STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM KIRKEMUSIKER
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM KIRKEMUSIKER
Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus)
STUDIEORDNING (BD 1)
August 2011, rev. 2014
INDHOLD
1. Konservatorieuddannelsens opbygning 4
2. Adgangskrav og optagelsesprocedure 4
Udenlandske betalingsstuderende 4
3. Uddannelsens overordnede mål og indhold 4
4. Bacheloruddannelsens læringsudbytte 5
5. Undervisningens planlægning og omfang 6
6. Fagkombinationer og specialer på uddannelserne 6
Bedømmelse af eksaminer og optagelsesprøver 11
10. Særligt for betalingsstuderende 14
FORORD
Studieordningen er konservatoriets overordnede beskrivelse af konservatorieuddannelsens formål, ind- hold og eksamensbestemmelser. Studieordningen er fastsat med hjemmel i Kulturministeriets bekendtgø- relse nr. 1245 af 11/12/2009 om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet, der inde- holder de overordnede retningslinjer for studieordningen. Studieordningen henvender sig til potentielle og indskrevne studerende, lærere, censorer, andre uddannelsesinstitutioner, musiklivet og overordnede myndigheder. Studieordningen gælder for alle studerende, der er optaget på konservatoriet til studieåret 2011/2012 eller senere. For tidligere studerende gælder overgangsbestemmelser.
Til studieordningen knytter sig en række andre bilag, som løbende kan ændres og suppleres, uden at selve studieordningen skal ændres. Dette gælder f.eks. detaljerede beskrivelser af de enkelte fag, pensumlister mv.
Godkendt af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Konservatorieråd den 23. august 2011.
Xxxxxx Xxxxxx Rektor
1. KONSERVATORIEUDDANNELSENS OPBYGNING
Konservatorieuddannelsen omfatter følgende uddannelser:
• En 3-årig bacheloruddannelse normeret til 180 ECTS point, hvor den studerende kvalificerer sig in- den for en uddannelsesretning
• En 2-årig kandidatuddannelse, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning normeret til 120 ECTS point.
Hertil kommer muligheder for:
• En 2-4 årig solistuddannelse, hvor ekstraordinært talentfulde studerende kvalificerer sig inden for et speciale. Uddannelsen er normeret til mellem 120 og 240 ECTS point
• En forskeruddannelse i overensstemmelse med Videnskabsministeriets bekendtgørelse om ph.d. uddannelsen og ph.d. graden.
60 point i European Credit Transfer System (ECTS) svarer til ét års heltidsstudier.
2. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSESPROCEDURE
Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøven består af prøver i både hovedfag og supplerende prohibitive prøver. Ansøgeren kan i prioriteret rækkefølge søge om opta- gelse på flere konservatorier samtidig.
Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmer.
Konservatoriernes fælles regler om optagelsesprocedure:
• Optagelseskrav, -procedure og – blanketter er tilgængelige på konservatoriernes fælles hjemme- side.
• Optagelsessøgende angiver i prioriteret rækkefølge på ansøgningsblanketten, hvilket konservato- rium de søger om optagelse på.
Konservatorierne er enige om at anerkende resultaterne af hinandens optagelsesprøver således, at karak- terer opnået på et konservatorium anvendes som grundlag for optagelse på et andet konservatorium. Det enkelte konservatorium kan dog foranstalte supplerende prøver hvor særlige forhold taler derfor.
UDENLANDSKE BETALINGSSTUDERENDE
Betalingsstuderende følger de ordinære optagelseskrav og studieordninger. For udvalgte studieretninger er der mulighed for at vælge ml. optagelsesprøve eller fremsendelse af DVD. Der kan tilrettelægges særlige undervisningsforløb for betalingsstuderende efter individuel aftale ml. DKDM og den studerende jf. be- kendtgørelsen om betalingsstuderende §1 stk.3.
3. UDDANNELSENS OVERORDNEDE MÅL OG INDHOLD
Formålet med en konservatorieuddannelse er at kvalificere de studerende til beskæftigelse som musiker og musikerpædagog samt beslægtede fag inden for musik.
Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan også danne grundlag for udøvelse af er- hvervsfunktioner.
Udviklingen og plejen af den enkelte studerendes særegne talent er undervisningens centrale element. Kernen i en konservatorieuddannelse er de studerendes tilegnelse af kunstneriske kvalifikationer på højt niveau. Rammen herfor er en kombination af soloundervisning, holdundervisning og projektarbejde.
