Model 1 – Obligatorisk vedligeholdelsesaftale
Til menighedsrådet/kirkegårdsudvalget/kirkegårdsbestyrelsen/provsti- udvalget
Model 1 – Obligatorisk vedligeholdelsesaftale
Beskrivelse af modellen
• Hækken rundt om et gravsted, er en del af gravstedet.
• Det er gravstedsindehaverens ansvar at vedligeholde hækken.
• Kirkegården kan i udvalgte sektioner af kirkegården stille krav om, at hækken vedligeholdes af kirkegårdens personale. Der skal i disse tilfælde indgås obligatoriske vedligeholdelsesaftaler.
Hvorfor denne model?
• Kendt model.
• Samme beregning af takst som har været kendt indtil nu.
• Umiddelbar sammenhæng mellem valgt gravstedstype og pris for vedligehold. Prisen afspejler indehaverens valg.
• Kan vælge at lade gravstedsindehaveren selv vedligeholde hækken.
• Ingen udgift for menighedsrådet.
Hvad skal menighedsrådet gøre nu?
• Sikre at der foretages genberegning mindst hvert fjerde år, som man hele tiden har skullet.
• Sørge for at det klart fremgår af vedtægten (eller servitutterne), i hvilke afdelinger/gravstedstyper af kirkegården, personalet vedligeholder hækken. Det skal også tydeligt fremgå, at der skal indgås obligatorisk vedligeholdelsesaftale i disse sektioner.
Dato: 10. januar 2017 Dokument nr. 128665/16 Sagsbehandler
Xxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxxx
Vejledning til menighedsrådsmedlemmer, ansatte m.fl. som arbejder med takstfastsættelse og momsberegninger:
Model 1 – Obligatorisk vedligeholdelsesaftale
Beskrivelse af modellen
• Hækken rundt om et gravsted, er en del af gravstedet.
• Det er gravstedsindehaverens ansvar at vedligeholde hækken.
• Kirkegården kan i udvalgte sektioner af kirkegården stille krav om, at hækken vedligeholdes af kirkegårdens personale. Der skal i disse tilfælde indgås obligatoriske vedligeholdelsesaftaler.
Hvis menighedsrådet vælger at benytte denne model for afregning af vedligehold af hækken, sker der ingen ændringer i forhold til den nuværende situation. Der skal således fortsat beregnes en takst for vedligehold af hækken rundt om et gravsted.
Ved indgåelse af brugsret til et gravsted er det med model 1 vigtigt, at der samtidig indgås en obligatorisk vedligeholdelsesaftale for hækvedligehold, hvis det fremgår af vedtægten. Aftalen skal dække den erhvervede periode.
Ændringer i takstberegningen
• Der er ingen ændringer til takstberegningen, som fortsat (kan) foretages i de af Kirkeministeriet offentliggjorte vejledende regneark.
• Menighedsrådet kan anvende et eget regneark/metode, så længe menighedsrådet følger principperne for takstberegning i cirkulæret.
• Der skal som vanligt foretages genberegning hvert fjerde år, og der bør ske en årlig justering af taksterne i overensstemmelse med pris- og lønudviklingen.
Ændringer i menighedsrådets momsopgørelse
• Der er ingen ændringer til menighedsrådets momsopgørelse.
Økonomiske konsekvenser
• Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Menighedsrådene bør i samarbejde med provstiudvalget forholde sig til, hvordan man vil håndtere udgifter til vedligehold af hække. Der bør vælges
Side 2
Dokument nr. 128665/16
samme model indenfor ligningsområdet, da der ellers vil kunne opleves en skævhed i tilskuddet til kirkegårdsdriften. Idet ligningsmidlerne finansierer tilskuddet, er det uhensigtsmæssigt, at medlemmerne oplever denne forskel.
Store forskelle lokalt kan herudover føre til, at der ”shoppes” kirkegårde ud fra prisen.
Side 3
Dokument nr. 128665/16