UDSKRIFT AF
- CFP
UDSKRIFT AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
Den 27. juni 2008 blev af retten i sagen
V‐34‐06
Digital Marketing Support ApS (Advokat Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx) mod
1) Foreningen Dansk Internet Forum (Advokat Xxxx Xxxxxxx)
2) DK‐Hostmaster A/S (Advokat Xxxx Xxxxxxx)
afsagt sålydende
D O M:
Mellem sagsøgeren, Digital Marketing Support ApS (herefter sagsøgeren), og sag‐ søgte 1, Foreningen Dansk Internet Forum (herefter DIFO) har verseret flere, nu afsluttede retssager, senest sagen V‐95‐02 ved Sø‐ og Handelsretten, hvis dom af 15. juni 2004 ‐ bortset fra dommens bestemmelse om sagsomkostninger ‐ blev stadfæ‐ stet ved Højesterets dom af 23. januar 2006, jf. sag nr. 356/2004 (1. afd.) (UfR
2006.1189H). Ved denne dom blev 5 af sagsøgerens 6 påstande afvist enten med den begrundelse, at sagsøgeren ikke havde nogen retlig interesse i at få pådømt påstan‐ dene, eller at påstandene var for uklare og ubestemte. Påstand 6, en justifikationspå‐ stand, som angik et forbud, nedlagt ved Østre Landsrets kendelse af 30. august 2002, blev taget til følge, dog tilpasset en subsidiær påstand fra DIFO på grund af forbudets brede formulering. Påstanden, der blev taget til følge, var sålydende:
”Det forbydes [DIFO] at inddrage det af [sagsøgeren] registrerede domæne‐ navn ”xx.xx” under henvisning til almenhedens interesse i henhold til beslut‐ ning herom af 11. maj 2000.”
Retssagerne omtales i et vist omfang nærmere neden for.
Nærværende sag, der er anlagt den 17. marts 2006, omhandler, jf. stævningen ”pro‐ blemstillingerne som skulle have været behandlet under påstandene 1‐5 i Sø‐ og Handelsretssag V‐95‐02 og Højesterets sag 356/2004, hvor sagen af formalitets‐ grunde ved såvel Sø‐ og Handelsretten som ved Højesteret blev afvist, og hvor de materielle spørgsmål … ikke blev behandlet og rettet ved anken til Højesteret.”
Det er overfor retten oplyst, men ikke nærmere dokumenteret, at der verserer yder‐ ligere en retssag mellem parterne ved Københavns Byret, hvorunder sagsøgeren har påstået domænenavnet xx.xx. udleveret.
Påstande
Sagsøgeren har nedlagt påstande om, at
1. DIFO tilpligtes at anerkende, at ICANN´s aftaler med USA´s handelsmi‐ nisterium, jf. Sø‐ og Handelsrettens dom af 15. juni 2004 i sag V‐95‐02, hver‐ ken har tildelt DIFO juridisk kompetence til at slette eller inddrage sagsøgers domænenævne registreret under .dk topdomænet eller forpligtet sagsøger til at være omfattet af DIFO´s regler.
2. DIFO tilpligtes at anerkende, at det er den amerikanske stat og selskabet VeriSign Inc., og ikke DIFO eller ICANN, der stiller domænenavnesystemet og topdomænet .dk til rådighed for det globale Internetsamfund, herunder sagsøger.
3. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at de ingen (a) ”adgang til Internettet” eller (b) ”brugsret til Internettet” eller (c) ”tjenesteydelse i form af en adressehenvisningsfunktion” eller (d) ”DIFO´s ydelser” har leveret til sagsø‐ ger.
4. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes in solidum at anerkende, at de var uberettiget til hos sagsøger at gøre krav på betaling af årligt gebyr, hvori indgår 10,00 kr. eller andet beløb til dækning af DIFO´s krav om licens pr. domænenavn registreret under topdomænet .dk, jf. bilag 10 C § 3 pkt. a og § 4.
5. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes in solidum at anerkende, at de før den
1. juli 2005 hverken har haft (a) ”en eneret til at administrere 2. ordensdomæner under .dk” eller (b) en ”ret” eller ”kompetencen til at administrere landekodedo‐ mænet ”.dk” som ”ikke også tilkommer sagsøger”.
6. DIFO tilpligtes at betale sagsøger kr. 45.000 eller andet beløb fastsat af retten i sagsomkostninger og i godtgørelse for uberettiget siden oktober 2000 at have påført sagsøger udgifter til en indsigelsessag og til tre retssager om en‐ delig registrering af varemærket VR 2000 04277 XXX.XXX.XX.XX.
7. DK Hostmaster A/S tilpligtes at betale sagsøger kr. 50.000 eller andet beløb fastsat af retten i erstatning for uberettiget sletning af sagsøgers domæne‐ navn XXXXXX.XX fra domænenavnedatabasen.
8. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at de ikke som tidligere påstået har ”ejendomsrettigheder og immaterielle rettigheder til selve domænenav‐ nedatabasen”.
9. DIFO tilpligtes at anerkende, at ICANN til DIFO hverken har (a) ”tildelt en ret” i forhold til ”domænenavnet med endelsen ”.dk” eller (b) ”tildelt retten til at uddelegere domænenavne med endelsen ”.dk” ” eller (c) ”tildelt opgaven med at styre det danske navnerum på Internettet” eller (d) ”givet en faktisk magtposition i forhold til domænenavnsdatabasen under det danske top level domæne” eller (e) ”givet en faktisk adgang til at administrere landekodedomænet .dk”.
10. DIFO tilpligtes at anerkende, at inddragelse og sletning af sagsøgers domænenavne under topdomænet ”.dk” ikke indgik i de ”opgaver”, som DIFO over for bl.a. Procesbevillingsnævnet har påstået at have ”fået mandat til at udføre af ICANN”.
11. DIFO tilpligtes at anerkende, at DIFO ikke før den 1. juli 2005 har haft juri‐ disk kompetence til at tildele DK Hostmaster A/S ”en eneret til den tekniske funktion og administration af .dk”.
12. DIFO tilpligtes at anerkende, at sagsøger på intet tidspunkt har tiltrådt DIFO´s overenskomst om selvregulering eller tildelt DIFO en kompetence til at disponere over sagsøgers rettigheder i forhold til Internettet og/eller do‐ mænenavne registreret under topdomænet .dk.
13. DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at DK Hostmaster A/S har tvangsovertaget sagsøgers domænenavnekundeportefølje under .dk topdo‐ mænet.
14. DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at DK Hostmaster A/S har været uberettiget til direkte at rette henvendelse til sagsøgers kunder med henblik på opkrævning af afgifter, der ikke var godkendt af sagsøger, samt af påstå‐ ede licensomkostninger pr. domænenavn, som sagsøger har registreret for kunderne under .dk topdomænet.
DIFO har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse for så vidt angår påstand 1 – 5 og 8 – 12 samt frifindelse for så vidt angår påstand 6.
DK Hostmaster A/S har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse for så vidt angår påstand 3 – 5, 8, 13 og 14, samt frifindelse for så vidt angår påstand 7.
Sagsfremstilling
Proceserklæring. Baggrundsorientering
Med bemærkning, at de sagsøgte ikke på noget tidspunkt har gjort noget andet gældende under nærværende sag, har de sagsøgte under hovedforhandlingen, jf.
retsbogen for den 5. maj 2008, processuelt erklæret, at de sagsøgte ikke har fået de‐ legeret nogen juridisk rettighed/kompetence fra ICANN.
Da en del af sagsøgerens bilag er fremlagt og dokumenteret med henblik på at be‐ lyse netop det forhold, som de sagsøgte har afgivet proceserklæring om, vil der ikke ske gengivelse eller omtale i øvrigt af følgende bilag, som indgik i sagsøgerens fo‐ relæggelse, før proceserklæringen blev afgivet:
1) ”Aftalememorandum” af 25. november 1998 mellem U.S. Departement of Com‐ merce og Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), (trans‐ latøroversættelse),
2)”Amendment 6” til ”Memorandum of Understanding between the U.S. Departe‐ ment of Commerce and the Internet Corporation for Assigned Names and Num‐ bers”
3) Kontrakt mellem ICANN og den amerikanske regering om udførelse af IANA‐ funktionen af 9. februar 2000 (translatøroversættelse),
4) Aftale af 14. august 2006 mellem U.S. Departement of Commerce og ICANN.
Til brug for samme spørgsmål har sagsøgeren dokumenteret fra bl.a. DIFOs ansøg‐ ning af 13. september 2002 til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære af Østre Landsrets forbudskendelse af 30. august 2002, til Højesteret. Gengivelse fra denne ansøgning udelades derfor.
Sagsøgeren har endvidere vedr. samme spørgsmål dokumenteret fra en translatør‐ oversættelse af en retlig erklæring af 11. november 2000, afgivet af Xxxxx Xxxxxx til brug for en retssag ved District Court, Eastern District of Missouri, mellem parterne Economic Solutions Inc. og ICANN. Retten har fundet det hensigtsmæssigt at refe‐ rere nogle dokumenterede passager fra denne erklæring. Xxxxx Xxxxxx erklærede, at han er vicepræsident, sekretær og leder af den juridiske funktion i ICANN, og end‐ videre bl.a.:
”…
ICANN er en nonprofitorganisation, der er organiseret i henhold til lovgiv‐ ningen i staten Californien … ICANN er den enhed, der arbejder sammen med den amerikanske regering om at privatisere visse tekniske administrations‐ funktioner i forbindelse med internettets domænenavnesystem, som i øjeblik‐ ket udføres af det amerikanske handelsministerium eller dettes underleveran‐ dører. …
ICANN vedligeholder et websted på adressen xxxx://xxx.xxxxx.xxx. … ICANN udbyder intet til salg på sit websted; ICANN sælger faktisk ingenting.
En af funktionerne på ICANN’s websted er et offentligt kommentarforum, hvor internetbrugerne kan lægge kommentarer om de emner i forbindelse med teknisk administration, der vedrører dem.
…
ICANN blev stiftet 30. september 1998. I november 1998 underskrev ICANN et aftalememorandum (”MOU”) med det amerikanske handelsministerium … Formålet med MOU’et var at nedfælde ICANN’s rolle i privatiseringen af den tekniske administration af internettet. I MOU’et aftalte parterne, at de ”sam‐ men vil designe, udvikle og afprøve de mekanismer, metoder og procedurer, der skal være på plads, og de skridt, der er nødvendige for at overdrage an‐ svaret for administrationen af DNS‐funktionerne [domænenavnesystemfunk‐ tionerne], der nu udføres af eller på vegne af den amerikanske regering, til en privat nonprofitorganisation.” I § V, litra B, stk. 7 i MOU’et påtog handelsmi‐ nisteriet sig specifikt ansvaret for ”generelt tilsyn med de aktiviteter, der gen‐ nemføres i medfør af denne aftale.”
… MOU’et bestemmer specifikt i § V, litra B, stk. 8, at handelsministeriet be‐ holder tilsynspligten for den tekniske administration af domænenavnesyste‐ met, indtil der er indgået yderligere aftaler om, at den private sektor kan på‐ tage sig denne administration. Handelsministeriet har i dag stadig myndighe‐ den over den tekniske administration af domænenavnesystemet. ICANN kan ikke og har ingen juridisk bemyndigelse til at implementere nye topniveau‐ domæner; denne bemyndigelse ligger hos handelsministeriet …
Et af ICANN’s formål er at forsøge at fremme konkurrencen og valgfrihed for forbrugerne med hensyn til administration af domænenavnesystemet …
Kort sagt har ICANN ingen juridisk bemyndigelse til at bemyndige etablerin‐ gen af nye TLD’er eller til at ændre uddelegeringen af disse TLD’er. …
Ud over de såkaldte ”generiske” TLD’er som ”.com”, ”.net” og ”.gov” er der også adskillige ”nationale” (country code) TLD’er, som almindeligvis betegnes ccTLD’er. Eksempler på ccTLD’er er ”.us” for USA, ”.uk” for Storbritannien … Disse ccTLD’er anvendes generelt til internetadresser, der er specifikke for et land, baseret på en kode på to bogstaver, der forekommer på en liste, der er udarbejdet af den internationale standardiseringsorganisation (ISO). Nationale TLD’er administreres af udpegede ccTLD‐administratorer, der fungerer som
forvaltere, der udfører en tjeneste på vegne af internetsamfundet, både globalt og i det land eller territorium, der betegnes med den pågældende landekode.