Størstedelen af alle konservatoriekandidater kommer i deres senere beskæftigelse til at virke både som musikere og undervisere. Derfor indgår i samtlige bacheloruddannelsesforløb såvel kunstneriske som pæ- dagogiske fag. Hertil kommer almene fag.
Der lægges vægt på at udvikle de studerendes evne til at danne synteser af indholdet i bacheloruddannel- sens forskellige fag samt i særlig grad de almene og pædagogiske fags relation til hovedfaget.
Som en del af de pædagogiske kvalifikationer er det vigtigt, at de studerende under uddannelsen udvikler mundtlig og skriftlig fremstillingsevne med henblik på formidling i undervisningssammenhænge, større og mindre forsamlinger herunder forskellige, bredt sammensatte publikumsgrupper.
Efter afsluttet uddannelse skal de studerende honorere professionelle krav ikke alene fra det institutiona- liserede, men også det ikke-institutionaliserede arbejdsmarked. I alle uddannelsesforløb indgår derfor faget Entrepenørskab, der kvalificerer de studerende til freelance og anden bred beskæftigelse.
Konservatoriet lægger vægt på at undervisningen fremmer de studerendes selvstændighed samt evne til selv at tage ansvar for deres uddannelse. Undervisningen skal anspore de studerende til selvstændigt at opsøge viden og kompetencer samt sætte dem i stand til at sammenknytte de enkelte fag og discipliner.
4. BACHELORUDDANNELSENS LÆRINGSUDBYTTE
Viden og forståelse
Efter endt bacheloruddannelse
• Har den studerende kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forsk- ningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet
• Kan den studerende forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder, samt indenfor sær- lige fagområder relevant videnskabelig teori
Færdigheder
Efter endt bacheloruddannelse:
• Kan den studerende anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og ud- tryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet
• Kan den studerende vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller
• Kan den studerende formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister
Kompetencer
Efter endt bacheloruddannelse
• Kan den studerende håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og ar- bejdssammenhænge
• Kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
• Kan den studerende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige sam- menhænge
5. UNDERVISNINGENS PLANLÆGNING OG OMFANG
Undervisningsåret strækker sig fra de sidste uger af august til ultimo juni. Undervisningen veksler mellem uger med skemalagt undervisning og projektuger, hvori bl.a. orkesterprojekter og anden undervisning er placeret, der omfatter større grupper af studerende på tværs af uddannelsesretninger og faggrupper.
Forud for undervisningsåret modtager de studerende et skema, der viser placeringen af den skemalagte undervisning. Endelig afvikles såvel i skemalagte som i skemafri uger projekter og koncerter, hvortil de studerende indkaldes efter behov
I studieordningens bilag findes bestemmelser om de studerendes medvirken i koncerter og ikke- skemalagt undervisning.
6. FAGKOMBINATIONER OG SPECIALER PÅ UDDANNELSER- NE
Konservatoriet udbyder bacheloruddannelsen med følgende 5 forskellige fagkombinationer:
• Bacheloruddannelsen som instrumentalist eller sanger
• Bacheloruddannelsen som kirkemusiker
• Bacheloruddannelsen som komponist
• Bacheloruddannelsen som tonemester
• Bacheloruddannelsen med musikpædagogisk hovedfag
7. FORLØBET AF BACHELORUDDANNELSEN FOR KIRKEMU- SIKERE
Den kirkemusikalske bachelor- og kandidatuddannelse har til formål at kvalificere den studerende til kunstnerisk virksomhed som organist og korleder ved større embeder i Den Danske Folkekirke. Den fem- årige uddannelse udgør en helhed, og bacheloreksamen giver i sig selv ingen erhvervsmæssig kompetence.
I uddannelsen er solistisk og liturgisk orgelspil de naturlige hovedfag med korledelse og teori som supple- rende hovedfag. Antallet af fag er højt og afspejler de vidtgående musikalske opgaver, en organist i folke- kirken har. Disse opgaver indebærer - udover liturgisk og solistisk orgelspil - tilsyn med kirkens instru- menter, virksomhed som korleder og som pædagog i forskellige sammenhænge, udarbejdelse af egne kompositioner og arrangementer, samt optræden som kammermusiker i forskellige besætninger. Er- hvervsorienterede fag, skal hjælpe den studerende til at varetage den del af organiststillingen, der vedrø-
Bacheloruddannelsen er opdelt i følgende fagområder:
• Hovedfag
o Solistisk orgel
o Liturgisk orgel
o Korledelse og kirkemusikerkor
o Teori
• Hovedfagsrelaterede fag
o Generalbas med kammermusik
o Klaver med kammermusik
o Orgelkundskab
o Liturgik og Hymnologi
• Almene fag
o Hørelære
o Musikhistorie og kulturfag
o Entreprenørskab
• Pædagogik
o Sang
o Pædagogisk teori
Studieplancherne viser placeringen af de enkelte fag på uddannelsens 6 semestre samt deres omfang an- givet i ECTS point. I det følgende beskrives kort indhold, forløb og sammenhæng mellem de 6 fagområ- der.
