Fordringstypebilag
Fordringstypebilag
Kommuner
Daginstitution
Opdateret: 16.04.2021
INDHOLD
BILAG 2.1 – TILBAGEBETALING AF TILSKUD, DAGTILBUD, BØRN FØR SKOLESTART (KFTILDA) 4
BILAG 2.2 – DAGINSTITUTION, BETALING (KFDAINS) 16
BILAG 2.3 – SKOLEFRITIDSORDNING (KFSKFRI) 27
BILAG 2.4 – TILBAGEBETALING, ØKO. FRIPLADSTILSKUD, INDTÆGTSREGULERING (KFTØFIN) 38
BILAG 2.5 – KLUB OG ANDEN FRITID EFTER UNGDOMSSKOLELOVEN (KLFRUNG) 53
BILAG 2.6 – GENBEREGNINGSKRAV, ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD (KFGEDAI) 66
BILAG 2.7 – TILBAGEBETALING AF TILSKUD, DAGTILBUD, BØRN I SKOLEALDER MV (KFTBBSF).80 BILAG 2.8 – OMBEREGNINGSKRAV, ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD (KFOMDAG) 91
BILAG 2.9 – GEBYR, DAGINSTITUTION (GEDAINS) 104
2
Bilag 2.1 – Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før sko- lestart (KFTILDA)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter krav på tilbagebetaling af tilskud ydet efter lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”dagtilbudsloven”). Til- skuddet skal tilbagebetales i medfør af dagtilbudslovens § 93, stk. 1.
Fordringstypen omfatter alene tilbagebetalingskrav på fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbuds- lovens § 93, stk. 3. Fordringstypen omfatter kommunens opkrævning af tilbagebetalingskrav for børn i dagtilbud indtil skolestart.
Fordringstypen omfatter ikke tilbagebetalingskrav på fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbudslo- vens § 93, stk. 4. Disse fordringer skal oversendes i fordringstypen KFTBBSF.
Fordringstypen omfatter ikke omberegningskrav på fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbudslo- vens § 93 a. Disse fordringer skal oversendes i fordringstypen KFOMDAG.
Det følger af dagtilbudslovens § 93, stk. 1, at tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter dagtilbuds- loven, skal tilbagebetales, jf. dog § 93 a, når modtageren mod bedre vidende har
1) undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
2) modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
For fordringer omfattet af denne fordringstype gælder bortfaldsreglerne, indtil fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 93, stk. 2.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
- Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
- Daginstitution, betaling, jf. KFDAINS.
- Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
- Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
- Genberegningskrav, økonomisk fripladsordning, jf. KFGEDAI.
- Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
- Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Dagtilbudsloven
Af dagtilbudslovens § 93, stk. 1 - 3 fremgår:
”Tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, jf. dog § 93 a, når modtageren mod bedre vidende har
1)undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
2)modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Over- drages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelses- loven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modta- gelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anven- delse.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nær- mere regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i dagtilbud indtil sko- lestart. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 4. (…)”.
2.2 Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtil- budslovens § 93, stk. 3
Bemyndigelsen i dagtilbudslovens § 93, stk. 3 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 978 af 11. august 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3 (herefter ”tilbagebetalingsbekendtgørelsen”).
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 1 fremgår:
”Kommunalbestyrelsen opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser for børn i dagtilbud indtil sko- lestart i henhold til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog reglerne om tilbagebetaling på baggrund af genberegning af økonomisk fripladstilskud efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse om dagtilbud.”
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 2 fremgår:
”Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er tildelt.
Stk. 2. Ved fordringshaveren forstås den myndighed, der har krav på den tilbagebetalingspligtige ydelse.”
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 8 fremgår:
”Et tilbagebetalingskrav efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtil- budsloven) bortfalder, når der er gået 5 år efter ydelsens ophør, uden at der efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, men har kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 5 år efter ydelsens ophør, ydet hen- stand efter reglen i § 7, jf. § 6, stk. 1, bortfalder restkravet.”
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 9 fremgår:
”Overholder en skyldner trods påkrav fra fordringshaveren ikke en afdragsordning, anses af- dragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.”
2.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivel- seslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen,
jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gælds- inddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelses- myndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder bortfaldsreglerne anvendelse i opkrævningen, jf. dagtilbudslovens § 93, stk. 2. Bortfaldsreglerne indebærer, at en fordring kun kan oversendes til inddri- velse hos Gældsstyrelsen, såfremt den ikke er bortfaldet. Herudover indebærer bortfaldsreglerne, at for- dringer kun kan oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, såfremt en af kommunen fastsat tilbage- betalingsordning er misligholdt. En misligholdelse skyldes manglende betaling, trods mulighed for at be- tale, jf. Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (LSF nr. 226 2017/1).
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSES- OG BORTFALDSREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Bortfaldsregler er ligeledes at betragte som en ophørsgrund, idet fordringen ophører (bortfalder) under visse betingelser, jf. nærmere nedenfor, og fordringen kan, såfremt den er bortfaldet, ikke sendes til ind- drivelse hos Gældsstyrelsen.
Både forældelsesreglerne og bortfaldsreglerne medfører, at fordringen ikke længere kan gøres gældende over for skyldner. Samspillet mellem de to regelsæt er nærmere beskrevet nedenfor.
Lovbekendtgørelsen nr. 1238 af 9. september 2015 om forældelse af fordringer (herefter ”forældelseslo- ven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. forældelseslovens § 1.
Det følger af dagtilbudslovens § 93, stk. 2, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i dagtilbudslovens § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bestemmelsen indeholder således både en tidsmæssig betingelse og en materiel be- tingelse. Den tidsmæssige betingelse for, at et krav er bortfaldet, er, at der er gået 5 år efter tilskuddets
ophør, og den materielle betingelse er, at der ikke må have været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Bortfaldsreglerne finder anvendelse, indtil fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fra modtagelsen af fordringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen finder forældelsesloven anvendelse. Tilba- gesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny.
Af forslag til lov nr. 226 af 25. april 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, til § 8, fremgår:
”Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af for- ældelsesloven, og den 5-årige bortfaldsfrist i dagtilbudslovens § 93, stk. 2, er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt for- ældelsesfrist foreløbigt afbrudt.”
3.1 Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt – tidspunktet for ”tilskuddets ophør”
Efter § 93, stk. 2 i dagtilbudsloven og § 8, stk. 1 i tilbagebetalingsbekendtgørelsen anses bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt for at være på tidspunktet for ”ydelsens/tilskuddets ophør”.
Det følger ikke af dagtilbudsloven eller bekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. Af Ankestyrelsens artikel ”Når borgeren skal betale penge tilbage” (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018) fremgår:
”De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangs- ydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer.”
Ankestyrelsen har derudover ved e-mail af 26. september 2019 anført følgende:
”Når der er tale om løbende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, bortfalder kravet 3 år efter, at borgeren ikke længere modtager hjælp i henhold til bevillingen. Bortfaldet må efter Ankestyrelsens opfattelse for hele ydelsesperioden beregnes fra ydelsesperiodens ophør.”
Det bemærkes, at såvel ovenstående artikel og e-mail vedrører de bortfaldsregler, der gælder i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Det vurderes, at samme principper finder anvendelse for tilsvarende bortfalds- regler i dagtilbudsloven.
Som følge heraf antages nedenstående tidspunkter at udgøre beregningsgrundlaget for den objektive bort- faldsdato:
• For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser, der kun relaterer sig til en bestemt dato, skal bort- faldsfristen beregnes fra udbetalingsdatoen.
• For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser, der vedrører en periode, skal bortfaldsfristen bereg- nes fra datoen for tilskuddets ophør, dvs. ”periode slut.”
• For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, skal bortfaldsfri- sten beregnes fra den sidste dag i perioden, dvs. ”periode slut”, for den sammenhængende ydel- sesperiode.
3.2 Bortfaldsreglerne - ”økonomisk mulighed for at gennemføre kravet”
I Ankestyrelsens artikel, ”Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen” (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018), fremgår blandt andet, at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen.
Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, er reguleret af § 10 i gældsinddri- velsesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med det i bestemmelsen oplistede tabeltræk, således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne.
Hertil følger, at skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten
• modtager selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, overgangsydelse (tidligere integrations- ydelse), uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse,
• ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan ”anden indtægt”),
• har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne va- rierer afhængig af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn eller ej.
Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdrags- ordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand, anses der derfor ikke for at være ”økonomisk mulig- hed” for at gennemføre kravet.
Den forældelse, der omfattes af forældelsesloven, kan afbrydes efter reglerne i forældelseslovens §§ 15- 18, mens den forældelse, som bortfaldsreglerne indeholder, ikke har tilsvarende afbrydelsesmuligheder. Alene skyldners betalingsevne kan således hindre bortfald.
Såfremt skyldner mister xxxxxxxxxxxxxx, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra tilskuddets/ydelsens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 5 år efter tilskuddets/ydelsens ophør, jf. § 8, stk. 2 i tilbagebetalingsbekendtgørelsen. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning.
3.3 Forældelseslovens anvendelse ved kravets modtagelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen Når en fordring modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos Gældsstyrelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt. Starttidspunktet for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, vil være det anførte forfaldstidspunkt i § 9 i tilbagebetalingsbekendtgørelsen.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny, jf. dagtil- budslovens § 93, stk. 2, sidste pkt. Dette betyder, at hvis der er forløbet 5 år efter tilskuddets/ydelsens ophør, uden at der efter reglerne i dagtilbudslovens § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder kravet. Der henvises til pkt. 2.4 præcisering af bortfaldsregler, Forslag til Lov om ind- drivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med efter- givelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (LSF nr. 226 2017/1).
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 5.000 kr., inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet, som skal angives i feltet ”beløb”, er 5.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende. Fordringshaver har oplyst, at fordringens hovedstol almindeligvis ikke overstiger 100.000 kr. Det er aftalt, at Fordringshaver maksimalt kan udfylde feltet ”hovedstol” med 100.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 5.000 kr. inden oversendelse. Hovedstolen er 10.000 kr.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFTILDA.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation af fordringen, herun- der barnets fornavn og eventuelt et reference- eller fakturanummer.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
Fordringsperioden følger ikke af det retlige grundlag. Fordringshaver har dog oplyst, at perioden maksi- malt udgør et år. Fordringshaver skal angive periode start som den første dag i perioden, og periode slut som den sidste dag i perioden.
Fordringshaver skal udfylde feltet fordringsperiode med en periode på maksimalt ét år. Perioden kan krydse et kalenderår.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er ind- truffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
Stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskrav er datoen for udbetalingen, jf. U.1992.967H, U2008.1635H og U. 2002.1464/2 H.D.
Feltet stiftelsesdato udfyldes med udbetalingsdatoen. Det er aftalt, at udbetalingsdatoen er sammenfal- dende med dispositionsdatoen, dvs. datoen hvor pengene er til rådighed for skyldner.
