Udmøntningsplan – partnerskaber om ungestrategier

Udmøntningsplan – partnerskaber om ungestrategier

Integrationsministeriet og Albertslund Kommune har den 3. november 2009 indgået partnerskabsaftale. På baggrund af partnerskabsaftalen er udarbejdet nærværende udmøntningsplan. Udmøntningsplanen beskriver indsatserne og aktiviteterne samt rammerne for dokumentation og organisering for partnerskabsaftalen nærmere. De beskrevne aktiviteter mv. i udmøntningsplanen skal således realisere de overordnede mål, der er fastlagt i partnerskabsaftalen.

Udmøntningsplanen og gennemførelsen af de heri beskrevne aktiviteter vil udgøre grundlaget for genforhandling af partnerskabsaftalen efter en 2‐årig periode. Udmøntningsplanen kan efter aftale mellem Albertslund Kommune og Integrationsministeriet i forbindelse med genforhandlingen revideres på baggrund af de opnåede erfaringer fra partnerskabet.

1. Generelle oplysninger

• Kommune: Albertslund

• Adresse: Xxxxxxxxx Xxxx, 0000 Xxxxxxxxxxx

• SE‐nummer/CVR/CPR: 66 13 71 12

• Navn på den tegningsberettigede: Børne‐ og Ungedirektør, Xxxxx Xxxxxxx

o Tlf. Nummer: 00 00 00 00

o E‐mail: xxxxx.xxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx

• Navn på tovholder: Planlægnings‐ og analysemedarbejder, Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx

o Tlf. Nummer: 00 00 00 00

o E‐mail: xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx

2. Forløbsperiode og opfølgning

Partnerskabet løber fra 1. januar 2010 til 31. december 2013.

Der følges op med halvårlige statusmøder mellem Albertslund Kommune og Integrationsministeriet.

3. Partnerskabets målgruppe(r)

Målgruppen for partnerskabet er tosprogede børn og unge i alderen 10‐25 år, der skønnes at være marginaliserede eller at være marginaliseringstruede. Målgruppen er inddelt i tre undergrupper:

1) De kriminelle / kriminalitetstruede børn og unge:

Målgruppen udgøres af tosprogede børn og unge, der allerede kan betegnes som marginaliserede, eller som værende i stor risiko for at blive det. Det drejer sig om en mindre gruppe af særligt udsatte tosprogede børn og unge i Albertslund Kommune, der allerede er identificerede og har store problemer i forhold til kriminalitet, misbrug, skolegang, familie mv. Gruppen påkalder sig en særlig stor opmærksomhed fra kommunale myndigheder, politi, skoler mv.

Gruppen vurderes at omfatte op til 30‐40 unge i alderen 10‐18 år fra forskellige familier.

Denne gruppe vælges bl.a. fordi der er et naturligt samarbejde mellem Familieafsnittet og de øvrige deltagere omkring målgruppen. En række af de unge vil i projektperioden fylde 18 år, og det vil på det tidspunkt blive aktuelt med nøje planlægning i forhold til de aktører, der er i den unges liv efter de fylder 18 år. På denne måde startes der op med at koordinere indsatsen indtil det fyldte 18 år,

mens indsatsen efter det fyldte 18 år vil blive planlagt og koordineret inden der er gået et år af projektperioden, hvor det er aktuelt. De 10 år som nedre grænse er valgt, da der for flere af de unges vedkommende er mindre søskende, ned til ca. 10 år, som ligeledes vækker bekymring.

Det er primært drenge, og de er kendte i kommunen. Fagpersoner karakteriserer gruppen som unge, der ofte har et lavt selvværd, en udadreagerende adfærd og svage faglige og dansksproglige forudsætninger. De savner tilhørsforhold og er ofte ”institutionsløse”, fordi de er blevet ekskluderet fra det ordinære klub‐ og foreningsliv. Drengene hænger ud på gaden i fire konkrete boligområder. De har meget fravær fra skolen og er ikke gode til situationer, hvor der stilles mange krav til dem.

Familierne er ofte socialt dårligt stillede. Forældrene er karakteriserede ved lav uddannelsesmæssig baggrund og dårlige dansksproglige forudsætninger. Erfaringen er, at fædrene er fraværende, og at familien ofte ikke har ressourcerne til at bakke op om de unges skole og fritidsaktiviteter. Ligeledes er der gjort erfaringer med, at de unge generelt har meget frie tøjler og får lov til at gøre mange ting uden forældrenes indgriben, mens der først senere i livet stilles krav til dem.

