tekst valgt, at anvende målopfyldelsesevaluering. Argumentationen for dette valg er, at vi mener at målopfyldelsesevaluering er medvirkende til at kunne skabe grundlaget for, at Vest- himmerlands kommune fremadrettet kan anvende denne model. Dette er i forhold til at vurde- re og dokumentere for deres gennemførsel af kulturugen, samt opfylde de opstillede kriterier. Derudover mener vi, at målopfyldelsesevaluering kan være medvirkende til at skabe struktur og rammer for processen, som gør Vesthimmerlands kommune i stand til at anvende den læ- rende organisation som redskab. Dette tvinger derfor kommunen til at reflektere over hvorfor de gør, som de gør samt på hvilket grundlag.
Målopfyldelsesevaluering betegnes som en af de klassiske evalueringsformer, hvor fokus er på at undersøge i hvor høj grad målet eller målene er opfyldt. Begrebet mål skal i denne kon- tekst forstås som en “en fremtidig ønsket tilstand”, som ofte præsenteres i form af et målhie- rarki med henholdsvis både delmål og hovedmål (Krogstrup, 2016, s. 75). I denne form for evaluering kan indsatsen vurderes som god, hvis de legitime mål er opnået. Det vil sige, at det her drejer sig om mål, som er defineret på et politisk niveau eller ledelsesniveau. Derfor er formålet også at stille relevante spørgsmål, som kan indfri disse mål (Krogstrup, 2016, s. 75). Forudsætningerne for gennemførelse af denne form for evaluering er derfor, at de politi- ske eller ledelsesmæssige mål er mulige at anvende, som kriterier for evalueringen (Krogs- trup, 2016, s. 75). I forhold til vores case organisation har der på forhånd ikke været opstillet mål for evalueringen, og derfor har formålet været uklart. Dette har derfor været medvirkende til, at vi som evaluator har haft til opgave at sørge for en legitim operationalisering af målene.
I denne kontekst har det betydet, at vi selv har fastsat de kriterier, som ligger til grund for evalueringen. For at dette ikke skulle have indflydelse på specialets validitet, har vi valgt at inddrage en gatekeeper fra vores case organisation, hvor vi sammen har haft en dialog om- kring hvordan målene operationaliseres.
6.1.1. Analyse af hvordan evaluering kan anvendes som redskab i Vest- himmerlands kommune
Vi vil i det nedenstående foretage den sidste analysedel med henblik på at nå frem til at kun- ne besvare vores forskningsspørgsmål i en delkonklusion. Hertil vil vi anvende Xxxxxxxxxx teorier om evaluering, som er vores grundtænkning i forhold til de udarbejdede modeller, som vi inddrager i analysen sammen med vores indsamlet empiri. Dette skal have til formål at tydeliggøre vores proces frem mod anvendelsen af det endelige evalueringsredskab til Vesthimmerlands kommune.
I forhold til Human processing-løsninger som defineres som implementering af interventioner der har til formål at skabe positive forandringer, i forhold til et socialt problem. Så antager vi, at der i forhold til vores case organisation er tale om komplekse/vilde problemer og interven- tioner. Dette antager vi da fokus er på den sociale del, hvor problematikker er under konstant forandring, og derfor ikke kan defineres klart. Dette er medvirkende til, at det enkelte indi- vids handling vil påvirke andre individers muligheder samt livssituation. Vesthimmerlands kommunes problematik i forhold til komplekse/vilde problemer kommer til udtryk via vores egne observationer samt møde med Vesthimmerlands Borgmester i følgende “Væk fra stig- matiseringen om at Vesthimmerland er en yderkommune” (Bilag 10.1.3.). I forhold til den nævnte stigmatisering så er der en samlet enighed i kommunen om, at de har et problem i forhold til at øge og fastholde bosætningen. Dette er derfor medvirkende til at påvirke det enkelte individs muligheder og livssituation i kommunen. Hvilket også bliver bekræftet af Vesthimmerlands kommunes kulturkonsulent“Altså vi får genopbygget nogle fortællinger om at Vesthimmerlands kommune altså ikke kun er dårlige historier”(Bilag 10.2).
