SYSTEMAFTALE – ”SELSKAB”
DANPOT
DATA A/S Hvidkærvej
29 - 5250 Odense SV - Tlf.
00000000
____________________________________________________________________
SYSTEMAFTALE – ”SELSKAB”
1. Indledning:
1.1 Denne aftale omhandler tilslutning til ordrebestillingssystemet ”DANPOT”, som er indgået mellem DANPOT DATA A/S og Kunden tilsammen benævnt ”Parterne”.
2.Ydelsen:
2.1 ”DANPOT” består af standardprogrammel til kommunikation af data til stamkartoteker, udbud og ordrer mellem DANPOT DATA A/S og Kunden. Denne del af leverancen benævnes herefter ”Tjenesten”.
3. Levering:
3.1 DANPOT DATA A/S leverer den nødvendige software og vejledning, således at
Kunden kan tilslutte sig Tjenesten og foretage de nødvendige registreringer i Tjenesten.
3.2 DANPOT DATA A/S forpligter sig til i videst muligt omfang at stille det nyeste programmel til Kundens rådighed og videreudvikle systemet, blandt andet ved at opretholde samarbejdet med Xxxxxx via den etablerede ”Projektgruppe Salgsselskaber”, som Xxxxxx har ret til at være repræsenteret i.
3.3 Ved ændringer i Tjenesten, og dermed i den af Kunden valgte løsning, giver DANPOT DATA A/S Xxxxxx besked herom med mindst 3 måneders varsel.
3.4 Adgang til Tjenesten forudsætter, at Kunden har den til enhver tid fornødne internetforbindelse samt It-system som kan afvikle program og data, jf. de til en hver tid gældende systemkrav fastsat af DANPOT DATA A/S. Kunden varetager selv indkøb, vedligeholdelse og fornyelse af IT-system og internetadgang.
3.5 DANPOT DATA A/S skal sikre fuld fortrolighed over for uvedkommende omkring Selskabets data
4. Kundens anvendelsespligt:
4.1 Når Kunden er blevet meddelt, at der er givet den nødvendige adgang til Tjenesten – og Kunden er givet adgang til programmel til installation og oprettelse af Tjenesten på Kundens IT-system, er Kunden forpligtet til at anvende Tjenesten og indrette sine arbejdsgange således, at systemet udnyttes mest effektivt.
4.2 Kunden er forpligtet til at sikre, at der er adgang for DANPOT DATA A/S til datakommunikation med det programmel, som er installeret hos Kunden. Det indebærer, at Kunden er forpligtet til at holde sit udstyr tændt og tilgængeligt, herunder ikke at anvende programmel, der hindrer datakommunikation, inden for tidsrummet mandag
– fredag fra 7.30 - 16.30. DANPOT DATA A/S kan ensidigt ændre dette tidsrum med
14 dages forudgående skriftligt varsel. Varsel kan fremsendes pr. e-mail.
4.3 Kundens ordreafgivelse skal foregå via Tjenesten i overensstemmelse med Tjenestens anvisninger. Afgivne ordre bygger på oplysninger fra det udbud, der kommunikeres via Tjenesten, og skal altid referere til en bestemt udbudslinie med angivelse af kode.
DANPOT DATA A/S bestemmer til enhver tid opbygningen af koden.
Såfremt DANPOT DATA A/S foretager ændringer af den anvendte kodeopbygning, meddeles dette til kunden med et varsel på 3 måneder.
4.4 DANPOT DATA A/S har eneretten til systemet og de tilhørende programmers erhvervsmæssige udnyttelse. Kunden er forpligtet til at medvirke til at beskytte programmellet mod ethvert misbrug.
De data som selskabet modtager fra DANPOT DATA A/S må kun anvendes til internt brug hos kunden. Dataene må under ingen omstændigheder udleveres til tredjemand.
Internt brug defineres som inden for samme juridiske enhed, således at forbundne selskaber betragtes som selvstændige enheder.
Udlevering af data i bearbejdet form må kun foregå til kundens egne kunder i forbindelse med kundens afgivelse af salgstilbud og lignende.
Kunden er bekendt med, at udbudslinier fra Kunden er generelle set fra Producentens
side, således at alle tilsluttede salgsselskaber modtager udbuddet, eller specifikke således at udbuddet alene tilgår de tilsluttede selskaber, som Producenten ønsker at tilbyde dette.
DANPOT DATA A/S kan ikke drages til ansvar for eventuelt manglende eller mangelfulde udbudsoplysninger.
4.5 Det anses for en væsentlig misligholdelse, såfremt kunden ikke overholder ovennævnte pligter.
5. Opdatering og vedligeholdelse af programmel.
5.1 Kunden har pligt til at anvende den nyeste version af det programmel, der stilles til rådighed af DANPOT DATA A/S som led i anvendelsen af Tjenesten. Kunden modtager advisering pr. e-mail fra DANPOT DATA A/S, når en ny version er tilgængelig.
5.2 Hvis en ny version øger systemkravene jf. punkt 3, skal Kunden underrettes 3 måneder før ændringerne træder i kraft. Hvis en ny version af programmellet medfører væsentlige omkostninger til udskiftning af hardware, har Kunden ret til at opsige nærværende aftale til udløb når ændringen træder i kraft. Sådan opsigelse skal afgives senest 14 dage efter Xxxxxx har modtaget advisering om opdatering og ændrede systemkrav.
5.3 Hvis opdatering af programmel og hardware ikke overholdes kan det medføre, at
Tjenesten helt eller delvist ikke fungerer.
6. Teknisk Service, driftsforstyrrelser og programfejl:
6.1 Kunden har adgang til telefonisk vejledning angående systemet via Hotline. Hot-
line har åbent på arbejdsdagene mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 16.00 og fredag fra
kl. 8.00 til kl. 15.30, undtagen 5/6, 24/12 og 31/12. Åbningstider for Hotline kan ensidigt ændres af XXXXXX DATA A/S med 14 dages varsel. Meddelelse kan gives skriftligt eller via e-mail.
6.2 DANPOT DATA A/S udbedrer driftsforstyrrelser og foretager fejlretninger, som skyldes forhold, der er under DANPOT DATA A/S kontrol, snarest muligt efter, at fejlen er anmeldt til DANPOT DATA A/S, jf. dog punkterne 6.3 og 6.4. Afhjælpningsarbejder foretages sædvanligvis inden for normal arbejdstid. Fejlretning fortsættes indtil fejlen er løst, eller indtil der er foretaget passende alternative foranstaltninger. Kan fejlen ikke umiddelbart rettes vil Xxxxxx blive underrettet herom, ligesom DANPOT
DATA A/S vil drage omsorg for, at Kunden sikres den efter omstændighederne bedst mulige løsning af sine opgaver, indtil egentlig fejlrettelse har kunnet finde sted.
6.3 DANPOT DATA A/S betaler alle omkostninger ved fejlrettelser, når fejlen kan henføres til Tjenesten leveret af DANPOT DATA A/S. Fejlfinding der hidrører fra forhold som ikke skyldes Tjenesten, betaler Kunden for udgiften herved, herunder rejseomkostninger, arbejdsløn og eventuelle omkostninger til ekstern bistand.
6.4 DANPOT DATA A/S er berettiget til at afbryde Tjenesten, såfremt dette er nødvendigt for at gennemføre vedligeholdelse, omstrukturering, tilslutning eller justering af
Tjenesten, herunder tilhørende IT-systemer, netværk, anlæg og installationer. Sådanne planlagte afbrydelser skal varsles over for Kunden med et varsel på minimum 2 arbejdsdage. Nedlukning af systemet mellem klokken 23.00 og 06.00 varsles ikke.
Dette tidsrum betragtes som rutinemæssig vedligeholdelse.
6.5 I tilfælde af akutte driftsforstyrrelser, hvad enten disse kan henføres til DANPOT
DATA A/S eller tredjemand, er DANPOT DATA A/S berettiget til straks at afbryde Tjenesten, såfremt dette findes nødvendigt, herunder for at afværge eventuelle yderligere driftsforstyrrelser eller for fejlsøgning og udbedring af fejlen. Kunden underrettes snarest muligt om afbrydelsen samt, hvis muligt, om afbrydelsens varighed. Meddelelsen foregår på selskabets hjemmeside.
7. Priser, fakturering og betaling:
7.1 Kunden betaler en tilslutningsafgift. Beløbet forfalder til betaling med 50% ved underskrift af nærværende aftale, og restbeløbet forfalder til betaling med installation af programmel.