7.1 HOVEDFAG
Solistisk orgel (1.- 6. semester)
Hensigten med orgelstudierne er at opnå det højst mulige niveau til indfrielse af de krav, en organiststil- ling indebærer: fremførelse af relevant repertoire ved gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter.
Studiet omfatter en grundlæggende teknisk og musikalsk skoling med udgangspunkt i den studerendes niveau ved optagelsen. Det tekniske aspekt i studiet skal fungere som en naturlig understøttelse af det liturgiske orgelspil og omvendt.
Der lægges fra begyndelsen vægt på, at den studerende bliver bevidst om forskellige stilarters særlige ud- fordringer vedrørende artikulation, fingersætning, ornamentik, registrering, musikalske udtryksmidler etc. Repertoiret vælges så bredt som muligt for at repræsentere hele orgelrepertoiret fra tidlig musik (in- den for forskellige stilområder) over høj- og senromantisk musik (fra forskellige lande) til nutidig musik. Repertoirevalget forudsættes at kunne finde praktisk anvendelse i den studerendes kommende virke som organist, og en del af det kan indgå som inspirationskilde i faget improvisation. I studiet skal endvidere indgå arbejde med kammermusik.
Liturgisk orgel (1.-6. semester)
Det liturgiske orgelspil (inklusiv improvisation) er det mest centrale fag i den kirkemusikalske uddannel- ser. Formålet med faget er at udvikle den studerendes tekniske og musikalske færdigheder i salmespil og andet liturgisk orgelspil samt improvisation på højt kunstnerisk niveau. Improvisation skal udformes i forskellige stilarter, i fri og i bunden form såvel som over opgivet tema eller salmemelodi. Der lægges vægt på den studerendes forståelse af højmessens og andre kirkelige handlingers liturgi, placering i kirkeåret mv.
På BA1 og BA2 er faget opdelt i liturgisk orgel holdundervisning og improvisation (soloundervisning). I holdundervisningen er hele årgangen samlet, og der arbejdes med grundlæggende salmespil, ekstempo- ral-harmonisering, transponering, prima-vista-spil og modulation samt basale former for salmeforspil og ledsagelse af bibelske salmer.
Korledelse (3.-6. semester) og Kirkemusikerkor (1.-6. semester)
Formålet med undervisningen i korledelse er dels at give den studerende tekniske og musikalske forud- sætninger for at lede, instruere og inspirere kor på forskellige niveauer, dels at udvikle den studerendes færdigheder og erfaringer som korsanger.
Undervisningen foregår på hold.
Undervisningen indeholder slagteknik, indstuderingsmetodik, bevidstgørelse af sammenhængen mellem tekst og musik samt udvikling af den studerendes stilfornemmelse og klangsans.
Undervisning i korisk stemmelægning samlæses med AM.
Kirkemusikstuderende og AM-studerende udgør tilsammen ”Fælleskoret”, som fungerer som øvekor for studerende på begge uddannelser. Fælleskoret kan medvirke i koncertsammenhænge enten under ledelse af de studerende eller under ledelse af læreren i korledelse.
Der gennemføres hvert år et kursus i rytmisk korledelse, minimum 5 timer.
Teori (1.- 5. semester)
Formålet med faget er at bibringe den studerende en dybtgående teoretisk forståelse for og beherskelse af den musikalske satsteknik såvel skriftligt som ekstemporalt. Det skal ikke mindst fungere som støtte til de mangfoldige improvisatoriske discipliner, som indgår i det liturgiske orgelspil, og det skal give den stude- rende det nødvendige værktøj til analyse af de værker/udsnit, som er aktuelle i repertoirespillet.
I faget indgår almindelig funktionsharmonilære, harmonisering i forskellige stilarter (kirketonal, barok og romantisk sats), modulationer i forskellige stilarter, i vokalpolyfon sats (Palestrina) og instrumentalpoly- fon sats (barok)samt komposition/arrangering af egne korsatser og/eller orgelsatser.
