Skoventreprenør

Overenskomsten omfatter alt forefaldende arbejde, der sædvanligvis forekommer inden for skovbrug, herunder arbejde i forstplanteskoler, produktion af juletræer og pyntegrønt.

I henhold til gældende praksis omfatter overenskomsten tillige arbejde med naturpleje m.v., vandløbsvedligeholdelse og lignende.

Overenskomsten omfatter: skovarbejdere, land- og skovarbejdere samt lærlinge og uden- landske praktikanter.

Medarbejderne har pligt til at arbejde både ved landbrug og skovbrug i henhold til den for landbruget til enhver tid gældende overenskomst og i henhold til nærværende overens- komst for arbejde ved skovbrug.

Overenskomstens lønsatser er baseret på forsvarligt, veludført arbejde.

§ 2. Nyoptagne virksomheder

Stk. 1 Optagelse af virksomheder med særoverenskomst eller lokalaftale Virksomheder, som ved deres optagelse i GLS-A har overenskomst med 3F, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsi- gelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagel- sen, dog således at organisationerne optager forhandling om, hvorledes eventuelle lokalaf- taler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed.

Stk. 2 Optagelse af virksomheder uden overenskomst

Virksomheder, som ved deres optagelse i GLS-A ingen overenskomst - særoverenskomst eller lokalaftale - har med 3F, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestids- punktet.

KAPITEL 2 ANSÆTTELSE

§ 3. Ansættelsesbeviser

Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet til medarbejderen, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 16. maj 2023 med senere ændringer.

Såfremt ansættelsesbevis ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver, der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende an- sættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på be- stemmelsen om ansættelsesbeviser.

§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår

Der kan indgås aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Der henvises til proto- kollatet i kapitel 21.

KAPITEL 3 ARBEJDSTID

§ 5. Ugentlig arbejdstid

Stk. 1 Ugentlig arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2 Deltidsbeskæftigelse

Der kan, jf. deltidsloven, træffes aftale om ansættelse på deltid.

§ 6. Lægning af arbejdstid

Stk. 1 Arbejdstidens lægning

Den ugentlige arbejdstid fordeles på hver af ugens 5 første hverdage. Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6.00 - 18.00.

Stk. 2 Arbejdstidens lægning i sommerhalvåret

I sommerhalvåret kan arbejdet i perioder med varmt vejr påbegyndes tidligere end kl. 6.00 efter aftale.

Stk. 3 Aftale om varierende ugentlig arbejdstid

Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnit- lige ugentlige arbejdstid er 37 timer inden for en periode på højst 26 uger. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer.

Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdsplan, som løbende skal strække sig over mindst 3 uger.

Arbejdstiden placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt under hensyntagen til medarbejdere med hjemmeboende børn.

Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søg- nehelligdage eller på 1. maj.

Medarbejderne har ret til at få lønnen udbetalt i rater svarende til 37 timer pr. uge. Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentanten. Hvor en så-

dan ikke findes, indtræder 3F-afdelingen i dennes sted. Parterne har påtaleret i henhold til

reglerne for behandling af faglig strid i tilfælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksom- hedens tarv.

Stk. 4 Flekstid

Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flekstid.

Aftaler om flekstid indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at inddrage den lokale 3F- afdeling.

Ved indførelse af flekstid fastsættes en fikstid og en flekstid. Flekstiden kan lægges inden for arbejdstidsrammen i overenskomsten.

Der kan maksimalt oparbejdes et overskud på flekstidskontoen på 74 timer og et under- skud på 37 timer, medmindre der lokalt træffes anden aftale.

Der foretages en løbende registrering af arbejdstiden.

Beordret overarbejde udløser overtidsbetaling efter overenskomstens regler herom. Flekstidsaftalen indgås og opsiges efter reglerne for lokalaftaler.

Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.

Stk. 5 Alternativ arbejdstidsplanlægning

Arbejdstiden kan for hele eller dele af virksomheden planlægges efter reglerne for alterna- tiv arbejdstidsplanlægning. Der henvises til protokollatet i kapitel 21.

Stk. 6 Overenskomstfravigende lokalaftaler om arbejdstid

Der er adgang til ved lokalaftale mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling at sup- plere og fravige arbejdstidsbestemmelserne efter retningslinjerne i § 48.

KAPITEL 4 LØN OG TILLÆG

§ 7. Timeløn

A-timeløn

Medarbejdere med mindre end ½ års praktisk, relevant erhvervserfaring efter det fyldte 18. år:

Generelt Timeløn

Timeløn funktionstillæg inkl. tillæg pr. 1. marts 2024 .............. kr. 150,97 ..........................kr. 7,20 kr. 158,17

pr. 1. marts 2025 .............. kr. 156,72 ..........................kr. 7,20 .......................... kr. 163,92

B-timeløn

Medarbejdere med mere end ½ års praktisk, relevant erhvervserfaring efter det fyldte 18. år, samt medarbejdere med erhvervsuddannelse med mindre end ½ års praktisk erfaring efter endt uddannelse:

Generelt Timeløn

Timeløn funktionstillæg inkl. tillæg pr. 1. marts 2024 .............. kr. 155,86 ..........................kr. 7,20 kr. 163,06

pr. 1. marts 2025 .............. kr. 161,61 ..........................kr. 7,20 .......................... kr. 168,81

C1-timeløn

Uddannede/kvalificerede førere af større specialmaskiner og større traktorer med udstyr ydes efter aftale et særligt kvalifikationstillæg til B-løn.

Tillægget til kvalificerede traktorførere udbetales ved:

- Udførelse af de anviste arbejder ved hjælp af maskinerne med tilhørende redskab.

- Flytning i arbejdstiden af maskiner med tilhørende redskab.

- Udskiftning og montering af redskaber m.v.

- Udførelse af den ifølge instruktionsbogen for den pågældende maskine med tilhø- rende redskab anordnede periodiske rensning af oliefilter, luftfilter m.v. samt hoved- eftersyn.

- Selvstændig reparation af opståede skader, slibning af tilbehør m.v.

- Beordret tilstedeværelse på reparationsværkstedet, hvor føreren er pligtig til at assi- stere ved adskillelse af maskinen med tilhørende redskab og påvisning af fejl.

De her nævnte førere kan ikke kræve andre vederlags- og tillægssatser i henhold til skov- brugsoverenskomsten i den tid, de oppebærer kvalifikationstillæg. I alle tilfælde, hvor fø- rerne beskæftiges ved ikke-maskinelt arbejde, aflønnes de med timeløn uden kvalifikati- onstillæg eller med akkordbetaling for udført arbejde.

Såfremt traktorer og materiel samt andre motordrevne redskaber forlanges til stede og klargjorte på arbejdspladsen ved normal arbejdstids begyndelse, betales herfor den for fø- reren almindelig anvendte timeløn. Den hertil medgåede tid, herunder eventuel hjemtrans- port, kan ikke overstige ½ time.

Traktorer m.v. skal være indrettet således, at de opfylder gældende sikkerhedsbestemmel- ser.

C2-timeløn

Skovarbejdere, der udfører særligt kvalificeret og/eller ansvarsfuldt/betroet arbejde, kan ef- ter lokal aftale ydes et særligt tillæg til B-løn.

Skovarbejdere kan i den tid, de oppebærer særlige tillæg, ikke kræve vederlags- og andre tillægssatser og skurpenge, men henvises til at benytte de i skoven opstillede skure.

D-timeløn

Skovarbejdere, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 4 år, kan efter lokal aftale aflønnes med fast timeløn, der fastsættes efter aftale. Aftalen skal være skriftlig og gæl- dende i mindst et kalenderår.

Skovarbejdere, der har indgået aftale om D-timeløn, kan ikke akkordaflønnes og oppebæ- rer ikke andre vederlags- og tillægssatser, så længe aftalen er gældende.

§ 8. Lokalløn

Stk. 1 Timeløn med lokalløn

Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærværende bestemmelse. Lokalløn kan pr. time udgøre op til kr. 2,00.

På virksomheder, hvor der er indgået aftale om lokalløn, reduceres normaltimelønnen til- svarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er uændret.

Lokalløn kan etableres for alle medarbejdere eller grupper af medarbejdere. Lærlinge un- der erhvervsuddannelse, udenlandske praktikanter og ungarbejdere kan ikke omfattes af en aftale om lokalløn.

Aftalen indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en til- lidsrepræsentant, indgås aftalen med den lokale 3F-afdeling.

Stk. 2 Årlig opgørelse og udbetaling

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksomheden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbej- dere, der i perioden har været omfattet af aftalen om lokalløn.

Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det reste- rende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere, som er omfattet af ordningen. Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstsår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt re- sterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Virksomheden skal på anmodning fra tillidsrepræsentanten/lokalafdelingen fremlægge do- kumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt.

Stk. 3 Opsigelse af lokallønsordning

Opsigelse af en lokallønsaftale kan ske med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.

Der henvises i øvrigt til vejledning om lokalløn udarbejdet af GLS-A og 3F.

§ 9. Tillæg til faglærte

Der ydes et tillæg til faglærte medarbejdere og medarbejdere sidestillet hermed

pr. time kr. 4,50

§ 10. Anciennitetstillæg

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget det sidste år, ydes et anciennitetstillæg pr. uge kr. 45,31

§ 11. Tillidsrepræsentanter m.fl.

Tillids-, arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgsrepræsentanter.

Generelt Timeløn

Timeløn funktionstillæg inkl. tillæg pr. 1. marts 2024 .............. kr. 169,73 ..........................kr. 7,20 kr. 176,93

pr. 1. marts 2025 .............. kr. 175,48 ..........................kr. 7,20 .......................... kr. 182,68

§ 12. Ungarbejdere

Ungarbejderes løn beregnes af A-timeløn ekskl. generelt funktionstillæg.

17-årige, 75 %, pr. time

pr. 1. marts 2024 kr. 113,23

pr. 1. marts 2025 ................................................................................................ kr. 117,54

16-årige, 65 %, pr. time

pr. 1. marts 2024 ................................................................................................ kr. 98,13

pr. 1. marts 2025 ................................................................................................ kr. 101,87

Under 16 år, 50 %, pr. time

pr. 1. marts 2024 kr. 75,49

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 78,36

Arbejdsbestemte tillæg gælder også for ungarbejdere.

§ 13. Særlige timelønstillæg

Ved følgende timelønsarbejder:

- arbejde med motorsave og kratrydningssave inkl. rengøring og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr,

- medhjælp ved udslæbning og udkørsel samt ved læsning af træ og pyntegrønt, så- fremt medarbejderen ikke i forvejen er sikret en betaling af samme størrelse,

- arbejde med bekæmpelsesmidler og ved arbejde med tjæreprodukter til plantebe- skyttelse,

betales et tillæg pr. time på:

pr. 1. marts 2024 kr. 8,07

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................... kr. 8,35

Tillæg ved tophugning af store træer og kogleplukning på stående træer:

Tophuggeren og kogleplukkeren timeløn + 50 % eller efter aftale

Arbejde på stige timeløn + 20 % eller efter aftale

Medhjælperen timeløn + 15 % eller efter aftale

Klappertjeneste:

Klappertjeneste efter aftale

Klappertjeneste for møde på samlingsplads uden jagts afholdelse 4 timer

§ 14. Kørselsgodtgørelse

Stk. 1 Kørselsgodtgørelse

a. Arbejde for entreprenører:

Det normale arbejdsområde for en medarbejder hos en arbejdsgiver, der driver entrepre- nørvirksomhed, defineres som et område afgrænset af en cirkel med radius på 10 km.

Centrum aftales individuelt for den enkelte på ansættelsestidspunktet, og kan ændres se- nere ved aftale eller når forudsætningerne for arbejdsområdet ændres væsentligt.

Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til medarbejderens normale arbejds- område.

Udføres arbejdet på et sted, der ligger uden for det normale arbejdsområde, ydes kørsels- godtgørelse for den ekstra kørsel til arbejdsstedet, der overstiger kørslen mellem bopæl og det normale arbejdsområdes centrum.

Hvor ovenstående ikke skønnes hensigtsmæssigt, kan der lokalt træffes anden aftale ved- rørende betaling af kørselsgodtgørelse.

b. Kørsel i arbejdstiden:

Benyttes eget køretøj til beordret kørsel i tjeneste i arbejdstiden, ydes kørselsgodtgørelse.

Såfremt en medarbejder i arbejdstiden beordres til anden arbejdsplads, betales timeløn for den tid, der medgår til flytningen. Der betales kørselsgodtgørelse for flytning.

Kørselsgodtgørelse ydes efter skatterådets satser. Befordringsgodtgørelse ydes for kørsel i bil og motorcykel indtil 20.000 km. pr. år med 3,79 kr. pr. km, og med 2,23 kr. for hver af de følgende km. (2024).

