Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Områdets navn: Langkærparken
Aftalens parter: AL2bolig og Aarhus Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1. juli 2017 Underskrifter:
AL2bolig
Dato Navn
Aarhus Kommune
Dato Navn
Aftaledokumenter
Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.
Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.
Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.
Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.
Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale:
- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)
- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)
- En beredskabsplan jf. regulativets § 6
- En milepælsplan for den samlede projektperiode
- Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx
- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx
- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt
- Et kommissorium for bestyrelsen
1. Formål med den boligsociale indsats
Langkærparken skal være et attraktivt og bidragende boligområde, som, sammen med resten af Tilst, udgør en stærk bydel og et stærkt lokalsamfund. Et godt naboskab skal medvirke til et større lokalt engagement og medsansvarlighed for hinandens trivsel.
Tilst er på mange måder en ”by i byen”, og ligger så tilpas langt væk fra centrum af Aarhus, at det har karakter af et landsbysamfund i højere grad end andre af de udsatte bydele i Aarhus. Det giver et andet afsæt for at arbejde med udviklingen af bydelen og for det boligsociale arbejde i Langkærparken. Der er stor velvilje til at samarbejde og tænke nyt i Tilst, og der er grobund for et stærkt lokalt samarbejde omkring Langkærparken. Det er håbet, at en ny boligsocial helhedsplan kan være med til at skabe et endnu stærkere samarbejde lokalt, både med institutioner, foreninger, virksomheder og beboere.
Formålet med den boligsociale helhedsplan er, at sætte beboernes ressourcer i spil, så beboernes handlemuligheder styrkes og flere får mulighed for at skabe et bedre liv for dem selv. Dette skal medvirke til at bryde den negative sociale arv og øge tryghed og trivsel for beboerne.
Et af omdrejningspunkterne for den boligsociale helhedsplan er, at medvirke til at skabe stærke fællesskaber i, og omkring, Langkærparken. Der er i Langkærparken en meget aktiv afdelingsbestyrelse, som har taget stort ansvar for opstart og drift af Bydelshuset. Bydelshusets aktiviteter er igangsat og drevet af frivillige, og er dermed et naturligt udgangspunkt for en omfattende ”naboskaber”- indsats, som har til formål at styrke
sammenhængskraften og medborgerskabet i lokalsamfundet. Dette formål går igen i mange af indsatserne med afsæt i visionen om et lokalsamfund, hvor alle støtter hinanden. Derfor er alle, som vil bidrage til fællesskabet, en del af Naboskaberne. En Naboskaber kan derfor også være organisationer og virksomheder. Indsatsen med at lave et stort erhvervsnetværk i Tilst er dermed også understøttende i forhold til ”Naboskaber”- indsatsen.
I den boligsociale helhedsplan er der et særligt fokus på at styrke beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og på at få flere unge i uddannelse. Dette gøres blandt andet ved en særligt forebyggende indsats, hvor der arbejdes med de grundlæggende forudsætninger igennem styrkelse af den personlige robusthed og familien, understøttende gennem vejledning, lektiehjælp og fritidsjob, men også ved at være med til at åbne nye døre ind til arbejdsmarkedet gennem en omfattende beskæftigelses- og iværksætterindsats. Det er hensigten hele tiden at være nytænkende i dette arbejde og dermed supplere jobcenterets eksisterende tilbud til beboerne. Samtidig har den boligsociale indsats en brobyggende rolle i forhold til Aarhus Kommune, og er på den måde et ekstraordinært supplement til kommunale ydelser og tilbud.
Der arbejdes ud fra en hjælp-til-selvhjælp tankegang med udgangspunkt i det enkelte menneskes og beboernes ressourcer. Samtidig er der fokus på at styrke beboernes trivsel og tage hånd om de problemer, der ligger i vejen for, at de kan varetage et job eller komme i uddannelse, som for eksempel helbred, familieproblemer eller større personlige eller sociale udfordringer.
Med fokus på medborgerskab, uddannelse og beskæftigelse ligger den boligsociale helhedsplan i god tråd med Aarhus Kommunes fælles strategiske ramme for indsatser i udsatte boligområder.
2. Organisering
Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.
Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele.
Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere
skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.
Aarhus Kommune og AL2bolig har valgt at prioritere den boligsociale indsats i Langkærparken omkring tre indsatsområder:
• Tryghed og trivsel
• Uddannelse og beskæftigelse
• Forebyggelse og forældreansvar
Projektorganiseringen består af to beslutningsorganer: en bydækkende bestyrelse og en lokal forankret boligsocial styregruppe. På den baggrund kan nedenstående organisationsdiagram opstilles for den boligsociale indsats i Langkærparken.
Bestyrelsen for Bolig- sociale Helhedsplaner
Boligsocial styregruppe
Tryghed og trivsel
Uddannelse og beskæftigelse
Forebyggelse og forældreansvar
I det følgende beskrives henholdsvis bestyrelsens og den boligsociale styregruppes opgaver og snitflader:
Beskrivelse af Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner:
Bestyrelsen er et omdrejningspunkt for samarbejdet mellem Aarhus Kommune og boligorganisationerne. Formålet med bestyrelsen er, at der derved etableres en entydig og kompetent ledelse af helhedsplanerne, således at helhedsplanerne kan gennemføres målrettet og effektivt samt i overensstemmelse med de godkendte strategiske samarbejdsaftaler for de enkelte bevillinger.
Bestyrelsen skal sikre, at de mange niveauer og aktører i både boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre organisationer arbejder mod det samme mål, således at der bliver tale om en engageret koordineret indsats.
Bestyrelsen skal samtidig sikre prioritering på tværs af niveauer og organisationer, herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Bestyrelsen skal have fokus
på at sikre fremdrift i helhedsplanerne, særligt inden for de prioriterede områder.
Der skal være målrettet fokus på de mest markante problemer i boligområderne, og på hvordan helhedsplanerne skal løse disse problemer. Bestyrelsen skal endvidere have fokus på udvikling, synergi imellem og forankring af de mange indsatser i udsatte boligområder. Der skal i behørigt omfang løbende evalueres på de gennemførte og igangværende indsatser.
Som et led i sit arbejde skal bestyrelsen løbende monitorere udviklingen i boligområder med boligsociale helhedsplaner på en række centralt generede indikatorer på tryghed og social arv samt på de lokale resultatmål, der er defineret i de strategiske samarbejdsaftaler for de enkelte bevillinger. Bestyrelsen sikrer afrapportering til Landsbyggefonden heraf og tilpasser strategisk, hvis udviklingen i et boligområde tilsiger det.
Bestyrelsen består af nedennævnte parter:
• Borgmesterens Afdeling v. den juridiske chef (formand)
• Repræsentanter, som udgangspunkt forvaltningschefer, fra alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune med undtagelse af Borgmesterens Afdeling
• Formanden for BLs 5. kreds (næstformand)
• Næstformanden for BLs 5. kreds
• Fem direktører for boligorganisationer i Aarhus Kommune udvalgt af BLs 5. kreds
Når den enkelte boligsociale helhedsplan behandles i bestyrelsen, deltager direktøren for den pågældende boligforening samt en valgt beboerrepræsentant fra beboerforeningen, typisk formænd for bestyrelsen/afdelingsbestyrelsen.
Beskrivelse af den lokale boligsociale styregruppe:
Den boligsociale styregruppes opgave er at varetage den overordnede koordinering af den boligsociale indsats, at inddrage lokalområdet, Aarhus Kommune og boligorganisationen i et positivt og aktivt samarbejde omkring gennemførelsen af helhedsplanen samt at koordinere samspillet mellem helhedsplanens arbejde og øvrige projekter i området, inden for de overordnede rammer sat af bestyrelsen. Styregruppens medlemmer bidrager med deres individuelle ekspertise, og fungerer som indgang til deres respektive organisationer.
Denne arbejdsdeling mellem den lokale styregruppe og bestyrelsen revideres i forbindelse med den evaluering der finder sted efter bestyrelsens første år. Det er den
boligsociale leders ansvar, at bestyrelsen til enhver tid har adgang til de ajourførte delaftaler.
Den boligsociale styregruppe består af nedenstående medlemmer:
• Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Boligsocial Leder i AL2bolig (mødeleder)
• Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Medlem af afdelingsbestyrelsen i Langkærparken
• Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Medlem af afdelingsbestyrelsen i Langkærparken
• Xxxx Xxxx Xxxxxx, Specialkonsulent i Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune
• Xxxxx Xxxxxxxxx, Fritidsleder Skjoldhøj, Tilst og Klubskolen Vest, Aarhus Kommune
• Xxxxxx Xxxx, Dagtilbudsleder i Tilst, Aarhus Kommune
• Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx, Kontorchef i Borgmesterens Afdeling for Attraktive bydele, Aarhus Kommune
• Xxxxxx Xxxxxxx, Folkesundhedschef i Folkesundhed Aarhus, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
• Xxxxx Xxxxx, Direktør i AL2bolig
• Xxxxx Xxxxxx, Konsulent i Det Boligsociale Fællessekretariat
Den boligsociale styregruppe afholder årligt ca. 4 møder. Styregruppen kan inden for den enkelte delaftale foretage de nødvendige justeringer med hensyn til aktiviteter, forudsat at disse understøtter helhedsplanens overordnede målsætninger, som beskrevet i den strategiske samarbejdsaftale. Ved ændringer, der har økonomiske konsekvenser og/eller ændrer kvalitativt i indsatsen, fx ved ændret målgruppe, indstiller den boligsociale styregruppe denne til Bestyrelsen gennem sekretariatsbetjeningen. Denne vurderer om ændringen har en karakter, så den skal godkendes i arbejdsgruppen for udsatte boligområder, eller om den også skal løftes herfra til bestyrelsen.
Driftsorganisering:
Helhedsplanen er normeret til 3 fuldtidsmedarbejdere og to deltidsmedarbejdere. Heraf er der afsat ca. 1/3 stilling til projektledelse.
Der ansættes ved helhedsplanens begyndelse en boligsocial leder. Den boligsociale leder har det overordnede ansvar for helhedsplanens fremdrift, leverancer og målsætninger, og er samtidig daglig leder for helhedsplanens personale. Den boligsociale leder bruger ca. 1/3 del af stillingen på ledelse, og i den resterende 2/3 del af stillingen på projekterne i helhedsplanen.
Den ene deltidsmedarbejder er i gennemsnit ansat 15 timer om ugen i hele perioden (20 timer om ugen i de første to år og 10 timer om ugen i resten af helhedsplanens varighed). Den anden deltidsmedarbejder er ansat 15 timer om ugen det første halvandet år.
Lokal koordinering og beredskab:
I henhold til byrådsbeslutningen omkring fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus, er der i Langkærparken oprettet et lokalt lederråd. Lederrådet har til formål at skabe de nødvendige organisatoriske rammer for et lokalt forankret, dialogbaseret og inkluderende samarbejdsforum mellem kommunale og boligsociale aktører samt politiet og udgøres af relevante ledelsesrepræsentanter herfra.
Ved sidste møde i Lederrådet (10.03.2017) var følgende deltagere inviteret:
• Xxxx Xxxxx (Områdechef - MBU)
• Xxxxx Xxxx (FU Leder - MBU)
• Xxxxxxxx Xxxxxxxx (Vice FU-leder - MBU)
• Xxxxxx Xxxx (Dagtilbudsleder - MBU)
• Xxxx Xxxxxxxxx (Skoleleder- MBU)
• Xxxxx Xxxxxxxxx (Fritidsleder - MBU)
• Xxxxx Xxxxx (Direktør AL2Bolig)
• Xxxxx Xxxxxxx (Østjylland politi)
• Xxxxxxxxx Xxxxxxx (Foreningskonsulent - MKB)
• Xxxxx Xxxxxxxx (Leder af UU- MSB)
• Xxxxxxx Xxxxxxx (Chef for lokalbibliotekerne Nord – MKB)
• Xxxxxx Xxxxxx (FU- Gadeplan - MBU)
• Xxxxxxx Xxxx (Afdelingsleder Familiecentret - MSB)
• Xxxxxxx Xxxxxxx (Afdelingsleder, Beskæftigelsesforvaltningen- MBU)
• Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx (Ungdomscenteret- MBU)
• Xxxxx X. Xxxxxxxxx (Områdechef – MSO)
• Xxx Xxxxxxxx Xxxxxx (Sekretariatsfunktion, skolekonsulent, Læring og Udvikling -
MBU)
• Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxx (Boligsocial leder i Langkærparken, Tilst)
Den boligsociale beredskabsplan tager udgangspunkt i det lokale lederråds beredskabsplan – som beskrevet under bilaget Beredskabsplan. Dette indbefatter også den særlige beredskabsplan, der sættes i kraft ved ferier.
Som tillæg til dette er det en plan for hvordan boligforeningens repræsentant i beredskabet informerer afdelingsbestyrelsen, personale og beboerne.
3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation
Langkærparken er et boligområde beliggende i Tilst i Aarhus Vest, ca. 8 km. fra Aarhus centrum. Langkærparken er opført i perioden 1969-71 og består af 851 lejemål med omkring 2000 beboere1. Lejlighederne varierer fra 1-værelses lejligheder på 30 m2 til 5- værelselses lejligheder på 122 m2. Boligområdet er nabo til et stort parcelhusområde, en god folkeskole og den stærke lokale idrætsforening. I en radius på en kilometer ligger Aarhus’ største indkøbsområde med butikker såsom Bilka, Bauhaus og Jysk Sengetøjslager. Den offentlige service i Tilst er også relativt velfungerende. Her er der udover folkeskolen også et gymnasium, et bibliotek, en fritidsklub og flere institutioner, såsom børnehave og vuggestue. Der opleves endnu ikke udlejningsvanskeligheder i afdelingen.
Fra marts 2014 til september 2016 undergik Langkærparken en total renovation af alle boligblokke og lejligheder. 3 boligblokke blev blandt andet lavet til tilgængelighedsblokke, og der blev opført en rambla, som går igennem Langkærparken, og som giver gode aktivitetsmuligheder for børn. I forbindelse med renoveringen byggede man også Bydelshuset, som danner rammen for at samle beboere fra Langkærparken.
Afdelingsbestyrelsen i Langkærparken har siden de første tanker om Bydelshuset haft den vision, at huset skal være et samlingssted for alle beboere i Tilst – heraf kommer også navnet på huset. Beboerne har mulighed for at bruge husets faciliteter, som for eksempel syværkstedet og grovværkstedet. Samtidig er der faste ugentlige aktiviteter i Bydelshuset, såsom fællesspisning, striklecafé, syning, forældrecafé, spansk, lektiecafé, samt andre tilbagevendende aktiviteter som banko, verdensmad og lignende.
Langkærparken er således et område med mange ressourcer og muligheder, men desværre også et område med sociale udfordringer. Boligområdeprofilen for
1 Langkærparkens boligområdeprofil (BoSocData 2016) viser et tal på 1635 beboere. Dette tal er opgjort under renoveringen af Langkærparken i 2015, og viser derfor et lavere beboertal end det, der forventes at være nu. Før renoveringen lå tallet på omkring 2000 beboere, og der er efter renoveringen kun blevet 9 lejligheder færre.
Langkærparken, udarbejdet på baggrund af BoSocData, viser store og komplekse økonomiske, sociale og demografiske udfordringer.
Gældende for Langkærparken er, at beboerne er særligt udfordret, når det kommer til uddannelsesniveau og arbejdssituation. 44 % af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet. Andelen af beboere på helbredsorienteret overførselsindkomst er på 33 %.
Beskæftigelsesudfordringen er størst for beboere med ikke-vestlig baggrund. Andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund var i 2015 på 53 %. Områdeprofilen bekymrer også ved den høje andel af unge, der 15 måneder efter endt grundskole ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Tallet har de seneste år ligget på en tredjedel, og tendensen ser ud til at fortsætte.
I Tilst oplever man jævnligt tilbagevendende problemer med de unge, som hænger ud på gaden og skaber utryghed i lokalsamfundet. De unge glider ud af eksisterende ungetilbud, og oplever en række problemer i overgangen til voksenlivet. Dette forstærkes af den ovennævnte tendens til, at mange unge falder udenfor ungdomsuddannelser og ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Aktuelt er der som eksempel igen blevet lukket for, at biblioteket i Tilst holder åbent om aftenen, fordi mange unge brugte det som opholdssted, og skabte utryghed blandt brugerne og personalet. I forbindelse med den netop afsluttede boligsociale helhedsplan, har der været et stort fald i hærværk og indbrud i Langkærparken, men alligevel udtrykker mange beboere en utryghed, fordi store grupper af unge bruger kældrene og det offentlige rum som opholdssteder.
4. Fælles tværgående målinger
Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.
Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de
målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.
Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.
Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale.
5. Indsatsområder
Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen.
I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.
Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier)
parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse.
Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.
Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.).
Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1).
Formål:
5.1 Tryghed og trivsel
Med Tryghed og Trivsel indsatsen er visionen, at skabe et stærkere lokalt samarbejde med beboere, foreninger, institutioner og virksomheder med det formål at gøre Langkærparken til et stærkt lokalsamfund, hvor man er medansvarlige for hinandens tryghed og trivsel. Tilst er på mange måder en ”by i byen” og ligger så tilpas langt væk fra centrum af Aarhus, at det har karakter af et landsbysamfund i højere grad end andre af de udsatte boligområder i Aarhus. Det er netop tanken om et stærkt landsbysamfund, som indsatsen ”Tryghed og Trivsel” tager udgangspunkt i, og som aktiviteterne under indsatsen især skal arbejde med. - Opbygge netværk og tillid blandt beboere, hvilket udmønter sig i gode naboskaber. - Sætte beboernes ressourcer i spil og styrke beboernes handlingskompetencer, så flere bliver medansvarlige for lokalområdets udvikling. - Tage hånd om særligt socialt udsatte beboere ved at bygge bro til de rette hjælpeforanstaltninger, samt inkludere dem i fællesskabet. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Deltagelse i beboermøderne i Langkærparken øges med 50% over en 4-årig periode. Den gennemsnitlige deltagelse de sidste 4 år ved beboermøderne har været 150 deltagere. Mødet i september 2017 er nulpunktet for målingen. | Årlige referater af beboermøderne, AL2bolig. |
Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. | Naboskabsundersøgelsen (voksne, spørgsmål 15). |
Andelen af beboere, som syntes, at beboerne i boligområdet i høj grad eller i nogen grad er hjælpsomme, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. | Naboskabsundersøgelsen (voksne, spørgsmål 25). |
Andelen af beboere, der er trygge eller meget trygge ved at bo i boligområdet, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. | Naboskabsundersøgelsen (voksne, spørgsmål 50). |
5.3 Uddannelse og beskæftigelse | |
Formål: | |
Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse er: - Flere beboere kommer i beskæftigelse, uddannelse eller bliver selvforsørgende gennem eget erhverv. - Flere unge påbegynder ungdomsuddannelse efter endt grundskole. - Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af unge, der 15 mdr. efter endt grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse, stiger fra 70 % (2014) til 78 % eller derover i 2021. Til sammenligning var gennemsnittet i 2014 for almene boligområder på 78 % og i 2015 for hele Aarhus Kommune på 87,4 %. | BoSocData |
Andelen af 20-24-årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, reduceres fra 24 % (2015) til 18 % eller derunder i 2021. Til sammenligning var andelen for Aarhus Kommune generelt 7,5 % i 2015. | Landsbyggefondens Boligsociale Data |
Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet reduceres fra 44,4 % (2015) til 40 % eller derunder i 2021. Til sammenligning var andelen på 17 % for hele Aarhus Kommune i 2016. | BoSocData |
5.4 Forebyggelse og forældreansvar |
Formål: |
Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar er: - Forældrene bliver aktive medspiller i deres børns liv. - Børn, unge og voksne beboere i Langkærparken deltager mere aktivt i lokalsamfundet, fritidstilbud og foreninger. - Øget og styrket samarbejde mellem Langkærparken og skoler og institutioner i Tilst omkring familien. |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af børn med sociale underretninger skal reduceres fra et gennemsnit på 14,7 % for 2016 til et gennemsnit på 10 % eller derunder for 2021. Til sammenligning lå andelen af børn med sociale underretninger på 10,5 % for andre almene boligområder i Aarhus og på 4,3 % for 2016 i hele Aarhus Kommune. | BoSocData |
Landsbyggefondens Boligsociale Data | |
Andelen af børn, der deltager i foreningsaktiviteter i fritiden, stiger fra 62 % (2015) til 75 % eller derover i 2021. Til sammenligning var andelen af børn, der deltog aktivt i fritids- og foreningslivet, på 81 % i 2015 for hele Aarhus Kommune. | Aarhus kommune, Børn og Unge: Forældretilfredshedsundersøgelse |
De boligsociale medarbejdere er ansvarlige for løbende registreringer i forbindelse med de enkelte aktiviteter. Her foretages løbende målinger i forhold til aktiviteternes kvantitet og effekt.
Aktiviteterne evalueres årligt i den lokale boligsociale styregruppe. Her er den boligsociale leder ansvarlig for rettidig indkaldelse af møde.
På baggrund af de løbende registreringer foretaget af de boligsociale medarbejdere samt den årlige evaluering i den lokale boligsociale styregruppe, laves der en halvårlig statusrapport. Her følges op på delaftalernes succeskriterier, og der vurderes, om de boligsociale aktiviteter i tilstrækkelig grad understøtter disse. Det er den boligsociale leder, der er ansvarlig for disse statusrapporter.
6. Lokal evaluering
7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 8.100.000 kr. |
4.959.000 kr. | |
Samlet budget for den boligsociale indsats | 13.059.000 kr. |
8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser
Den boligsociale indsats vil være placeret i Bydelshuset, og der vil på den måde være tæt samspil mellem husets aktiviteter og de boligsociale aktiviteter. Bydelshuset ligger ved indkørslen til Langkærparken, og er et hus for hele Tilst. Visionen med huset at skabe bedre sammenhæng og fællesskab mellem Langkærparken og det øvrige Tilst.
Bydelshuset skaber rammerne for fællesskabs- og netværksdannelse og for nye muligheder, der skaber værdi for hele Tilst.
De enkelte boligsociale aktiviteter foregår i tæt koordinering med beboerdemokratiet, lokale institutioner og foreninger, samt i naturlig koordinering med Aarhus Kommune. Enhver aktivitet tilrettelægges således, at der er sammenhæng til de kommunale magistratsafdelingers eksisterende lokale tiltag og mål for Langkærparken. Således udgør aktiviteterne et supplement, og altså ikke et parallelt tiltag, til det kommunen i forvejen gør.
Magistratsafdelingen for Børn og Unge:
MBU og den boligsociale indsats samarbejder om en tidlig forebyggende indsats for familier i Langkærparken. Samtidig samarbejdes der om at bygge bro mellem børn fra Langkærparken og fritids- og foreningslivet i Tilst. Her er Sport og Fritid også en samarbejdspartner. Desuden samarbejdes der om, at gøre unge i overgangen til voksenlivet klar til de udfordringer, man møder i uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet. Socialforvaltningen:
Socialforvaltningen og den boligsocial indsats samarbejder om forebyggelse af isolation hos beboere fra Langkærparken samt om brobygning til civilsamfundet og fællesskabsdannelse.
Beskæftigelsesforvaltningen:
Beskæftigelsesforvaltningen og den boligsociale indsats samarbejder om at styrke beboere fra Langkærparkens tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er et særligt fokus på unge med komplekse barrierer og andre beboere, som er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet.
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg:
Nedenstående beskrivelse af samarbejdet mellem MSO og den boligsociale helhedsplan er et udkast. MSOs bidrag til den boligsociale helhedsplan skal endeligt vurderes og godkendes af Chefteamet i MSO.
Det strategiske samarbejde mellem MSO og den boligsociale indsats i Langkærparken centreres om at understøtte eksisterende fællesskaber, mødesteder og aktiviteter og om at mindske uligheden i sundhed hos Langkærparkens beboere. Der følger ikke økonomisk medfinansiering med MSO, men det vil i konkretiseringen af det fremadrettede samarbejde løbende blive vurderet, om det giver mening at udvide samarbejdet i Langkærparken. MSO indgår i den lokale boligsociale styregruppe for at sikre en stærkere brobygning mellem MSO og den boligsociale indsats.
Den boligsociale leder er ansvarlig for at involvere og underrette alle parter i den boligsociale helhedsplan i Langkærparken, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realisering af det boligsociale arbejde. Medlemmer af den lokale boligsociale styregruppe forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Langkærparken, ind i den lokale boligsociale styregruppe, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer.
9. Underretning
10. Konflikthåndtering
Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Langkærparken eller i partnerskabet, er den boligsociale leder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem den strategiske samarbejdsaftale gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Langkærparken.
Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag.
11. Revision af samarbejdsaftalen
Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.
Delaftale for indsatsområdet
Tryghed og trivsel
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan i Langkærparken 2017-2021 |
Aftalens parter: |
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, afdelingsleder for Center for Bostøtte i eget hjem Vest, Social Psykiatri og Udsatte Voksne, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Xxxx Xxxx, Konstitueret Sundhedschef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Xxx Xxxxxx Xxxxxxx, udviklingskonsulent i GENLYD, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Xxxx Xxxxxx, daglig leder i Sager der Samler Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, daglig leder i Social Sundhed Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, formand for Aarhus lokalafdeling, Ungdommens Røde Kors Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Vice Fritids- og Ungdomsskoleleder, Ung i Aarhus Vest, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxxx Xxxxxx, Koordinator for Ungdomsskolen, Ung i Aarhus Vest, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxxx, direktør i AL2bolig |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
Fællesskabet i Langkærparken er udfordret. Der er lav og skæv deltagelse (på tværs af alder, baggrund og livssituation) i områdets aktiviteter, fællesarrangementer i Bydelshuset og Langkærparkens beboerdemokrati. Mange kender ikke områdets tilbud |
og muligheder, og er heller ikke opsøgende omkring det. At man ikke kender sine naboer kan udmønte sig i, at man ikke føler fællesskab med sine medbeboere og dermed ikke tager medansvar for boligområdets udvikling. I tillæg til udfordringer omkring fællesskab, så oplever man i Tilst også tilbagevendende problemer med unge fra 16-års alderen og op, som hænger ud på gaden og skaber uro i byen. En del af de unge glider ud af eksisterende ungetilbud og oplever en række problemer i overgangen til voksenlivet. De unges adfærd er en kilde til utryghed for andre beboere i boligområdet. Renoveringen af Langkærparken viste desuden, at en stor andel af beboerne har udfordringer på deres sundhed og trivsel, hvilket betyder, at de er i risiko for isolation og ensomhed. Et stort antal af beboerne lider af en eller flere kroniske sygdomme, livsstilssygdomme eller kæmper med deres mentale helbred, især med angst, depression, PTSD eller sværere psykiske lidelser. Dette afspejler sig blandt andet i den høje andel af beboere på helbredsbetinget overførselsindkomst (33,6 %)1. Nogle af beboerne isolerer sig og har svært ved at opsøge hjælp. De deltager ikke i de lokale aktiviteter og fællesskaber, og de ressourcer de har bliver ikke sat i spil, selvom ønsket om at bidrage kan være der. |
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: |
Formål: |
Med Tryghed og Trivsel indsatsen er visionen, at skabe et stærkere lokalt samarbejde med beboere, foreninger, institutioner og virksomheder med det formål at gøre Langkærparken til et stærkt lokalsamfund, hvor man er medansvarlige for hinandens tryghed og trivsel. Tilst er på mange måder en ”by i byen” og ligger så tilpas langt væk fra centrum af Aarhus, at det har karakter af et landsbysamfund i højere grad end andre af de udsatte boligområder i Aarhus. Det er netop tanken om et stærkt landsbysamfund, som indsatsen ”Tryghed og Trivsel” tager udgangspunkt i, og som aktiviteterne under indsatsen især skal arbejde med. Indsatsen har til formål at: - Opbygge netværk og tillid blandt beboere, hvilket udmønter sig i gode naboskaber. - Sætte beboernes ressourcer i spil og styrke beboernes handlingskompetencer, så flere bliver medansvarlige for lokalområdets udvikling. |
1 BoSocData 2016.
- Tage hånd om særligt socialt udsatte beboere ved at bygge bro til de rette hjælpeforanstaltninger, samt inkludere dem i fællesskabet. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Deltagelse i beboermøderne i Langkærparken øges med 50% over en 4-årig periode. Den gennemsnitlige deltagelse de sidste 4 år ved beboermøderne har været 150 deltagere. Mødet i september 2017 er nulpunktet for målingen. | Årlige referater af beboermøderne, AL2bolig. |
Andelen af beboere, der er glade eller meget glade for at bo i boligområdet, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. | Naboskabsundersøgelsen2 (Voksne, spørgsmål 15). |
Andelen af beboere, som syntes, at beboerne i boligområdet i høj grad eller i nogen grad er hjælpsomme, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. | Naboskabsundersøgelsen3 (Voksne, spørgsmål 25). |
Andelen af beboere, der er trygge eller meget trygge ved at bo i boligområdet, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. | Naboskabsundersøgelsen4 (Voksne, spørgsmål 50). |
2 Se xxxxxxxxxx.xx
3 Se xxxxxxxxxx.xx
4 Se xxxxxxxxxx.xx
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: |
Medborgerskab er et af Aarhus Byråds konkrete mål for udviklingen af Aarhus og en metode til at nå visionen om at gøre Aarhus til en god by for alle. Tryghed og Xxxxxxx indsatsen supplerer målet om et aktivt medborgerskab i Aarhus ved at have fokus på at fremme fællesskab og medmenneskelighed, og bidrage til at skabe et mangfoldigt samfund, hvor vi mødes på tværs af alder, etnicitet og livsform. Her er lokalsamfundet og de lokale nære fællesskaber især gode til at praktisere medborgerskab5. Socialforvaltningen i Aarhus Kommune bidrager til Tryghed og Trivsel indsatsen i form af støtte til borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Den boligsociale indsats supplerer denne kommunale indsats ved at formidle og initiere større fællesskabende aktiviteter, hvor borgerne kan opbygge netværk og blive styrket på deres medborgerskab og deltagelse i samfundet. Den boligsociale indsats og Børn og Unge samarbejder om en pædagogisk indsats for unge i Tilst, som oplever udfordringer i overgangen fra ung til voksen. Indsatsen arbejder med de unges personlige og sociale kompetencer og med at klargøre de unge til uddannelse og arbejde. Indsatsen sætter samtidig ind overfor en utryghedsskabende adfærd og skal dermed arbejde for at skabe tryghed for beboere i lokalområdet. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har med Aarhus kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 et særligt fokus på at mindske ulighed i sundhed, og herunder andelen af beboere i Langkærparken (33,6 %) på helbredsbetinget overførselsindkomst. Samarbejdet mellem den boligsocial indsats i Langkærparken og MSO centrerer sig om at understøtte eksisterende fællesskaber, mødesteder og aktiviteter. Der er etableret kontakt til den forebyggende indsats GENLYD med fokus på at fremme livsglæden og trivslen blandt ensomme borgere samt Social Sundhed, der arbejder med frivillige brobyggere mellem udsatte borgere og sundhedssystemet. Ovenstående beskrivelse af samarbejdet mellem MSO og den boligsociale helhedsplan er et udkast. MSOs bidrag til den boligsociale helhedsplan skal endeligt vurderes og godkendes af Chefteamet i MSO. |
5 Se Aarhus Kommunes ”Medborgerskabspolitik”.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 3.918.000 kr. |
Lokal medfinansiering | 1.911.000 kr. |
Samlet budget for indsatsområdet | 5.829.000 kr. |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Den boligsociale leder har ansvaret for at adressere eventuelle uoverensstemmelser vedrørende den boligsociale indsats i Langkærparken og skabe platform for håndtering af uoverensstemmelser og konflikter. Den boligsociale leder er samtidig ansvarlig for at informere alle parter i delaftalen, den lokale boligsociale styregruppe samt det lokale lederråd, om problemstillinger vedrørende det boligsociale arbejde. Alle parter er gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Langkærparken. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer en beslutning på et nuanceret grundlag. | |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): | |
Den lokale boligsociale styregruppe for den boligsociale helhedsplan vurderer løbende, om der er behov for en revision af aftalen. Styregruppen kan indstille ændringer til Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som endeligt kan godkende revideringer i delaftalen. | |
Delaftalen gælder fra: | |
Aftalen er gældende fra primo juli 2017 – ultimo juni 2021. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Naboskaberne Inspireret af ”Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft”6 og ”Naboambassadører”7. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
En undersøgelse fra CFBU om naboskab i udsatte boligområder viser, at naboskabet i udsatte boligområder generelt er dårligere end på landsplan. Det har betydning for beboernes tryghed og trivsel og påvirker også andre parameter, såsom uddannelse og job. ”Hvis beboerne i et område trives dårligt går det ud over deres motivationer for at deltage i det sociale fællesskab, hvilket har en stor betydning både for deres job- og uddannelsessituation og for deres samfundsmæssige integration. Naboskabet har derfor også betydning i andre sfærer end den sociale” 8. Aktivitetsbeskrivelse Naboskaberne skal arbejde på at skabe fællesskab og netværk blandt beboerne, så det gensidige kendskab til hinanden øges og naboskabet styrkes. Aktiviteten har udgangspunkt i visionen om, at man som beboer i Langkærparken på sigt vil opleve et landsbylignende fællesskab. Naboskaberne bidrager til et mere trygt lokalområde, hvor alle trives. Netværksdannelsen beboerne imellem skal styrkes, så man i højere grad mødes på tværs af forskellighed, og så mangfoldigheden træder frem som en styrke. Alle skal have mulighed for at blive en del af et fællesskab og bidrage med de ressourcer, de har. Alle nye beboere skal bydes velkommen af en Naboskaber. Velkomsten inkluderer en introduktion til områdets aktiviteter, beboerdemokratiet, Bydelshuset samt Tilst generelt. På den måde er der fra start grobund for beboerengagement og deltagelse, og |
6 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 20-25.
7 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 41-43.
8 Center for Boligsocial Udvikling 2015, ”Naboskab i udsatte boligområder”, side 9.
for at man som beboer i Langkærparken i højere grad ser sig selv som del af et fællesskab. De boligsociale medarbejdere vil understøtte Naboskaberne i at iværksætte aktiviteter, som bidrager til det gode naboskab. Ved at inddrage beboerne i planlægningen og gennemførslen af aktiviteter i Langkærparken, målrettes aktiviteterne beboernes behov og interesser. De frivillige Naboskabere kan desuden gennem deres netværk tiltrække forskellige beboergrupper til de sociale arrangementer og derved øge deltagelsen og de sociale netværk9. Der arbejdes også på at udvide det gode naboskab til resten af lokalområdet Tilst. Derfor er Naboskabere ikke kun beboere fra Langkærparken, men også borgere, foreninger, virksomheder m.fl. fra lokalområdet, som alle ønsker at gøre en aktiv indsats for det gode naboskab i Tilst. Metode Som første led i aktiviteten iværksættes en Naboskabsundersøgelse10, som skal sætte tal og ord på, hvordan det går med naboskabet i Langkærparken. Undersøgelsen skal endvidere have fokus på, hvilke barrier der er i forhold til deltagelse i fællesarrangementer, og hvad der kan få flere beboere engageret i boligområdets udvikling. Undersøgelsen vil være første skridt i en relationsopbygning mellem de boligsociale medarbejdere og beboerne i Langkærparken. Hermed danner undersøgelsen også grundlag for rekruttering af Naboskabere i boligområdet. Når den 4-årige projektperiode er kommet til ende, udføres igen en Naboskabsundersøgelse for at måle, om aktiviteten har haft effekt for naboskabet i Langkærparken. Den første fase af projektet vil som sagt være Naboskabsundersøgelsen og dermed også rekrutteringsfasen. Her vil de boligsociale medarbejdere trække på nuværende frivillige i Bydelshuset, som vil være projektets første Naboskabere. Da man byggede Bydelshuset var visionen, at huset skulle fungere som bindeled mellem Langkærparkens beboere og lokalområdet. Denne vision understøttes ved at give alle involverede i huset (om du er beboer fra Langkærparken eller Tilst, frivillig fra en af lokalområdets foreninger, eller sponsor fra en virksomhed) titlen som Naboskaber. Det er et mål for aktiviteten, at hver opgang i Langkærparkens blokke har en Naboskabsrepræsentant, således at de boligsociale medarbejdere kommer tæt på beboernes ønsker og behov. Til en start vil der arbejdes på at rekruttere Xxxxxxxxx repræsentanter fra 3 boligblokke, så man på den måde er undersøgende på, hvordan man bedst rekrutterer Naboskabsrepræsentanter i alle opgange, og hvordan dette bedst organiseres. Disse naboskabsrepræsentanter har en mere specifik rolle i forhold til at komme tæt på ønskerne hos de øvrige beboere i og til at skabe gode naboskaber i de enkelte opgange. |
9 Center for Boligsocial Udvikling 2015, ”Naboskab i udsatte boligområder”, side 38
10 Se Xxxxxxxxxx.xx
Naboskabernes uddannes af de boligsociale medarbejdere i konfliktmægling og lærer at forebygge og løse konflikter naboer imellem. På den måde er de frivillige Naboskabere, sammen med de boligsociale medarbejdere, med til at forebygge og løse beboerkonflikter og styrke kommunikationen og normerne for, hvordan man lever tæt sammen på en god måde11. Der vil arbejdes på at organisere alle Naboskabere i et netværk, så aktiviteten kan forankres her. Samarbejde Naboskaberne er et samarbejde mellem den boligsociale indsats, afdelingsbestyrelsen i Langkærparken, aktive beboere i Langkærparken, borgere i Tilst, foreninger, organisationer og andre, som ønsker at bidrage til fællesskabet og medborgerskabet i Langkærparken og i Tilst. |
Formål: |
Formålet med Naboskaberne er, at styrke naboskabet i Langkærparken (og sekundært i Tilst). Et styrket naboskab udmønter sig i: - Aktiv deltagelse i, og ejerskab og ansvar for, boligområdets udvikling. - Gensidig tolerance og forståelse for hinanden. - Styrket social kapital og sammenhængskraft. Et formål med aktiviteten er også, at skabe kontakt mellem beboerne i Langkærparken og de boligsociale medarbejdere, så de boligsociale medarbejdere kan vejlede beboerne og bygge bro ind i andre boligsociale aktiviteter samt til skoler, kommunale samarbejdspartnere og til andre relevante tilbud i lokalområdet, som styrker beboernes relationer til det omkringliggende samfund. |
Målgruppe(r): |
Den primære målgruppe er beboere og foreninger i Langkærparken, som ønsker at bidrage til at styrke naboskabet i Langkærparken. Den sekundære målgruppe er borgere og foreninger i Tilst, som ønsker at styrke Naboskabet i Tilst. |
11 Se CFBUs rapport ”Potentialer i konfliktmægling” 2016.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Antallet af Naboskabere forøges med 100 % over en 4-årig periode. Siden Bydelshusets opstart (i maj 2015) har der været 73 aktive frivillige. August 2017 er nulpunktet for målingen. | Egne registreringer. |
Der er minimum 1 Naboskaber i hver af de 36 blokke i Langkærparken ved den boligsociale helhedsplans udløb. | Egne registreringer. |
Samtlige tilflyttere til Langkærparken bliver budt velkommen af en Naboskaber. | Registrering i samarbejde med boligadministrationen. |
Der afholdes 4 årlige fællesarrangementer i samarbejde med Naboskaberne. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering og ansvarsfordeling Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det overordnede ansvar for aktiviteten ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af aktiviteten, og samarbejder omkring den, ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale medarbejder initierer aktiviteter i samarbejde med Naboskaberne. Dette kan være en årlig sommerfest, hvor den boligsociale medarbejder indgår i planlægningen og afviklingen af arrangementerne sammen med de frivillige Naboskabere. Den boligsociale medarbejder har især en rolle i at sikre en bred deltagelse i arrangementerne. | |
Samtidig understøtter den boligsociale medarbejder Naboskabernes initiativer ved at stå til rådighed med vejledning, sparring og konkret hjælp til aktiviteter samt til rekruttering af frivillige og deltagere. Den boligsociale medarbejder har en stor rolle i forhold til rekrutteringen af Naboskabere, til udvikling og fastholdelse af Naboskabere og til organiseringen af Naboskabere. I den forbindelse har den boligsociale medarbejder en rolle i at sikre en bred sammensætning af Naboskabere. Bydelshuset har siden det stod færdigt i maj 2015 været et naturligt mødested for Langkærparkens beboere samt resten af lokalsamfundet og har været base for netværksdannende aktiviteter i boligområdet. Huset vil i samme ånd fungere som den primære arena for Naboskaberne og de fællesskabende aktiviteter. Bydelshusets aktiviteter er drevet af frivillige beboere og ledet af aktive repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen. På den måde er husets aktiviteter allerede på nuværende tidspunkt i høj grad i tråd med tanken bag Naboskaber indsatsen. Der er dog på nuværende tidspunkt fortsat brug for, at den boligsociale medarbejder støtter op om driften og udviklingen af huset. Den boligsociale medarbejder vil have en rolle i at kommunikere og informere om aktiviteter og tilbud i Bydelshuset. Samtidig er medarbejderen tovholder på at facilitere husets frivilligdrevne café, styre økonomien og sikre, at myndighedernes regler og krav til cafedriften overholdes. Den boligsociale medarbejder samarbejder med Bydelshusudvalget om faciliteringen og koordineringen af aktiviteter i Bydelshuset. Naboskaberne bidrager med initiativer som f.eks. blokfester i Langkærparken eller arrangementer i Bydelshuset, der styrker den sociale sammenhængskraft og naboskabet i Langkærparken og i lokalområdet. Naboskaberne vil endvidere fungere som brobyggere mellem beboere og de boligsociale medarbejdere, og i samarbejde med de boligsociale medarbejder til lokale aktiviteter, kommunale tilbud og til institutioner og foreninger. Der er indgået mundtlig aftale med Sager der Samler og GENLYD (MSO, Aarhus Kommune) om at samarbejde om idé- og projektudvikling af aktiviteten. Den boligsociale indsats kan trække på Sager der Samlers ekspertise i at skabe og støtte initiativer, som er med til løse samfundsproblemer, som vi er i berøring med i hverdagen. Samtidig kan de boligsociale medarbejdere trække på GENLYDs erfaringer med at iværksætte og understøtte fællesskabende initiativer i hele Aarhus. Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejdere vil samlet set bruge 30 timer ugentligt på aktiviteten. |
Forankring: |
Naboskaberne vil igennem projektperioden blive en synlig aktivitet i lokalområdet. Der vil fra start arbejdes på at skabe et netværk af Naboskabere, som til sidst gerne skulle |
fungere uden boligsocial støtte. Ligeledes vil der blive lagt vægt på at skabe et godt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, Bydelshusudvalget samt lokale institutioner og foreninger. Dermed styrkes forankringspotentialet for et landsbylignede naboskab, hvor alle er medansvarlige for hinandens trivsel. |
Aktivitetsnavn: |
Støtte til særligt udsatte beboere Inspireret af ”Værested for udsatte beboere”12. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Støtte til særligt udsatte beboere tager hånd om de beboere, der af forskellige årsager ikke af sig selv træder ind i eksisterende tilbud, der kan fremme deres trivsel. Socialt udsatte beboere skal introduceres for hjælpeforanstaltninger i privat eller kommunalt regi eller på foreningsniveau, hvor den rette faglighed og de rette ressourcer er til rådighed for at hjælpe beboeren. De socialt udsatte beboere i Langkærparken er kendetegnet ved at lide af kroniske sygdomme eller livsstilssygdomme. Samtidig kæmper de med deres mentale helbred, især med angst, depression, PTSD eller sværere psykiske lidelser. Derfor skal der bygges bro imellem de udsatte beboere og de hjælpeforanstaltninger, som er til for at hjælpe denne målgruppe, men som kan have svært ved at etablere kontakt til dem13. Brobygningen kan have karakter af henvisning til kommunale tilbud inde i byen, men også til aktiviteter i Bydelshuset. Aktiviteterne i Bydelshuset kan være mad- og motionsklubber, foredragsaftener, spilleaftener, selvhjælpsgrupper mm., som er initieret af beboere, lokale foreninger, kommunale partnere eller de boligsociale medarbejdere. Bydelshuset skal på den måde være et sted, hvor lokalområdets foreninger og kommunale aktører kan mødes og skabe relation til udsatte beboere, og hvor beboerne kan skabe netværk og bygge bro til det omkringliggende samfund. Metode Der vil først og fremmest være brug for at identificere udsatte og isolerede beboere i Langkærparken. Den boligsociale indsats vil fra start arbejde på at skabe et tæt samarbejde med institutioner omkring Langkærparken, Tilst skole, |
12 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s.51-53.
13 Xxxx Xxxxxxxx 2014, Bag facaderne: En antologi om boligsocialt arbejde i udsatte by- og boligområder.
boligadministrationens ejendomsfunktionærer, Center for Bostøtte i eget hjem, Natteravnene, etniske minoritetsforeninger i Langkærparken og andre relevante aktører, som kan bidrage med at identificere beboere, som mistrives, og som vil have gavn af særlige tilbud. Etniske minoritetsforeninger eller –grupper har i kraft af deres stærke kulturelle fællesskaber en særlig indgang til beboere, som kommunen eller den boligsociale indsats kan have svært ved at komme i kontakt med14. Derfor skal der etableres et tæt samarbejde med de etniske minoritetsforeninger eller -grupper, som på nuværende findes i Langkærparken. Af disse kan nævnes den etablerede forening International Kvindeforening i Langkærparken samt to etnisk-arabiske grupper af mænd. Den boligsociale indsats vil yde støtte til disse grupper og foreninger, da de har en særlig indsigt i det etniske minoritetsmiljø samt målgruppens behov og ønsker. Støtte til særligt udsatte beboere bliver understøttet af andre boligsociale aktiviteter i helhedsplanen, som vil have en rolle i at identificere udsatte beboere. Her vil netværket af Naboskabere bidrage med at henvise udsatte beboere til de boligsociale medarbejdere, som vil hjælpe dem ind i de rette tilbud. Støtte til udsatte beboere og andre boligsociale aktiviteter med fokus på udsatte, såsom ’Familien arbejder sig frem’, som har et beskæftigelsesfokus, og ’Familienetværket’ med fokus på forældreansvar, vil være gensidigt understøttende i forhold til hinanden. Samarbejde Støtte til særligt udsatte beboere er et samarbejde mellem den boligsociale indsats, Naboskaberne, etniske minoritetsgrupper i Langkærparken, boligadministrationens ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelsen, Center for Bostøtte i eget hjem og lokalområdets institutioner og foreninger. |
Formål: |
Formålet med aktiviteten er, at de socialt udsatte beboere får den rette hjælp og bliver styrket på deres trivsel ved blandt andet at deltage i sociale aktiviteter. |
Målgruppe(r): |
Målgruppen for aktiviteten er beboere i Langkærparken som er udsatte eller som er i risikozonen for at blive det. |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) |
14 Frivilligrådet 2012, ”Investeringer i etniske minoritetsforeninger”, s. 14.
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der iværksættes 6 enkeltstående arrangementer om året målrettet særligt udsatte. | Egne registreringer. |
Der er 3 tilbagevendende gruppeaktiviteter af minimum 3 måneders varighed om året. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering og ansvarsfordeling Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det overordnede ansvar for aktiviteten ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af aktiviteten, og samarbejder omkring den, ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale medarbejder vil facilitere aktiviteter i Bydelshuset for udsatte beboere, samt understøtte arbejdet og relationen mellem relevante kommunale og frivillige aktører og udsatte beboere. Center for Bostøtte i eget hjem tilbyder ugentlig bostøtte i Bydelshuset. Denne støtte kan have karakter af en rådgivnings- og samtalecafé eller kan være mere aktivitetsbaseret, som f.eks. madlavning i Bydelshusets storkøkken. Der vil på skift være sygeplejersker, socialpædagoger og socialrådgivere til stede, som sikrer håndholdt støtte til udsatte beboere. Den boligsociale medarbejder vil have en afgørende rolle i at henvise udsatte beboere til de rette tilbud. I den forbindelse vil den boligsociale medarbejder holde sig opdateret på kommunale hjælpeforanstaltninger og andre tilbud, som udsatte beboere kan henvises til, eller som der kan etableres samarbejde med i forhold til aktiviteter for udsatte i Bydelshuset. I den sammenhæng er der sået frø for et samarbejde med Social Sundhed og GENLYD (MSO Aarhus Kommune) omkring målgruppen, men de forpligter sig ikke ind i helhedsplanen med ressourcer. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 7 timer ugentligt på aktiviteten. | |
Derudover supplerer Center for Bostøtte i eget hjem Vest med 6 ugentlige medarbejder timer. |
Forankring: |
Aktiviteten har især karakter af brobygning til kommunale hjælpeforanstaltninger og fællesskaber, og muligheden for at forankre aktiviteten i Center for Bostøttes tilbud til socialt udsatte borgere undersøges. |
Aktivitetsnavn: |
Vokseværket Inspireret af ”Bemandede klubber og væresteder”15. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Vokseværket er et aktivitetssted for unge i overgangen fra ung til voksen. Det er en kombineret pædagogisk og beskæftigelsesrettet indsats, som arbejder med de unges personlige og sociale udvikling, og med at få de unge væk fra gaden og i job og uddannelse. Ofte samler disse unge sig på opholdssteder i byen, f.eks. det lokale bibliotek, ved indgangen til den lokale sportsforening og i kælderrum i Langkærparken, uden opsyn fra voksne. De lukker sig om sig selv og finder tryghed i gruppen. Som konsekvens heraf har de svært ved at agere i mødet med andre. Det er netop denne problemstilling som indsatsen skal arbejde med. De unge skal ud af deres egne lukkede sociale miljøer og skal lære at indgå i relationer med andre udenfor deres egen gruppe. Dette arbejde med de unges sociale kompetencer er afgørende for de unges muligheder for at komme i uddannelse og i job. Det er veldokumenteret, at ledighed øger risikoen for at begå kriminalitet16. Derfor er det vigtigt, at der i sådan et bemandet aktivitetssted også arbejdes aktivt med de unge i retningen af uddannelse og beskæftigelse, så man ikke forstærker en uhensigtsmæssig sub- eller endda modkultur. En undersøgelse fra CFBU viser, at boligområder med væresteder oplever et fald i anmeldelser og øget tryghed. Der endvidere evidens for, at relations-arbejde og brobygning til normalsystemet bidrager til at styrke unges skolegang, job- og uddannelsesmuligheder og holde dem ude af kriminalitet17. |
15 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 62-67.
16 Center for Boligsocial Udvikling 2011, ”De unge væk fra gaden”, s. 5.
17 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 66.
Metode Vokseværket er placeret i det nye Væksthus18. Vokseværket placeres i Væksthuset og ikke i Bydelshuset, da der bekymring for, om ejerskabet til Bydelshuset er stort nok til at kunne klare en så relativ stor unge indsats, som en integreret del af husets daglige gang. Bydelshuset er indrettet til at kunne varetage mange forskellige aktiviteter, hvilket ikke harmonerer med de unges behov for et fast aktivitetssted. Bydelshusudvalget og afdelingsbestyrelsen har ligeledes givet udtryk for, at det er for tidligt at placere ungeindsatsen i Bydelshuset. Det er dog afdelingsbestyrelsens langsigtede mål, at alle beboere i Langkærparken, uanset køn, alder og etnicitet kan deles om fælles faciliteter. Den boligsociale indsats arbejder på at realisere dette. Foruden det pædagogisk ledede aktivitetssted for de unge (Vokseværket), også placeret beskæftigelsesmedarbejdere fra jobcenteret og UU samt et iværksætter-miljø og en hyggelig café. Vokseværket forventes at have åbent fra kl. 17-22, 5 dage i ugen. Medarbejderne i Vokseværket arbejder med de unges personlige og sociale kompetencer. Tanken er gradvist at udvide de unges comfort-zone ved, at de er i kontinuerlig kontakt med voksne, men samtidig har en mulighed for at finde tryghed i egen rede. Det pædagogiske mål er, at skabe en gensidig forståelse mellem ældre voksne (blandt andet kunderne i caféen og iværksætterne i huset) og unge, og derved reducere muligheden for, at der opstår en ungdoms modkultur. En stor del af det pædagogiske mål for aktiviteten er, at de unge selv tager medansvar for Vokseværket. Der arbejdes intensivt de første 2 år på at skabe dette engagement fra de unges side i forhold til drift og organisering af Vokseværket, og på at inddrage frivillige organisationer i dette. Ungdommens Røde Kors arbejder i Vokseværket med de unges medborgerskab gennem deres ”Frem i Lyset” indsats. Her vil frivillige fra Ungdommens Røde Kors arbejde med at opbygge og udvikle de unge til at blive aktive medborgere, der er selvforsørgende, mestringsdygtige og kan fungere som rollemodeller for deres omgivelser19. Ung i Aarhus Vest afholder Open College Network (OCN) kurser omhandlende tematikker som personlig robusthed, fremtoning og formidling samt konflikthåndtering og arbejdsmarkedsforståelse. Der arbejdes indgående gennem kurserne på at klargøre de unge til arbejde og uddannelse. Den primære målgruppe for disse OCN kurser er 16- 17-årige unge i Vokseværket. Kurserne afholdes for grupper af 6-12 personer afhængig af omfanget af de unges udfordringer og problemstillinger. Fremskudte beskæftigelses medarbejderne i huset arbejder med de unge i retningen af job og uddannelse. For at de skal lykkedes, er det vigtigt at skabe og fastholde en tæt relation til de unge, både formelt og uformelt. Derfor er beskæftigelsesmedarbejderne også til stede i Vokseværket udenfor normale arbejdstider, som om aftenen. Den |
18 Se også beskrivelse af ”Start Up” under delaftalen Uddannelse og Beskæftigelse.
19 Se xxxx://xxx.xxx.xx/xxxx-xxxx-xx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxx/xxxx-x-xxxxx/.
personlige relation er vigtig for, at medarbejderne bedre kan vejlede unge ind, og fastholde dem, på arbejdsmarkedet. Beskæftigelses medarbejderne er en UU-vejleder20 og en virksomhedskonsulent21 fra Jobcenteret. En af aktiviteterne i Vokseværket, som arbejder med at klargøre de unge i retning af uddannelse og arbejde, er Mind Your Own Business (MYOB) forløbene for gruppen af unge, som endnu ikke er fyldt 18 år. MYOB arbejder med de unges iværksættergen og kan være et spill-over til Start Up-miljøet for voksne, som er placeret i samme bygning. Der etableres et brugerråd for Væksthuset, hvor brugere af huset sammen med fagligt personale, afdelingsbestyrelsen og repræsentanter fra de 3 boligblokke som ligger tættest på Væksthuset, er i dialog omkring den daglige gang i og ved huset. Ved at have et brugerråd for Væksthuset er der fokus på aktivt medborgerskab og på at løse problemer i fællesskab22. Samarbejde Aktiviteten er et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan i Langkærparken, Ung i Aarhus Vest, ”Job og uddannelse” i jobcenteret og UU-vejledningen. | |
Formål: | |
Formålet med aktiviteten er, at arbejde med de unges personlige og sociale kompetencer. Med dette opnås der, at: Trygheden i boligområdet stiger. De unges mulighed for at komme i uddannelse og job forberedes. | |
Målgruppe(r): | |
Den primære målgruppe for aktiviteten er udsatte unge i alderen 16-24 år. Den sekundære målgruppe for aktiviteten er udsatte unge i alderen 25-29 år. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
20 Se beskrivelse af ”Fremskudt job- og uddannelsesvejledning”.
21 Se beskrivelse af ”Job First”.
22 Se også beskrivelsen af ”Start Up” under delaftalen Uddannelse og Beskæftigelse.
Der er minimum 25 deltagere årligt på OCN kurserne. | Egne registreringer. |
Antallet af registrerede hærværkssager og indbrud/indbrudsforsøg var i 2016 på 39 sager med en omkostning på 202.800 kroner. Dette niveau er det laveste Langkærparken har oplevet siden 2011, og målet for indsatsen er dermed at vedligeholde antallet af registrerede hærværks- og indbruds sager samt udgifterne til hærværk og indbrud på tilsvarende lave niveau. Til sammenligning blev der i 2013 registeret 122 sager på hærværk og indbrud/indbrudsforsøg med en udgift på 792.500 kroner. | AL2bolig: Indbrud- og hærværksudgifter. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Ung i Aarhus Vest afholder OCN-kurser i Vokseværket for gruppen af 16-17-årige. Ung i Aarhus Vest stiller en medarbejder til rådighed 5 timer om ugen til dette. Den boligsociale indsats er ansvarlig for bemanding af Vokseværket. Den boligsociale leder sikrer synergi med de andre boligsociale aktiviteter. Ung i Aarhus Vest og den boligsociale indsats afholder i samarbejde iværksætterforløb for unge, såsom Mind Your Own Business. Ungdommens Røde Kors etablerer et Fællesværk, som danner rammen for kompetence- og netværksskabende aktiviteter for områdets unge. Det er lokale frivillige, som er med til at etablere og drive det såkaldte Fællesværk i samarbejde med områdets unge. | |
Jobcenteret vil fungere som en tæt samarbejdspartner i forhold til opsøgende beskæftigelsesvejledning af målgruppen. En virksomhedskonsulent og en UU-vejleder tilknyttes fysisk til stedet. Formålet med dette er, at der skabes en relation med målgruppen af mere uforpligtende karakter, hvilket vil have betydning for samarbejdet med målgruppen og for det endelige beskæftigelsesmål. Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejder vil samlet set bruge 25 timer ugentligt på aktiviteten de første 2 år. De næste 2 år vil timetallet være på 15 timer ugentligt. Ung i Aarhus Vest bidrager med 5 ugentlige medarbejder timer. |
Forankring: |
Erfaringerne fra Vokseværket vil blive dokumenteret i en rapport og delt med relevante aktører med henblik på at inspirere lignende tiltag. |
Delaftale for indsatsområdet
Uddannelse og beskæftigelse
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan i Langkærparken 2017-2021 |
Aftalens parter: |
Xxxxx Xxxxxxxxxx, driftschef i Unge og Uddannelse, Jobcenter Aarhus, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxxxxxx, afdelingsleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Unge og Uddannelse, Jobcenter Aarhus, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxxxxxxx, udviklingskonsulent, Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxxxxxxx, fritidsleder for FU Vest, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, konsulent i frivilligafdelingen, Dansk Flygtningehjælp Xxxxx Xxxxxxxx, Direktør – kunder, marked og forretningsudvikling, Enemærke & Petersen Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, SKP-instruktør, Center for byggeri, Aarhus Tech Xxxxx Xxxxxx, udviklingskonsulent, Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus Xxxxx Xxxxx, direktør i AL2bolig |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
En stor andel af voksne i Langkærparken står udenfor arbejdsmarkedet. Her er procentsatsen på 44%, hvor den i Aarhus kommune er på 17%1. |
1 Hvor andet ikke er angivet, stammer data i dette afsnit fra Aarhus Kommunes boligsociale monitoreringssystem BoSocData. Data vedrørende ungdomsuddannelsen stammer fra 2014, mens de øvrige tal er fra 2015.
Beskæftigelsesudfordringen er størst for beboere med ikke-vestlig baggrund, hvor 48% er de voksne er udenfor arbejdsmarkedet mod 39-40% af voksne med dansk og vestlig baggrund. Andelen af beboere i Langkærparken med ikke-vestlig baggrund er steget fra 40% i 2006 til knap 53% i 2015. Langkærparken har ligeledes en stor andel modtagere (33%) af helbredsbetinget overførselsindkomst. 30 % af Langkærparkens unge er 15 mdr. efter endt grundskole ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Denne andel er markant, når man sammenligner med andelen for andre almene boligområder (22,1 %) og Aarhus Kommune generelt (12,6 %). På Tilst skole er elevernes karaktergennemsnit i de bundne fagprøver på 6,2 op i mod kommunens gennemsnit på 7,2. Især i skriftlig dansk er der udfordringer for eleverne, hvor karaktergennemsnittet er 2,5 karakterer under kommunens gennemsnit2. Eleverne mangler ligeledes robusthed i forhold til at møde udfordringer og være åbne overfor foranderlighed. Disse kompetencer er afgørende for, om eleverne bliver erklæret uddannelsesparate og spiller endvidere ind på deres chancer for at klare sig på en ungdomsuddannelse og videre i beskæftigelse. Uddannelsesparathedsvurderingen på Tilst skole viser, at 31,7 % af eleverne i 8. klasse pr. 15.01.2017 ikke var blevet erklæret uddannelsesparate3. Mange beboere i Langkærparken står altså udenfor arbejdsmarkedet af forskellige årsager. De har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, f.eks. pga. fysiske eller psykiske lidelser, manglende uddannelse, erhvervserfaring og netværk eller dårlige danskkundskaber. | |
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: | |
Formål: | |
Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse er: - Flere beboere kommer i beskæftigelse, uddannelse eller bliver selvforsørgende gennem eget erhverv. - Flere unge påbegynder ungdomsuddannelse efter endt grundskole. - Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
2 Børn og Unge, Aarhus Kommune 2015: “Kvalitetsrapport. Lokalrapport for Tilst Skole”.
3 UU Aarhus-Samsø, Aarhus Kommune 2017: ”Opgørelse over Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Aarhus Kommune”.
Andelen af unge, der 15 mdr. efter endt grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse, stiger fra 70 % (2014) til 78 % eller derover i 2021. Til sammenligning var gennemsnittet i 2014 for almene boligområder på 78 % og i 2015 for hele Aarhus Kommune på 87,4 %. | BoSocData |
Andelen af 20-24-årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, reduceres fra 24 % (2015) til 18 % eller derunder i 2021. Til sammenligning var andelen for Aarhus Kommune generelt 7,5 % i 2015. | Landsbyggefondens Boligsociale Data |
Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet reduceres fra 44,4 % (2015) til 40 % eller derunder i 2021. Til sammenligning var andelen på 17 % for hele Aarhus Kommune i 2016. | BoSocData |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: | |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: | |
De boligsociale aktiviteter under Uddannelse og Beskæftigelse gennemføres i tæt samarbejde med relevante partnere i Aarhus Kommune, her især | |
beskæftigelsesforvaltningen. Dette ses blandt andet i sammenhæng med en 4-årig bevilling af en fremskudt virksomhedskonsulent, der arbejder målrettet med at skabe kontakt til de udsatte unge, som jobcenteret ikke har kontinuerlig kontakt til, og få disse unge i job og uddannelse. Derudover er der placeret en fremskudt UU-vejleder, som skal hjælpe unge i uddannelse. Der er lavet en samarbejdsaftale mellem den boligsociale indsats i Langkærparken og innovationsprojektet ’Familien arbejder sig frem’, som er ejet af Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune og finansieret af Aarhus Byråd. ’Familien arbejder sig frem’ er et beskæftigelsesrettet innovationsprojekt, der ser på familien som helhed, når forældrene skal i arbejde. Relationelt familiearbejde drages ind i beskæftigelsesindsatsen for gennem ’familieprioritering’ og koordination på tværs af forvaltninger at undersøge og afprøve, hvad der sker, når familien i fællesskab sætter ord på, hvad der spænder ben for forældrenes manglende beskæftigelse. Familiens samlede udfordringer, behov og ambitioner ligger til grund for at gentænke og (om)prioritere de kommunale ydelser og tilbud, der bedst matcher familiens behov. De boligsociale aktiviteter supplerer og understøtter den kommunale indsats i Langkærparken og bygger bro til relevante aktører i og udenfor Langkærparken. Der allokeres 4 boligsociale medarbejder timer til at understøtte projektet. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 2.292.000 kr. |
Lokal medfinansiering | 1.757.000 kr. |
Samlet budget for indsatsområdet | 4.049.000 kr. |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Den boligsociale leder har ansvaret for at adressere eventuelle uoverensstemmelser vedrørende den boligsociale indsats i Langkærparken og skabe platform for håndtering af uoverensstemmelser og konflikter. Den boligsociale leder er samtidig ansvarlig for at informere alle parter i delaftalen, den lokale boligsociale styregruppe samt det lokale lederråd, om problemstillinger | |
vedrørende det boligsociale arbejde. Alle parter er gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Langkærparken. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer en beslutning på et nuanceret grundlag. |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Den lokale boligsociale styregruppe for den boligsociale helhedsplan vurderer løbende, om der er behov for en revision af aftalen. Styregruppen kan indstille ændringer til Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som endeligt kan godkende revideringer i delaftalen. |
Delaftalen gælder fra: |
Aftalen er gældende fra primo juli 2017 – ultimo juni 2021. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Start Up |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Iværksætteri har positiv indflydelse på et lokalområde. Den iværksætterkultur, der opstår i et lokalområde, kan være med til at skabe grundlag for andre iværksættere. Samtidig har de lokale iværksættere et stort potentiale som lokale rollemodeller4. |
4 Xxxx og Xxxxxxxx 2009, ”The embedded entrepreneuer”, Department of Business Studies, Aalborg Universitet.
Xxxxxxxx 2015, “Embedded entrepreneuership in the creative reconstruction of space”, Journal of business venture.
Aktivitetsbeskrivelse Start Up skaber rammerne for en iværksætterkultur i Langkærparken. Et nedlagt fritidshjem på 368 kvm, som har stået tomt i 2 år, skal danne rammen for lokale beboeres mikro-virksomheder. Huset er givet navnet Væksthuset og bliver et sted, hvor beboere fra lokalområdet kan afprøve deres iværksætter idéer, og hvor de kan lære at drive virksomhed5. Mikro-virksomhederne skal fortrinsvist være til gavn for beboere i lokalområdet. Væksthuset skal optimere udnyttelsen af de menneskelige ressourcer i bydelen, og skal på den måde være en prøvebane for spirende iværksættere. Væksthuset bliver et sted, hvor iværksætterne kan tage de første skridt til opstart af egen virksomhed. På den måde tilegner iværksætterne sig, i Væksthuset, evnen til at drive virksomhed, og kan efterfølgende tage skridtet til at starte virksomheden op udenfor Langkærparkens trygge rammer. Ved at understøtte realiseringen af beboernes iværksætterdrømme, understøtter aktiviteten strategien for den boligsociale udvikling ved, at flere kommer i beskæftigelse. Xxxxxx Xxxxxxx, som ønsker at starte egen virksomhed, lejer sig ind i lokalerne i Væksthuset. Dette kunne f.eks. være en tøj outlet, en lille café, en frisør, salg af delikatesser, up- cycling af genbrug eller noget helt andet. Lejen er bestemt af vedligeholdelsesudgifter samt udgifter til vand og varme. De spirende iværksættere får støtte af de boligsociale medarbejdere til at skabe kontakt til relevante partnere, som skal hjælpe iværksætterne til at så frøene til deres mikro- virksomheder. Som det første skal lokalerne i det gamle fritidshjem renoveres til at passe til de virksomheder, der skal drives. Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx vil, som en del af deres CSR indsats, byde ind med medarbejdertimer og materialer til renoveringen. Der har været positiv tilbagemelding fra Center for byggeri på Aarhus Tech vedrørende at lade deres lærlinge deltage i renoveringen som del af deres skolepraktik. Som næste skridt vil den boligsociale medarbejder i samråd med Startvækst Aarhus hjælpe beboerne med opstart af virksomhed. Heri ligger idéudvikling, planlægning, overblik over administrative opgaver, netværk, etc. Der påtænkes også et samarbejde med Jobcenter Aarhus’ projekt Mikrolån, som er et forløb for udsatte borgere, der ønsker at starte egen virksomhed, og som har behov for rådgivning og støtte i den forbindelse. Der vil være boligsociale beskæftigelsesmedarbejdere med kontorplads i huset, så der skabes en tæt og kontinuerlig relation mellem iværksætterne og |
5 Se plantegningen for Væksthuset vedlagt som bilag til den boligsociale helhedsplan.
beskæftigelsesmedarbejderne. Det forventes, at nogle af iværksætterne ikke har mulighed for at realisere deres iværksætterdrøm, men at processen er med til at skabe en øget motivation for at komme i beskæftigelse. På den måde kan medarbejderne bedre vejlede iværksætterne ind, og fastholde dem, på arbejdsmarkedet. Der etableres et brugerråd for Væksthuset, hvor brugere af huset sammen med fagligt personale, afdelingsbestyrelsen og repræsentanter fra de 3 boligblokke som ligger tættest på Væksthuset, er i dialog omkring den daglige gang i og ved huset. Ved at have et brugerråd for Væksthuset er der fokus aktivt medborgerskab og på at løse problemer i fællesskab6. Samarbejde Aktiviteten er et samarbejde mellem den boligsociale indsats, Jobcenter Aarhus og Startvækst Aarhus. | |
Formål: | |
Hovedformålet med aktiviteten er, at fremme ledige beboeres muligheder for at komme i beskæftigelse. Delformålet er, at skabe en stærkere relation mellem beskæftigelsesmedarbejderne i Langkærparken og de ledige beboere. | |
Målgruppe(r): | |
Den primære målgruppe for aktiviteten er beboere fra Langkærparken, som er: - i den erhvervsaktive alder - besidder realkompetencer - er begrænset på deres formelle kompetencer - har et iværksættergen Den sekundære målgruppe er borgere fra Tilst med samme kriterier. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
6 Se også beskrivelsen af ”Væksthuset” under delaftalen Tryghed og Trivsel.
I alt 12 beboere får rådgivning om opstart af virksomhed. | Egne registreringer. |
I alt startes 6 virksomheder op af beboere fra lokalområdet. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling De boligsociale medarbejdere vil have en støttende funktion i aktiviteten i forhold til at facilitere kontakten mellem målgruppen og samarbejdspartnere (som f.eks. entreprenørfirmaer, Startvækst, etc.), som kan hjælpe målgruppen med at realisere iværksætterdrømmen. Den boligsociale indsats vil også bestå i at fastholde og udvikle relationen til iværksætterne. Helhedsplanens rolle vil dog primært bestå i at organisere og facilitere aktiviteter i forbindelse med indsatsen. Jobcenteret vil fungere som en tæt samarbejdspartner i forhold til opsøgende beskæftigelsesvejledning af målgruppen. En virksomhedskonsulent og en UU-vejleder tilknyttes fysisk til stedet. Formålet med dette er, at der skabes en relation med målgruppen af mere uforpligtende karakter, hvilket vil have betydning for samarbejdet med målgruppen og for det endelige beskæftigelsesmål. Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx vil bidrage med renoveringen af lokalerne i huset, som et led i deres CSR indsats. Startvækst Aarhus vil byde ind med rådgivning af og hjælp til beboernes opstart af virksomhed. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 4 timer ugentligt på aktiviteten. De øvrige beskæftigelsesmedarbejder bidrager til indsatsen, som en del af deres generelle vejledning af borgerne, når opstart af egen virksomhed oplevelses som den hurtigste vej til selvforsørgelse. | |
Forankring: |
Der skal arbejdes på at etablere et godt samarbejde med samarbejdspartnere, som kan støtte iværksætterne i opstarten af deres virksomheder og udbredelsen af denne. På den måde sikrer man, at mikro-virksomhederne ikke forankres i Væksthuset, men flyttes ud af huset og bliver uafhængige af den boligsociale indsats. |
Aktivitetsnavn: |
Iværksætterunge Inspireret af ”Kreativ læring”7. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Dansk og international forskning viser, at entreprenørskabsundervisning øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og styrker troen på egne entreprenørielle kompetencer. Samtidig med påvirkes de unges entreprenørielle adfærd uden for skole og uddannelse. Xxxxxx og studerende, der har arbejdet med entreprenørskab i skolen, vil have øget sandsynlig for at arbejde med innovation og blive iværksættere senere i livet8. Aktivitetsbeskrivelse Iværksætterunge er et projekt initieret af Fonden for Entreprenørskab. Projektet er udarbejdet i samarbejdet med Det boligsociale Fællessekretariat i Aarhus og skal køre som et pilotprojekt i udsatte boligområder i Aarhus. Det Boligsociale Fællessekretariat og Fonden for Entreprenørskab har sammen søgt fonds midler til projektet. Tilst Skole og den boligsociale helhedsplan i Langkærparken har sagt ja til at være en del af projektet. Projektet vil køre i Tilst fra 1/1-2018 og cirka 2½ år frem, såfremt pengene bevilliges. Succeskriterierne og medarbejderressourcer baserer sig dermed på en 2½ årig indsats. Projektet sætter entreprenørskab på skoleskemaet, og her skal de unge udvikle entreprenørielle kompetencer og erfaringer, som kan anvendes i både uddannelses- og arbejdsliv. Praktiske entreprenørielle projekter skal hjælpe de unge til at omsætte |
7 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 103-106.
8 Fonden for Entreprenørskab 2014, ”Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark”.
læringen til praksis. På den måde er målet, at de unge udvikler entreprenørielle kompetencer både gennem undervisning på skolen samt gennem konkrete iværksætterhandlinger i lokalområdet. Metode ”Iværksætterunge” bygger på den nævnte forskning om entreprenørskabsundervisning og på tidligere initiativer for udsatte unge9. Projektet er dog unikt, da eleverne over lang tid (2 år) deltager i entreprenørskabsundervisning på deres skole. Over en 2-årig periode opretter skolerne et valgfag i iværksætteri med 2-4 ugentlige lektioner. Valgfaget udbydes i for elever i 7.-9. klasse. Lærere, der skal undervise i faget, skal deltage i et 30 timers uddannelsesforløb, som skal sikre viden om entreprenørskabsundervisning og kompetencer til at kunne undervise i faget. Eleverne får samtidig konkrete erfaringer med entreprenørskab og iværksætteri, når de i samarbejde med den boligsociale indsats skal udvikle og gennemføre konkrete entreprenørielle projekter i boligområdet. På den måde understøtter projektet, at teori omsættes til praksis, hvilket både højner effekten af de unges læring, og samtidig styrker entreprenørskabs- og iværksætterkulturen i boligområdet. Udover undervisningen i skolen og projekterne i boligområdet, etableres en årig messe og konkurrence for alle medvirkende fra projektet (unge fra seks udsatte boligområder i Aarhus), hvor eleverne præsenterer deres entreprenørielle projekter/virksomheder og får feedback og bedømmelse af eksterne dommere fra erhvervslivet og organisationer. Samarbejde Aktiviteten er et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan i Langkærparken, Tilst skole, Det Boligsociale Fællessekretariat og Fonden for Entreprenørskab. |
Formål: |
Projekts formål er, at styrke innovation, entreprenørskab og iværksætterkultur. Heri ligger, at unge understøttes i, at bryde social og strukturel arv og blive livsduelige, økonomiske og sociale aktiver i lokalområdet Tilst. |
Målgruppe(r): |
Projektets målgruppe er unge fra udsatte boligområder. Mange af Langkærparkens unge går på Tilst skole og dermed bliver målgruppen mere præcist: |
9 Se projektet ”Fagligt Entreprenørskab” på xxxx://xxx.xxx-xx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxx- efteruddannelse/projekt-fagligt-entreprenoerskab-eud
7.-9. klasse på Tilst skole. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der iværksættes 2 aktiviteter om året i Langkærparken, som udgør et læringsrum for eleverne. | Egne registreringer. |
Mindst 10 skoleelever motiveres hvert år til at fortsætte i et iværksætterforløb, som for eksempel Mind Your Own Business. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af Fonden for Entreprenørskab, som har den overordnede projektledelse. Det Boligsociale Fællessekretariat har ansvaret for koordinering og samarbejde på tværs af skoler og boligområder i Aarhus. Rollefordeling Fonden for Entreprenørskab udarbejder undervisningsmateriale og gennemfører efteruddannelsen af lærerne på skolerne. Det Boligsociale Fællessekretariat koordinerer det lokale samarbejde i Aarhus, og koordinerer møder i projektets lokale arbejdsgrupper og videndelingsfora. De monitorer løbende de lokale aktiviteter. Der er afsat 50 timer årligt til hvert boligområde til understøttelse af projektet. Tilst skole bidrager med medarbejdertimer og undervisningstid. De indgår i den lokale arbejdsgruppe mellem skolen og den boligsociale helhedsplan i Langkærparken. Den boligsociale helhedsplan i Langkærparken bidrager ved at sikre understøttende aktiviteter og arrangementer i lokalområdet10, således at lokalområdet udgør et udvidet læringsrum for eleverne. Den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder indgår sammen med den boligsociale leder i den lokale arbejdsgruppe med Tilst Skole. | |
10 ”Mind Your Own Business” og ”StartUp”
Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 1 time ugentligt på aktiviteten. |
Forankring: |
Projektet har et lokalt og et nationalt forankringsperspektiv. På lokalt plan er lærernes undervisningskompetencer og erfaringer med til at sikre den fortsatte indsats på skolerne og i de udsatte boligsociale områder i Aarhus. På nationalt plan er projektet fremtidssikret gennem de udviklede undervisnings- og uddannelsesforløb samt konkrete årsplaner for et systematisk arbejde med iværksætteri, som efterfølgende er frit tilgængelige for alle skoler og uddannelsesinstitutioner. I tillæg hertil udvikles en værktøjskasse med råd og anbefalinger, som andre skoler og boligsociale områder kan anvende i forbindelse med lignende tiltag. |
Aktivitetsnavn: |
Lektiehjælpen Inspireret af ”Lektiecaféer”11. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Mange børn og unge fra Langkærparken har brug for ekstra støtte gennem deres skoletid. Aktiviteten handler om, at skabe et trygt, hyggeligt og uformelt miljø for børn og unge, så de bliver bedre stillet i forhold til læring og til at få lavet deres lektier. Den eksisterende lektiecafé i Bydelshuset skaber rammerne for en læringscafé, hvor børn og unge kan komme og få faglig støtte, og hvor de kan være en del af et hyggeligt læringsmiljø, som hjælper dem til at fastholde deres lyst til at lære. I læringscaféen kan børn og unge få hjælp til lektierne, og der suppleres med sociale aktiviteter og mere praktiske læringsaktiviteter. Læringscaféen skal altså stå som et supplement til folkeskolens lektiecafé, hvor der i læringscaféen er fokus på at anvende den læring, |
11 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 106-111.
man har opnået fra skoletimerne. Dette kan f.eks. være ved at lave ordbingo eller lave geografiquizzer. For unge på ungdomsuddannelserne gælder det, at behovet for lektiehjælp ofte opstår i forbindelse med større opgaver og afleveringer. Der er behov for at støtte de unge i at få afleveret deres opgaver til tiden, så de får eller opretholder lysten til at lære og bliver motiverede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vil oprettes et lille hold af lektiehjælpere, som tilbyder personlig lektiehjælp til unge udenfor læringscaféens åbningstider. Metode Læringscaféen vil have åbent hver onsdag kl. 14.30-17.30 i Bydelshuset. Kerneindsatsen i lektiehjælpen består i at yde faglig støtte til børn og unge, men for mange elever er hjælpen i lige så høj grad støtte til øget selvværd og positiv voksenkontakt. Denne del af indsatsen er medvirkende til, at eleverne klarer sig bedre i skolen og på ungdomsuddannelserne, da faglig udvikling hænger tæt sammen med motivation og lyst til læring. Samarbejde Læringscaféen er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, frivillige lektiehjælpere og den boligsociale indsats i Langkærparken. | |
Formål: | |
Formålet med aktiviteten er at give faglig støtte til børn og unge, så de klarer sig bedre i skolen og på ungdomsuddannelser. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen for aktiviteten er børn i folkeskolen og unge på ungdomsuddannelser. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der er i gennemsnit 7 frivillige lektiehjælpere tilknyttet læringscaféen. | Egne registreringer. |
Der er gennemsnitlig 20 børn i læringscaféen hver uge. | Egne registreringer. |
Tilst skole oplever, at eleverne, der kommer læringscaféen klarer sig bedre i skolen. | Løbende samtaler med Tilst skole. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejder og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale medarbejder koordinerer indsatsen og samarbejdet omkring den. Der samarbejdes med Tilst skole om visiteringen af børn til den boligsociale læringscafé. Langkær Gymnasium og Dansk Flygtningehjælp hjælper med rekruttering af frivillige lektiehjælpere, som har faglige og personlige kvalifikationer til at være lektiehjælpere. Dansk Flygtningehjælp er ansvarlige for at indsamle børneattester fra de frivillige. Samarbejder om tilbud om personlig lektiehjælp til unge på ungdomsuddannelserne aftales med eksisterende frivillige fra læringscaféens eller med frivillige rekrutteret specifikt til dette. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 2 timer ugentligt på aktiviteten. | |
Forankring: | |
Læringscaféen forankres i samarbejdet mellem Dansk Flygtningehjælp og de frivillige lektiehjælpere i Tilst. Samtidig skal den personlige lektiehjælp gerne forankres i den sociale relation, der opstår mellem de unge og lektiehjælperne. | |
Aktivitetsnavn: |
Første Job Inspireret af ”Fritidsjobprojekter”12. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
En undersøgelse fra CFBU peger på at unge, der har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der ikke har haft et fritidsjob. Et fritidsjob har en positiv betydning for de unges selvværd. Det giver større ansvarsbevidsthed, uafhængighed og tro på egne evner, hvilket forklarer de unges øgede motivation til at komme videre med en ungdomsuddannelse13. Aktivitetsbeskrivelse Første Job er en fritidsjob indsats i Langkærparken, som arbejder med udsatte unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at komme i videre beskæftigelse. Der tilbydes vejledning i og støtte til at søge et fritidsjob. Dette indebærer blandt andet hjælp til udformning af ansøgning og CV, hjælp til at skabe kontakt til arbejdsgiver, jobsamtaletræning, oprettelse af NemID, etc. For nogle unge er der også brug for en håndholdt støtte gennem hele fritidsjobbet, for at den unge får en positiv oplevelse af det at have et fritidsjob og dermed motiveres til at fastholde det. Samtidig indebærer indsatsen også opsøgende arbejde i forhold til at skabe og vedligeholde kontakt til virksomheder, som vil tilbyde unge fritidsjob. Den fremskudte UU-vejleder i Langkærparken oplever en efterspørgsel blandt de unge om hjælp til at søge fritidsjob. Der planlægges at køre en fritidsjobindsats sideløbende med UU-vejledningen. Den fremskudte UU-vejleder vil derfor varetage fritidsjobindsatsen 15 timer ugentligt sideløbende med en halvtidsstilling som UU- vejleder. Der er derfor i første omgang kun planlagt at køre en 1½-årig fritidsjob indsats, som er sammenfaldende med den periode, hvor der er finansieret fremskudt UU-vejledning i Langkærparken. Der er et ønske om efterfølgende at genansøge om eksterne midler til at fortsætte kombinationen af UU-vejledningen og en fritidsjobindsats. Succeskriterierne og medarbejderressourcer baserer sig dermed på en 1½-årig indsats. Der er søgt SATS-puljemidler til en mere omfattende fritidsjobindsats, som vil arbejde mere intensivt med de ikke uddannelsesparate elever i udskolingen på Tilst skole. Der forventes svar på ansøgningen til SATS-puljen i løbet af april. |
12 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 98-103.
13 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 102.
Metode Første Job har fokus på at de unge tager medansvar for, og deltager aktivt i, forløbet. Graden af støtte afhænger af den unges behov. For de unge, hvor der er brug for støtte til både at finde og fastholde et job, lægges der særligt vægt på en håndholdt fritidsjobvejledning samt en løbende opfølgning på samarbejdet mellem den unge og arbejdsgiveren. Der skal sikres, at der er forventningsafstemt omkring forløbet og ansættelsen. Der vil som hovedregel efter 2. vagt være et opfølgningsmøde med den boligsociale medarbejder, arbejdsgiveren og den unge. 3 måneder efter afholdes der igen et fælles møde, hvor man vurderer det videre forløb. Der vil være løbende individuelle samtaler mellem vejlederen og den unge. Den boligsociale medarbejder står til rådighed for den unge og arbejdsgiveren, såfremt der opstår udfordringer i samarbejdet. For de unge, som har personlige ressourcer til at fastholde et fritidsjob, overlades for så vidt muligt så meget af ansvaret for jobsøgningen selv. Den boligsociale medarbejder vil her typisk tilbyde vejledning i at skrive ansøgning og CV. Fritidsjobindsatsen kan med fordel kombineres med de OCN-kurser, som Ung i Aarhus Vest afholder i forbindelse med Vokseværket indsatsen14. Samarbejde Første Job er et samarbejde mellem den boligsociale indsats og relevante lokale aktører såsom Tilst skole, FU, Ung i Aarhus Vest, Virksomhedsnetværket i Tilst og UU. |
Formål: |
Formålet med indsatsen er at hjælpe unge i fritidsjob, så de får bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. |
Målgruppe(r): |
Den primære målgruppe er unge mellem 14 og 17 år, som bor i Langkærparken. Den sekundære målgruppe er unge mellem 14 og 17 år, som bor i det øvrige Tilst. |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) |
14 Se beskrivelse af ”Vokseværket” under delaftalen Tryghed og Trivsel.
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der skabes kontakt til 45 fra målgruppen. | Egne registreringer. |
30 ud af de 45, der skabes kontakt til gennem projektperioden, får et fritidsjob. | Egne registreringer. |
75 % af de unge, som har fået fritidsjob, er stadig i jobbet efter 3 måneder. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale helhedsplan er ansvarlig for fritidsjob indsatsen. Heri ligger al fritidsjobvejledning, fastholdelses indsatsen, kontakt til virksomheder og til relevante partnere, såsom Tilst skole. Tilst skole, FU og UU vejledningen i Langkærparken bidrager med at henvise unge, som kunne drage fordel af et fritidsjob. Tilst Netværket, som er et netværk af lokale virksomheder i Tilst, bidrager ved at tilbyde fritidsjobs og lærepladser. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 15 timer om ugen på aktiviteten. | |
Forankring: | |
Det er aftalt med UU at genansøge om midler til en fortsat fremskudt UU indsats ved udløb af de nuværende puljemidler. Det vurderes i den forbindelse relevant, at søge om midler til en fortsat kombineret UU-vejledning og fritidsjob indsats. | |
Aktivitetsnavn: |
Fremskudt job- og UU vejledning Inspireret af ”Uddannelsesvejledning for unge”15. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Job- og uddannelsesvejledning er et tilbud, der hjælper unge med uddannelsesafklaring og -søgning, job- og praktiksøgning samt brobygning til jobcenteret og uddannelsesinstitutioner. Der er hver torsdag fra 15-17 åben job- og uddannelsesvejledning. Job- og UU vejledningen begrænser sig dog ikke til den åbne vejledning, da målgruppen ofte dukker op på andre tidspunkter for at få vejledning. Såfremt den unge har brug for det, kan job- og uddannelsesvejlederen tilrettelægge et længerevarende håndholdt og særligt tilrettelagt forløb med den unge. Aktiviteten er finansieret for de næste 1½ år (frem til ultimo december 2018), og der er aftalt med Jobcenter Aarhus om at søge midler til projektet, så det kan finansieres yderligere 2 år. Succeskriterierne og medarbejderressourcer baserer sig på en 1½-årig indsats. Metode For at lykkedes med job- og uddannelsesvejledningen har job- og uddannelsesvejlederen fokus på at møde de unge i deres nærmiljø og deltager jævnligt i aktiviteter i lokalområdet. Vejlederen opbygger på den måde tillidsfulde relationer til målgruppen. Dette giver mulighed for vejledning i mere uformelle rammer, som for mange kan være en god indgangsvinkel til et senere samarbejde, frem for fra starten at skulle binde sig til et formelt samarbejde med vejlederen. Denne metode har i den tidligere helhedsplan i Langkærparken vist sig at bære frugt, da vejlederen har fået kontakt til unge, som man i Jobcenteret ikke har haft kontinuerlig kontakt med. Nogle er efterfølgende startet i uddannelse eller job. Bydelshuset danner rammen for den fremskudte job- og uddannelsesvejledning. I bydelshuset er desuden tilknyttet en boligsocial beskæftigelsesmedarbejder samt en |
15 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 121-125.
virksomhedskonsulent fra Jobcenteret. Dette sikrer et helhedsorienteret samarbejde omkring de unge. Samarbejde Job- og Uddannelsesvejledningen er et samarbejde mellem den boligsociale beskæftigelsesindsats, UU-vejledningen i Jobcenter Aarhus og relevante aktører indenfor beskæftigelse og uddannelse i lokalområdet. | |
Formål: | |
Formålet med aktiviteten er, at flere unge under 30 år i området omkring Langkærparken opnår en varig tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. | |
Målgruppe(r): | |
Den primære målgruppe er 18-29 årige unge fra Langkærparken, som ikke er i uddannelse eller job. Den sekundære målgruppe er 18-29 årige unge fra resten af Tilst, som ikke er i uddannelse eller job. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
130 unge får kendskab til projektet. | Egne registreringer. |
70 unge henvender sig i job- og uddannelsesvejledningen. | Egne registreringer. |
55 unge fortsætter i et individuelt vejledningsforløb. | Egne registreringer. |
45 unge (ud af 55) påbegynder uddannelse eller kommer i arbejde. | Egne registreringer. |
10 unge (ud af 55) kommer i et længerevarende afklaringsforløb. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan i samarbejde med Jobcenter Aarhus. Jobcenter Aarhus har det overordnede projektansvar og administrative ansvar. Det daglige ledelsesansvar for den fremskudte UU-vejleder ligger hos den boligsociale leder. Rollefordeling Den fremskudte UU-vejleder har ansvaret for aktiviteten og koordinering af samarbejder omkring den. Den boligsociale medarbejder leder har ansvaret for at sikre synergi mellem aktiviteten og de andre boligsociale beskæftigelsesindsatser. Medarbejderressourcer Den fremskudte UU-vejleder vil bruge 18 timer ugentligt på aktiviteten. | |
Forankring: | |
I samarbejde med Jobcenter Aarhus søges der fremover om midler til en fremskudt UU- vejledning i Langkærparken. | |
Aktivitetsnavn: |
Job First Inspireret af ”Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats”16. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
16 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 129-132.
I USA har ”place-then-train” beskæftigelsesmodellen været brugt i en årrække i arbejdet med løsladte fra fængsler. Her skabes først placeringer hos virksomhederne, og dernæst opkvalificeres de ledige til at bestride netop de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Dette skaber langt mere effektive match end den såkaldte ”train-then-pray” tilgang, hvor de ledige opkvalificeres og derefter håber man, at deres kompetencer matcher virksomhedernes behov. I Københavns kommune har man allerede brugt principperne i arbejdet med kriminalitetstruede unge17. Der er evidens for at denne tilgang til at arbejde med udsatte har gode beskæftigelsesmæssige resultater. I Langkærparken har man i den foregående boligsociale helhedsplan kørt efter de samme principper, og erfaringerne har vist, at Job First indsatsen virker motiverende for de unge, og at der er større chance for, at den unge får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og på sigt får en uddannelse. Aktivitetsbeskrivelse Job First er en beskæftigelsesindsats for unge under 30 år, som er på kant af arbejdsmarkedet. Indsatsen bryder med forestillingen om, og traditionen med, at udsatte borgere skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet ved først at indgå i forskellige aktiveringstilbud og arbejdsprøvninger, som skal motivere dem til at indgå på arbejdsmarkedet. Job First er tværtimod baseret på princippet om, at udsatte borgere bliver motiveret, når de bliver en del af et arbejdsfællesskab. De fleste unge har meget dårligere erfaringer med folkeskolen, og derfor er en positiv oplevelse på arbejdsmarkedet vejen frem til senere uddannelse - fremfor uddannelse som vejen frem til at få et arbejde. Metode Xxx First arbejder ud fra princippet om, at den unge skal i arbejde fra dag 1, og på en almindelig 37 timers arbejdsuge. Der udleveres også arbejdstøj inden opstart for at sikre arbejdsidentitet hos den unge. De første 14 dage er en indledende praktikperiode, hvor man i fællesskab vurderer, om det er det rette match mellem den unge og virksomheden. Der evalueres efter 1 uge. Hvis det her vurderes, at det forløber godt, så garanteres den unge ansættelse, såfremt kursen fortsættes. Hvis ikke det vurderes til at gå godt, så får den unge besked om, hvad der skal ændres i den kommende uge, for at blive ansat. Den unge bliver ansat med løntilskud og ofte med en intern mentor i virksomheden, som skal hjælpe den unge med at falde på plads på arbejdsmarkedet. |
17 Se: xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxx_xxx_xxxxxx/Xxxxxx-%00xx%00Xxxxxxxxxxxxxxx/00-00- 2010%2016.00.00/Referat/09-04-2010%2012.12.35/5331895.PDF og xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/00000000/xxxx- agenda/a9c0cb4f-2fdc-41f3-b83e-09880a5e4ea9/d4c2efe8-7916-4a56-a8ae-1c76967aa92f
Der arbejdes desuden gruppeorienteret. Så mange som muligt fra en vennekreds kommer i job på samme tid, så der er større chance for at fastholde de unge på arbejdsmarkedet. Dette er ud fra tanken om, at vennekredsen enten kan støtte eller modvirke beskæftigelsen. Der er brug for en støttende og håndholdt indsats baseret på en tæt relation mellem målgruppen og virksomhedskonsulenten. Denne relation skabes i det uformelle møde med de unge. Her vil Vokseværket fungere platform for denne uformelle og formelle kontakt, hvorfor virksomhedskonsulenten får kontorplads i Væksthuset18. Samtidig er der behov for en særlig efterværns indsats, hvor de unge støttes i at fastholde job og efterfølgende uddannelse. Fra erfaring med samme indsats i den forrige helhedsplan, ved man at dette er afgørende for at man lykkedes med indsatsen. De udfordringer, de unge står med forsvinder ikke bare, fordi de kommer i arbejde. Tværtimod bliver de ofte mere fremtrædende når personen fastholdes i et ansættelsesforhold, hvor de unge er uden for deres comfort zone. Derfor er der brug for kontinuerlig hjælp til at håndtere dette, og ofte i flere år efter, at de har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Samarbejde Job First er et helhedsorienteret samarbejde mellem den boligsociale indsats, jobcenteret, kriminalforsorgen, socialforvaltningen, misbrugscenteret, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. |
Formål: |
Formålet med aktiviteten er at skabe kontakt til de udsatte unge, som jobcenteret ikke har kontinuerlig kontakt til, og få disse unge i job og uddannelse. |
Målgruppe(r): |
Målgruppen er unge under 30, som ikke har kontinuerlig kontakt til jobcenteret. Primært kommer disse unge fra Langkærparken, men i takt med at indsatsen er blevet kendt i Aarhus, så kommer der flere og flere unge fra andre bydele i Aarhus Vest. Kendetegnet for disse unge er, at de ofte har afsonet en dom eller er truet i forhold til kriminalitet. Disse unge er sårbare udenfor deres comfort zone, har svage faglige kompetencer og manglende personlig robusthed. De har ikke kunne bevare en kontinuerlig kontakt til jobcenteret, og har svært ved at være stabile i job og uddannelse. Mange har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. De har ofte en større |
