FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016
FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016
Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den
palliative
indsats
i Region Sjælland og
de 17 kommuner
AFTALE
UDGIVET AF Region Sjælland og KKR.
2
FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016
FORORD
Aftalen danner rammen om det tværsektorielle samarbejde om borgere/patienter med livstruende sygdom i Region Sjælland. Region Sjælland er sammen med kommuner og almen praksis i Sundhedsaftalen for 2015-18 blevet enige om en styrket og harmo- niseret indsats af det palliative område med henblik på at øge kvaliteten af indsatsen (pleje og behandling) til gavn for borgere og patienter med livstruende sygdom. Det sker igennem en række initiativer, der har fokus på at løfte det basale niveau gennem en stærkere tværsektoriel forankring af det samlede tilbud.
Den tværsektorielle palliationsgruppe har forud for aftalen gennemført en tvær- sektoriel spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2015, med det formål at afdække den palliative indsats (Kortlægning af palliative tilbud på basal og specialiseret niveau i Region Sjælland). Kortlægningen viser, at der er begrænset viden om tilbud internt og eksternt i egen organisation hos de enkelte sektorer i samarbejdet, der mangler et
fælles sprog omkring palliation og der er uens tilbud på tværs af kommuner/sygehuse på det basale og specialiserede område. I undersøgelsen deltog en bred repræsentation fra alle sektorer og relevante faggrupper fra både medarbejder- og ledelsesniveau.
På baggrund af undersøgelsens resultater, er der udarbejdet en aftale for den pallia- tive indsats i Region Sjælland for både det basale og specialiserede niveau. Aftalen er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe under Den tværsektorielle palliationsgruppe bestående af repræsentanter fra kommune, sygehus og almen praksis samt hospice fra det specialiserede og basale niveau.
Gruppens medlemmer er:
• Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, ledende overlæge PO, Palliativ Team, Anæstesi, Næstved Xxxxxxx
• Xxxxx Xxxxxxxxxx, klinisk oversygeplejerske, Palliativ Enhed, Roskilde Sygehus
• Xxxxxxxx Xxxxxxx, koordinerende sygeplejerske, Palliativ Team, Næstved Sygehus
• Xxxxx Xxxxxxx, palliativ udviklingskonsulent, Kalundborg Kommune
• Xxx-Xxxxx Xxxxxxxx, palliativ ressourceperson, Vordingborg Kommune
• Xxxxxxx Xxxxxxx, hospicechef Hospicegården Filadelfia
• Xxxx Xxxxxxxx, praktiserende læge og praksiskonsulent, næstformand i Den tværsektorielle palliationsgruppe
Aftalen henvender sig til medarbejder- og ledelsesniveau på det basale og specialise- rede niveau. Formålet med aftalen er, at forbedre organisering af den palliative indsats samlet set, som første skridt hen imod en harmonisering af den palliative indsats i regionen. Aftalen gælder for alle voksne borgere/patienter der er ramt af livstruende sygdom, lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom.
Aftalen er en del af Sundhedsaftalens værktøjskasse og forankres via sundhedsaftalens samarbejdsorganisation.
Vi håber vi med aftalen, at bane vejen hen imod en mere styrket og harmoniseret indsats af det palliative område i Region Sjælland, gennem en stærkere tværsektoriel forankring af det samlede tilbud.
Med venlig hilsen
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, Vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
Formand for Den tværsektorielle palliationsgruppe
Xxxx Xxxxxxxx, Praktiserende læge og praksiskonsulent,
Næstformand for Den tværsektorielle palliationsgruppe
3
INDHOLD
FORMÅL 5
MÅL 5
INDSATSOMRÅDER 6
Kompetenceudvikling på det specialiserede niveau 6
Formel organisering af netværksdannelse
xxx xxxxxxxxxxxxxxx 0
Strukturering af den basale palliative indsats
på sygehus 7
Strukturering af den basale palliative indsats i kommunerne 7
Palliativ socialrådgivning i kommunerne på det basale niveau 8
Udekørende funktion for palliativ team i hele regionen 8
Døgndækning af palliativ telefonvagtordning i hele regionen 8
Shared Care mellem sektorerne 9
Aftale med praktiserende læger om behovsvurdering, opfølgning, netværksdannelse samt mulighed for teambaseret besøg med hjemme/sygeplejen
(efter behov også palliativ team) 9
Ensrettet vejledninger og retningslinjer 10
Inddragelse af danske patientforeninger 11
Patientinformation til borgere med palliative behov 11
DEFINITIONSLISTE 12
REFERENCER 13
4
FORMÅL
Aftalens indsatsområder skal bidrage til, at patienter med livstruende sygdom fra diagnosetidspunktet tilbydes lige adgang til udredning af palliative behov samt en individualiseret behandling.