7.2 Hvert kvartal betales en fast afgift samt en variabel ordreafgift pr. ordrelinje. Gældende priser vises på xxx.xxxxxx.xx og et prisblad blev udleveret ved underskrift af denne aftale.
7.3 Opkrævningen af fast afgift og ordreafgift starter med virkning den dato, hvor installationen har fundet sted, således at første opkrævning udsendes i slutningen af det kvartal, hvor installationen er foretaget.
7.4 Sidste rettidige betalingsdag fremgår af fakturaen. Standard betalingsbetingelser er netto 14 dage. Hvis Xxxxxx ikke betaler rettidigt, opkræves morarente fra forfaldsdatoen og indtil betaling sker i henhold til den i renteloven fastsatte morarentesats.
DANPOT DATA A/S er endvidere berettiget til at opkræve sædvanlige rykkergebyrer og andre inddrivelsesomkostninger.
7.5 Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav, som ikke er skriftligt anerkendt af DANPOT DATA A/S, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af betalingen på grund af modfordringer af nogen art.
7.6 Alle priser kan ensidigt ændres af DANPOT DATA A/S med 3 måneders varsel.
8. Uenighed om fakturaens størrelse:
8.1 Krav om reduktion af fakturaer skal gøres gældende senest 3 måneder efter fakturaens modtagelse. Kravet skal være vedlagt fyldestgørende redegørelse samt nødvendig dokumentation herfor. DANPOT DATA A/S endelige stillingtagen til kravet skal så vidt muligt ske inden 30 dage efter kravets fremsættelse.
9. Misligholdelse:
9.1 Enhver væsentlig misligholdelse fra Xxxxxxx side berettiger DANPOT DATA A/S til at ophæve aftalen og afkræve Kunden en bod. Boden udgør kr. 5.000,00. Her ud over er DANPOT DATA A/S berettiget til at kræve erstatning for ethvert dokumenterbart
tab.
9.2 Ved ophævelse af aftalen er Kunden forpligtet til at drage omsorg for at alt programmel, som er omfattet af aftalen, slettes fra Kundens system.
9.3 Som væsentlig misligholdelse fra Kundens side betragtes bl.a. men ikke udelukkende:
manglende betaling af systemafgift,
manglende tilgængelighed af Kundens udstyr i det i punkt 4.4 fastsatte tidsrum,
manglende eller mangelfuld ordreafgivelse,
direkte eller indirekte medvirken til misbrug af DANPOTS eneret til systemet erhvervsmæssige
udnyttelse, herunder misbrug og videregivelse af data fra systemet jf. ovenfor under 4.4
overtrædelse af punkt 4.1. til 4.4.
anvendelse af programmellet til datakommunikation med andre end DANPOT DATA A/S eller de
af DANPOT DATA A/S godkendte,
10. Ansvar:
10.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler i det omfang, reglerne ikke er fraveget ved Aftalen.
10.2 DANPOT DATA A/S er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser, som skyldes:
forhold, der kan henføres til transmissionsveje, udstyr, anlæg, installationer
m.v., der ejes eller drives af underleverandører, eller andre forhold, som ikke
skyldes DANPOT DATA A/S’s forsømmelse eller uagtsomhed,
foranstaltninger, der er nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige eller
driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne, eller
Kundens forhold, herunder Kundens installation, tilslutning, anvendelse og betjening af såvel Tjenesten leveret af DANPOT DATA A/S som øvrigt IT-udstyr.
10.3 DANPOT DATA A/S yder ikke erstatning for ulemper, driftstab, tab af avance og andre indirekte tab eller følgeskader forårsaget af fejl og forstyrrelser ved anvendelse af Tjenesten, herunder det leverede programmel, dataoplysninger samt udbud fra tilsluttede producenter.
10.4 DANPOT DATA A/S fraskriver sig endvidere produktansvar for skader på erhvervsting tilhørende Kunden eller tredjemand, med mindre skaden skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra DANPOT DATA A/S’s side.
DANPOT DATA A/S’s maksimale samlede hæftelse for så vidt angår erstatningen, som
DANPOT DATA A/S måtte hæfte for, kan aldrig overstige det beløb, som Kunden har betalt i faste systemafgifter i de sidste 4 kvartaler.
