Særlige betingelser for samarbejdet mellem Holgers Holding A/S og underentreprenører.
Særlige betingelser for samarbejdet mellem Holgers Holding A/S og underentreprenører.
AB 18 er altid retsgrundlag for samarbejdet mellem Holgers Holding A/S og underentreprenører.
I samarbejdet betragtes Holgers Holding A/S som bygherre og underentreprenørerne som entreprenørerne.
Den rigtige bygherre benævnes nedenfor som vor kontrahent.
Disse særlige betingelser går forud for AB 18, hvis der er ændringer og tilføjelser til AB18 i udbudsmaterialet skal disse efterleves.
1. Tilbudssum / acceptsum.
Tilbudssummen / acceptsummen er altid fast i hele byggeperioden, medmindre der i vor udbudsskrivelse er anført noget andet.
I det omfang, der i udbudsmaterialet er anført enhedspriser, er disse også faste, og vil blive anvendt til afregning af mer- eller mindre ydelser. Reguleringen foretages i takt med
entreprisens gennemførelse.
Tilbudssummen / acceptsummen omfatter alle nødvendige ydelser til arbejdets fuldstændige færdiggørelse, som angivet i entreprisekontrakten og / eller bilag hertil. Ydelser, der ikke er angivet på tegninger eller beskrivelser, men som er naturlige eller sædvanlige for de enkelte entreprisers gennemførelse, skal være indeholdt i tilbudssummen / acceptsummen.
2. Tidsplan.
Arbejdet udføres i henhold til udbudsmaterialets tidsplan. Afvigelser herfra skal være skriftligt aftalt mellem aftaleparterne.
I tilfælde af, at der opstår ansvarspådragende forsinkelse fra underentreprenørens side, betaler underentreprenøren til Holgers Holding A/S de eventuelle pålagte dagbøder.
Holgers Holding A/S ser sig berettiget til at modregne eventuelle dagbøder i aconto begæringerne undervejs i byggeriet, samt i underentreprenørens slutopgørelse.
3. Sikkerhedsstillelse. (ikke gyldigt her)
Underentreprenøren stiller over for Holgers Holding A/S den i AB 18 omtalte sikkerhed på 15% af acceptsummen i form af bankgaranti / entreprisegaranti eller tilsvarende. Frigivelse / nedskrivninger af de stillede garantier finder sted i.h.t. AB 18, dog tidligst når Xxxxxxx
Holding A/S får nedskrevet / frigivet den af selskaberne stillede entreprisegaranti stillet overfor vor kontrahent.
Entreprisegaranti skal stilles senest 8 dage efter underentreprenørens modtagelse af acceptskrivelse og inden at arbejdet fysisk påbegyndes.
Holgers Holding A/S stiller ikke sikkerhed overfor underentreprenørerne.
4. Betaling. – 3 rater 40% - 50% -10 % ved godkendt aflevering.
Underentreprenøren kan fremsende aconto begæring en gang pr. måned for det udførte arbejde. Aconto begæringen skal være Xxxxxxx Holding A/S i hænde senest den 25. i måneden.
Såfremt aconto begæringen kan godkendes, og Xxxxxxx Holding A/S har modtaget begæringen senest den 25., sker der betaling til underentreprenøren ultimo i den
efterfølgende måned.
Eventuelle godkendte ekstraarbejder faktureres særskilt. Betalingsbetingelser som ovenfor.
Der vil ikke ske betaling af underentreprenørens slutopgørelse før entreprisen er afleveret og godkendt af såvel Xxxxxxx Holding A/S som af vor kontrahent eller dennes rådgiver.
5. Samvirket mellem Holgers Holding A/S og underentreprenøren.
Underentreprenøren skal give såvel Xxxxxxx Holding A/S samt vor kontrahent eller dennes rådgiver adgang til at følge og kontrollere arbejdet.
Der kan ikke mellem underentreprenøren og vor kontrahent eller dennes rådgiver indgås nogen form for aftale vedr. denne entreprise, som der er indgået aftale om.
Modtager underentreprenøren nogen form for meddelelse eller instruktion fra vor kontrahent eller dennes rådgiver, skal underentreprenøren straks forelægge den modtagne meddelelse
eller instruktion for Holgers Holding A/S.
Krav rejst af vor kontrahent, som vedrører underentreprenørens entreprise herunder i relation til blandt andet mangler og forsinkelse, kan videreføres over for underentreprenøren.
Underentreprenøren må ikke overlade arbejdets udførelse, helt eller delvist, til andre entreprenører, uden skriftlig accept fra Holgers Holding A/S.