Udgangspunktet er god faglig standard i hele patientens forløb på både specialiseret og basalt niveau og muligheder med henblik på størst mulig livskvalitet for voksne patienter og pårørende.
MÅL
• At alle sygehusafdelinger, kommuner og hospices i regionen beskriver egen indsats, tværsektoriel samarbejde samt organisering for palliation. Den tværsektorielle palliationsgruppe udarbejder en skabelon til organisering af egen palliativ indsats i 2016 til formålet.
• At der er ensartet og løbende kompetenceudvikling og -sikring på basalt og specialiseret niveau på tværs af sektorer og faggrupper.
• At sikre systematisk behovsvurdering.
• At sikre fokus på specielt sårbare patienter dvs. borgere med komplekse forløb, der har behov for styrket koordinering og styring af forløb i palliative forløb.
• At udbrede kendskab til palliative tilbud på tværs af faggrupper, afdelinger, plejecentre og sektorer.
• At sikre inddragelse af patienter og pårørende i et individuelt tilrettelagt forløb.
• At undgå uønskede indlæggelser.
• At sikre koordineret palliativ behandling uanset hvor patienten
befinder sig.
Målene udmøntes i følgende indsatsområder, der går på tværs af sektorer og fagområder på det basale og specialiserede område.
5
1) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
INDSATSOMRÅDER
Nedenstående indsatsområder, er initiativer til en styrket og harmoniseret indsats af det pal- liative område, med fokus på at løfte det basale niveau. Dette gennem en stærkere tværsekto- riel forankring, med fokus på at løfte det basale og specialiserede niveau af det samlede tilbud til voksne borgere/patienter med livstruende sygdom i regionen.
Tværsektoriel kompetenceudvikling og uddannelse af ressourcepersoner på det basale niveau
Succesen for den palliative indsats beror i høj grad på et velfungerende tværfagligt samarbejde.
For at sikre høj faglig kvalitet i den palliative indsats, skal de respektive lokale ledelser sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede – både på afdelingsniveau og hos den enkelte medarbejder. Relevante uddannelser og kom- petencer, herunder koordinering, er således vigtig for, at den fagprofessionelle kan levere en professionel palliativ indsats.
• Arrangementer der bygger på fælles skole- bænk’s principper om fælles forståelse og læring prioriteres, eksempelvis i form af fælles temadage til udveksling af erfaringer og viden i samspil med faglige oplæg.
• Hvor kompetenceprogrammer fra DMCGPAL1 er udarbejdet, tages der udgangspunkt i disse i forbindelse med uddannelse/kompetencer hos respektive faggrupper. Der arbejdes målrettet mod kompetenceniveau B1 og B2 i henhold til DMCG-PAL’s kompetenceprogrammer. For faggrupper, hvor der endnu ikke forefin- des struktureret kompetencebeskrivelser, udarbejdes der lokale kompetenceprogram- mer, hvor der kan tages udgangspunkt i DMCG-PAL.
• Området palliation indgår i den systematiske efteruddannelse for praktiserende læger.
• Tilbud om Palliativ ressourcepersonsuddan- nelse udvides til en tværsektoriel uddannel- se, der omfatter både primær og sekundær sektor.
• Kompetenceudvikling på klinisk patientre- lateret niveau kan understøttes af bedside supervision fra palliative ressourcepersoner fra eget sengeafsnit og for primær sektor fra distriktets eller kommunens palliative ressourceperson.
• På sygehusene bør aftaler om deltagelse, fra det specialiserede palliative niveau, i pal- liative gennemgange/stuegange og palliative konferencer på relevante sengeafsnit/ambu- latorier, tilbydes og beskrives.
• Supervision fra det specialiserede niveau tilbydes løbende til primær og sekundær sektor i specifikke patientforløb.