… Et resume af ICANN’s praksis med hensyn til ccTLD’er findes i en publika‐ tion, som ICANN udgav i maj 1999, der generelt betegnes ”ICP‐1”. …
Hver ccTLD har en teknisk kontakt og en administrativ kontakt (i nogle få til‐ fælde er det den samme person) …
I henhold til den gældende politik ”ejes” ccTLD’erne faktisk slet ikke på nogen måde; de stilles til rådighed til gavn for hele internetsamfundet.
…”
VeriSign, Inc.
Af en erklæring af 17. juli 2003, afgivet af vice‐administrerende direktør Xxxxxxxx X. Xxxxxx, VeriSign Inc., til brug for en retssag (fogedforbudssag) mellem ”Dotsker, Inc.” m.fl. og ICANN ved District Court, Central District of California, fremgår bl.a.:
”…
Et domænenavn eksisterer ikke, før det er oprettet og registreret i registrets masterdatabase. Den enkelte person eller organisation, som opretter og regi‐ strerer et specifikt domænenavn kaldes en ”registrant”. Registranter har ikke direkte adgang til VeriSigns register. Potentielle registranter skal i stedet regi‐ strere domænenavne, som de har oprettet, via en af de mere end 100 private og offentlige virksomheder, som findes over hele USA og over hele verden, der fungerer som registratorer af domænenavne under topleveldomænerne
.com og .net. Registratorerne leverer direkte serviceydelser til registranter og potentielle registranter, som f.eks. at sørge for hele processen med at registrere domænenavne. Registreringsenheden VeriSign har hverken et kontraktforhold med eller nogen anden form for forhold til registranten og får faktisk ingen oplysninger om eller har nogen viden om, hvem registranten af et domæne‐ navn er. Registratorerne har et kontraktforhold med registranterne og behol‐ der alle oplysningerne om registranten.
Registrering, overførsel og sletning af et domænenavn kræver, at der forelig‐ ger en kontakt mellem registratoren og registreringsenheden. Denne kontakt er meget struktureret og automatiseret … Den rolle, som registreringsenheden spiller, er helt igennem passiv og automatiseret ‐ nemlig at behandle registra‐ torens anmodning om registrering af et domænenavn på vegne af registranten, sammenligne disse anmodninger med registrets tabeller over registrerede do‐ mænenavne for at hindre dobbeltregistrering af det samme domænenavn samt at registrere domænenavnet i registrets database, hvis det ikke allerede er re‐ gistreret.
Registratoren iværksætter alle ændringer af et givent domænenavn i registrets database ved at give registret elektroniske kommandoer som f.eks. ”tilføj”,
”tjek”, ”slet”, ”overfør” og ”forny”... VeriSign kan kun registrere domæne‐ navne i sin database efter at have modtaget en anmodning fra en registrator.
Registratorerne sender deres kunders (registranternes) anmodning om regi‐ strering til det pågældende topleveldomæne‐register for at finde ud af, om det ønskede domænenavn kan registreres, dvs. at domænenavnet ikke allerede er registreret som tilhørende en anden. I forbindelse med VeriSigns drift af regi‐ stret for topleveldomænerne .com og .net er det således, at hvis et ønsket do‐ mænenavn ikke allerede findes i registrets database, noterer registrets com‐ puter det nye domænenavn, det/de dertil svarende IP‐nummer/IP‐numre på de dertil knyttede domænenavneservere samt navnet på den registrator, der foretager registreringen for kunden (registranten) i sin masterdatabase. Regi‐ streringsprocessen er derefter færdig.
…”
FIL (Foreningen af Internet Leverandører). DKnets hostmasterfunktion
Af FILs hjemmeside fra et ukendt tidspunkt i 1997 fremgik bl.a., at FIL som en bran‐ cheforening af internetleverandører blandt andet fastsætter ”de generelle vilkår for drift af DK‐hostmaster funktionen, dvs. drift og vilkår for .dk domænet”. Der henvi‐ stes herom til ”Hostmasteraftalen mellem FIL og Dknet”. Det var endvidere oplyst, at man for at være medlem af FIL skulle være internetleverandør, ”dvs. udbyder af Internetopkoblinger”. Det årlige kontingent for medlemskab af FIL var 6.000 kr.
Af en medlemsliste på det pågældende tidspunkt sås blandt mange andre Kommu‐ nedata I/S, Tele Danmark Internet A/S, DKnet A/S, UNI‐C og ØK Data A/S.
Af IT‐sikkerhedsrådets pjece ”Privatliv på Internet” fra april 1998 (formand var pro‐ fessor, dr. jur. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx), fremgik det bl.a.:
”…
Hvad er Internet?
…
Internet er et globalt edb‐net, der forbinder tusindvis af datanet‐ og lokalnet og flere millioner computere ved hjælp af en række brugervenlige kommuni‐ kationsstandarder. Som allerede antydet er Internet opbygget på anarkistisk grundlag. Dette har på den ene side givet den styrke, at nettet har opnået en sådan udbredelse og billighed, at alle i princippet kan være brugere. Men på den anden side betyder den manglende centrale kontrol, at der ikke kan fore‐ tages nogen tilsvarende central styring. Fordi nettets bestanddele hidrører fra forskellige leverandører og aktører, er sikkerhedsrisiciene ligeså forskelligar‐ tede og lige vanskelige at få overblik over. På grund af den hastige udbredelse af nettet findes der heller ingen veletableret ”kultur”, og nettets grænseover‐
skridende karakter har samtidig vanskeliggjort retshåndhævelse over lande‐ grænser.
De fysiske netværksforbindelser ejes og drives af teleselskaber. Imellem tele‐ selskaber og de enkelte brugere finder man en række Internet‐leverandører, der står for forbindelseslinierne og en række hertil hørende tjenesteydelser. Internet‐leverandøren vil typisk etablere forbindelsen til Internet vel hjælp af en såkaldt router, en computer, der er programmeret til at finde den kortest mulige tilgængelige transmissionsvej for den information, der skal videresen‐ des. Man kan ikke på forhånd forudsige, hvilken vej informationen vil følge, da dette afhænger af, hvilke forbindelser der måtte være tilgængelige på transmissionstidspunktet. Ved internet‐kommunikation indenfor Danmark benyttes dog ofte et fælles udvekslingspunkt, kaldet DIX (Danish Internet eX‐ change), der er placeret hos UNI‐C i Lyngby, om end bilateral udveksling af datatrafik mellem danske Internet‐leverandører også forekommer.
…
Foreningen af Internet‐Leverandører (FIL) har ifølge sine vedtægter … til for‐ mål at virke for at fremme udviklingen af Internettet i Danmark, bl.a. ved at udarbejde principper og procedurer for administration af den overordnede navne‐ og nummerstruktur i Internet og for trafikudveksling mellem leveran‐ dører. Herudover koordinerer foreningen tekniske eller administrative samar‐ bejds‐forhold mellem Internet‐leverandørerne, bl.a. ved at formulere de gene‐ relle vilkår for drift af DK‐ hostmaster funktionen… . Dette betyder, at FIL har ansvaret for fordelingen af domænenavne under .dk‐topdomænet. …
Foreningen virker dernæst som interesseorganisation for de virksomheder, der tilbyder adgang til Internet. Udover muligheden for inden for disse rammer at fastlægge vejledende retningslinier m.v. for medlemskredsen har foreningen ingen umiddelbar kompetence til at vedtage regler med bindende virkning, og for nylig har FIL f.eks. valgt at afstå fra rollen som konfliktløser i relation til registrering af domænenavne. Hvis en dansk Internet‐leverandør (f.eks. firma A) ikke vil følge FILs anvisninger, kan de andre danske leverandører nægte at samarbejde med A. Men de kan ikke forhindre A i at købe en forbindelse til Internet i Tyskland eller Sverige…”
Af ”Hostmasteraftale mellem FIL og DKnet” af 13. juni 1996 fremgik under § 1, at det var aftalens formål at ”fastlægge de nærmere retningslinier for den fremtidige registrering af nye domæner under topdomænet .dk, herunder specielt at fastsætte betingelser, under hvilke registrering af nye domæner under topdomænet .dk kan udføres af DKnet frem til 31.12.1998.”. Det var yderligere et formål, at ”fastlægge procedurer for udvikling og fastsættelse af reglerne for brug og registrering af do‐ mænenavne under .dk topdomænet.” ”DK‐hostmaster” var i aftalens § 2 defineret som ”den funktion, som i Danmark er berettiget til at registrere nye domæner under topdomænet .dk.”
DK‐hostmasters opgaver og forpligtelser var nærmere opregnet i aftalens § 4, hvoraf bl.a. fremgik, at DK‐hostmaster ”har ansvaret for at vedligeholde en konsi‐ stent database over domæner over .dk topdomænet.” Det fremgik videre, at enhver ”kan få registreret domænenavne, enten ved henvendelse til et af Foreningens medlemmer eller til DKnet, som da leverer ydelsen til den mellem DKnet og For‐ eningen vedtagne pris.”
DK‐hostmasters aktivitet skulle ifølge aftalens § 5 finansieres af brugerbetaling. Pri‐ sen for ”oprettelse/reservering af domænenavn” var 995 kr., ”Uddelegering af do‐ mænenavn” 600 kr. og ”Indsættelse af entry i mainserver” 600 kr. Der var betyde‐ lige medlemsrabatter på disse priser, som for medlemmer var henholdsvis 150 kr., 100 kr. og 100 kr.
Der er fremlagt nogle fakturaer fra DKnet til sagsøgeren, bl.a. for ”domæne‐regi‐ strering”, 995 kr. ex moms (4. april 1997) og ”Overdragelse domænerettigheder”, 100 kr. ex moms (19. februar 1998). Sagsøgeren har fremlagt nogle bilag til illustra‐ tion af, at DKnet i tilfælde af manglende betaling sendte fordringerne til retlig in‐ kasso.
Under overskriften ”Nye regler for danske Internet navne” udsendte FIL den 15. januar 1997 en pressemeddelelse, hvori FIL’s formand, Xxxxxxxx X. Xxxxxx bl.a. gav udtryk for, at det nu var muligt for enkeltpersoner at få domæner, og at der ikke var grænser for, hvor mange domæner man kan benytte. Valget af domænenavn var nu overladt til ansøgeren. Liberaliseringen forventedes ikke at føre til tumulter på net‐ tet, idet ”brug af domænenavne er undergivet den almindelige lovgivning. Derfor vil konflikter om domæner finde deres løsning i det etablerede retssystem. … Nye domæner kan bestilles hos enhver Internet Leverandør, der sørger for, at domænet registreres på nettet. Selve registreringen foretages af DK‐Hostmaster, en Internet‐ funktion, som udføres af DKnet A/S … De nye regler åbner mulighed for, at der kan indføres et årligt gebyr til opretholdelse af en domæneregistrering.”
Af et bilag, ”Regler for registrering af domænenavne under .dk‐domænet”, fremgik under pkt. 2, at anmeldelse af brug af et domænenavn under .dk‐domænet ”indgi‐ ves til en internetleverandør under FIL eller til en hos DK‐hostmasteren registreret anmeldelsesberettiget virksomhed. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om an‐ melderens navn og adresse, det ønskede domænenavn samt anmelderens erklæring om, at anmelderens brug af domænenavnet ikke krænker tredjemands interesser.” Det fremgik videre, at brugeren til dækning af omkostningerne ved drift af domænenavneservice for hver domænenavneregistrering skulle betale en årlig af‐ gift, ”som fastsættes af FIL.”