Holgers Holding A/S skal holde underentreprenøren løbende underrettet om alle aftaler og instrukser mellem Xxxxxxx Holding A/S og vor kontrahent eller dennes rådgiver, som kan være af betydning for underentreprenørens arbejde.
Ved afholdelse af bygge- og sikkerhedsmøder har underentreprenøren mødepligt.
De arbejdere på pladsen, der er ansat hos Xxxxxxx Holding A/S, er dækket af danske overenskomster, og Holgers Holding A/S lægger vægt på, at overenskomsterne overholdes i praksis. Det er helt afgørende for Holgers Holding A/S, at dette også skal være tilfældet for arbejder, der udføres af underentreprenører.
Underentreprenøren har pligt til at sørge for, at det arbejde, underentreprenøren påtager sig at udføre, udføres af arbejdere dækket af danske overenskomster, og at disse overenskomster overholdes i praksis. På forlangende fra Holgers Holding A/S skal underentreprenøren dokumentere, at dette sker. Manglende overholdelse af disse forpligtelser er ensbetydende med væsentlig misligholdelse af nærværende aftale.
I henhold til lov om udstationering af lønmodtagere, skal underentreprenøren senest samtidig med underentreprisens opstart foretage anmeldelse til RUT-registret (Register over
Udenlandske Tjenesteydere) og underentreprenøren skal inden for samme frist give dokumentation til Xxxxxxx Holding A/S for, at anmeldelsen er sket.
Inden opstart af arbejdet skal der forelægges Xxxxxxx Holding A/S en blanket A1 for hver enkelt udstationeret medarbejder.
Medarbejderne må ikke bo på byggepladsen.
6. Forsikring.
Underentreprenøren skal inden opstart over for Holgers Holding A/S dokumentere, at underentreprisearbejdet er ansvarsforsikret samt forsikringssummens størrelse ved at fremsende kvitteret og gyldig forsikringspolice.
Såfremt underentreprenøren kontraherer med en yderligere underentreprenør, skal denne ligeledes overfor Holgers Holding A/S dokumentere, at han har en ansvarsforsikring som ovenfor.
Ved eventuelle skader er underentreprenøren forpligtet til at orientere Holgers Holding A/S om skaden, umiddelbart efter, at den er indtruffet.
7. Kvalitetssikring og drift- og vedligeholdelse.
Entreprenøren udfører og afleverer digital kvalitetssikring til Holgers Holding A/S, som beskrevet i udbud.
Der skal foreligge en plan for kvalitetssikring (kontrolplan), som beskrevet i udbuddet, fremsendt til Holgers Holding A/S, inden arbejdet fysisk påbegyndes. Der foretages billeder af arbejdet før under og efter.
Underentreprenøren skal senest 4 uger før aflevering aflevere drift- og vedligeholdelsesvejledning på dansk for de af underentreprenører/underleverandører leverede og/eller monterede bygningsdele, maskiner eller anlæg med videre.
Såfremt kvalitetssikringen ikke kan godkendes af Xxxxxxx Holding A/S, vor kontrahent eller dennes rådgiver, vil der i aconto begæringer og slutopgørelser blive tilbageholdt et beløb,
svarende til værdien af den manglende kvalitetssikring.
I modsat fald betragtes det som en væsentlig mangel og er dermed dagbodsberettiget. Såfremt underentreprenøren ikke afleverer det nødvendige drift- og vedligeholdelsesmateriale samt kvalitetssikring, kan Holgers Holding A/S, efter et varsel på 10 kalenderdage, lade det udføre for underentreprenørens regning.
8. Aflevering, – 5 års garanti på udført arbejde.
Underentreprenøren skal naturligvis aflevere i henhold til tidsplanen. Hvis der skulle være mangler, der bliver konstateret ved aflevering, skal disse afhjælpes straks. Såfremt underentreprenøren ikke har afhjulpet de konstaterede mangler straks, kan Xxxxxxx Holding A/S, efter et skriftligt varsel, lade det udføre for underentreprenørens regning. Det samme gælder, hvis der ved 1- og 5 årsgennemgang bliver konstateret mangler som underentreprenøren kan drages til ansvar for.
9. Oprydning og rengøring.
Indeholdt i underentreprenørens tilbud skal være oprydning og fjernelse af alt eget affald fra bygning og terræn herunder, at der løbende er ryddet op på byggepladsen – som minimum hver dag ved arbejdstids ophør. Vores byggepladser skal støvsuges minimum en gang om ugen. Dette gøres enten ved, at hver entreprenør støvsuger egne arbejdsområder eller ved en opdeling af byggepladsen, hvor hver entreprenør får ansvar for et område af byggepladsen. Disse ydelser skal være indeholdt i underentreprenørens tilbud.