Regulering sker efter skatterådets satser.

Stk. 2 Samkørsel

Såfremt 2 medarbejdere skal til samme arbejdsplads, skal de køre sammen. I øvrigt bør det tilstræbes, at kørsel samordnes.

Stk. 3 Medbragt motorsav m.m.

Det påhviler medarbejderen at medbringe motorsav og driftsmidler samt andet værktøj til personligt brug på arbejdspladsen.

Når motorsav, driftsmidler og andet personligt værktøj, dog ikke håndredskaber, til flere personer medbringes ved samkørsel, betales til bilens ejer et tillæg på 15 % af skatterå- dets kilometertakst.

Stk. 4 Trailer tillæg

Benyttes trailer, betales til bilens ejer følgende tillæg:

Arbejdsgiverejet 15 % af skatterådets kilometertakst

Medarbejderejet 25 % af skatterådets kilometertakst

§ 15. Motorsav og værktøj

Stk. 1 Medarbejderens egen sav

Såfremt arbejdsgiveren forlanger, at medarbejderen gør brug af egen motorsav på timeløn og på akkord, eller såfremt medarbejderen ved skovningsarbejde holder sig selv med mo- torsav, tilbehør, reservedele og driftsmidler, betales et særligt tillæg. Tillægget er ikke ferie- pengeberettiget.

Tillægget beregnes hvert år af overenskomstparterne og har virkning fra den 1. marts. Tillægget udgør pr. 1. marts 2024 kr. 30,25 pr. time.

X.X. Xxxxxx gældende fra 1. marts 2025 offentliggøres i februar 2025.

Hvis der under skovningsarbejdet saves i skjulte fremmedlegemer, som er indesluttet i træer, erstatter arbejdsgiveren de på saven ødelagte dele.

Ved opskæring efter udslæbning samt hvor sand og grus i øvrigt forekommer på træet i et for skovdistriktet unormalt omfang, erstattes ødelagte motorsavskæder.

Arbejdsgiveren er pligtig til at have medarbejdernes værktøj, der beror i aflåsede arbejds- skure, behørigt forsikret mod hærværk og tyveri.

Stk. 2 Arbejdsgiverejet sav

Såfremt arbejdsgiveren tillægger motorsav med tilbehør, reservedele og driftsmidler, skal denne/dette ved udleveringen være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det på- hviler medarbejderen at opretholde denne vedligeholdelsesstand ved daglige eftersyn og pasning.

Stk. 3 Andet værktøj

Arbejdsgiveren tillægger alt andet værktøj.

Stk. 4 Overgang til arbejdsgiverejet motorsav

a. Iværksættelse

Såfremt mere end halvdelen af de på et distrikt permanent beskæftigede skovarbejdere, der udfører skovningsarbejde med motorsav, ønsker at arbejdsgiveren tillægger motorsav, kan ordning herom iværksættes for det pågældende distrikt og da for alle medarbejdere, efter følgende regler:

b. Afstemning

Afstemning iværksættes af arbejdsgiveren i samarbejde med tillidsrepræsentanten, tals- manden eller en anden dertil udpeget repræsentant.

I afstemningen, som skal være skriftlig, kan kun deltage de af distriktets permanent be- skæftigede skovarbejdere, som har benyttet motorsav til skovningsarbejde i mindst 50 ti- mer i det sidste kalenderår.

c. Tidspunkt for afstemning

Afstemning skal foretages i september måned.

d. Ikrafttræden

Hvis der ved afstemningen er almindeligt flertal for overgang til arbejdsgiverejet sav, skal ordningen iværksættes ved førstkommende årsskifte.

e. Indkøb

Ved indkøb af motorsave bestemmer arbejdsgiveren i samråd med tillidsrepræsentanten, en talsmand eller en anden dertil udpeget repræsentant, antal save, som skal indkøbes, samt disses fabrikat og type.

Arbejdsgiveren fastsætter, under hensyntagen til arbejdets art og mulighederne for lige ad- gang til ensartet fortjenstmulighed, motorsavens fordeling blandt de enkelte skovarbejdere.

f. Eftersyn og vedligehold

Udleverede motorsave skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhvi- ler medarbejderen at opretholde denne vedligeholdelsestilstand.

Ved skovningsarbejde er betaling for den tid, der medgår til nævnte normale vedligehol- delse, inkluderet i skovningsakkorderne.

Normal vedligeholdelse skal ske i henhold til regler udarbejdet af Skovskolen (ref. protokol- lat af 31.3.1977). Liste over nævnte vedligeholdelsesarbejder udleveres.

g. Driftsstop

Driftsstop, som nødvendiggør en reparation af saven uden for arbejdsstedet, afhjælpes i henhold til lokal aftale.

h. Deponering af save

Det aftales lokalt, hvor savene opbevares uden for normal arbejdstid.

i. Driftsmidler

Driftsmidler og reservedele udleveres fra et passende sted inden for medarbejderens nor- male arbejdsområde.

Betaling for den tid, der medgår til afhentning af driftsmidler til skovningsarbejdet, er inklu- deret i hugstakkorderne.

j. Ophævelse

Såfremt der efter eventuel overgang til distriktsejede motorsave ønskes tilbagevenden til skovarbejderejede save, forudsætter dette enighed mellem arbejdsgiver og et flertal af skovarbejderne, som præciseret under "iværksættelse".

Ophævelse af eksisterende ordning kan dog tidligst finde sted 2 år efter indførelsen.

Stk. 5 Omkostningsgaranti

Der foretages årligt pr. 1. marts en justering af motorsavsgodtgørelsen baseret på oplys- ninger indsamlet i januar måned i henhold til aftale, jf. protokollat af 6. november 1984.

§ 16. Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer

Stk. 1 Akkord

Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende akkord eller andre produktivi- tetsfremmende lønsystemer. Der henvises til akkordsatserne i kapitel 22.

Stk. 2 Fratrædelse i akkord

Hvis en medarbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer afskediges af en denne utilregnelig grund, beholder denne retten til en forholdsmæssig an- del af eventuelt akkordoverskud eller andel af produktivitetsfremmende løndele. Tilsva- rende gælder, hvor medarbejderen forlader sit arbejde efter afgivelse af opsigelsesvarsel, jf. § 37.

Stk. 3 Spildt tid

For den tid, som uundgåeligt og uden medarbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af vedkommende rettidigt rekvirerede materialer udebliver, betales medarbejde- ren, såfremt medarbejderen ikke sættes til andet arbejde – for hvilket anden betaling er fastsat – med sin gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgående kvartal.

Stk. 4 Satser

Akkordsatserne gælder for alle medarbejdere. I akkordsatserne er indregnet betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr.

Stk. 5 Garantiløn

Akkordtaksten skal fastsættes på en sådan måde, at medarbejdere, der arbejder i et nor- malt arbejdstempo under normale arbejdsforhold, kan oppebære en indtjening, der som minimum svarer til overenskomstmæssig timeløn.

Ved skovningsarbejde sikres der medarbejderen gældende A-timeløn. Beregningen foreta- ges på grundlag af en lønafregningsperiode. Det forudsættes, at akkordtimetallet, som lægges til grund for beregningen, svarer til det udførte skovningsarbejde.

Evt. regulering sker i den følgende lønafregningsperiode.

Ved arbejde på akkord foretages en løbende registrering af arbejdstiden, således at kon- trol af timefortjenesten er mulig.

Stk. 6 Skriftlig aftale

Aftaler om akkord og den aftalte betaling for akkordarbejde skal foreligge skriftligt før ar- bejdet begyndes. Dette gælder dog ikke for hugstakkorder, hvor overenskomstens satser benyttes.

§ 17. Fastlønsaftaler

Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn for- stås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventu- elt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekender.

Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsube- grænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere an- sat til sæsonarbejde.

Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.

Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling.

En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden til- læg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekender.

Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.

§ 18. Lønudbetaling og lønperiode

Stk. 1 Lønudbetalingsmåde

Lønnen udbetales ved overførsel til medarbejderens konto i et pengeinstitut.

Stk. 2 Lønningsperiode

Afregning finder sted hver måned eller hver 4. uge. Der kan dog, højst to eller tre gange årligt, afregnes hver anden måned under forudsætning af, at medarbejderne får udbetalt acontobeløb svarende til lønnen for præsteret arbejde i den måned, hvori der ikke aflæg- ges regnskab.

Stk. 3 Lønudbetalingstidspunkt

Der udbetales midt i en lønningsperiode et acontobeløb svarende ca. til lønnen for præste- ret arbejde. Endelig afregning sker ved lønperiodens afslutning, og beløbet skal være til rå- dighed for medarbejderne den 1. eller den 15. i kalendermåneden. Såfremt disse dage er lørdage eller helligdage, da den nærmest forudgående hverdag.

Afvigelser fra nævnte datoer kan dog aftales lokalt.

Såfremt der som lønningsperiode anvendes 4 uger, udbetales acontobeløb og endelig af- regning med 2 ugers mellemrum.

Stk. 4 Elektroniske dokumenter

Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere lønsedler og eventuelle andre doku- menter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elek- troniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 19. Timesedler

Medarbejderne skal føre og aflevere timesedler over arbejdstidens anvendelse. Timesed- ler skal for hver af årets uger indeholde en oversigt over anvendelsen af arbejdstiden. For den enkelte arbejdsdag skal arbejdstiden fordeles til: arbejdets art, overtid, sygdom/tilska- dekomst, ferie, vejrlig, andet fravær.

På baggrund af krav fra A-kasserne om dokumentation for udbetalt arbejdsløn m.m. har parterne drøftet mulighederne for at lette en sådan dokumentation for såvel 3F-afdelinger- ne som for arbejdsgiverne.

GLS-A henstiller til sine medlemmer at benytte en timeseddel, hvorpå arbejdstiden for den enkelte arbejdsdag kan fordeles til: arbejdets art, overtid, sygdom/tilskadekomst, ferie, vejr- lig, andet fravær.

Timesedlen skal tillige indeholde kolonner, hvor dagligt timetal kan summeres, samt en ko- lonne, hvor timefordelingen til ovennævnte kategorier for den enkelte regnskabsperiode fremgår.

Af timesedlen (og/eller af lønafregningen) bør fremgå samlet antal arbejdstimer i året samt overarbejdstimernes antal heraf.

Timesedlen skal indeholde regnskabsperiodens begyndelses- og slutdato. Regnskabsperi- oderne skal være sammenhængende.

Timesedlen skal underskrives af medarbejderen og skal attesteres af arbejdslederen. 3F anbefaler sine medlemmer at udfylde timesedlen efter det ovenfor beskrevne.

Det tilstræbes således, at kopi af timeseddel samt kopi af lønafregning kan udgøre den nødvendige dokumentation over for A-kasserne.

KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV.

§ 20. Overarbejde

Stk. 1 Overarbejdsbetaling

For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:

1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30 % af B-løn pr. time

pr. 1. marts 2024 kr. 46,76

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 48,48

For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100 % af B-løn pr. time

pr. 1. marts 2024 ................................................................................................ kr. 155,86

pr. 1. marts 2025 ................................................................................................ kr. 161,61

Stk. 2 Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage

Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage har medarbejdere ret til forinden at forlange mindst 3 timers arbejde.

Stk. 3 Varsling af overarbejde

Overarbejde er medarbejderne forpligtet til at udføre, når arbejdsgiveren anser det for nød- vendigt af hensyn til driften. Om sådant overarbejde skal medarbejderen have besked se- nest inden middag den pågældende dag.

I tilfælde, hvor overarbejdet udføres på lørdage samt søn- og helligdage, skal medarbej- derne have besked senest dagen før.

Stk. 4 Fradrag for forsømt tid

Ved opgørelse af overarbejde fradrages forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid, medmindre forsømmelsen skyldes en medarbejderen utilregnelig grund eller en grund, som er rettidigt anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.

Stk. 5 Afspadsering af overarbejde

Der kan lokalt træffes aftale om afspadsering af overarbejde. Afspadsering skal finde sted inden for 6 måneder.

Afspadsering sker time for time, idet overtidstillægget udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspadsering finder sted.

Stk. 6 Sygdom og afspadsering

Sygdom betragtes som en afspadseringshindring, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med virksomhedens regler.

§ 21. Forskudt arbejdstid

Arbejdstiden kan af arbejdsgiveren forskydes indtil 2 timer før kl. 6.00 og indtil 1 time efter kl. 18.00 mod, at der betales forskydningstillæg.

Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 2 timer før kl. 6.00 pr. time

pr. 1. marts 2024 kr. 39,37

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 40,75

Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 1 time efter kl. 18.00 pr. time

pr. 1. marts 2024 .................................................................................................. kr. 28,34

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 29,33

§ 22. Holddriftsarbejde

Overenskomstaftalen ”Arbejde i Holddrift” mellem GLS-A og 3F er gældende for nærvæ- rende overenskomst.

§ 23. Rådighedsvagt

Med virkning for aftaler indgået efter 1. marts 2018 gælder følgende:

Ønsker virksomheden at gøre brug af en forpligtende rådighedsvagtordning, skal der ind- gås en lokal aftale herom med tillidsrepræsentanten.

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, inddrages forbundets lokale afdeling i drøftelserne.

Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne.

KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRIT- VALGSKONTO

§ 24. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto)

Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 feriefridage, jf. § 26, pr. år samt for overenskomstfastsatte fridage, jf. § 27, på en særlig SH-konto.

Stk. 1 Opsparing

Søgnehelligdagsbetalingen udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn samt af løn under sygdom/tilskadekomst.

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

Stk. 2 Betaling

Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den en- kelte søgnehelligdag, feriefridag eller overenskomstfastsatte fridag og dels som en restbe- taling.

Stk. 3 Forskud

Forskudsbeløbene udgør medarbejderens sædvanlige løn. Medarbejderen har dog ikke krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes SH- konto. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.

Sædvanlig løn udgør den timeløn inkl. faste tillæg, men ekskl. genetillæg, som medarbej- deren ville have oppebåret, hvis vedkommende var på arbejde den pågældende dag.

Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pin- sedag, Kr. Himmelfartsdag samt 1. og 2. juledag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor med- arbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkor- tes som følge heraf.

Endvidere udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstfastsatte fridage og feriefridage. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb.

Stk. 4 Udbetaling af forskud

Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagen(e) ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbeta- ling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalings- dag.

Stk. 5 Restbeløb

SH-kontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nær- mest 31. december.

Et eventuelt overskud på SH-kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i de- cember og senest sammen med første lønudbetaling i januar.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til SH-kontoen for det foregående kalenderår.

Stk. 6 Fratrædelse

Ved fratrædelse fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på SH-kontoen. I forbin- delse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på SH-kontoen mod- regnes i tilgodehavende løn.

Stk. 7 Arbejde på en søgnehelligdag

Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.

Stk. 8 Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår

Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparin- gen til SH-kontoen.

Stk. 9 Dødsfald

Ved dødsfald tilfalder den opsparede SH-konto afdødes bo.

Stk. 10 Uge- og månedslønnede lærlinge

Lærlinge, der modtager uge- eller månedsløn, omfattes ikke af ovenstående regler. Disse lærlinge modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fri- dage og søgnehelligdage m.v.

§ 25. Fritvalgskonto

Stk. 1 Bidrag

Medarbejderne opsparer bidrag til en fritvalgskonto af den ferieberettigede løn. Bidraget udgør:

pr. 1. marts 2024 7 %

pr. 1. marts 2025 9 %

Feriegodtgørelse er indeholdt i opsparingen.

Stk. 2 Anvendelsesformål

Under ansættelsesforholdet kan opsparingen på fritvalgskontoen anvendes til:

- indbetaling på medarbejderens pensionsordning,

- børneomsorgsdage,

- børns anden sygedag,

- lægebesøg med børn,

- seniorfridage xxxxx

- kontant udbetaling

Såfremt medarbejderen ønsker at få hele eller en del af beløbet indbetalt på sin pensions- ordning, skal medarbejderen senest 1. december give arbejdsgiveren skriftlig besked herom.

Tillidsrepræsentanten kan lokalt aftale andre fritvalgselementer, herunder betalt frihed til yderligere fravær og omsorgsforhold, end hvad der udtrykkeligt er beskrevet i overens- komsten.

Stk. 3 Løbende udbetaling

Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til fritvalgskontoen ud- betales løbende sammen med lønnen. Det er en forudsætning herfor, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.

Ved løbende udbetaling skal det udbetalte beløb fremgå separat af lønsedlen.

Stk. 4 Årlig opgørelse

Fritvalgskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et eventuelt overskud på fritvalgskontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.

Stk. 5 Ansættelsesforholdets ophør

Ved ansættelsesforholdets ophør afregnes eventuelt overskud på fritvalgskontoen.

KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE

§ 26. Feriefridage

Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 ti- mer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte).

Der ydes betaling fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf. § 24.

Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte medarbejders ønske.

Der kan lokalt træffes aftale om, at feriefridage kan afvikles i timer.

Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afvik- lingsperioden og senest inden fratrædelse sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratrædelse.

Hvis friheden – begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringel- se, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.

Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.

§ 27. Overenskomstfastsatte fridage

Stk. 1 Overenskomstfastsatte fridage

Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de i § 26 optjente feriefridage er der følgende overenskomstfastsatte fridage:

Grundlovsdag er fridag fra kl. 12.00. For arbejde efter kl. 12.00 betales som for arbejde på en søgnehelligdag.

Den 24. december er fridag hele dagen. For arbejde den 24. december betales som for ar- bejde på en søgnehelligdag.

Betaling på overenskomstfastsatte fridage ydes fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf.

§ 24.

Stk. 2 Udskydelse af fridage

Under forudsætning af lokal enighed kan frihed på overenskomstfastsatte fridage udsky- des med 4 ugers varsel og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hen- syntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprin- delige fridag.

§ 28. Ferie og feriegodtgørelse

Stk. 1 Ferie og feriegodtgørelse

Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgørelsen andrager 12,5 %, og der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages ar- bejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned).

Stk. 2 Indberetning og udbetaling af feriepenge

Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer:

Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling feriepenge til eIndkomst. Herfra bliver oplysninger om feriepenge automatisk videresendt til Feriepengeinfo, der samler alle oplysninger om feriepenge.

Feriepengeinfo sender et brev om digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere.

Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på xxxxxx.xx. Herefter sender Fe- riepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed).

Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo be- skeden videre til den feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed), der skal udbetale ferie- penge direkte til lønmodtageren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodta- gerens Nemkonto.

Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før ferien påbegyndes.

Stk. 3 Garantiordning

GLS-A garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyl- dig feriegodtgørelse, og 3F er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets med- lemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til GLS-A, jf. § 8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond.

Stk. 4 Frigørelse for garanti

GLS-A kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder Feriekonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter.

Stk. 5 Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordningen

Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. overenskomsternes bestemmelser om arbejdsmarkedspension.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordningen beregnes i takt med, at ferie- godtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskat- tes, når den udbetales til medarbejderen.

Stk. 6 Overførsel af ferie

Medarbejderen og arbejdsgiveren kan indgå aftale om at optjente og ikke afviklede ferie- dage ud over 20 dage overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode på følgende vil- kår:

- Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

- Senest i anden ferieafholdelsesperiode efter, at ferie overføres, skal al ferie afhol- des.

- Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. de- cember. Parterne anbefaler, at organisationernes blanket for overførsel af ferie an- vendes.

Stk. 7 Afholdelse af ferie i timer

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke afholdes i færre timer end det planlagte an- tal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og ar- bejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange ar- bejdsdage.

KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION

§ 29. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning

Stk. 1 Obligatorisk pensionsordning

Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 må- neder har arbejdet under en overenskomst mellem GLS-A og 3F. Dog er medarbej-dere, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har væ- ret omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordningen fra an- sættelsestidspunktet.

Lærlinge under erhvervsuddannelse, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders ancienni- tet i uddannelsen er omfattet af pensionsordningen.

Stk. 2 Pensionsbidraget

Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdags- betaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 8,66 % og medarbejderen 4,33 %.

Med virkning fra 1. juni 2024 gælder følgende:

Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdags- betaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 10,66 % og medarbejderen 2,33 %.

Der er for medarbejderen mulighed for at forhøje egetbidraget til pensionsordningen.

Pensionsbidraget til erhvervsuddannelseslærlinge fremgår af bestemmelsen om erhvervs- uddannelseslærlinge.

Stk. 3 Indbetaling af pensionsbidrag

Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark efter vejledning fra Pensi- onDanmark.

Stk. 4 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 10 ugers barselsorlov og mors 4 ugers øremærkede forældreorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 12,75. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 8,50 pr. time og lønmodtageren betaler kr. 4,25 pr. time.

Med virkning fra 1. juli 2024 gælder følgende:

Under de 10 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 22,14. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 18,45 pr. time og lønmodtager betaler kr. 3,69 pr. time.

Stk. 5 Sundhedsordning

Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.

Se i øvrigt Kapitel 21: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning.

KAPITEL 9 SYGDOM MV.

§ 30. Sygdom og tilskadekomst

Stk. 1 Sygedagpengeloven

I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde gælder reglerne i sygedagpengeloven.

Stk. 2 Sygdom, der opstår i arbejdstiden

Såfremt en medarbejder bliver syg i arbejdstiden og efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales der til sygedagpengeberettigede medarbejdere, løn for de re- sterende timer svarende til sygedagpengesatsen.

Stk. 3 Løn under sygdom

Til medarbejdere med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren sædvanlig løn dog højst 162,50 kr. pr. time i indtil 10 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fast- satte maksimale dagpengesats. (Maksimumsatsen forhøjes pr. 1. marts 2025 til kr.

167,00)

Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er beret- tiget til sygedagpenge.

Ovennævnte gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (sygedagpengelovens § 56).

Stk. 4 Løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgå- ende aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales sædvanlig løn i indtil 10 uger.

Stk. 5 Tilbagefald

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage efter den foregå- ende fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværs- dag i første fraværsperiode.

Stk. 6 Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens § 20.

§ 31. Barns sygdom mv.

Stk. 1 Ret til fravær ved barnets sygdom

Sygedagpengeberettigede medarbejdere har ret til frihed efter stk. 2-5 ved barns sygdom og lægebesøg.

Stk. 2 Barnets sygdom i løbet af arbejdsdagen

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der ret til frihed med sædvanlig løn de resterende ar- bejdstimer den pågældende dag.

Stk. 3 Barnets første hele sygedag

Medarbejderen har ret til frihed med betaling, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn.

Betalingen udgør pr. time sygedagpengesatsen med tillæg af:

pr. 1. marts 2024 kr. 18,00

pr. 1. marts 2025 .............. kr. 22,50

Stk. 4 Barnets anden sygedag

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere en fridag. Denne fridag afholdes uden løn. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto svarende til sædvanlig løn.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri ved barnets anden sygedag, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Stk. 5 Lægebesøg sammen med børn

Medarbejderen har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin frit- valgskonto svarende til sædvanlig løn for det faktiske fravær.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

§ 32. Børns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er un- der 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksi- malt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.

§ 33. Børneomsorgsdage

Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

§ 34. Pasning af alvorligt syge

I tilknytning til reglerne i serviceloven om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes over for medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.

KAPITEL 10 BARSEL

§ 35. Barsel

Stk. 1 Løn under barsel

Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be- skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og under indtil 10 ugers barselsorlov efter fødsel samt 4 ugers øremærket forældreorlov.

Lønnen svarer til normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed), dog maks. kr. 162,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til den anden forælder.

Med virkning for børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder: Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be-

skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og under indtil 10 ugers barselsorlov efter fødsel.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til den anden forælder.

Stk. 2 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Der henvises til § 29, stk. 4.

Stk. 3 Løn under forældreorlov

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til sædvanlig løn.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder har ret til at holde 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret denne for- ælder, ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to periode, medmindre andet aftales.

Med virkning for børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder: Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 24 uger. Betalingen i disse 24 uger svarer til sædvanlig løn.

Af disse 24 uger har hver forælder ret til at holde 9 uger. Holdes orloven, der er øremærket denne forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 6 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 24 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Stk. 4 Refusion

Det er en forudsætning for betalingen i henhold til stk. 1 - 3, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 5 Adoptanter

Adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, har ret til løn under fravær i forbindelse med en adoption.

Adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har ret til løn under orlov i 4 uger før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med løn forlænges i op til 4 uger, hvis op- hold i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.

Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er op- fyldt.

Adoptanter, der modtager et adoptivbarn i Danmark, har ret til løn under xxxxx i op til 1 uge før modtagelse af barnet, såfremt barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem.

Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til løn forlænges i op til 1 uge, hvis ophol- det bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.

I de første 10 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gan- gen ret til xxxxx med løn, herunder ret til samtidig orlov med løn i 2 sammenhængende uger.

Aflønningen følger betalingssatsen som forældre på barselsorlov. Herudover yder arbejds- giver betaling under orlov, jf. stk. 3.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats.

§ 36. Barselsudligning

Medlemmer af GLS-A kan søge refusion i GLS-A Barselsudligning.