11. Force majeure:
11.1 DANPOT DATA A/S er ikke ansvarlig for skader eller tab, der skyldes lovforskrifter, foranstaltninger foretaget af myndigheder eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, tyveri, naturkatastrofer eller anden betydelig vandskade, ildebrand eller afbrudt energiforsyning.
Ligeledes
er DANPOT DATA A/S ikke ansvarlig for skader eller tab, der skyldes
strejke, lockout og blokade. Dette gælder uanset, at DANPOT DATA A/S
selv er part i konflikten, og den kun rammer dele af DANPOT DATA
A/S’s funktioner.
11.2 I tilfælde af DANPOT DATA A/S påberåber sig en Force Majeure situation, er Kunden berettiget til at opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt Tjenesten ikke er leveret som aftalt i en periode på 30 arbejdsdage, som følge af Force Majeure.
12. Overdragelse af Aftalen:
12.1 DANPOT DATA A/S er berettiget til at overdrage Aftalen til tredjemand samt i øvrigt at lade DANPOT DATA A/S’s forpligtelser efter Aftalen udføre ved tredjemand.
12.2 Kunden kan ikke overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til anden side, herunder til en anden inden for samme koncern eller til en aktionær, uden skriftligt samtykke fra DANPOT DATA A/S.
13. Opsigelse:
13.1 Aftalen løber indtil den opsiges af en af parterne med 6 måneders skriftligt varsel til den 1. i en måned, dog tidligst til ophør 1 år efter installation.
Forventet installationsdato er den _________________
14. Ændring af aftalen
14.1 DANPOT DATA A/S kan til enhver tid i aftalens løbetid ensidigt foretage ændring af aftalevilkårene i nærværende aftale. Med mindre andet er angivet ovenfor, kan sådanne ændringer alene foretages, når der er tale om ændringer, der gennemføres over for alle kunder med tilsvarende aftaler som denne.
En sådan ændring af aftalevilkår skal varsles med 6 måneders skriftligt varsel til den
1. i en måned. Såfremt Xxxxxx ikke vil acceptere ændringen, kan kunden inden 14. dage fra modtagelsen af varslet meddele DANPOT DATA A/S dette med den virkning, at aftalen ophører ved varslet udløb – svarende til en opsigelse efter afsnit 13.
Ovennævnte gælder ikke for ændring af aftalevilkår, hvorom denne kontrakt har fastsat særskilte betingelser jf. de enkelte bestemmelser.
15. Gyldighed og afkald:
15.1 I det omfang en bestemmelse i Aftalen bliver kendt ulovlig, ugyldig eller uden retskraft skal den pågældende bestemmelse ændres således, at den i videst muligt
omfang afspejler hensigten med den oprindelige bestemmelse.
15.2 Accept af eller afkald på at gøre en bestemmelse eller misligholdelse gældende skal ikke betragtes som accept af eller afkald på at gøre nogen anden bestemmelse gældende nu eller i fremtiden.
16. Tvister og fortolkning:
16.1 Enhver tvist eller uoverensstemmelse mellem Parterne, der udspringer af Aftalen skal, såfremt tvisten ikke bilægges ved forhandling, afgøres efter dansk ret ved Retten i Odense.
16.2 Nærværende kontrakt har i tilfælde af uoverensstemmelser prioritet over samtlige samtidige vedtagne bilag, medmindre der i bilagene udtrykkeligt er anført, at de er en ændring til nærværende kontrakt.
17. Definitioner:
17.1 Nedennævnte definitioner finder anvendelse
Ved ”Arbejdsdag” forstås mandag til fredag, dog undtaget helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Ved ”År” forstås kalenderår.
Ved ”meddelelse via e-mail” forstås, at DANPOT DATA A/S kan fremsende meddelelser og varslinger til Kunden ved anvendelse af DANPOT-systemets e-post eller kundens seneste oplyste e-mail adresse.
Parternes underskrift:
Odense, den _____________ ________, den _____________
_________________________________ _______________________________
for DANPOT DATA A/S for Kunden
Xxxxxxxxxx 00
5250 Odense SV
Systemaftale Salgsselskaber senest revideret 01. januar 2016
9