Handelsbetingelser hos BilligBegravelser.dk
Handelsbetingelser hos XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx
Generelle oplysninger
XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx ApS, Xxxxxxxxxx 0, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K
CVR nr.: 00000000
Telefon: 00000000 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/ Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Herefter kaldet XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx
Accept af handelsbetingelser
Anmelder skal være fyldt 18 år, være myndig og kunne acceptere disse handelsbetingelser for at kunne bestille vores services. Anmelder opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre sig bekendt med forpligtelser og rettigheder, inden anmelder køber vores produkter eller serviceydelser.
Aftaleindgåelse
Vi indgår en bindende aftale, når anmelder online eller telefonisk afgiver bestillingen. Anmelder modtager efterfølgende en bekræftelse på indgået aftale på mail. Når detaljerne er aftalt, modtager anmelder et foreløbigt prisoverslag. Faktura på endelig afregning fremsendes efterfølgende.
Dine forpligtelser
Det er anmelders ansvar at give besked, hvis der sker ændringer i personlige eller civile forhold, eller hvis der på anden vis opstår situationer, der forhindrer en gennemførelse af den bestilling, anmelder har afgivet. Eventuelle meromkostninger ved ændringer er for anmelders egen regning.
Priser
Hos XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx er alle priser i danske kroner og angivet inkl. moms og afgifter på momspligtige poster. Priser findes på XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx. Der tages forbehold for ændringer af priser.
Prisoverslag givet af XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx inkluderer ikke omkostninger til kirkegården eller anden 3. part, men dækker alene ydelser udført af XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx. XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx kan modtage regninger herfor, som altid vil blive sendt til anmelder.
Betaling og kredit
Hvem hæfter
Det er som udgangspunkt den person, der anmelder dødsfaldet, og som personligt eller med MitID underskriver bekræftelse på indgået aftale, som hæfter for betalingen af vores services.
Betaling
Vi modtager betaling med bankoverførsel, betalingskort og Mobilepay.
Betaling på kredit
Der kan vælges at handle på kredit i op til 90 dage. Betalingen skal i dette tilfælde ske senest på datoen for kredittens udløb. Såfremt boet er opgjort før kreditten udløber, forfalder beløbet til betaling straks. Der pålægges et gebyr for kreditten. Se gebyrets størrelse på hjemmesiden.
Ved køb på kredit modregner vi den opnåede begravelseshjælp i fakturabeløbet, så anmelder kun skal betale restbeløbet. Såfremt boet eller begravelseshjælpen ikke dækker omkostningerne, skal differencen betales af anmelder, der hæfter for det fulde fakturabeløb.
Manglende betaling
Ved for sen betaling forbeholder vi os retten til at opkræve renter og gebyrer i overensstemmelse med Rentelovens bestemmelser. Vi forbeholder os retten til at overlade eller pantsætte gæld til anden kreditgiver. Går sagen til inkasso pålægges inkassoomkostninger og evt. andre gebyrer. Alle mellemværender mellem anmelder og XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx er underkastet den 3-årige forældelsesfrist.
Afvisning af køb
XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx kan afvise at indgå en aftale på kredit, hvis anmelder er registret i RKI. Er anmelder registreret i RKI kan en aftale kun indgås mod forudbetaling af hele beløbet.
Levering og samarbejdspartnere
Serviceydelser udføres hurtigst muligt efter ordre og aftale. XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx leverer de bestilte varer til den bestilte ceremoni. Vi leverer til de områder, som er angivet på vores hjemmeside.
Vores leverancer sker i samarbejde med anerkendte servicepartnere som blomsterhandlere, dagblade, stenhuggere m.v. og vi kan modtage henvisningsprovision fra leverandøren.
Reklamationsret
Hos XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx gælder købelovens regler for varekøb, men ikke tjenesteydelser. Det betyder, at anmelder som udgangspunkt ikke har to års reklamationsret på tjenesteydelser.
Det er en forudsætning, at den reklamerede mangel var til stede, da anmelder modtog produktet. Anmelder skal reklamere indenfor rimelig tid, efter manglen er konstateret. Anmelder kan kræve, at vi afhjælper manglen eller leverer et nyt produkt eller serviceydelse, såfremt forudsætningerne herfor er til stede.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan anmelder sende en klage til: Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/
Hvis anmelder har bopæl i et andet EU-land, kan anmelder angive sin klage i EU Kommissionens online klageplatform her: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxx/
Oplys denne mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Fortrydelsesret
Forbrugere har jf. lovgivningen 14 dages fortrydelsesret. Når der handles hos en bedemand, er der også et lovkrav om, at begravelsen eller bisættelsen skal være gennemført inden fortrydelsesfristen udløber. Ved gennemførsel af den indgåede aftale, frasiges denne 14 dages fortrydelsesret.
Xxxxxxxx bevarer sin fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på. Hvis anmelder vil benytte sin fortrydelsesret, skal anmelder være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling for de tjenesteydelser, der er leveret samt det udstyr og produkter, som allerede er anvendt.
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
1) Tjenesteydelser, hvis anmelder forinden har accepteret at ydelsen sættes i gang.
2) Produkter, som er taget i brug.
3) Levering af varer, som er fremstillet efter anmelders individuelle ønsker, f.eks. kiste og urne med personligt motiv.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis anmelder fortryder aftalen, får anmelder sine penge tilbage for de produkter og tjenesteydelser, som endnu ikke er leveret komplet eller sat i produktion.
Vi tilbagefører pengene med bankoverførelse til den konto, anmelder oplyser ved fortrydelse af aftalen.
Værdigenstande på afdøde
Vi fjerner kun genstande fra afdøde, hvis det ønskes af familien eller, hvis genstandene kan forvolde skade på kremeringsanlæg eller blive en forureningskilde ved en kistebegravelse.
Alle genstande, som skal begraves eller kremeres sammen med afdøde, skal forblive sammen med afdøde. Smykker og andre genstande af metal, vil ikke blive fjernet af bedemanden før, ved eller efter ilægning og forsegling af kisten. Pårørende opfordres til at sikre sig, at alle værdigenstande udleveres af det personale, som er til stede på hospital, hospice eller plejehjem, før afdøde køres til kapel.
Vi påtager os ikke ansvar for mistede ejendele.
Kommunikation
Når anmelder indgår en aftale med XxxxxxXxxxxxxxxxx.xx, accepterer anmelder, vi må kontakte dig på mail, sms og telefon i det omfang det er nødvendigt for at kunne servicere dig optimalt og gennemføre din bestilling.
Ophavsret
Det er ikke tilladt at kopiere, reproducere eller på anden vis videreformidle indholdet af denne hjemmeside uden forudgående tilladelse fra os.
Persondatapolitik
Persondata behandles i henhold til GDPR lovgivningen. Læs mere i ’Information om behandling af personoplysninger’, som udleveres efter indgået aftale.