FIL udsendte den 26. august 1997 en pressemeddelelse, hvoraf bl.a. fremgik, at ”en‐ hver virksomhed, som i forvejen har en registreret domæneadresse på internettet under topdomænet .dk og som råder over tilstrækkelig kapacitet på en navneserver kan sælge underdomæner … [som] herefter [bliver] registreret på ”udbyderens” egen navneserver hvorefter subdomænerne peger på de TCP/IP‐adresser som kun‐ den ønsker. Subdomænenavnene bliver ikke selvstændigt registreret hos DK‐Host‐ master.”
Forskningsministeriets MoU
Forskningsministeriet sendte den 8. juli 1998 sålydende brev til FIL, stilet til for‐ manden på dette tidspunkt, Xxxxx Xxxxxxxxx:
”Vedr. Omorganisering af den danske hostmaster‐funktion
Ved flere lejligheder, herunder mødet med forskningsministeren d. 16. april 1998, er den fremtidige varetagelse af hostmasterfunktionen i Danmark blevet drøftet.
Der er i den forbindelse blevet skitseret en model, ifølge hvilken den tekniske varetagelse af funktionen skulle ske i et selvstændigt ikke‐overskudsgivende selskab, mens fastlæggelse af retningslinier for administration af domæne‐ navne, internet‐adresser m.v. skulle ske i henhold til en overenskomst, et så‐ kaldt Memorandum of Understanding (MoU), mellem alle relevante aktører, herunder repræsentanter for internet leverandører, brugere og offentlige myndigheder.
Det blev i den forbindelse aftalt, at Forskningsministeriet skulle udarbejde en liste over de ønsker ministeriet måtte have til et sådant MoU. Ministeriets fo‐ reløbige overvejelser i den forbindelse fremgår af vedlagte bilag.
Da Forskningsministeriet lægger vægt på, at branchen selv regulerer disse for‐ hold, men samtidigt ønsker en omstrukturering af hostmasterfunktionen, der sikrer konkurrencemæssig neutralitet og varetagelse af brugerhensyn, beder ministeriet hermed om en orientering om status for den planlagte ændring.”
Af det i skrivelsen nævnte bilag, der var dateret den 7. juli 1998, fremgik bl.a.:
”Rammeaftale/MoU om hostmaster‐funktionen og om ISP’ernes administra‐ tion af adresser/domænenavne
Nedenfor følger en oversigt over de punkter, som Forskningsministeriet læg‐ ger vægt på bliver omfattet af en eventuel rammeaftale – et MoU – mellem forbrugere, branche og evt. relevante ministerier og myndigheder om admini‐ strationen af den danske hostmaster‐funktion og af internet‐udbydernes ad‐ ministration vedr. tildeling og ændring af domænenavne, epost‐adresser m.v.
Oversigten kan således også ses som et udtryk for, på hvilke områder Forsk‐ ningsministeriet finder det afgørende, at man i en bred kreds, der omfatter an‐ dre end brancheredaktørerne, når frem til en selvreguleringsmodel, der kan erstatte en egentlig lov‐ og bekendtgørelsesregulering på dette område.
Generelt:
• At der etableres en samlet ramme for administrationen af hostmasterfunktio‐ nen, der sikrer ikke‐diskriminerende og åben adgang til alle funktioner, der varetages af hostmaster, såvel for ISP’er som for andre former for anmelder‐ virksomheder m.v.
Priser:
• At priser for administration, herunder for oprettelse eller overtagelse af domæ‐ nenavne og epost‐adresser m.v., samt årligt gebyr herfor, skal være omkost‐ ningsbaserede. Dette gælder både ISP’ernes betaling til hostmaster‐selskabet, og kundernes betaling herfor.
Rettigheder til domænenavne, epostadresser m.v.:
• At der generelt af ISP’erne udvikles klare og gennemsigtige forretningsbeting‐ elser vedrørende retten til de registrerede domænenavne og epost‐adresser, baseret på det generelle udgangspunkt, at adresse‐oplysninger er kundens ejendom.
• At der fastlægges procedurer for registrering af domænenavne hos host‐ master‐selskabet, der indebærer at det ‐ medmindre andet er eksplicit aftalt ‐ altid er kunden der registreres som ejer af et domænenavn. ISP’er der har til‐ trådt ovennævnte MoU forpligter sig til at medvirke til at sikre dette, og afstår i den forbindelse fra at registrere sig selv som ejer af domænenavne, medmin‐ dre dette er eksplicit aftalt med kunden.
…”
Orientering fra FILs formand, Xxxxx Xxxxxxxxx, til FIL’s medlemmer
Mail af 11. august 1998:
”… DK‐Hostmaster
Vi har lovet en afklaring af DK Hostmaster situationen. … Hostmaster er ved at blive udskilt som et selvstændigt selskab, som er uafhængigt af politiske og andre interesser. …
FIL vil indgå en ny Hostmaster aftale med det kommende DK Hostmaster sel‐ skab. … Dog vil der ske en opstramning af håndhævelsen af Hostmaster reg‐ lerne … Denne opstramning gælder lige meget for AV’ere og FIL‐medlemmer samt andre, der måtte blive berørt. Fremtidens Hostmaster vil køre ’by the book.’ Ingen forklejnelse af Hostmaster Xxx Xxxxxx indsats, men de for hånd‐ hævelsen af reglerne nødvendige ressourcer har hidtil ikke været til rådighed.
…
Fremtidige gebyrer og principperne for opkrævning af disse er på plads som forslag (det bliver ISP’erne, som skal opkræve gebyrerne, og modtage en er‐ kendtlighed for det i form af en rabat medmindre ISP’eren selv ønsker at DKH skal varetage funktionen i specifikke tilfælde …). …
En ny Hostmaster aftale vil bl.a. omfatte en smidigere og hurtigere forret‐ ningsgang …
Vi arbejder også på en fremtidig mulighed for at et FIL‐medlem kan kvalifi‐ cere sig som Sub‐Hostmaster og dermed have mulighed for direkte at oprette og redelegere domæner i DKH’s database og nameserver. … Det kan ikke ga‐ ranteres, at ikke FIL‐medlemmer også kan opnå status som [Sub‐Hostmaster]
…
Vi har fra Forskningsministeriet modtaget en overordnet køreplan for forskel‐ lige aktiviteter, som ønskes iværksat ‐ derunder nogle afstukne hovedret‐ ningslinier for Hostmaster, som ikke er til at misforstå: Integritet, uafhængig‐ hed, non‐profit, kontinuitet, og oplæggene konformerer med disse ufravige‐ lige retningslinier.
…
Når ’God forretningsskik’ er ratificeret og når FIL medlemmerne vedkender sig den IDMoU (Internet Danmark Memorandum of Understanding), som bl.a. skal varetage tilsynet med Internet generelt og klageinstansen i særdeleshed vil de underskrivende medlemmer få officiel tilladelse til at skilte med FIL’s officielle logo på deres brevpapir, websider og hvor de ellers vil benytte det.
Det blå logo … vil significere overfor forbrugerne, at her ’iagttages god forret‐ ningsskik og afgørelser fra klageinstansen vil blive respekteret.’
Kald det et kvalitetsstempel (det er derfor, det er blåt) ‐ FIL navnet skal være synonymt med respektabilitet og regelrethed. …”
Mail af 6. oktober 1998:
”…
Da vi nu gennem en skrivelse fra Teledanmark Internet erfarer, at … må [vi] konstatere, at forhandlingerne har lidt endeligt skibbrud og vi har derfor … konstateret, at …Hostmasteraftale …af 13. juni 1996, udløber pr. 31.12.1998, og at FIL derfor allerede nu tager skridt til at udbyde funktionen i licitation, som bestemmelserne fordrer. …
At være DK Hostmaster er ingen større teknisk bedrift, men kan varetages af snart sagt hvem som helst, der besidder den fornødne og beskedne tekniske indsigt …”
Mail ligeledes af 6. oktober 1998: ”…
I dag … har FIL … meddelt Teledanmark, at aftalen om hostmasterfunktionen af 13. juni 1996 ifølge aftalen udløber pr. 31.12.1998 og ikke kan forventes for‐ nyet automatisk.
…
Hostmaster funktionen har hidtil ligget hos Teledanmarks DKNet, hvilket har udløst mange spekulationer omkring et de facto monopol. Til den ende blev det af forskellige myndigheder bestemt, at Hostmaster skal ligge i et uafhæn‐ gigt regi og Forskningsminister Xxx Xxxxxxxx meddelte FIL’s bestyrelse mandat til at forhandle denne transition med Teledanmark.
…
I lyset af dette har FIL’s bestyrelse dags dato, efter først at have underrettet Forskningsministeriet, meddelt Teledanmark, at der i henhold til Hostma‐ste‐ raftalens paragraf 3 stk. 2 er iværksat en licitation i overensstemmelse med gældende EU lovgivning med henblik på at udbyde Hostmaster funktionen offentligt.
…
Mail af 7. oktober 1998: ”…
Det er FIL’s opgave at sikre, at Hostmaster funktionen kører i trygge rammer, efter reglerne (som siger non‐profit) og som løser den samfundsopgave, som en Hostmasterfunktion er, og denne opgave agter vi at løfte – med eller uden Teledanmarks assistance. …
…”
Mail af 8. oktober 1998: ”…
Teledanmark har ønsket at udskille DK Hostmaster som et selvstændigt sel‐ skab, som kunne køre i et uafhængigt regi i henhold til de afstukne retningsli‐ nier, og det gik vi i bestyrelsen med til.
…
Problemet lå bl.a. i, at vi ikke kunne få oplysninger om Hostmasters økonomi (ellers er det umuligt at fastlægge en kostpris), organisatoriske forhold (kaoti‐ ske set udefra) og i det hele taget parametre til at tilrettelægge den videre ud‐ vikling. Derfor den skarpe reaktion fra FIL. Aktionen var på forhånd afstemt med Forskningsministeriet, så vi var sikre på at have baglandet i orden. …
Hvad hvis nu …?
Så er sagen såre enkel: FIL vil da benytte sit mandat og følge Hostmasterafta‐ len, udbyde DKH i licitation som reglerne foreskriver og så tage det derfra. …”
Udkast til ”God Forretningsskik”. Udkast til IDMoU‐98. Arbejdspapir vedr. klage‐ nævn
Af et udkast til ”God forretningsskik for Internet udbydere”, dateret den 12. okto‐ ber 1998, fremgik under pkt. 4, ”Ret til frit valg af internetleverandør”, bl.a., at ”Medlemmer af FIL tilslutter sig fri konkurrence blandt udbydere af internettje‐ nester …”. Under pkt. 7, ”Hostmaster”, fremgik bl.a., at FIL har ”indgået en Host‐ master Aftale med DK Hostmaster om administrationen af .DK TL. Ethvert FIL medlem er pligtig at overholde de tekniske parametre og administrative betingelser fastsat i denne Hostmaster Aftale. …” Under pkt. 8 fremgik, at medlemmer af FIL, som ved deres underskrift har forpligtet sig til at ”iagttage nærværende punkter for god forretningsskik, har ret til at anvende FIL’s logo …”
Af et ”internt fortroligt udkast” udkast til ”IDMoU” (”Internet i Danmark Memo‐ randum of Understanding”), dateret den 15. oktober 1998, fremgik bl.a.:
”…
1.1 Undertegnede virksomheder, organisationer og ministerier m.v. der alle tilslutter sig programerklæringerne i dette dokument, udgør tilsammen ID‐ MoU‐gruppen.
