Vedtægt for Den Selvejende Institution Børnehuset Savannen
Vedtægt for Den Selvejende Institution Børnehuset Savannen
§ 1.
Institutionens navn
Stk. 1. Institutionens navn er Den Selvejende Institution Børnehuset Savannen, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx, cvr. nr. 24194868.
Institutionen har hjemsted i Fredericia Kommune.
Institutionen er tilsluttet Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, herefter benævnt LDD.
§ 2.
Overordnede mål
Stk. 1. Institutionen drives i henhold til lov om dagtilbud §§ 19 – 20, eller tilsvarende senere lovgiv- ning.
Stk. 2. Institutionens formål er at virke som dagtilbud for børn i alderen 0 til 6 år.
§ 3.
Institutionens formål
Stk. 1. Institutionens formål er endvidere - med respekt for de af kommunen fastsatte mål og ram- mer, jf. § 2 - at sikre de optimale muligheder for børnenes alsidige personlighedsudvikling samt arbejde for at skabe kvalitet i børns liv i institutionen.
Stk. 2. Institutionens formue er henlagt til institutionens formål, overskud må udelukkende anven- des til formålet.
§ 4.
Institutionens ledelse
Stk. 1 Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, herunder arbejdsgiverkompetencen for institutionens personale, og en leder, der – i henhold til de til enhver tid gældende love og bestemmelser, og under ansvar overfor bestyrelsen – varetager den daglige pædagogiske ledelse og drift af institutionen, samt de opgaver der er forbundet hermed.
§ 5.
Bestyrelsens sammensætning
Stk. 1 Bestyrelsen består af i alt 6 medlemmer, der sammensættes således:
4 medlemmer vælges af og blandt forældre til børn indskrevet i institutionen.
2 medlemmer der udpeges af Børnenes Vel i Fredericia efter indstilling fra Børnehuset Savannen.
§ 6.
Valg til bestyrelsen
Stk. 1. Valg til bestyrelsen sker ved at bestyrelsen skriftlig indkalder til forældremøde med valg til bestyrelsen. Mødet skal finde stede senest udgangen af oktober måned. Indkaldelse sker ved mail samt ved opslag i børnehaven, med mindst 2 ugers varsel.
Ved mødet bruges nedenstående dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter iht. vedtægterne
5. Eventuelt.
På forældremødet redegør den siddende bestyrelse for arbejdet i året der er gået, ligesom leder ori- enterer om institutionens arbejde. Begge dele til forældrenes orientering.
Efter mødet underskrives referatet af den valgte dirigent, den valgte referent og den afgående besty- relsesformand. I referatet indskrives endvidere det fulde navn på de valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, ligesom der nedskrives hvilke bestyrelsesmedlemmer der forsætter i bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen forældrevalgte medlemmer vælges for en 2-årig periode, således at der hvert år vælges forskudt. Ved valg af 4 forældrerepræsentanter vælges således 2 for en 1-årig og 2 for en 2- årig periode. Valgt er de personer der opnår flest stemmer.
For samtlige valg gælder, at valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget. Indtil den nye be- styrelse er konstitueret virker den hidtidige bestyrelse. Den nye bestyrelse skal dog konstituere sig tidligt 1 uge og senest 4 uger efter valget har fundet sted.
Stk. 3. Der kan vælges/udpeges indtil 2 suppleanter, som indtræder i bestyrelsen, hvis de under stk.
1. nævnte bestyrelsesmedlemmer, på grund af sygdom eller bortrejse får længerevarende forfald i mere end 2 måneder eller helt udtræder af bestyrelsen. I sidst nævnte tilfælde indtræder suppleanten for den resterende valgperiode.
Suppleanter er de personer der ikke opnår valg til bestyrelsen. Rækkefølgen sker iht. stemmetal. Forældrerepræsentanter i bestyrelsen udtræder fra den dato barnets tilknytning til institutionen op- hører, Forældrerepræsentanter i bestyrelsen udtræder fra den dato barnets tilknytning til institutio- nen ophører, ligesom valg af suppleanter bortfalder fra den dato barnets tilknytning til institutionen ophører.
Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.
Stk. 4. Er der ikke valgt suppleanter for forældrerepræsentanterne, skal der inden for 4 uger, fra forfaldet er bestyrelsen bekendt, afholdes forældremøde med suppleringsvalg til bestyrelsen. Det nyvalgte bestyrelsesmedlem indtræder herefter i resten af valgperioden.
Stk. 5. I lige år vælges 2 forældrerepræsentanter og i ulige år vælges 2 forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget.
