Vedtægter for BO-VEST
Vedtægter for BO-VEST
Godkendt af repræsentantskabet den 27. februar 2018
Kapitel 1
Navn, hjemsted og formål
§ 1. Administrationsorganisationens navn er BO–VEST, Boligsamarbejdet på Vestegnen.
Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune.
§ 2. Administrationsorganisationen er organiseret med medlemsindskud.
§ 3. Administrationsorganisationens kerneaktivitet er at forestå opførelse, udlejning, admini- stration, vedligeholdelse og modernisering af støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v. (almenboligloven). Organisationen kan administrere byggeri m.v. tilhørende de almene boligorganisationer m.v., som er nævnt i § 4, stk. 1, uanset om de almene boligorganisationer m.v. er medlem af organisationen. Organisationen kan endvidere administrere private andelsboligforeninger, som har modtaget støtte efter almenbo- ligloven. Administrationen sker efter aftale med hver enkelt almen boligorganisation m.v.
Stk. 2. Organisationen kan udover den virksomhed, der er nævnt i stk. 1, udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, som organisationen har oparbejdet. Herunder deltagelse i nationale og interna- tionale samarbejder og aktiviteter der fremmer den danske model for almene boliger, det so- ciale medansvar og indsatsen for det omgivende miljø.
Kapitel 2
Medlemskab og kapitalforhold
§ 4. Stiftende medlemmer af selskabet er Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsbolig- forening og Den selvejende institution Tranemosegård. Bo-Vita er med virkning pr. 1. juli 2018 optaget som nyt medlem af selskabet.
Stk.2. Medlemmer af administrationsorganisationen kan alene være:
1) almene boligorganisationer med almene boligafdelinger
2) selvejende ungdomsboliginstitutioner
3) selvejende ældreboliginstitutioner
4) selvejende lette kollektivboliginstitutioner
5) selvejende institutioner (kollektive bofællesskaber)
6) kommuner eller regioner (kommunalt eller regionalt ejede almene ældreboliger)
7) pensionskasser (pensionskasseejede ældreboliger).
Stk. 3. Medlemmernes byggeri skal være opført med offentlig støtte efter almenboligloven, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handi- cap samt den tidligere byggestøtte- og kollegielovgivning eller være omfattet af disse love.
Stk. 4. Det er en betingelse for medlemskab, at et eller flere af medlemmets byggerier admini- streres af organisationen.
Stk. 5. Medlemskab beror på en aftale mellem organisationen og de almene boligorganisatio- ner m.v., som er nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Organisationen kan opsige et medlemskab med 18 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. Et medlem kan opsige et medlemskab med 18 måneders varsel til det for med- lemmet gældende regnskabsårs udløb. Udmeldelse kan dog tidligst ske med det anførte var- sel fra 1. juli 2022.
Stk. 7. Ved udtræden får medlemmet den af denne indbetalte og eventuelt regulerede med- lemskapital (jf. § 5, stk. 2) udbetalt, idet administrationsorganisationen efter udtrædelsestids- punktet er berettiget til at udbetale medlemmets medlemskapital når som helst, mens med- lemmet alene kan kræve medlemskapitalen udbetalt over en 5-årig periode med lige store halvårlige beløb med tillæg af påløbne renter for den pågældende periode.
Medlemmets krav på tilbagebetaling af medlemskapital forrentes fra udtrædelsestidspunktet til betaling sker af det til enhver tid værende skyldige beløb med den til enhver tid af national- banken fastsatte diskonto.
Medlemsindskuddet tilbagebetales kun, hvis den ansvarlige kapital, der udgøres af medlems- indskuddene, er i behold.
§ 5. Hvert medlem indskyder ved indgåelsen af medlemskabet et medlemsindskud, som ind- går i organisationens formue som ansvarlig kapital. Indskuddet forrentes ikke. Repræsentant- skabet kan beslutte fremtidige ændringer af indskuddets størrelse.
Stk. 2. Medlemsindskuddet fastsættes med baggrund i de af medlemmerne tilhørende admi- nistrationsenheder på indmeldelsestidspunktet.
Ved opgørelse af antal administrationsenheder udgør følgende én administrationsenhed:
1. 1. lejlighed
2. 1 enkeltværelse
3. Erhvervs- og institutionslejemål beregnes som én enhed pr. påbegyndt 60 m2
4. 5 garager /carporte
Antal administrationsenheder for plejehjem beregnes dog efter indgået overenskomst mellem det enkelte medlem og det pågældende plejehjem.
Stk. 3. Medlemmerne hæfter kun med det indbetalte medlemsindskud. Indskud kan ikke af- hændes eller pantsættes uden samtykke af repræsentantskabet. De kan heller ikke gøres til genstand for udlæg, arrest eller anden retsforfølgning for gæld, som et medlem har til tredje- mand. Medlemsindskuddene skal fremgå af organisationens årsregnskab.
Stk. 4. Hvis der udstedes medlemsbeviser, betaler medlemmerne for eventuel stempling heraf.
Kapitel 3
Administrationsorganisationens ledelse Repræsentantskabet
§ 6. Repræsentantskabet er administrationsorganisationens øverste myndighed.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af organisationens bestyrelse og de repræsentanter, som hver medlemsorganisation vælger eller udpeger efter følgende regler:
Hvert medlem, hvis ejendomme administreres af administrationsorganisationen, og som har indbetalt medlemsindskud, jf. § 5, stk. 1 har ret til at udpege 1 repræsentant pr. påbegyndt 225 administrationsenheder i drift. Alle repræsentanter, som hvert medlem udpeger, skal væ- re beboere. Repræsentanterne skal vælges eller udpeges blandt medlemsorganisationens organisationsbestyrelsesmedlemmer og afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Formanden for or- ganisationens bestyrelse er tillige formand for repræsentantskabet.
Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning om følgende forhold:
1) Valg af revisor.
2) Organisationens administrationspolitik.
3) Erhvervelse eller salg af organisationens ejendomme.
4) Ændring af vedtægterne.
5) Optagelse af nye medlemmer.
6) Grundkøb.
7) Iværksættelse af nyt byggeri
8) Opløsning af selskabet.
Stk. 4. Repræsentantskabet godkender organisationens vedtægter, årsregnskab, beretning og budget.
Stk. 5. Repræsentantskabet kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de om- råder til organisationens bestyrelse.
Stk. 6. Repræsentantskabet kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af or- ganisationens bestyrelse, skal udøves af repræsentantskabet.
§ 7. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden 5 måneder efter regnskabs- årets afslutning.
Dagsordenen for mødet skal omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen for det senest forløbne år.
3) Endelig godkendelse af årsregnskab med tilhørende revisionsberetning.
4) Endelig godkendelse af budget.
5) Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6) Valg af formand (lige år).
7) Valg af næstformand (ulige år).
8) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
9) Valg af suppleanter.
10) Valg af revisor.
11) Eventuelt.
§ 8. Det ordinære repræsentantskabsmøde indkaldes af formanden med mindst 4 ugers var- sel ved brev til samtlige repræsentantskabsmedlemmer. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden. Efter aftale med et repræsentantskabsmedlem kan indkaldelse af dette medlem ske elektronisk. Indkaldelsen skal angive tid og sted for re- præsentantskabsmødet samt dagsorden.
Stk. 2. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, når et tidligere repræsentantskabsmøde har besluttet det, eller når mindst 25 % af repræsentantskabsmedlemmerne skriftligt anmoder om at få et angivet emne behandlet. I sidstnævnte tilfælde afholdes mødet senest 3 uger efter, at anmodningen er modtaget. Ind- kaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Ind- kaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden. Når ekstraor- dinært repræsentantskabsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært repræsentant- skabsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært repræsentant- skabsmøde, jf. dog § 12, stk. 4, 5. pkt.
§ 9. Ethvert repræsentantskabsmedlem har ret til at få et angivet emne behandlet på repræ- sentantskabsmødet.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for det ordinære repræsentantskabsmøde, skal være indsendt til bestyrelsen senest 2 uger før mødet. Indsendte forslag skal udsendes til repræsentantskabsmedlemmerne senest 1 uge før mødet, jf. § 8, stk. 1. Efter aftale med et repræsentantskabsmedlem kan forslag udsendes til dette medlem elektronisk.
§ 10. Hvert medlem af repræsentantskabet har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuld- magt.
§ 11. Beslutning træffes af de tilstedeværende ved almindeligt stemmeflertal. Når 1/3 af re- præsentantskabsmedlemmerne
forlanger det, skal afstemningen være skriftlig. Forslag om ændring af vedtægterne eller op- løsning af administrationsorganisationen kan kun vedtages, hvis 2/3 af repræsentantskabs- medlemmerne er mødt, og hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er mindre end 2/3 mødt, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, afholdes nyt møde inden 2 uger. På dette møde kan forslaget – uanset antallet af fremmødte – vedtages, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 2. I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet underskrives af diri- genten og formanden.
Bestyrelsen
§ 12. Bestyrelsen består af 13 medlemmer inklusive formanden. Repræsentantskabet vælger 8 medlemmer til bestyrelsen. Herudover udpeger hver medlemsorganisation 1 bestyrelses- medlem efter regler fastsat af den enkelte medlemsorganisation. Samtidig med valg af besty- relsesmedlemmer vælges 2 suppleanter.
Stk. 2 Medarbejderne er repræsenteret i bestyrelsen ved en medarbejderrepræsentant med stemmeret og en observatør uden stemmeret. Medarbejderrepræsentantposten og observa- tørposten går på skift mellem medarbejderne i administrationsorganisationen og medarbej- derne på ejendomskontorerne – med skift hvert andet år.
Medarbejderne i administrationsorganisationen vælger hvert andet år 1 bestyrelsesmedlem, hhv. 1 observatør. Det sker på et særligt valgmøde umiddelbart før det ordinære repræsen- tantskabsmøde. Ejendomskontorernes medarbejderrepræsentantpost hhv. observatørpost varetages af den siddende fællestillidsrepræsentant.
Stk. 3. Medlem af bestyrelsen kan ikke være:
1) Borgmesteren i den tilsynsførende kommune.
2) Formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen er henlagt.
3) Ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene bolig- organisationer i kommunen.
Stk. 4. Hvert andet år afgår formanden, henholdsvis næstformanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte eller udpegede medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt eller udpeget i. Genvalg og genudpegning kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende.
Stk. 5. Afgår et bestyrelsesmedlem valgt af repræsentantskabet, indtræder en af de valgte suppleanter.
Findes der ingen suppleanter, indkalder bestyrelsen til ekstraordinært repræsentantskabsmø- de til valg af bestyrelsesmedlem og suppleanter. Afgår et bestyrelsesmedlem udpeget af en medlemsorganisation udpeger medlemsorganisationen et nyt bestyrelsesmedlem efter regler fastsat af den enkelte medlemsorganisation.
Stk.6. Suppleanter valgt af repræsentantskabet eller af medarbejderne indkaldes, når et be- styrelsesmedlem har længerevarende eller varigt forfald.
Stk. 7. Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 13. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af administrationsorganisationen. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at budgetlægning, regnskabsaflæggelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de gældende regler. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for at udarbejde og indsende dokumentationsmateriale til brug for styringsdialogen med kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Hvert år godkender bestyrelsen årsregnskabet for organisationen og for dens enkelte boligafdelinger.
Endvidere vedtager bestyrelsen hvert år inden regnskabsårets udløb budget for organisatio- nen og for dens enkelte boligafdelinger.
Stk. 3. Som leder af den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en direktør eller direktion. Det bestemmes ved forretningsordenen, hvorvidt nødvendig medhjælp for direktøren eller direkti- onen kan antages af denne eller skal ansættes af bestyrelsen.
Stk. 4. Organisationen, dens boligafdelinger og dens medlemmer forpligtes ved underskrift
enten af den samlede bestyrelse eller af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være
bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med direktøren eller direktionen, hvis en sådan er ansat.
Stk. 5. Bestyrelsen godkender sideaktivitetsafdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende sideaktivitetsafdelingerne:
1) Erhvervelse eller salg af boligafdelingernes ejendomme.
2) Væsentlig forandring af boligafdelingernes ejendomme.
3) Oprettelse og nedlæggelse af sideaktivitetsafdelinger.
§ 14. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden, eller i dennes fravær af næstformanden, når der skønnes at være behov herfor, samt når 4 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom.
Udover bestyrelsesmedlemmerne har tillige direktionen og en observatør, der enten er valgt af medarbejderne i administrationen eller på ejendomskontorerne jf. § 12, stk.2, adgang til besty- relsens møder, dog uden stemmeret.
Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 6 medlemmer er til stede.
Stk. 3. Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved almindeligt stemmeflertal. Står stemmerne lige, gør formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaget.
Stk. 4. I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet underskrives af be- styrelsen.
Kapitel 4
Valg af revisor
§ 15. Administrationsorganisationens og dens boligafdelingers regnskaber revideres af en godkendt revisor, der vælges på repræsentantskabsmødet. Revisor afgår hvert år, medmindre vedkommende genvælges.
Kapitel 5 Årsregnskab
§ 16. Regnskabsåret for administrationsorganisationen er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskabet består af særskilte regnskaber for organisationen og dens enkelte bo- ligafdelinger.
§ 17. Hvis der er ansat en direktør eller direktion, forelægger denne udkast til årsregnskabet for bestyrelsen.
Stk. 2. Det godkendte regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor. Hvis der er ansat en direktør eller direktion, underskriver denne også regnskabet.
§ 18. Det godkendte årsregnskab skal sammen med bestyrelsens årsberetning, revisors be- retning og udskrift af revisionsprotokol senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning ind- sendes til kommunalbestyrelsen til gennemgang. Regnskabsmaterialet skal ligeledes indsen- des til Landsbyggefonden og til de enkelte medlemmers hjemstedskommuner.
Kapitel 6
Likvidation
§ 19. Likvidation af administrationsorganisationen eller dens boligafdelinger finder sted efter de regler, der er fastsat herom for almene boligorganisationer.
Disse vedtægter suppleres med reglerne i almenboligloven og de bestemmelser, der er fast- sat i medfør heraf.
Vedtaget af administrationsorganisationens repræsentantskab på ekstraordinært repræsen- tantskabsmøde den 27. februar 2018 med gyldighed fra og med den 31. maj 2018.
Xxxxx Xxxxxx
Formand for BO-VESTs bestyrelse