TILBUDSMATERIALE
TILBUDSMATERIALE
CAMPVÆKST
ACCELERATORPROGRAM FOR VÆKSTPARATE CAMPINGPLADSER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Der anmodes om tilbud på udvikling og gennemførelse af et acceleratorprogram – CampVækst – for ud- valgte, vækstparate campingpladser.
Ordregiveren er:
Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme Xxxxxxxxxxxxx 00
9440 Aabybro
CVR-nr 36471271
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Supplerende spørgsmål vedrørende opgaven rettes til:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Udviklingskonsulent
Tlf. x00 0000 0000
E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Billede på forside fra Denmark Media Center – VisitDenmark.
Indeværende projekt, ”Acceleratorprogram for vækstparate campingpladser”, ønsker at tilbyde et målret- tet udviklingsforløb – CampVækst – for campingpladser i kyst- og naturområder. Projektet er en del af Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan for 2016-20181 og tager direkte afsæt i foranalysen ”Afdæk- ning af vækstpotentialerne på campingområdet”, der er udarbejdet for Dansk Kyst- og Naturturisme marts 20162.
Målet er, at 60 campingpladser på landsplan gennemfører acceleratorprogrammet inden ultimo 2018, og at det skaber følgende effekter:
- At de deltagende campingpladser får udarbejdet en forretningsplan og investeringsstrategi
- At de deltagende campingpladser får styrket deres samarbejde med kommuner og andre relevante myndigheder
- At de deltagende campingpladser indtager en stærk position ift. den lokale destinationsudvikling
- At de deltagende campingpladser får styrket deres målgruppefokusering (evt. via tematisering)
Acceleratorprogrammet skal give vækstparate campingpladser rådgivning og støtte til at kunne udvikle campingpladsen i retning af øget professionalisering og til i højere grad at kunne imødekomme fremtidens ferieønsker.
For fyldestgørende indfrielse af opgavens formål forventes det, at tilbudsgivere har særlig høj faglig eksper- tise i forretningsudvikling – herunder i særlig grad rentable forretningsmodeller – myndighedshåndtering, virksomhedsøkonomi, investerings-/lånemuligheder, én-til-én rådgivning samt de nødvendige ressourcer i forhold til allokering af medarbejdere til opgaven.
Opgaven er en rammeaftale på udvikling og gennemførelse af et acceleratorprogram for vækstparate cam- pingpladser. Der forventes gennemført fire forløb henover 2017 og 2018, og derudover skal der på bag- grund af erfaringerne fra forløbene udarbejdes en ”best practice manual” for forretningsudviklingsforløb for campingerhvervet, der kan anvendes af Dansk Kyst- og Naturturisme og samarbejdspartnere efterføl- gende.
Der udbydes to CampVækst forløb i henholdsvis Nordjylland og Syddanmark med start marts 2017. Derud- over udbydes der yderligere to forløb i Midtjylland og Sjælland ultimo 2017 eller primo 2018.
Der vil blive indgået kontrakt for hver enkelt forløb, og gennemførelse af forløbet er betinget af, at der er minimum 13 deltagere på hvert forløb.
1 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx-x-xxxxxxx-0000-0000.xxx
2 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxxxxxx_xxxxxxxxxxxxxxxxxx_xxxxx_xxxxx-0000.xxx
Kontrakten på rammeaftalen vil træde i kraft umiddelbart efter valg af tilbudsgiver og løbe til ultimo 2018. De fire forløb vil blive igangsat efter aftale.
Udbuddet sker som offentlig udbud og tilbudsmaterialet er offentliggjort på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og xxx.xxxxx.xx torsdag den 9. februar 2016.
• Offentliggørelse af tilbudsbekendtgørelse: d. 10. februar 2017
• Sidste frist for indgivelse af evt. spørgsmål: d. 3. marts 2017
• Sidste frist for aflevering af tilbud: d. 13. marts 2017 kl. 9.00
• Meddelelse om tilbud er antaget eller forkastet: d. 15. marts 2017
• Opstartsmøde: fredag d. 17. marts 2017
• Gennemførelse af CampVækst Nordjylland og Syddanmark: marts – oktober 2017
• Evaluering CampVækst og CampSyddanmark: oktober 2017
• Gennemførelse af CampVækst Midtjylland og Sjælland: igangsættes efter aftale – ultimo 2017 el. primo 2018
• Evaluering af Campvækst Midtjylland og Sjælland: igangsættes efter aftale – primo eller ultimo 2018
• Udarbejdelse af CampVækst-manual: i løbet af 2018
Tilbud og anden dokumentation skal være Ordregiveren i hænde senest den 13. marts 2017, kl. 9.00. Tilbud sendes elektronisk som pdf-fil til Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme på xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Tilbud, der helt eller delvist modtages efter denne frist, vil ikke komme i betragtning. Alle relevante oplys- ninger skal fremgå af tilbuddet. Tilbudsgiver skal udfylde samtlige punkter i tilbudsmaterialet.
Indkomne tilbud behandles fortroligt.
Tilbudsgivere kan ved tilbudsfristens udløb rekvirere en samlet oversigt over de virksomheder, der har afgi- vet rettidige tilbud.
Alle deltagere i tilbudsgivningen vil modtage en skriftlig underretning, om det afgivne tilbud er antaget eller forkastet hurtigst muligt efter, at Ordregiveren har truffet beslutning herom, dog senest den 15. marts 2017.
Ordregiveren anser ikke valg af Tjenesteyder for afsluttet, før der er indgået endelig kontrakt med Tjeneste- yderen.
Tilbudsgivernes eventuelle omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af tilbuddet samt dokumentation er Ordregiveren uvedkommende.
Ordregiveren kan til enhver tid aflyse indhentningen af tilbud, såfremt der foreligger en saglig begrundelse herfor. En saglig begrundelse foreligger eksempelvis ved manglende konkurrence eller utilfredsstillende bud, fejl i tilbudsprocessen og/eller manglende bevillingsmæssig dækning til realisering af de indkomne bud.
Alle henvendelser vedrørende spørgsmål til udbudsmaterialet skal ske skriftligt til Xxxxx Xxxxxxx Dams- gaard, Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme på mail: xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx senest fredag d. 3. marts.
Tilbudsgiver opfordres til at undlade at tage forbehold overfor udbudsmaterialet, da tilbudsgiver derved risikerer, at Ordregiveren vil være både berettiget og forpligtet til at afvise tilbuddet som ukonditionsmæs- sigt.
Tilbud med forbehold vil blive afvist som ukonditionsmæssige, medmindre der er tale om forbehold af ube- tydelig art.
Forbehold af ubetydelig art vil efter omstændighederne blive kapitaliseret uden drøftelser med tilbudsgi- ver, og værdien heraf vil i så fald medgå i vurderingen af tilbuddets økonomiske værdi.
Tilbudsgiverne opfordres til nøje at gennemgå kravspecifikationen, idet Ordregiveren vil være både beretti- get og forpligtet til at afvise tilbud, som ikke opfylder alle krav i kravspecifikationen.
Har tilbudsgiver spørgsmål eller bemærkninger til kravspecifikationen, eller finder tilbudsgiver, at kravspeci- fikationen er uklar på ét eller flere punkter, opfordres tilbudsgiver til at søge dette afklaret ved at rette skriftlig henvendelse til Ordregiveren, jf. ovennævnte tidsfrister.
Der kan ikke afgives bud på dele af opgaven.
Der er ikke mulighed for at afgive alternative bud på opgaven.
Tilbudsgiver skal som minimum vedlægge dokumentation om følgende:
• Oplysninger om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tilbudsgiver og/eller dennes medarbejdere og især hos de medarbejdere, der er ansvarlige for gennemførelse af tjenesteydel- serne.
• En liste over de betydeligste tjenesteydelser, der er udført af de allokerede medarbejdere i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt de offentlige eller private modtagere af de leverede tjenesteydelser. Til alle referencer ønskes en kontaktperson oplyst.
• En erklæring på tro og love om, hvorvidt tilbudsgiver opfylder sine forpligtelser med hensyn til be- talinger af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor tjeneste- yderen er etableret og i Danmark.
• En erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige i Danmark. Hvis sådan gæld består skal erklæringen indeholde specificerede oplysninger om gældens samlede størrelse og dennes nærmere fordeling på navngivne offentlige kreditorer.
Med henblik på at kunne accelerere væksten blandt campingerhvervet i Danmark har Dansk Kyst- og Natur- turisme i samarbejde med Campingrådet udviklet CampVækst – et acceleratorprogram for vækstparate og motiverede campingpladser.
CampVækst er et forretningsorienteret udviklingsforløb, der er målrettet ejere eller ledere af vækstparate campingpladser. Acceleratorforløbet veksler mellem workshops, individuelt arbejde med forretningsudvik- ling i egen virksomhed, 1:1 rådgivning fra tilbudsgiver og sparring med lokale turisme- og/eller erhvervsud- viklingskonsulenter (sidstnævnte varetages af lokale tovholdere og er således ikke en del af opgaveløsnin- gen).
CampVækst er finansieret via deltagerbetaling – et forløb koster kr. 10.000 ekskl. moms pr. campingplads. Gennemførelsen af de enkelte forløb er således afhængig af, at der er deltagere nok.
Hvert forløb består af tre workshops (delopgave a) for alle deltagerne og derudover individuel rådgivning og sparring (delopgave b), der tager udgangspunkt i den enkelte deltagers vækststrategi. Forløbet kan illu- streres således:
Endelig ønskes en videnopsamling af indsatsen udarbejdet som en ”best practice manual” (delopgave c). De enkelte delopgaver er beskrevet uddybende i det efterfølgende.
Det er et afgørende succeskriterium, at alle de deltagende campingerhverv efter gennemførelsen af Camp- Vækst har fået konkrete værktøjer og redskaber til at realisere deres vækststrategi – herunder budget, fi- nansieringsplan og strategi for implementering.
Delopgave a: gennemførelse af workshops
Delopgave a består af tilrettelæggelse og gennemførelse af tre workshops (pr. forløb).
Der er tale om tre heldagsworkshop, der afvikles i det geografiske område, som forløbet dækker. Indholdet på de tre workshops er i nogen grad defineret på forhånd og tager direkte afsæt i anbefalingerne fra ”Af- dækning af vækstpotentialerne på campingområdet” og den efterfølgende bearbejdning foretaget af Dansk Kyst- og Naturturisme3.
Tilbudsgiver bedes komme med oplæg til en uddybende programbeskrivelse, herunder eventuel inddra- gelse af specialister til enkelte områder, oplæg til den forberedende opgave samt skabeloner/modeller til deltagernes arbejde mellem workshops.
For de to første forløb er nogle af datoerne for workshop fastlagt af hensyn til rekruttering af campingplad- ser. Det er således afgørende, at tilbudsgiver kan gennemføre workshops de pågældende dage.
De efterfølgende forløb vil datoerne for workshops blive aftalt i fællesskab.
CampVækst Nordjylland
WS 1 – d. 29. marts – Hjørring Kommune WS 2 – d. 27. april – Jammerbugt Kommune
WS 3 – d. 7. september – Frederikshavn Kommune
CampVækst Syddanmark
WS 1 – d. 5. april WS 2 – efter aftale WS 3 – efter aftale
Delopgave b: 1:1 rådgivning
Delopgave b består af individuel rådgivning til de deltagende campingpladser. Erfaringer fra forretningsud- viklingsforløb i turismebranchen viser, at 1:1 rådgivning med mulighed for at fokusere på meget konkrete problemstillinger og potentialer er afgørende ift. at skabe resultater. Derfor vægtes denne del højt.
Hver deltager tilbydes 7 timers individuel rådgivning af tilbudsgiver. Rådgivningen skal tilrettelægges di- rekte mellem den deltagende virksomhed og tilbudsgiver og/eller de specialister, som er en del af den sam- lede opgaveløsning.
Der forventes en fleksibel løsning, der indebærer en kombination af besøg på campingpladsen samt tele- fon- elle skypemøder.
Tilbudsgiver bedes komme med oplæg på proces for gennemførelse af rådgivning.
Delopgave c: evaluering og udarbejdelse af CampVækst-manual
Hvert CampVækst forløb afsluttes med en evaluering – både fra deltagerne og fra tilbudsgiver.
Dansk Kyst- og Naturturisme har et elektronisk værktøj, der kan anvendes ift. deltagerevalueringen, men spørgerammen ønskes udarbejdet i dialog med tilbudsgiver. Endvidere ønskes underviseren at lave en
3 Den videre bearbejdning ses i rekrutteringsfolderen for CampVækst Nordjylland og CampVækst Syddanmark – hhv. Fyn og Sønderjylland
kvantitativ evaluering af hvert gennemført forløb. Oplæg til rammerne for begge evalueringerne bedes be- skrevet i tilbuddet.
Der skal endvidere udarbejdes en videnopsamling af forløbene, en ”best practice manual”, der er et værk- tøj til forretningsudvikling for campingerhvervet og eventuelt andre overnatningssteder. Manualen forven- tes at skitsere en grundskabelon for gennemførelse af et forretningsudviklingsforløb, samle op på erfarin- gerne fra CampVækst samt komme med anbefalinger til fremadrettede forløb. Manualen skal kunne anven- des af Dansk Kyst- og Naturturisme og vores samarbejdspartnere efterfølgende.
Leverancen består af gennemførelse af acceleratorforløbet CampVækst – herunder gennemførelse af work- shops og 1:1 rådgivning – samt afsluttende evaluering og udarbejdelse af CampVækst manual.
Ift. workshops, rådgivning og evaluering vil der være tale om en selvstændig leverance for hvert forløb, der gennemføres. Ift. udarbejdelse af CampVækst-manual vil denne blive udarbejdet efter aftale afhængig af antallet af gennemførte forløb.
Tilbudsgiver skal angive prisen (DKK, ekskl. moms) for løsning af hele opgaven (hvert forløb og for den sam- lede rammeaftale) samt anføre prisen på delopgaver nævnt i udbudsmaterialet.
Ordregiver har en budgetramme på kr. 650.000 DKK for hele rammeaftalen ekskl. moms, men inklusiv alle øvrige udgifter – dog ikke udgifter til mødelokaler og forplejning.
Heraf forventes omtrent 100.000 kr. at være afsat til udvikling af forløb samt opsamling.
Budgetrammen er angivet ud fra, at der er 13 deltagere pr. forløb. Forudsat der kommer flere deltagere på de enkelte forløb, vil der blive tilført ekstra midler svarende til 7 timers individuel rådgivning pr. ekstra del- tager.
Tildeling af opgaven sker på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det økonomisk mest for- delagtige tilbud udvælges ud fra en vurdering af pris samt kvalitet og kvalifikationer hos tilbudsgiver og de allokerede medarbejdere.
- Pris (25 %)
- Kvalitet og kvalifikationer (75 %)
Følgende elementer indgår i evalueringen af prisen:
- Prisen for tjenesteydelsen
Følgende elementer indgår i evalueringen af tilbuddets kvalitet og kvalifikationer:
- Hvorvidt tilbudsgiver har stor faglig ekspertise ift. forretningsudvikling herunder indgående kend- skab til og erfaring med forretningsmodeller, produktudvikling og økonomistyring.
- Hvorvidt tilbudsgiver har indgående kendskab til myndighedshåndtering
- Hvorvidt tilbudsgiver har indgående kendskab til virksomhedsøkonomi samt investerings-/lånemu- ligheder
- Hvorvidt tilbudsgiver har stor erfaring med gennemførelse af forretningsudviklingsforløb for SMV’er
- Hvorvidt tilbudsgiver har erfaring med 1:1 rådgivning af SMV’er
- Hvorvidt tilbudsgiver dækker de specifikke kompetenceområder, der er skitseret i CampVækst
- Hvorvidt tilbudsgiver kan imødekomme den fleksible opgaveløsning, som opgaven kræver – i sær- deleshed ift. 1:1 rådgivningen samt tidsplanen for igangsætning af de første forløb
Tilbudsgiver bedes vedlægge dokumentation for gennemførte forretningsudviklingsforløb.