2) Fagligt svage børn og unge i folkeskolens mellem ‐ og udskolingstrin

Målgruppen er bredt betragtet tosprogede elever i folkeskolens mellem – og udskolingstrin, der skønnes marginaliseringstruede i forhold til at opnå alderssvarende skoleresultater, i forhold til at være en del af et socialt miljø og have fritidsinteresser og i forhold til at fortsætte i og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Målgruppen har svært ved at leve op til regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse vanskeligheder kan både skyldes, at eleverne mangler de fornødne forudsætninger – det være sig faglige, dansksproglige, sociale eller familiemæssige forudsætninger – og være et udtryk for et kompetenceudviklingsbehov hos de professionelle voksne, der omgiver dem. Det er typisk elever, der sjældent deltager i kommunens tilbud om fritidsaktiviteter, og det er familier, hvor der skønnes behov for et forbedret forældresamarbejde.

Hyldagerskolen er pilotskole for partnerskabsprojektet . Målgruppen vil derfor primært omfatte tosprogede elever i mellem‐ og udskolingstrin på Hyldagerskolen. Aktuelt er denne gruppe på cirka 84 elever. De erfaringer, der gøres på Hyldagerskolen, vil – både under og efter projektperioden – blive videreformidlet til og inddraget i praksis i andre folkeskoler i Albertslund Kommune.

Derfor er den sekundære målgruppe øvrige marginaliseringstruede tosprogede børn og unge på mellem‐ og udskolingstrin i alle kommunens folkeskoler.

3) De unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet

Målgruppen er overordnet betragtet tosprogede unge i alderen 15‐25 år, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller kommet i beskæftigelse. Unge mænd er overrepræsenterede i målgruppen i sammenligning med unge piger. Det er unge, der burde være på vej mod eller i gang med en ungdomsuddannelse eller et job, men som enten ikke er det eller hænger lige på kanten.

Xxxxxx disse unge ikke rettidigt tilbage på sporet, er der fare for, at de på længere sigt marginaliseres fra både arbejdsmarkedet, sociale netværk, samfunds‐ og fritidsliv.

Målgruppen omfatter således unge, hvor det er relevant at kigge nærmere på deres uddannelses‐og undervisningsparathed: I hvilket omfang er de unge rustede til at påbegynde en ungdomsuddannelse – i form af den ballast de har med sig fra folkeskolen, hjemmet, sociale netværk, helbredsmæssigt etc. Baggrunden er, at 98 % af de unge i Albertslund Kommune tilmeldes en ungdomsuddannelse, men hver fjerde falder fra.

Mere specifikt arbejdes med to undergrupper:

Den ene gruppe er de unge, der er gået i gang med en ungdomsuddannelse, men falder fra – enten af faglige eller sociale årsager og/eller fordi de har ondt i livet/emotionelle vanskeligheder på mange forskellige planer og dermed ikke kan overskue det uddannelsesprojekt, de er gået i gang med. Det er unge, der kan have gentagne oplevelser med mislykkede uddannelsesforsøg og dertilhørende manglende tro på, at det kan lykkes – en selvforståelse, der i sig selv kan udvikle sig til en yderligere barriere i forhold til at starte op igen i et nyt forløb. Det kan også være unge, der oplever, at de ikke passer ind i ungdomsuddannelsernes struktur og kan have svært ved at honorere krav om mødestabilitet.

Den anden gruppe udgøres af 16‐18‐årige tosprogede unge, der har forladt folkeskolen og er i fare for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Det er unge, der har mange udfordringer udover ledighed, fx misbrug, dårlige erfaringer med skole‐ og uddannelsessystemet, manglende selvværd etc. Der er i kommunen konkrete erfaringer med, at unge i denne målgruppe er blevet tabt på gulvet efter afslutningen af 9.klasse og først er blevet opdaget igen, når de har henvendt sig i Jobcentret for at søge kontanthjælp. Her kan deres problemer være eskaleret på en måde, der kunne have været undgået, hvis det kommunale system havde grebet tidligere ind. Der er også eksempler på unge, der glider helt ud af kommunens fokus, fordi de ikke vælger at opsøge Jobcentret for at søge om kontanthjælp og dermed ikke er forpligtede til at have kontakt til det kommunale system.

