Polygon DB A/S Salgs- og leveringsbetingelser
Polygon DB A/S Salgs- og leveringsbetingelser
Følgende generelle salgs- og leveringsbetingelser er gældende for ydelser, der leveres af Polygon DB og/eller selskaber, der ejes eller kontrolleres af Polygon DB A/S (herefter samlet benævnt PDB), medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt med PDB.
Pris:
Ydelser leveret af PDB honoreres i henhold til den af PDB til enhver tid gældende prisliste med tillæg af moms. Omkostninger til tredjemand afholdt af PDB viderefaktureres med et tillæg i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. Materialer forbrugt af PDB faktureres i henhold til forbrug eller i henhold til den til enhver tid gældende prisliste efter PDB`s valg. Ydelser, der ikke er omfattet af prislisten, betales i henhold til faktura udstedt af PDB.
Betaling:
Betaling skal ske senest på den på fakturaen angivne sidste rettidige betalingsdato. Er der ingen betalingsdato anført, skal betaling ske netto kontant. Såfremt betaling ikke sker rettidigt, er PDB berettiget til at beregne renter af det til enhver tid skyldige beløb i henhold til rentelovens til enhver tid gældende regler. Hvis PDB i forbindelse med udførelse af arbejde, der er omfattet af forsikringsdækning, opkræver selvrisiko og / eller moms hos forsikringstager, hæfter PDB ikke for forsikringstageren betalingsvilje eller evne. Såfremt forsikringstageren ikke betaler til forfaldstid, fremsender PDB to rykkere til forsikringstageren i overensstemmelse med sædvanlig rykkerprocedure. Såfremt forsikringstageren herefter fortsat ikke har betalt, eller forinden er taget under konkurs behandling eller er påbegyndt rekonstruktion, er forsikringsselskabet forpligtet til på anmodning at betale det udestående beløb til PDB.
Undersøgelsespligt, reklamation, forældelse mv.:
Det påhviler kunder at foretage relevant undersøgelse af det af PDB udførte arbejde. Mangler, der burde være opdaget ved en overfladisk undersøgelse, skal påberåbes overfor PDB senest 14 dage efter, at en sådan undersøgelse kunne være foretaget. Eventuelle mangler, der ikke kunne være konstateret ved ovennævnte undersøgelse, skal påberåbes overfor PDB i rimelig tid efter, at disse er eller kunne være konstateret. Såfremt mangler ikke er gjort gældende overfor PDB inden udløb af de anførte frister, fortabes retten til at gøre sådanne gældende overfor PDB.
Retten til at påberåbe sig mangler fortabes under alle omstændigheder senest 12 måneder efter at, PDB har afleveret ydelsen eller faktureringstidspunktet, eller den seneste dato af disse to, medmindre denne frist er uforenelig med en aftale med PDB aftalt garantiperiode.
Værneting:
Tvister med PDB afgøres efter dansk ret og med Københavns Byret som eneste, rette værneting.