Vi har i den nedenstående model illustreret hvordan vores case organisation kan anvende human processing løsninger samt evaluering, som en metode til at håndtere den problematik, som på nuværende tidspunkt befinder sig i Vesthimmerlands kommune.
19
Modellen skal forstås som en cirkulær proces, i det problematikken er en kompleks problem- stilling, som befinder sig i en social kontekst. Derfor bliver processen dynamisk, og er i kon- stant i forandring. Modellen er opdelt i fem dele, som vi vil analysere ud fra, idet nedenståen- de.
I den første del mener vi, at Vesthimmerlands Kommune skal starte med at antage og define- re, at der eksistere et socialt samfundsmæssigt problem i kommunen. Vi antager derfor at Vesthimmerlands kommune i den første del er klar over at de har et problem. Derfor vælger de at inddrage studerende for at kunne skabe klarhed over problemet, og derved udarbejde en løsning som giver mening for kommunen. Dette kommer til udtryk via kommunens jobopslag “Vi søger en studerende eller en studiegruppe, der har lyst til at afprøve deres dataindsam- lings, - analyse og evalueringsevner inden for det kulturelle felt” (Bilag 10.1.7). Derudover bliver det også tydeligt igennem vores interview med Vesthimmerlands kommunes kultur- konsulent ”Har behov for noget øhh faglige input til hvad er det vi gør klogt i at måle på netop øhh jeg kan have nogle ideer jeg kan have nogle forudsætninger for at have nogle ide- er” (Bilag 10.2.).
19 Egen illustration af model 1 - den cirkulære model
Dernæst anser vi i anden del af modellen, at det er en nødvendighed, at Vesthimmerlands kommune definerer den antagne problematik som gør sig gældende i kommunen. I nedenstå- ende citater af kultur- og fritidschefen for Vesthimmerlands kommune bliver det tydeligt at kommunen, er udfordret i forhold til at kunne definere den antagne problematik, og derved formår de ikke at konkretisere den givne problematik. ”Jeg tænker vi skal sige bosætningen der.. man har lyst til at flytte tilbage.. det må være vores mål”, ”Så vi skal have en vision, vi skal have nogle mål og vi skal have nogle strategier for hvordan vi skal arbejde med det her”, ”Og så skal vi finde ud af, de mål vi får sat op.. der har ikke sådan været mål.. Øhh og det skal vi have og så skal vi holde vores ressourcer op imod det” (Bilag 10.4.).
Det ovenstående leder os derfor videre til den tredje del, som omhandler at kunne definere kommunens problemer. Vi antager derfor, at der i denne kontekst er tale om komplekse/vilde problemer og interventioner, da fokus er på den sociale del i kommunen.
I den fjerde del i modellen skal Vesthimmerlands kommune have fokus på hvordan de hånd- tere interventionen i forhold til, hvordan de løser den pågældende problematik i kommunen. Dette understøtter følgende to citater fra henholdsvis kulturskoleleder og kultur- og fritids- chefen i Vesthimmerlands kommune. “og det vi skal gøre nu er jo at lave noget evaluering over, og med dem som har været med, og lave en tidlig fortælling om at der til næste år er det samme” (Bilag 10.8.). ”Jeg tror bare at vi skal gentænke konceptet og så sætte nogle mål og det er de mål vi skal forfølge. Og være tro imod dem” (Bilag 10.4.). De ovenstående to citater viser dog, at der hersker en uenighed omkring hvordan kommunen skal håndtere interventio- nen, hvilket vi antager kan have indvirkning på selve processen.
I den femte og sidste del af modellen indgår evaluering, som skal lede videre til vores evalue- ringsmodel, da formålet med denne er at matche forestillingen om, hvordan interventionerne overfor pågældende sociale problem kan evalueres på. Dette vil vi komme nærmere ind på senere i analysen, hvor vi vil opstille kriterierne for evalueringen. I det følgende vil vi analy- sere og indkredse de fire komponenter fra informeret evaluering. Dertil vil vi ligeledes benyt- te os af egen model, som skal illustrere de overvejelser vi har gjort os i denne kontekst.
