CIRKULÆRE 2021
CIRKULÆRE 2021
Cirkulære om
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilret- telæggelse af arbejdstiden
Cirkulære af 5. juli 2021
Xxxxx.xx. 013-21
X.xx. 2020-490
Cirkulære
Indledning 5
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 6
Ikrafttræden 7
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
Anvendelsesområde 9
Definition af aftalens begreber 10
Daglig og ugentlig hviletid 10
Pauser 10
Ugentlig arbejdstid 10
Natarbejde 11
Fravigelser fra aftalens bestemmelser 11
Ikrafttræden og opsigelse 12
Cirkulære om aftale om visse aspekter i forbin- delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
Indledning
1. Skatteministeriet og centralorganisationerne har den 2. juli 2021 indgået ved- lagte aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ved aftalen sker der en ajourføring af den tidligere aftale af 18. juli 2003 med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003.
Den seneste revision af aftalen indebar, at ansatte, der er beskæftiget med vej-, luft- og jernbanetransport, med søtransport og andre aktiviteter på havet eller sejlads ad indre vandveje eller ansat i institutioner, hvis hovedaktivitet er af den nævnte art, samt læger under uddannelse ikke længere var undtaget fra aftalen. Dette er uændret med denne ajourføring.
Aftalen finder dog ikke anvendelse på mobile ansatte, som er omfattet af for- ordning (EØF) 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse be- stemmelser på det sociale område inden for vejtransport, jf. aftalens § 1, stk. 5.
Øvrige mobile ansatte, jf. aftalens § 2, nr. 5, er undtaget fra aftalens regler om pauser og natarbejdets varighed, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, og § 6, stk. 5, nr. 3.
Endelig fremgår det direkte af aftalen, at der skal tilbydes ansatte gratis hel- bredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse med natarbejde, og derefter med regelmæssige mellemrum på mindre end 3 år, jf. § 6, stk. 3.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
2. Til § 1, stk. 4
Arbejdstidsdirektivet finder ikke anvendelse, når særlige forhold i tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste, f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestje- nesterne på afgørende vis taler imod dets anvendelse, jf. artikel 1, stk. 3, i ar- bejdstidsdirektivet, der henviser til artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af
12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdsta- gernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Ansatte er derfor ikke omfattet af aftalen, når de er beskæftiget med disse aktiviteter.
3. Til § 2
I relation til definitionen af begrebet ”arbejdstid” bemærkes, at der vedrørende arbejdstid og hviletid henvises til de til enhver tid gældende afgrænsninger fast- sat i henhold til arbejdsmiljøloven.
4. Til § 4
Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af hidtil gældende regler om pausers eventuelle medregning i arbejdstiden.
5. Til § 5
Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af hidtil gældende regler og henstillinger om, at overarbejde så vidt muligt bør honoreres i form af af- spadsering.
6. Til § 6
Ved opgørelsen af den normale arbejdstid for natarbejdere, jf. stk. 1, opgøres gennemsnittet over en periode på 4 måneder, hvori indgår samtlige periodens dage, ekskl. de ugentlige fridøgn.
7. Specielt til § 4, stk. 2, § 5, stk. 4, og § 6, stk. 5
De nævnte bestemmelser fastsætter undtagelser for så vidt angår personale- grupper med egentlige ledelsesbeføjelser samt andre grupper, der selv har væ- sentlig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, det vil typisk sige medarbejdere uden højeste arbejdstid, f.eks. forskere.
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 5. juli 2021 og har virkning fra den 1. april 2021. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 18. juli 2003 om visse aspek- ter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (Xxxxx.xx. 055-03).
Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Den 5. juli 2021
Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
Med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrette- læggelse af arbejdstiden aftales følgende:
Anvendelsesområde
§ 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Skatteministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
Stk. 2. Aftalens bestemmelser finder anvendelse, i det omfang der ikke i de enkelte kollektive aftaler, overenskomster mv. er fastsat regler, der som mini- mum giver de ansatte tilsvarende rettigheder.
Stk. 3. Aftalen finder ikke anvendelse, hvis der i særlovgivningen eller i be- stemmelser med hjemmel heri er fastsat regler om tilrettelæggelse af arbejdsti- den, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau.
Stk. 4. Aftalen finder ikke anvendelse, når særlige forhold i tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste, f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenester- ne på afgørende vis taler herimod, jf. artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejds- tagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet samt artikel 1, stk. 3, i arbejds- tidsdirektivet.
Stk. 5. Aftalen finder ikke anvendelse på mobile ansatte, jf. § 2, nr. 5, som er omfattet af forordning (EØF) 3820/85 af 20. december 1985 om harmonise- ring af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport.
Definition af aftalens begreber
§ 2. I denne aftale defineres:
1. ”arbejdstid” som det tidsrum, hvori den ansatte er på arbejde og står til rå- dighed for arbejdsgiveren, herunder pauser, der medregnes i arbejdstiden
2. ”hviletid” som det tidsrum, der ikke er arbejdstid
3. ”natperioden” som tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 05.00
4. ”natarbejder” som en ansat, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder
5. ”mobil ansat” som en ansat, der er en del af rejsende eller flyvende perso- nale, som er ansat af en institution, der udfører passager- eller godstrans- port ad vej eller luftvej.
Daglig og ugentlig hviletid
§ 3. Den daglige og ugentlige hviletid fremgår af arbejdsmiljølovgivningen samt af de aftaler om hviletid og fridøgn, der indgås i tilknytning hertil.
Pauser
§ 4. En ansat, hvis daglige arbejdstid overstiger 6 timer, har ret til en pause af et sådant omfang og med en sådan placering inden for arbejdsdagen, at formå- let med pausen tilgodeses.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for:
1. ansatte, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd
2. ansatte, der selv har væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
3. mobile ansatte.
Ugentlig arbejdstid
§ 5. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid reguleres af de enkelte overens- komster, aftaler mv.
Stk. 2. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdages periode må dog ikke overstige 48 timer, inkl. overarbejde, beregnet over en periode på 4 måne- der. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i
eller er neutrale i forhold til beregning af gennemsnittet.
Stk. 3. Hvis arbejdstiden i henhold til overenskomst, aftale mv. opgøres over en periode, der overstiger 4 måneder, træder denne periode i stedet for den i stk. 2 nævnte opgørelsesperiode, dog således at perioden maksimalt kan udgø- re 12 måneder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for:
1. ansatte, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd
2. ansatte, der selv har væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
Natarbejde
§ 6. Den normale arbejdstid for natarbejdere må i gennemsnit beregnet over en periode på 4 måneder ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer.
Stk. 2. Natarbejdere med særlig risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, jf. arbejdsmiljølovens § 57, må ikke arbejde mere end 8 timer inden for en 24 timers periode, i hvilken de udfører natarbejde.
Stk. 3. Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder be- skæftigelse med natarbejde, og derefter med regelmæssige mellemrum på min- dre end 3 år.
Stk. 4. Natarbejdere, der har helbredsproblemer, som påviseligt skyldes natar- bejdet, skal i videst muligt omfang overføres til passende dagarbejde.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for:
1. ansatte, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd
2. ansatte, der selv har væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
3. mobile ansatte.
Fravigelser fra aftalens bestemmelser
§ 7. Vedkommende ministerium, styrelse eller institution kan efter aftale med de(n) pågældende personaleorganisation(er) eller disses lokale repræsentanter
fravige aftalens bestemmelser inden for de rammer, der er fastsat i artikel 17 i direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Stk. 2. Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om fravigelser af den i stk. 1 nævnte karakter, kan spørgsmålet, hvis en af parterne måtte ønske det, henvi- ses til forhandling mellem Finansministeriet og den/de berørte centralorgani- sation(er).
Ikrafttræden og opsigelse
§ 8. Aftalen har virkning fra den 1. april 2021. Samtidig ophæves aftale af 18. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april. København, den 2. juli 2021
Offentligt Ansattes Organisationer Skatteministeriet, (Det Statslige Område) Medarbejder- og
Xxxx Xxxxxxxxx Kompetencestyrelsen
Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
CO10 – Centralorganisationen af 2010
Xxxxxx X. Xxxxxx
Akademikerne
Xxxx Xxxxxxxxxx
Lærernes Centralorganisation