I de tilfælde, hvor tilskuddet ydes i form af en nedsættelse af betalingen, er det aftalt, at feltet stiftelsesdato udfyldes med udstedelsesdatoen, der er angivet i opkrævningen/fakturaen, hvori tilskuddet indgår.
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Tilbagebetalingskravet opkræves af Fordringshaver efter reglerne i tilbagebetalingsbekendtgørelsen.
Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. § 9, 1. pkt.
Det er aftalt, at feltet forfaldsdato skal udfyldes med den dato, der ligger dagen efter betalingsfristen i påkravsskrivelsen.
Forfaldsdatoen skal ligge efter stiftelsesdatoen.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidige betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem Fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Rykkerskrivelser udskyder ikke sidste rettidige betalingsdato. Sid- ste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til ind- drivelse.
Feltet udfyldes dog altid med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen.
Xxxxxxxx kan identificeres ved den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er tildelt, jf. tilba- gebetalingsbekendtgørelsens § 2.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nr.
4.11 Bortfaldsdato
Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen bortfalder.
Det er aftalt, at stamdatafeltet for ”bortfaldsdato” skal udfyldes med fordringens objektive bortfaldsfrist.
Fordringen må ikke være bortfaldet ved overdragelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Såfremt fordrin- gens objektive bortfaldsfrist er overskredet, sendes fordringen i høringen.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Feltet domsdato og forligsdato skal ikke udfyldes for denne fordringstype. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede ad- gangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler ved- rører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholds- eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Som følge af, at forældelsesloven først finder anvendelse, når fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, kan indgangsfilteret suppleres af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende.
Særligt vedrørende fordringstyper omfattet af bortfaldsregler
Det bemærkes, at bortfaldsfristen indsættes i samme felt som normalt anvendes til udfyldelse af foræl- delsesdatoen. Dette medfører, at såfremt fordringen afvises efter R_2_1 eller sendes i høring efter R_2_2a vil fejlmeddelelsen være angivet som anført nedenfor i filterskemaet.
Regel | Filterregler for KFTILDA – (Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_2a | Forældelsesdato skal tidligst ligge samtidig med Modtagelsesdato | Fordringen sendes i høring |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-for- dringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 100.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til ind- drivelse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med For- faldsdato | Fordringen afvises |
R_6_3 | Forfaldsdato skal ligge efter Stiftelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_15 | Stiftelsesdato skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_19 | Periode slut skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_20 | Periode slut skal senest ligge 1 år minus 1 dag efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12 | Hverken domsdato eller forligsdato må være udfyldt | Fordringen afvises |
Bilag 2.2 – Daginstitution, beta- ling (KFDAINS)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter fordringer vedrørende manglende betaling for offentlige dag-, fritids- og klubtil- bud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”dagtilbudsloven”).
Fordringstypen omfatter tillige udgifter til frokost, såfremt betaling herfor indgår som en del af dagtil- budsydelsen. Det er en betingelse, at frokostordningen opfylder betingelserne i dagtilbudsloven.
I det følgende betegnes fordringer vedrørende betaling for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre social- pædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål som ”daginstituti- onskrav”.
Fordringshaver skal oversende fordringer enkeltvis for det enkelte barn, uanset at Fordringshaver har opkrævet betaling for flere børn på samme opkrævning.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
• Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
• Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
• Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
• Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFGEDAI.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
• Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG.
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Dagtilbudsloven
Af dagtilbudslovens § 92, stk. 1, fremgår:
”Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for ydelser m.v. efter denne lov. Privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, jf. § 19, stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80, opkræver selv betaling for ydelser, som privatinstitutioner, private fritidshjem og private pas- ningsordninger tilbyder efter denne lov.”
2.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslo- vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsinddri- velsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndig- hed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSESREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.
Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne for- dringstype forældes efter forældelseslovens regler.
3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”
Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.
I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag.
Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for for- dringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Xxxxxxxxx- haver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne for- ældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag.
Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende.
3.2 Forældelsesfristens længde
Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre be- stemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, gælder der en 10-årig for- ældelsesfrist. Forældelseslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristen er 10 år,
1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.”
Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Er eksistens og størrelse på en fordring vedrørende daginstitution således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring.
3.3 Beregning af forældelsesdato
Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:
”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. decem- ber, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”
I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober 2020.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestids- punktet for fristen er en sådan dag.
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 5.000 kr. Der er afdraget 2.000 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet ”beløb” er 3.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende.
Hovedstolen for nærværende fordringstype følger ikke eksplicit af det retlige grundlag. Fordringshaver har dog oplyst, at langt de fleste fordringer for et enkelt barn skønnes at ligge under en beløbsmæssig øvre grænse på 10.000 kr.
Det er aftalt, at Fordringshaver maksimalt kan angive 10.000 kr. i feltet hovedstol.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 5.000 kr. Der er afdraget 2.000 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. I feltet ”hovedstol” skal angives 5.000 kr.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFDAINS.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation af fordringen, herun- der barnets fornavn og eventuelt et reference- eller fakturanummer.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
For fordringer omfattet af denne fordringstype vil periodens længde almindeligvis være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut vil være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være både kortere og længere end en måned, herunder som følge af barnets ind- og udmeldelse i institution. Fordringsperioden kan maksimalt udgøre to måneder, og kan krydse et kalenderår.
Fordringshaver skal i feltet fordringsperiode angive periode start som den første dag i perioden, der op- kræves for, og periode slut, som den sidste dag i perioden, der opkræves for.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
For den første periode (den periode barnet starter i institution) skal Fordringshaver angive stiftelsesdatoen som den dato, barnet starter i daginstitution. Denne dato kan være en hvilken som helst dato i måneden.
For de efterfølgende perioder skal stiftelsesdatoen, angives som den første dag i perioden. Denne dato kan være en hvilken som helst dato i en måned.
Stiftelsesdatoen skal altid være den samme dato som datoen registreret i feltet ”periode start”, uanset om opkrævningen for denne fordringstype er forud- eller bagudrettet.
Feltet stiftelsesdato udfyldes med datoen for periode start.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket Fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Forfaldsdatoen skal angives som det tidligste tidspunkt, Fordringshaver kan kræve betaling for barnets ophold i dag-, fritids-, eller klubtilbud. Dette tidspunkt er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det tidspunkt, som Fordringshaver rent faktisk opkræver betaling.
Det tidligste tidspunkt Fordringshaver kan kræve betaling, afhænger af om der er tale om forud eller bagudrettet opkrævning. Forfaldsdatoen kan dog aldrig ligge før fordringens stiftelsesdato.
Forfaldsdato ved opkrævning forud
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med en dato, der er sammenfaldende med datoen angivet i feltet periode start og stiftelsesdato.
Forfaldsdato ved opkrævning bagud
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med dagen efter den dato, der er angivet i feltet periode slut.
Henset til at der både kan foretages forud- og bagudrettet opkrævning for disse fordringer, og at perioden maksimalt kan udgøre en periode på 2 måneder, er indgangsfilteret indstillet således, at forfaldsdatoen maksimalt kan ligge 2 måneder efter ”periode start”.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidige betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem Fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, fx hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige betalingsdato, der følger af henstanden eller beta- lingsordningen, der skal angives i feltet. Det bemærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddrivelse.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidig betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for for- dringen.
Det er ikke nærmere specificeret i loven, hvem skyldner er. Fordringshaver har oplyst, at det almindeligvis er den eller de forældre, der har forældremyndighed og er samboende med barnet, der hæfter for fordrin- gen.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nr.
4.11 Forældelsesdato
Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddri- velse hos Gældsstyrelsen.
Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at foræl- delsesfristen er 3 år.
Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis Fordringshaver i sin opkræv- ning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet.
Såfremt Fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra den dato, hvor Fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil.
Fordringshaver har oplyst, at der gennemføres forældelsesafbrydende skridt i opkrævningen, eksempelvis ved indgåelse af afdragsordninger. For at tage højde herfor er det aftalt, at indgangsfilteret indstilles såle- des, at fordringer med en registeret forældelsesdato, som ligger senere end 4 år efter forfaldsdato, sendes i høring. Indgangsfilteret ændrer ikke på, at fordringerne forældes efter forældelseslovens regler.
Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæs- sige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgø- relse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis:
1) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og
2) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse.
Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen.
I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som For- dringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner.
I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede ad- gangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler ved- rører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholds- eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Regel | Filterregler for KFDAINS (Daginstitution, betaling) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1a | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge tidligst 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen afvises |
R_2_1b | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge senest 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen sendes i høring |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_3a | Forældelsesdato skal tidligst ligge 3 år efter Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_2_3 | Forældelsesdato skal senest ligge 4 år efter Forfaldsdato | Fordringen sendes i høring |
R_3_1 | Forældelsesdato skal ligge senere end eller være lig med modtagelsesdato hos Gældsstyrelsen | Fordringen afvises |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 10.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddrivelse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_6_5 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
Regel | Filterregler for KFDAINS (Daginstitution, betaling) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_6_6 | Forfaldsdato skal senest ligge 2 måneder efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_6_15 R_6_16 | Stiftelsesdato skal ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_19 | Periode slut skal tidligst ligge 1 dag efter Periode start | Fordringen afvises |
R_6_20 | Periode slut skal senest ligge 2 måneder minus 2 dage efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12a | Domsdato og forligsdato må ikke være udfyldt samtidigt | Fordringen afvises |
Bilag 2.3 – Skolefritidsordning (KFSKFRI)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter fordringer vedrørende manglende betaling for skolefritidsordning i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020 om folkeskolen (herefter ”folkeskoleloven”).
I det følgende betegnes fordringer vedrørende manglende betaling for skolefritidsordning som ”SFO- krav”.
Fordringshaver skal oversende fordringer enkeltvis for det enkelte barn, uanset at Fordringshaver har opkrævet betaling for flere børn på samme opkrævning.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
- Daginstitutionsbetaling, jf. KFDAINS.
• Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
• Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
• Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFGEDAI.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
• Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG.
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Folkeskoleloven
Af folkeskolelovens § 50, stk. 1 og 2 fremgår:
”Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:
1)Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6. 2)Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 8.
3)Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 9.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefri- tidsordning, jf. § 3, stk. 7. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskom- munen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til for- ældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søsken- detilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.”
Af folkeskolelovens § 50, stk. 4 fremgår:
”Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.”
2.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslo- vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyn- dighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSESREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.
Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne for- dringstype forældes efter forældelseslovens regler.
3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”
Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.
I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag.
Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for for- dringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Xxxxxxxxx- haver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne for- ældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag.
Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende.
3.2 Forældelsesfristens længde
Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre be- stemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, gælder der en 10-årig for- ældelsesfrist. Forældelseslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristen er 10 år,
4) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
5) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
6) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.”
Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Er eksistens og størrelse på en fordring fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring.
3.3 Beregning af forældelsesdato
Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:
”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. decem- ber, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”
I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober 2020.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestids- punktet for fristen er en sådan dag.
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 5.000 kr. Der er afdraget 2.000 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet ”beløb” er 3.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende.
Hovedstolen for nærværende fordringstype følger ikke eksplicit af det retlige grundlag. Fordringshaver har dog oplyst, at langt de fleste fordringer for et enkelt barn skønnes at ligge under en beløbsmæssig øvre grænse på 5.000 kr.
Det er aftalt, at Fordringshaver maksimalt kan angive 5.000 kr. i feltet hovedstol.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 5.000 kr. Der er afdraget 2.000 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. I feltet ”hovedstol” skal angives 5.000 kr.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFSKFRI.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation af fordringen, herun- der barnets fornavn og eventuelt et reference- eller fakturanummer.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
For fordringer omfattet af denne fordringstype vil periodens længde almindeligvis være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut vil være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være både kortere og længere end en måned, herunder som følge af barnets ind- og udmeldelse i SFO-en. Fordringsperioden kan maksimalt udgøre to måneder og kan krydse et kalenderår.
Fordringshaver skal i feltet fordringsperiode angive periode start som den første dag i perioden, der op- kræves for, og periode slut, som den sidste dag i perioden, der opkræves for.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
For den første periode (den periode barnet starter i SFO) skal Fordringshaver angive stiftelsesdatoen som den dato, barnet starter i SFO-en. Denne dato kan være en hvilken som helst dato i måneden.
For de efterfølgende perioder skal stiftelsesdatoen, angives som den første dag i perioden. Denne dato kan være en hvilken som helst dato i en måned.
Stiftelsesdatoen skal altid være den samme dato som datoen registreret i feltet ”periode start”, uanset om opkrævningen for denne fordringstype er forud- eller bagudrettet.
Feltet stiftelsesdato udfyldes med datoen for periode start.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket Fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Forfaldsdatoen skal angives som det tidligste tidspunkt, Fordringshaver kan kræve betaling for barnets ophold i SFO-en. Dette tidspunkt er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det tidspunkt, som For- dringshaver rent faktisk opkræver betaling.
Det tidligste tidspunkt Fordringshaver kan kræve betaling, afhænger af om der er tale om forud eller bagudrettet opkrævning. Forfaldsdatoen kan dog aldrig ligge før fordringens stiftelsesdato.
Forfaldsdato ved opkrævning forud
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med en dato, der er sammenfaldende med datoen angivet i feltet periode start og stiftelsesdato.
Forfaldsdato ved opkrævning bagud
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med dagen efter den dato, der er angivet i feltet periode slut.
Henset til at der både kan foretages forud- og bagudrettet opkrævning for disse fordringer, og at perioden maksimalt kan udgøre en periode på 2 måneder, er indgangsfilteret indstillet således, at forfaldsdatoen maksimalt kan ligge 2 måneder efter ”periode start”.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidige betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem Fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, fx hvis der er givet henstand
eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige betalingsdato, der følger af henstanden eller beta- lingsordningen, der skal angives i feltet. Det bemærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddrivelse.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste retti- dige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfald.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for for- dringen.
Det følger af folkeskolelovens § 50, stk.1, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:
1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter folkeskolelovens § 3, stk. 6.
2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 8.
3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter folkeskolelovens § 3, stk. 9.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nr.
4.11 Forældelsesdato
Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddri- velse hos Gældsstyrelsen.
Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at foræl- delsesfristen er 3 år.
Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis Fordringshaver i sin opkræv- ning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt Fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra den dato, hvor Fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil.
Fordringshaver har oplyst, at der gennemføres forældelsesafbrydende skridt i opkrævningen, eksempelvis ved indgåelse af afdragsordninger. For at tage højde herfor er det aftalt, at indgangsfilteret indstilles såle- des, at fordringer med en registeret forældelsesdato, som ligger senere end 4 år efter forfaldsdato, sendes i høring. Indgangsfilteret ændrer ikke på, at fordringerne forældes efter forældelseslovens regler.
Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæs- sige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgø- relse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis:
3) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og
4) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse.
Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen.
I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som For- dringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner.
I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede ad- gangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler ved- rører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indhold- eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Regel | Filterregler for KFSKFRI (Skolefritidsordning) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1a | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge tidligst 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen afvises |
R_2_1b | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge senest 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen sendes i høring |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
Regel | Filterregler for KFSKFRI (Skolefritidsordning) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_2_3a | Forældelsesdato skal tidligst ligge 3 år efter Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_2_3 | Forældelsesdato skal senest ligge 4 år efter Forfaldsdato | Fordringen sendes i høring |
R_3_1 | Forældelsesdato skal ligge senere end eller være lig med modtagelsesdato hos Gældsstyrelsen | Fordringen afvises |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 5.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddrivelse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_6_5 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_6 | Forfaldsdato skal senest ligge 2 måneder efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_6_15 R_6_16 | Stiftelsesdato skal ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_19 | Periode slut skal tidligst ligge 1 dag efter Periode start | Fordringen afvises |
R_6_20 | Periode slut skal senest ligge 2 måneder minus 2 dage efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12a | Domsdato og forligsdato må ikke være udfyldt samtidigt | Fordringen afvises |
Bilag 2.4 – Tilbagebetaling, øko. fripladstilskud, indtægtsre- gulering (KFTØFIN)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter fordringer vedrørende tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud ydet efter lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”dagtilbudsloven”) og efter lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020 om folkeskolen (herefter ”folkeskoleloven”).
Fordringstypen vedrører alene fordringer på tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud efter dagtilbuds- lovens § 93 a.
Det følger af dagtilbudslovens § 93 a, at tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud skal ske som følge af indtægtsregulering. Dagtilbudslovens § 93 a er således en efterreguleringsbestemmelse, hvor efterre- guleringskravet alene er baseret på objektive økonomiske betingelser, jf. lovforslag nr. 62 af 13. november 2014 om ændring af dagtilbudsloven m.v.
Børne- og Undervisningsministeriet har i e-mail af 26. august 2019 anført, at bortfaldsreglerne i dagtil- budslovens § 93, stk. 2, ligeledes gælder ved tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud efter dagtil- budslovens § 93 a. Herudover har Børne- og Socialministeriet ved e-mail af 12. december 2017 oplyst, at bekendtgørelse nr. 978 af 11. august 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3, (herefter ”tilbagebetalingsbekendtgørelsen”) ligeledes finder anven- delse for dagtilbudslovens § 93 a.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fodringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
- Daginstitution, betaling, jf. KFDAINS.
- Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
- Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
- Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFGEDAI.
- Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
- Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
- Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG.
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Dagtilbudsloven
I dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 findes bemyndigelser til at fastsætte regler om tilskud og egenbetaling, herunder om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.
Af dagtilbudslovens § 93 fremgår:
”Tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, jf. dog § 93 a, når modtageren mod bedre vidende har
1)undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
2)modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Over- drages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelses- loven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modta- gelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anven- delse.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nær- mere regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i dagtilbud indtil sko- lestart. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 4. (…)”
Af dagtilbudslovens § 93 a fremgår:
”Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, skal uanset § 93, stk. 1, ske som følge af indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.”
2.1.1 Bekendtgørelse om dagtilbud
Bemyndigelsen i dagtilbudslovens § 44 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud.
Af § 36 i bekendtgørelse om dagtilbud fremgår:
”Kommunalbestyrelsen foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 37, af det månedlige øko- nomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumenta- tion om fripladstilskudsmodtagerens økonomiske forhold. Afgørelse om efterregulering af det økonomiske fripladstilskud kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen gen- optages, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis modtageren af økonomisk fripladstilskud oplyser til kommunalbestyrelsen, at afgørel- sen om årsopgørelse er påklaget, kan kommunalbestyrelsens endelige afgørelse om efterregule- ring ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.
Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen med- fører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.”
2.1.2 Bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud
Bemyndigelsen i dagtilbudslovens §§ 64 og 77 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1926 af 9. december 2020 om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Af § 25 i bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. fremgår:
”Kommunen foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 26, af det månedlige økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumentation om fri- pladstilskudsmodtagerens økonomi. Afgørelse om efterregulering af det økonomiske fripladstil- skud kan ikke genoptages, som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Oplyser modtageren af økonomisk fripladstilskud kommunen om, at afgørelsen om årsop- gørelse er påklaget, kan kommunens endelige afgørelse om efterregulering ikke træffes, før kla- gesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.
Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen med- fører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.”
Af § 52 i bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. fremgår:
”Kommunen foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 53, af det månedlige økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumentation om fri- pladstilskudsmodtagerens økonomi. Afgørelse om efterregulering af det økonomiske fripladstil- skud kan ikke genoptages, som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Oplyser modtageren af økonomisk fripladstilskud kommunen om, at afgørelsen om årsop- gørelse er påklaget, kan kommunens endelige afgørelse om efterregulering ikke træffes, før kla- gesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.
Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen med- fører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.”
2.1.3 Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtil- budslovens § 93, stk. 3
Ved e-mail af 26. august 2019 har Børne- og Undervisningsministeriet vurderet, at bortfaldsreglen, jf. dagtilbudslovens § 93, stk. 2, også finder anvendelse i forhold til for meget udbetalt økonomisk friplads- tilskud, jf. dagtilbudslovens § 93 a. I dagtilbudslovens § 93, stk. 3 og 4 gives Børne- og Undervisnings- ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn indtil skolestart og for børn i skolealderen samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Ministeren kan herunder fastsætte, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Bemyndigelsen i dagtilbudslovens § 93, stk. 3 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 978 af 11. august 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3 (herefter ”tilbagebetalingsbekendtgørelsen”). Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 12. december 2017 op- lyst, at ovennævnte bekendtgørelse ligeledes finder anvendelse for dagtilbudslovens § 93 a.
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 1 fremgår:
”Kommunalbestyrelsen opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser for børn i dagtilbud indtil sko- lestart i henhold til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog reglerne om tilbagebetaling på baggrund af genberegning af økonomisk fripladstilskud efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse om dagtilbud.”
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 2 fremgår:
”Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er tildelt.
Stk. 2. Ved fordringshaveren forstås den myndighed, der har krav på den tilbagebetalingspligtige ydelse.”
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 8 fremgår:
”Et tilbagebetalingskrav efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtil- budsloven) bortfalder, når der er gået 5 år efter ydelsens ophør, uden at der efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, men har kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 5 år efter ydelsens ophør, ydet hen- stand efter reglen i § 7, jf. § 6, stk. 1, bortfalder restkravet.”
Af tilbagebetalingsbekendtgørelsens § 9 fremgår:
”Overholder en skyldner trods påkrav fra fordringshaveren ikke en afdragsordning, anses af- dragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.”
2.2 Folkeskoleloven
Af folkeskolelovens § 50, stk. 2 fremgår:
”Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsord- ning, jf. § 3, stk. 7. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekom- munen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefri- tidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.”
2.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslo- vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gælds- inddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelses- myndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver
eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder bortfaldsreglerne anvendelse i opkrævningen, jf. dagtilbudslovens § 93, stk. 2. Bortfaldsreglerne indebærer, at en fordring kun kan oversendes til inddri- velse hos Gældsstyrelsen, såfremt den ikke er bortfaldet. Herudover indebærer bortfaldsreglerne, at for- dringer kun kan oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, såfremt en af kommunen fastsat tilbage- betalingsordning er misligholdt. En misligholdelse skyldes manglende betaling, trods mulighed for at be- tale, jf. Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (LSF nr. 226 2017/1).
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSES- OG BORTFALDSREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Bortfaldsregler er ligeledes at betragte som en ophørsgrund, idet fordringen ophører (bortfalder) under visse betingelser, jf. nærmere nedenfor, og fordringen kan, såfremt den er bortfaldet, ikke sendes til ind- drivelse hos Gældsstyrelsen.
Både forældelsesreglerne og bortfaldsreglerne medfører således, at fordringen ikke længere kan gøres gældende over for skyldner. Samspillet mellem de to regelsæt er nærmere beskrevet nedenfor.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (herefter ”forældelseslo- ven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. forældelseslovens § 1.
Det følger af dagtilbudslovens § 93, stk. 2, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bestemmelsen indeholder således både en tidsmæssig betingelse og en materiel betingelse. Den tidsmæssige betingelse for, at et krav er bortfaldet, er, at der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, og den materielle betingelse er, at der ikke må have været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Bortfaldsreglerne finder anvendelse, indtil fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fra modtagelsen af fordringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen finder forældelsesloven anvendelse. Tilba- gesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny.
Af forslag til lov nr. 226 af 25. april 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, til § 8, fremgår:
”Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af for- ældelsesloven, og den 5-årige bortfaldsfrist i dagtilbudslovens § 93, stk. 2, er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt for- ældelsesfrist foreløbigt afbrudt.”
3.1 Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt – tidspunktet for ”tilskuddets ophør”
Efter § 93, stk. 2 i dagtilbudsloven og § 8, stk. 1 i tilbagebetalingsbekendtgørelsen anses bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt for at være på tidspunktet for ”ydelsens/tilskuddets ophør”.
Det følger ikke af dagtilbudsloven eller bekendtgørelsen, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. Af Ankestyrelsens artikel ”Når borgeren skal betale penge tilbage” (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018) fremgår:
”De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangs- ydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer.”
Ankestyrelsen har derudover ved e-mail af 26. september 2019 anført følgende:
”Når der er tale om løbende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, bortfalder kravet 3 år efter, at borgeren ikke længere modtager hjælp i henhold til bevillingen. Bortfaldet må efter Ankestyrelsens opfattelse for hele ydelsesperioden beregnes fra ydelsesperiodens ophør.”
Det bemærkes, at såvel ovenstående artikel og e-mail vedrører de bortfaldsregler, der gælder i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Det vurderes, at samme principper finder anvendelse for tilsvarende bortfalds- regler i dagtilbudsloven.
Som følge heraf antages nedenstående tidspunkter at udgøre beregningsgrundlaget for den objektive bort- faldsdato:
• For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser, der kun relaterer sig til en bestemt dato, skal bort- faldsfristen beregnes fra udbetalingsdatoen.
• For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser, der vedrører en periode, skal bortfaldsfristen bereg- nes fra datoen for tilskuddets ophør, dvs. ”periode slut.”
• For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, skal bortfaldsfri- sten beregnes fra den sidste dag i perioden, dvs. ”periode slut”, for den sammenhængende ydel- sesperiode.
3.2 Bortfaldsreglerne - ”økonomisk mulighed for at gennemføre kravet”
I Ankestyrelsens artikel, ”Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen” (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018), fremgår blandt andet, at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder - enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen.
Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet er reguleret af § 10 i gældsinddri- velsesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med det i bestemmelsen oplistede tabeltræk, således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne.
Hertil følger, at skyldner indrømmes henstand med betalingen og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten
• modtager selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, overgangsydelse (tidligere integrations- ydelse), uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse,
• ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan ”anden indtægt”),
• har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne va- rierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn eller ej.
Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunerne tidligere har fastsat en afdrags- ordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand, anses der derfor ikke for at være ”økonomisk mulig- hed” for at gennemføre kravet.
Den forældelse, der omfattes af forældelsesloven, kan afbrydes efter reglerne i forældelseslovens §§ 15- 18, mens den forældelse, som bortfaldsreglerne indeholder, ikke har tilsvarende afbrydelsesmuligheder. Alene skyldners betalingsevne kan således hindre bortfald.
Såfremt skyldner mister xxxxxxxxxxxxxx, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra tilskuddets/ydelsens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 5 år efter tilskuddets/ydelsens ophør, jf. § 8, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens op- krævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3. Dette gælder uanset, at der tidligere har været en betalingsevne og med en deraf følgende fastsat afdragsordning.
3.3 Forældelseslovens anvendelse ved kravets modtagelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen Når en fordring modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos Gældsstyrelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt. Starttidspunktet for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, vil være det
anførte forfaldstidspunkt i § 9 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebeta- lingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny, jf. dagtil- budslovens § 93, stk. 2, sidste pkt. Dette betyder, at hvis der er forløbet 5 år efter tilskuddets/ydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder kravet. Der henvi- ses til pkt. 2.4 præcisering af bortfaldsregler, Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (LSF nr. 226 2017/1).
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 5.000 kr. inden oversendelse til Gældsstyrelsen. Restbeløbet, som skal angives i stamdatafeltet ”beløb”, er 5.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende. Fordringens hovedstol fremgår ikke eksplicit af det retlige grundlag.
Fordringshaver har oplyst, at hovedstolen almindeligvis ikke overstiger 60.000 kr. Feltet hovedstol kan maksimalt udfyldes med 60.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 5.000 kr. inden oversendelse. Hovedstolen er 10.000 kr.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFTØFIN.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation af fordringen, ved eksempelvis angivelse af reference til journalnummer på afgørelse eller lignende.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
Det følger af forslag til lov nr. 62 af 13. november 2014 om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før- tidspension m.v., afsnit 2.1.2.6, at efterreguleringen kan gennemføres, når årsopgørelsen fra SKAT fore- ligger, og reguleringen sker bl.a. på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra e-indkomst.
Fordringsperioden udgør et fuldt kalenderår for det år, der foretages en indkomstregulering af. Dette gør sig også gældende, selvom der kun har været ydet økonomisk fripladstilskud i en del af kalenderåret.
Feltet fordringsperiode skal udfyldes med et kalenderår.
Periode start skal udfyldes med den 1. januar i det pågældende kalenderår, og periode slut skal udfyldes med den 31. december i det pågældende kalenderår.
4.7 Stiftelsesdato
Feltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, definerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er ind- truffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
Xxxxxxxxxx, der beregnes på baggrund af oplysninger i årsopgørelsen stiftes generelt ved indkomstårets afslutning, jf. UfR 1985.619 H.
Feltet stiftelsesdato skal udfyldes med en dato svarende til dagen efter den sidste dag i det kalenderår, der foretages en indkomstregulering af, dvs. den 1. januar.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket Fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Feltet forfaldsdato udfyldes på én af to følgende måder:
Forfaldsdato, hvor der ikke er indgået afdragsordning
Forfaldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, er som udgangspunkt datoen for selvangi- velsesfristens udløb, dvs. tidspunktet for, hvornår den endelige årsopgørelse foreligger.
Feltet forfaldsdato kan tidligst udfyldes med stiftelsesdatoen. Forfaldsdato, hvor der er indgået afdragsordning
Tilbagebetalingskravet opkræves af Fordringshaver efter reglerne i tilbagebetalingsbekendtgørelsen. Det
følger af bekendtgørelsens § 4, at Fordringshaver fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen.
Det fremgår af tilbagebetalingsbekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. § 9, 1. pkt.
Det er aftalt, at feltet forfaldsdato skal udfyldes med den dato, der ligger dagen efter betalingsfristen i påkravsskrivelsen.
Forfaldsdatoen skal ligge efter stiftelsesdatoen.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som
skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidige betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem Fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Rykkerskrivelser udskyder ikke sidste rettidige betalingsdato. Sid- ste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til ind- drivelse.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste retti- dige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen.
Xxxxxxxx kan identificeres ved den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er tildelt, jf. tilba- gebetalingsbekendtgørelsens § 2.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nr.
4.11 Bortfaldsdato
Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen bortfalder.
Det er aftalt, at stamdatafeltet for ”bortfaldsdato” skal udfyldes med fordringens objektive bortfaldsfrist.
Fordringen må ikke være bortfaldet ved overdragelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Såfremt fordrin- gens objektive bortfaldsfrist er overskredet, sendes fordringen i høringen.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Feltet domsdato og forligsdato skal ikke udfyldes for denne fordringstype. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede ad- gangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler ved- rører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholds- eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Som følge af, at forældelsesloven først finder anvendelse, når fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, kan indgangsfilteret suppleres af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende.
Særligt vedrørende fordringstyper omfattet af bortfaldsregler
Det bemærkes, at bortfaldsfristen indsættes i samme felt som normalt anvendes til udfyldelse af foræl- delsesdatoen. Dette medfører, at såfremt fordringen afvises efter R_2_1 eller sendes i høring efter R_2_2a vil fejlmeddelelsen være angivet som anført nedenfor i filterskemaet.
Regel | Filterregler for KFTØFIN (Tilbagebetaling, øko. fripladstilskud, ind- tægtsregulering) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_2a | Forældelsesdato skal tidligst ligge samtidig med Modtagelsesdato | Fordringen sendes i høring |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-for- dringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 60.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til ind- drivelse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med For- faldsdato | Fordringen afvises |
R_6_3 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Stiftelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_17 R_6_18 | Stiftelsesdato skal ligge 1 dag efter Periode slut | Fordringen afvises |
R_6_19 R_6_20 | Periode slut skal ligge 1 år minus 1 dag efter Periode start | Fordringen afvises |
R_6_21 | Periode start og periode slut er indeholdt i samme år | Fordringen afvises |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
Regel | Filterregler for KFTØFIN (Tilbagebetaling, øko. fripladstilskud, ind- tægtsregulering) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12 | Hverken domsdato eller forligsdato må være udfyldt | Fordringen afvises |
Bilag 2.5 – Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven (KLFRUNG)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter fordringer vedrørende manglende betaling for klub- og anden fritidsvirksomhed i henhold til lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019 om ungdomsskoler (herefter ”ungdomsskolelo- ven”).
I det følgende betegnes fordringer vedrørende manglende betaling for klub- og anden fritidsvirksomhed efter ungdomsskoleloven som ”klub- og fritidsvirksomhedskrav”.
Fordringshaver skal oversende fordringer enkeltvis for den enkelte person, uanset at Fordringshaver har opkrævet betaling for flere børn på samme opkrævning.
Fordringerne er ikke omfattet af modregningsadgangen i lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse § 11, stk. 2.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
• Daginstitution, betaling, jf. KFDAINS.
• Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
• Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
• Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFGEDAI.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
• Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG.
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Ungdomsskoleloven
Af ungdomsskolelovens § 1 fremgår:
”Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”
Af ungdomsskolelovens § 2, stk. 1 fremgår:
”Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksom- hed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregi- ster.”
Af ungdomsskolelovens § 3 fremgår:
”Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:
1. Almen undervisning.
2. Prøveforberedende undervisning.
3. Specialundervisning.
4. Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske sam- fundsforhold.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte:
1. Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.
2. Heltidsundervisning.
3. Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kom- munens samlede ungdomspolitik.
4. Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
5. Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.
Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsva- rende virksomhed efter folkeoplysningsloven.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-4 nævnte virksom- hed.”
Af ungdomsskolelovens § 5 fremgår:
”Kommunen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden, jf. dog § 3, stk. 4, og færd- selslovens § 124 d, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskole- virksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, jf. §§ 2, 3, 7 og 8.”
2.2 Forarbejder til ungdomsskoleloven
Af forslag til lov nr. 116 af 11. januar 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (her- efter ”forarbejderne til ungdomsskoleloven”), til § 3 fremgår:
”Bestemmelsen er omformuleret i forhold til de hidtidige regler, idet man under hensyn til bort- faldet af de faste holdoprettelsesregler har fundet det rigtigt at foretage en opdeling mellem de undervisningstilbud, som en kommune har pligt til at fremsætte, og andre aktiviteter, hvor omfan- get af tilbudet er overladt til den enkelte kommunes afgørelse.
Som sådanne pligtige tilbud er nævnt den almene undervisning, der hidtil har været benævnt al- mene ungdomsskolekursus og prøveforberedende undervisning, der fører frem til folkeskolens af- gangsprøver, samt specialundervisning for handicappede. Endvidere er nævnt undervisning sær- ligt tilrettelagt for unge indvandrere, der modsvarer den almindelige forpligtelse til at tilbyde undervisning til indvandrere over 18 år i henhold til lov om undervisning af voksne indvandrere.
(…).
I stk. 4 er foreslået en ny bestemmelse, der tilsigter at give ensartede økonomiske vilkår for del- tagelse i klub- og anden fritidsvirksomhed, uanset om den etableres på kommunalt eller privat initiativ.”
Af forarbejderne til ungdomsskoleloven, til § 5, stk. 1 og 2 fremgår:
”Som anført i de indledende bemærkninger til kapitel 1 er der i overensstemmelse med Folkeop- lysningsudvalgets intentioner stillet forslag om et system med økonomisk rammestyring af ung- domsskolen, svarende til det der er foreslået for det øvrige folkeoplysningsområde, jf. forslaget til lov om støtte til folkeoplysning.
(…).
I stk. 1 fastslås, at kommunen som hidtil afholder udgifterne ved ungdomsskolen, dog at der i henhold til § 3, stk. 4 nu opkræves deltagerbetaling for at ligestille fritidsvirksomhed i ungdoms- skolen med anden fritidsvirksomhed, jfr. bemærkningerne ovenfor til § 3.”
2.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslo- vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gælds- inddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelses- myndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSESREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.
Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for nærværende fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler.
3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”
Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.
I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag.
Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for for- dringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Xxxxxxxxx- haver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne for- ældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag.
Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende.
3.2 Forældelsesfristens længde
Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre be- stemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, gælder der en 10-årig for- ældelsesfrist. Forældelseslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristen er 10 år,
7) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
8) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
9) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.”
Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Er eksistens og størrelse på en fordring fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring.
3.3 Beregning af forældelsesdato
Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:
”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. decem- ber, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”
I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober 2020.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestids- punktet for fristen er en sådan dag.
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 2.000 kr. Der er afdraget 1.000 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet ”beløb” er 1.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende.
Hovedstolen for nærværende fordringstype følger ikke eksplicit af det retlige grundlag. Fordringshaver har dog oplyst, at langt de fleste fordringer for en enkel person skønnes at ligge under en beløbsmæssig øvre grænse på 2.000 kr.
Feltet hovedstol kan maksimalt udfyldes med 2.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 2.000 kr. Der er afdraget 1.000 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. I feltet ”hovedstol” skal angives 2.000 kr.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KLFRUNG
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation af fordringen, herun- der personens fornavn og eventuelt et reference- eller fakturanummer.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
For fordringer omfattet af denne fordringstype vil periodens længde almindeligvis være én måned, og i disse tilfælde vil periode start være udtryk for den 1. i måneden og periode slut vil være udtryk for den sidste dag i måneden. Perioden kan dog være både kortere og længere end en måned, herunder som følge af barnets ind- og udmeldelse i institution. Fordringsperioden kan maksimalt udgøre to måneder og kan krydse et kalenderår.
Feltet fordringsperiode kan maksimalt udfyldes med to måneder.
Fordringshaver skal i feltet fordringsperiode angive periode start som den første dag i perioden, der op- kræves for, og periode slut, som den sidste dag i perioden, der opkræves for.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
For den første periode (den periode barnet starter i klub- og fritidsvirksomhed) skal Fordringshaver angive stiftelsesdaten som den dato, personen starter i klubben eller fritidsvirksomheden. Denne dato kan være en hvilken som helst dato i måneden.
For de efterfølgende perioder skal stiftelsesdatoen angives som den første dag i perioden. Denne dato kan være en hvilken som helst dato i en måned.
Stiftelsesdatoen skal altid være den samme dato som datoen registreret i feltet ”periode start”, uanset om opkrævningen for denne fordringstype er forud- eller bagudrettet.
Feltet stiftelsesdato skal udfyldes med datoen for periode start.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket Fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Forfaldsdatoen skal angives som det tidligste tidspunkt, Fordringshaver kan kræve betaling for barnets ophold i dag-, fritids-, eller klubtilbud. Dette tidspunkt er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det tidspunkt, som Fordringshaver rent faktisk opkræver betaling.
Det tidligste tidspunkt Fordringshaver kan kræve betaling, afhænger af om der er tale om forud eller bagudrettet opkrævning. Forfaldsdatoen kan dog aldrig ligge før fordringens stiftelsesdato.
Forfaldsdato ved opkrævning forud
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med en dato, der er sammenfaldende med datoen angivet i feltet periode start og stiftelsesdato.
Forfaldsdato ved opkrævning bagud
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med dagen efter den dato, der er angivet i feltet periode slut.
På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver om almindelig opkrævningspraksis, hvoraf fremgår, at der både kan foretages forud- og bagudrettet opkrævning for disse fordringer, og at perioden maksimalt kan udgøre en periode på 2 måneder, kan forfaldsdatoen maksimalt ligge 2 måneder efter ”periode start”.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidige betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem Fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, fx hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige betalingsdato, der følger af henstanden eller beta- lingsordningen, der skal angives i feltet. Det bemærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddrivelse.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste retti- dige betalingsdato kan tidligst være lig med forfaldsdatoen.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for for- dringen.
Det er ikke nærmere specificeret i loven, hvem skyldner er. Fordringshaver har oplyst, at det almindeligvis det er den eller de forældre, der har forældremyndighed og er samboende med barnet, der hæfter for fordringen.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nr.
4.11 Forældelsesdato
Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddri- velse hos Gældsstyrelsen.
Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at foræl- delsesfristen er 3 år.
Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis Fordringshaver i sin opkræv- ning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt Fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra den dato, hvor Fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil.
Fordringshaver har oplyst, at der gennemføres forældelsesafbrydende skridt i opkrævningen, eksempelvis ved indgåelse af afdragsordninger. For at tage højde herfor er det aftalt, at indgangsfilteret indstilles såle- des, at fordringer med en registeret forældelsesdato, som ligger senere end 4 år efter forfaldsdato, sendes i høring. Indgangsfilteret ændrer ikke på, at fordringerne forældes efter forældelseslovens regler.
Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæs- sige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgø- relse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis:
5) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og
6) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse.
Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen.
I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som For- dringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner.
I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholds- og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relati- onen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholds - eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Regel | Filterregler for KLFRUNG (Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven ) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1a | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge tidligst 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen afvises |
R_2_1b | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge senest 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen sendes i høring |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_3a | Forældelsesdato skal tidligst ligge 3 år efter Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_2_3 | Forældelsesdato skal senest ligge 4 år efter Forfaldsdato | Fordringen sendes i høring |
R_3_1 | Forældelsesdato skal ligge senere end eller være lig med modtagelsesdato hos Gældsstyrelsen | Fordringen afvises |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 2.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddrivelse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_6_5 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_6 | Forfaldsdato skal senest ligge 2 måneder efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_6_15 R_6_16 | Stiftelsesdato skal ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_19 | Periode slut skal tidligst ligge 1 dag efter Periode start | Fordringen afvises |
Regel | Filterregler for KLFRUNG (Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven ) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_6_20 | Periode slut skal senest ligge 2 måneder minus 2 dage efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12a | Domsdato og forligsdato må ikke være udfyldt samtidigt | Fordringen afvises |
Bilag 2.6 – Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud (KFGEDAI)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter fordringer opstået ved månedsvis genberegning af økonomisk fripladstilskud, hvor tilskuddet er ydet til pasning i både private og offentlige tilbud i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”dagtilbudslo- ven”) og i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020 om folkeskolen (herefter ”folke- skoleloven”).
Børne- og Ungeministeriet har om genberegning oplyst følgende:
”Månedlig genberegning
Kommunen indhenter oplysninger om den del af den enkelte måneds husstandsindkomst, som ind- berettes til indkomstregisteret. Kommunen foretager i den forbindelse en sammenligning af den del af den foreløbigt opgjorte indkomst, som vedrører indkomster i indkomstregisteret, med de faktiske registrerede indkomstoplysninger i registeret.
Kommunen foretager en genberegning af den konkrete måneds foreløbige fripladstilskud, hvis indkomstsammenligningen viser en afvigelse på mindst 5 trin på fripladsskalaen. Kommunerne skal efter partshøring herefter hurtigst muligt trække for meget tildelt økonomisk fripladstilskud fra eller lægge for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud til den førstkommende opkrævning af for- ældrebetaling for en plads i et dagtilbud.
I de særlige tilfælde, hvor et eventuelt for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud skal trækkes fra den førstkommende opkrævning af forældrebetaling, og dette overstiger forældrenes resterende del af betalingen, kan den resterende del af beløbet efterbetales til den eller de forældre, som har retten til tilskuddet.
For forældre i privatinstitutioner vil et eventuelt for lidt eller for meget tildelt fripladstilskud skulle tilbagebetales af eller efterbetales direkte til den eller de forældre, der har retten til tilskuddet. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor et barn ikke længere er indskrevet i et dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v.
Hvis genberegningen medfører, at forældrene ikke har fået tildelt økonomisk fripladstilskud i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, der ikke skyldes ændring af hus- standssammensætning, skal forældrene søge om økonomisk fripladstilskud på ny. Hvis ansøgnin- gen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter den 3. måned, hvor fripladstilskuddet ikke er tildelt, skal fripladstilskuddet tildeles fra starten af denne måned.”
Genberegning af det økonomiske fripladstilskud sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1926 af 9. de- cember 2020 om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”fritids- og klubbekendtgørelsen”) og bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud (herefter ”dagtilbudsbekendtgørelsen”).
I det følgende betegnes fordringer vedrørende månedsvis genberegning af økonomisk fripladstilskud på baggrund af eIndkomstregisteret som ”genberegningskrav”.
Fordringstypen omfatter ikke omberegningskrav på fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbudslo- vens § 93 a. Disse fordringer skal oversendes i fordringstypen KFOMDAG.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
• Daginstitution, betaling, jf. KFDAINS.
• Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
• Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
• Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
• Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG.
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Dagtilbudsloven
Af dagtilbudslovens § 93 a fremgår:
”Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, skal uanset § 93, stk. 1, ske som følge af indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.”
I dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 findes bemyndigelser til at fastsætte regler om tilskud og egenbetaling, herunder om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.
2.1.1 Dagtilbudsbekendtgørelsen
Børne- og undervisningsministeren har ved dagtilbudsbekendtgørelsen udnyttet bemyndigelsen i dagtil- budslovens § 44.
Af dagtilbudsbekendtgørelsens § 33 fremgår:
”Kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud for en forudgående må- ned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret for den pågældende måned afviger med et beløb svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen, jf. § 38, fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af fripladstilskuddet.
Stk. 2. Genberegnes det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1, medfører genberegningen en ju- stering i form af tillæg til eller fratræk i den kommende måneds forældrebetaling for pladser i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2-3. I tilfælde, hvor et for lidt tildelt økonomisk fripladspladstilskud som følge af genberegning efter stk. 1 skal trækkes fra den først- kommende forældrebetaling, og beløbet overstiger forældrenes resterende del af betalingen, vil den resterende del af beløbet skulle efterbetales til forældrene.
Stk. 3. For forældre med børn i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, medfører genberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. stk. 1, enten efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.
Stk. 4. Hvis genberegning efter stk. 1 viser, at forældrene har fået tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud, og forældrene ikke længere har et barn med plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen, skal der ske efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.
Stk. 5. Ændring af husstandsindkomsten, som skyldes ændringer i sammensætningen af husstan- den medfører ikke, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned danner ikke grundlag for en omberegning af det økonomiske fripladstilskud, jf. § 34, stk. 2.”
2.1.2 Fritids- og klubbekendtgørelsen
Undervisningsministeren har ved fritids- og klubbekendtgørelsen udnyttet sin bemyndigelse i dagtilbuds- lovens §§ 64 og 77.
Af fritids- og klubbekendtgørelsens § 22 fremgår:
”Kommunen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud for en forudgående måned på bag- grund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i ind- komstregisteret for den pågældende måned afviger med et beløb svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen, jf. § 27, fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af fripladstilskuddet.
Stk. 2. Genberegnes det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1, medfører genberegningen en ju- stering i form af tillæg til eller fratræk i den kommende måneds forældrebetaling for pladser i fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4. I tilfælde hvor et for lidt tildelt økonomisk fri- pladspladstilskud, som følge af genberegning efter stk. 1, skal trækkes fra den førstkommende forældrebetaling, og beløbet overstiger forældrenes resterende del af betalingen, vil den reste- rende del af beløbet skulle efterbetales til forældrene.
Stk. 3. For forældre med børn i private fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 5, medfører genberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. stk. 1, enten efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.
Stk. 4. Hvis genberegning efter stk. 1 viser, at forældrene har fået tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud, og forældrene ikke længere har et barn med plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen, skal der ske efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.
Stk. 5. Ændring af husstandsindkomsten, som skyldes ændringer i sammensætningen af husstan- den medfører ikke, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned danner ikke grundlag for en omberegning af det økonomiske fripladstilskud, jf. § 23, stk. 2.”
Af fritids- og klubbekendtgørelsens § 49 fremgår:
”Kommunen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud for en forudgående måned på bag- grund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i ind- komstregisteret for den pågældende måned afviger med et beløb svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen, jf. § 54, fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af fripladstilskuddet.
Stk. 2. Genberegnes det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1, medfører genberegningen en ju- stering i form af tillæg til eller fratræk i den kommende måneds forældrebetaling for pladser i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-5. I tilfælde hvor et for lidt tildelt økonomisk fripladspladstilskud, som følge af genberegning efter stk. 1, skal trækkes fra den førstkommende forældrebetaling, og beløbet overstiger forældrenes resterende del af betalingen, vil den resterende del af beløbet skulle efterbetales til forældrene.
Stk. 3. For forældre med børn i private klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 5, medfører genberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. stk. 1, enten efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.
Stk. 4. Hvis genberegning efter stk. 1 viser, at forældrene har fået tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud, og forældrene ikke længere har et barn med plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen, skal der ske efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.
Stk. 5. Ændring af husstandsindkomsten, som skyldes ændringer i sammensætningen af husstan- den medfører ikke, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned danner ikke grundlag for en omberegning af det økonomiske fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2.”
2.2 Folkeskoleloven
Af folkeskolelovens § 50, stk. 2 fremgår det, at:
”Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsord- ning, jf. § 3, stk. 7. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekom- munen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefri- tidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.”
2.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslo- vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gælds- inddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelses- myndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver
eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSESREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.
Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for nærværende fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler.
3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”
Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.
I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag.
Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for for-
dringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Xxxxxxxxx- haver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne for- ældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag.
Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende.
3.2 Forældelsesfristens længde
Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre be- stemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fordringer på genberegningskrav ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige for- ældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne for- dringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, gælder der en 10-årig for- ældelsesfrist. Forældelseslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristen er 10 år,
10) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
11) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
12) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.”
Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Er eksistens og størrelse på en fordring fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring.
3.3 Beregning af forældelsesdato
Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:
”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. decem- ber, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”
I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober 2020.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestids- punktet for fristen er en sådan dag.
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 3.000 kr. Der er afdraget 2.000 kr. inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet ”beløb” er 1.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende.
Xxxxxxxxxxx hovedstol ses ikke at fremgå eksplicit af det retlige grundlag. Fordringshaver har dog oplyst, at fordringens hovedstol maksimalt vil udgøre 5.000 kr.
Det er aftalt, at Fordringshaver maksimalt kan udfylde feltet hovedstol med 5.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. 3.000. Der er afdraget kr. 2.000 inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. I feltet ”hovedstol” skal angives kr. 3.000.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFGEDAI.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation fordringen, ved ek- sempelvis angivelse af reference til journalnummer på afgørelse eller lignende.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
Det følger af det retlige grundlag, at kommunen genberegner økonomisk fripladstilskud for den forudgå- ende måned. Fordringshaver har hertil oplyst, at perioden aldrig krydser en kalendermåned, men at peri- oden kan være kortere bl.a. som følge af et barn indmeldes eller udmeldes af en institution.
Fordringshaver skal i feltet fordringsperiode angive periode start som den første dag i perioden, og periode slut som den sidste dag i perioden. Periode start vil som udgangspunkt være udtryk for den første dag i måneden, og periode slut vil som udgangspunkt være udtryk som den sidste dag i måneden.
Fordringshaver skal udfylde feltet fordringsperiode med en periode på maksimalt én kalendermåned.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Xxligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er ind- truffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
Feltet stiftelsesdato skal udfyldes med den dato, hvor genberegningskravet opstår. Dette vil være tids- punktet, hvor Fordringshaver er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger fra eIndkomstregisteret, som medfører, at der kan foretages genberegning. Dette kan tidligst være den første dag i den måned, som er efter den måned genberegningskravet vedrører.
Stiftelsesdatoen kan tidligst være sammenfaldende med dagen efter periode slut.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket Fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Xxligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Fordringens forfaldsdato følger ikke af det retlige grundlag, hvorfor fordringen forfalder straks. Feltet forfaldsdato skal udfyldes med stiftelsesdatoen.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidig betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem For- dringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk kor- rekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, f.eks. hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige betalingsdato, der følger af henstanden eller beta- lingsordningen, der skal angives i feltet. Det bemærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddrivelse.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste retti- dige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen.
Det følger af det retlige grundlag, at genberegning af økonomisk fripladstilskud kan medføre tilbagebeta- ling fra forældrene.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nummer.
4.11 Forældelsesdato
Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddri- velse hos Gældsstyrelsen.
Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at foræl- delsesfristen er 3 år.
Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis Fordringshaver i sin opkræv- ning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt Fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra den dato, hvor Fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil.
Fordringshaver har oplyst, at der gennemføres forældelsesafbrydende skridt i opkrævningen, eksempelvis ved indgåelse af afdragsordninger. For at tage højde herfor er det aftalt, at indgangsfilteret indstilles såle- des, at fordringer med en registeret forældelsesdato, som ligger senere end 4 år efter forfaldsdato, sendes i høring. Indgangsfilteret ændrer ikke på, at fordringerne forældes efter forældelseslovens regler.
Feltet skal således udfyldes med den sidste dato, hvor fordringen er retskraftig.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæs- sige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgø- relse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis:
7) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og
8) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse.
Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen.
I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som For- dringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner.
I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede ad- gangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler ved- rører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indhold- eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Regel | Filterregler for KFGEDAI (Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1a | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge tidligst 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen afvises |
R_2_1b | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge senest 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen sendes i høring |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_3a | Forældelsesdato skal tidligst ligge 3 år efter Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_2_3 | Forældelsesdato skal senest ligge 4 år efter Forfaldsdato | Fordringen sendes i høring |
R_3_1 | Forældelsesdato skal ligge senere end eller være lig med modtagelsesdato hos Gældsstyrelsen | Fordringen afvises |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 5.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddrivelse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_6_3 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Stiftelsesdato | Fordringen afvises |
Regel | Filterregler for KFGEDAI (Genberegningskrav, økonomisk fripladstilskud) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_6_4 | Forfaldsdato skal senest ligge samtidig med Stiftelsesdato | Fordringen sendes i høring |
R_6_17 | Stiftelsesdato skal ligge efter Periode slut | Fordringen afvises |
R_6_19 | Periode slut skal tidligst ligge 1 dag efter Periode start | Fordringen afvises |
R_6_20 | Periode slut skal senest ligge 1 måned minus 1 dag efter Periode start | Fordringen afvises |
R_6_21 | Periode start og periode slut er indeholdt i samme måned | Fordringen afvises |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12a | Domsdato og forligsdato må ikke være udfyldt samtidigt | Fordringen afvises |
Bilag 2.7 – Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skole- alder mv (KFTBBSF)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter krav på tilbagebetaling af tilskud ydet efter lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”dagtilbudsloven”). Til- skuddet skal tilbagebetales i medfør af dagtilbudslovens § 93, stk. 1.
Fordringstypen omfatter alene tilbagebetalingskrav af fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbuds- lovens § 93, stk. 4. Fordringstypen omfatter alene kommunens opkrævning af tilbagebetalingskrav for børn i skolealderen samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v.
Det bemærkes, at bemyndigelsen i § 93, stk. 4 ikke ses udnyttet, jf. nærmere afsnit 2 vedrørende det retlige grundlag.