20
Den ovenstående model har vi anset som et analytisk redskab, til at tydeliggøre vores ar- bejdsproces hen imod valget af evalueringsmodellen. I forhold til genstandsfeltet skal det forstås som den indsats, som der evalueres på. I denne kontekst anser vi kulturugen som gen- standsfeltet, hvilket vil sige at det er en evaluering af en igangværende proces, som har til formål at skabe fokus på det eksisterende kulturliv. Hvilket også understøttes af kulturkonsu- lent i Vesthimmerlands kommune”Vi ønsker jo at de eksisterende kulturtilbud bliver brugt noget mere og vi har også et håb om, at der er nogen som får øje på at kulturlivet måske også kunne være noget for dem” (Bilag 10.2.). Derudover er der ligeledes tale om interventionisti- ske indsatser, som kommer til udtryk, ved at kommunen inddrager erhvervslivet som frivilli- ge aktører i kulturugen ”Helst noget som ikke kan kontrolleres, men bare fortælles” (Bilag 10.8.). Dette skal være medvirkende til at skabe nye positive fortællinger om kommunen i form af kulturugen, som kulturskolelederen mener er et vigtigt element i forhold til den inter- ventionistiske indsats "Og det vi skal gøre nu er jo at lave noget evaluering over, og med dem som har været med, og lave en tidlig fortælling om at der til næste år er det samme” (Bilag 10.8.). ”Noget anerkendelse igennem fortællinger, historier og billeder til” (Bilag 10.8.). I forhold til cirklen som omhandler viden er fokus på, at frembringe en ny viden som Vest- himmerlands kommune kan lære af, og derved anvende som dokumentation af kulturugen.
Denne efterspørgsel omkring viden kommer til udtryk via følgende citater af kulturkonsulen- ten i Vesthimmerlands kommune. ”Det er for at få noget datamateriale vi kan bruge i vores
20 Egen illustration. Model 2 - Informeret evaluering
argumentation for at det gør en forskel at have et rigt kulturliv”, ”Vi har startet en lille sne- bold og at vi så også netop kan lave noget dokumentation for at det gør en forskel” (Bilag 10.2.). De ovenstående citater er medvirkende til, at udtrykke at kommunen mangler empirisk data, som kan være medvirkende til at dokumentere, at kulturugen gør en forskel i forhold til de opstillede kriterier for kommunen. ”Vi vil gerne have noget data som ikke kan tilbagevi- ses. Haha. Som vi kan sige jamen det gør en forskel, hvis man fokusere og målretter og tæn- ker strategisk omkring sit kulturområde for kommunalt hold.”, ”Vi har jo lavet nogle spørge- skemaer.. så vi har nogle kvantitative tal på det” (Bilag 10.2.). Ovenstående citater tydelig- gøre at Vesthimmerlands kommune er særligt udfordret i forhold til, hvordan de skal danne det grundlæggende og fundamentet for det empiriske data, for at understøtte at kulturugen gør en forskel.
Dette er medvirkende til, at understøtte at Vesthimmerlands kommune kun har befundet sig som “rejsende”21 i processen, hvorimod vi i vores empiriske undersøgelser har indtaget “mi- nearbejder”22 rollen med det formål at grave dybere ned via den kvalitative undersøgelsen. “Jamen der har vi også brug for jeres vurdering af hvad der tjener os bedst i den sammen- hæng” (Bilag 10.2.). Vesthimmerlands kommune giver derfor udtryk for, at de er særligt ud- fordret, i forhold til hvordan de skal indsamle kvalitativ empirisk data for at understøtte deres indsats. Dette kommer til udtryk gennem følgende citat af Vesthimmerlands kommunes kul- turkonsulenten ”Har behov for noget øhh faglige input til hvad er det vi gør klogt i at måle på netop øhh jeg kan have nogle ideer jeg kan have nogle forudsætninger for at have nogle
ideer”, “Men der har vi ikke, os der sidder med det, vi har ikke tilstrækkelig faglig viden, er min personlige bekymring” (Bilag 10.2.). I forhold til cirklen omkring anvendelse drejer dette sig om udarbejdelsen af et evalueringsredskab til Vesthimmerlands kommune. Kulturkonsu- lenten mener, at evalueringen skal have til hensigt at kunne ”Evaluere fordi det jo os skal være et tilbagevendende arrangement, så vi også bliver bedre og sådan så at vi tager ved
lære af tingene løbende og kan justere ind.” (Bilag 10.2.).
