Forslag
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
2008/1 LSF 19 (Gældende)
Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftale til den danskgrønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Ministerium: Skatteministeriet
Journalnummer: Skattemin., x.xx. 20086110028
Fremsat den 8. oktober 2008 af skatteministeren (Xxxxxxxx Xxxxxx)
Forslag
til
Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
§ 1. Tillægsaftale af 19. august 2008 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager kan tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse efter bestemmelserne i tillægsaftalens artikel 8.
§ 2. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Bilag 1
Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.
Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende:
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
1. Stykke 1, 2. punktum udgår.
2. Stykke 3 udgår og i stedet indsættes:
»De gældende skatter, på hvilke aftalen finder anvendelse, er især: For Danmarks vedkommende:
1. indkomstskat til staten;
2. kommunal indkomstskat.
For Grønlands vedkommende:
1) landsskat;
2) særlig landsskat;
3) kommuneskat;
4) udbytteskat;
5) fælleskommunal skat.«
I artikel 5, stykke 2, litra g) og h), ændres »3 måneder« til »6 måneder«.
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
1. Stykke 3 udgår og i stedet indsættes:
»3. Hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbytte er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige:
a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (moderselskabet), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet, og
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.«
2. Stykke 5 udgår og i stedet indsættes:
»5. Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalt udbytte i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytte, som udbetales fra selskaber, der er bosat eller registreret i Grønland, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i Danmark, må den skat, der pålægges, ikke overstige 35 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.«
Artikel 15 udgår og i stedet indsættes:
Artikel 4
»Artikel 15 Personlige tjenesteydelser
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 18 medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser, oppebåret af en person, der er bosat i den ene del af riget, kun beskattes i denne del af riget, medmindre arbejdet er udført i den anden del af riget. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden del af riget.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er bosat i den ene del af riget, for personligt arbejde udført i den anden del af riget, kun beskattes i den førstnævnte del af riget, hvis:
a) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er bosat i den anden del af riget, og
c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden del af riget, og
d) der ikke er tale om arbejdsudleje.
Dog kan vederlag, som udbetales af en offentlig myndighed i den ene del af riget, herunder en dertil hørende lokal myndighed, til en fysisk person for arbejde udført i den anden del af riget, beskattes i denne anden del af riget, medmindre opholdets varighed i denne anden del af riget ikke overstiger 60 dage i sammenhæng og den pågældende person under dette ophold fortsat er beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres ombord på et dansk eller grønlandsk skib, beskattes i den del af riget, hvor det foretagende, som driver skibet, har sin virkelige ledelse. Hvis foretagendet har sin virkelige ledelse i den ene del af riget, mens skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i den anden del af riget, kan vederlag for personligt arbejde ombord på skibet kun beskattes i denne anden del af riget. Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses et udenlandsk skib, som befragtes af foretagendet på såkaldt bareboat-basis, som dansk, henholdsvis grønlandsk, skib. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres ombord på et luftfartøj, som et foretagende anvender i international trafik, kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, eller et skib, der er registreret i grønlandsk nettolønsregister, kun beskattes i den del af riget, hvis nationalitet skibet har. Denne bestem- melse finder alene anvendelse, hvis arbejdet udføres om bord på et skib, der anvendes til formål, som opfylder betingelserne for skattenedsættelse efter såvel de danske regler for arbejde om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister som de grønlandske regler for arbejde om bord på skibe i grønlandsk nettolønsregister. Ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af et dansk, henholdsvis grønlandsk, foretagende, med skib, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, henholdsvis grønlandsk nettolønsregister.
5. I tilfælde, hvor tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignen- de, og arbejdet derfor ikke er udført i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består, kan gage, løn og lignende vederlag beskattes i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Endvidere kan beskatning
i denne del af riget finde sted, når tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse, forudsat at vederlaget betales til offentligt ansatte eller ansatte i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte vederlaget.«
Artikel 21 a udgår og i stedet indsættes:
Artikel 5
1. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse, uanset enhver anden bestemmelse i denne over- enskomst.
2. En person bosat i den ene del af riget, som udenfor kysten af den anden del af riget driver virksomhed knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i denne anden del af riget, skal, med forbehold af stykke 3 og 4 i denne artikel, med hensyn til denne virksomhed anses for at drive virksomhed i den anden del af riget gennem et fast driftssted der.
3. Bestemmelserne i stykke 2 og stykke 6, litra b, finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden er udøvet i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår. Ved anvendelse af dette stykke skal imidlertid følgende gælde:
a) virksomhed udøvet af et foretagende, som er tilknyttet et andet foretagende skal anses for at være udøvet af det foretagende, det er tilknyttet, hvis den pågældende virksomhed i væsentlig grad er den samme som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver;
b) to foretagender skal anses for at have fast tilknytning til hinanden, hvis
i) det ene foretagende deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i det andet foretagende, eller
ii) samme personer deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i begge foretagender.
4. Indkomst oppebåret af et foretagende i den ene del af riget ved transport af forsyninger eller personale til et område eller mellem områder, hvor der foregår virksomhed knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i den anden del af riget, eller ved driften af slæbebåde eller andre hjælpefartøjer knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor foretagendet er hjemmehørende. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis fartøjet eller luftfartøjet er drevet af et fast driftssted i henhold til artikel 5 i denne overenskomst.
5. a) Med forbehold af litra b i dette stykke kan løn og andet lignende vederlag, som en person bosat i den ene del af riget modtager i anledning af lønarbejde knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i den anden del af riget, beskattes i denne anden del af riget i den udstrækning arbejdet er udført udenfor kysten af dette land. Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den førstnævnte del af riget, hvis arbejdet er udført udenfor kysten for en arbejdsgiver, som ikke er bosat i den anden del af riget og forudsat at arbejdet er udført i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår.
b) Løn og andet lignende vederlag, som en person bosat i den ene del af riget oppebærer i anledning af lønarbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, som benyttes til transport af forsyninger eller
personale til eller inden for et område, hvor der foregår virksomhed knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i en del af riget, eller for lønarbejde udført om bord i slæbebåde eller andre hjælpefartøjer knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat, med mindre arbejdsgiveren er bosat i den anden del af riget. I sådanne tilfælde kan løn og andet lignende vederlag beskattes i den anden del af riget.
6. Fortjeneste som en person bosat i den ene del af riget oppebærer ved afhændelse af:
a) rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse; eller
b) ejendele, som befinder sig i den anden del af riget og som benyttes i forbindelse med undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i denne anden del af riget; eller
c) aktier, hvis værdi helt eller for den væsentligste del direkte eller indirekte, hidrører fra sådanne rettigheder eller ejendele, eller fra sådanne rettigheder og ejendele set under et, kan beskattes i denne anden del af riget.
I dette stykke betyder udtrykket »rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse« rettigheder til mineral- og andre naturforekomster, som skal udvindes ved undersøgelsen eller udnyttelsen af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i den anden del af riget, herunder rettigheder til andele i eller fordele af sådanne mineral- og andre naturforekomster.«
Artikel 22, stykke 3, udgår og i stedet indsættes:
»3. Hvis en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden del af riget, kan den førstnævnte del af riget medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til den indkomst eller formue, der hidrører fra den anden del af riget.«
Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse, at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de pågældende pensionsordninger eller bortseelsesret for arbejdsgivers bidrag til ordningerne. Det er videre en betingelse, at overførsel til Grønland finder sted senest den 31. december 2011.
Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.
Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2009
Stk. 4. Artikel 7 har dog virkning fra og med 1. januar 2008.
Stk. 5. I tilfælde, hvor et grønlandsk selskab har udloddet udbytte i 2007, kan Grønland beskatte den del af udbyttet, som selskabet udlodder i 2009-2012 og som udgør et beløb op til, hvad der er udloddet i 2007, med 40,6 pct. i 2009, 39,2 pct. i 2010, 37,8 pct. i 2011 og 36,4 pct. i 2012.
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i Ilulissat, den 19. august 2008 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For det grønlandske landsstyre | For den danske regering |
Xxxxx Xxxxxxx | Xxxxxxxx Xxxxxx |
Formålet med lovforslaget er at bestemme, at den dansk-grønlandske tillægsaftale af 19. august 2008 træder i kraft og finder anvendelse her i landet. Det bemærkes, at der ikke er tale om at indhente Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, idet Grønland ikke er en fremmed stat.
Tillægsaftalen ændrer den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 på en række punkter. Hovedsigtet er at ændre den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, så den i højere grad svarer til andre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og til de tilsvarende aftaler, som Grønland har indgået med Færøerne, Island og Norge.
2. Indholdet af tillægsaftalen
Definitionen af fast driftssted ændres. Det medfører, at et dansk foretagende kan have bygge-/anlægs- virksomhed i Grønland i en periode på op til 6 måneder, uden at Grønland kan beskatte foretagendet af indtægten ved denne virksomhed. I dag er perioden på 3 måneder.
Reglen om beskatning af løn ændres. Det medfører, at danske lønmodtagere kan arbejde i Grønland i op til 183 dage i en 12 måneders periode for en dansk arbejdsgiver, som ikke har fast driftssted i Grønland, uden at Grønland kan beskatte lønnen for dette arbejde. I dag er fristen 60 dage. Under hensyn til det særlige dansk-grønlandske forhold bevares den gældende 60 dages regel dog for offentligt ansatte medarbejdere.
Der gælder særlige regler for søfolk - både efter de gældende regler og efter nye regler. I dag kan løn for arbejde om bord på et dansk, henholdsvis grønlandsk, skib, kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er hjemmehørende. Efter den ny aftale kan vederlaget beskattes i den del af riget, hvor det pågældende rederi har sin virkelige ledelse. Hvis skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i en anden del af riget, end hvor rederiet har sin virkelige ledelse, kan lønnen kun beskattes i denne anden del af riget.
Den grønlandske beskatning af udbytteudlodninger fra et grønlandsk selskab til en aktionær i Danmark skal i fremtiden nedsættes til højst 35 pct. I dag er den grønlandske skat på 42 pct. for udbytte fra et selskab i Nuuk. Nedsættelsen sker dog gradvis i 2009 – 2012 for den del af udbytte, som udloddes i disse år, der svarer i størrelse til udbyttet udloddet i 2007.
Den gældende artikel 21 a om beskatning af indkomst ved undersøgelse eller indvinding af naturfore- komster og dertil knyttet virksomhed udgår og erstattes af en ny artikel. Hvor den hidtidige artikel 21 a kun gjaldt for indkomst ved såkaldt kulbrintevirksomhed, gælder den ny artikel 21 a for indkomst ved undersøgelse eller udnyttelse af alle mineral- og andre naturforekomster til havs. De vigtigste forskelle er desuden, at den ny artikel 21 a har en undtagelse for beskatning af indkomst ved kortvarig virksomhed eller arbejde, en regel om beskatning af indkomst ved såkaldt supply-virksomhed og lønarbejde i forbin- delse hermed samt en regel om beskatning af fortjeneste ved afståelse af rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse af mineral- og andre naturforekomster.
Det blev aftalt at forlænge fristen for overførsel af visse pensionsordninger fra danske til grønlandske institutter fra 31. december 2007 til 31. december 2011, så overførsel inden denne dato ikke har konse- kvenser vedrørende dansk beskatning.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Virkningen af den nye tillægsaftale mellem Danmark og Grønland er begrænset til de områder, hvor der sker ændringer i forhold til den eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ændringen vedrørende fast driftssted medfører, at et foretagende fra den ene del af riget, som har bygge-/anlægsvirksomhed af 6 måneders varighed (i stedet for en nuværende 3 måneders varighed) i den anden del af riget, fremover alene skal beskattes af indtægten ved denne aktivitet i førstnævnte del af riget. Ændringen vil i praksis især få betydning for danske foretagender med bygge-/anlægsvirksomhed i Grønland. Det vil isoleret set medføre en provenugevinst, idet Danmark i fremtiden beskatter danske foretagender af indtægt ved denne virksomhed i Grønland af mellem 3 og 6 måneders varighed. Det er formodentlig begrænset, hvor mange foretagender der bliver omfattet af ændringen, som derfor skønnes at medføre en meget begrænset provenugevinst.
Ændringen vedrørende lønindtægt medfører, at danske lønmodtagere kan arbejde i Grønland i op til 183 dage (i stedet for de nuværende 60 dage) for en dansk arbejdsgiver, som ikke har fast driftssted i Grønland, uden at Grønland kan beskatte lønnen for dette arbejde. Ændringen gælder dog ikke for offentligt ansatte. Det vil derfor formentligt være et lille antal danske lønmodtagere, der bliver omfattet af ændringen. For disse lønmodtagere betyder ændringen, at den danske skat af den grønlandske løn ikke skal dobbeltbeskatningslempes for grønlandsk skat. Ændringen medfører også, at Danmark ikke kan beskatte tilsvarende grønlandske lønmodtagere med kortvarigt arbejde i Danmark, men her får ændringen i praksis ingen betydning, idet der ikke er hjemmel til dansk beskatning i disse tilfælde. Der skønnes således at være en meget beskeden provenugevinst ved ændringen.
Ændringen vedrørende lønindtægt for arbejde på skibe medfører, at løn for arbejde om bord på et dansk, henholdsvis grønlandsk, skib, i fremtiden kan beskattes i den del af riget, hvor det pågældende rederi har sin virkelige ledelse, hvor lønnen i dag kun kan beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er hjemmehørende. Hvis skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i en anden del af riget, end hvor rederiet har sin virkelige ledelse, kan lønnen kun beskattes i denne anden del af riget. Provenueffekten afhænger af, hvor mange personer, der er bosiddende i henholdsvis Danmark og Grønland, om de arbejder på dansk eller grønlandsk skib, og hvor i riget rederierne har deres virkelige ledelse. Der kan altså forekomme modsatrettede provenueffekter. Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at skønne over nettovirkningen af de modsatrettede provenubevægelser vedrørende forslaget, men den skønnes at være beskeden. Men der vil sandsynligvis blive tale om et meget beskedent provenutab.
Nedsættelsen af den grønlandske beskatning af udbytteudlodninger, fra et grønlandsk selskab til en aktionær i Danmark, til højst 35 pct., har ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Nedsættel- sen af grønlandsk udbytteskat sker gradvist frem til 2012. For danske selskaber, der modtager udbytte fra grønlandske selskaber, vil nedsættelsen af grønlandsk skat ikke medføre umiddelbare ændringer i dansk beskatning. For danske personaktionærer vil nedsættelsen af grønlandsk skat til 35 pct. medføre en nedsat dobbeltbeskatningslempelse af dansk skat, i det omfang den danske skat af det grønlandske udbytte beregnes med 43, henholdsvis 45 pct.
Forlængelsen af fristen for, at visse pensionsordninger tilhørende personer, der er hjemmehørende i Grønland, skal kunne overføres fra danske til grønlandske pensionsselskaber, uden at dette vil udløse en afgift på 60 pct. for ophævelse i utide, må anses som en forudsætning for, at overførsel af ordninger overhovedet vil finde sted. Der er således ikke forbundet et egentligt provenutab hermed. I det omfang, at pensionsordninger overføres til Grønland, vil der kunne forekomme et provenutab vedrørende pensionsaf- kastskatten. Dette provenutab skønnes at være meget beskedent.
De øvrige ændringer i overenskomsten er af mindre betydning og har ikke nævneværdige provenumæs- sige konsekvenser.
4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har ikke været i høring, idet der er tale om et forslag om Folketingets godkendelse af en allerede underskrevet tillægsaftale.
Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekven- ser/merudgifter | |
Økonomiske konsekven- ser for stat, regioner og kommuner | Meget beskeden prove- nugevinst af ændringen vedrørende fast driftssted og ændringen vedrørende lønindtægt. | Meget beskedent prove- nutab af ændringen ved- rørende hyre for arbejde ombord på skibe og af forlængelsen af fristen for overførsel af pensionsord- ninger fra danske institut- ter til grønlandske insti- tutter. |
Administrative konse- kvenser for stat, regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekven- ser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konse- kvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konse- kvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konse- kvenser for borgere | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1
Lovforslagets § 1 har til formål, at den dansk-grønlandske tillægsaftale af 19. august 2008 gøres til en del af dansk ret. Aftalen er optaget som bilag til den foreslåede lov.
Artikel 1 – Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 2 (de omfattede skatter)
For det første ophæves en regel i artikel 1 om, at dobbeltbeskatningsaftalen ikke gælder for indkomst og formue vedrørende foretagender, som driver virksomhed i henhold til koncession efter lov for Grønland om mineralske råstoffer. Denne regel er uhensigtsmæssig, idet artikel 21 A har regler om beskatning af indkomst ved efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed. Den førstnævnte regel i artikel 1 ophæves, så det er klart, at artikel 21 A binder begge dele af riget.
For det andet sker der en opdatering af de skatter, som dobbeltbeskatningsoverenskomsten omfatter.
Artikel 2 – Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 5 (definitionen af fast driftssted)
Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende fra den ene del af riget udøver i den anden del af riget, er af et sådant omfang, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted. Efter aftalens artikel 7 kan et foretagendes fortjeneste nemlig kun beskattes i den del af riget, hvor foretaget er hjemmehørende. En del af riget kan dog beskatte et foretagende fra den anden del af riget af fortjeneste, som foretagendet har opnået ved virksomhed gennem et fast driftssted i den førstnævnte del af riget.
Den gældende artikel 5 medfører, at bygge-, anlægs- og monteringsarbejde udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over 3 måneder i sammenhæng. Det er desuden bestemt, at udøvelse af tilsynsvirksomhed i forbindelse hermed udgør fast driftssted, hvis virksomheden varer i mere end 3 måneder i sammenhæng.
Tillægsaftalen medfører, at 3 måneders-perioderne forlænges til 6 måneder.
Artikel 3 – Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10 (udbytte)
Hovedreglen i dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10 er, at udbytter, som et selskab i den ene del af riget udlodder til en modtager i det anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget, men at Danmark dog ikke kan beskatte udbytte, som et dansk datterselskab udlodder til dets grønlandske moderselskab, såfremt visse betingelser er opfyldt.
De interne grønlandske skatteregler medfører, at når et selskab, der er registreret som hjemmehørende i Grønland, udlodder udbytte, skal det indeholde udbytteskat efter den samlede udskrivningsprocent for selskabets skattekommune. Udbytteskatten er en endelig skat. Som eksempel kan nævnes, at udskriv- ningsprocenten i Nuuk er på 42 pct.
Ændringen af artikel 10 medfører, at stykke 3 ændres til en generel regel om begrænsning af udbyt- tebeskatningen i den del af riget, hvor det udbyttegivende selskab er hjemmehørende, når udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden del af riget. I så fald må beskatningen i den førstnævnte del af riget højst være 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Den førstnævnte del af riget må dog ikke beskatte udbytte, som et datterselskab i denne del af riget udlodder til et moderselskab i den anden del af riget, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i datterselskabet og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet.
Hvis datterselskabet er hjemmehørende i Danmark, skal Danmark dog fortsat alene undlade beskatning, hvis de allerede gældende betingelser i stykke 4 er opfyldt.
Ændringen af artikel 10 medfører desuden en ændring af stykke 5, som nu er en særregel om grøn- landsk beskatning af udbytter fra et grønlandsk datterselskab. Stykke 5 ændres til en generel særregel for grønlandsk udbyttebeskatning, at så længe grønlandske selskaber kan få fradrag for udloddede udbytter ved grønlandsk selskabsbeskatning. I så fald kan Grønland, uanset begrænsningerne i stykke 3, beskatte udbytte, som et grønlandsk selskab udlodder, men skatten må højst være 35 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i Danmark.
Der er knyttet en overgangsregel til ændringen af artikel 10, stykke 3 og 5, jf. artikel 8, stykke 5, som omtalt nedenfor.
Artikel 4 – Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15 (personlige tjenesteydelser)
Hovedreglen i den gældende artikel 15 medfører, at hvis en person, der er hjemmehørende i den ene del af riget, udfører lønarbejde i den anden del af riget, kan denne anden del af riget beskatte indkomsten for arbejdet, der er udført i den del af riget, med mindre den pågældendes ophold i den anden del af riget ikke overstiger 60 dage i sammenhæng og den pågældende fortsat er beskæftiget og vederlagt af sin sædvanlige arbejdsgiver.
Artikel 15 udgår og erstattes af en ny bestemmelse, der svarer til artiklen om lønindtægter i andre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Den ny artikel 15 medfører, at hvis en person, der er hjemmehørende i den ene del af riget, udfører lønarbejde i den anden del af riget, kan denne anden del af riget beskatte indkomsten for arbejdet, der er udført i denne anden del af riget.
Stykke 2 medfører, at den del af riget, hvor arbejdet udføres, ikke kan beskatte denne indkomst, hvis lønmodtageren opholder sig i denne del af riget i højst 183 dage i en 12-måndersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i denne del af riget, og lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i denne del af riget. Alle tre betingelser skal være opfyldt.
Stykke 2 gælder ikke i tilfælde af arbejdsudleje, hvor en person fra den ene del af riget af sin arbejdsgiver er stillet til rådighed for en hvervgiver til at udføre arbejde i den anden del af riget.
For offentligt ansatte bevares den nuværende regel, som medfører, at hvis en person, der er hjemmehø- rende i den ene del af riget, udfører lønarbejde i den anden del af riget, kan denne anden del af riget beskatte indkomsten for arbejdet, der er udført i den del af riget, med mindre den pågældendes ophold i den anden del af riget ikke overstiger 60 dage i sammenhæng og den pågældende fortsat er beskæftiget og vederlagt af sin sædvanlige arbejdsgiver
Stykke 3 angår beskatning af personer, som arbejder om bord på skibe eller fly.
Løn for arbejde udført om bord på et dansk eller grønlandsk skib kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Hvis et dansk eller grønlandsk skib er fast stationeret med tjeneste hele året i den ene del af riget, og det foretagende, som driver skibet, har sin virkelige ledelse i den anden den af riget, kan løn for arbejde om bord på skibet kun beskattes i denne anden del af riget.
Ved anvendelsen af stykke 3 skal et udenlandsk skib, som er befragtet på bare-boat basis (dvs. uden besætning) af et rederi med virkelig ledelse i Danmark eller Grønland, anses som dansk, henholdsvis grønlandsk, skib.
Der sker ikke ændringer i beskatningen af løn for arbejde om bord på et luftfartøj i international trafik. Sådan indkomst kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.
Stykke 4 medfører, at hver del af riget skal fritage en person, som er hjemmehørende i denne del af riget for beskatning af løn ombord på et skib i henholdsvis Dansk Internationalt Skibsregister og det grønlandske nettolønsregister
Der er tale om en omformulering af den hidtidige regel i artikel 22, stykke 3, så reglen svarer til den til- svarende aftale mellem Danmark og Færøerne. Ændringen medfører, at skibet skal opfylde betingelserne i begge registre.
Stykke 5 er en uændret videreførelse af den hidtidige regel i artikel 15, stykke 3.
Artikel 5 – Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 21 a (off-shore virksomhed)
Den gældende artikel 21 a om beskatning af indkomst ved undersøgelse eller indvinding af naturfore- komster og dertil knyttet virksomhed udgår og erstattes af en ny artikel. Hvor den hidtidige artikel 21 a kun gjaldt for indkomst ved såkaldt kulbrintevirksomhed, gælder den ny artikel 21 a for indkomst ved undersøgelse eller udnyttelse af mineral- og andre naturforekomster til havs. De vigtigste forskelle er desuden, at den ny artikel 21 a har en undtagelse for beskatning af indkomst ved virksomhed eller arbejde af under 30 dages varighed, en regel om beskatning af indkomst ved transport af mandskab og forsyninger (såkaldt supply-virksomhed) og lønarbejde i forbindelse hermed samt en regel om beskatning af fortjeneste ved afståelse af rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse af mineral- og andre naturfore- komster.
Stykke 1 i den ny artikel 21 a fastslår, at reglerne i artiklen skal gå forud for, hvad der ellers er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen.
Stykke 2 angår beskatning af indkomst ved virksomhed ud for kysten i den ene del af riget i tilknytning til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster, når denne virksomhed er udøvet af en person, som er hjemmehørende i den anden del af riget. Bestemmelsen medfører, at personen anses for at udøve denne virksomhed fra et fast driftssted i den førstnævnte del af riget.
Det bemærkes, at udtrykket »en person« i dobbeltbeskatningsaftalen omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning, jf. artikel 3, stykke 1, litra d.
Efter stykke 3 gælder reglen i stykke 2 dog ikke, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-månedersperiode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår. Hvis virksomheden i en del af riget varer i mere end 30 dage, kan denne del af riget beskatte indkomst fra første dag. Ved opgørelsen af 30-dagesperioden medregnes virksomhed, som er udøvet af forbundne foretagender, hvis virksomheden er af væsentligt samme art.
Stykke 4 indeholder en særregel for indkomst, som et foretagende fra den ene del af riget opnår ved transport af mandskab eller forsyninger til et område eller mellem områder, hvor der i den anden del af riget udøves virksomhed, som omfattet af artiklen, samt ved drift af slæbefartøjer og lignende hjælpefartøjer, der er knyttet til denne virksomhed. Sådan indkomst kan kun beskattes i den del af riget, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende, med mindre transporten eller driften udøves fra et fast driftssted, som foretagendet har i den anden del af riget.
Stykke 5 angår beskatning af lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene del af riget, oppebærer fra arbejde udført i den anden del af riget i tilknytning til virksomhed som omfattet af denne artikel.
Lønnen kan beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført, i det omfang arbejdet er udført ud for kysten af denne del af riget i tilknytning til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i denne del af riget. Dog kan lønnen kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende er hjemmehørende, hvis arbejdet er udført ud for kysten i den anden del af riget i en eller flere perioder på tilsammen ikke over 30 dage i en 12-månedersperiode, og arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den anden del af riget.
Løn for arbejde udført ombord på et skib eller et luftfartøj i forbindelse med transport af mandskab eller forsyninger til et område eller inden for et område, hvor der i en del af riget udøves virksomhed, som omfattet af artiklen, eller ombord på slæbebåde eller andre hjælpefartøjer knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor personen er hjemmehørende. Det gælder dog ikke, hvis arbejds- giveren er hjemmehørende i den del af riget, hvor virksomheden udøves. I så fald kan lønindkomsten beskattes i den del af riget, hvor arbejdet udføres.
Stykke 6 angår beskatning af fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i den ene del af riget, oppebærer ved afståelse af visse aktiver i den anden del af riget.
Litra a angår fortjeneste til undersøgelse og udnyttelse, dvs. rettigheder til mineral- og andre naturfore- komster, som skal udvindes ved undersøgelsen eller udnyttelsen af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster i en del af riget, herunder rettigheder til andele i eller fordele af sådanne mineral- og andre forekomster. Fortjenesten kan beskattes i den pågældende del af riget.
Litra b angår fortjeneste ved afståelse af ejendele, som befinder sig i en del af riget, og som benyttes i forbindelse med undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekom- ster i denne del af riget. Fortjenesten kan beskattes i den pågældende del af riget.
Litra c angår fortjeneste ved afståelse af aktier, hvis værdi helt eller for den væsentligste del direkte eller indirekte hidrører fra sådanne rettigheder eller andre ejendele eller fra sådanne rettigheder og ejendele set under ét, som omtalt i litra a og b. Fortjenesten kan beskattes i den pågældende del af riget.
Litra b og c har mest karakter af præciseringer, idet den nuværende artikel 13 allerede medfører, at fortjeneste ved afståelse af aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted i en del af riget, og fortjeneste ved afståelse af aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en del af riget, kan beskattes i denne del af riget. Litra b medfører dog, at en del af riget også kan beskatte fortjeneste ved afståelse af ejendele, som ikke er knyttet til et fast driftssted i denne del af riget, ligesom litra c medfører, at en del af riget kan beskatte fortjeneste ved afståelse af aktier i et selskab, som ikke er hjemmehørende i denne del af riget.
Den såkaldte metodebestemmelse angiver den fremgangsmåde, som en del af riget skal anvende, når en person, der er hjemmehørende i denne del af riget, modtager indkomst fra den anden del af riget, og denne anden del af riget kan beskatte indkomsten efter de andre artikler.
Den hidtidige artikel 22, stykke 3, som angik løn for arbejde ombord på et skib i Dansk Internationalt Skibsregister eller det grønlandske nettolønsregister, er omformuleret og flyttet til artikel 15, stykke 4.
Den ny artikel 22, stykke 3, angiver den metode, som en del af riget skal anvende, når en person, der er hjemmehørende i denne del af riget modtager indkomst, som kun kan beskattes i den anden del af riget efter de andre artikler. I så fald anvendes metoden eksemption med progressionsforbehold. Denne metode medfører for en person, der er hjemmehørende i Danmark, at den pågældendes grønlandske indkomst medregnes ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst, men den beregnede danske skat nedsættes med den del, som forholdsmæssigt vedrører den grønlandske indkomst, uanset størrelse af grønlandsk skat på denne indkomst.
Samme metode anvendes ved dansk lempelse for udenlandsk lønindkomst, jf. ligningslovens § 33 A.
Artikel 7 – Overførsel af pensionsordninger
Danmark og Grønland har tidligere indgået aftale, som gør det muligt at overføre private pensionsord- ninger med løbende udbetalinger fra Danmark til Grønland, uden at overførslen anses for ophævelse i utide. Overførslen skulle dog ske inden 31. december 2007.
Artikel 7 medfører, at skæringsdatoen udsættes til 31. december 2011.
Artikel 8 – Ikrafttræden og overgangsordning for udbytte
Tillægsaftalen træder i kraft den dag, hvor den er underskrevet af begge parter, dog tidligst den dag, hvor Folketinget tiltræder den. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2009. Dog har artikel 7, som udelukkende er af begunstigende karakter, virkning fra 1. januar 2008. Herved undgås, at der er en
periode, hvor overførsel af pensionsordninger fra Danmark til Grønland ikke er omfattet af aftalen om, at overførslen ikke anses som ophævelse i utide.
Artikel 8, stykke 5, indeholder en overgangsregel for grønlandsk beskatning af udbytte, som et grøn- landsk selskab udlodder til personer og selskaber, der er hjemmehørende i Danmark. Reglen skal ses i sammenhæng med, at Grønland hidtil har haft ret til at beskatte udbyttet uden begrænsninger efter dobbeltbeskatningsaftalen, men at den grønlandske skat fremover højst må udgøre 35 pct. af udbyttets bruttobeløb. Overgangsreglen gælder for udbytte fra selskaber, der har udloddet udbytte i 2007. For den del af udbytte, som et sådant selskab udlodder i årene 2009-2012, som svarer til udlodningen i 2007, udgør begrænsningen af grønlandsk beskatning ikke 35 pct., men 40,6 pct. i 2009, 39, 8 pct. i 2011 og
36,4 pct. i 2012.
Tillægsaftalen af 19. august 2008 gælder, så længe dobbeltbeskatningsaftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Den dansk-grønlandske tillægsaftale af 19. august 2008 skal efter dens artikel 2 træde i kraft den dag, hvor de to parter har underskrevet den, dog tidligst den dag, hvor Folketinget har godkendt den. Tillægs- aftalen har virkning fra 1. januar 2009, bortset fra artikel 7 om overførsel af pensionsordninger, som har virkning fra 1. januar 2008 som nævnt ovenfor vedrørende artikel 8.
Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, da skattespørgsmål henhører under det færøske og grønlandske hjemmestyre, jf. § 2 i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Landstyre og § 4 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre. I det aktuelle tilfælde, hvor den danske regering og det grønlandske landsstyre har indgået en aftale, skal denne alene gøres til en del af dansk skatteret ved dette lovforslag.
Bilag 2
Bestemmelser i den gældende dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som bliver ændret ved protokollen af 19. august 2008
De af aftalen omfattede skatter
1. Denne aftale skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, hvad enten de udskrives af staten, af landsstyret eller af lokale myndigheder, uden hensyn til hvorledes de opkræves.
Uanset bestemmelserne i andre artikler i aftalen finder denne ikke anvendelse på indkomst og formue vedrørende foretagender, som driver virksomhed i henhold til koncession efter lov for Grønland om mineralske råstoffer.
2. (…)
3. De gældende skatter, på hvilke aftalen finder anvendelse, er især:
a) for Danmarks vedkommende:
1) indkomstskat til staten;
2) folkepensionsbidrag;
3) særligt folkepensionsbidrag;
4) bidrag til dagpengefonden;
5) sømandsskat;
6) særlig indkomstskat;
7) udbytteskat;
8) kommunal indkomstskat;
9) kirkeskat;
10) amtskommunal indkomstskat;
11) formueskat til staten og
12) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.
b) for Grønlands vedkommende:
1) landsskat;
2) særlig landsskat;
3) kommuneskat;
4) udbytteskat;
5) fælleskommunal skat og
6) skatter i henhold til landstingslov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteaktivite- ter i Grønland.
4. (…)
1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, hvor foretagendets virksom- hed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« skal navnlig indbefatte: a) (…)
b) (…)
c) (…)
d) (…)
e) (…)
f) (…)
g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 3 måneders varighed i sammen- hæng;
h) udøvelse af tilsynsvirksomhed i mere end 3 måneder i sammenhæng ved et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde.
1. Udbytte, som betales af et selskab, som er bosat i den ene del af riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget, jf. dog stk. 2-5.
2. Uanset artikel 4, stk. 3, kan udbytte fra et selskab, der er registreret i den ene del af riget, beskattes i denne del af riget. Hvis udbyttemodtageren er bosat i den del af riget, hvor selskabet er registreret, kan udbyttet kun beskattes i denne del af riget. Det udbetalende selskab er kun indeholdelsespligtig til den del af riget, hvor det er registreret.
3. Hvis den retmæssige ejer af udbytte er et selskab (moderselskabet), som er bosat i den anden del af riget, og som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbytte (datterselskabet), i en periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbyttet skal udloddes, kan udbyttet kun beskattes i den del af riget, hvor moderselskabet er bosat, jf. dog stk. 4-5.
4. Ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland, er det en betingelse for anvendelse af stk. 3, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark.
5. Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til moderselskaber, som er bosat i Danmark.
6. (…)
7. (…)
8. (…)
9. (…)
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 18 finder anvendelse kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser oppebåret af en person, som er bosat i den ene del af riget, kun beskattes i denne del af riget, medmindre arbejdet er udført i den anden del af riget. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra, beskattes i denne anden del af riget, medmindre opholdets varighed i denne anden del af riget ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, og den pågældende person under dette ophold fortsat er beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver.
2. Uanset stk. 1 kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på dansk eller grønlandsk skib kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er bosat. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Denne bestemmelse finder også anvendelse, hvor vederlaget erlægges i form af en vis part eller andel af indhandling eller overskud.
3. I tilfælde, hvor tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignen- de, og arbejdet derfor ikke er udført i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består, kan gage, løn og lignende vederlag beskattes i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Endvidere kan beskatning i denne del af riget finde sted, når tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse, forudsat at vederlaget betales til offentligt ansatte eller ansatte i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte vederlaget.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 5 og 14 skal et foretagende, der er bosat i den ene del af riget, og som udøver enhver form for virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvin- ding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter, når indtægterne er erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført i den anden del af riget, anses for med hensyn til denne virksomhed at drive erhvervsvirksomhed i denne anden del af riget gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjene- steydelser i forbindelse med den i stykke 1 omhandlede virksomhed beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 13 skal en person, der er bosat i den ene del af riget, og som driver virksomhed uden for kysten i den anden del af riget, være fritaget for beskatning i denne anden del af riget af fortjeneste, som denne person anses at have erhvervet som følge af overflytning af flytbar boreinstallation eller hotelplatform til et område uden for denne anden del af riget. Ved fortjeneste forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af foretagne afskrivninger.«
Artikel 22 Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. (…)
2. (…)
3. For skibsbesætninger om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister og skibe i det grønland- ske nettolønsregister skal hver del af riget ved skatteberegningen indrømme fradrag for den del af den samlede skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten fra Dansk Internationalt Skibsregister henholds- vis den grønlandske nettolønsordning.
Tillægsaftale af 17. juni 2004 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende:
Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse, at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de pågældende pensionsordninger
eller bortseelsesret for arbejdsgivers bidrag til ordningerne. Det er videre en betingelse, at overførsel til Grønland finder sted senest den 31. december 2007.