Faggruppeseminar (1.-6. semester)
Hvert semester afholdes et vist antal faggruppeseminarer, hvor alle orgelstuderende er samlet. Semina- rerne kan foregå i huset eller som ekskursioner til orgler andre steder. Den studerende deltager i alle se- minarer og skal også aktivt bidrage med fremlæggelse af bestemte emner, gennemgang og forespilning af udvalgte værker eller lignende fagrelevant stof.
7.2 HOVEDFAGSRELATEREDE FAG
Generalbas med kammermusik (3.-5. semester)
Den studerende skal her lære de praktiske færdigheder, der kræves for at kunne udføre en continuostem- me efter becifret bas på cembalo eller orgel til anvendelse i kammermusikalsk sammenhæng.
Efter at have modtaget en grundlæggende gennemgang af de elementære principper i udførelse af en be- cifret basstemme, videreudvikles studiet, idet der arbejdes med en eller flere solister i forskellige kombi- nationer for at belyse de kammermusikalske aspekter i generalbasspillet. Solisterne er andre studerende, som læreren i faget har ansvaret for at skaffe. I undervisningen arbejdes der løbende med lettere prima vista-spil.
Der lægges vægt på, at den studerende kan relatere færdigheden til hurtig harmonisk analyse, som udvik- les gennem generalbasspillet, til de improvisatoriske discipliner i det liturgiske orgelspil.
Samtidig kan de opførelsespraktiske aspekter, som fremkommer i sammenhæng med kammermusikken, på en positiv måde befrugte studiet af tidlig musik i det solistiske orgelspil.
Klaver med kammermusik for organister (1.-4. semester)
Formålet med faget er at give den studerende et teknisk supplement til orgelundervisningen, og undervis- ningen centrerer sig derfor om den rent tekniske skoling foruden indlæringen af et bredt klaver- og kam- mermusikrepertoire. Tillige vil akkompagnement af både sangere og instrumentalister indgå som en vig- tig del.
Der er mulighed for at vælge undervisning i cembalo i stedet for klaver. En forudsætning for dette er, at eksamen i klaver med kammermusik for organister er bestået. Prøven kan (efter særlig ansøgning) aflæg- ges i forbindelse med optagelsesprøven samt efter 1. år. Undervisningen i cembalo afsluttes da efter 4.
Semester med en eksamen med krav svarende klavereksamen som alment fag for organister.
Orgelkundskab (kursus hvert tredje år)
Undervisningens formål er at give den studerende dels basale kundskaber om pibeorglets tekniske og klanglige opbygning, dels et grundlæggende kendskab til den mangfoldighed af orgeltyper, der er udviklet gennem tiden. Fagområdet belyses stilistisk, historisk og geografisk.
Undervisningen foregår som holdundervisning og gennemføres hvert tredje år med tre årgange på holdet. Praktisk undervisning i at stemme rørstemmer indgår i faget.
Liturgik og hymnologi (kursus hvert tredje år)
Undervisningen i liturgik har til formål at give den studerende det fornødne kendskab til gudstjenestens og gudstjenestemusikkens historie fra den ældste tid til vore dages aktuelle strømninger. Dette skal også fremme en naturlig forståelse for det at være kirkemusiker.
I studiet indgår gennemgang af kirkeåret og af relevant kirkemusikalsk repertoire.
Undervisningen i hymnologi indeholder en grundlæggende gennemgang af den kristne kirkes salmeskat med den danske salmehistorie som centralt tema.
Undervisningen forgår som holdundervisning og gennemføres hvert tredje år med tre årgange på holdet.
7.3 ALMENE FAG
Hørelære (1.-4.semester)
Fagets formål er at udvikle og skærpe den studerendes musikermæssige bevidsthed og færdigheder. Ho- vedpunkterne i fagets metode er udvikling af det indre gehør samt opbygning af færdighed i at overskue, tilegne og realisere et nodebillede.
Musikhistorie/kulturfag (1.-5. semester)
Faget skal bibringe den studerende et generelt historisk og stilistisk overblik over de seneste tusind års europæiske musik tillige med de nødvendige redskaber og arbejdsmetoder til på kvalificeret vis at belyse og perspektivere et musikværk historisk og analytisk i en pædagogisk og formidlingsmæssig sammen- hæng.
Undervisningen omfatter den vestlige verdens musikhistorie gennem det seneste årtusind med hovedvægt på tiden efter ca. 1700. Der fokuseres på repræsentative værker inden for de vigtigste genrer og former af de forskellige epokers mest betydningsfulde komponister. Værkerne belyses stil- og personalhistorisk samt analytisk på baggrund af et overordnet kronologisk og kulturhistorisk perspektiv.
Undervisningen behandler i forelæsningsform følgende musikhistoriske epoker og stilarter: middelalder, renæssance, barok, tidlig klassik og wienerklassik, romantik og senromantik, impressionisme, 20. år- hundrede. Dispositionen af stoffet foretages af den enkelte faglærer.
3. Entreprenørskab (1.-6. semester)
Faget omfatter 6 moduler, hvoraf 4 skal bestås i løbet af Bachelorstudiet:
1. Projektudvikling, projektarbejde og projektstyring
2. IT
3. Skrivekursus – formulering af projektansøgninger og legatansøgninger, herunder opstilling af CV
4. Musiklivets jura - overenskomster, rettigheder, skat, etc.
5. Egen ledelse –herunder markedsføring og fundraising samt udarbejdelse af PR materiale
6. Mental træning
7.4 PÆDAGOGIK
Øvrige fag, der tæller som pædagogiske fag i kirkemusikuddannelsen, er:
Sang (1.- 4. semester)
Formålet med faget er at opøve den studerendes stemme til at kunne fungere i et fremtidigt virke som kir- kemusiker. Der lægges vægt på at give et grundlæggende kendskab til sangstemmens funktion, således at den bedst muligt kan tjene som værktøj for den udøvende kirkemusiker til instruktion af korsangere. For- skellige typer af opsyngningsøvelser indgår som del af studiet.
Sangens helt basale funktion i musikalsk interpretation – at kunne opleve musik rent vokalt - er et andet vigtigt aspekt i sangundervisningen.
Undervisningen foregår individuelt eller i gruppe.
Pædagogisk teori (5. semester)
Formålet med faget er, at den studerende tilegner sig viden om og indsigt i psykologiske og pædagogiske processer set i forhold til den praktiske undervisningssituation.
Undervisningen vil indeholde udviklingspsykologi og teoretiske pædagogiske teorier.
7.5 RÅDIGHEDSPULJE
På kirkemusikeruddannelsen findes en rådighedspulje, som afsættes til løn-, hotel- og rejseudgifter til brug for gæstelærere eller kurser i relevante fag for kirkemusikere. I enkelte tilfælde vil puljen også kunne bruges til koncerthonorar for gæsteforelæsere.
8. EKSAMEN
Eksaminerne bedømmes efter karakterbekendtgørelsen, se venligst efterfølgende.
Attest
For at opnå attest i et fag skal den studerende
• i fag med 1 og 2 undervisningsgange ikke have fravær.
• i fag med 3 og 4 undervisningsgange have max. 1 fraværsdag.
• i fag med 5 undervisningsgange eller derover have minimum 80 % fremmøde.
9. PRAKTIK
Praktik kan indgå som undervisningselement i enkelte af bacheloruddannelsens fag, men kan ikke alene træde i stedet for en eksamen.
10. MERITMULIGHEDER
Den studerende kan søge konservatoriet om merit for et eller flere af uddannelsens fag på baggrund af beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet eller afsluttet dansk eller udenlandsk videre- gående uddannelse. Hovedfag vil under normale omstændigheder ikke kunne meritoverføres.
Den studerende kan søge konservatoriet om overflytning til et senere studieår på baggrund af hidtidige studier ved et andet dansk musikkonservatorium.
11. KARAKTERBEKENDTGØRELSEN
BEDØMMELSE AF EKSAMINER OG OPTAGELSESPRØVER
Karakter gives i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1244 af 11/12/2009 om karakterskala og an- den bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Til grund for bedømmelsen lægges eksaminandens adfærd i eksamenssituationen.
For så vidt angår kunstneriske fortolkningsfag gælder følgende:
• Eksamensadfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremførelse viser sin forstå- else af de musikalske og udtryksmæssige karakteristika ved de fremførte værker og demonstrerer sin tekniske og kunstneriske formåen.
• Eksaminandens måde at fremføre et værk på må bedømmes i forhold til værkets vanskeligheds- grad.