Såfremt oprydning ikke overholdes, vil Holgers Holding A/S uden varsel kunne igangsætte oprydningen for underentreprenørens regning. Hvis Xxxxxxx Holding A/S igangsætter oprydning, vil der ikke kunne kræves erstatning for underentreprenørens materialer, der
eventuelt bliver smidt ud i en sådanne oprydning.
Holgers Holding A/S ser sig berettiget til at modregne for ovennævnte oprydning i underentreprenørens aconto begæringer og slutopgørelse.
10. Velfærdsforanstaltninger. (ikke gyldigt her)
Såfremt intet andet er anført i udbudsmaterialet eller anden aftale mellem Holgers Holding A/S og underentreprenøren, påhviler det underentreprenøren selv at sørge for nødvendige velfærdsforanstaltninger. Hvis underentreprenøren har behov for yderligere faciliteter/materiel, skal udgifter til dette være indeholdt i underentreprenørens tilbud.
El-entreprenør skal medtage udførelse af el-tilslutning af byggepladskontor, skurvogne, eltracing af vandforsyning, nødvendige byggepladstavler og lovmæssigt orienteringslys,
inkl. demontering. Det lovpligtige halvårs eftersyn af byggeplads installation skal være indeholdt i prisen.
VVS-entreprenør skal medtage udførelse af vandtilslutning af byggepladskontor, toilet – og badevogne samt nødvendige byggevandopstandere inkl. demontering.
Kloak-entreprenør skal medtage udførsel af kloaktilslutning af byggepladskontor og toilet – og badevogne, inkl. demontering.
Ovennævnte ydelser skal være indeholdt i underentreprenørens tilbud.
12. Sikkerhed.
I forbindelse med arbejdets udførsel er underentreprenøren forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse mod arbejdsulykker og sikring af et arbejdsmiljø i henhold til Arbejdstilsynets anvisninger.
Såfremt offentlige myndigheder, herunder Arbejdstilsynet, påbyder underentreprenøren at udføre særlige sikkerhedsforanstaltninger, eller tildeler sanktioner mod underentreprenøren, er disse forhold i alle henseender Holgers Holding A/S uvedkommende. Påbud skal
efterkommes straks. Tilsidesættelse af ovennævnte påbud medfører bortvisning fra pladsen, ligesom underentreprenøren er erstatningsansvarlig for alle omkostninger tilsidesættelsen måtte medføre for Holgers Holding A/S.
Alle påbud eller lignende fra offentlige myndigheder eller arbejdstilsynet samt eventuelle ulykker skal omgående meddeles Holgers Holding A/S.
Eventuelle påbud eller uheld / ulykker vil blive taget op på det efterfølgende sikkerhedsudvalgsmøde.
Hvis underentreprenøren har medarbejdere på pladsen der ikke forstår dansk, er det underentreprenørens ansvar at instruere disse medarbejdere på et sprog de forstår og det er underentreprenørens ansvar at oversætte de udleverede sikkerhedsdokumenter såsom plan for sikkerhed og sundhed og lignende dokumenter til et sprog, som de kan læse.
Øvrige sikkerhedsbestemmelser:
Indtagelse af alkohol eller andre euforiserende stoffer er ikke tilladt på byggepladsen. Ved særlige lejligheder kan byggeledelsen give tilladelse til indtagelse af alkohol.
Er det under arbejdets udførelse nødvendigt at fjerne sikkerhedsforanstaltninger (rækværker, afdækning af huller og lignende), skal underentreprenøren sørge for nødvendig advarsel af
andre samt reetablering af de af ham fjernede sikkerhedsforanstaltninger, når arbejdsstedet forlades.
Såfremt underentreprenøren ikke udfører alle ham pålagte sikkerhedsarbejder, kan Holgers Holding A/S uden yderligere varsel meddele til underentreprenøren, at Xxxxxxx Xxxxxxx A/S lader de omtalte arbejder udføre for underentreprenørens regning. Medfører underentreprenørens manglende sikkerhedsarbejde udgifter for Holgers Holding A/S, vil disse blive viderefaktureret.
13. Byggeplads.
Såfremt der er behov for byggepladsveje og /eller stillads udover, hvad der er angivet i udbudsmaterialet, skal det anføres tydeligt i underentreprenørens tilbud, herunder omfang og varighed.