KAPITEL 11 OPSIGELSESREGLER

§ 37. Opsigelsesvarsler

Stk. 1 Opsigelsesvarsler

Ved anciennitet under 1 år gives intet opsigelsesvarsel, hverken fra arbejdsgiverens eller fra medarbejderens side.

Fra arbejdsgiverens side:

1-3 års anciennitet 21 kalenderdage.

Over 3 års anciennitet 28 kalenderdage.

Fra medarbejderens side:

1-3 års anciennitet 7 kalenderdage.

Over 3 års anciennitet 14 kalenderdage.

Stk. 2 Opsigelse under sygdom

Medarbejdere med 3 års anciennitet på virksomheden, som har ret til løn under sygdom i en afgrænset periode, gives opsigelsesbeskyttelse i perioden med ret til løn under syg- dom, dog maksimalt 70 dage. Beskyttelsen mod opsigelse under sygdom gælder alene, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.

Opsigelse under sygdom kan finde sted ved afskedigelser i større omfang. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af lov om varsling mv. i forbindelse med af- skedigelser i større omfang.

Stk. 3 Anciennitet

Anciennitet forudsætter uafbrudt ansættelse i nævnte perioder, bortset fra arbejdsfravær på grund af vejrlig, sygdom og lignende.

Stk. 4 Regler vedrørende afskedigelse

Opsigelser skal være skriftlige.

Stk. 5 Overenskomstfravigende lokalaftaler om opsigelsesvarsler

Der er adgang til at indgå lokalaftaler mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling for at supplere og fravige bestemmelserne vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforholdet af midlertidig karakter. Der henvises til § 48.

Stk. 6 Uddannelse i forbindelse med opsigelse

Medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukturering, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til nedennævnte rettigheder, afhængig af anciennitet.

a. Realkompetencevurdering

Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsi- gelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksom- heden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 46, stk. 4 (realkompeten- cevurdering).

Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til én arbejdsdag, inkl. de i § 39 (frihed til vejledning ved opsigelse) nævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.

b. Uddannelse i opsigelsesperioden

Medarbejdere, der har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsi- gelse og fratrædelse. Det er en forudsætning

− at medarbejderen vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gi- ves offentlig løntabsgodtgørelse, og

− at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.

c. Uddannelse i forlængelse af opsigelsesperioden

Medarbejderne har desuden under samme forudsætninger ret til at deltage i op til 2 ugers uddannelse i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiode.

I den forbindelse kan medarbejderens opsigelsesvarsel forlænges med kursusperioden, dog højst 2 uger, såfremt medarbejderen dokumenterer, at kursusdeltagelsen ikke kan gennemføres i det oprindelige opsigelsesvarsel. Medarbejderen skal som en betingelse for denne ret hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsigelsen skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse op til 2 ugers uddannelse ønskes benyttet.

Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædelsen.

Retten til uddannelse efter denne bestemmelse gælder ikke for medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling.

Kursusdeltagelsen placeres efter aftale med virksomheden under hensyn til virksomhe- dens tarv.

Det er en forudsætning for uddannelse efter denne bestemmelse, at virksomheden modta- ger tilskud fra kompetencefonden, når medarbejderen deltager i kompetenceafklaring og uddannelse i opsigelsesperioden/i forlængelse af opsigelsesperioden.

§ 38. Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1 Uafbrudt beskæftigelse

Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræ- delse betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,-.

Stk. 2 Bortfald af godtgørelse

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer ledighedsdagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktio- nærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigel- sesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 3 Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbindelse med genan- sættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i hen- hold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.

Stk. 4 Deltidsansatte

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Stk. 5 Midlertidig afbrydelse

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uan- set, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens for- pligtelse efter bestemmelsen.

Stk. 6 Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere på plejeorlov

En medarbejder, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i stk. 2, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når årsagen hertil er, at medarbejderen er på plejeorlov bevilliget efter servicelovens § 118.

Stk. 7 Fratrædelsesgodtgørelse til grænsegængere

Medarbejdere, der har fast bopæl uden for Danmark, kan være berettiget til fratrædelses- godtgørelse, selvom de ikke oppebærer ledighedsdagpenge.

Betingelsen om, at medarbejdere skal oppebære ledighedsdagpenge for at være beretti- get til fratrædelsesgodtgørelse, fraviges i følgende tilfælde:

- Medarbejderen er på grund af gældende regler afskåret fra at være medlem af en dansk a-kasse og dermed ikke omfattet af de danske dagpengeregler.

- Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk a-kasse og ville på fratrædel- sestidspunktet have oppebåret dagpenge, hvis medarbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rådighed for det danske arbejdsmarked, men medarbejderen oppebærer ikke dagpenge, alene fordi medarbejderen er vendt tilbage til sin bopæl uden for Danmark.

- Medarbejderen har under ansættelsen ikke været medlem af en dansk a-kasse, men har under ansættelsen i Danmark været omfattet af en a-kasse eller en tilsva- rende forsikringsordning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til danske ledighedsdagpenge (a-kasse) i bopælslandet efter endt beskæftigelse i Danmark.

Medarbejderen skal opfylde de øvrige betingelser for fratrædelsesgodtgørelse for at mod- tage fratrædelsesgodtgørelsen.

§ 39. Frihed til vejledning ved opsigelse

Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Samtalen placeres hurtigst muligt ef- ter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.

Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virk- somhedens adresse ved afskedigelse.

KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

§ 40. Tillidsrepræsentanter

Stk. 1 Valg

På skovdistrikter, hvor der er beskæftiget mindst 5 medarbejdere, har medarbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der har arbejdet mindst 2 år på distriktet.

Ordinært valg af en tillidsrepræsentant afholdes hvert andet år (lige årstal) i september må- ned. Valget gælder i 2 år fra en 1. november. Ekstraordinære valg gælder resten af valgpe- rioden.

Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. De nærmere omstændigheder for valg- handlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Valg af en tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere (her- under EUD-lærlinge), dog ikke vikarer fra vikarbureauer, som er beskæftiget i virksomhe- den på det tidspunkt, hvor valget foregår, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.

Valget er kun gyldigt, når flere end en tredjedel af de stemmeberettigede har stemt for ved- kommende. Afstemningen skal foregå skriftligt, såfremt én af de stemmeberettigede kræ- ver det.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af 3F og af 3F skriftligt meddelt til skovdistriktet. Skovdistriktet er berettiget til over for 3F at gøre begrundet indsigelse mod valget.

Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant bør så vidt muligt ikke være samme per- son.

Stk. 2 Fællestillidsrepræsentant

På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskom- sten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af en fællestillidsrepræsentant.

Fællestilildsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de en- kelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det

På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

Stk. 3 Ret og pligt

Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til at orientere sig om, hvorvidt overenskomstens be- stemmelser overholdes og skal i påkommende tilfælde uden tab af indtægt træde i for- handling med arbejdsgiveren om opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen.

Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.

Såfremt en eller flere af skovdistriktets medarbejdere ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at behandle og forelægge deres klager for arbejdslederen (skovfogeden). Så- fremt sagen ikke herved kan afsluttes, kan tillidsrepræsentanten viderebringe denne til skovrideren eller i givet fald ejeren.

Tillidsrepræsentanten og skovdistriktets øvrige medarbejdere har pligt til uforstyrret at fort- sætte arbejdet, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.

Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for arbejdsle- delsen at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt og roligt samarbejde på ar- bejdsstedet. Ved udførelsen af de hverv, der påhviler tillidsrepræsentanten, er det dog ikke tilladt tillidsrepræsentanten at forlade sit arbejde, medmindre tillidsrepræsentanten i hvert enkelt tilfælde forinden har givet skovfogeden meddelelse om sit fravær.

For tid medgået til forhandlinger med arbejdsledelsen om opståede uoverensstemmelser, samt i tilfælde hvor tillidsrepræsentantens medvirken rekvireres af skovdistriktet, ydes en godtgørelse for tab af indtægt svarende til timeløn for tillidsrepræsentant, ligesom der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler.

Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:

- Jordbrugets regler for behandling af faglig strid

- Hovedaftalen

- Arbejdsretsloven

Friheden til deltagelse i møder, der omfatter mæglingsmøder, organisationsmøder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten, forberedende møder i afskedigel- sesnævnet samt møder i afskedigelsesnævnet.

Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de medarbej- dere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.

Nyansatte medarbejdere har ret til at mødes med tillidsrepræsentanter i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbej- dere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virk- somheden og muligheden for medlemskab af 3F. Et møde kan f.eks. etableres i forbin- delse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faci- liteter, herunder internet.

Stk. 4 Afskedigelse

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgive- ren er pligtig til at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillidsrepræsentant på skovdistriktet er opsigelsesvarslet på 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i ar- bejdsmangel, bortfalder varselspligten.

Stk. 5 Fagretlig behandling

Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varselsperioden, før 3F har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretlig be- handling. Det bør i sådanne tilfælde tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb.

Stk. 6 Forlænget opsigelsesvarsel for ophørte tillidsrepræsentanter

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 4 ugers op- sigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 3 måneder efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet. Det forlængede varsel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Stk. 7 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virk- somheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsen- tanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virk- somheden.

Stk. 8 Informationsmøder

Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil 2 timers varighed pr. kvartal. Informationsmødernes varighed inkluderer deltagernes transporttid. Mødet skal holdes i arbejdstiden i forbindelse med ar- bejdstids ophør.

For deltagelse i et informationsmøde betales overenskomstens timeløn. Der udbetales ikke kørselsgodtgørelse.

§ 41. Arbejdsmiljørepræsentanter

Stk. 1 Valg, afskedigelse mv.

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarhedsbetingelser, valgprocedurer, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Herudover henvises i øvrigt til lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.

Stk. 2 Adgang til IT

Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af hvervet have den samme adgang til IT-fa- ciliteter som tillidsrepræsentanter.

Stk. 3 Deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse. Deltagelse i forbun- dets frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Stk. 4 Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver fremgår af arbejdsmiljølovens bestemmel- ser.

Parterne er enige om, at arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende i samarbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø og produktive virksomheder.

Den senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet øger behovet for kontinuerligt at skabe de bedste rammer omkring et godt arbejdsmiljø. Parterne er enige om, at arbejdsmiljø- repræsentanten er en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder blandt andet arbejdet med fastsættelse af mål, APV, sygefravær og ulykkesforebyggelse.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at sætte fokus på alle aspekter af arbejds- miljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.

I alle virksomheder, uanset størrelse, skal systematisk arbejdsmiljøarbejde varetages gen- nem samarbejde mellem arbejdsgiveren, øvrige ansatte, evt. tillidsvalgte og arbejdsledere.

I det daglige foregår samarbejdet ved løbende og direkte kontakt og dialog mellem ar- bejdsgiveren, de ansatte, evt. tillidsvalgte og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølo- vens bestemmelser herom.

Stk. 5 Tid til opgaver

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundheds- mæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

§ 42. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

For de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme af- skedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. selskabsloven.

KAPITEL 13 LÆRLINGE

§ 43. Lærlinge under erhvervsuddannelse

Stk. 1 Uddannelsesaftale

Senest ved uddannelsesforholdets start i praktikpladsen skal der oprettes en uddannelses- aftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt reg- ler fastlagt af Fagligt udvalg for uddannelsen til skov- og naturtekniker.

Stk. 2 Løn

Almindelige erhvervsuddannelseslærlinge aflønnes med nedenstående lønninger pr. time i praktik og på skole:

1. uddannelsesår:

pr. 1. marts 2024 kr. 76,61

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 79,29

2. uddannelsesår:

pr. 1. marts 2024 .................................................................................................. kr. 88,96

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 92,07

3. uddannelsesår:

pr. 1. marts 2024 ................................................................................................ kr. 104,35

pr. 1. marts 2025 ................................................................................................ kr. 108,00

4. uddannelsesår:

pr. 1. marts 2024 kr. 125,49

pr. 1. marts 2025 ................................................................................................ kr. 129,88

Arbejdsbestemte tillæg gælder også for lærlinge.

Lærlinge har ret til en årlig lønforhandling. Lønforhandlingen gennemføres senest i første uge af marts.

Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant på virksomheden, har lærlingen ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenighed om lønfastsættelsen kan ikke behand- les fagretligt.

Stk. 3 Lønindplacering

Lærlinge indplaceres lønmæssigt, således at ancienniteten beregnes fra uddannelsens af- slutning.

Sker der afkortning af læretiden, anses nedsættelsen af læretiden at være sket i starten af uddannelsen, og lærlingen skifter løntrin i forhold hertil og i forhold til den reelle læretids- nedsættelse. Eventuel lønregulering sker med virkning fra den dag, læretidsnedsættelsen er endeligt godkendt af Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug.

Løn under skoleophold betales af læremester indtil udløb af uddannelsesaftalen eller lær- lingen indgår aftaler med en ny læremester.

Stk. 4 Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto)

Lærlinge, der modtager timeløn, er omfattet af overenskomstens regler om søgnehellig- dags- og fridagskonto.

Lærlinge, der modtager uge- eller månedsløn, er ikke omfattet af reglerne om søgnehellig- dags- og fridagskonto. Disse lærlinge modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage mv.

Stk. 5 Fritvalgskonto

Lærlinge er omfattet af overenskomstens regler om fritvalgskonto.

Stk. 6 Pension

Lærlinge, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen, er omfat- tet af en arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.

Pensionsbidraget udgør:

Lærlingens alder	Arbejdsgiver	Lærling	I alt
18 – 19 år	8,00 %	4,00 %	12,00 %
Fyldt 20 år	8,66 %	4,33 %	12,99 %

Pensionsbidraget udgør pr. 1. juni 2024:

Lærlingens alder	Arbejdsgiver	Lærling	I alt
18 – 19 år	10,00 %	2,00 %	12,00 %
Fyldt 20 år	10,66 %	2,33 %	12,99 %

Lærlinge under 18 år, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en arbejdsgiverbetalt

lærlingeforsikringsordning hos PensionDanmark, jf. stk. 14. Lærlingeforsikringen bortfal- der, når lærlingen overgår til pension.

Lærlinge under erhvervsuddannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsord- ningen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere, jf. stk. 7.

Stk. 7 Løn til voksne lærlinge

Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

Voksne lærlinge aflønnes som voksne medarbejdere, når virksomheden modtager lønrefu- sion under skoleophold fra AUB for voksenlærlinge.

Voksne lærlinge, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes som voksne medarbejdere.

For alle øvrige voksne lærlinge anbefales det, at disse aflønnes som voksne medarbej- dere.

Anbefalingen betyder i den forbindelse, at virksomheden skal have saglige grunde til ikke at tilbyde løn som voksne medarbejdere.

Saglige grunde kan eksempelvis være, at lærlingen ikke har forudgående relevant praktisk erfaring inden for overenskomstområdet, eller at den opnåede erfaring kun er ganske kort- varig, dvs. væsentlig mindre end 12 måneder.

Lønnen til voksne lærlinge udgør A-timeløn inkl. generelt funktionstillæg, jf. § 7.

Lærlinge, der får løn som voksne, skal også have sædvanlig indbetaling af bidrag til ar- bejdsmarkedspension, når betingelserne for dette er opfyldt.

Stk. 8 Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.

Arbejdstiden er den for øvrige medarbejdere til enhver tid gældende i henhold til overens- komsten.

Når andre ansatte er hjemsendt på grund af vejrlig, kan lærlinge ikke fortsætte det vejrligs- ramte arbejde, medmindre der sker ændringer i vejrsituationen.

Stk. 9 Overarbejde

Overarbejde betales i henhold til overenskomstens § 20.

For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:

1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30 % af B-løn pr. time:

pr. 1. marts 2024 kr. 46,76

pr. 1. marts 2025 .................................................................................................. kr. 48,48

For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100 % af B-løn pr. time:

pr. 1. marts 2024 kr. 155,86

pr. 1. marts 2025 ................................................................................................ kr. 161,61

Stk. 10 Ferie

Lærlinge henhører under ferieloven.

Lærlinge under erhvervsuddannelse har ret til betalt ferie i 5 uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren be- taler løn under ferien, i det omfang lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller fe- riegodtgørelse. Optjent feriegodtgørelse skal anvendes først.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 2. september til den 31. oktober, har lærlingen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 1. november til den 30. juni, har lærlin- gen ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden (1. maj til 30. september) og 5 da- ges betalt ferie under virksomhedslukning før hovedferieperioden.

Ferien lægges efter samme regler som gælder for øvrige medarbejdere.

Stk. 11 Feriefridage og overenskomstfastsatte fridage

Overenskomstens § 26 om feriefridage og § 27 om overenskomstfastsatte fridage gælder tillige for lærlinge.

Der ydes betaling fra SH-kontoen.

Stk. 12 Sygdom og graviditet

Lærlinge henhører under sygedagpengeloven og barselslovens regler og modtager dag- penge i henhold hertil under fravær på grund af sygdom og graviditet.

I øvrigt henvises til overenskomstens regler herom.

Stk. 13 Sikkerhed og velfærd

Betjening af motorsave og andre maskiner og redskaber skal foregå efter nødvendig sik- kerhedsmæssig instruktion og under opsyn.

Lærlinge følger desuden de i § 53 nævnte velfærdsforhold og er omfattet af § 58 om sik- kerhed.

Stk. 14 Forsikringsordning til lærlinge

Lærlinge under 18, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en forsikringsordning hos PensionDanmark.

Forsikringsordningen finansieres af arbejdsgiveren.

Indholdet af forsikringsordningen besluttes af PensionDanmarks bestyrelse og tiltrædes af overenskomstens parter.

For indbetaling vedrørende forsikringsordningen gælder de for PensionDanmark sædvan- lige gældende betingelser. Lærlinge omfattes af forsikringsordningen ved, at virksomhed- en begynder at indbetale præmien for ordningen månedligt.

Forsikringsordningen kan af PensionDanmarks bestyrelse ændres i overenskomstperio- den.

Se nærmere om forsikringsordningen og dens indhold på xxx.xxxxxxx.xx .

Stk. 15 Skolehjem

Arbejdsgiver betaler skolens opkrævede udgift til lærlingens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt lærlingen ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nær- mere ved lærlingens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole.

Betalingen udgør den af staten fastsatte sats i gældende bekendtgørelse om betaling for skolehjem, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april. 2009 om optagelse af lærlinge på skole- hjem og om lærlingebetaling.

Stk. 16 Støtte til studierejse

Virksomheden betaler udgifter forbundet med lærlinges obligatoriske studierejse til et an- det land, dog maksimalt 1.000 kr. Beløbet kan reguleres af Fonden for Uddannelse, Ar- bejdsmiljø og Samarbejde. Virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, kan få udgif- terne hertil refunderet i Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde.

§ 44. Lærlinge under voksenerhvervsuddannelse (EUV)

For lærlinge, der er fyldt 25 år, og som indgår i særligt tilrettelagte, afkortede uddannelses- forløb i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker, gælder følgende regler for aflønning:

a. Uddannelsesaftale i nuværende virksomhed

Lærlinge, som indgår uddannelsesaftale med en virksomhed i fortsættelse af et bestående ansættelsesforhold, aflønnes under såvel praktikophold som skoleophold med den løn, lærlingen oppebar på tidspunktet for uddannelsens start. Lønnen reguleres i uddannelses- forløbet i henhold til overenskomstens almindelige regler.

Lærlinge, som er omfattet af en arbejdsmarkedspension ved uddannelsens påbegyndelse, er fortsat omfattet af denne under uddannelsen.

b. Uddannelsesaftale i ny virksomhed

Lærlinge, som indgår uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes i henhold til overenskomstens § 7, løngruppe B under såvel praktik som skoleophold.

I øvrigt gælder de under punkt a nævnte regler.

§ 45. Udenlandske praktikanter

Stk. 1 Grundlag

Bestemmelserne i Udlændingelovens § 9 k udgør grundlaget for beskæftigelse af prakti- kanter, herunder praktikstedets egnethed, alderskriterier, sprogfærdigheder, uddannelses- mæssige kriterier, varighed og opholds- og arbejdstilladelse. P.t. gælder følgende:

a. Praktikanten skal være fyldt 18 år, men ikke 30 år på ansøgningstidspunktet.

b. Praktikanten skal dokumentere sprogfærdigheder på grundlag af en bestået sprog- prøve i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, som ligger på A2-niveau eller derover. Sprogprøven skal enten være opført på bilaget til praktikantbekendtgørelsen, eller på den liste, som er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE).

c. Praktikopholdet skal have til formål at supplere en påbegyndt uddannelse i hjemlan- det.

d. Praktikopholdet skal have en faglig tilknytning til denne uddannelse.

e. Praktikopholdet kan vare op til 18 måneder.

f. Hvis praktikopholdet suppleres med et ophold på en dansk landbrugsskole eller tek- nisk skole af mellem 6 og 8 måneders varighed, kan praktikanten dog få opholdstilla- delse op til samlet 24 måneder.

g. Praktikstedet skal være egnet til at modtage praktikanter. Dette opfyldes ved at prak- tikstedet er godkendt til at have lærlinge under erhvervsuddannelsen.

h. Praktikstedet kan højst modtage praktikanter svarende til det antal lærlinge virksomhe- den er godkendt til at kunne beskæftige.

Stk. 2 Praktikopholdets uddannelsesmæssige forhold og indhold

Af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse fremgår de arbejdsopgaver, som prakti- kanten skal være beskæftiget med.

Praktikanten kan kun beskæftiges med andre forefaldende arbejdsopgaver, som er i en naturlig sammenhæng med de arbejdsopgaver, der fremgår af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.

Forefaldende arbejdsopgaver kan alene kun udgøre en ubetydelig del af arbejdstiden.

Stk. 3 Løn og ansættelsesforhold

a. Løn i de første 6 måneders praktik, pr. time

pr. 1. marts 2024 kr. 76,61

pr. 1. marts 2025 ............................................................................................ kr. 79,29

b. Løn i efterfølgende praktik (7-18 måneder), pr. time

pr. 1. marts 2024 ............................................................................................ kr. 88,96

pr. 1. marts 2025 ............................................................................................ kr. 92,07

Praktikanter der er fyldt 25 år, pr. time

pr. 1. marts 2024 .......................................................................................... kr. 104,35

pr. 1. marts 2025 .......................................................................................... kr. 108,00

c. Betaling for overarbejde

For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:

1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30 % af B-løn pr. time.

For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100 % af B-løn pr. time.

d. Praktikanten er uopsigelig i den aftalte praktikperiode. Dog regnes den første måned som en prøvetid, hvor begge parter kan ophæve praktikantforholdet uden varsel. Såfremt praktikværten ophæver praktikantforholdet i prøvetiden, skal praktikværten beskæftige praktikanten indtil nyt praktikophold kan påbegyndes hos en anden praktik- vært eller betale praktikantens hjemrejse.

e. Overenskomstens øvrige bestemmelser er gældende for praktikanter.

Stk. 4 Forsikringsordning til praktikanter

Praktikanter er omfattet af en forsikringsordning hos PensionDanmark.

Forsikringsordningen finansieres af arbejdsgiveren (som for erhvervsuddannelses-lær- linge).

Indholdet af forsikringsordningen besluttes af PensionDanmarks bestyrelse og tiltrædes af overenskomstens parter.

For indbetaling vedrørende forsikringsordningen gælder de for PensionDanmark sædvan- lige gældende betingelser. Praktikanter omfattes af forsikringsordningen ved, at virksom- heden begynder at indbetale præmien for ordningen månedligt.

Forsikringsordningen kan af PensionDanmarks bestyrelse ændres i overenskomstperio- den.

Se nærmere om forsikringsordningen og dens indhold på xxx.xxxxxxx.xx .

KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

§ 46. Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Stk. 1 Forbedring af medarbejdernes kompetencer og virksomhedens konkurrence- evne

Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.

Parterne er også enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrence- evne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompe- tenceniveau.

Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive opkvalificeret til faglært niveau og kompetenceafklaret således, at det bliver ty- deligt, hvad medarbejderen mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styr- kelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.

Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæf- tigelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.

Stk. 2 Uddannelsesplanlægning

Det anbefales, at der gennemføres kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.

For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, såle- des at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.

Stk. 3 Individuel kompetenceafklaring m.v.

Alle medarbejdere har ret til - under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - at del- tage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.

Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkost- ningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.

Stk. 4 Realkompetencevurdering

Alle medarbejdere har ret til at få fri - med sædvanlig overenskomstmæssig løn - til at del- tage i realkompetencevurdering i forhold til en relevant erhvervsuddannelse. Real-kompe- tencevurderingen gennemføres på en erhvervsskole.

Medarbejderen har ret til at gennemføre en realkompetencevurdering senest 6 måneder efter ønsket er fremsat skriftligt over for virksomheden.

Udgifterne til realkompetencevurderingen dækkes gennem støtte fra kompetencefonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse).

Stk. 5 Aftalt uddannelse

Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed – med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet kompetenceudvikling, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.

På baggrund af en erhvervsuddannelsesplan udarbejdet af den relevante erhvervsskole, skal den ikke-erhvervsuddannede medarbejder tilbydes opkvalificering til faglært niveau inden for det relevante erhvervsrettet område.

Uddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på bag- grund af realkompetencevurderingen, jf. stk. 4.

Under opkvalificeringen til faglært modtager medarbejderen sædvanlig løn fra virksomhe- den (dog højst svarende til lønmaksimum fastsat af kompetencefonden). Det forudsættes, at der er offentligt tilskud og tilskud fra kompetencefonden, og dette tilfalder virksomheden.

Stk. 6 Selvvalgt efter- og videreuddannelse

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse.

Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kom- petencefondens bestyrelse. Kompetencefondens bestyrelse fastlægger en fælles positivli- ste over kursus- og efter- og videreuddannelsesmulighederne, der er dækkende for over- enskomstområderne.

Stk. 7 Uddannelsesambassadører

Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3F’s uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på ar- bejdspladsen.

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbin- delse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3F’s uddannelsesambassadørkursus, ind- drages denne.

Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har medar- bejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.

Stk. 8 Efteruddannelse i forbindelse med hjemsendelse

Medarbejderen kan – under forudsætning af at medarbejderen under hjemsendelsen del- tager i efteruddannelse – hjemsendes på grund af vejrlig.

Efteruddannelsen skal være aftalt med tillidsrepræsentanten. Hvor der ikke findes en til- lidsrepræsentant, aftales hjemsendelsen med den lokale 3F-afdeling. Tilmelding til efterud- dannelse skal være foretaget, inden medarbejderen er blevet hjemsendt. Der skal være tale om efteruddannelse, hvor deltagerne er berettiget til VEU-godtgørelse.

Under hjemsendelsen modtager medarbejderen sædvanlig løn efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Kompetenceudviklingsfonden.

Efter kursusdeltagelsen fortsætter medarbejderen sin ansættelse i virksomheden. Hjem- sendelsen betragtes ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Stk. 9 Førerkort til den digitale takograf

Virksomheden afholder, under forudsætning af, at udgiften kan søges refunderet i parter- nes kompetenceudviklingsfond, omkostningerne ved chaufførens erhvervelse/generhver- velse af førerkort.

KAPITEL 15 LOKALAFTALER

§ 47. Lokalaftaler

Lokalaftaler kan indgås mellem arbejdsgiver og medarbejder på den enkelte virksomhed. Ved en lokalaftale forstås en aftale med én eller flere medarbejdere på en virksomhed.

Aftaler, der er direkte knyttet til enkelte arbejdsopgaver og/eller arbejdssteder, anses ikke for lokalaftaler.

Lokalaftaler er sideløbende med nærværende overenskomst, hvor ikke andet er eller bliver aftalt.

Lokalaftaler er kun gældende, hvis de er skriftlige.

§ 48. Overenskomstfravigende lokalaftaler

Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.

Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af ar- bejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskom- sterne vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforholdet at midlertidig karakter.

Overenskomstfravigende lokale aftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3F’s sted- lige lokale afdeling.

Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned medmindre andet aftales.

KAPITEL 16 KONTROL

§ 49. Kontrol af overenskomstens overholdelse

Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskom- stens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde.

For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansæt- telsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år.

Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.

Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksom- heden har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.

Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overens- komst- og aftaleforhold.

Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F-afdeling/forbundet hurtigst mu- ligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-num- mer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.

(Se kapitel 21: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører.)

Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, herunder hvis der er formodning for, at underentreprenørens medarbej- dere ikke har overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.

Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger kan gøres til genstand for fagretlig behand- ling.

KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER

§ 50. Underleverandører

Stk. 1 Arbejde, der udføres af underleverandører

Denne bestemmelse omhandler arbejde inden for overenskomsten, der udføres af under- leverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af GLS-A er dækket af en overenskomst.

Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten. Spørgsmålet om omgåel- sen kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underleverandørens eventuelle forringede lønvilkår mv.

Stk. 2 Formål

Formålet er at sikre branchen lige vilkår, således at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrenceevne på grund af underbydende virksomheder, herunder virksomheder, der forringer løn- og ansættelses- vilkår på området gennem brug af underleverandører.

Endvidere skal bestemmelsen tilsikre, at der skabes rammer for dialog organisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.

Stk. 3 Møde

Såfremt 3F får kendskab til forringelser af branchens overenskomstmæssige forhold, tager 3F kontakt til GLS-A for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår i branchen. Så- danne henvendelser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens par- ter.

Stk. 4 Oplysninger

Stk. 5 Fortrolighed

Alle oplysninger skal behandles fortroligt, og ingen af de udleverede oplysninger kan vide- regives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksomheder forud- sætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundene er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomsten.

Stk. 6 Forbundenes overenskomstindgåelse

Forbundene forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virksomheder, der ikke er omfattede af overenskomsten, på lempeligere vilkår end det i overenskomsten fastsatte. Forbundet skal – på opfordring af GLS-A – to gange årligt fremsende en oversigt over ind- gåede tiltrædelsesoverenskomster.

De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med underleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til overenskomsten.

Stk. 7 Løbende drøftelser

Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte ef- fekten af denne aftale.

Stk. 8 Sympatikonflikt

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F rette henvendelse til GLS-A med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale med organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette hen- vendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller til- sendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

§ 51. Vikarer

Stk. 1 Optagelse af vikarbureauer

GLS-A optager virksomheder, der er vikarbureauer.

Stk. 2 Omfattet af gældende overenskomster

Ansættelse af vikarer på GLS-A´s overenskomstområder er omfattet af gældende over- enskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer.

Ikke medlem af GLS-A

Stk. 3 Områdeoverenskomst

Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er område- overenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens- komsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelses- ret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentrepre- nør og undergivet dennes ledelsesret.

Stk. 4 Medlemskab af en DA-organisation

GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der ud- sendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhand- lende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikar- bureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster og aftaleforhold.

Øvrige forhold Stk. 5 Anciennitet

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vi- karbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 må- neder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:

- vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på bru- gervirksomheden og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller

- vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikar- arbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden der overfø- res.

Stk. 6 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten eller forbundet anmode brugervirksomheden om at få oplysninger om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som el- lers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens ansatte medarbejdere.

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomheders ar- bejde for brugervirksomheden.

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvor- vidt der er tale om vikararbejde, kan forbundet begære et afklarende møde over for GLS-

A. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modta- gelse af begæringen hos GLS-A. Mødet afholdes hos GLS-A, medmindre andet aftales imellem parterne.

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

- Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer.

- Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksom- hed.

- Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning.

- Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et re- ferat af mødet.

KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER

§ 52. Arbejdstøj

Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt pr. år til hver permanent beskæftiget maskinfører.

§ 53. Velfærdsforhold

Arbejdsgiveren stiller velfærdsforanstaltninger til rådighed for medarbejdere under denne overenskomst i henhold til de gældende bekendtgørelser for faste og skiftende arbejdsste- ders indretning.

I tilfælde, hvor der i henhold til ovenstående regler i forbindelse med akkordarbejde stilles krav om skur, og hvor afstanden fra skur til arbejdsstedets tyngdepunkt overstiger 250 m, betales en godtgørelse svarende til 1 timeløn pr. dag.

§ 54. Organisationsforhold

Medarbejdere skal så vidt muligt være medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløsheds- kasse, dog uden noget ansvar for arbejdsgiveren. Medarbejdernes organisationsret aner- kendes.

Arbejdsgiveren holder medarbejderen ulykkesforsikret i henhold til gældende lov.

§ 55. Helbredskontrol for natarbejdere

Medarbejdere beskæftiget som natarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejder og inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år, jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.

Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med ar- bejdsmedicinske kompetencer.

§ 56. Seniorer

Stk. 1 Seniorsamtaler

Virksomheden har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.

Stk. 2 Seniorfridage

Medarbejderen og virksomheden kan aftale en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsæt- tes på medarbejderens fritvalgskonto.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige be- regningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Det konverterede pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget. Det er ikke muligt for den enkelte medarbej- der at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler.

Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, uanset om finansieringen sker via fritvalgskontoen, eller via konvertering af pensionsbidrag. Seniorfridage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgs- kontoen.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvor- vidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage.

Den øgede fleksibilitet skal være omkostningsneutral for virksomheden.

§ 57. Manuel transport

Manuel transport skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Egnede tekni- ske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid, når den ma- nuelle transport indebærer sundhedsfare.

Medarbejdere, der udfører vedvarende manuel transport, skal have passende afbrydelser i arbejdet, enten i form af andet arbejde eller pauser. Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande, skal være velbelyst og må ikke være glatte.

Arbejdstilsynet har udarbejdet et vurderingsskema, der illustrerer belastningen ved forskel- lige løft. Det anses for sundhedsskadeligt at løfte mere end 50 kg tæt ved kroppen, mere end 30 kg i underarmsafstand (ca. 30 cm) og mere end 15 kg i ¾ arms afstand (ca. 45 cm).

Hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning. Det anses vejledende at være sundhedsskadeligt at løfte mere end 10 tons pr. dag tæt ved kroppen, mere end 6 tons pr. dag i underarmsafstand og mere end 3 tons pr. dag i ¾ arms afstand.

Når byrden bæres, anses løft for sundhedsskadelige, når vægten overstiger ca. 20 kg tæt ved kroppen, ca. 12 kg i underarmsafstand og ca. 6 kg i ¾ arms afstand.

Uanset ovenstående grænser, skal der ved løft og bæring foretages en vurdering af belast- ningen og arbejdets tilrettelæggelse ved belastninger under de anførte vejledende græn- ser. Der henvises i øvrigt til skovbrugets sikkerhedshåndbog og gældende bekendtgørel- ser.

§ 58. Sikkerhedsbestemmelser

Stk. 1 Sikkerhed på arbejdspladsen

Det bør tilstræbes, når der arbejdes i énmandshold, at to mand arbejder i nærheden af hin- anden.

Ved nedtagning af stormfældere og hængere samt ved udførelse af topkapning af stående træer, samt kogle- og frøplukning fra stiger må en skovarbejder ikke arbejde alene. Be- stemmelsen gælder dog ikke for nedtagning af træer af ufarlig størrelse.

Såfremt arbejdets organisation ændres, f.eks. i forbindelse med arbejde omkring maskiner, med kemiske midler og andre materialer, skal der gives en forsvarlig instruktion.

I forbindelse med anvendelse af kemiske midler skal der forefindes personlig vaske-mulig- hed (vand, sæbe, håndklæde).

Enhver medarbejder, der har sprøjtet med giftstoffer i en sæson, er efter sæsonens afslut- ning pligtig til at gå til læge og blive undersøgt. Denne undersøgelse betales af arbejdsgi- veren.

Arbejde med bekæmpelsesmidler samt arbejde med tjæreprodukter til plantebeskyttelse skal altid ske ifølge forskrifter og bekendtgørelser, og der skal altid gives medarbejderen en klar instruktion om brugen af stofferne, forinden arbejdet påbegyndes.

Stk. 2 Forbindingskasser

I de på skovparten opstillede skure skal der være en nødforbindingskasse.

Enhver medarbejder skal have udleveret en lille nødforbindingskasse, som skal medbrin- ges på medarbejderens person.

Forbindingskassens indhold suppleres af arbejdsgiveren på medarbejdernes foranledning.

Stk. 3 Sikkerhedsudstyr

Sikkerhedshjelm og høreværn udleveres til alle, og der er pligt til at benytte hjelm og høre- værn efter reglerne i arbejdsmiljøloven.

Ved skovnings- og traktorarbejde samt arbejde med kratrydningssave tillægger arbejds- giveren øjenbeskyttelse, arbejdshandsker og sikkerhedsstøvler (1 par af læder og et par af "gummi"), og der er pligt til at benytte udstyret. Ved arbejde med motorsav er der pligt til at benytte sikkerhedsbukser med skærehæmmende indlæg. Arbejdsgiveren udleverer 2 par pr. skovarbejder.

Ved arbejde med bekæmpelsesmidler samt tjæreprodukter til plantebeskyttelse stilles overtrækstøj og handsker til rådighed. Ved klappertjeneste stilles regntøj til rådighed.

Det udleverede udstyr udskiftes ved opslidning eller beskadigelse. Defekt udstyr afleveres til arbejdsgiveren.

Alt sikkerhedsudstyr tilhører arbejdsgiveren og skal afleveres ved fratræden.

Brugte sikkerhedsstøvler kan ikke udleveres til fortsat brug mod medarbejderens vilje. Andet brugt sikkerhedsudstyr kan dog udleveres i rengjort og forsvarlig stand.

Personligt sikkerhedsudstyr rengøres og vedligeholdes af medarbejderen.

Betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr er inkluderet i overenskomstens aflønningssatser. Betaling ydes som et tillæg ved brug af motorsav på timeløn og af kratrydder. Et tilsvarende beløb er indregnet i hugstakkorderne.

Stk. 4 Nyansatte

Ved nyansættelse skal den nyansatte ved arbejdsgiverens foranstaltning have en klar og forsvarlig instruktion, forinden arbejdet påbegyndes.

Den nyansatte (uden erhvervserfaring) må ikke arbejde selvstændigt med motorsav, med- mindre vedkommende har gennemgået Skovskolens "Rullende kursus", eller lokalt har op- nået den fornødne sikkerhedsmæssige erfaring.

Ved nyansættelse af en medarbejder uden erhvervserfaring tillægger arbejdsgiveren tids- svarende værktøj (motorsav) i en kortere periode (2 lønafregningsperioder, hvor min. 50 % af arbejdstiden er anvendt ved skovningsarbejde). Forsvarlig vedligeholdelse i 2 lønafreg- ningsperioder påhviler medarbejderen. Udgifter til reservedele, olie og benzin betales af arbejdsgiveren. Ved skovningsarbejde i nævnte 2 lønafregningsperioder garanteres med- arbejderen timeløn A.

Parterne er enige om, at nyansatte skovarbejdere uden tidligere erhvervserfaring bør del- tage i Skovskolens grundkursus. Dette kursus skal så vidt muligt påbegyndes senest 3-6 måneder efter ansættelsen.

Det tilstræbes, at kursusophold så vidt muligt ikke falder sammen med spidsbelastningspe- rioder i skovdriften.

KAPITEL 19 FONDE

§ 59. FIU uddannelsesfonden

Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) betales et bidrag på 26,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til FH og ¼ til GLS-A.

§ 60. Jordbrugets Uddannelsesfond

Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A, indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbru- gets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige ud- dannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af de opkrævede midler må ikke overstige 75 % af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Xxxxxxxx (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.).

§ 61. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond

Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.

Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 862 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.

§ 62. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde

Virksomheden afsætter 45 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, ar- bejdsmiljø- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsentantinstitutionen inden for over- enskomstens område.

Bidraget forhøjes pr. 1. april 2024 til 55 øre pr. præsteret arbejdstime.

Midlerne opkræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nær- mere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens besty- relse.

Nyoptagne medlemmer af GLS-A kan kræve, at bidraget til Fonden for Uddannelse, Ar- bejdsmiljø og Samarbejde bortfalder de første 2 år af medlemskabet af GLS-A. Herefter betales normalt bidrag.

KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDSPERI- ODE

§ 63. Hovedaftalen

Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.

§ 64. Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overens- komst.

§ 65. Organisationsaftaler

Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter EU- direktiver, regler for behandling af faglig strid samt aftaler om kontrolforanstaltninger, lige- løn, dyrevelfærd ved arbejdskonflikter, samarbejdsforum mv. Jordbrugets Organisationsaf- taler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx .

§ 66. Regler for behandling af faglig strid

Vedrørende regler for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsafta- ler.

§ 67. Overenskomstens varighed

Nærværende overenskomst er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2026.

København, den 29. februar 2024

For GLS-A For Fagligt Fælles Forbund (3F)

Xxxxx Xxxxxx-Xxxxx Xxxxx Xxxx

KAPITEL 21 PROTOKOLLATER

Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning

Stk. 1 Obligatorisk pensionsordning

Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for medarbejdere omfattet af kollektiv overens- komst indgået mellem parterne. Hensigten med ordningen er at sikre den enkelte – og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet, alderspensionering eller død.

Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst mulige afkast under hensyntagen til betryggende sikkerhed og bevarelse af mid- lernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hen- syn.

Stk. 2 PensionDanmark

PensionDanmark administrerer pensionsordningen.

Stk. 3 Pensionsbidrag

Ordningen er obligatorisk og omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, som er fyldt 18 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Dog er medarbejdere, der kan do- kumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelses- tidspunktet.

Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehellig- dagsbetaling samt fritvalgskonto.

Bidragene fordeler sig således:

Arbejdsgiverbidrag	Medarbejderbidrag	I alt
8,66 %	4,33 %	12,99 %

Med virkning fra 1. juni 2024 fordeler bidragene sig således:

Arbejdsgiverbidrag	Medarbejderbidrag	I alt
10,66 %	2,33 %	12,99 %

Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark.

Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for medarbejderen adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.

I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsoplysninger.

Stk. 4 Lærlinge under erhvervsuddannelse

Lærlinge, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen, er omfat- tet af en arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.

Pensionsbidraget udgør:

Lærlingens alder	Arbejdsgiver	Lærling	I alt
18 – 19 år	8,00 %	4,00 %	12,00 %
Fyldt 20 år	8,66 %	4,33 %	12,99 %

Pensionsbidraget udgør pr. 1. juni 2024:

Lærlingens alder	Arbejdsgiver	Lærling	I alt
18 – 19 år	10,00 %	2,00 %	12,00 %
Fyldt 20 år	10,66 %	2,33 %	12,99 %

Lærlinge under 18 år, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en arbejdsgiverbetalt lærlingeforsikringsordning hos PensionDanmark. Lærlingeforsikringen bortfalder, når lær- lingen overgår til pension.

Lærlinge under erhvervsuddannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsord- ningen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere.

Stk. 5 Efterløn, folkepension mv.

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folke- pensionsalder, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder.

Det aftales mellem medarbejderen og virksomheden, om beløbet skal udbetales til med- arbejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbidrag.

Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensi- onsudbetalinger fra PensionDanmark, f.eks. efterlønnere og medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark.

Organisationerne anbefaler, at medarbejdere, som bliver omfattet af ovenstående bestem- melse, kontakter PensionDanmark for at få vejledning.

Stk. 6 Sundhedsordning

Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.

Stk. 7 Indfasning af pension

Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensi- onsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes så- ledes:

- Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforeningen, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

- Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

- 2 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

- 3 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overens- komstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

Stk. 8 Firmapensionsordning

Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen har etableret en firma-pensi- onsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelses- tidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark.

Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomst- mæssige bidrag til PensionDanmark.

Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virk- somhedens indmeldelse i GLS-A. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.

Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksiste- ret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i GLS-A. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i GLS-A. Disse medar- bejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsind- betalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksiste- rende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne i de 2 ordninger.

Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark.

Stk. 9 Overførsel af pensionsdepot fra PensionDanmark

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmarkedspensionsord- ning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved job- skifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, f.eks. over- enskomstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den en- kelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig er- hvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmar- kedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr.

Protokollat om konvertering og optrapning af fritvalgskonto

Nyoptagne medlemsvirksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en frit- valgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens fritvalgskonto efter nedenstå- ende regler.

Virksomhederne kan i medarbejderens løn fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag, fraregnet 4,0 %. Dog vil virksomheden ikke kunne aflønne med timeløn un- der normallønssatsen.

Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til fritvalgskontoen fra- regnet 4,0 %, samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag.

For så vidt angår de 4,0 % (fra 1. marts 2025 6,0 %) kan nyoptagne medlemmer af GLS-A kræve optrapning som følger:

− Senest fra indmeldelsen skal virksomheden indbetale 1,0 % (fra 1. marts 2025 1,5

%) i bidrag til fritvalgskontoen.

− Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 % (fra 1. marts 2025 3,0 %) i bi- drag.

− Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 % (fra 1. marts 2025 4,5 %) i bi- drag.

− Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 % (fra 1. marts 2025 6 %) i bi- drag.

Optrapningsordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem GLS-A og 3F efter begæring fra GLS-A, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Optrapningsordningen kan ikke anvendes til at reducere bestående bidrag.

En eventuel fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestids-punk- tet, ophører og erstattes af overenskomstens fritvalgskonto.

Protokollat om funktionærlignende ansættelse

Mellem GLS-A og 3F er der opnået enighed om, at der for medarbejdere med mere end 4 års anciennitet kan indføres funktionærlignende ansættelsesforhold efter følgende ret- ningslinjer:

Spørgsmål om indførelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan kun rej- ses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretligt behandles, dog kun til et organisationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der ud- fører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vil- kår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved indgåelse af af- taler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter under- skrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.

Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og skiftehold tillige med betalingen herfor, fastsæt- tes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Løn

Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Det kan aftales, at lønnen uanset overenskomstens reguleringstidspunkter reguleres én gang pr. år, og at reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Lønudbetaling og lønperiode

Ansættelse på funktionærlignende vilkår kan kun ske fra den 1. i en måned, og lønnen om- regnes til månedsløn, der udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhe- dens funktionærer.

Lønnen indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. Søgnehelligdage

Medarbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, modtager fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfridage, hvorfor lønfastsættelsen tager udgangspunkt i lønsatser, ekskl. søgnehelligdagstillæg.

Ferie

Ved overgang til funktionærlignende vilkår skal der træffes aftale om, hvorledes endnu ikke afholdt, optjent ferie skal afvikles.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår afholdes ferie med løn eller feriegodtgørelse, jf. Ferieloven.

Ved fratrædelse er ferielovens § 16 gældende. Sygdom

Her følges reglerne i Funktionærlovens § 5.

For så vidt angår anmeldelse og dokumentation gælder de for virksomhedens medarbej- dere i henhold til sygedagpengeloven fastlagte retningslinjer.

Anciennitet

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i en måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelse herom.

Opsigelse

Ved opsigelse gælder reglerne i Funktionærlovens §§ 2, 2a og 2b samt §§ 16 og 17a.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i hen- hold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens § 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds var- sel til fratrædelse ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berø- res af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Andre regler

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale gælder reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med dette for den pågældende medarbejder gældende opsigelsesvarsel, regnet fra over- gang til den funktionærlignende ansættelse.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af skovbrugsoverenskomsten.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.

Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere

Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbej- dere under opholdet i Danmark.

Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejdere at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige af- talen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er af- talt.

Såfremt GLS-A’s medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine uden- landske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.

Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører

Ifølge overenskomsterne mellem 3F og GLS-A skal GLS-A’s medlemsvirksomheder på op- fordring fra den lokale 3F-afdeling eller forbundet hurtigst muligt, og maksimalt 72 timer give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den på- gældende entreprisevirksomhed.

Parterne er enige om nedenstående forståelse af tidsfrist m.m. i denne bestemmelse:

Den lokale 3F-afdeling eller forbundet kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om de nævnte oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder.

Begæringen om oplysninger bør fremsættes skriftligt pr. brev, e-mail eller lignende, såle- des at rekvirenten kan dokumentere, at anmodningen er fremsat.

Fristen for afgivelse af oplysninger om entreprisevirksomheder på 72 timer regnes fra det tidspunkt, hvor anmodningen er fremkommet.

Såfremt en anmodning er fremkommet efter kl. 15.00, regnes fristen på 72 timer fra den førstkommende hverdag kl. 8.00.

Alle ugens dage medregnes, når fristen på 72 timer skal opgøres, dog bortset fra perioder med søgnehelligdage, hvor der er mindre end 72 timer mellem to hverdage (mandag til fredag). I så fald er fristen 24 timer regnet fra kl. 8.00 på første hverdag efter fristens ud- løb.

Anmodning om oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder skal baseres på et sagligt grundlag og må ikke have et chikanøst formål. Påstand om chikane har ikke opsættende virkning i forhold til oplysningspligten.

Protokollat om samarbejde på virksomheder om grøn omstilling m.v.

Parterne anerkender, at virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i for- bindelse med den grønne omstilling, med et arbejdsmarked i forandring, med indførelse af ny teknologi og med senere tilbagetrækning.

De mange nye udfordringer øger behovet for samarbejde på alle niveauer mellem ledere og medarbejdere og på alle former for virksomheder. Parterne er enige om det hensigts- mæssige i, at medarbejderne inddrages i at fastholde og udvikle virksomhedernes tilpas- nings- og innovationsevne, herunder blandt andet ved drøftelse af behovet for nye kompe- tencer og løbende opkvalificering. Indførelse af ny teknologi medfører øget fokus på efter- uddannelse og omstillingsparathed.

For at virksomhederne kan stå godt rustet til også at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, herunder de potentialer, den grønne omstilling rummer i et globalt marked, øges behovet for, at virksomhedens medarbejdere kontinuerligt er på forkant med de ud- fordringer, som nye arbejdsopgaver indeholder. Ambitiøse klimamål forudsætter anven- delse og udvikling af ny teknologi, som er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, beskæftigelse, samt arbejdsmiljø og arbejdstilfredshed.

I alle typer af virksomheder, med eller uden valgte medarbejderrepræsentanter og sam- arbejdsorganer, vil det være naturligt at sikre en dialog og idéudveksling om disse udfor- dringer mellem ledelse og medarbejdere og i forlængelse heraf fastlægge, hvordan samar- bejdet herom skal foregå fremadrettet.

Protokollat om fravigelse af ferielovens §§ 7 og 15

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt prin- cippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, skal aftalen indgås med den lokale 3F-afdeling.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbej- dere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er op- tjent (varsle “ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejde- ren kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestids- punktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, medmindre op- sigelsen skyldes medarbejderens væsentlige misligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhe- dens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis med- arbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt “ferie på forskud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens

§ 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud. Dette er relevant for funktionærlignende ansæt- telsesforhold.

Protokollat om alternativ arbejdstidsplanlægning

I stedet for overenskomstens arbejdstidsregler i kapitel 3 kan arbejdstiden – for hele eller dele af virksomheden – planlægges efter denne bestemmelse:

Stk. 1 Den normale arbejdstid

Den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer kan placeres på op til 5 ugentlige arbejds- dage. Arbejdstiden kan placeres på alle ugens dage, samt på søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage i tidsrummet fra kl. 6.00-18.00. Der skal sikres to sammenhæn- gende fridage om ugen. Hver 4. uge skal fridagene placeres lørdag og søndag.

Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer eller over 9,25 timer.

Medarbejdere, der arbejder efter denne bestemmelse, modtager et fleksibilitetstillæg, der udgør kr. 4,10 pr. time samt særligt tillæg for arbejde på lørdage, søndage, søgnehellig- dage og overenskomstmæssige fridage, jf. stk. 4.

Stk. 2 Fastlæggelse af arbejdstiden

Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdstidsplan, der minimum er gældende for en periode på 4 uger. Arbejdstidsplanen skal foreligge senest 14 dage før den første dag i planen. Af arbejdstidsplanen skal det fremgå, hvilke dage der er arbejdsdage, arbejdstidens start- og sluttidspunkt, samt hvilke dage der er fridage.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage:

Virksomheden skal både reducere medarbejderens samlede arbejdstid og antallet af ar- bejdsdage i arbejdstidsplanen, når der falder en søgnehelligdag eller overenskomstmæs- sig fridag på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gæl- dende for. For fuldtidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 7,4 timer for hver søgne- helligdag og overenskomstmæssige fridag. Antallet af arbejdsdage i arbejdstidsplanen re- duceres ved at placere et antal fridage – ud over de to ugentlige fridage, jf. stk. 1 – i ar- bejdstidsplanen, der svarer til antallet af søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fri- dage, der falder på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gældende for.

Fridagen kan enten placeres på selve søgnehelligdagen eller på den overenskomstmæs- sige fridag eller på anden arbejdsdag i arbejdstidsplanen.

Reduktionen af den samlede arbejdstid i arbejdstidsplanen foretages i den uge, hvor frida- gen placeres, således at den samlede arbejdstid i ugen reduceres med 7,4 timer pr. fridag.

Særligt for deltidsansatte:

For deltidstidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 1/5 af medarbejderens aftalte ugentlige arbejdstid for hver søgnehelligdag og overenskomstmæssig fridag, der falder på en af ugens første 5 hverdage, i arbejdstidsplanen. Reduktionen foretages alene som ti- mer i den deltidsansattes samlede antal arbejdstimer i arbejdstidsplanen.

Hvis den deltidsansattes arbejdstid normalt er placeret på 5 dage, skal antallet af arbejds- dage endvidere reduceres på samme måde som for fuldtidsansatte.

Stk. 3 Ændring af den planlagte arbejdstid

Arbejdsgiveren kan alene ændre en allerede fastlagt arbejdstidsplan, når driftsmæssige forhold, herunder medarbejderes sygdom, udeblivelse og andre former for arbejdsgiver uforudsigelige forhold, taler herfor. Arbejdsgiveren skal til enhver tid iagttage et varsel på minimum 5 x 24 timer til en kalenderuges udgang. Såfremt arbejdstiden ændres med et kortere varsel, betales et tillæg for den ændrede arbejdstid, svarende til overenskomstens bestemmelser om overtidsbetaling.

Stk. 4 Særlig honorering for arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage

Udover det i stk. 1 anførte fleksibilitetstillæg honoreres medarbejderen for de timer, hvor medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Medarbejderen kan vælge mellem en af følgende to modeller:

a. Arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales med et tillæg på kr. 80,10 pr. time.

b. For hver time medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, opspares der 30 minutters frihed i en timebank.

Opsparede timer kan afholdes i hele dage eller som timer. Afholdelsen af timer op- sparet i timebanken aftales mellem den enkelte medarbejder og virksomheden.

Såfremt medarbejderen forgæves har forsøgt at aftale afholdelse af opsparede ti- mer med virksomheden, kan medarbejderen varsle afholdelse af opsparede timer. Medarbejderen skal i den forbindelse iagttage et varsel på mindst 14 kalenderdage. Ved fratrædelse opgøres saldoen og eventuelt overskud udbetales. Opsparede ti- mer kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra virksomhedens side.

Placeres arbejdstiden således, at arbejdsdagen helt eller delvist starter eller slutter uden for tidsrummet kl. 6.00-18.00 betales herudover tillæg i henhold til overenskomstens be- stemmelse om forskudt arbejdstid.

Stk. 5 Generelle bestemmelser

Etablering af og overgang til arbejde efter denne bestemmelse skal af arbejdsgiveren vars- les med mindst 14 dage til en kalenderuges begyndelse, medmindre andet aftales. Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, der ansættes til arbejde efter denne bestem- melse.

Ved overgang til anden arbejdstidstilrettelæggelse, skal medarbejderen have et varsel på 14 dage til en kalenderuges begyndelse, medmindre andet aftales.

Denne bestemmelse gælder også for medarbejdere, der er ansat på deltid efter overens- komsten.

Overenskomstparterne finder det naturligt, at der optages lokale drøftelser om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning, således at arbejdstiden placeres mest hensigtsmæssigt i rela- tion til de lokale forhold.

Såfremt en medarbejder måtte ønske fritagelse for at arbejde i weekenden, kan medarbej- deren anmode arbejdsgiveren om en drøftelse herom. Medarbejderen kan kræve, at tillids- repræsentanten deltager i mødet.

Det påhviler virksomheden at udlevere et bilag til lønsedlen, der oplyser om arbejdstidens begyndelse og afslutning, de enkelte dage i lønperioden, antallet af normaltimer og overti- mer samt overenskomstmæssige tillæg i forbindelse med indtjeningen.

Virksomheden skal i forbindelse med medarbejderens fratrædelse opgøre arbejdstiden i arbejdstidsplanen. Eventuelle underskudstimer betales med almindelig timeløn. Eventuelle overskudstimer betales med timeløn inkl. sædvanlig overtidsbetaling.

Protokollat om forebyggende tiltag ved natarbejde

Med virkning fra 1. marts 2025 gælder følgende:

Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:

- Højst tre nattevagter i træk

- Højst 9 timer ad gangen

- Mindst 11 timer mellem to vagter

- Gravide normalt arbejder maksimalt én nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:

De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, drøfte, om man lever op til NFA ‘s anbefalinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natar- bejde.

Drøftelsen skal:

a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året

b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennem gang af anbefalingerne

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA‘s anbefalinger følges, anvendes almindelige regler i overenskomsten uændret, herun- der reglerne om helbredskontrol for natarbejdere. Hvis de lokale parter, eventuelt i samar- bejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes følgende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale arbejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:

a. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne

i. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert an- det år

ii. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontrol

b. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde

i. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde

ii. Vurdering af risici ved natarbejde

iii. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan

iv. Opfølgning på handlingsplan

Aftale om databeskyttelse

GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyt- telsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, be- handling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.

Aftale om ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne

For medarbejdere, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og som enten varigt eller midlertidigt, har en nedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads at aftale arbejdsvilkår, herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn, som fraviger hvad der i øvrigt fremgår af denne overenskomsts gældende bestemmelser.

Aftale om ansættelse på særlige vilkår indgås mellem virksomheden, medarbejderen og den lokale 3F-afdeling.

KAPITEL 22 AKKORDER

Vedrørende skovning med motorsav samt akkord ved arbejde med pyntegrønt og jule- træer henvises til skovbrugsoverenskomsten.

STIKORDSREGISTER

Adoptanter 26

Afspadsering 16

Alternativ arbejdstidsplanlægning 61

Anciennitetstillæg 9

Andet værktøj 12

Ansættelsesbeviser 5

Arbejdshandsker 50

Arbejdsløshedskasse 47

Arbejdsmarkedspension 22; 35; 53

Arbejdsmiljørepræsentanter 33

Arbejdsstandsning 45; 58

Arbejdstid 6

Arbejdstøj 47

A-timeløn 7

Barns sygdom 24

Barsel 25

Barselsudligning 27

B-timeløn 7

Børneomsorgsdage 19; 25

Børns hospitalsindlæggelse 25

C1-timeløn 7

C2-timeløn 8

Deltidsbeskæftigelse 6

D-timeløn 8

Efteruddannelse 40

Faglærte 9

Fastlønsaftaler 14

Ferie 20; 21; 57; 60

Ferie afholdt i timer 22

Feriefridage 20; 37

Feriegarantiordning 21

Feriegodtgørelse 21; 24; 60

Feriekort 21

Fonde 51

Forbindingskasser 49

Forskudt arbejdstid 17

Forældreorlov 23

Fratrædelsesgodtgørelse 29

Fravigelse af ferieloven 60

Fridage 20

Fridagskonto 17

Fritvalgskonto 17

Funktionærlignende ansættelse 56

Funktionærlignende ansættelsesvilkår 56

Funktionærlignende vilkår 5; 18; 57

Giftstoffer 49

Xxxxxxxxxxxxx 00

Grøn omstilling 59

Gyldighedsområde 5

Handsker 50

Helbredskontrol for natarbejdere 47; 63

Holddrift 16; 17

Hovedaftalen 52

Xxxxxxxx 00

Indfasning af pension 54

Instruktion 49; 50

Kemiske midler 49

Klappertjeneste 10; 50

Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 58

Kogleplukning 10

Kompetenceafklaring 41

Kompetenceudvikling 40

Kompetenceudviklingsfond 51

Kontrol af overenskomstens overholdelse 43

Kvalifikationstillæg 7

Kørselsgodtgørelse 31

Land- og skovarbejdere 5

Lokalaftaler 7; 42; 43

Lokalløn 8

Lægning af arbejdstid 6

Lærlinge 5; 19; 34; 54

Lærlinge under voksenerhvervsuddannelse 38

Løn 7; 57

Lønperiode 14

Lønudbetaling 14; 18

Manuel transport 48

Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 64

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 34

Medbragt motorsav m.m. 11

Motorsav 12

Motorsav og værktøj 11

Natarbejde 47; 63

Nedtagning af stormfældere 49

Nyansatte 32; 50

Nyoptagne virksomheder 5

Nødforbindingskasse 49

Oplysninger om underleverandører 59

Opsigelsesvarsler 27

Organisationsaftaler 52

Organisationsforhold 47

Overarbejde 16; 36

Overenskomstens varighed 52

Overenskomstfravigende lokalaftaler 43

Overførelse af ferie 22

Overtrækstøj 50

Pasning af alvorligt syge 25

Pension af feriepenge 21

Pension til lærlinge 54

Pensionsbidrag 22; 35; 48; 53

Pensionsdepot 55

Personligt sikkerhedsudstyr 50

Regler for behandling af faglig strid 52

Regntøj 50

Samarbejdsaftalen 52

Samkørsel 11

Seniorfridage 48

Seniorsamtaler 48

SH-konto 17; 35

Sikkerhed på arbejdspladsen 49

Sikkerhedsbestemmelser 49

Sikkerhedsbukser 50

Sikkerhedshjelm 50

Sikkerhedsstøvler 50

Skovarbejdere 5; 8

Skovning 11

Skur 47

Studierejse - støtte 38

Sundhedsordning 23; 54

Sygdom 16; 23; 27; 57

Sympatikonflikt 45

Særlige timelønstillæg 10

Særoverenskomst 5

Søgnehelligdagskonto 17

Takograf 42

Tillidsrepræsentanter 30

Tillæg 7

Xxxxxxxxxxxxx 00

Timeløn 7

Timesedler 15

Tjæreprodukter 49

Tophugning 10

Trailer tillæg 11

Traktorer 7

Tyveri 11

Uddannelse i forbindelse med opsigelse 28

Uddannelsesambassadør 42

Udenlandske praktikanter 39

Ulykkesforsikret 47

Underleverandører 44; 59

Ungarbejdere 9

Varierende ugentlig arbejdstid 6

Vaskemulighed 49

Vejledning ved opsigelse 30

Velfærdsforhold 47

Vikarer 43; 45

Øjenbeskyttelse 50

Skoventreprenør

2024-2026

GLS-A

Agro Food Park 00 0000 Xxxxxx X

8740 3400

xxxx@xxx-x.xx

Document Metadata

Table of Contents

Skoventreprenør

Document Metadata