Bedømmelsen skal foretages således, at den vedrører eksaminandens forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæssige karakteristika og eksaminandens evne til tekniske og kunstnerisk at klar- lægge disse. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber:
Meget god: Karakteren 10 og 12
God: Karakteren 02, 4 og 7
Mindre god: Karakteren -3 og 00
Den meget gode eksamensadfærd karakteriseres ved at:
• eksaminanden har en dybtgående forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæs- sige karakteristika, og
• eksaminanden evner at give et absolut overbevisende udtryk for denne gennem en fuldstændig beherskelse af værkernes tekniske og kunstneriske problemer
Den gode eksamensadfærd er karakteriseret ved at
• eksaminanden har en god forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæssige ka- rakteristika, og eksaminanden evner at give nogenlunde dækkende udtryk for denne gennem en acceptabel teknisk og kunstnerisk udførelse.
Den mindre gode eksamensadfærd er karakteriseret ved at
• eksaminanden har utilstrækkelig forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæssi- ge karakteristika, og
• eksaminandens fremførelse er præget af usikkerhed i den tekniske beherskelse og den kunstneri- ske holdning til de fremførte værker
For kunstneriske fortolkningsfag gælder, at karakteren 02 gives for den adfærd, der bedømmes som ud- tryk for det mindstemål af forståelse og udtryksevne, der kan anerkendes, for at prøven betragtes som bestået.
For så vidt angår øvrige fag gælder:
1. Eksamensadfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden om og færdighed i at anvende de begreber, metoder og data, der indgår i studiet.
2. Fremstillingen omfatter, at eksaminanden redegør for sin viden og begrunder, hvorfor den frem- kaldte viden tages op i den foreliggende sammenhæng.
3. Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metoder og data, som eksami- nanden foretager og af omfanget af denne sammenstilling.
4. Eksaminandens forståelse fremgår af vurderingen af den foretagne sammenstilling af begreber, metoder og data, således at sammenhængen mellem disse beskrives, og forskellige former for ge- neralisering ud fra den beskrevne sammenhæng kritisk vurderes
5. Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvordan foreliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af problemstillinger af kendt type. Da sådanne problemstillin- ger varierer fra den enkle til den meget komplicerede, må eksaminandens måde at løse et pro- blem på, bedømmes i forhold til hvor kompliceret problemet er.
6. Eksaminanden kan endvidere, hvis eksamenssituationen muliggør det, vise hvordan problemer af ikke kendt type kan læses ved at anvende foreliggende principper i nye kombinationer og der- igennem opstille løsningsmuligheder.
Bedømmelsen skal foretages sådan, at den vedrører eksaminandens viden, redegørelse for denne, be- grundelse for redegørelsen, vurdering af den fremstillede viden og anvendelsen af den. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber:
Meget god: Karakteren 10 og 12
God: Karakteren 02, 4 og 7
Mindre god: Karakteren -3 og 00
Den meget gode eksamensadfærd karakteriseres ved, at
• eksaminanden har en meget omfattende viden om begreber, metoder og data
• eksaminanden redegør for disse op en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages
• eksaminanden giver en næsten helt dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold
• eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på meget sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem
• eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på meget sikker måde, og eventuelt over for ikke kendte problemstillinger ved at kombinere foreliggende principper så løs- ningsmulighederne opstilles.
Den gode eksamensadfærd er karakteriseret ved, at
• eksaminanden har en omfattende viden om begreber, metoder og data
• eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages
• eksaminanden giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold
• eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på ret sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem, og
• eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på ret sikker måde.
Den mindre gode eksamensadfærd er karakteriseret ved, at
• eksaminanden har viden om begreber metoder og data, som omfatter nogle af disse men ikke til- strækkeligt mange
• eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages
• eksaminanden giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende
• eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på en måde, der er me- get usikker og tilsvarende vurderer og generaliserer ud fra dem, og
• eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på en måde, der er meget usikker
De anførte beskrivelser dækker hvert sit trin i karakterskalaen, og der skal ved bedømmelsen af eksa- mensadfærden ud fra disse beskrivelser afgøres, på hvilket trin eksamensadfærden kan placeres.
Når trinbedømmelsen er fastlagt, foretages en gradbedømmelse i overensstemmelse med karakterbe- kendtgørelsens skala.
For øvrige fag gælder, at karakteren 02 gives for den adfærd, der kan bedømmes som udtryk for det mind- stemål af viden og anvendelse af viden, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.
12. DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER
Reglerne om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonserva- torium fremsendes til den studerende ved studiestart og findes endvidere på DKDM’s intranet.
Alle studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er omfattet af de disciplinære foran- staltninger, og den studerende er derfor forpligtet til at kende og holde sig orienteret om reglerne.
13. DISPENSATION
Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet