Forretningsbetingelser
Side 1 af 2
Forretningsbetingelser, der gælder for opgaver Ret&Råd-Hinnerup påtager sig - med- mindre andet aftales skriftligt.
1. Interesse- eller loyalitetskonflikt
Hver gang vi påtager os en opgave, undersøger vi i overensstemmelse med Advokat- samfundets regler og vores habilitetsprocedure, at der ikke foreligger nogen interesse- eller loyalitetskonflikt.
Opstår der under en sag en habilitetskonflikt, så vi skal frasige os sagen, vil vi forsøge at hjælpe dig med at finde en anden advokat.
2. Fortrolighed
Vi er underlagt tavshedspligt. Alle oplysninger vi modtager fra - eller vedrørende en kunde behandles med fortrolighed.
Vi er omfattet af lovgivning om forbud mod videregivelse af intern viden om børsnote- rede selskaber og restriktioner mod handel med børsnoterede værdipapirer.
Vi har etableret interne procedurer til forebyggelse af insiderhandel.
3. Udførelsen af opgaven
Vi udfører opgaven til den er færdig. Hvis kunden i løbet af sagens behandling ønsker at samarbejdet skal ophøre, vil vi afslutte sagen uden den er færdiggjort.
Hvis vi har et tilgodehavende hos kunden, som trods rykker ikke bliver betalt, er vi berettiget til at afslutte sagen uden yderligere varsel og stoppe arbejdet, indtil det skyl- dige beløb er betalt.
Såfremt vi varetager en kundes interesser, og vi ikke længere ser os i stand til dette på grund af sagens indhold, samarbejdets forløb eller omstændighederne i øvrigt, er vi berettiget til at stoppe samarbejdet.
Ved sagens afslutning vil originale dokumenter blive udleveret til kunden, og vi opbeva- rer sagsakterne i minimum 5 år fra fakturatidspunktet.
4. Identitetsoplysninger og hvidvaskning af penge
Ret&Råd-advokater er omfattet af lov om forebyggende foranstaltning mod hvidvask og finansiering af terrorisme, og derfor har vi pligt til i visse sager at indhente og opbevare identitetsoplysninger om vore kunder. Når der oprettes en sag hos os, hvor der skal indhentes identitetsoplysninger, vil vi anmode herom.
5. Honorar og betaling
Honoraret for det arbejde, som vi udfører, fastsættes på grundlag af forskellige para- metre. Heri indgår medgået tid, karakteren af de involverede juristers specialviden og erfaring, de involverede værdier, sagens betydning for kunden, opgavens kompleksitet, det opnåede resultat og det ansvar, der er forbundet med opgaven. Udover selve hono- raret til os, vil der skulle betales for eventuelle udlæg og andre relevante omkostninger.
Når vi påtager os en opgave, kan det være vanskeligt at vurdere omfanget af det kræ- vede arbejde, og dermed vanskeligt at fastsætte en fast pris. Det vil dog i konkrete
tilfælde være muligt. Vi vil så vidt muligt give et begrundet prisoverslag for det forven- tede arbejde, samt de omkostninger og udlæg, der forventes i sagen.
Hvis det under sagsforløbet viser sig, at det oplyste prisoverslag ikke holder, vil vi ori- entere kunden herom. I fællesskab kan derefter aftales hvorledes sagens behandling skal fortsætte.
6. Udlæg
Vi opkræver løbende den enkelte kunde for de udlæg og omkostninger, der måtte være i forbindelse med den pågældende sag.
7. Depositum
Vi kan kræve, at der som betingelse for at behandle sagen indbetales et depositum, som vil indsættes på - og fremgå af sagens klientkonto. Dette depositum står som sikkerhed for vores honorar. Honoraret er dog ikke begrænset eller maksimeret til det indbetalte depositum.
8. Fakturering
Vi udsteder altid faktura, når opgaven er afsluttet. Vi kan opkræve aconto betaling for vores arbejde. Betalingsbetingelserne vil fremgå af vores faktura.
9. Klage
Ret&Råd-advokater er underlagt de advokatetiske regler.
Hvis en kunde ikke er tilfreds med den ydede bistand, eller det honorar som vi har opkrævet, opfordres kunden til først at kontakte advokaten, der har udført opgaven eller Ret&Råd Sekretariatet.
Det er også muligt at klage over en advokats adfærd og/eller salær til: Advokatnævnets Sekretariatet,
Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00,
1306 København K,
mail: xxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx, Yderligere information på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
Sagsnummer
«Sagsid» Side 2 af 2
10. Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikringsdækning
Alle Ret&Råd-advokater er ansvarsforsikrede i anerkendte forsikringsselskaber.
Vores ansvar er begrænset til den maksimale dækning på den tegnede ansvarsforsik- ring.
På det enkeltes kontors hjemmeside, er det oplyst hvilket forsikringsselskab konto- ret/advokaten anvender, samt forsikringssummens størrelse.
11. Lov og værneting
Enhver tvist mellem en Ret&Råd-advokat og kunde skal løses i overensstemmelse med dansk ret ved den retskreds, hvor advokaten har sit hovedkontor.
Gældende 01.09.2022