I forhold til ovenstående analyse leder dette os videre til den analytiske del, omkring vores udarbejdet design omkring målopfyldelsesevaluering til Vesthimmerlands kommune.
21 Se metode afsnit 3.1.4.
22 Se metode afsnit 3.1.4.
23
Vi har valgt at udarbejde ovenstående målopfyldelsesevaluering model til Vesthimmerlands kommune. Formålet med modellen er, at de fremadrettet skal anvende den i forhold til at kunne måle, vurdere og evaluere på kulturugen. Vi vil i det nedenstående forklar og analysere modellen trin for trin med inddragelse af vores empirisk data, som skal danne grundlag og belæg for modellens opbygning.
I det første trin som omhandler formål skal Vesthimmerlands kommune stille sig selv et spørgsmål om hvad er vores formål med evalueringen? De nedenstående citater fra hen- holdsvis Vesthimmerlands kommunes kulturkonsulent samt kulturskoleleder er medvirkende til at understøtte vigtigheden af det første trin i vores model.“Jamen vi ønsker jo at de eksi- sterende kulturtilbud bliver brugt noget mere” (Bilag 10.2.), “At de nære relationer og de nære fortællinger omkring familie, byliv og kultur er de også bliver fortalt” (Bilag 10.8.),
“For vi er jo en kommune som har behov for at tiltrække nogle tilflyttere og noget fastholdel- se af dem som der bor her allerede”, “Så vi håber jo også at den vej rundt at vi får opdyrket nogle samarbejdsrelationer, som kan skabe noget nyt, fordi vores kulturliv skal jo også ud- vikle sig” (Bilag 10.2.).
I det andet trin skal Vesthimmerlands kommune tydeliggøre deres værdikriterier. Det vil sige, de skal finde ud af hvad det er for en viden de skal frembringe, for at kunne opstille kriterier i form af delmål. På nuværende tidspunkt har Vesthimmerlands kommune ikke kunne opstille kriterier, hvilket vi har valgt at gøre i afsnit 6.8. punkt 3. Fremadrettet kan Vesthimmerlands
23 Model 3. Egen model af målopfyldelsesevalueringsmodel
kommune anvende de samme kriterier eller udforme og tilpasse nye alt efter hvilken kontekst de befinder sig i på daværende tidspunkt.
Dette leder videre til næste trin, som indeholder udarbejdelse af delmål. I nedenstående cita- ter af kultur- og fritidschef, erhvervschef og kulturskolelederen er medvirkende til at under- støtte, at Vesthimmerlands kommune ikke har opsat fælles kriterier i form af delmål, men hver især har deres antagelser omkring delmålene for kulturugen ”Hellere fem store gode arrangementer end tyve små, ikke dårlige.. men i ved godt hvad jeg mener” (Bilag 10.4.), “I hvor høj grad de deltog, fordi vi havde ambitioner om at det blev et højere antal, og det blev det jo ikke i så høj grad, som man kunne have drømt om, men det kan jo udvikle sig” (Bilag 10.6.), ”Får berøring med kulturen.. meningsfuldt for dem, enten ved at deltage og komme til begivenhederne, eller melde ind og komme med begivenheder. Det er en stor succes kriterie” (Bilag 10.8.). Det bliver derfor en udfordring for Vesthimmerlands kommune at sætte delmål, som vi kun kan antage er på grundlag af manglende målopsætning, hvilket også kommer til udtryk i følgende citat af Vesthimmerlands kommunes kulturkonsulent “Altså man har ikke haft hverken en politik eller strategi på området øhh og det kan der kan der være mange for- dele ved og der kan være rigtig mange ulemper” (Bilag 10.2.). Dette er derved medvirkende til, at delmålene for kulturugen er udefinerbar hvilken betyder at aktørerne hver især arbejder mod hver deres antagelse omkring formålet med kulturugen. Derfor har vi fundet det nød- vendigt at opstille følgende delmål, for at Vesthimmerlands kommune kan foretage en evalu- ering af kulturugen, og derved understøtte evalueringsprocessen. Se nedenstående delmål for Vesthimmerlands kommune:
- Styrke samskabelsesprocessen i kommunen?