• Det specialiserede niveau tilbyder behovs- baseret undervisning i palliativ indsats til basalt niveau.
• Det specialiserede niveau tilbyder 1-2 gange årligt formaliserede temadage/undervisning i palliativ indsats for primær og sekundær sektor, fx via lokale netværk for palliation.
• Det anbefales at materiale fra Xxxxxxxxxxxxxxxx.xx anvendes til kompe- tenceudvikling i både sekundær og primær sektor.
Kompetenceudvikling på det specialiserede niveau
Relevante uddannelser og kompetencer sikres på det specialiserede niveau.
• Det tilstræbes at læger på det speciali- serede niveau enten har eller får Nordic Specialist Course in Palliative Medicine eller tilsvarende.
• Sygeplejersker og terapeuter arbejder målrettet med kompetenceudvikling med udgangspunkt i DMCG-PAL’s kompeten- ceprogrammer (på niveau C på udvalgte områder).
Formel organisering af netværksdannelse via netværksgrupper
Etablering og udbygning af tværsektorielle og tværfaglige lokale netværk bestående af pal- liative ressourcepersoner giver mulighed for at udveksle erfaringer og viden. Netværket er for- ankret centralt i forhold til de lokale sygehuse og omkring liggende kommuner og koordine-
6
res af det palliative team. De palliative ressour- cepersoner har til opgave, at formidle tilegnet viden videre blandt kolleger og sikre kvaliteten af den palliative indsats i egen organisation.
Netværkenes mål og formål beskrives ud fra Sundhedsaftale Region Sjælland (2015-2018) forskrift om styrket kompetenceudvikling via principper indenfor fælles skolebænk.
• Netværkets sammensætning består af repræsentanter fra sygeplejen, en eller flere repræsentanter fra terapeuterne/rehabili- teringen, konsultationssygeplejersker samt evt. visitationen i kommunen. Repræsentant fra almen praksis (kommunale praksiskon- sulenter) forventes at deltage. Fra sygehu- sene, en sygeplejerske og læge fra relevante sengeafdelinger/ ambulatorier og repræsen- tanter fra terapeuter, samt relevant perso- nale fra hospice og ved relevans inddrages det præhospitale område.
• Til at sikre kontinuitet og repræsentation i netværket fra de respektive organisationer, er ledelsesmæssig opbakning på direktions- niveau i kommune og sygehus nødvendig og skal tilstræbes.
Strukturering af den basale palliative indsats på sygehus
Et godt palliativt forløb for patienter og pårø- rende afhænger af om de palliative behov iden- tificeres så tidligt som muligt i sygdomsforlø- bet. Ændringen i definitionen (fra uhelbredelig til livstruende sygdom) fra Sundhedsstyrelsen betyder, at de fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet bør være opmærksomme på, om patienten har palliative behov, således at en relevant indsats kan iværksættes.
• I relevante ambulatorier anvendes Region Sjællands Behovsvurderingsskema systema- tisk ved diagnosetidspunkt, ved forværring af sygdommen, ved sektorovergange og ved andre væsentlige begivenheder.
• På sengeafdelinger behovsvurderes patien- terne ligeledes systematisk.
For symptomkontrol anvendes relevante validerede skemaer til vurdering af symp- tombyrde og intensitet, fx ESAS, VAS eller
EORTC-PAL-15. ESAS og VAS score er gode redskaber til vurdering af symptombyrde og kompleksitet.
• Xxxxxxxxxxxxxxx beskriver hvordan åbne indlæggelser tildeles palliative patienter. Der udarbejdes en handleplan for Shared Care når åben indlæggelse overvejes samt evt. telefonisk kontakt til praktiserende læge såfremt der er behov for akut opfølgning.
• For alle patienter hvor behandlingen afsluttes skal det forinden sikres, at patien- ten får adgang til åben indlæggelse på en stamafdeling.
• Hvis der er behov for specialiseret palliativ indsats dvs. at der er komplekse palliative symptomer, henvises patienten til relevant specialiseret enhed. Henvisningen bør om- fatte en kortfattet sygehistorie og objektive fund, samt beskrivelse af palliative behov og hvilke tiltag der har haft effekt.
• Alle relevante sengeafsnit og ambulatorier har en speciallæge og en sygeplejerske med ansvar for den palliative indsats.