…
3. Regler for god forretningsskik
…
3.2. IDMoU‐gruppen opfordrer alle brancheforeninger, der har berøring med internettjenester, til at opstille og offentliggøre regler for god forretningsskik.
4. dk‐hostmaster
4.1 IDMoU‐gruppen støtter bestræbelserne på at udøvelsen af dk‐Hostmaster‐ funktionen frigøres fra erhvervsøkonomiske interesser.
…
9.1 IDMoU‐gruppen vil arbejde for at brugere af Internet får frit valg blandt udbyderne af internettjenester …
12. Paritetisk klagenævn
12.1 IDMoU‐gruppen erkender behovet for etablering af et klagenævn for in‐ ternet i Danmark særligt i relation til forbrugerbeskyttelse men også for er‐ hvervslivet og det offentlige. Særligt når henses til vanskelighederne (og det uønskelige) i en egentlig lovgivning om anvendelse af internet er der behov for etablering af et uvildigt klagenævn …”
Af et arbejdspapir vedr. ”Klagenævnet for Internet i Danmark” fremgik bl.a., at klagenævnet etableres på grundlag af ”IDMoU‐1998”. Klagenævnet kendelser skal ikke være retligt bindende for parterne i klagesagen. Dog har FIL vedtaget, at det skal være en forudsætning for medlemskab, at de enkelte internetudbydere opfyl‐ der Klagenævnets kendelser, dog kun i sager om forbrugerbeskyttelse.
Høringer den 4. november 1998 og den 13. april 1999
Af en mail af 18. oktober 1998 fra FILs formand til FILs medlemmer fremgik under overskriften ”IDMoU‐98 – Internet Danmark Memorandum of Understanding”, bl.a.:
”FIL … har den 15. oktober til en begrænset kreds udsendt en indbydelse til en høring den 4. november 1998 omkring et memorandum, som skal danne grundlag for styring af Internet i Danmark.
FIL efterkommer dermed et ønske fra Forskningsministeren om selvregulering af Internet under medvirken af branchens egne medlemmer samt relaterede personer og organisationer.
Kredsen af indbudte består af ministerier, offentlige myndigheder, branche‐ foreninger og forbrugerorganisationer ‐ alt i alt et bredt og repræsentativt ud‐ snit af interessenter.
Ideen er at samle et forum, hvor ideer, problemer, ny teknik og skærmydsler kan diskuteres og løses under medvirken af forskellige fagfolk, jurister, tekni‐ kere og ikke mindst private brugere.
Et af oplæggene i dette memorandum er dannelsen af et paritetisk klagenævn
…”
Af en mail af 19. oktober 1998 ligeledes fra FILs formand til FILs medlemmer frem‐ gik bl.a.:
”Hermed de til høringen den 4. november udsendte dokumenter.
…
Bemærk venligst følgende:
1. IDMoU‐98 er ikke et specielt FIL‐anliggende selvom vi er de praktiske initi‐ ativtagere. Det er et bestillingsarbejde fra Forskningsministeren, som FIL er bulldozer for. Vi mener dog i bestyrelsen, at det er et positivt tiltag og medvir‐ kende til at holde uhensigtsmæssig og snærende lovgivning borte. Brancher bør iflg. dagens politiske korrekthed løse deres egne problemer.
2. Etiske regler for FIL er kun et udkast …
3. IDMoU‐98 oplægget et kun et oplæg, selvom det på forhånd er afstemt med andre parters ønsker.
…”
Af en den 24. marts 1999 dateret ”Invitation til IDMoU‐99 høring” indkaldte ID‐ MoU Redaktionskomiteen til ”endeligt høringsmøde” den 13. april 1999. Af indkal‐ delsen fremgik bl.a., at der den 4. november 1998 var afholdt et ”indledende ID‐ MoU‐98 møde” med det formål ”at undersøge, hvorvidt der var mulighed for at efterkomme Forskningsministeriets ønske om at oprette en tværfaglig organisation, som dels kunne huse og drive DK Hostmaster, dels kunne frembyde et troværdigt alternativ til lovgivning på Internet området i form af initiativ til selvregulering i internet branchen.” Det fremgik videre, at der var blevet nedsat en redaktions‐ko‐ mité, ”hvis opgave det var at koncipere en brugbar model for en sådan organisa‐ tion”. Af indbydelsen fremgik videre bl.a.:
”Redaktions‐komiteens arbejde er nu tilendebragt og resultatet foreligger i form af det vedlagte stiftelsesdokument for den selvejende institution FDI – Forum for Dansk Internet, som vil være det kommende organ for branchens selvregulering af Internet i Danmark.
I FDI’s bestyrelse kan der pr. definition kun sidde repræsentanter for branche‐ organisationerne – ikke enkelte firmaer eller privatpersoner.
Som ”medspiller” på internetmarkedet i Danmark har du ret til at blive hørt – derfor denne invitation …
FDI vil i fremtiden virke for etablering af etiske normer for hele branchen og fremme brugerbeskyttelse i form af objektiv oplysningsvirksomhed m.m., lige‐ som der er planer om at forsøge at etablere et § 12 klagenævn …
Det vil være muligt for enhver udbyder af internet tjenester at tilslutte sig disse etiske normer og dermed få ret til at anvende organisationens logo i for‐ bindelse med sin markedsføring – signalet der sendes med dette logo er bran‐ cheetik, fair play og generelt god forretningsskik.
Forskningsministeriet har ønsket, at DK Hostmaster funktionen i fremtiden skal ligge i et neutralt regi …
Etableringen af FDI skal ses som laveste fællesnævner – en start som alle in‐ volverede bør kunne slutte op om. Det store arbejde med detaljerne ligger ude i fremtiden. …
Du er muligvis ikke medlem af en af de involverede brancheorganisationer – det betyder intet for din tilslutning til projektet, men på sigt var det måske en god idé at sikre sig medindflydelse via et medlemskab af en brancheforening.
…
IDMoU/FDI er et initiativ, som langs vejen er blevet bakket op af flere bran‐ cheorganisationer, ligesom Forskningsministeriet har bistået med råd og op‐ muntring …”
Blandt medlemmerne af redaktions‐komiteen var bl.a. angivet Mads Xxxxx Xxxxx‐ xxx, DDF – Dansk Data Forening, Xxxxxx xxx Xxxxxx Xxxxxxx, FDIH – Foreningen for Dansk Internet Handel, og Xxxxx Xxxxxxxxx, FIL.
Pressemeddelelse om DK Hostmaster
En pressemeddelelse af 3. december 1999, udsendt af professor, dr. jur. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, DIFO, og adm. direktør Xxx Xxxxx, DK Hostmaster A/S, var sålydende:
”DK Hostmaster har fået ny ejer
I forrige uge blev der indgået endelig aftale mellem Tele Danmark A/S og den selvejende institution Dansk Internet Forum (DIFO) om overdragelse af akti‐ viteterne i DK Hostmaster A/S, som er det selskab, der står for registrering af ibrugtagning af Internet‐domænenavne under .dk‐domænet.
Aftalen indebærer, at det nu er DIFO, der har det formelle ansvar for tildeling af disse domænenavne. Formanden, professor dr. jur. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, oplyser, at man straks i begyndelsen af det nye år regner med at kunne frem‐ lægge et nyt regelsæt, der mere præcist end nu fastlægger, hvordan sådanne Internet‐domænenavne registreres og konflikter desangående løses.
DIFO blev stiftet tidligere på året af en kreds af interesseorganisationer med berøring til den danske del af Internet. I henhold til vedtægterne udpeges
XXXX’x bestyrelse af Forskningsministeren. Bestyrelsen repræsenterer både professionelle brugere, forbrugere og Internet‐leverandører.
…”
Mailkorrespondance mellem DIFO og ICANN
Den 6. januar 2000 sendte DIFO (Per Kølle) en mail til ICANN (xxxx@xxxx.xxx), hvoraf bl.a. fremgik:
”…
Upon request from the danish Ministry of Research and Information Technol‐ ogy, the formal responsibility for the .dk registrations has turned over to a newly established non‐profit institution by the name DIFO – Danish Internet Forum. The governing body of DIFO is appointed by the Minister personally upon recommendation from the whole environment of Internet Industry, Us‐ ers and ISP’s, and as agreed and expected, DIFO has taken ownership in all DK Hostmaster activities.
For accounting purposes, DIFO is in strong and urgent need of a formal documentation that establishes its rights to be registrant for the .dk domain.
…”
Xxxxxx blev besvaret af ICANN (Xxxxx Xxxxxx) den 15. januar 2000. Af besvarelsen fremgik bl.a.:
”…
Thanks for your note. Xxxx has already put through Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx’x 22 December request to change the primary nameserver for .dk. I will be respon‐ sible for handling the organisation change and subsequent requests on the .dk ccTLD.
With regard to your request to change the registrant for .dk, please submit the following:
1. A statement of consent from the presently listed registrant, DK Hostmaster A/S. …
2. A faxed statement of support on the letterhead of the approbiate official of the Danish Government. …
3. Evidence of support for the change in the Danish Internet community. In your case, this can consist of a brief explanation of how Danish Internet in‐ dustry, users and ISPs are given the ability to participate in the new non‐profit institution. …
4. A fax copy of the chartering documents of the new entity, DIFO …
If you have difficulty obtaining any of the above items, please let me know so we can discuss alternatives for demonstrating support of the Danish Internet community.
…”
Driftsoverenskomst mellem DIFO og DK Hostmaster A/S
Den 6. juni 2000 indgik DIFO og DK Hostmaster A/S en ”Driftsoverenskomst”. Af overenskomsten, der på såvel DIFOs som DK Hostmaster A/S’ vegne var under‐ skrevet af Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx som formand og Xxxxxx xxx Xxxxxx Xxxxxxx som næstformand, fremgik bl.a.:
”…
§ 1. Formål
… Formålet med overenskomsten er at give DKH kompetence til at virke som udøvende registrant for .dk‐domænet og optræde i denne egenskab overfor brugere og omverdenen på nær den danske stat og ICANN samt at fastlægge parternes rettigheder og forpligtelser overfor hinanden.
§ 2, DIFO’s ydelse
Ved denne overenskomst bemyndiger DIFO DKH til
a. at registrere og administrere andenordens domænenavne under top level domænet .dk …
b. at indgå de aftaler med brugere og andre parter, der er nødvendige for at udføre .dk‐hostmasterfunktionen,
c. at opkræve de brugerafgifter, som ifølge XXXX’x vedtagelser forfalder ved registrering og opretholdelse af registrering af .dk‐domænenavne.
…
§ 3. DKH’s pligter
a) Betaling: Til gengæld for de i § 2 omhandlede ydelser betaler DKH en licens‐ afgift til DIFO, der på aftaletidspunktet udgør kr. 10,‐ ekskl. moms pr. år pr. registreret domæne. … Det er DKH’s opgave, at sikre sig betaling af den årlige afgift af ibrugtager. …
§ 4. DKH’s rettigheder
DKH er berettiget til at beregne sig et vederlag for registrering og vedligehol‐ delse af domænenavnet under .dk‐domænet i overensstemmelse med de af DIFO til enhver tid fastsatte regler herom. Ved fastsættelsen af vederlagenes størrelser skal det tilstræbes, at DKH får dækket sine omkostninger i forbin‐ delse med driften af hostmasterfunktionen inkl. kontordrift, lønninger, af‐ skrivning af hardware og programmel, henlæggelser til fornyelser samt den til enhver tid gældende licens (p.t. kr. 10,‐ + moms) pr. domæne pr. år til DIFO.
Vederlaget … er for nuværende aftalt til kr. 110,‐ for registrering og kr. 40,‐ for årlig vedligeholdelse. Begge beløb skal tillægges moms …”
DIFOs udtalelse til Konkurrencestyrelsen i anledning af en af sagsøgeren indgivet klage
I et brev af 12. januar 2001 til Konkurrencestyrelsen besvarede DIFO en henvendelse fra Konkurrencestyrelsen til brug for styrelsens behandling af en af sagsøgeren ind‐ givet klage.
Af brevet fremgik det bl.a.:
”…
[DIFO] er en privat forening, der har til formål at skabe entydige kriterier for registrering, administration og konfliktløsning af andenordens domænenavne under .dk‐domænet. Til dette formål hører bl.a. et ønske om at sikre, at do‐ mænenavneservicen for .dk‐topdomænet kan fungere så effektivt og gennem‐ sigtigt som muligt.
…
De af [DIFO] vedtagne ”Regler for registrering, administration og konfliktløs‐ ning vedrørende domænenavne under top‐leveldomænet .dk”, og herunder også punkt 4.1 om inddragelse i almenhedens interesse, er udstedt med hjemmel i DIFOs vedtægter, der er godkendt af Forskningsministeriet. Reg‐ lerne har forinden endelig bestyrelsesgodkendelse været til offentlig høring. Muligheden for at inddrage domænenavne i almenhedens interesse ligger dermed indenfor rammerne af de af Forskningsministeriet godkendte ved‐ tægter.
Formålet med punkt 4.1. i reglerne er alene at sikre det danske internetsnavne‐ rums integritet og gennemskuelighed. Der er således landedomæner, der fra centralt hold har indført generiske andenordens‐domæner som f.eks. ”co”.
Som et praktisk eksempel skal her nævnes det britiske UK‐domæne, hvor virksomheder kan registreres under det generiske andenordens‐domæne xx.xx. På den baggrund er der mange udenlandske internetbrugere, der ikke kender den danske domænenavns‐struktur, der uforvarende tror, at et do‐ mæne såsom xx.xx er et officielt besluttet, generisk andenordens‐domæne, og ikke et domæne blandt i dag mere end 250.000 ligestillede danske domæner.
Registrering af andenordens‐domæner, der lægger sig tæt op af andre ‐ store ‐ nationers domæneregistreringsprincipper, åbner for risiko for misforståelser i det danske navnerum. Samtidig indebærer en sådan registrering spillerum for handlinger i strid med god markedsføringsskik, som i almindelighed må føre til, at sådanne domæner kan undergives central kontrol.
…
Det skal … anføres, at [DIFO] og DK‐Hostmaster ikke virker med henblik på at generere overskud, og at der alene opkræves et årsbegyr på 40 kr. pr. regi‐
streret domænenavn under .dk til dækning af de tekniske omkostninger i for‐ bindelse med registrering og delegering af andenordens‐domænenavne under dk‐domænet.
…
DIFO virker på et privatretligt grundlag, men udfører en opgave i almenhe‐ dens interesse og under tilsyn af det relevante ministerium (Forskningsmini‐ steriet). DIFO er blevet pålagt denne opgave af Forskningsministeriet, og DIFO har fået mandat til at løse opgaven af ICANN. Opgaven løses på et non‐profit grundlag i overensstemmelse med Forskningsministeriets ønske og ICANNs forskrifter.
…
XXXXx medlemskreds omfatter i dag: Foreningen for Dansk Internet Handel, Det Danske Handelskammer, Internet Branche Foreningen, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, IT‐Brancheforeningen, Dansk Dataforening, Forenin‐ gen af Internet Brugere, Forbrugerrådet, Finansrådet – Danske Pengeinstitut‐ ters Forening, FIL ‐ …”
Forbudssag. Østre Landsrets kendelse af 30. august 2002. Ansøgning om kære til Højesteret
En af Københavns Byrets fogedafdeling den 28. september 2000 afsagt kendelse blev af sagsøgeren kæret til Østre Landsret bl.a. med påstand om, at det skulle forbydes DIFO at slette domænenavnet xx.xx fra domænenavnedatabasen som domænenavn tilhørende sagsøgeren. DIFO nedlagde for landsretten påstand om stadfæstelse.
Under den mundtligt forhandlede kæresag afgav bl.a. Per Kølle og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx forklaring. Af Xxx Xxxxxx forklaring fremgik det bl.a.:
” … at han er administrerende direktør i DK Hostmaster A/S, hvor DIFO er eneaktionær. Tidligere har han været teknisk chef i DK Hostmaster A/S og i DKnet A/S. Hostmasteraftalen mellem FIL og DKnet A/S blev indgået i som‐ meren 1996. Når et domænenavn ønskes registreret, kontaktes en registrator, der sørger for alle relevante oplysninger og underskrift på vilkårene, inden der sendes en e‐mail til DK Hostmaster A/S. Hvis der ikke er indsigelser mod do‐ mænenavnet, og det ikke allerede er i brug, sker der uden prøvelse en registre‐ ring af domænenavnet på harddisken, hvor det senere konverteres til IP‐ adresser. … Det er udelukkende DK Hostmaster A/S, der kan foretage æn‐ dringer i registreringerne. DIFO har intet at gøre med teknikken.”
Af Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx forklaring fremgik det bl.a.:
”… at han er bestyrelsesformand i både DIFO og DK Hostmaster A/S. DIFO opstod som en forening af internetinteresserede med henblik på at samle inte‐ resserne omkring domænenavne, da Forskningsministeriet … havde ønsket, at der som led i branchens forsøg på selvregulering blev etableret en tværfaglig
organisation, som dels kunne rumme DK Hostmaster, der oprindeligt havde fået overdraget delegeringsansvaret fra ICANN, dels være et alternativ til egentlig lovgivning på området. … DIFO, der blev etableret i 1999, er at be‐ tragte som et halv‐officielt organ: et privat foretagende med et politisk ansvar. DIFO har et kontraktforhold til de enkelte medlemmer, således at bemyndigel‐ sen ikke rækker længere end til, hvad der ved afstemning er enighed om i den bredere medlemskreds. ICANN har godkendt DIFO, men ikke meddelt for‐ eningen beføjelser. Hjemmelsgrundlaget for fastsættelse og ændring af regler i DIFO er derfor foreningens kontrakter med registranterne. Reglerne gælder også for ikke‐medlemmer, og der er intet til hinder for, at der skrides ind over for disse med et passende varsel. … Der kunne …i bestyrelsen opnås enighed om en regel, der ud fra ekspropriationslignende begreber om ”almenhedens interesse” kunne medføre, at sådanne domænenavne blev inddraget. Under drøftelserne herom blev xx.xx nævnt som et eksempel. … Der er nogle sikker‐ hedsmæssige problemer i, at private virksomheder ”sætter sig” på officielt ud‐ seende domænenavne. Dels kan det virke forvirrende for brugerne, dels kan der fejlagtigt komme mails med følsomme oplysninger til en forkert server.
Kærende tog xx.xx helt lovligt i brug i overensstemmelse med de gældende
regler ved registreringen. … Hvis DIFO ikke kan fungere som en selvregule‐ rende forening på internetområdet, vil alternativet være egentlig lovgivning.”
Af Østre Landsrets præmisser fremgik bl.a.:
”…
Landsretten finder … ikke, at kærende, der ikke har ønsket at blive medlem hos indkærede ‐ ved indbetaling til indkærede af en årlig afgift til dækning af driften af domænenavneservice dermed er omfattet af indkæredes regelsæt, li‐ gesom den fortsatte registrering af domænenavnet xx.xx efter indkæredes overtagelse i 1999 af kundeporteføljen hos FIL, heller ikke i sig selv kan med‐ føre, at kærende dermed er underlagt indkæredes vedtægter.
Det forhold, at der som påberåbt af indkærede ikke ved selve registreringen skete en egentlig materiel prøvelse af det tilmeldte domænenavn xx.xx, kan ikke i sig selv medføre, at indkærede efterfølgende uden klar hjemmel har kompetence til at inddrage kærendes ret til brug af domænenavnet.
Den omstændighed, at der som påpeget af indkærede er visse sikkerhedsmæs‐ sige risici og ordensmæssige aspekter forbundet med kærendes brug af do‐ mænenavnet xx.xx, kan heller ikke berettige indkærede til med virkning over for kærende at træffe beslutning om inddragelse af den hidtidige ‐ lovlige ‐ brug af domænenavnet.
På denne baggrund vil indkæredes krav om sletning af domænenavnet xx.xx være uberettiget i forhold til kærende.
…”
I brev af 13. september 2002 ansøgte DIFO i medfør af retsplejelovens § 585 Proces‐ bevillingsnævnet om tilladelse til at kære Østre Landsrets forbudskendelse til Høje‐ steret, hvilket Procesbevillingsnævnet afslog i en skrivelse af 6. december 2002.
Sagsøgeren indbragte justifikationssagen for Sø‐ og Handelsretten, der afsagde dom den 15. juni 2004 (omtalt andre steder i nærværende dom), som, bortset fra dom‐ mens bestemmelse om sagsomkostninger, blev stadfæstet af Højesteret (dom af 23. januar 2006).
Eksempel på DK Hostmaster A/S’ rykkerprocedure (domænenavnet xxxxxx.xx) Den 10. februar 2003 meddelte DK Hostmaster A/S via e‐mail sagsøgeren, at sagsø‐ gerens online‐anmodning om ”ændring af betaler” vedr. det registrerede domæne‐ navn xxxxxx.xx var blevet registreret, således at sagsøgeren fremdeles var registre‐ ret som ”fuldmægtig”, mens ny ”betaler” var Xxxxxxx Xxxxxxxx med adresse i Malmø.
Ved en faktura af 30. november 2004 opkrævede DK Hostmaster A/S Xxxxxxx Xxxxx‐ xxx for ”Domain fee 1 Year” for perioden 1. januar til 31. december 2005, i alt 62,50 kr. inkl. moms, vedr. ”xxxxxx.xx”.
Da betaling ikke indgik, rykkede DK Hostmaster A/S den 1. februar 2005. I rykker‐ skrivelsen var det bl.a. anført: ”In the event that we do not receive your payment, we will suspend your domain(s) within 14 days, and in the event that your payment is not recorded in our financial system at the latest 3 months from today, the above‐ mentioned domain name(s) will be deleted without further notice.”
I en skrivelse, ligeledes af 1. februar 2005, rettede DK Hostmaster A/S henvendelse til sagsøgeren vedr. ”xxxxxx.xx”. Af henvendelsen fremgik bl.a.:
”…
Gebyr for fornyelse af Deres domænenavn(e) er ikke blevet betalt. …
Hvis De … selv ønsker at betale for Deres domænenavn(e) kan De … skifte betaler på vores hjemmeside …”
I en e‐mail af 24. februar 2005 til sagsøgeren meddelte DK Hostmaster A/S under henvisning til, at fornyelse af registreringen ikke havde fundet sted, at ”xxxxxx.xx” nu var suspenderet, og at genoptagelse af registreringen ville kunne ske ved beta‐ ling af det skyldige beløb, inden fristen for domænenavnets sletning var udløbet. Det var samtidig bemærket, at sagsøgeren, såfremt det opkrævede beløb blev ind‐ betalt, efterfølgende ville blive faktureret et ”genopretningsgebyr” på 100 kr. ekskl. moms.
I en skrivelse af 25. februar 2005 til såvel DIFO som DK Hostmaster A/S og stilet til direktør Xxx Xxxxx og formand Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx anmodede sagsøgeren om ”STRAKS at omgøre Deres retsstridige ændring af XXXXXX.XX domænets konfigu‐ ration, således at domænet omgående er aktiv i DK zonen” Det var understreget, at sagsøgeren ”på ingen måde har anmodet Dem om at foretage ændringer, sletning, overdragelse eller lignende af vores domænenavne”, og sagsøgeren forbeholdt sig sagsanlæg med krav om erstatning, såfremt ”XXXXXX.XX ikke [er] aktiv senest mandag den 28. februar”. I skrivelse af 25. februar 2005 fra DIFOs og DK Host‐ master A/S’ advokat fastholdt DIFO og DK Hostmaster A/S deres standpunkt over‐ for sagsøgeren.
Øvrige omstændigheder
Af en skrivelse af 30. maj 2006 fra advokat Xxxx Xxxxxxxx til Patent‐ og Varemær‐ kestyrelsen fremgik det bl.a.:
…
I fortsættelse af tidligere korrespondance har indsiger besluttet sig for at trække indsigelsen mod ”fantom varemærket” xxx.xxx.xx.xx tilbage. Tilba‐ getagelsen sker uden præjudice, idet DIFO forbeholder sig muligheden for at begære registreringen ophævet, såfremt det af de kompetente myndigheder, organisationer eller domstole besluttes at registreringen og brugen af domæ‐ nenavnet er i strid med dansk ret.
…”
Forklaringer
Xxxxx Xxxxx, direktør hos sagsøgeren, har forklaret, at alle frem til 1999 kunne ud‐ byde domænenavne under .dk. Topdomænenavne og landedomænenavne har altid været til rådighed for alle på lige fod. Den første, der administrerede .dk, var Xxxxx Xxxxxxxx, der i 1985 opstartede og blev formand for brugergruppen UUG (United Users Group). Der var dengang ikke fast internetforbindelse i Danmark. Forbindel‐ sen skete via Holland. I 1987 kom der (via Sverige) fast internetforbindelse her i landet. Xxxxx Xxxxxxxx anså sig som ejer af .dk‐domænet, og man skulle være med‐ lem af UUG for at kunne anvende .dk. En anden udbyder, BidNet, forhørte sig i USA og fik den besked, at .dk var til rådighed for alle, og at alle havde lige rettighe‐ der. Der blev herefter indgået en aftale mellem administratorerne fra de forskellige grupper, herunder Xxxxx Xxxxxxxx, om, at alle havde lige rettigheder, og at der skulle ske en deling af omkostningerne.
Xxxxx Xxxxxxxx startede driften af et net, ”DKnet”, som i 1993 blev til DKnet ApS, der som en sidebeskæftigelse administrerede topdomænet. Som en følge af den nævnte aftale blev driftsomkostningerne delt. Hovedforretningen var at sælge in‐ ternetopkoblinger.
Hostmaster‐opgaven forudsatte ‐ og forudsætter stadig ‐ alene tilstedeværelsen af 2‐ 3 EDB‐maskiner. IP‐nummeret skal være registreret hos VeriSign i USA. Hostmaste‐ ren er ”computerpasser” og skal såmænd bare sørge for, at der er strøm til maski‐ nen, og at der løbende sker opdateringer. Anmeldelser fra internetleverandøren til hostmasteren med henblik på registrering sker automatisk via et program.
TeleDanmark kom ind i billedet i 1996, da man for 20 mio. kr. købte DKnet ApS. Ved købet overtog TeleDanmark hostmasterfunktionen.
De øvrige 28 store internetaktører blev nervøse for, om TeleDanmark ville acceptere deres rettigheder, og der blev dannet en forening, der havde som målsætning at få flyttet .dk‐domænet ud af TeleDanmarks regi. TeleDanmark mente at have købt domænet. IANA i USA blev kontaktet, og herfra lød det, at domænet tilhører alle på lige fod. Herefter ville TeleDanmark godt indgå en aftale med branchen, og host‐ masteraftalen mellem DKnet og FIL blev indgået den 13. juni 1996. TeleDanmark
blev selv medlem af FIL og blev lagt under kontrol af FIL, så TeleDanmark ikke længere kunne agere, som om de ejede .dk‐domænet. Det var internetudbyderne, der bestemte og f.eks. traf bestemmelse om sletninger. Det var internetleverandø‐ rerne, som betalte et omkostningsbaseret gebyr til TeleDanmark for benyttelse af hostmasterfunktionen. Kunderne betalte til internetleverandørerne.
XXX finansierede sine omkostninger via medlemskontingenter. I starten var 90 % af alle internetudbydere medlem af FIL, men med tiden blev andelen mindre. De ny‐ tilkommende udbydere meldte sig ikke ind. Sagsøgeren har aldrig været medlem. XXX havde intet med domænenavnsregistreringer at gøre. Alene FILs medlemmer havde pligt til at efterleve FILs regler, og sagsøgeren anså sig da heller ikke for bun‐ det af reglerne.
I august 1997, hvor sagsøgeren begyndte at sælge domænenavne under xx.xx, blev han ringet op af DKnets direktør, der gav udtryk for utilfredshed med, at sagsøge‐ ren førte konkurrerende virksomhed, og truede med at slette sagsøgerens domæne‐ navne. Xxxxxx foreholdt direktøren, at denne ikke havde nogen ret til at blande sig, hvorefter direktøren smækkede røret på. Han kontaktede XxxxXxxxxxxx direktør, Xxx Xxxxx, der tilkendegav at ville forelægge spørgsmålet for FIL og indstille, at xx.xx blev slettet. Spørgsmålet var oppe i FILs bestyrelse, der besluttede at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken det blev konkluderet, at FIL intet kunne stille op overfor sagsøgeren. Den 26. august 1997 udsendte FIL en presse‐ meddelelse om denne konklusion.
Det er helt forkert, når det i Sø‐ og Handelsrettens dom side 28, 4. afsnit, er anført, at ”tildelingen af adressen xx.xx har karakter af en aftale indgået mellem [sagsøgeren] og FIL”. FILs medlemmer havde adgang til domænerne via deres medlemskab.
Ikke‐medlemmer, de såkaldte AV’er, som står for anmeldervirksomheder, skulle for hver enkelt virksomheds vedkommende indgå skriftlige aftaler med DKnet. Også sagsøgeren havde en sådan aftale, som dog ikke er fremlagt under sagen. Sagsøge‐ ren betalte for DKnets yderlser, men blev ikke hermed bundet af noget regelsæt. Af de ydelser, som er nævnt i § 5 i hostmasteraftalen mellem FIL og DKnet, betalte sag‐ søgeren for ”uddelegering af domænenavn”, 600 kr. og ”indsættelse af entry i main‐
server”, ligeledes 600 kr. Sagsøgeren betalte ikke ”oprettelse/reservering af domæ‐ nenavn”, 995 kr. Fordelen for AV’er var, at de ikke var begrænset af FILs love, som FILs medlemmer skulle overholde. Til gengæld fik FILs medlemmer markedsfø‐ ringsværktøjer, som AV’er ikke havde.
Det er ligeledes forkert, når det i dommen i samme afsnit udtales, at DIFO ”har overtaget FILs kundeportefølje”. DIFO havde ikke overtaget noget som helst fra FIL.
Det er yderligere forkert, når det på samme sides 1. afsnit udtales, at kompetencen til at administrere landekodedomænet .dk i Danmark er tillagt DIFO. Forholdet er rettelig, at ingen har tillagt DIFO nogen kompetence. DIFO har ikke leveret sagsøge‐ ren nogen ydelser.
Der var mellem internetudbyderne enighed om, at man ville af med TeleDanmark, og at man ville stifte et selskab, som alle kunne være medlem af, dvs. som alle kunne eje, eller som kunne indgå aftaler med alle. Utilfredsheden med TeleDan‐ mark skyldtes TeleDanmarks dobbeltrolle samt irritation over, at TeleDanmark havde den opfattelse, at alene TeleDanmark kunne levere internet. Der var også utilfredshed med uigennemskueligheden af TeleDanmarks regnskab.
Da DIFO overtog aktiviteterne i DK Hostmaster formentlig i januar 2000, fulgte hostmasterfunktionen med, men det var ikke denne, der blev betalt for. DIFO købte 2 brugte EDB‐maskiner, som i princippet lige så godt kunne være købt på et loppe‐ marked. DIFO fik ikke tillagt nogen rettigheder fra IANA/ICANN, men man fik IP‐ nummeret ændret.
Hvis betaling til DKnet A/S udeblev, gik fordringen til retlig inkasso. DKnet A/S var ikke indehaver af rettigheder, som kunne give grundlag for sletning af domæne‐ navne.
Sagsøgeren kunne ikke se, at DIFO eller DK Hostmaster A/S havde noget retligt grundlag for at opkræve gebyret på de 10 kr. (påstand 4) , og sagsøgeren havde in‐ gen aftale med DIFO.
ICANN har oplyst sagsøgeren om, at sagsøgeren skal igennem alle retsinstanser her i Danmark, før ICANN selv vil tage stilling til noget omkring kompetencespørgs‐ målene.
DK Hostmaster A/S’ opkrævning på 62,50 kr. vedrørende domænenavnet xxxxxx.xx er ikke blevet betalt af sagsøgeren, som ikke har modtaget nogen faktura. Fakturaen blev jo sendt til Xxxxxxx Xxxxxxxx. Vidnet ved ikke, hvem som har anmeldt Xxxxxxx Xxxxxxxx som betaler, men det må være vidnets kompagnon. Skulle sagsøgeren be‐ tale i henhold til en faktura, som ikke er stilet til sagsøgeren, og så oven i købet ef‐ terfølgende betale 100 kr. i genopretningsgebyr for et domænenavn, som end ikke var slettet?
Xxxxxxxxxxx retlige interesse i at føre nærværende sag relaterer sig til det forhold, at sagsøgerens domænenavne under xx.xx uberettiget er blevet slettet af DIFO/ DK‐ Hostmaster A/S. Sagsøgeren kræver domænenavnene tilbage. En dom i nærvæ‐ rende sag skal anvendes til at dokumentere i byretten, at DIFO og DK‐Hostmaster ikke havde ret til at slette de omhandlede domænenavne.
Per Kølle har forklaret, at han kan vedstå forklaringen som gengivet i Sø‐ og Han‐ delsrettens dom af 15. juni 2004 i V‐95‐02, hvori til dels er henvist til forklaringer, som vidnet har afgivet under andre retssager, og som er gengivet i dommen. Af dommens gengivelse af vidnets forklaringer fremgår bl.a.:
”… Der findes ingen lovgivning i Danmark vedrørende registrering af domæ‐ nenavne på Internettet, og det har været lovgivers intention, at området skal være selvregulerende. … DIFO er en forening af foreninger med for tiden 10 medlemmer, herunder Forbrugerrådet, Dansk Industri, Advokatrådet og Handelskammeret. … I forbindelse med XXXX’x oprettelse af DK Hostmaster købte DIFO 2 edb‐maskiner af Tele Danmark, hvori der var registreret 140.000 domænenavne. … Årsgebyret er fastsat på grundlag af omkostningsniveauet og antallet af domænenavne og ud fra en forudsætning om DK Hostmaster som et ”non‐profit” foretagende. … Det er udelukkende DK Hostmaster A/S, der kan foretage ændringer i registreringerne. DIFO har intet at gøre med tek‐ nikken. …”
Vidnet har supplerende forklaret, at der ikke har været ”share‐registry” i Danmark, men alene ”sole‐registry”. Alle registreringer blev således tidligere foretaget hos DKnet A/S, og denne funktion blev overtaget af DK Hostmaster A/S, som også i dag foretager alle registreringer. Det er meningsløst at have mere end én til at varetage denne funktion, der sikrer mod dobbeltregistreringer.
Det er ikke er nogen præcis måde at udtrykke det på, når der i Sø‐ og Handelsret‐ tens dom af 15. juni 2004, side 28, 4. afsnit, tales om en aftale mellem [sagsøgeren] og FIL, og at DIFO har overtaget FILs kundeportefølje. Forholdet var, at der med er‐ hvervelsen af de to EDB‐maskiner blev overtaget kundelisterne hos DKnet.
DIFO var ikke juridisk forpligtet til at opretholde de eksisterende registreringer i de maskiner, som DIFO købte af TeleDanmark for 500.000 kr. En sletning af registre‐ ringerne havde dog nok skabt betydelig politisk røre. Sagsøgerens rettigheder i for‐ hold til DK Hostmaster A/S er betinget af, at der foreligger et aftaleforhold. Uden et sådant har sagsøgeren ingen rettigheder.