Stk. 6. De to repræsentanter for Børnenes Vel i Fredericia udpeges af Børnenes Vel i Fredericia efter indstilling fra bestyrelsen i Børnehuset Savannen. Udpegningen gælder for 1 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted, men kræver ny godkendelse af Børnenes Vel i Fredericia, første gang den 31.12.2018.
§ 7.
Stemmeret og valgbarhed
Stk. 1 Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsen- tanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen. Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog forudgående bestyrelsens godkendelse.
Der kan ikke stemmes via fuldmagt eller brevstemme.
Stk. 2. Medarbejdere i institutionen er ikke valgbare som forældrerepræsentanter.
Stk. 3. Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.
Stk. 4. Alle tvivlsspørgsmål angående valget, herunder indsigelser vedrørende selve valghandlingen og spørgsmål om valgbarhed mv., afgøres af en valgbestyrelse, bestående af bestyrelsens formand og institutionslederen med bestyrelsesformanden som formand. I tilfælde af uenighed er forman- dens stemme udslagsgivende.
§ 8.
Bestyrelsens konstituering
Stk. 1 Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en næstformand.
Det skal tilstræbes, at formands- og næstformandspost ikke besættes ensidigt, men besættes med repræsentation fra såvel de forældrevalgte som Børnenes Vel. Ændringer kan ske i valgperioden.
§ 9.
Bestyrelsens arbejde
Stk. 1. Bestyrelsen afholder mindst 4 møder årligt, hvoraf mindst de tre skal være på institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Dog skal mindst 2 forældrevalgte og 1 af de af Børnenes Vel udpegede bestyrelsesmedlemmer være til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 3. Bestyrelsesmøder indkaldes og ledes af formanden eller ved dennes forfald af næstforman- den.
Hvis formanden trods henstilling fra mindst 2 medlemmer ikke indkalder til møde, kan 3 medlem- mer indkalde til møde med mindst 1 uges varsel og med angivelse af dagsorden.
Stk. 4. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker normalt skriftlig med mindst 1 uges varsel. Sammen med indkaldelsen fremsendes dagsorden for mødet med angivelse af de sager der er til behandling. Det tilstræbes at ordinære bestyrelsesmøder fastlægges for en 12 måneders periode.
Stk. 5. Bestyrelsen udøver sin virksomhed i sine møder, og bestyrelsens afgørelser træffes, med- mindre andet er bestemt i vedtægten eller i forretningsordenen, ved almindelig flertalsbeslutning. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, men kun ved personligt fremmøde.
Stk. 6. Beslutninger omhandlende:
- lederansættelser
- ansættelser i almindelighed
- institutionens formue
- institutionens lejemål
kræver dog enstemmighed af alle bestyrelsens medlemmer.
Stk. 7. Samarbejde mellem bestyrelsen og Børnenes Vel i Fredericia.
Børnenes Vel i Fredericia modtager løbende årsregnskaber, budgetter og en kvartalsmæssig øko- nomirapport.
Sager / problemstillinger, hvor sparring og hjælp fra Børnenes Vel i Fredericia kan være relevant, foreligges bestyrelsen for Børnenes Vel i Fredericia.
Stk. 8. Over bestyrelsens forhandlinger og trufne beslutninger udarbejdes et skriftligt referat, der tilstilles samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage efter mødet, og godkendes på det efterføl- gende møde. Ethvert bestyrelsesmedlem, såvel som institutionens leder, kan forlange at få sær- standpunkter eller mindretalsopfattelser ført til referat.
Med sin underskrift bekræfter de deltagende medlemmer mødets afholdelse og at referatet er i over- ensstemmelse med det behandlede og besluttede.
Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter herudover selv sin forretningsorden, som skal forefindes skriftlig. Forretningsordenen er en præcisering af bestyrelsens arbejdsform. Den fastlægger blandt andet om- fanget af eventuel delegering af opgaver herunder specifikke tiltag til forældreinvolvering samt ud- valgs kompetencer.
Stk. 10. Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at de til enhver tid siddende bestyrelsesmed- lemmer, samt institutionens ledelse ved deres indtræden i bestyrelsen, hhv. inden stillings tiltræden, er gjort bekendt med indholdet af institutionens vedtægt, bestyrelsens forretningsorden, øvrige i institutionen gældende retningslinjer, samt andre regler mv. der må være fastsat af bestyrelsen.
§ 10.
Øvrige deltagere i bestyrelsens møder
Stk. 1. Institutionens ledelse deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehand- ler uden stemmeret. Institutionens pædagogiske personale har ret til at vælge en af de fastansatte til at deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
Stk. 2. Bestyrelsen beslutter, om der skal indkaldes relevante personer til møderne.
Stk. 3. Bestyrelsen kan uagtet stk. 1., når helt særlige forhold taler for det, beslutte at institutionens ledelse enten ikke skal deltage i et bestyrelsesmøde eller skal forlade bestyrelsesmødet midlertidigt under behandlingen af ét eller flere dagsordenspunkter.