Strukturering af den basale palliative indsats i kommunen
Et godt forløb for patienter og pårørende ind- befatter, at der udføres strukturerede samtaler i kommunens hjemme-/sygepleje ved første besøg af en sygeplejerske eller sundhedsperson med tilsvarende uddannelsesniveau. Samtalen bør indeholde behovsvurdering, forventnings- afstemning og koordinering med inddragelse af borger og pårørende. Kommunen har ansvaret for hovedparten af rehabiliteringsindsatsen.
• For at sikre den fornødne hjælp og støtte herunder behov for hjælpemidler og boli- gændringer efter udskrivelse fra sygehus, koordinering samt forebyggelse af uønskede indlæggelser, anbefales der, at en sygeple- jerske afgiver besøg efter udskrivelse fra sygehus samme dag eller senest formidda- gen dagen efter2.
• Kommunen bør have et tilbud om palliativt besøg til borger og pårørende i både tidlig, senpalliativ og terminal fase. For at skabe en tidlig kontakt bør sygehusafdelingen og ambulatoriet tilbyde borger at henvise til
2) Inspiration kan hentes fra Vordingborg Kommune
»Tage imod besøg«.
7
3) En sygeplejerske eller sundhedsperson på bache- lorniveau med udvidede kompetencer inden for palliation.
4) Eksempelvis en koordine- rende ressourceperson.
palliativ indsats i kommunen i både tidlig, senpalliativ og terminal fase - også ved borgere uden behov for fysisk pleje.
• Døgnbemanding af sygeplejersker og den enkelte sygeplejerske skal kunne visitere akutte sundheds- og servicelovsydelser til at sikre den optimale hjælp, samt forebyg- ge uønskede indlæggelser.
• Løbende behovsvurdering og justering af den nødvendige hjælp ved sygeplejerske eller sundhedsperson med tilsvarende uddannelsesniveau.
• Prioritering af systematisk behovsvurde- ring prioriteres på ældre- og plejecentre, i psykiatriske bofællesskaber og i social- psykiatrien af en sygeplejerske eller på tilsvarende niveau.
• Der er et målrettet tilbud om rehabilitering og palliation i både tidlig-, senpalliativ
og terminal fase. Hvis borger er tilknyt- tet hjemmesygeplejen, vil der især være et behov for målrettet indsats via sund- hedscentre og jobcentre. Hvorfor der skal
tilknyttes sygeplejerske, fysioterapeut eller tilsvarende sundhedsperson, som kan udføre systematisk behovsvurdering.
• I en koordineret palliativ behandling skal de sundhedsprofessionelle i kommunen indgå i tæt dialog og samarbejde med borgerens egen læge, samt øvrige tvær- faglige og tværsektorielle samarbejdspart- nere, herunder de specialiserede palliative tilbud, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, præst, psykolog m.fl.
• Deltagelse af en sygeplejerske i hjemme-, sygeplejen og plejecenter i tværfaglige
og tværsektorielle møder, om patienter med tilknytning til hjemmesygeplejen/ plejecentre.
• Hver kommune har som minimum en koordinerende ressourceperson3.
• Tilbud om lindring i den sidste tid samt tilbud om støtte til efterladte beskrives.
• Kontaktoplysninger til hjemmesygeplejen, plejecentre, sundhedscenter, jobcentre uden for kommunens normale åbningstid samt tilbud til palliative patienter er let tilgængelige for samarbejdspartnere på kommunens hjemmeside.
Palliativ socialrådgivning i kommunerne på det basale niveau
Tværfaglighed er en grundlæggende del af den palliative indsats og sker i koordina- tion og samspil mellem fagpersoner på flere niveauer og i forskellige sektorer. Det særlige ved denne indsats er, at den går på tværs af al lovgivning, der har relevans for patienter/ borgere med livstruende sygdom og dennes pårørende.
• Det anbefales at kommunerne opretter en koordinerende og rådgivende funktion, gerne med socialfaglige kompetencer4, der koordinerer og rådgiver i komplekse forløb fra sygehuset og praktiserende læge, og videre ind i kommunens afdelinger.
• Der oprettes ét fagligt netværk for social- rådgivere fra det basale niveau (regionale og kommunale socialrådgivere) i hele regionen, der forankres hos det speciali- serede niveau der således er tovholdere af netværket.
Udekørende funktion for palliativ team i hele regionen
Et palliativ team på en palliativ enhed tilbyder udekørende specialiseret palliativ behandling og pleje til patienter med livstruende sygdom i eget hjem i tæt samarbejde med relevante specialer og hjemmesygeplejen.
• Der tilbydes udekørende tværfaglig specia- liseret palliativ behandling til alle patien- ter i hele regionen, hvor der er behov for specialiseret hjælp.
Døgndækning af palliativ telefonvagtordning i hele regionen
Der etableres en telefonvagtordning, hvor det specialiserede niveau yder telefonisk rådgiv- ning ved patienter med specialiserede forløb. For patienter som ikke har et forløb i et palliativt team kan egen læge og lægevagten kontakte telefonvagtordning for rådgivning.
• Telefonvagtordningen udvides til en regi- onsdækkende funktion med døgndækning alle ugens syv dage.
8
Shared Care mellem sektorerne
Shared Care5 er en af mulighederne for at sikre et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb der hvor sektorerne er afhængige af hinanden. Sektorer er i denne sammenhæng praktiseren- de læge, hjemmesygeplejerske, det specialise-
rede niveau samt sygehusafdelinger og ambula- torier. Det vil sige, at der på tværs af sektorer kan indgås en individuel aftale vedrørende patienten i forhold til opgaver og ansvar.
• Indlagte patienter med basale palliative behov symptombehandles på det afsnit pa- tienten er indlagt. Ved behov for opfølgning efter udskrivelse kontaktes patientens egen læge direkte og etablerer aftale om hvordan fremtidigt samarbejde og ansvarsfordeling skal foregå omkring den basale palliative behandling. Der skal foretages tilsvarende for samarbejdet med hjemmesygeplejersker, plejecentre og sundhedscentre.
• Efter første konsultation af henviste patien- ter på det specialiserede niveau, etableres kontakt til patientens egen læge med henblik på etablering af et samarbejde og ansvarsfor- deling omkring patienten. Der skal foretages tilsvarende for samarbejdet med hjemmesy- geplejersker, plejecentre og sundhedscentre.
• I Shared Care indgår også kontinuerlig behovsorienteret elektronisk kontakt mellem sektorerne.
Aftale med praktiserende læger om op- følgning samt mulighed for teambaseret besøg med hjemme/sygeplejen (efter be- hov også palliativ team)
Almen praksis har tovholderfunktion i palliati- onsindsatsen i primær sektor. Generelt er egen læge en nøgleperson grundet et ofte langvarigt kendskab til patienten og oftest også til dennes pårørende, samt har et kendskab til patientens øvrige sygdomsbillede og komorbiditet.
For at tovholderrollen kan fastholdes og lykkes, kræver det en vedvarende kommunikation til de øvrige implicerede i patientens behandling, rehabilitering6 og pleje, hvad enten det foregår på sygehus eller i kommunen. Det nødven-
digt med en fast kontakt til patienten under sygdomsforløbet parallelt med den ambulante behandling, der foregår på sygehuset. Det er hensigtsmæssigt, at denne kontakt etableres så vidt muligt tidligt i forløbet, hvor patienten har pådraget sig en livstruende sygdom, og hvor der skal være opmærksomhed på inddragelse af de pårørende i forløbet.
• Ved komplekse forløb er elektronisk kom- munikation alene er ikke hensigtsmæssig ved opgaveoverdragelse i sektorovergange. Det anbefales, at elektronisk kommunika- tion følges op med direkte kommunikation eksempelvis via mail- eller telefonopkald.
• Der tilbydes koordinerende hjemmebesøg i samarbejde med specialiseret palliativ enhed
5) Se definitionsliste bagerst.
6) Rehabilitering defineres ud fra Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (2012) samt andre for- løbsprogrammer for andre diagnose.
Al kommunikation forudsætter inddragelse af
og samtykke fra patienter.
9
og/ eller med hjemmesygeplejen, således at der kan etableres de nødvendige aftaler om tryghed for patienten. I den forbindelse etableres der en aftale mellem regionen og de praktiserende læger om mulighed for koordinerende hjemmebesøg hos patienter med palliative behov.
• Der udarbejdes en Fælles besøgsguide til brug ved koordinerende hjemmebesøg til formålet i Den tværsektorielle palliations- gruppe i 2016. Den Fælles besøgsguide an- vendes til de koordinerende hjemmebesøg, og det aftalte sendes efterfølgende sendes i elektronisk notatform til hjemmesygeplejen.
Behovsvurdering
Brug af Region Sjællands behovsvurde- ringsskema, Støtte i hverdagen med kræft (Sundhedsaftalens værktøjskasse) giver mulighed for problemløsende samtaler og opfølgning af disse for patient og pårørende. Behovsvurderingsskemaet anvendes syste- matisk ved diagnosetidspunkt, forværring af sygdommen, ved sektorovergange og ved andre væsentlige begivenheder (Sundhedsstyrelsen, 2011). Behovsvurderingsskemaet er
en samtaleguide og ikke tænkt som et dokumentationsværktøj.
• Det anbefales at skemaet tilrettes til alle patienter med livstruende sygdom og titlen ændres til samtaleguide i forbindelse med behovsvurdering.
Behovsvurdering er ikke en del af aftalen med almen praksis, men patienter og pårørende kan bruge skemaet til at forberede sig til samtaler hos egen læge.
Ensrettet vejledninger og retningslinjer Patienter i palliative forløb har forskellige behov, og det fordrer, at alle kommuner og sygehusafdelinger beskriver deres palliative indsats. Skabelon til organisering af egen palliativ indsats udvikles i aftaleperiode og vil være tilgængelig under Sundhedsaftalens værktøjskasse.
10
• Den palliative indsats beskrives med ud- gangspunkt i »Sundhedsstyrelsens anbe- falinger for den palliative indsats« (2011) og »Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft« (2012).
• På det basale niveau anbefales det, at der anvendes retningslinjer, eksempelvis vejled- ninger fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) for palliation.
• På det specialiserede niveau behandles konkrete symptomer ud fra de kliniske retningslinjer, der er tilgængelige på Sundhedsplatformen suppleret af de kliniske retningslinjer, der er udgivet af DMCG-PAL.
Inddragelse af danske patientforeninger Patientforeninger inddrages i høringer i kom- muner og region, hvor patientforeningerne kan indgive høringssvar skriftligt samt ved eventuel afholdelse af møde med patientforeningen forud for strategier, programmer eller aftaler, der vedtages.
• Hvor det er relevant, inddrages patientfor- eninger i udvikling af det palliative område.
Patientinformation til borgere med pallia- tive behov
Patientvejledere i den regionale Patientvejledning tilbyder patienter og pårø- rende information, rådgivning og vejledning om rettigheder som patient i sundhedsvæsenet.
• Xxxxxxxxxxxxxxxx.xx anvendes systematisk i patientuddannelser og kommunale livsstils- tilbud i primær og sekundær sektor, hvor pa- tienter og pårørende kan finde oplysninger vedrørende hverdagslivet med livstruende sygdom på Xxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
• Xxxxxxx.xx/xxxx samler alle kommunale og regionale sundhedstilbud. Både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle kan hente informationer om sundhedstilbud
i egen region/kommune. Kommune og sygehusets palliative tilbud er opdateret på xxxxxxx.xx/xxxx.
11
AFTALE
DEFINITIONSLISTE
Basal niveau: Den basale indsats er de indsatser hvor palliation ikke indgår som hovedopgave/-speciale. Indsatsen varetages på sygehuse, i praksissektoren og i kommunerne.
Palliativ indsats: Omhandler den professionelle indsats der skal forebygge og lindre lidel- se for mennesker ramt af livstruende sygdom (for eksempel lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom). Formålet med den palliative indsats lægger sig op ad verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) definition (2002): »… at fremme livskva- liteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psy- kisk, psykosocial og åndelig art«. (Sundhedsstyrelsen 2011). Det betyder, at der tages afsæt i et helhedsperspektiv på patienten og pårørendes problemer og behov.
Palliativ patient: Patienter der er ramt af livstruende sygdom eksempelvis lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom, hvor der er behov for lin- drende behandling.
Palliativ team: Et tværfagligt specialistteam hvor behandlingen består af individuel ba- seret udredning og behandling af symptomer fra en livstruende sygdom. Et palliativt team arbejder som en ambulant funktion bestående af hjemmebesøg, ambulatorium og ambulante tilsyn.
Shared Care: Shared Care defineres er et samarbejde mellem den praktiserende læge og specialiseret palliativt niveau om en klar opgave og ansvarsfordeling mellem praktiserende læge og specialiseret behandlingsniveau i forbindelse med behandling af patienter henvist til specialiseret ambulant palliativ behandling (Sundhedsstyrelsen, 2006).
Specialiseret niveau: Specialiseret palliativ indsats varetages steder, hvor palliativ indsats er hovedopgaven, det vil sige enten af palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse eller hospices.
Specialiseret tilbud/indsats: Specialiseret palliation udføres, når man på det basale ni- veau vurderer, at den indsats, der kræves for, at patienten kan opnå størst mulig livskvalitet, er kompleks og ikke kan varetages på det basale niveau alene.
Tidlig opsporing: Ændringen i definitionen fra uhelbredelig til livstruende fra Sundhedsstyrelsen betyder, at de fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet bør være opmærksomme på, om patienten har palliative behov, således at en relevant indsats kan iværksættes.
Tværsektoriel kompetenceudvikling: Et systematisk arbejde med tværsektoriel kompetenceudvikling involverer almen praksis, kommuner og sygehus samt i nogle til- fælde hospice. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre, er en fælles tilgang blandt palliative kontaktpersoner og ressourcepersoner kan sikres igennem fælles skolebænk. I Sundhedsaftalen (2015-2018) står der beskrevet på side 18. at: »Fælles skolebænk giver mulighed for udveksling af erfaringer og viden. Når vi »får sat ansigt på hinanden« både i form af formaliserede fora og i mere uformelle sammenhænge på tværs af sektorerne, etableres rammer for uformel dialog og sparring.« (Sundhedsaftale 2015-2018 Region Sjælland).
12
FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016
REFERENCER
Dansk Selskab for Almen Medicin, 2014. Klinisk Vejledning for Almen Medicin. Palliation
xxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxx/000/xxxxxxxxxx_xxxxxxx_0_.xxx (url set februar 2016)
DMCG-PAL - Kompetenceprogrammer xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxx/000/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx (url set marts 2016)
DSAM vejledninger for palliation xxxx://xxxxxxxxxxxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxx/ (url set marts 2016)
Fælles om bedre sundhed – Sundhedsaftale 2015-2018 Region Sjælland xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/XxxxxxxxxxXxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxx000000/ (url set maj 2016)
Palliativ ressourcepersonsuddannelse – CUK Region Sjælland xxxx://xxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/XXX-xxxxxxxxxxxxx0/xxxxx/000/xxx/xxxxxxx/ mid/1630/b/0/be/1136/arkiv/N/Default.aspx (url set maj 2016)
Xxxxxxxxxxxxxxx.xx - Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxx/xxxxxxx-x-xxxxxx-xxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx/ Genoptraening_og_rehabilitering/Sider/0.0.0.-Rehabilitering-og-palliation-ifm-kræft.aspx (url set maj 2016)
Sundhedsstyrelsen, 2011. Anbefalinger for den palliative indsats xxxx://xxx.xxx.xx/x/xxxxx/0X00XX0X00000X00X00X0000000X0X00.xxxx (url set maj 2016)
Sundhedsstyrelsen, 2005. Hospice uden Mure. Medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer. xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/x/xxxxx/00000X00000X00000X00000000X00000.xxxx (url set maj 2016)
Sundhedsstyrelsen, 2006. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital-sha- red care ved antikoagulationsbehandling som eksempel. xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/x/xxxxx/0X0XX0X00X000XX00000XX0XX0000000.xxxx (url set maj 2016)
Vordingborg Kommune, Kvalitetsstandard 2014-2015, »Tage imod besøg« xxxx://xxxxxx. xxxxxxxxxxx.xx/xxxx/Xxxxxxxxxxxxxx%00(%X0%00xxx)/0000/00-00-0000/Xxxxxxx%00 (%C3%85ben)/BYR-04-11-2014%20-%20Bilag%2004.09%20Kvalitetsstandard%20 2014%20-%2015%20Tag%E2%80%A6.pdf (url set maj 2016)
13
AFTALE
14
FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016
15
AFTALE
Kommunikation 01822