- Synliggøre kulturen/kulturlivet
- Blive bedre til planlægning og gennemførsel af kulturugen?
- Skabe struktur i processen
- Udnytte ressourcer i selve organiseringen af planlægning og gennemførsel.
- Skabe dokumentation
- Gøre implicit til eksplicit
- Lære at lære24
Grundlaget for følgende opsætning af delmål tager udgangspunkt i det empiriske data, samt kapitel 6, herunder målopfyldelsesevaluering afsnit 6.9.
24 Se afsnit 6.8, pkt 4.
Det fjerde trin omhandler anvendelse. Her skal Vesthimmerlands kommune reflektere over hvilken kontekst evalueringen skal indgå i samt hvordan den skal anvendes i praksis? Dette bliver uklart i citatet af Vesthimmerlands kommunes kulturkonsulent “Æhh det er jeg spændt på for vi skal jo også lave en eller anden form for evaluering med dem der så har budt ind” (Bilag 10.2.).
På nuværende tidspunkt hersker der forskellige antagelser omkring kulturugen, hvilket derfor er medvirkende til at skabe et uklart billede af, hvem der skal anvende evalueringen i praksis samt hvilken kontekst den skal indgå i.
Dernæst skal kommunen reflektere, samt eksemplificere hvordan de skal indsamlede data samt, hvilken metoder der gør sig gældende i denne kontekst. ”Derfor har vi også vi har prø- vet at lave, altså sådan nogle fuldstændige lavpraktiske ting med spørgsmål er du mand, kvinde, hvor meget plejer du at bruge kulturtilbuddene til og forventer du at komme til at bruge det mere og så igen om fem år eller løbende følge med i sker der en udvikling” (Bilag 10.2). Ovenstående citat af kulturkonsulenten understøtter, at der ikke er skabt klarhed over hvilken metoder der kan anvendes i den pågældende kontekst. Dette er i forhold til at kunne indsamle en mængde empiri, som gør dem i stand til at foretage en valid undersøgelse og evaluering af kulturugen. I andensidste trin som omhandler validitet skal kommunen definere hvilken krav der er til resultaternes validitet. ”Utroligt svært at vurderer om det bliver 100% svarrate eller om det er en 0,2% besvarelse.”, ”For vi ved jo dybeste set ikke hvor mange der har været til arrangementerne æhh.” (Bilag 10.2.). Her bliver det tydeligt, at kommunen ikke har gjort sig overvejelser over evalueringens validitet, hvilket vi antager kan være medvir- kende til at medføre bias af evalueringen. I sidste trin skal Vesthimmerlands kommune gør sig overvejelser omkring hvordan evalueringens resultater skal formidles og dokumenteres i forhold til fremadrettede indsatser. “Evaluering, hvor vi kan sige, nå jamen det var jo ikke det vi lærte eller det kan vi måske” (Bilag 10.2.). Det bliver i det ovenstående tydeligt, at kom- munen ikke har gjort sig overvejelser omkring selve formålet med evalueringen af kultur- ugen, samt hvad den skal bidrage til og med.
Dog er Vesthimmerlands kommunes kultur- og fritidschef klar over, at der i processen med kulturugen har været manglende synlig dokumentation i forhold til kulturugen. ”Vi kommer til generelt på kulturområdet lige så vel som på fritidsområdet der skal vi have lavet en fælles vision for hele området og generelt” (Bilag 10.4.).
I forhold til vores ovenstående analyseafsnit vil vi via nedenstående delkonklusion besvare, og konkludere i forhold til vores forskningsspørgsmål Hvordan kan en evalueringsmodel anvendes som redskab, og derved være medvirkende til at understøtte processen frem mod fælles mål?
På baggrund af ovenstående analyse kan vi konkludere, at Vesthimmerlands kommune er udfordret omkring hvordan de skal håndtere og gribe evalueringsprocessen an. Det bliver især tydeligt, at der i Vesthimmerlands kommune, samt hos de involverede aktører hersker forskellige antagelser, omkring formålet med kulturugen. Dette har været medvirkende til at besværliggøre opstillingen af de relevante kriterier, for derved at kunne evaluere på kultur- ugen.