Sagsøgerens påstand 2 er meningsløs i den forstand, at domænenavnesystemet og topdomænet .dk ikke er stillet til rådighed for sagsøgeren som beskrevet i påstan‐ den. VeriSign har ikke den beskrevne funktion.
Med hensyn til påstand 3 er forholdet det, at DIFO og DK Hostmaster A/S ikke leve‐ rer adgang til internet eller brugsret til internet, men alene en adressehenvisnings‐ funktion via DK Hostmaster A/S.
For så vidt angår påstand 4 betaler DK Hostmaster A/S til DIFO. DIFO er registreret hos ICANN som administrator af dk‐domænet. DIFO afholder driftsomkostninger, f.eks. til bestyrelsen, til en forretningsfører og f.eks. også til retssager. Der afsættes også midler til konsolidering.
Med hensyn til påstand 5 forklarede vidnet, at man har en eneret de facto. Denne ret tilkommer ikke og kan ikke samtidig tilkomme sagsøgeren.
Vidnet vedstod sidste afsnit i sin forklaring, gengivet i Københavns Byrets kendelse af 19. maj 2003 (sag FS 21207/2002) således:
”… at Verisign kontraktligt i forhold til det amerikanske handelsministerium har forpligtet sig til at vedligeholde de enkelte top level domæner. Verisign har ikke kompetence til selv at inddrage top level domænet .dk, men må først konferere med det amerikanske handelsministerium. Teknisk set er Verisign i stand til at inddrage
.dk, ligesom rekvisitus [DK Hostmaster A/S] kan inddrage f.eks. xxx.xx. Det er utænkeligt, at Verisign vilkårligt skulle slette .dk. Verisign står ikke i kontraktfor‐ hold med DIFO.”
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har under hovedforhandlingen til støtte for sine påstande indlednings‐ vis anført, at det er dokumenteret, at ICANN ikke har haft kompetence til at udde‐ legere rettigheder til DIFO, hvilket DIFO og DK Hostmaster processuelt nu har er‐ kendt til retsbogen. Men det var tidligere DIFOs holdning, at man havde fået dele‐ geret en kompetence fra ICANN. Det efterlader det spørgsmål, hvor DIFO så mener at have sine rettigheder fra. Der henvises til sagsøgerens påstande 1, 2, 3 (indirekte), 5, 8, 9 og 11.
Før DIFO kom ind i billedet, forelå der en hostmasteraftale mellem FIL og DKnet. Både medlemmer af FIL og ikke‐medlemmer, de såkaldte AV’er, kunne sende do‐ mænenavne til registrering. Der var kræfter i gang for at få hostmasterfunktionen adskilt fra TeleDanmark, og Forskningsministeriet kom ind i billedet med et oplæg, der bl.a. indebar principper om selvregulering. Som det fremgik af FILs e‐mail af 18. oktober 1998, blev der etableret et diskussionsforum, og efter et af en nedsat redak‐ tionskomite udarbejdet oplæg blev DIFO stiftet. Som det fremgik af en pressemed‐ delelse af 3. december 1999, overtog DIFO aktiviteterne i DK Hostmaster – herunder den kundeportefølje, som tilfældigt befandt sig i de overtagne EDB‐maskiner.
Det er sagsøgerens opfattelse, at der med DIFOs overtagelse af hostmasterfunktio‐ nen skete et skift fra en situation, hvor internetleverandørerne under demokratiske forhold var sikret medindflydelse, til en helt anden situation, hvor leverandørerne
blev skilt fra. Tilbage sad en gruppe, hvor leverandørerne stort set var sat uden for indflydelse. DIFO satte sig i TeleDanmarks sted og indgik en aftale, ”Driftsoverens‐ komst” af 21. december 2001, mellem sig selv og sit datterselskab, DK Hostmaster A/S. En sådan form for selvkontrahering er ikke lovlig, jf. Højesterets dom af 10. februar 2006 (sag 409/2003). I denne aftale var der en bestemmelse, hvorefter regi‐ stranterne skulle betale en årlig licens på 10 kr. pr. domænenavn til DK Hostmaster A/S – et beløb, som reelt havnede hos DIFO. Det er udokumenteret, hvad beløbet skulle dække, og det er udokumenteret, at der skulle bestå et aftaleforhold mellem sagsøgeren og DIFO eller DK Hostmaster A/S. Et sådant aftaleforhold har ikke væ‐ ret etableret.
Det er ikke dokumenteret, at DIFO har opfyldt ICANN’s fire krav i e‐mail af 15. januar 2000.
Sagsøgerens påstande relaterer sig til tiden før lovens ikrafttræden den 1. juli 2005. Dette har været sagens forudsætning fra starten og fremgår specifikt af sagsøgerens påstandsdokument, side 3.
Med hensyn til påstand 13 gøres det gældende, at påstandens rigtighed er godtgjort gennem bevisførelsen, herunder Xxx Xxxxxx forklaring, hvorefter DIFO overtog en kundeportefølje. Tilsvarende er rigtigheden af påstand 14 godtgjort.
Særlig med hensyn til påstand 7 gøres det gældende, at domænenavnet xxxxxx.xx blev slettet, uden at der var påvist nogen hjemmel hertil. Med hensyn til påstand 10 gøres det gældende, at DIFO ikke har haft noget mandat til at gøre, som man gjorde, hverken i henhold til lov eller aftale.
Med hensyn til påstand 12 har DIFO ikke fået tildelt nogen bemyndigelse på sagsø‐ gerens vegne. Tidligere forelå en aftale mellem administrator og sagsøgeren, men en sådan er ikke indgået med DIFO. Der er intet grundlag for at statuere, at der skulle foreligge en masseaftale.
Med hensyn til påstand 8 må det anses for dokumenteret, at ingen ejer topdomænet, heller ikke hverken DIFO eller DK Hostmaster. Det er ikke tilstrækkeligt til at opnå rettigheder, at man har vedligeholdt databaserne.
Der er forskellige opfattelser af, hvad der ligger i ”selvregulering”. Der må i det foreliggende tilfælde ligge det i begrebet, at branchen selv sørger for administration af topdomænet og selv vedtager regler for administrationen. Og på dette punkt skete en afgørende forskel, idet branchen selv, dvs. internetaktørerne, blev udskilt, da DIFO trådte ind. Det oprindelige initiativ fra FIL endte anderledes end forudsat, og den tidligere eksisterende selvregulering forsvandt. Selvreguleringsprincippet er ikke hjemmelsgivende for DIFO.
Det instituerer ikke hjemmel eller kompetence, at man er markedets eneste aktør (påstand 11). Selvreguleringsprincippet giver ikke DIFO hjemmel til at tildele DK Hostmaster A/S den omtalte eneret.
DIFOs regler finder anvendelse, når ‐ og i det omfang ‐ der er indgået en aftale herom. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at der er tale om aktører på marke‐ det. Det regelsæt, som ligger til grund for sagsøgerens påstand 3, er ensidigt fastsat af DIFO.
Med hensyn til påstand 4 gøres det gældende, at krav på betaling af de 10 kr. var uberettiget. Det er udokumenteret, hvad beløbet skulle gå til. DIFOs og DK Host‐ masters hjemmelsgrundlag, jf. påstand 5, er udokumenteret. Påstand 5 svarer ikke til den afviste påstand 3 i den tidligere sag.
Til støtte for påstand 7 gøres det yderligere gældende, at sagsøgeren ikke havde fået nogen opkrævning på årsgebyret. DK Hostmaster A/S havde endvidere ingen hjemmel til at slette domænenavnet. Før DIFOs tid blev restancer da også alene søgt inddrevet på sædvanlig inkassovis, uden at der skete sletning af domænenavnet.
Højesterets dom af 23. januar 2006 (sag 356/2004) har ikke retskraft. Højesterets ud‐ talelser i dommen må anses for obiter dicta. Sagsøgeren har en retlig interesse i at få
taget stilling til vilkårene for adgangen til internettet. Herudover har sagsøgeren retlig interesse i at få domænenavnet xxxxxx.xx tilbage og opnå rettens afgørelse om sagernes omkostninger.
Betænkning nr. 1450 af 25. august 2004, som påberåbes af DIFO og DK Hostmaster, må anses som et politisk indlæg og et partsindlæg. Betænkningen blev afgivet af et kommissorium med XXXXx tidligere advokat, højesteretsdommer Xxx Xxxxxxxx som formand og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx som medlem.
DIFO og DK Hostmaster A/S har under hovedforhandlingen til støtte for afvis‐ ningspåstandene i forhold til sagsøgerens påstande 1 – 5 og 8 – 14 anført, at disse påstande alle er behæftet med en sådan ubestemthed og så uklart formuleret, at de ikke er egnede til at blive taget under påkendelse. Konsekvenserne af eventuelt at tage en eller flere af påstandene til følge er uvisse og uoverskuelige.
Nærværende sag er første led i en to‐trins raket, hvor 2. led er den sag, der verserer ved Københavns Byret. Sø‐ og Handelsrettens dom i nærværende sag er tænkt an‐ vendt som løftestang for sagsøgerens sag i byretten. Der er reelt ikke tale om på‐ stande, men snarere anbringender, som sagsøgeren ikke har nogen selvstændig an‐ erkendelsesværdig interesse i få pådømt. Påstandene kan højst have en eller anden historisk interesse.
Sø‐ og Handelsrettens tidligere dom af 15. juni 2004 og Højesterets dom af 23. januar 2006, som stadfæstede Sø‐ og Handelsretsdommen, har retskraft for så vidt angår nærværende sag i det omfang, de tidligere afviste påstande reelt er identiske med påstande, der nu er nedlagt under nærværende sag. De nævnte domme afstak end‐ videre de principielle retningslinier for administration af internettet i Danmark.
Højesterets udtalelser var ikke obiter dicta, men domspræmisser, der har retskraft. Den nedlagte justifikationspåstand (påstand 6) blev påkendt, hvilket krævede en materiel stillingtagen til retsforholdet mellem parterne. Højesteret udtalte sig bl.a. om, hvorvidt der kan etableres et regelsæt som sket, om der kan ske ændringer, om der i almenhedens interesse kan foretages sletninger mv.
I tiden mellem Sø‐ og Handelsrettens dom 15. juni 2004 og Højesterets dom blev der afgivet betænkning nr. 1450 af 25. august 2004, til hvilken der specifikt henvises i noterne til Højesterets dom. Der henvises derfor til betænkningen, der redegør for retstilstanden på området. Sagsøgerens synspunkter har ikke gehør i betænkningen, der bl.a. fastslår, at retten til et domænenavn ikke er en ejendomsret, men en flygtig brugsret, der eksisterer, så længe man betaler. Det, som DK Hostmaster A/S yder, er en adressehenvisningsfunktion. Sagsøgeren har indgået en aftale med DK Host‐ master A/S ved at betale årsgebyr. Såfremt regelsættet, der tilbydes på samme vilkår til alle, ikke kan accepteres, må man undlade at registrere et domænenavn under
.dk. Uanset om regelsættet tiltrædes eller ej, er sagsøgeren omfattet af selvregule‐ ringsprincippet. Ved Højesterets dom er det fastslået, at DIFO´s regelsæt ikke inde‐ holder urimeligt byrdefulde vilkår. Højesterets dom er udtryk for retspraksis på det foreliggende område.
Med hensyn til de enkelte påstande gøres det overordnet gældende, at det ikke fremgår påstandene, at der er tale om tiden før 1. juli 2005, hvor loven trådte i kraft.
Med hensyn til påstand 1 gøres det særlig gældende, at den må betegnes som helt ”sort”. Der tales om forhold, som på intet tidspunkt er gjort gældende under sagen. Hertil kommer, at forholdene i dag reguleres af loven og før da af selvregulerings‐ princippet, jf. Højesterets dom. Et selvreguleringsprincip som værende de aner‐ kendte meningsdanneres regelsæt kan jo ikke kun være gældende for dem, som synes, de vil være omfattet af princippet. Det er rent nonsens. Af mailkorrespon‐ dancen mellem DIFO og ICANN i januar 2000 fremgår, at ICANN ønskede fire vil‐ kår opfyldt for at registrere DIFO som ny administrator af .dk‐domænet. Disse vil‐ kår er opfyldt, og DIFO er registreret som administrator.
For så vidt angår påstand 2 gøres det gældende, at påstanden er uforståelig. Det er vanskeligt at forestille sig de juridiske konsekvenser, hvis sagsøgeren skulle få medhold i en sådan påstand.
Særlig med hensyn til påstand 3 gøres det yderligere gældende, at det, jf. Xxx Xxxxxx forklaring, er rigtigt, at ingen af de sagsøgte har leveret de under pkt. a) og pkt. b)
nævnte ydelser, men at ydelserne nævnt under pkt. c) og d) er leveret, for så vidt pkt. d) gennem datterselskabet DK Hostmaster A/S.
Med hensyn til påstand 4 gøres det yderligere gældende, at DIFO, jf. Højesterets‐ dommen, har været berettiget til at opstille et regelsæt og endvidere berettiget til at opkræve rimelige beløb i afgift, der som forklaret af Per Kølle bruges til administra‐ tion og konsolidering. Så længe DIFO og DK Hostmaster A/S lever op til kravene i gældende lovgivning, kan sagsøgeren ikke blande sig i, hvordan beløbet bruges.
Hvis ikke DIFO betalte sine faktiske omkostninger, f.eks. store beløb til retssager, melder det spørgsmål sig, hvem der så skulle afholde omkostningerne. Det er op til sagsøgeren at påvise, at der er opkrævet for store beløb, og det har sagsøgeren ikke gjort.
Påstand 5 er helt meningsløs. Der kan ikke være mere end en, der administrerer landekodedomænet .dk. Påstanden er i øvrigt i realiteten identisk med den tidligere sags påstand 3, der blev afvist af Sø‐ og Handelsretten og Højesteret.
Sagsøgeren har ikke på nogen måde dokumenteret at have lidt et tab (påstand 6). Det er ikke ansvarspådragende at rejse indsigelse imod registrering af et varemærke i medfør af varemærkelovens § 23.
Tilsvarende har sagsøgeren ikke godtgjort at have lidt noget tab med hensyn til på‐ stand 7. DK Hostmaster sendte fakturaen til den, der var angivet som betaler, og fulgte sædvanlig rykkerprocedure med trussel om sletning. Der blev sendt en advis til sagsøgeren som fuldmægtig, så skaden kunne genoprettes ved betaling af restan‐ cen og efterfølgende betaling af et gebyr på 125 kr. Det er utvivlsomt, at DK Host‐ master A/S har ret til at opkræve betaling samt rykkergebyr.
Sagsøgeren har ikke opfyldt sin pligt til at begrænse tabet ved blot at se til, at slet‐ ningen fandt sted på grundlag af manglende betaling af disse beskedne beløb.
Påstand 8 er identisk med den tidligere sags påstand 1, som blev afvist af Sø‐ og Handelsretten og Højesteret på grund af uklarhed og ubestemthed. Selvfølgelig har
DIFO ejendomsretten til de to maskiner, som blev købt af DKnet. Databasen er lø‐ bende blevet vedligeholdt og opdateret.
Påstandene 9 og 10 savner mening. DIFO har på intet tidspunkt under sagen gjort gældende at have udledt nogen rettigheder fra ICANN. Dette er udtrykkelig anført allerede i svarskriftet.
Konsekvenserne af eventuelt at give sagsøgeren medhold i påstand 11 er uoversku‐ elige. I øvrigt har DIFO selvfølgelig haft den fornødne kompetence.
Det er et åbent spørgsmål, hvad der menes med påstand 12. Under alle omstændig‐ heder er det ikke en forudsætning for, at sagsøgeren er omfattet af DIFOs regelsæt, at sagsøgeren har tiltrådt dette.
Påstand 13 savner mening. Der er ikke dokumentation for, at der har fundet nogen ”tvangsovertagelse” sted.
Påstand 14 synes at basere sig på, at sagsøgeren ikke skulle være omfattet af DK Hostmaster A/S’s regelsæt, hvilket som flere gange anført er forkert. Afgifter op‐ kræves hos dem, som er angivet som betalere, og opkrævning sker i overensstem‐ melse med det gældende regelsæt.
Med hensyn til sagens omkostninger må det tages i betragtning, at sagen har været hovedforhandlet over 2 dage på grundlag af en ekstrakt på 580 sider, og at der har været afholdt to udvidede forberedende møder herunder til behandling af sagsøge‐ rens begæringer om udeblivelsesdom og sagens henvisning til Østre Landsret. Der er tale om en uacceptabelt vidtløftiggjort sag.
Rettens bemærkninger
Sagsøgerens påstande 6 og 7
Da sagsøgeren ikke har godtgjort noget grundlag for tilkendelse af ”sagsomkost‐ ninger” eller ”godtgørelse” som anført i påstanden frifindes DIFO med hensyn til påstand 6. Der er således ikke redegjort for, hvilke omkostninger sagsøgeren har afholdt, argumenteret for, på hvilket grundlag kravet gøres gældende, eller i øvrigt oplyst om de nærmere omstændigheder i relation til varemærkespørgsmålet, hvortil eksempelvis bemærkes, at de i påstanden omtalte tre retssager er uomtalte under nærværende sag.
Allerede fordi sagsøgeren ikke har godtgjort at have lidt noget erstatningsberettiget tab, frifindes DK Hostmaster A/S ad påstand 7.
Sagsøgerens øvrige påstande
a) Retskraft
Det er med hensyn til retsforholdet mellem sagsøgeren og sagsøgte DIFO af Sø‐ og Handelsretten i rettens dom af 15. juni 2004 bl.a. fastslået:
”Kompetencen til at administrere landekodedomænet .dk er i Danmark tillagt [DIFO], som på baggrund heraf forestår administrationen af landekodedomænet
.dk.
Administration af landekodedomænet .dk bygger principielt på privatretligt grundlag, og der er som anført ovenfor ikke grundlag for at antage, at landekode‐ administratorerne er uberettiget til at opstille nærmere regler om, hvilke domæne‐ adresser der kan tildeles, og under hvilke betingelser og vilkår denne tildeling sker.
…
[DIFOs] aftaler med de enkelte domæneadresseindehavere har karakter af en mas‐ seaftale, og retten finder ikke, at der er grundlag for at antage, at der ikke skulle være mulighed for at foretage ændringer i aftalegrundlaget, når særlige grunde ta‐ ler herfor.
…”
Af Højesterets dom af 23. januar 2006 fremgår bl.a.:
”Af de grunde, der er anført af Sø‐ og Handelsretten, tiltræder Højesteret, at [DIFO] har været berettiget til at opstille regler om tildeling af domæneadresser og vilkå‐ xxxx xxxxxx.
Højesteret tiltræder endvidere, at retsforholdet mellem DIFO og indehavere af do‐ mæneadresser, herunder [sagsøgeren], er af aftaleretlig karakter (masseaftale), og at DIFO har været berettiget til at foretage ændringer i aftalegrundlaget, når særlige grunde talte herfor.
…”
Idet det bemærkes, at DH Hostmaster A/S’ kompetence er afledt af DIFO’s, og at sagsøgeren ikke har anført nogen argumentation i forhold til DK Hostmaster A/S, som sagsøgeren ikke også har fremført i forhold til DIFO, finder retten, at sagsøge‐ rens påstande ‐ som retten mener at kunne forstå disse, jf. neden for under b) ‐ i større eller mindre omfang angår retsforholdet mellem parterne, således som dette allerede er fastslået ved Højesterets dom af 23. januar 2006. Ved at tage påstandene til følge ville retten således være nødsaget til, direkte eller forudsætningsvis, at an‐ lægge en anden vurdering af retsforholdet end fastslået ved Højesterets dom. Under hensyn hertil finder retten, at der foreligger afvisningsgrundlag i hvert fald for så vidt angår påstandene 4, 5, 11, 12, og 14.
b) Påstandenes udformning
Retten finder generelt, at påstandene ‐ i større eller mindre omfang ‐ er mangelfuldt affattet, for fleres vedkommende også med hensyn til den tekniske udformning, hvilket gør dem uegnede til at indgå i en domskonklusion. Påstandene synes over‐ vejende at være baseret på ikke fuldt udredte forudsætninger. De retter sig for en dels vedkommende imod udtalelser, synspunkter og meningstilkendegivelser fra repræsentanter for de sagsøgte for efterhånden en del år tilbage. Påstandene må i vidt omfang anses for at være uden nutidig retlig realitet og ikke egnede til at regu‐ lere parternes retlige relationer. De fremtræder overvejende uklare og ubestemte, uden angivelse af tid eller henvisning til en sammenhæng, hvori de indholdsmæs‐ sigt kan placeres.
Sagsøgeren har anført, at alle påstandene vedrører tiden før den 1. juli 2005, hvor lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, trådte i kraft, men dette fremgår kun af enkelte af påstandenes formulering (påstand 5 og 11). Påstandene indeholder for fleres vedkommende citater uden angivelse af, fra hvilken sammenhæng de er ekstraheret, ligesom der ikke er redegjort for, hvilken betydning det måtte have, at der er anvendt citater. Enkelte af påstandene (påstand
5 og påstand 8) har meget store ligheder med påstande, som blev afvist af retten under Højesteretssagen.
Under disse omstændigheder finder retten, at der foreligger grundlag for at afvise samtlige påstande med undtagelse af påstand 3(a) og (b) overfor DIFO og 3(c) over for begge de sagsøgte, jf. neden for under punkt d).
c) Retlig interesse i øvrigt
Allerede fordi DIFO ikke under nærværende sag på noget tidspunkt har hævdet ‐ og ej heller efter det foreliggende har givet sagsøgeren anledning til nogen begrun‐ det forventning om at ville hævde ‐ et standspunkt, der kunne begrunde nedlæg‐ gelse, endsige fastholdelse af påstande om kompetencedelegering fra ICANN til DIFO, har sagsøgeren ikke nogen retlig interesse i at få påkendt de foreliggende påstande herom. Også med denne begrundelse foreligger der afvisningsgrundlag med hensyn til påstand 1, påstand 9 og påstand 10.
d) Særligt om påstand 3(a)‐(c)
Retten finder, at der på grundlag af xxxxxx Xxx Xxxxxx forklaring kan gives sagsøge‐ ren medhold i påstand 3(a) og (b) i forhold til DK Hostmaster A/S, mens de sag‐ søgte, ligeledes på grundlag af Xxx Xxxxxx forklaring og sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, frifindes med hensyn til påstand 3(c).
Som følge af det oven for anførte sker der afvisning, domfældelse og frifindelse som nedenfor bestemt.
Efter sagens omstændigheder skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sag‐ søgte med 60.000 kr.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Foreningen Dansk Internet Forum (DIFO), frifindes for sagsøgeren, Digi‐ tal Marketing Support ApS’ påstande 3(c) og 6.
Sagsøgte, DK Hostmaster A/S, frifindes for sagsøgerens påstande 3(c) og 7.
Sagsøgerens påstande 1, 2, 3(a) og (b) i forhold til DIFO, 3(d), 4, 5, 8, 9, 10, 11, 12, 13
og 14 afvises.
DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende ”ingen adgang til Internettet” eller ”brugsret til Internettet” at have leveret til sagsøgeren.
Inden 14 dage betaler sagsøgeren i sagsomkostninger til de sagsøgte 60.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8a.
Claus Forum Xxxxxxxx
Xxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx
(Sign.)