18 Se aktivitetsbeskrivelse af ”Vokseværket” under delaftalen Tryghed og Trivsel.
gæld til det offentlige, en straffeattest, misbrugsproblemer og de har fået frakendt kørekortet. Der er desuden en overrepræsentation af ADHD eller lignende lidelse. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Årligt er der i gennemsnit kontakt til 55 unge. | Egne registreringer. |
30 unge kommer i job eller uddannelse om året. | Egne registreringer. |
50 % af de unge, der kommer i job eller uddannelse, er stadig i arbejde 6 måneder efter deres første jobplacering eller uddannelsesforløb – enten i det oprindelige job eller uddannelse eller i et nyt. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den fremskudte virksomhedskonsulent. Rollefordeling Virksomhedskonsulenten fra jobcenteret har den indgående kontakt til de unge og virksomhederne. Det er vigtigt for indsatsen, at det er den samme virksomhedskonsulent, som kontinuerligt arbejder med gruppen for at skabe forandring med de unge. Virksomhedskonsulenten har en rolle i relations arbejde med de unge, vedligeholdelse af relationer til arbejdsgivere, brobygning mellem unge og jobcenteret samt en håndholdt efterværns indsats med de unge. Den boligsociale medarbejder understøtter virksomhedskonsulenten i arbejdet med de unge. | |
Der inddrages også andre aktører i arbejdet, såsom virksomhedsnetværket i Tilst, High Five, Kriminalforsorgen og Byg Op. Medarbejderressourcer Den fremskudte virksomhedskonsulent vil bruge minimum 15 timer og op til 30 timer om ugen på aktiviteten, fordelt på 2-4 dage ugentligt. Den boligsociale leder vil understøtte aktiviteten med 5 timer ugentligt. |
Forankring: |
Målet er, at Job First indsatsen går fra at være et pilotprojekt i Langkærparken til at blive forankret som en fast indsats ved jobcenteret. Således bliver de erfaringer, som man henter ind ved indsatsen, brugt som baggrund for en fast praksis for unge udsatte på kant af arbejdsmarkedet. |
Aktivitetsnavn: |
Åben jobrådgivning |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Åben job rådgivning er for ledige beboere over 30 år, som har svært ved selv at være opsøgende på tilbud om jobsøgning og –vejledningen. Ved at have åben rådgivning i boligområdet i de samme lokaler, hvor der foregår andre sociale aktiviteter, tilstræbes der, mindske den barriere, der kan være blandt nogle ledige beboere i mødet med offentlig jobrådgivning. Åben jobrådgivning bestræber sig dermed på at få flere beboere i beskæftigelse, men i lige så høj grad at motivere og støtte beboerne til at kunne indgå bedst muligt i den kommunale beskæftigelsesindsats. Metode De ledige beboere hjælpes med jobafklaring, vejledning og coaching, så de er i stand til at se en vej ind på arbejdsmarkedet. Der tilbydes individuel jobrådgivning og –afklaring 1 dag om ugen samt, efter aftale, en mere indgående coaching samtale. |
Samtidig fungerer den åbne jobrådgivning som indslusning til at bruge de jobåbninger, der udspringer af samarbejdet mellem den boligsociale indsats og Tilst Netværket. Samtidig er der et tæt samarbejde med de fremskudte beskæftigelsesmedarbejdere, som har god kontakt til virksomheder i lokalområdet. Ligeledes etableres der et samarbejde med de sagsbehandlere fra Jobcenter Aarhus, som har myndighedsansvaret, for de beboere, der modtager jobrådgivning. Samarbejde Åben jobrådgivning er et samarbejde mellem den boligsociale indsats og Jobcenter Aarhus. | |
Formål: | |
Formålet med aktiviteten er, at rådgive og vejlede beboere i jobsøgning, så flere opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen for aktiviteten er beboere fra Langkærparken, som er over 30 år, og som ikke er i fast arbejde. Målgruppen er typisk kontanthjælpsmodtagere, flexjobbere og førtidspensionister. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
I gennemsnit modtager 10 beboere jobrådgivning om året. | Egne registreringer. |
Mindst 3 af de 10 beboere kommer i arbejde. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar | |
Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for åben jobrådgivning og –vejledning. Medarbejderen sikrer god kontakt til Jobcenter Aarhus og de relevante medarbejdere. Jobcenter Aarhus har myndighedsansvaret og stiller relevante medarbejdere til rådighed. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 3 timer ugentligt på aktiviteten. |
Forankring: |
Aktiviteten forankres i samarbejdet med Jobcenter Aarhus. |
Aktivitetsnavn: |
Tilst Netværket |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Tilst Netværket er et erhvervsnetværk af virksomheder fra lokalområdet, som arbejder på at skabe en positiv social og samfundsmæssig forandring i Tilst. Netværket består på nuværende af 34 private og offentlige virksomheder fra lokalområdet. Netværket bidrager til beskæftigelsesindsatsen i Langkærparken ved at tilbyde fritidsjobs, praktikpladser, elevpladser og fast arbejde til beboere i Langkærparken. Metode Udsatte beboer udenfor arbejdsmarkedet har ofte ikke et netværk, der kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Derfor har etableringen af et netværk af lokale virksomheder høj prioritet i job- og uddannelsesvejlederens indsats i området. Der deltages i netværksmøder og etableres formelt samarbejde med de lokale virksomheder. I |
samarbejdet med virksomhederne lægges der bl.a. vægt på forventningsafstemning, afklaring af, hvad parterne kan bruge hinanden til, samt hvordan virksomhederne kan bruge samarbejdet til indsatsen som en form for rekruttering og samtidig gøre en social indsats for de udsatte unge i området og unge generelt. Desuden tilbyder job og uddannelsesvejlederen løbende opfølgning ved unge fra Langkærparkens opstart i job- eller uddannelsesforløb Dette har skabt gode muligheder for fuldtids og fritidsjob og ikke mindst løntilskudsaftaler samt praktik og lærepladser. Samarbejde Tilst netværket er et samarbejde mellem lokale virksomheder i Tilst og den boligsociale indsats i Langkærparken. | |
Formål: | |
Formålet med Tilst Netværket er, at styrke det lokale samarbejde, herunder også at støtte om omkring beskæftigelsesindsatsen i Langkærparken. | |
Målgruppe(r): | |
Den primære målgruppe for aktiviteten er lokale virksomheder i Tilst. Den sekundære målgruppe er ledige beboere fra Langkærparken som får gavn af beskæftigelsesindsatsen, som styrkes af det lokale virksomhedsnetværk. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
50 virksomheder er tilmeldt virksomhedsnetværket. | Egne registreringer. |
Der er 4 årlige møder i virksomhedsnetværket. | Egne registreringer. |
Gennemsnitlig 20 virksomheder deltager i de kvartalsvise virksomhedsnetværksmøder. | Egne registreringer. |
Der bliver tilbudt 35 forskellige fritidsjob, fuldtidsjob eller uddannelsesforløb via virksomhedsnetværket.19 | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale indsats i Langkærparken har den koordinerende rolle, og fungerer som bindeled mellem virksomheder, beboerne i Langkærparken og andre relevante samarbejdspartnere. Virksomhederne byder ind med ledige fritidsjobs, praktikpladser, elevpladser eller fast arbejde til beboere i Langkærparken. Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejder vil samlet set bruge 3 timer ugentligt på aktiviteten. | |
Forankring: | |
Virksomhederne påtager sig på skift værtsrollen for samarbejdsmøder, og Tilst netværket er dermed forankret i det lokale netværk af virksomheder. | |
19 Der registreres her jobåbninger. De enkelte ansættelser registreres i de boligsociale indsatser varetaget af den fremskudte virksomhedskonsulent (se ”Job First) og af den fremskudte UU-vejleder (se ”Fremskudt job- og UU- vejledning”).
Delaftale for indsatsområdet
Forebyggelse og forældreansvar
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan for Langkærparken 2017-2021 |
Aftalens parter: |
Xxxxxx Xxxx, dagtilbudsleder i Tilst, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxxxxxxx, fritidsleder i Tilst, Børn og Unge, Aarhus Kommune Xxxxxxxxx Xxxxxxx, foreningskonsulent i Sport og Fritid, Aarhus Kommune Xxxx Xxxxxxxxx, skoleleder på Tilst Skole, Aarhus Kommune Xxxxx Xxxx, formand for Aarhus lokalforening, Red Barnet Xxxxxxxx Xxxxxx, frivilligkonsulent i Midtjylland, Red Barnet Xxxxxxx Xxxxxxxxx, koordinator i Aarhus lokalafdeling, Home Start Xxxxx Xxxxx, direktør i AL2bolig |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
Langkærparken har en høj andel af børn med sociale underretninger, og antallet har været markant stigende fra 2013-2015. Denne stigning vurderes dog også at være udtryk for en mere systematiseret underretningsproces og en øget opmærksomhed, samt en særlig indsats i Tilst, der fra 2013 har haft fokus på en tidlig indsats med inddragelse af familierne og netværket omkring. Den markante stigning i underretninger må derfor delvist forklares med ændringer i tilgangen, men er stadig et opmærksomhedspunkt, da der også er en generel oplevelse i både institutioner og skole af en høj andel børn, man kan være bekymret for. |
De fleste børn fra Langkærparken går på Tilst skole (72,5 %)1. Her vurderes det, at der er grund til bekymring for omkring en tredjedel af eleverne i 8. klasse, når man kigger på deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Denne vurdering foretages på baggrund af uddannelsesparathedsvurderingen, hvor 31,7 % af eleverne i 8. klasse pr. 15.01.2017 ikke var blevet erklæret uddannelsesparate2. Eleverne mangler robusthed i forhold til at møde udfordringer og være åben overfor foranderlighed. Samtidig står en relativ høj andel af børn og unge under 18 år uden for kommunale fritidstilbud og har en lav foreningstilknytning. Ifølge Xxxx og Unges Forældretilfredshedsundersøgelse fra 2015, deltager kun 62% af Langkærparkens børn og unge aktivt i foreningsaktiviteter i fritiden. Dette tal står op imod i alt 81% i hele Aarhus. Samtidig benyttes, ifølge foreningskonsulenterne i Sport og Fritid, kun 28% af de fritidspas, der automatisk bliver tildelt lavindkomstfamilier i Langkærparken. Forældreinddragelsen og –samarbejdet hele vejen rundt om børnene opleves i institutionerne, på Tilst skole og i foreningslivet som en stor udfordring. Dette vidner om, at forældrene mangler viden, værktøjer og ressourcer til at støtte deres børns i institutions- og skoleliv samt i fritidsaktiviteter. | |
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: | |
Formål: | |
Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar er: - Forældrene bliver aktive medspillere i deres børns liv. - Børn, unge og voksne beboere i Langkærparken deltager mere aktivt i lokalsamfundet, fritidstilbud og foreninger. - Øget og styrket samarbejde mellem Langkærparken og skoler og institutioner i Tilst omkring familien. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af børn med sociale underretninger skal reduceres fra et gennemsnit på 14,7 % for 2016 | BoSocData |
1 BoSocData 2016
2 UU Aarhus-Samsø, Aarhus Kommune 2017: ”Opgørelse over Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Aarhus Kommune”.
til et gennemsnit på 10 % eller derunder for 2021. Til sammenligning lå andelen af børn med sociale underretninger på 10,5 % for andre almene boligområder i Aarhus og på 4,3 % i 2016 i hele Aarhus kommune. | |
Andelen af 1-5 årige, som ikke er i pasningsordning, reduceres fra 10,7 % (i 2015) til 5 % eller derunder i 2021. | Landsbyggefondens Boligsociale Data |
Andelen af børn, der deltager i foreningsaktiviteter i fritiden, stiger fra 62 % (2015) til 75 % eller derover i 2021. Til sammenligning var andelen af børn, der deltog aktivt i fritids- og foreningslivet, på 81 % i 2015 for hele Aarhus kommune. | Aarhus kommune, Børn og Unge: Forældretilfredshedsundersøgelse |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: | |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: | |
Tidlig forebyggende indsats er et kommunalt opmærksomhedspunkt i Aarhus, særligt i udsatte boligområder. Siden 2013 har der i Tilst været fokus på en tidlig forebyggende indsats med inddragelse af familierne og netværket omkring. De boligsociale aktiviteter under Forebyggelse og Forældreansvar understøtter og supplerer de kommunale børn og unge indsatser. Aktiviteterne under den boligsociale helhedsplan arbejder med forældrerollen og – ansvaret i forbindelse med børn og unges skole- og fritidsliv. Der bygges bro til kommunale tilbud, og de boligsociale aktiviteter understøtter institutioner og skolers familie- og forældrekontakt. I forbindelse med de boligsociale indsatser, som omhandler familier og børn og unge, etableres en lokal arbejdsgruppe, som løbende vil vurdere og koordinere det lokale samarbejde i Tilst og sikre synergi mellem kommunale og boligsociale indsatser. | |
Arbejdsgruppen består af relevante medarbejdere fra Tilst skole, dagtilbudsområdet og fritidsområdet. Medarbejderne udpeges af skoleder på Tilst skole Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx, Fritidsleder Xxxxx Xxxxxxxxx og boligsocial leder Xxx Xxxxxxxx. Arbejdsgruppen visiterer familier til Familienetværket efter behov og støtter op omkring innovationsprojektet ’Familien arbejder sig frem’3. Arbejdsgruppen mødes kvartalvis og drøfter erfaringer og resultater, samt koordinerer det videre lokale samarbejde. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 1.835.000 kr. |
Lokal medfinansiering | 607.000 kr. |
Samlet budget for indsatsområdet | 2.442.000 kr. |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Den boligsociale leder har ansvaret for at adressere eventuelle uoverensstemmelser vedrørende den boligsociale indsats i Langkærparken og skabe platform for håndtering af uoverensstemmelser og konflikter. Den boligsociale leder er samtidig ansvarlig for at informere alle parter i delaftalen, den lokale boligsociale styregruppe samt det lokale lederråd, om problemstillinger vedrørende det boligsociale arbejde. Alle parter er gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Langkærparken. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer en beslutning på et nuanceret grundlag. | |
3 Se aktivitetsbeskrivelsen under delaftalen for Uddannelse og Beskæftigelse.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Den lokale boligsociale styregruppe for den boligsociale helhedsplan vurderer løbende, om der er behov for en revision af aftalen. Styregruppen kan indstille ændringer til Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner, som endeligt kan godkende revideringer i delaftalen. |
Delaftalen gælder fra: |
Aftalen er gældende fra primo juli 2017 – ultimo juni 2021. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Forældrecaféen Inspireret af ”Fremskudt sundhedsplejerske og mødregrupper”4. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Forældrecaféen er en videreføring af den eksisterende forældrecafé i Bydelshuset. Det er et åbent tilbud for forældre og deres småbørn, hvor fokus er på at styrke forældrekompetencen og relationen mellem forældre og barn. Fagpersoner inviteres ind til dialog om forskellige emner, som støtter og inspirerer forældrene i forældrerollen, som f.eks. barnets positive udvikling og sundhed og fundament for et godt ungdoms- og voksenliv. Der er også fokus på praktiske samværs øvelser mellem forældre og børn, som f.eks. babyrytmik, stimulastik og højtlæsning. Metode |
4 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 156-159.
Forældrecaféen finder sted hver uge i Bydelshuset – pt. mandage fra kl. 10-11.30. I lige uger holder sundhedsplejersken åbent hus, hvor forældre kan komme forbi og få råd og vejledning med sit barn. Der er blandt andet mulighed for, at få sit barn vejet og få individuel kostvejledning. I ulige uger er der i forældrecaféen i Bydelshuset fokus på særlige temaer om barnets udvikling. Det kan f.eks. være stimulastik, tandpleje, søvn, etc. Oplæg fra fagpersoner og lokale aktører (såsom pædagoger, sundhedsplejersker, tandplejere og fysioterapeuter) inviterer til dialog og aktiv deltagelse, så forældrenes egne oplevelser og behov kommer i fokus. Forældrenes ønsker og forslag inkorporeres i programplanlægningen, og programmet offentliggøres for et halvt år af gangen på Facebook og løbesedler. Der er som hovedregel ingen tilmelding og forældre møder bare op med eller uden børn. Bydelshuset danner rammen for forældrecaféen, og der er fokus på at skabe et hyggeligt sted, hvor der er plads til snak og samvær på tværs af forældre. Der er indlagt pauser i de forskellige oplæg, så der er mulighed for at købe kaffe og kage hos de frivillige i Bydelshusets café. Huset har legetøj, og der er derfor rig mulighed for leg og børneaktiviteter. Samarbejde Forældrecaféen er et samarbejde mellem den boligsociale indsats og Børn og Unge (daginstitutionsområdet og sundhedsplejersken). | |
Formål: | |
Hovedformålet med aktiviteten er, at styrke forældre i forældrerollen. Det sekundære formål med aktiviteten er, at styrke netværksdannelsen mellem forældre i og udenfor Langkærparken. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen er forældre til børn i 0-3-års alderen fra lokalområdet. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der afholdes forældrecafé 20 gange om året5. | Egne registreringer. |
Der er 150 deltagere i forældrecaféen årligt. | Egne registreringer. |
Daginstitutionsområdet vurderer, at forældrecaféen er medvirkende til at skabe et bedre samarbejde med forældre i lokalområdet. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den boligsociale medarbejder har ansvaret for planlægning af programmet til forældrecaféen, samt uddelingen og opreklamering af programmet. Programmet vil inkludere 20 årlige oplæg. Børn og Unge (daginstitutionsområdet) står for at arrangere og afholde 10 af de 20 årlige oplæg i forældrecaféen. Daginstitutionsområdet står endvidere til rådighed for sparring og idéudvikling i forhold til indhold og oplægsholdere i de resterende 10 årlige oplæg. Den boligsociale medarbejder har ansvaret for at tage imod oplægsholdere og byde deltagere velkommen til forældrecaféerne. Samtidig sørger medarbejderen for at finde en frivillig, der kan stå i Bydelshusets café under forældrecaféen. Den boligsociale medarbejder samarbejder med Børn og Unge (sundhedsplejersken og daginstitutionsområdet) om rekruttering af deltagere til forældrecaféen samt opreklameringen af aktiviteten. Her er det især vigtigt at forsøge få flere deltagende forældre fra Langkærparken, da erfaringen viser, at disse forældre er svære at rekruttere til aktiviteten. Dette vil primært være den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejders ansvar. Medarbejderressourcer | |
5 Foruden sundhedsplejerskens åbent hus tilbud.
Den boligsociale medarbejder vil bruge 1 time ugentligt på aktiviteten. Derudover supplerer daginstitutionsområdet med 30 årlige medarbejder timer til oplæg i forældrecaféen. |
Forankring: |
Sundhedsplejerskernes åbent hus tilbud har de sidste 5 år fundet sted i AL2boligs faciliteter, og der arbejdes på også at forankre forældrecaféen i daginstitutionsområdet. |
Aktivitetsnavn: |
Familienetværket Inspireret af ”Boligsociale familiekurser”6. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Familienetværket i Bydelshuset er et supplement til det kommunale tilbud: Familiegruppen. Familiegruppen er et tilbud under daginstitutionsområdet, hvor der afholdes ICDP baserede kurser om forældrerollen for udsatte familier. Familienetværket i Bydelshuset arbejder videre med Familiegruppens deltagere, og er en fortsat styrkelse af forældrekompetencen og familielivet. I familienetværket er der fokus på at arbejde med forældrerollen og familielivet i praksis. Familienetværket arbejder også mere bredt med forældrenes aktive deltagelse i lokalområdet og samfundet. Det er et netværksdannende tilbud til familier, hvor rammerne for socialt samvær skabes. Familierne involveres fra start af i tilrettelæggelsen af aktiviteten, da medansvar for aktiviteten er en del af formålet. Aktivitetens overordnede rammer skal derfor ikke være for fastlåste fra start, da omdrejningspunktet for aktiviteten er familiernes behov. Metode Familienetværket har fokus på at skabe et trygt sted, hvor familierne indbyrdes kan danne netværk og støtte hinanden i hverdagen og i at deltage aktivt i samfundet. |
6 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 147-151.
Fællesaktiviteter for familierne, såsom skovture eller museumsbesøg, skal danne rammen for, at forældrene kan omsætte de tilegnede værktøjer til praktiske færdigheder. Fællesaktiviteterne sikrer endvidere, at familierne får fælles positive oplevelser, og de styrker familiens samvær. Samtidig tilbyder Bydelshuset også gode rammer for familieaktiviteter. Både åbne værksteder som træværksted, syværksted og storkøkken, hvor forældrene kan mødes om lærings- og netværksskabende aktiviteter. Aktivitetstilbuddene i Bydelshuset kan altså give forældrene en ny aktiv rolle sammen med deres børn. Frivillige fra Red Barnet afholder månedlige fællesaktiviteter og oplevelser for familien, enten i Bydelshuset eller som udflugter. Gennem dialogmøder med lokale aktører (sundhedsplejersker, pædagoger fra daginstitutioner, folkeskolelærer og andre) bringes familiernes ressourcer i spil. Der etableres nye muligheder for samarbejde, og målet med dialogmøderne er, at begge parter går derfra med nye erfaringer og handlingsmuligheder. De deltagende forældre får samtidig tilbud om en familieven, som kan støtte dem i hverdagen og hjælpe dem med at omsætte de tilegnede værktøjer i praksis. Dette kan f.eks. være, at arbejde for at skabe et bedre samarbejde med skolen. Den boligsociale medarbejder, frivillige familievenner fra Home Start og frivillige fra Red Barnet modtager introduktion til ICDP (International Child Development Programme). Det er en metode, som de kommunale medarbejdere arbejder med i Familiegruppen. Dette sikrer en opfølgning og en videreføring på forældrenes læring fra Familiegruppen, når de bliver en del af den boligsociale aktivitet Familienetværket. Samarbejde Familienetværket er et samarbejde mellem den boligsociale indsats, Børn og Unge (daginstitutionsområdet), Home Start og Red Barnet. |
Formål: |
Det primære formål med aktiviteten er, at forældrene styrkes i deres forældrerolle og i deres handlemuligheder overfor deres børn. Delformålet er, at forbedre forældrenes reelle mulighed og lyst til at deltage aktivt i lokalområdet og samfundet, her især i samarbejdet med daginstitutioner og skole. Familiernes indbyrdes netværksdannelse vil være understøttende i forhold til aktivitetens formål. |
Målgruppe(r): |
Den primære målgruppe er udsatte familier, som har deltaget i Familiegruppen. Den sekundære målgruppe er andre familier, som ikke har deltaget i Familiegruppen, men som har samme behov, som de udsatte familier. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Familienetværket mødes 20 gange om året. Mødeintervallet er hver 14. dag. | Egne registreringer. |
Familierne i Familienetværket deltager aktivt i planlægningen af aktiviteterne 80 % af gangene. | Egne registreringer. |
Tilst skole og institutionerne i Tilst oplever, at forældrene fra Familienetværket deltager mere aktivt i forældresamarbejdet. | Interview med skole og institutioner inden forløbene i Familienetværket samt interview efter hvert endt forløb. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Aktiviteten skal være håndholdt fra den boligsociale indsats side. Den boligsociale medarbejder koordinerer aktiviteten og planlægger indholdet i samarbejde med familierne. Medarbejderen skal have tæt kontakt til målgruppen, og deltagerne i familienetværket, og deltager derfor i alle udbudte oplæg, kurser og aktiviteter. På den måde har den enkelte deltager en oplevelse af kontinuitet og sammenhæng. Den boligsociale medarbejder deltager i de 2 sidste møder i Familiegruppen for at drage erfaringer med familierne i forhold til det videre forløb i Familienetværket. | |
Medarbejderne fra familiegruppen i Tilst (Børn og Unge: daginstitutionsområdet) hjælper med at skabe kontakt til de deltagende forældre i Familiegruppen med det formål at få dem engageret i Familienetværket. Familiegruppen placeres desuden fysisk i Bydelshuset. På den måde vil de fysiske rammer og de boligsociale medarbejdere allerede være kendte for familierne, inden de vælger at indgå i Familienetværket. Home Start er sparringspartner på arrangering af dialogmøder og arrangementer for familierne i Bydelshuset. Home Start stiller også frivillige familievenner til rådighed, som skal hjælpe familierne i hverdagen. Her samarbejdes der med den boligsociale medarbejder om at rekruttere frivillige familievenner fra lokalområdet og om matchning mellem familier og familievenner. Red Barnet er medarrangør af fælleaktiviteter og oplevelser for familierne. Der afholdes 10 årlige arrangementer i samarbejde med frivillige fra Red Barnets familieoplevelsesklub. Arrangementerne kan være skovture, julebagning eller museumsture. Der er mulighed for at bruge Bydelshusets lokaler. Andre samarbejdspartnere, som dog ikke forpligter sig ind i helhedsplanen med ressourcer, er sundhedsplejerskerne, skolen, Naboskaberne og kvindeforeningen, som ikke desto mindre bliver vigtige samarbejdspartnere i at skabe kontakt til de udsatte familier. Ligeledes skal der samarbejdes bredt med daginstitutioner, sundhedsplejersker, Tilst skole, Tilst bibliotek og andre relevante aktører om at udbyde oplæg, der passer til målgruppens behov. Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejdere vil samlet set i gennemsnit bruge 8 timer ugentligt på aktiviteten. |
Forankring: |
Familienetværket bygger fra starten på et partnerskab mellem kommunale forvaltninger, frivillige og den boligsociale indsats. Aktiviteten skal forankres i de involverede parter. På baggrund af de nye ideer, den læring og de rutiner, der skabes og udvikles igennem projektperioden, vil Familienetværket kunne fortsætte som et lokalt tilbud der drives og koordineres af de implicerede parter. |
Aktivitetsnavn: |
ForeningsMentor Inspireret af ”Brobygning til foreningsliv”7. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Et stort antal af børn og unge i Langkærparken har ikke et aktivt fritids- eller foreningsliv. ForeningsMentor bygger bro mellem familien og foreninger og andre fritidstilbud, og gør det lettere for børn og unge i Tilst at komme i gang med en fritidsaktivitet. En fritidsaktivitet kan være idræt, musik eller aktiviteter af kreativ eller social karakter. Gennem et aktivt fritidsliv opnår børn og unge kropslige, kreative og sociale kompetencer, som styrker deres generelle trivsel og muligheden for at tage del i samfundet. Projektet er ligeledes med til at hjælpe forældrene til de guidede børn og unge med at få en forståelse for det danske foreningsliv og for fordelene ved at deltage i fritidsaktiviteter i lokalområdet. Metode Foreningsmentorerne guider børn og unge med at komme i gang med en fritidsaktivitet. Dette foregår i en 1:1 relation med barnet/den unge og familien, hvor foreningsmentoren hjælper familien med at finde et fritidstilbud, der passer til barnets/den unges behov og ønske. Foreningsmentoren tager (på vegne af familien) kontakt til aktivitetstilbuddet og undersøger hvor og hvornår aktiviteten foregår, hvad det koster, samt hvilke forventninger foreningen har til familien og det kommende foreningsmedlem. Ved at involvere hele familien i at imødekomme barnets/den unges ønske om at starte i en fritidsaktivitet lærer hele familien fremgangsmåden og kan næste gang selv tage direkte kontakt til foreningen. Samarbejde ForeningsMentor er et samarbejde mellem den boligsociale indsats, Sport og Fritid, Tilst skole, FU, Red Barnet og foreningslivet i Tilst. |
Formål: |
7 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 70-72.
Det primære formål med aktiviteten er, at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Det sekundære formål med aktiviteten er, at skabe et større lokalt medborgerskab ved, at flere familier inddrages i aktiviteter i lokalområdet. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen for aktiviteten er børn og unge i alderen 3-17 år, som ikke er aktive i deres fritid, men gerne vil være det. Aktiviteten henvender sig primært til Langkærparkens børn og unge, men også til resten af Tilst området. Projektets sekundære målgruppe er forældrene til de guidede børn og unge. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der rekrutteres minimum 7 frivillige foreningsmentorer i projektets første år. | Egne registreringer. |
120 børn og unge bliver guidet til et aktivt fritidsliv. | Egne registreringer. |
80 børn og unge forbliver medlem af en forening eller et fritidstilbud og er aktive i minimum én sæson. | Egne registreringer. |
Der etableres kontakt til 200 forældre, hvis børn ønsker at starte i en forening. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar | |
Aktiviteten er organiseret af foreningskonsulenterne fra Sport og Fritid, som har det overordnede projektansvar for hele ForeningsMentor indsatsen i Aarhus. Den boligsociale leder har det daglige ledelsesansvar for boligsociale medarbejder, der fungerer som foreningskoordinator. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos foreningskoordinatoren. Rollefordeling Den boligsociale medarbejder har rollen som foreningskoordinator, og er ansvarlig for den daglige koordinering af aktiviteten. Koordinatoren fordeler børn og unge ud på foreningsmentorer og rådgiver i brug af fritidspas. Koordinatoren står endvidere for kontakten til lokale samarbejdspartnere, som har kontakt til de børn, der har behov for støtte. Mødeindkaldelse og –koordinering samt PR er foreningskoordinatorens rolle. Ligeledes er fastholdelse af børn og unge i foreningerne samt kontakt til foreningskonsulenterne fra Sport og Fritid. Den boligsociale indsats stiller lokaler til rådighed for projektet og står for den daglige personaleledelse af foreningskoordinatoren, som bliver ansat ind i den boligsociale helhedsplan. Den boligsociale indsats sikrer synergi mellem ForeningsMentor indsatsen og de øvrige boligsociale indsatser målrettet børn og unge og forældre/familier. Sport og Fritid står for den faglige ledelse og kvalitetssikring af ForeningsMentor indsatsen i Tilst. Denne funktion ligger hos en af Sport og Fritids foreningskonsulenter. Det er Sport og Fritids opgave at sikre samarbejdet med Red Barnet og synergi med de øvrige ForeningsMentor indsatser i Aarhus – herunder ansvaret for ForeningsMentors hjemmeside. Sport og Fritid finansierer projektledelsen på 28.800 årligt i 3 år samt en medfinansiering på 20.000 kr. pr. år i 3 år. De frivillige foreningsmentorer er organiseret under Red Barnet, som er ansvarlige for rekruttering af frivillige foreningsmentorer. Red Barnet arbejder sammen med foreningskoordinatoren om oplæring og fastholdelse af de frivillige. FU, Børn og Unge, sikrer en koordinering af at ForeningsMentor indsatsen snitfalder til medarbejdere i Børn og Unge i Aarhus Kommune. Fritidsklubben, dagtilbud og Tilst skole/SFO har en opgave i at rekruttere børn til projektet. Dette sikres af FU, som desuden er medfinansierende på 25.000 kr. pr. år i 3 år. Alle tre parter er repræsenteret i en arbejdsgruppe, der mødes kvartalsvist med foreningskoordinatoren. Det lokale lederråd i Langkærparken finansierer projektets første år. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder vil bruge 10 timer ugentligt på aktiviteten. |
Forankring: |
Aktiviteten har tidligere været forankret i et samarbejde mellem FU og Sport og Fritid. Der undersøges, om der er interesse for at genoptage denne ordning efter den boligsociale helhedsplans udløb. |
Aktivitetsnavn: |
Fritidsaktiviteter for børn og unge Inspireret af ”Fritidsaktiviteter i boligområdet”8. |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Aktivitetsbeskrivelse Fritidsaktiviteter for børn og unge i Langkærparken tilbyder positive fællesskaber og indhold i fritiden. Der arrangeres forskellige fritidsaktiviteter, som skal forsøge at ramme flest mulige børn og unges interesse. Dette kan være mad, motion, musik eller kunstneriske aktiviteter. Fritidsaktiviteterne skal give børn og unge nye relationer og fremme sociale kompetencer og personlig udvikling. Fritidsaktiviteterne tilfører Langkærparken liv og energi og er med til at styrke trivslen for boligområdets børn og unge. Metode Fritidsaktiviteterne er med til at understøtte børn og unge i at deltage i organiserede fritids- og foreningsaktiviteter i lokalområdet. Der skabes dermed synergi mellem denne aktivitet og ForeningsMentor, hvor børn og unge guides til et aktivt fritidsliv9. Der samarbejdes med det etablerede fritids- og foreningsliv i lokalområdet med henblik på at vejlede børn og unge ind i det lokale foreningsliv. Her kan der med fordel inviteres idrætsforeninger i lokalområdet ind til at lave idrætsaktiviteter, med det formål at introducere børn og unge for en sportsgren og for foreningslivet. Der afholdes løbende fritidsaktiviteter i boligområdet, som for eksempel fodbold om søndagen i samarbejde med Ung i Aarhus Vest, samt aktiviteter i skolernes ferier. |
8 Center for Boligsocial Udvikling 2016, ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser”, s. 72-76.
9 Se beskrivelse af ”ForeningsMentor”.
Fritidsaktiviteterne fungerer også som en platform for at komme i kontakt med boligområdets børn og unge i forskellige aldre. Fritidsaktiviteterne bliver således også en forudsætning for andre boligsociale aktiviteter, der arbejder med børn og unge. Samarbejde Fritidsaktiviteter for børn og unge er et samarbejde mellem den boligsociale indsats, Ung i Aarhus Vest, frivillige Naboskabere fra lokalområdet og det lokale foreningsliv. | |
Formål: | |
Det primære formål med aktiviteten er, at give børn og unge fra Langkærparken et positivt indhold i fritiden. Det sekundære formål med aktiviteten er, at bygge bro til det lokale fritids- og foreningsliv. | |
Målgruppe(r): | |
Målgruppen for aktiviteten er børn i skolealderen. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der afholdes 9 årlige fritidsaktiviteter i skolernes ferier. | Egne registreringer. |
Der deltager mindst 100 børn og unge årligt i fritidsaktiviteterne. | Egne registreringer. |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Organisering, koordinering og ledelsesansvar | |
Aktiviteten er organiseret af den boligsociale helhedsplan, og det daglige ledelsesansvar ligger hos den boligsociale leder. Den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder. Rollefordeling Den aktivitetsansvarlige boligsociale medarbejder organiserer og afholder fritidsaktiviteter og ferieaktiviteter. Medarbejderen koordinerer samarbejdet med medarbejdere fra ForeningsMentor, frivillige Naboskabere og det lokale foreningsliv. Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejdere vil samlet set bruge 2 timer ugentligt på aktiviteten. |
Forankring: |
Aktiviteten er brobyggende til det lokale fritids- og foreningsliv og skal forankres her. |