Fordringstypen omfatter ikke tilbagebetalingskrav på fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbudslo- vens § 93, stk. 3. Disse fordringer oversendes i fordringstypen KFTILDA.
Fordringstypen omfatter ikke omberegningskrav på fordringer, der opkræves i henhold til dagtilbudslo- vens § 93 a. Disse fordringer skal oversendes i fordringstypen KFOMDAG.
Det følger af dagtilbudslovens § 93, stk. 1, at tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter dagtilbuds- loven, skal tilbagebetales, jf. dog § 93 a, når modtageren mod bedre vidende har
3) undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
4) modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
For fordringer omfattet af denne fordringstype gælder bortfaldsreglerne, indtil fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 93, stk. 2.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
- Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
- Daginstitution, betaling, jf. KFDAINS.
- Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
- Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
- Genberegningskrav, økonomisk fripladsordning, jf. KFGEDAI.
- Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
- Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud, jf. KFOMDAG.
2.1 Dagtilbudsloven
Af dagtilbudslovens § 93 fremgår:
”Tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, jf. dog § 93 a, når modtageren mod bedre vidende har
1)undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
2)modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Over- drages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelses- loven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modta- gelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anven- delse.
Stk. 3. (…).
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nær- mere regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i skolealderen samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Det kan herunder fastsættes, at en betalings- aftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.”
Bemyndigelsesbestemmelsen i dagtilbudslovens § 93, stk. 4 ses ikke udnyttet.
Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 25. september 2020 bl.a. anført følgende:
”Retsstillingen er således, at reglerne i dagtilbudslovens § 93, stk. 2, finder anvendelse på tilba- gebetalingskrav efter § 93, stk. 4, uanset at bemyndigelsen i § 93, stk. 4, ikke er udnyttet.”
Af ovenstående fremgår, at uanset bemyndigelsen i dagtilbudslovens § 93, stk. 4 ikke er udnyttet, finder bortfaldsreglerne anvendelse på fordringerne.
Derudover har Børne- og Undervisningsministeriet i samme mail yderligere anført:
”Da bemyndigelsesbestemmelsen i dagtilbudslovens § 93, stk. 4, ikke er udnyttet, vil en tilbage- betalingsordning skulle følge de almindelige regler om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil sige, at en afdragsordning kan fastsættes efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven).
Uanset at bemyndigelsen i dagtilbudslovens § 93, stk. 4, ikke er udnyttet, kan kommunalbestyrel- sen opkræve tilbagebetalingsbeløb for børn i skolealderen efter § 93, stk. 1. Hvorvidt der er pligt til at iværksætte en afdragsordning over for skyldner, hvis denne har betalingsevne, vil følge af de almindelige regler i gældsinddrivelsesloven.”
Endelig har Børne- og Undervisningsministeriet derudover i samme mail anført:
”Til Kammeradvokatens orientering kan det endeligt oplyses, at Børne- og Undervisningsmini- steriet påtænker at udstede en bekendtgørelse, som også dækker § 93, stk. 4, for at skabe paralle- litet i reglerne omkring kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i dagtilbud indtil skolestart og for børn i skolealderen samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud
m.v. Bekendtgørelsen vil i givet fald skulle udstedes efter forhandling med skatteministeren.”
Ovenstående udmelding fra Børne- og Undervisningsministeriet har medført, at der er stillet en del sup- plerende spørgsmål til ministeriet med henblik på at få afklaret, hvorledes Fordringshaver skal forholde sig til opkrævning af fordringerne, indtil der foreligger en ny bekendtgørelse. Det er imidlertid uafklaret, hvornår Børne- og Undervisningsministeriet tager stilling til hvilke regler, der gælder for fordringerne omfattet af § 93, stk. 4, ligesom det er uafklaret, hvornår Børne- og Undervisningsministeriet forventer at udstede en ny bekendtgørelse.
2.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivel- seslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen,
jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gælds- inddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelses- myndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
For nærværende fordringstype finder bortfaldsreglerne anvendelse i opkrævningen, jf. dagtilbudslovens
§ 93, stk. 2. Der henvises til Børne- og Undervisningsministeriets e-mail af 25. september 2020 bl.a. anført følgende:
”Retsstillingen er således, at reglerne i dagtilbudslovens § 93, stk. 2, finder anvendelse på tilba- gebetalingskrav efter § 93, stk. 4, uanset at bemyndigelsen i § 93, stk. 4, ikke er udnyttet.”
Bortfaldsreglerne indebærer, at et krav kun kan oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, såfremt kravet ikke er bortfaldet.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSES- OG BORTFALDSREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Bortfaldsregler er ligeledes at betragte som en ophørsgrund, idet fordringen ophører (bortfalder) under visse betingelser, jf. nærmere nedenfor, og fordringen kan, såfremt den er bortfaldet, ikke sendes til ind- drivelse hos Gældsstyrelsen.
Både forældelsesreglerne og bortfaldsreglerne medfører, at fordringen ikke længere kan gøres gældende over for skyldner. Samspillet mellem de to regelsæt er nærmere beskrevet nedenfor.
Lovbekendtgørelsen nr. 1238 af 9. september 2015 om forældelse af fordringer (herefter ”forældelseslo- ven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. forældelseslovens § 1.
Det følger af dagtilbudslovens § 93, stk. 2, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i dagtilbudslovens § 94 har været økonomisk mulighed for at
gennemføre kravet. Bestemmelsen indeholder således både en tidsmæssig betingelse og en materiel be- tingelse. Den tidsmæssige betingelse for, at et krav er bortfaldet, er, at der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, og den materielle betingelse er, at der ikke må have været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Bortfaldsreglerne finder anvendelse, indtil fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fra modtagelsen af fordringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen finder forældelsesloven anvendelse. Tilba- gesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny.
Af forslag til lov nr. 226 af 25. april 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, til § 8, fremgår:
”Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af for- ældelsesloven, og den 5-årige bortfaldsfrist i dagtilbudslovens § 93, stk. 2, er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt for- ældelsesfrist foreløbigt afbrudt.”
3.1 Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt – tidspunktet for ”tilskuddets ophør”
Efter § 93, stk. 2 i dagtilbudsloven anses bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt for at være på tidspunktet for ”tilskuddets ophør”.
Det følger ikke af dagtilbudsloven, hvad der regnes for tidspunktet for hjælpens ophør. Af Ankestyrelsens artikel ”Når borgeren skal betale penge tilbage” (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018) fremgår:
”De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangs- ydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer.”
Ankestyrelsen har derudover ved e-mail af 26. september 2019 anført følgende:
”Når der er tale om løbende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, bortfalder kravet 3 år efter, at borgeren ikke længere modtager hjælp i henhold til bevillingen. Bortfaldet må efter Ankestyrelsens opfattelse for hele ydelsesperioden beregnes fra ydelsesperiodens ophør.”
Det bemærkes, at såvel ovenstående artikel og e-mail vedrører de bortfaldsregler, der gælder i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Det vurderes, at samme principper finder anvendelse for tilsvarende bortfalds- regler i dagtilbudsloven.
Som følge heraf antages nedenstående tidspunkter at udgøre beregningsgrundlaget for den objektive bort- faldsdato:
• For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser, der kun relaterer sig til en bestemt dato, skal bort- faldsfristen beregnes fra udbetalingsdatoen.
• For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser, der vedrører en periode, skal bortfaldsfristen bereg- nes fra datoen for tilskuddets ophør, dvs. ”periode slut.”
• For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, skal bortfaldsfri- sten beregnes fra den sidste dag i perioden, dvs. ”periode slut”, for den sammenhængende ydel- sesperiode.
3.2 Forældelseslovens anvendelse ved kravets modtagelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen Når en fordring modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos Gældsstyrelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny, jf. dagtil- budslovens § 93, stk. 2, sidste pkt. Dette betyder, at hvis der er forløbet 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i dagtilbudslovens § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder kravet. Der henvises til pkt. 2.4 præcisering af bortfaldsregler, Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (LSF nr. 226 2017/1).
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 5.000 kr., inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet, som skal angives i feltet ”beløb”, er 5.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende. Fordringshaver har oplyst, at fordringens hovedstol almindeligvis ikke overstiger 100.000 kr. Det er aftalt, at Fordringshaver maksimalt kan udfylde feltet ”hovedstol” med 100.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 5.000 kr. inden oversendelse. Hovedstolen er 10.000 kr.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFTBBSF.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation af fordringen, herun- der barnets fornavn og eventuelt et reference- eller fakturanummer.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
Fordringsperioden følger ikke af det retlige grundlag. Fordringshaver har dog oplyst, at perioden maksi- malt udgør et år. Fordringshaver skal angive periode start som den første dag i perioden, og periode slut som den sidste dag i perioden.
Fordringshaver skal udfylde feltet fordringsperiode med en periode på maksimalt ét år. Perioden kan godt krydse et kalenderår.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Xxligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er ind- truffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
Stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskrav er datoen for udbetalingen, jf. U.1992.967H, U2008.1635H og U. 2002.1464/2 H.D.
Feltet stiftelsesdato udfyldes med udbetalingsdatoen. Det er aftalt, at udbetalingsdatoen er sammenfal- dende med dispositionsdatoen, dvs. datoen hvor pengene er til rådighed for skyldner.
I de tilfælde, hvor tilskuddet ydes i form af en nedsættelse af betalingen, er det aftalt, at feltet stiftelsesdato udfyldes med udstedelsesdatoen, der er angivet i opkrævningen/fakturaen, hvori tilskuddet indgår.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Xxligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Det er aftalt, at feltet forfaldsdato skal udfyldes med en dato, der tidligst er sammenfaldende med stiftel- sesdatoen.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidige betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem Fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Rykkerskrivelser udskyder ikke sidste rettidige betalingsdato. Sid- ste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til ind- drivelse.
Feltet udfyldes dog altid med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.
4.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen.
Feltet identifikation af skyldner skal udfyldes med CPR-nr.
4.11 Bortfaldsdato
Fordringshaver skal i dette felt anføre den dato, hvor fordringen bortfalder.
Det er aftalt, at stamdatafeltet for ”bortfaldsdato” skal udfyldes med fordringens objektive bortfaldsfrist.
Fordringen må ikke være bortfaldet ved overdragelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Såfremt fordrin- gens objektive bortfaldsfrist er overskredet, sendes fordringen i høringen.
4.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Feltet domsdato og forligsdato skal ikke udfyldes for denne fordringstype. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF
I NyMF er et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filter- reglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede ad- gangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler ved- rører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholds- eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Som følge af, at forældelsesloven først finder anvendelse, når fordringen modtages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, kan indgangsfilteret suppleres af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende.
Særligt vedrørende fordringstyper omfattet af bortfaldsregler
Det bemærkes, at bortfaldsfristen indsættes i samme felt som normalt anvendes til udfyldelse af foræl- delsesdatoen. Dette medfører, at såfremt fordringen afvises efter R_2_1 eller sendes i høring efter R_2_2a vil fejlmeddelelsen være angivet som anført nedenfor i filterskemaet.
Regel | Filterregler for KFTBBSF (Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i sko- lealder mv) | Konsekvens hvis reg- len ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" | Fordringen afvises |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_2a | Forældelsesdato skal tidligst ligge samtidig med Modtagelsesdato | Fordringen sendes i høring |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 100.000 kr. | Fordringen sendes i høring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddri- velse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_6_3 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Stiftelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_15 | Stiftelsesdato skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_19 | Periode slut skal tidligst ligge samtidig med Periode start | Fordringen afvises |
R_6_20 | Periode slut skal senest ligge 1 år minus 1 dag efter Periode start | Fordringen sendes i høring |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12 | Hverken domsdato eller forligsdato må være udfyldt | Fordringen afvises |
Bilag 2.8 – Omberegningskrav, økonomisk fripladstilskud (KFOMDAG)
1. FORDRINGSTYPEN
1.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen omfatter fordringer opstået ved omberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. § 34 i be- kendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud (herefter ”dagtilbudsbekendtgørelsen”) og § 23 i bekendtgørelse nr. 1926 af 9. december 2020 om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”fritids- og klubbekendtgørelsen”).
Børne- og Ungeministeriet har om omberegning oplyst følgende:
”Omberegning
Det er muligt for forældrene at få omberegnet det økonomiske fripladstilskud, når betingelserne er opfyldt, og borgeren for eksempel ikke ønsker at afvente, at indkomstændringerne fremgår af indkomstregisteret.
Hvis månedens husstandsindkomst forventes at falde eller stige udover en udsvingsgrænse på et beløb svarende til fem trin på fripladsskalaen, vil kommunen skulle foretage en ny foreløbig op- gørelse af månedens husstandsindkomst og tildele fripladstilskud på baggrund af denne.
En indkomstændring, som ligger inden for udsvingsgrænsen, vil ikke medføre omberegning i løbet af året, men vil i stedet indgå ved den endelige opgørelse af de enkelte måneders husstandsind- komst i forbindelse med den årlige efterregulering.
Kommunen kan ikke omberegne det økonomiske fripladstilskud alene på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret. Oplysningerne fra indkomstregisteret kan derfor som udgangspunkt kun anvendes bagudrettet i forbindelse med genberegningen eller efterreguleringen.
Kommunen kan dog på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret anmode forældrene om yderligere oplysninger med henblik på at fastslå, om fripladstilskuddet skal omberegnes. Der skel- nes i reglerne mellem situationer, hvor der sker henholdsvis en nedgang og en forhøjelse af hus- standsindkomsten.
Omberegning ved nedgang i husstandsindkomsten
Hvis der i løbet af året sker en nedgang i husstandsindkomsten, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, vil fripladstilskuddet kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Ombereg- ningen kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøge- rens meddelelse til kommunen.
Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en forøgelse i antallet af børn i husstan- den under 18 år, eller modtageren får status som enlig forsørger.
Omberegning ved forhøjelse i husstandsindkomsten
Hvis der i løbet af året sker en forhøjelse af husstandsindkomsten, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, skal det økonomiske fripladstilskud omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden.
Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtagen ikke længere har status som enlig forsørger.”
Af ovenstående fremgår det, at omberegning kan ske i tilfælde, hvor der sker en forhøjelse eller nedgang i husstandsindkomsten eller sker ændringer i antallet af børn under 18 år i husstanden samt ændringer i ens status som forsørger. Denne fordringstype omfatter kun tilfælde, hvor der sker en forhøjelse i hus- standsindkomsten, en mindskelse af antallet af børn under 18 år i husstanden eller modtageren af det økonomiske fripladstilskud ikke længere har status som enlig forsørger, jf. dagtilbudsbekendtgørelsens § 34, stk. 2 og fritids- og klubbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
I det følgende betegnes fordringer vedrørende omberegning af økonomisk fripladstilskud som ”ombereg- ningskrav”.
Fordringstypen omfatter ikke månedsvis genberegning af økonomisk fripladstilskud, der foretages ud fra oplysningerne i eIndkomstregisteret. Disse fordringer skal oversendes i fordringstypen KFGEDAI.
For fordringer omfattet af denne fordringstype finder modregningsadgangen i § 11, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse anvendelse.
1.2 Afgrænsning af fordringstypen
Fordringstypen omfatter ikke følgende (ikke udtømmende):
• Daginstitution, betaling, jf. KFDAINS.
• Skolefritidsordning, jf. KFSKFRI.
• Klub og anden fritid efter ungdomsskoleloven, jf. KLFRUNG.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn før skolestart, jf. KFTILDA.
• Tilbagebetaling, øko. Fripladstilskud, indtægtsregulering, jf. KFTØFIN.
• Tilbagebetaling af tilskud, dagtilbud, børn i skolealder mv, jf. KFTBBSF.
• Genberegningskrav, Økonomisk fripladstilskud, jf. KFGEDAI.
2. DET RETLIGE GRUNDLAG
2.1 Dagtilbudsloven
Af lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (herefter ”dagtilbudsloven”) § 93 a fremgår:
”Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, skal uanset § 93, stk. 1, ske som følge af indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.”
I dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 findes bemyndigelser til at fastsætte regler om tilskud og egenbetaling, herunder om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.
2.1.1 Dagtilbudsbekendtgørelsen
Børne- og undervisningsministeren har ved udstedelse af dagtilbudsbekendtgørelsen udnyttet bemyndi- gelsen i dagtilbudslovens § 44.
Af dagtilbudsbekendtgørelsens § 34 fremgår:
”Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i husstandsindkomsten, som er lagt til grund ved beregningen af det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, vil fripladstilskuddet kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Om- beregningen kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse til kommunalbestyrelsen. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en forøgelse i antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtageren får status som enlig forsørger.
Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af husstandsindkomsten, der er lagt til grund ved beregning af det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, skal det økonomiske fripladstilskud omberegnes med virkning fra be- gyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 33, stk. 5. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtagen ikke længere har status som enlig forsørger.”
2.1.2 Fritids- og klubbekendtgørelsen
Undervisningsministeren har ved udstedelse af fritids- og klubbekendtgørelsen udnyttet sin bemyndigelse i dagtilbudslovens §§ 64 og 77.
Af fritids- og klubbekendtgørelsens § 23 fremgår:
”Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i husstandsindkomsten, som er lagt til grund ved beregningen af det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, vil fripladstilskuddet kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Om- beregningen kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse til kommunen. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en forøgelse i antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtageren får status som enlig forsørger.
Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af husstandsindkomsten, der er lagt til grund ved beregning af det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på fripladsskalaen, skal det økonomiske fripladstilskud omberegnes med virkning fra be- gyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 22, stk. 5. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtagen ikke længere har status som enlig forsørger.”
2.2 Folkeskoleloven
Af folkeskolelovens § 50, stk. 2 fremgår det, at:
”Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsord- ning, jf. § 3, stk. 7. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekom- munen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefri- tidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.”
2.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gældsind- drivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslo- vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 2 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter ”gælds- inddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelses- myndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens §
2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver
eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerproce- dure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaveren eller den, der på vegne af Fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragel- sen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.
3. FORÆLDELSESREGLER
Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.
Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for nærværende fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler.
3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”
Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.
I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag.
Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for for-
dringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Xxxxxxxxx- haver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne for- ældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag.
Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende.
3.2 Forældelsesfristens længde
Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre be- stemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fordringer på omberegningskrav ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige for- ældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne for- dringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, gælder der en 10-årig for- ældelsesfrist. Forældelseslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristen er 10 år,
13) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
14) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
15) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.”
Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Er eksistens og størrelse på en fordring fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring.
3.3 Beregning af forældelsesdato
Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:
”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. decem- ber, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”
I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober 2020.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestids- punktet for fristen er en sådan dag.
4. STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gælds- styrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
4.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er 3.000 kr. Der er afdraget 2.000 kr. inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet ”beløb” er 1.000 kr.
4.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i feltet hovedstol anføre fordringens oprindelige pålydende. Xxxxxxxxxxx hovedstol ses ikke at fremgå eksplicit af det retlige grundlag.
Det er aftalt, at Fordringshaver maksimalt kan udfylde feltet hovedstol med 5.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer.
Eksempel:
En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. 3.000. Der er afdraget kr. 2.000 inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. I feltet ”hovedstol” skal angives kr. 3.000.
4.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gælds- styrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
4.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFOMDAG.
4.5 Beskrivelse
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyld- ner.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse angiver en entydig identifikation fordringen, ved ek- sempelvis angivelse af reference til journalnummer på afgørelse, fakturanummer eller lignende.
Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse.
4.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”periode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
Fordringshaver skal udfylde feltet fordringsperiode med en periode på maksimalt én kalendermåned. For- dringshaver skal i feltet fordringsperiode angive periode start som den første dag i perioden, og periode slut som den sidste dag i perioden. Periode start vil som udgangspunkt være udtryk for den første dag i måneden, og periode slut vil som udgangspunkt være udtryk som den sidste dag i måneden.
Periode start i den første fordringsperiode, der omberegnes for, vil være sammenfaldende med begyndel- sen af den måned, der følger nærmest efter ændringen i husstandsindkomstens indtræden eller ved begyn- delsen af den måned, der følger nærmest efter ændringen ved mindskelse af antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtageren ikke længere har status som enlig forsørger, jf. dagtilbudsbekendtgørelsens
§ 34, stk. 2 og fritids- og klubbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
4.7 Stiftelsesdato
Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt define- res som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår.
Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, de- finerer stiftelsestidspunktet således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er ind- truffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
Fordringshaver har oplyst, at omberegning foretages, når forældrene indgiver en ny ansøgning, og de i forvejen har en friplads.
Omberegningskravet opstår når betingelserne for omberegning er opfyldt, og når omberegningen er gen- nemført som følge af ændringen (i form af forhøjelse i indkomst, mindskelse af antal børn under 18 i husstanden eller modtageren får status af enlig forsørger) er indtrådt, jf. dagtilbudsbekendtgørelsens § 34, stk. 2 og fritids- og klubbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
Feltet ”Stiftelsesdato” skal derfor udfyldes med den dato, hvor omberegningen foretages. Denne dato svarer til udstedelsesdatoen på den opkrævning/faktura, hvori omberegningen indgår.
4.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket Fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxx, Xxxxxxxx: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff.
Fordringens forfaldsdato følger ikke af det retlige grundlag, hvorfor fordringen som hovedregel forfalder straks.
Feltet forfaldsdato skal udfyldes med stiftelsesdatoen, medmindre andet følger af aftalen eller omstæn- dighederne.
4.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er ind- rømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidig betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem For- dringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af Fordringshaver. I feltet skal der angives den juridisk kor- rekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, f.eks. hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige betalingsdato, der følger af henstanden eller beta- lingsordningen, der skal angives i feltet. Det bemærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige betalingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddrivelse.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste retti- dige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.