§ 11.
Tavshedspligt
Stk. 1. Bestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven underlagt en almindelig tavshedspligt, der fortsætter efter bestyrelsesmedlemmet er udtrådt af bestyrelsen.
Bestyrelsen er forpligtet til skriftligt at orientere nye bestyrelsesmedlemmer om denne tavshedspligt og modtage kvittering for bestyrelsesmedlemmets modtagelse af denne orientering, eventuelt ved dateret påtegning på et print af denne vedtægtsside.
§ 12.
Bestyrelsens kompetence
Stk. 1. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de love og regler der til enhver tid gælder for institutio- nens ledelse og drift.
Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.
Stk. 3. Indgåelse og ophævelse af aftalen mellem institutionen og kommunen samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af den samlede bestyrelse og Børnenes Vel i Fredericia.
Stk. 4. Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved aftale mellem besty- relsen og kommunen, jf. lov om social service § 9.
Stk. 5. Beslutning om ophævelse eller ændring af tilknytnings- og samarbejdsforholdet med LDD, eller til beslutning vedrørende institutionens egenkapital og formueforhold kræves tilslutning af den samlede bestyrelse og Børnenes Vel i Fredericia.
§ 13.
Ansættelser og afskedigelser
Stk. 1. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunen godkendte budget.
Stk. 2. Ansættelser og afskedigelser, herunder ansættelse og afskedigelse af leder, kræver tilslutning i bestyrelsen jf. § 9 stk. 6.
Stk. 3. Ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale er ligeledes omfattet af besty- relsens ansvars- og kompetenceområde. Alle uansøgte afskedigelser varetages af bestyrelsen, som skal sikre at love og regler for ansættelser nøje overholdes, samt at der er økonomisk dækning for de trufne dispositioner.
Stk. 4. Bestyrelsen kan, efter nærmere skriftlig indgået aftale herom, i et vist omfang delegere an- sættelseskompetence til institutionens leder. Uddelegeret kompetence kan altid tilbagekaldes.
Stk. 5. Institutionens fastansatte personale skal sikres med indflydelse i forbindelse med fastansæt- telse af nye medarbejdere. De nærmere regler for en sådan medindflydelse, der skal omfatte perso- nalets ret til at afgive indstilling ved nyansættelser, fastsættes af bestyrelsen i bestyrelsens forret- ningsorden, eller skriftlig for hvert enkelt tilfælde fastlagte retningslinier.
§ 14.
Forpligtelse
Stk. 1. Til at forpligte institutionen retligt over for tredjemand kræves underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden eller 3 bestyrelsesmedlemmer. I tilfælde af formandens længerevarende fravær træder næstformanden i hans sted.
§ 15.
Hæftelse
Stk. 1. Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke for institutions forpligtelser, men er ansvarlig for dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om ledelsesansvar.
Stk. 3. Bestyrelsen kan give institutionens leder prokura for så vidt angår dispositioner vedrørende institutionens daglige drift, dog ikke konti der er oprettet i Fredericia Kommunes CVR-nr..
§ 16.
Institutionens nedlæggelse
Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af institutionen, eller dens ophør som selvejende institution kræver tilslutning fra 2/3-del af samtlige bestyrelsesmedlemmer, samt godkendelse af Børnenes Vel i Fredericia.
Stk. 2. Ved institutionens nedlæggelse skal dens egenkapital/formue med tilslutning fra 2/3-del ud af samtlige bestyrelsesmedlemmer og godkendelse af Børnenes Vel i Fredericia og Fredericia Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål.
Stk. 3. Kan det fornødne flertal, jf. stk. 1. og stk. 2., ikke opnås, kan formanden indkalde til et nyt bestyrelsesmøde, med kun det pågældende punkt på dagsordenen, og beslutning kan på et sådant møde vedtages med tilslutning fra halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne.
§ 17.
Ændring af vedtægter
Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning fra 2/3-del af bestyrelsesmedlemmerne, samt godkendelse af Børnenes Vel i Fredericia og Fredericia Kommune.
Vedtaget på bestyrelsesmødet i Børnehuset Savannen den 02.05.2019. Vedtægterne træder i kraft pr. 02.05.2019.
Vedtægterne erstatter vedtægter af 26.02.1996, 15.12.2017og 22.11.2018 Dato: 02.05.2019
Xxxx Xxxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx-Xxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxx
Xxxx Xxxxxx
Bestyrelsen i Børnenes Vel i Fredericia. Dato: 02.05.2019
Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxx Xxxxx
Fredericia Kommune:
Dato:
Underskrift: