ENTREPRISEAFTALE
ENTREPRISEAFTALE
DR
DR Byen
Xxxx Xxxxx Xxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx C
CVR: 62 78 65 15
(herefter kaldet ”DR”) og
Producent
Gade By CVR:
(herefter kaldet ”Producenten”, samlet kaldet ”Parterne” og hver for sig ”Part”)
har dags dato indgået følgende ENTREPRISEAFTALE (herefter kaldet ”Aftalen”) om produktion og levering til DR af et program/en serie med arbejdstitlen
”TITEL”,
produktionsnummer XXXXXXXX
(Herefter kaldet ”Produktionen”)
idet DR fra Producenten opnår fuldt ejerskab til Produktionen, herunder alle immaterielle rettigheder til Produktionen, med respekt af vederlags- og krediteringsretten.
Producenten indestår for at have erhvervet de tredjemandsrettigheder, der er nødvendige for DR’s udnyttelse af Produktionen, dog med de begrænsninger der fremgår af pkt. 4.1.1 og tilhørende bilag om begrænsninger i DR’s publiceringsrettigheder, og de begrænsninger der følger af 4.2 og 4.3 om DR’s rettigheder til format.
Produktionen produceres på baggrund af formatet kaldet ”[FORMAT]”, som ejes af Formatejer [navn] og forvaltes af [formatforvalter] i territoriet Danmark. Det påhviler Producenten at sikre at de begrænsninger der eventuelt fremgår af formataftalen, også fremgår i nærværende aftale.
Hvor der efter nærværende aftale tillægges DR beføjelser, varetages disse af; Redaktør [indsæt navn + mail +tlf] for redaktionelle og indholdsmæssige forhold, og Programindkøber [indsæt navn + mail + tlf] for alle andre forhold.
Producentens kontaktperson er: [indsæt navn + mail +tlf]
INDHOLDSFORTEGNELSE:
0. FORUDSÆTNINGER - SÆRLIGE FORHOLD SOM FØLGE AF NUVÆRENDE CORONA- SITUATION 3
1.2. Aflevering af Produktionen 4
2. DR’S BETALING FOR PRODUCENTENS YDELSE 4
2.3. Faktureringsoplysninger 5
3. DR’S GODKENDELSE AF PRODUKTIONEN 6
3.2. Ændring eller supplering til Produktionen 6
3.3. Forsinkelser i leveringen 6
3.4. Hvis DR ikke kan godkende Produktionen 6
4. PRODUCENTENS LEVERING TIL DR’S EJERSKAB 7
4.1. DR’s primære og sekundære rettigheder til Produktionen 7
4.2. DR’s rettigheder til format 8
4.4. Håndteringsret over kommerciel udnyttelse af Produktionen 9
4.5. Beregningsgrundlag i forbindelse med DR’s kommerciel udnyttelse 10
5. GENERELT OM TREDJEMANDSRETTIGHEDER 11
8. PR OG OMTALE AF PRODUKTIONEN 15
13. VEDERLAG FRA KOLLEKTIVE FORVALTNINGSORGANISATIONER 16
0. FORUDSÆTNINGER - SÆRLIGE FORHOLD SOM FØLGE AF NUVÆRENDE CORONA- SITUATION
0.1 Aftalen indgås i en tid, hvor myndighederne i Kongeriget Danmark har eller kan indføre begrænsende tiltag for at dæmme op for smitten af Corona-Covid 19, ligesom flere lande har eller kan indføre lignende foranstaltninger, der påvirker Producentens mulighed for at producere. Derfor har Parterne aftalt:
0.1.1 Produktionen er af Producenten tilrettelagt på baggrund af alle nuværende og kendte anbefalinger og tiltag fra myndigheder, og alle deltagende i Produktionen er bekendte med disse ved Aftalens indgåelse. Producenten har dermed det fulde ansvar for, at Produktionen kan gennemføres som det fremgår af denne Aftale, medmindre myndighederne ændrer anbefalinger eller indfører tiltag, der direkte umuliggør at Produktionen gennemføres som planlagt i sin væsentlighed.
0.1.2. Producenten skal til enhver tid tilrettelægge Produktionen således at alle myndigheders anbefalinger og tiltag i øvrigt følges.
0.1.3. Såfremt myndighederne i Kongeriget Danmark eller andre for Produktionen relevante lande fremsætter ny anbefalinger eller indfører yderligere tiltag, eller der opstår andre væsentlige og uforudsete forhold vedr. Covid-19, der begrænser Producentens mulighed for at gennemføre Produktionen som planlagt kan parterne vælge, at:
A) efter aftale mellem parterne ændre Produktionens leverancer, således at Produktionen gennemføres efter nærmere aftale mellem Parterne om fx ændret antal episoder, varighed, leveringstidspunkt og indhold. Producenten bærer alle yderligere direkte produktionsomkostninger indenfor budgettet, medmindre andet aftales med DR.
B) opsige aftalen uden varsel. Vælger DR eller Producenten at opsige aftalen, er DR kun forpligtet til at afholde Producentens allerede afholdte direkte produktionsomkostninger forbundet med Produktionen samt direkte produktionsomkostninger, der ikke kan undgås afholdt, jf. Produktionsplanen og Produktionsbudgettet. Ingen af parterne kan kræve erstatning af den anden part.
Parterne vil gøre deres bedste for at se på mulighederne for at gennemføre Produktionen evt. i ændret form som angivet i punkt A).
0.1.4 Ovenstående forhold er kun gældende så længe myndighederne i Kongeriget Danmark eller de for Produktionen relevante andre lande opretholder nuværende anbefalinger og tiltag i deres væsentlighed, og fra det tidspunkt det offentliggøres at anbefalinger og tiltag ophæves eller lempes væsentligt, bortfalder dette punkt 0. fra Aftalen uden yderligere varsel. Dog finder bestemmelsen stadig anvendelse hvis myndighederne i Kongeriget Danmark eller de for Produktionen relevante andre lande vedtager nye anbefalinger og tiltag af tilsvarende indgribende omfang i forbindelse med en ny Coronabølge.
1. PRODUCENTENS YDELSE
1.1. Produktionen
Producenten skal producere og levere til DR:
1 serie af X episoder á X minutters varighed (herefter kaldet ”Serien” eller ”Episoderne”),
/
1 program á X minutters varighed (herefter kaldet ”Programmet”),
med arbejdstitlen ”TITEL”. Den endelige titel bestemmes af DR. Produktionen skal produceres på baggrund af den af Parterne godkendte programbeskrivelse af [dato] jf. bilag 1, og i henhold til produktionsplanen vedlagt som bilag 2.
Følgende personer eller funktioner betragtes som nøglepersoner i Produktionen og kan ikke udskiftes uden DR’s skriftlige godkendelse: [indsæt navne/funktioner]
DR skal desuden skriftligt godkende evt. cast og udskiftning af cast.
1.2. Aflevering af Produktionen
Programmet/Serien er planlagt til udsendelse [xxmåned] 20[xx] og skal leveres til DR i udsendelsesklar stand og som angivet i bilag 3 ” Almindelige betingelser for levering af TV-produktioner” senest kl. 12.00 på nedenstående datoer, (herefter kaldet ”Leveringsdato”):
Programmet/Første episode [dato] Xxxxx episode [dato]…
1.3. Øvrige leverancer
Produktionen leveres til DR med alle de ydelser, herunder billeder, klip, m.v., der fremgår af bilag 3 ”Almindelige betingelser for levering af TV-produktioner”. Billeder til Produktionen skal udarbejdes og leveres som angivet i bilag 3 pkt. 2.
Afleveringsfrister for de øvrige leverancer fremgår af bilag 3.
I tillæg til de ydelser der fremgår af pkt. 1.2. og bilag 3 leveres: Musikproduktion [dato]
Se særskilte vilkår for levering af musikproduktion i bilag 6.
De i bilag 3 og 6 angivne leverancer udgør sammen med Produktionen Producentens samlede ydelse under nærværende aftale og skal afleveres til DR i sin helhed.
2. DR’S BETALING FOR PRODUCENTENS YDELSE
2.1. Pris
Producenten afholder alle udgifter i forbindelse med produktion og levering af Produktionen og de tilknyttede leverancer. Det af Producenten udarbejdede produktionsbudget på DR’s skabelon er vedlagt som bilag 4 (budgetskabelon findes på xx.xx/xxxxxxxxx).
Eventuelle overskridelser af Producentens produktionsbudget afholdes af Producenten og er DR uvedkommende, medmindre andet forinden skriftligt er accepteret af DR.
Det samlede budget for Produktionen, jf. bilag 4, udgør DKK [beløb]. [Finansieringsplan er vedlagt som bilag 4a]. For levering af Producentens ydelse jf. pkt. 1.1-1.3 og rettighedsoverdragelse jf. nærværende aftale betaler DR et kontant vederlag til Producenten på i alt DKK [beløb].
Alle beløb i Aftalen er anført ekskl. moms.
2.2. Betalingsrater
Producenten kan tidligst fakturere DR på følgende tidspunkter jf. produktionsplanen i
bilag 4:
1. ved begge Parters underskrift af Aftalen: DKK [beløb]
2. ved optagestart: DKK [beløb]
3. ved redigeringsstart: DKK [beløb]
4. ved godkendelse af rough cut af 1. episode: DKK [beløb]
4. ved endelig levering og godkendelse af Produktionen
samt opfyldelse af Producentens samlede ydelse jf. pkt. 1.3.: DKK [beløb] Betalingen forfalder 30 dage efter DR’s modtagelse af elektronisk faktura.
2.3. Faktureringsoplysninger
Fakturaen skal påføres denne personreference / stednummer: [xxxx/2xxxx] og produktionsnummer jf. side 1.
Øvrige betingelser for fakturering fremgår af bilag 3.
3. DR’S GODKENDELSE AF PRODUKTIONEN
3.1. Godkendelse
Parterne drøfter løbende Produktionen. DR har den endelige redaktionelle godkendelse af Produktionen (Final Cut).
Producenten skal give DR lejlighed til at godkende de i pkt. 1 nævnte ydelser, efterhånden som de foreligger klar til levering, både i relation til indhold og teknisk kvalitet.
Så tidligt som muligt iht. produktionsplanen gennemser redaktøren ’rough cut’ af programmet/episode 1. Herudover gennemser redaktøren tidligst muligt efterfølgende gennemklip af alle episoder iht. Produktionsplanen, som skal indeholde plan for gennemsyn, som tager højde for eventuelle særlige forhold, herunder hvis der er særlige juridiske eller etiske udfordringer ved Produktionen. Det er Producentens ansvar at indkalde redaktøren i god tid inden gennemsyn. Redaktøren skal komme med kommentarer til Producenten inden for rimelig tid efter hvert gennemsyn.
3.2. Ændring eller supplering til Produktionen
DR kan til enhver tid i produktionsforløbet kræve ændringer til Produktionens indhold, og hvis sådanne ændringer afføder yderligere omkostninger, der ikke kan afholdes indenfor det aftalte budget, fx ved omrokering af budgetposter, skal Producenten straks meddele DR xxxxx. Hvis DR skriftligt accepterer sådanne justeringer, øges Produktionens samlede budget, efter nærmere aftale mellem Parterne.
Alle ændringer i produktionsplan, produktionsbudget og programbeskrivelse skal være skriftligt godkendt af Parterne for at være gældende for denne Aftale.
3.3. Forsinkelser i leveringen
Producenten skal omgående og skriftligt underrette DR om enhver forsinkelse af Produktionen, uanset om forsinkelsen må forventes at medføre, at Produktionen leveres forsinket.
3.4. Hvis DR ikke kan godkende Produktionen
Hvis DR under produktionsforløbet gøres bekendt med, at Producenten ikke bliver i stand til at opfylde programbeskrivelsen og/eller overholde leveringsfristerne i Aftalen, gives Producenten adgang til, for egen regning, at afhjælpe forholdene, inden for en af DR fastsat rimelig tidsfrist. Er Producenten derefter fortsat ikke i stand til at opfylde programbeskrivelsen og/eller overholde leveringsfristerne i Aftalen, vil dette være at betragte som væsentlig misligholdelse af Aftalen, hvorefter DR kan gøre brug af misligholdelsesbeføjelserne efter pkt. 11.
Hvis DR ikke kan godkende den løbende levering af Produktionen i henhold til Aftalen, DR’s tekniske specifikationer, produktionsbudgettet, programbeskrivelsen, og/eller den forudsatte kvalitet, skal Producenten for egen regning og inden for den af DR fastsatte rimelige tidsfrist rette forholdet efter drøftelse med DR. Såfremt ydelsen, efter at Producenten har haft rimelig adgang til at foretage ændringer som anført, fortsat ikke kan godkendes af DR, kan DR ophæve nærværende aftale uden varsel og kræve tilbagebetaling af allerede udbetalte rater. Producenten har da alene krav på vederlag for de delydelser, der på ophævelsestidspunktet er endeligt leveret til DR i det omfang, DR ønsker at gøre brug af ydelserne. Rettighederne til de leverede ydelser anses da for endeligt overgået til DR i overensstemmelse med nærværende aftale.
4. PRODUCENTENS LEVERING TIL DR’S EJERSKAB
4.1. DR’s primære og sekundære rettigheder til Produktionen
Producenten leverer Produktionen jf. pkt.1 til DR’s ejerskab. DR erhverver både ejerskabet til den fysiske produktion, herunder eventuelle anskaffelser og originalmateriale (se pkt. 6), samt alle immaterielle rettigheder, der måtte være frembragt i forbindelse med Produktionen, med respekt af vederlags- og krediteringsretten samt de begrænsninger, der måtte følge af nærværende Aftale samt pkt. 4.2. om begrænsninger i forhold til det underliggende format.
DR opnår således en tidsubegrænset eneret til, alene eller i samarbejde med andre, at udnytte Produktionen uden geografiske begrænsninger på alle nuværende og fremtidige udnyttelsesformer, medier og platforme, ved hjælp af de til enhver tid tilgængelige tekniske hjælpemidler.
DR’s primære rettigheder til Produktionen omfatter, men er ikke begrænset til:
- Fri og ubegrænset offentlig fremførelse og tilgængeliggørelse af Produktionen på en sådan måde, at almenheden får adgang til den på et individuelt valgt tidspunkt og sted på alle platforme og medier såvel DR’s som tredjemandsplatforme og -medier
- Visning på danske skibe samt for udstationerede soldater.
- Programtitel, varemærker, figurer, karakterer, programspecifikke objekter og universer der genereres i forbindelse med Produktionen, således at DR kan anvende Produktionen i henhold til nærværende Aftale.
- Anvendelse af stillbilleder og uddrag fra Produktionen, bl.a. i anden programmæssig sammenhæng.
- Versionering, redigering tekstning mm, dog med respekt af droit moral.
- Enhver form for eksemplarfremstilling, som er nødvendig for udnyttelse af Produktionen.
- DR har ret til at opbevare en kopi af Produktionen i den version, som blev vist på DR’s platforme, i sit arkiv, samt overdrage en kopi til Mediesamlingens arkiv.
DR’s sekundære rettigheder til Produktionen omfatter, men er ikke begrænset til:
- Kommerciel udnyttelse og distribution af Produktionen på alle platforme (fx VOD, flow-tv) og medier (fysiske og digitale).
- Kommerciel udnyttelse og distribution af Produktionens tilknyttede rettigheder, herunder dens figurer, karakterer, universer mm fx via merchandise, forbrugerprodukter, oplevelser, publiceringer, liveformidling af figurer, udstillinger og events. Såfremt DR ikke gør brug af genbestillingsretten i pkt. 4.3., opnår DR en ikke- eksklusiv ret til udnyttelse af de tilknyttede rettigheder, dog kun for så vidt angår de sæsoner DR har erhvervet.
- DR kan ikke gratisudveksle Produktionen med Nordvisionsmedlemmerne (se Xxxxxxxxxx.xxx).
Eventuelle rettigheder eller udnyttelsesformer, der ikke er nævnt ovenfor, eller rettigheder eller udnyttelsesformer, som ikke er kendte på tidspunktet for Aftalens indgåelse, tilfalder DR. Såfremt sådanne udnyttelsesformer medfører kommercielle indtægter for DR, fordeles disse ligeligt mellem Parterne jf. principperne i pkt. 4.4.
Formatejer bevarer uanset ovenstående sine rettigheder til Produktionens format, dog jf. de begrænsninger der følger af pkt. 4.2., 4.3 og 4.4.
Ophavsretslovens § 56 finder ikke anvendelse for de rettigheder, der er erhvervet i denne aftale.
DR kan overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende aftale til tredjemand, undtagen betalingsforpligtelsen i pkt. 2.
4.1.1 Eventuelle tredjemandsrettigheder som begrænser DR’s udnyttelse af Produktionen
Eventuelle begrænsninger til DR’s publicering af Produktionen herunder tredjemandsrettigheder, klausuleringer el. lign, udgøres, sammen med de begrænsninger der følger af pkt. 4.2. om DR’s rettigheder til format, af:
- Der fremgår ingen yderligere begrænsninger til DR’s publicering
- Skuespillere jf. bilag 5a
- Dramatiker(e) jf. bilag 5b
- Instruktør(er) jf. bilag 5c
- Musikere jf. bilag 5d
- Litteratur jf. bilag 5e
- Fremmedstof jf. bilag 5f
4.1.2 Musikproduktion
- For anvendelse og genanvendelse af Musikproduktion jf. pkt. 1.3. gælder særlige vilkår som fremgår af bilag 6.
Se også pkt. 5 vedrørende tredjemandsrettigheder.
4.2. DR’s rettigheder til format Licensperiode
Ved indgåelse af denne Aftale opnår DR en eksklusiv ret til at producere eller få produceret og udnytte dansk-sprogede versioneringer under formatet til udnyttelse i Kongeriget Danmark. Denne ret udløber ved ophør af en periode på x år, fra DR’s første publicering af Produktionens første episode, herefter kaldet Licensperioden.
I hvert af Licensperiodens år har DR ret til 2 visninger af Produktionen inkl. snapreprise indenfor 14 dage. Hertil kan DR i Licensperioden frit anvende Produktionen på DR’s egne platforme (FVOD) og i forbindelse med markedsføring frit anvende dele af Produktionen på tredjemandsplatforme.
Stills og klip
DR kan alene eller i samarbejde med andre anvende stillbilleder og et ikke begrænset antal klip af op til 3 minutters varighed fra produktionen til forhåndsannoncering, programorientering, pressemeddelelser, udstillinger, web, ITV, PDA, mobil, TTV samt i anden programmæssig sammenhæng.
Varemærker og programtitel
Formatejer ejer alle rettigheder til de varemærker, der genereres i forbindelse med Produktionen, herunder programtitlen. Undtaget herfor er programtitler der er udviklet særskilt til udnyttelsen af nærværende aftale, som ikke er en direkte oversættelse af formatets originaltitel. For sådanne titler erhverver DR en tidsubegrænset og eksklusiv brugsret i Kongeriget Danmark.
DR erhverver ligeledes en brugsret til varemærkerne med henblik på at kunne udnytte Produktionen på de i nærværende aftale beskrevne udnyttelsesmåder. DR’s brugsret er eksklusiv i Kongeriget Danmark, medmindre andet fremgår af denne aftale, eller DR ikke har indgået aftale om yderligere sæsoner af Produktionen ved optionsperiodens udløb jf. pkt. 4.3. Såfremt et varemærke indeholder navnet ”DR” eller andre DR-kendetegn, erhverver DR dog retten til varemærket.
Udenlandske ”ready mades”
DR har i Licensperioden i Kongeriget Danmark en førsteret til køb på sædvanlige markedsvilkår af ´ready mades` fra andre landes tv-versioner baseret på formatet. Såfremt DR ikke ønsker at udnytte denne førsteret kan Formatejer tilbyde visningsrettigheder til tredjemand.
Formatejer er herefter forpligtet til i hele Licensperioden at orientere DR om evt. salg til publicering i Kongeriget Danmark, ligesom Producenten har pligt til at oplyse om, der allerede er indgået aftale herom. Orienteringen skal ske hurtigst muligt efter licensaftale er indgået og i god tid inden udsendelse sker hos konkurrerende broadcaster.
4.3. DR’s Genbestillingsret
DR har eneret til inden for 24 måneder fra første publicering af sidste afsnit at genbestille yderligere programmer/sæsoner af Formatet ved Producenten, på væsentligt samme vilkår og med en forventet produktionel optimering/effektivisering som betyder en lavere programpris.
Ved DR’s genbestilling opnår DR en forlængelse af tidligere licensperioder til produktioner under Formatet, således at tidligere licensperioder forlænges til udløb af den nye sæsons licensperiode. I denne forlængede licensperiode opnår DR således i hvert af licensperiodens år ret til yderligere 2 visninger af tidligere produktioner inkl. snapreprise indenfor 14 dage. Hertil kan DR i den forlængede licensperiode frit anvende tidligere produktioner på DR’s egne platforme (FVOD) og i forbindelse med markedsføring frit anvende dele heraf på tredjemandsplatforme som anført i pkt. 4.2.
Genbestiller DR ikke yderligere sæsoner inden for fristen, kan Producenten frit afsætte nye programmer/sæsoner af Formatet til anden side i Kongeriget Danmark, og dermed også frit anvende Formatet i Kongeriget Danmark. DR’s øvrige rettigheder til Produktionen påvirkes ikke, og DR kan således frit anvende Produktionen i den resterende licensperiode, non-eksklusivt.
4.4. Håndteringsret over kommerciel udnyttelse af Produktionen
DR forestår al tilgængeliggørelse til almenheden samt eksemplarfremstilling af Produktionen, herunder kommerciel udnyttelse af de sekundære rettigheder jf. pkt. 4.1, der er erhvervet fra Formatejer, med de begrænsninger der fremgår af pkt. 4.4.1 og 4.4.2 nedenfor, hvor Producenten har håndteringsretten. Producenten kan dog først gøre brug af denne håndteringsret efter DR’s første publicering af hele Produktionen.
4.4.1. Kommerciel udnyttelse af Produktionen/ready mades udenfor Kongeriget Danmark Producenten/Formatejer har håndteringsretten til den kommercielle udnyttelse, herunder distribution af Produktionen/ready mades udenfor Kongeriget Danmark. Nettoindtægt herfra fordeles med 75 % til Producenten/Formatejer og 25 % til DR.
4.4.2. Kommerciel udnyttelse af Produktionens format
Formatejer har håndteringsretten til Produktionens format herunder tilknyttede rettigheder udenfor Kongeriget Danmark, samt i Kongeriget Danmark med de begrænsninger der fremgår af nærværende Aftale. Indtægt herfra tilfalder Formatejer alene og er DR uvedkommende.
4.4.3. Kommerciel udnyttelse af tilknyttede rettigheder i Kongeriget Danmark
DR xxxxxxxx udnyttelse af de tilknyttede rettigheder jf. pkt. 4.1. i Kongeriget Danmark. Nettoindtægt herfra fordeles med 50 % til DR og 50% til Producent/Formatejer, dog undtaget liveformidling af figurer, udstillinger og events, hvor DR afholder udgifter til optrædende m.v. og hvorfra nettoindtægt tilfalder DR alene.
Det præciseres at al kommerciel udnyttelse af DR’s Produktion i Kongeriget Danmark skal foretages af DR eller med DR’s forudgående skriftlige samtykke. Dette gælder uden tidsmæssige begrænsninger. Formatejer/formatforvalter kan herunder ikke sælge den danske Produktion ind til SVOD tjenester i eller rettet mod Kongeriget Danmark uden DR’s forudgående skriftlige samtykke hverken under eller efter Licensperiodens udløb.
4.5. Beregningsgrundlag for vederlag i forbindelse med kommerciel udnyttelse Nettoindtægter fra den kommercielle udnyttelse fordeles mellem Parterne som angivet i pkt. 4.4 og beregnes som følger.
Ved nettoindtægter forstås bruttoindtægter efter fradrag af (i) royaltyhonorarer (godkendt af begge Parter) til rettighedshavere pro rata, (ii) et generelt distributionshonorar på 35 % af bruttoindtægterne eller som minimum DKK 10.000 pr. udgivelse pr. produktionskategori, ex bogudgivelse, legetøj, spil, o.lign. (hvad end der er højest), samt 5 % til dækning af eksemplarfremstilling, forsendelse samt salgs- og markedsføringsaktiviteter. Nettoindtægter beregnes derudover efter fradrag af told, skatter og andre eventuelle lignende udgifter pålagt af tredjepart.
Eventuel royalty til tredjemænd administreres og udbetales af den Part som har håndteringsretten over den pågældende udnyttelse.
De rettighedshavere, der måtte være berettiget til royalty for de nævne udnyttelser af Produktionen, skal fremgå af ”Producentens oplysninger til DR om produktion”, som findes på xx.xx/xxxxxxxxx.
Eventuelle indtægter fra DR’s platforme afledt af DR’s finansieringsform, fx brugerbetaling, deles dog ikke med Producenten.
4.5.1. Afregning og opgørelse
Den afregnende Part skal fremsende opgørelser over Produktionens brutto- og nettoindtægter (indtægtsopgørelser) på salg halvårligt (afregningsperioder). Indtægtsopgørelserne skal fremsendes til den ikke-afregnende Part senest 45 dage efter hver afregningsperiode samtidig med afregning af Parternes andel af nettoindtægterne for den pågældende afregningsperiode. Indtægtsopgørelsen skal indeholde periodens omsætning og omkostninger samt øvrige forhold, der let gør det muligt for den ikke-afregnende Part at validere korrektheden af den opgjorte andel.
Den ikke-afregnende Part er berettiget til selv eller via sine revisorer at lade indtægtsopgørelserne og de underliggende bilag kontrollere og revidere. Hvis der herved afdækkes afvigelser på mere end 5 % i forhold til afregnende Parts opgørelse, afholder den afregnende Part den ikke-afregnende Parts rimelige udgifter til revisor ved den nævnte kontrol og efterbetaler straks differencen med renter, som angivet i renteloven fra det oprindelige forfaldstidspunkt.
5. GENERELT OM TREDJEMANDSRETTIGHEDER Producenten skal sikre alle tredjemandsrettigheder
Producenten indestår for at have truffet alle de nødvendige aftaler med de i Produktionen implicerede tredjemænd samt at have erhvervet rettigheder til samtlige værker, fremførelser, fotografier samt lyd- og billedoptagelser, der indgår i Produktionen, i det omfang det er nødvendigt for DR’s udnyttelse af sine rettigheder i henhold til nærværende aftale.
Producenten afholder alle udgifter, der er forbundet med ovenstående rettighedserhvervelser.
Producenten skal desuden sikre at DR er berettiget til at foretage kommerciel udnyttelse af Produktionen jf. 4.1. mod betaling af vederlag på sædvanlige markedsmæssige vilkår til de implicerede tredjemænd, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Musik
Kommercielt udgivet musik
Produktionen må indeholde kommercielt udgivet musik på op til X minutter pr. episode, dog ikke som intro eller outro, medmindre andet aftales skriftligt med DR.
Katalogmusik
DR har til brug for anvendelse af katalogmusik i Produktionen indgået aftaler med nedenstående katalogselskaber og Producenten er forpligtet til, kun at anvende katalogmusik fra disse selskaber, medmindre andet aftales skriftligt med DR.
Audio Network: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xxx/ Freshtracks: xxxxx://xxxxxxxxxxx.xx/
The Nerve: xxxxx://xxxxxxxx.xx
Universal Production Music: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx/xx-xx Upright Music: xxxxx://xxxxxx.xxxxxxx-xxxxx.xxx/
(herefter ”Katalogselskaberne”)
Såfremt Producenten anvender katalogmusik fra ovenstående katalogselskaber, er rettighederne hertil allerede afregnet og clearet af DR’s aftaler med Katalogselskaberne.
Producenten er dog forpligtet til at rapportere brugen af katalogmusik som al øvrig musik.
Det påhviler DR at afregne KODA/NCB/Gramex/IFPI afgifter i forbindelse med DR’s udnyttelse af sine rettigheder i henhold til nærværende aftale.
Rapportering til DR
Producenten skal aflevere udfyldte rapporteringsskemaer som angivet på xx.xx/xxxxxxxxx til DR, således at DR kan rapportere og afregne vederlag via sine aftaler med de følgende organisationer på evt. brug af:
Musik (flow og on demand) til KODA/NCB/Gramex/IFPI, kunstværker til VISDA (tidligere CopyDan Billedkunst), DR arkivklip med tredjemandsrettigheder til Copydan Arkiv samt oplæsning af litteratur til Foreningen Radiokassen. Desuden leveres fyldestgørende oplysninger om Produktionen, herunder øvrigt anvendt materiale indeholdende tredjemandsrettigheder, fx AP-materiale, foto-materiale fra Ritzau Scanpix, klip fra ekstern producent (TV2, BBC etc.) samt privatejet materiale, der skal beskrives så præcist som muligt.
Der henvises i øvrigt til vejledningen på xx.xx/xxxxxxxxx.
6. ØVRIGE VILKÅR Medvirkende
Det er vigtigt, at Producenten har fokus på evt. medvirkende og deres velbefindende også efter produktionen er afsluttet og stiller en kontaktperson til rådighed, der kan varetage dialogen med de medvirkende. Evt. udgifter til dette er indeholdt i produktionsbudgettet.
Værter og hovedmedvirkende
Nøgle-medvirkende herunder [fx vært, coaches/eksperter og deltagere] kan ikke deltage som vært eller nøglemedvirkende - herunder bl.a. at have en fast gennemgående rolle i en programserie - i tv eller tv-lignende programvirksomhed på for DR konkurrerende medier, der udsendes i eller til Kongeriget Danmark løbende fra 14 dage før, til 14 dage efter første publicering af den samlede Produktion, medmindre andet aftales skriftligt med DR. Det samme gælder deltagelse i kommercielle reklamer og lignende aktiviteter. Det påhviler Producenten skriftligt at sikre denne begrænsning i pågældende medvirkeaftaler.
Se i øvrigt bilag 3 ang. medvirkendes deltagelse i markedsføring af Produktionen og pressehåndtering.
Publikum
Såfremt Produktionen foregår med publikumsadgang, skal der træffes nærmere aftale med DR xxxxx.
Gives der adgang for publikum, kan der ikke opkræves entre.
Tekstning
Al tekstning sker på DR’s foranstaltning. I det omfang Produktionen indeholder indslag på fremmedsprog, skal Producenten levere komplet udskrift på dansk.
DR’s ejerskab til anskaffelser
Anskaffelser såsom kulisser, scenografi, rekvisitter eller kostumer, der specifikt er indkøbt til Produktionen tilhører DR og skal på DR’s forlangende udleveres til DR, medmindre Parterne træffer anden aftale.
Ejerskab til originalmateriale og opbevaring hos Producenten
Produktionens originalmateriale ejes af DR og opbevares hos Producenten medmindre Parterne aftaler andet. Originalmaterialet omfatter filmnegativer, master lyd-, video- og
råbånd, såvel som Produktionens research og øvrigt materiale tilvejebragt i forbindelse med Produktionen og må ikke udnyttes, slettes, overdrages eller udlånes til tredjemand af Producenten uden DR’s forudgående skriftlige samtykke. DR kan til enhver tid gennemse Produktionens originalmateriale uden Producentens samtykke. Producenten er dog kun forpligtet til at opbevare råbånd i 6 måneder fra første udsendelse af sidste afsnit af Produktionen, medmindre andet er skriftligt aftalt med DR, eller såfremt der foreligger særlige grunde til at opbevare dem i længere tid, fx verserende sager ved Pressenævnet. Parterne aftaler inden udløbet af de 6 måneder om materialet skal overføres til DR.
Regnskabsaflæggelse
DR har ret til inden for en periode på 1 år fra endelig levering af Produktionen at kræve et revideret regnskab totalt eller indenfor enkelte cost-områder. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller en registeret revisor, som Producenten kan vælge. DR afholder udgiften hertil (sædvanligt honorar på markedsmæssige vilkår).
Brug af DR’s arkivmateriale
Såfremt produktionen skal indeholde arkivmateriale fra DR’s arkiver, sker det i henhold til ”Standardvilkår for anvendelse af DR-arkivmateriale til entreprise- og co-produktioner” der findes på xx.xx/xxxxxxxxx.
Kreditering
Producenten skal forsyne Produktionen med kreditering i overensstemmelse med DR’s gældende regler på leveringstidspunktet, der findes på xx.xx/xxxxxxxxx samt i overensstemmelse med Producentens aftale med Formatejer/-forvalter.
Producentens kreditliste skal forhåndsgodkendes af DR, og det er Producentens ansvar at levere kreditlisten i rette tid til DR, så forhåndsgodkendelse kan finde sted.
7. LOVGIVNING OG DR XXXX
Producenten er ansvarlig for at Produktionen er i overensstemmelse med dansk lovgivning, herunder fx medielovgivningen, ”Vejledning om god presseskik” og straffelovens kap. 27, og for at gøre sig bekendt med og overholde DR’s etiske retningslinjer, der findes på xx.xx/xxxxxxxxx. Der gøres særligt opmærksom på DR’s etiske retningslinjer – kap. 4 ”Kilder” – ”Betaling af Kilder”, hvor det fremgår: ”DR xxxxxxx ikke kilder til journalistiske historier eller for interviews. DR kan dog ud fra en konkret vurdering dække udgifter svarende til tabt arbejdsfortjeneste, transport og lignende. Medvirkende kan efter aftale modtage et honorar, hvis de fx leverer en analyse, vurderer materiale for DR eller har særlige ulemper i forbindelse med deltagelse i et program.”
DR’s oplysningspligt/GDPR
DR er dataansvarlig i forhold til de oplysninger om involverede personer, som DR behandler i forbindelse med denne aftale, og vi har beskrevet her hvordan: xx.xx/xx- dr/eksterne-partnere/dr-virksomheder. I korte træk er DR’s hjemmel til at behandle oplysningerne Producentens kontrakt med DR, jf. GDPR, art. 6, stk. 1, litra b. DR overlader personoplysninger til vores databehandlere. Vi opbevarer som udgangspunkt personoplysninger i op til 10 år efter udløbet af en journalperiode, men længere hvis det er nødvendigt for at DR kan dokumentere eventuelle rettighedsmæssige forhold. Som registreret har de involverede personer en række rettigheder, herunder ret til indsigt i og
berigtigelse af sine oplysninger. De kan kontakte DR’s databeskyttelsesrådgiver via dpo- xxxx@xx.xx herom.
Børn og børneattest
Producenten er forpligtet til at indhente børneattest hos politiet, inden Producenten ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver for Producenten på denne produktion skal have direkte kontakt med eller som led i udførelsen af deres opgaver færdes blandt og/eller har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år, herunder fx kontakt via elektroniske tjenester og medier. Er børneattesten positiv, må vedkommende ikke ansættes eller beskæftiges på denne Produktion.
Corporate Social Responsibility
Producentens og Producentens underleverandørers medarbejdere på Produktionen skal sikres fair og ordentlige arbejdsvilkår, svarende til de overenskomstlignende vilkår i branchen.
Producenten skal aktivt bidrage til at sikre et miljø omkring produktionen uden krænkelser, uanset om disse er af seksuel art eller handler om aggression, nedvurdering, udelukkelse eller udnyttelse af magt og position.
DR ønsker, at udførelse af Produktionen sker under overholdelse af principperne i FN's Global Compact Initiative Principperne i FN's Global Compact har følgende indhold:
Menneskerettigheder
Producenten bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og sikre sig, at Producenten ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
Arbejdstagerrettigheder
Producenten bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.
Miljø
Producenten bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, tage initiativ til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
DR xxxxxxxxxx til, at Producenten gennemfører Produktionen under hensyn til klima- og miljømæssig bæredygtighed. DR opfordrer derfor til, at Producenten anvender et etableret koncept for planlægning og gennemførelse af bæredygtig produktion, såsom fx ”Bæredygtig film- og tv-produktion” der findes på xxxx.xx.
Antikorruption
Producenten bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Såfremt der opstår en konkret begrundet mistanke om, at en leveret ydelse eller dele heraf, herunder materialer som indgår i ydelsen, er tilvirket efter produktionsprocesser eller metoder, hvor de ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder eller miljø ikke er overholdt, skal Producenten straks efter DR’s
anmodning fremsende en skriftlig redegørelse for samt dokumentere, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de ydelser, der indgår til opfyldelsen af kontrakten, er tilvirket samt fremsende fornøden dokumentation for, hvilke materialer der indgår i ydelserne.
8. PR OG OMTALE AF PRODUKTIONEN
Producenten kan ikke uden forudgående aftale med DR udsende pressemeddelelser el.lign. offentliggørelse af, eller omtale, der vedrører Produktionen.
Producenten må efter DR’s første publicering på loyal vis omtale det forhold, at Produktionen er produceret i samarbejde med DR i forbindelse med markedsføring af Producentens virksomhed. Producenten må dog ikke bruge DR’s logo, herunder lade det indgå i nogen form for databaser eller på andre elektroniske medier, herunder i forbindelse med markedsføring af Produktionen, samt markedsføring af Producentens virksomhed mv. uden DR’s forudgående skriftlige samtykke.
9. SPONSORERING OG REKLAME
Producenten skal udføre Produktionen i overensstemmelse med Radio- og tv-lovens regler om sponsorering og skjult reklame samt reklamebekendtgørelsen udstedt i tillæg til Radio- og tv-loven samt DR’s interne regler for sponsorering, reklame og etik, jf. DR’s programetiske retningslinjer, der findes på xx.xx/xxxxxxxxx.
Reklame og product placement
Producenten indestår for, at der ikke i eller i forbindelse med Produktionen forekommer nogen form for reklamemæssig udnyttelse, det være sig for enkeltpersoner, firmaer, produkter etc. Producenten indestår ligeledes for, at Produktionen ikke indeholder skjult reklame, herunder produktplacering.
Sponsorering
Producenten kan kun søge sponsorer til Produktionen efter forudgående skriftlig aftale med DR, og Producenten kan kun indgå aftaler med sponsorer efter DR’s forudgående godkendelse af aftalen.
10. ANSVAR
Generelt om ansvar
Det påhviler Producenten, straks at oplyse DR om alle forhold, der kan have betydning for DR’s beslutninger ift. Produktionen.
Produktionen udføres af Producenten under dennes ansvar. Producenten forpligter sig til, til enhver tid at holde sig orienteret om DR’s vejledninger og retningslinjer offentliggjort på xx.xx/xxxxxxxxx og sikre at Produktionen overholder disse regler.
Forsikring og Sikkerhed
Det påhviler Producenten at holde Produktionen, dens hold og medvirkende forsvarligt forsikret i overensstemmelse med branchesædvane og produktionens risikoprofil. Ved Produktion i særligt farlige områder eller om særligt risikobetonede emner skal Producenten ydermere tage alle særlige og efter forholdene relevante forholdsregler for Produktionens og medvirkendes sikkerhed.
Friholdelse af DR
Producenten friholder DR for ethvert berettiget krav (herunder rimelige advokatomkostninger, sagsomkostninger mv.) fra tredjemand i forbindelse med produktion og publicering af Produktionen, herunder klarering af rettigheder, jf. pkt. 5, overholdelse af medielovgivningen, reglerne for anvendelse af locations, sponsorering, skjult reklame m.v., medmindre sådant krav skyldes DR’s forhold.
Producentens forpligtelser ved retssager, klager el.lign.
Måtte der blive anlagt en retssag, rejst en indsigelse, klage el.lign. vedrørende produktionens tilblivelse eller indhold, besvares denne af DR efter konsultation af Producenten. Producenten skal oplyse sagen over for DR inden for de af DR fastsatte rimelige frister. DR træffer i sådanne tilfælde den endelige beslutning om strategi og proces.
11. MISLIGHOLDELSE
Misligholder en Part sine forpligtelser efter nærværende aftale, kan den anden Part gøre sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende efter dansk rets almindelige regler.
Enhver forsinkelse med levering af Produktionen og enhver væsentlig forsinkelse med levering af de øvrige ydelser, betragtes som væsentlig misligholdelse af Aftalen og medfører, at den anden Part kan hæve Aftalen, medmindre forsinkelsen skyldes forhold hos den anden part.
Så længe en af Parterne som følge af force majeure hindres i at opfylde sine forpligtelser efter nærværende aftale, har den anden Part ret til at tilbageholde sin tilsvarende ydelse, men har derudover intet krav mod Parten. Som force majeure anses bl.a. arbejdskonflikter, uanset hvem der har iværksat dem og uanset deres art, karakter og udstrækning.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt en Part skriftligt og uden ugrundet ophold informerer den anden Part om årsagen, det forventede omfang og den forventede varighed af den manglende evne til at opfylde dennes forpligtelser. Ved ophør eller ændring af force majeure skal den Part, der har været berørt heraf, skriftligt og uden ugrundet ophold underrette den anden Part. Parterne skal i videst muligt omfang medvirke til at forebygge og begrænse en force majeure tilstands negative konsekvenser for opfyldelsen af forpligtelser under Aftalen. Den forhindrede Part skal straks efter tilstandens ophør genoptage sine ydelser under Aftalen.
Udskydes, suspenderes eller bortfalder en forpligtelse på grund af force majeure, har dette samme virkning for den anden Parts tilsvarende ydelser.
12. LOVVALG OG VÆRNETING
Nærværende aftale skal i enhver henseende fortolkes og udfyldes i overensstemmelse med dansk ret.
Kan Parterne ikke, i en eventuel tvist ved forhandling, enes om en bindende løsning inden for 14 dage, kan tvisten af hver af Parterne indbringes for de almindelige danske domstole.
13. VEDERLAG FRA KOLLEKTIVE FORVALTNINGSORGANISATIONER
Producenten bevarer for erhvervede rettigheder og producentrettigheder en ret til vederlag for ophavsretlig brug i henhold til ophavsretslovens §§ 13, 17, 35 samt 50 stk.
2. Vederlagsretten kan kun gøres gældende gennem en kollektiv forvaltningsorganisation fx Copydan. I tilfælde, hvor der er enighed mellem på den ene side Producenten (eller den organisation, der repræsenterer Producenten) og DR om, at tredjemand har et ophavsretligt ansvar, og hvor DR ønsker at være en del af en aftale og oppebære vederlag, kan vederlagsretten kun gøres gældende overfor tredjemand i samarbejde med UBOD (eller DR direkte). Vederlagsretten kan kun gøres gældende for brug, som DR er indforstået med. Vederlæggelse af Producenten for eksemplarfremstilling til privat brug i henhold til ophavsretslovens regler herom sker gennem Copydan KulturPlus.
Denne bestemmelse indskrænker i øvrigt ikke DR’s rettighedserhvervelse i henhold til punkt 4.
14. ØVRIGE BESTEMMELSER Ikrafttrædelse
Nærværende aftale træder i kraft ved begge Parters underskrift. Den underskrevne Aftale udveksles elektronisk mellem parterne.
Bilag
Bilag 1-6 udgør en integreret del af nærværende aftale. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem nærværende aftale og bilagene, skal nærværende aftale til enhver tid gå forud.
Offentliggørelse af Aftalen (non disclosure)
Offentliggørelse af indholdet af nærværende aftale kan alene ske efter forudgående skriftlig aftale mellem Parterne.
Producenten er under og efter produktionsperioden forpligtet til at iagttage tavshed og fortrolighed med hensyn til alle forhold vedrørende produktionen.
Tilføjelser og ændringer (allonger)
Enhver tilføjelse til eller ændring i nærværende aftale samt dens bilag skal for at kunne påberåbes være skriftlig og godkendt af begge parter.
Overdragelse til tredjemand
Ingen af Parterne kan helt eller delvist overdrage sine forpligtelser til tredjemand, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af nærværende aftale.
--- o0o ---
For Producenten:
{{SBlk1_es_:signer1:signatureblock}}
For DR:
{{SBlk1_es_:signer2:signatureblock}}
{{SBlk1_es_:signer3:signatureblock}}
BILAGSOVERSIGT:
Bilag 1: Programbeskrivelse
Bilag 2: Produktionsplan
Bilag 3: Almindelig leveringsspecifikation… Bilag 4: Budget
Bilag 4a: Finansieringsplan Bilag 5a: Skuespillere Bilag 5b: Dramatiker(e) Bilag 5c: Instruktør(er) Bilag 5d: Musiker(e)
Bilag 5e: Litteratur Bilag 5f: Fremmedstof
Bilag 6: Musikproduktion