For at kunne besvare vores forskningsspørgsmål, finder vi det relevant at inddrage vores egen proces i forhold til at udvælge den mest optimale evalueringsmodel. Vi konkluderer derfor på baggrund af vores evalueringsfaglige overvejelser, at det er nødvendigt at Vesthimmerlands kommune anvender vores målopfyldelsesevaluerings model som redskab. Denne evalue- ringsmodel vil ifølge vores vurdering, kunne hjælpe kommunen med at opstille fælles og kla- re mål for kulturugen. Derved mener vi, at vores målopfyldelsesevaluerings skal anvendes trin for trin til at understøtte processen fra start til slut, og derved tydeliggøre de fælles mål i henhold til kulturugen. Vesthimmerlands kommune skal derfor undervejs i processen via målopfyldelsesevaluerings modellen blive i stand til at vurdere formålet, samt få indsigt i kriterier som endnu ikke er defineret. Derudover konkludere vi, at Vesthimmerlands kommu- nen skal danne et vidensgrundlag, som indsatsen kan baseres på, så de derved kan indsamle valid data til at understøtte processen. Modellen er ligeledes designet til fremadrettet at kunne anvendes som evalueringsredskab til evaluering af kulturugen, idet der er mulighed for at justere og tilpasse indhold i modellens syv trin.
Med afsæt i vores analyser samt delkonklusioner vil vi her afdække hvad Vesthimmerlands kommune bør være opmærksomme på, i forbindelse med hvordan de kan anvende den læren- de organisation, samt samskabelse til at øge deres målopfyldelse i kommunen. Vi har valgt at bevæge os ud over de opsatte rammer og fokusområder, idet vi mener at der igennem analy- serne og delkonklusioner bliver fremstillet en gennemgående problematik i form af manglen- de ressourcer. Derfor mener vi, at begrebet evalueringskapacitet er relevant at inddrage i for- hold til alle tre analyser samt delkonklusioner, hvilket vi vil diskutere i det nedenstående.
I forhold til begrebet evalueringskapacitet så handler det ifølge Xxxxxx-Xxxxxx om kommu- nens evne til at evaluere, og udføre arbejdsopgaver, i forhold til at kunne vedligeholde eller skabe de organisatoriske processer (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 92). Xxxxxx-Xxxxxx mener at, dette skal være medvirkende til at gøre evalueringen til en del af kommunens rutiner. Vi har i vores delkonklusioner konkluderet, at kommunen på nuværende tidspunkt ikke formår, eller har evnen til at evaluere på egne arbejdsopgaver i forbindelse med afholdelse af kulturugen. Vi mener derfor, at Vesthimmerlands kommune med fordel kan forholde sig til evaluerings- kapacitet, og derved være i stand til at få oparbejdet og udviklet en kapacitet i kommunen.
Derfor antager vi at dette er medvirkende til at kunne understøtte og skabe de organisatoriske processer fremadrettet i kommunen.
Vi mener derfor, at Vesthimmerlands kommune i denne kontekst skal være opmærksomme på, at evalueringskapacitet og evalueringskultur sammen har et tilknytningsforhold, idet med- arbejdernes holdninger er en del af de pågældende dimensioner i evalueringskapaciteten. Det vil sige, at kapaciteten ligger tæt op ad det kulturelle, i form af normer og vaner, som er med- virkende til at understøtte evalueringen i kommunen (Dahler-Larsen, 2006, s. 92). Hvis ikke de formår at skabe denne bevidsthed, så mener vi at evalueringskultur og evalueringskapaci- teten vil blive hinandens begrænsninger. Vi sætter derved spørgsmålstegn ved om de mang- lende ressourcer hos medarbejderne kan være medvirkende til, at Vesthimmerlands kommu- nen ikke fremadrettet kan formå at få opbygge en evalueringskultur, som kan fremme kapaci- teten i kommunen (Xxxxxx-Xxxxxx, 2006, s. 92).
I forhold til ovenstående diskussion leder det os derfor videre til den samlet konklusion.