4. Partnerskabets formål

Formålet med partnerskabet er at afprøve og igangsætte konkrete aktiviteter og indsatser, der kan bidrage til, at færre tosprogede børn og unge i Albertslund Kommune marginaliseres fra skole, uddannelse, samfunds‐, familie‐ , fritids‐ og arbejdsliv. På kort sigt er målet med partnerskabet, at der efter den fireårige projektperiode både er afprøvet nye indsatser, nye aktiviteter og nye samarbejdsmodeller, der rummer potentiale for videreførelse efter endt projektforløb, og at eksisterende indsatser, aktiviteter og samarbejdsmodeller er styrket på måder, der tilgodeser målgruppen. Det langsigtede mål er, at partnerskabet vil skabe varige effekter og strukturer, der kan bidrage til at færre tosprogede unge begår kriminalitet og færre unge angiver at have udøvet vold; at præstationsgabet mellem danske og tosprogede elever er mindsket, når eleverne forlader folkeskolen, og at flere tosprogede unge gennemfører en ungdomsuddannelse / kommer i ordinære job.

5. Partnerskabets aktiviteter

Formålet med partnerskabsaftalen er at gennemføre aktiviteter og konkrete tiltag, der bidrager til at forebygge marginalisering af tosprogede børn og unge i alderen 10‐25 år. Aktiviteterne knytter sig til partnerskabets fire delprojekter, der repræsenterer indsatser for partnerskabets tre målgrupper samt den tværgående organisering af partnerskabet. Der er nedsat en aktivitetsgruppe for hvert

delprojekt, der består af en kreds af fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge i målgruppen, og som har erfaringer med koordination af det tværgående samarbejde.

Fælles for alle delprojekter er, at der er blevet stillet fgl. krav til aktivitetsvalget:

‐ Aktiviteterne skal generere viden om målgruppen og bygge på denne viden

‐ Aktiviteterne skal rumme et element af kompetenceudvikling for de professionelle1

‐ Aktiviteterne skal indebære konkrete tiltag og nye tilbud for målgruppen

‐ Aktiviteterne skal hvile på tværgående samarbejde

‐ Effekten af aktiviteterne skal kunne dokumenteres

‐ Effekten af aktiviteterne skal kunne forankres i kommunens varige strukturer

Rambøll Management er ansvarlig for den overordnede evaluering af partnerskabsprojektet. Med henblik på at nå et spadestik dybere ned i detaljen, hvad angår viden om målgrupperne samt effekterne af aktiviteterne, igangsættes tillige aktiviteter, som angår målgruppekortlægninger, udvikling af supplerende statistisk data og effektmålingsredskaber mv.

Når alle delprojekternes aktiviteter sammentælles, er der tale om i alt 16 aktiviteter, der indgår i partnerskabsprojektet. En samlet oversigt over disse aktiviteter fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Samlet oversigt over partnerskabets aktiviteter

Målgruppe /delprojekt aktivitetsgruppe	Indsatsområder	Aktiviteter
1. Kriminelle / kriminalitetstruede	Håndholdt og koordinerende indsats	1. Målgruppeanalyse og udvikling af specifik effektmålingsundersøgelse 2. Forsøg med koordinerende ungerådgiverfunktion 3. Konfliktmægling /ungemægleruddannelse
2. Fagligt svage børn og unge i folkeskolens mellem ‐ og udskolingstrin	Indsatser med fokus på opkvalificering og forældresamarbejde	4. Afdækning/analyse af målgruppe2 samt effektmåling for målgruppe 2 5. Efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog 6. Foreningsguideordning 7. Vidensformidling og systematiske forløb vedr. forældresamarbejde 8. Skole‐hjemvejleder(e)
3. De unge på kanten af uddannelses‐ systemet og arbejdsmarkedet	Indsatser med fokus på fastholdelse /samarbejde /overgange / opfølgning	9. Forsøg med særligt tilrettelagt introforløb på det 10. Element 10. Relevante uddannelsestiltag med UU som tovholder 11. Kompetenceudviklende netværker 12. Integrationsprojekt på Kongsholm Gymnasium og HF2
4. Alle målgrupper	En tværgående, organisatorisk indsats	13. Casestudier 14. Arbejdsgangsbeskrivelser 15. Facilitering og opfølgning 16. Vidensdeling og formidling

1 Kompetenceudvikling skal forstås bredt: Det kan både være i form af efteruddannelse eller gennem nye måder at samarbejde på

2 Projektet finansieres af Integrationsministeriet udenfor partnerskabsprojektets økonomiske ramme.

I den efterfølgende tekst gennemgår Albertslund Kommune mere systematisk partnerskabets aktiviteter én for én, således som disse fordeler sig under de forskellige delprojekter.

5. a Aktiviteter under delprojekt 1

Formålet med aktiviteterne under delprojekt 1 er at gøre en særlig indsats for en mindre, specifikt udvalgt målgruppe. Den lille gruppe kriminelle unge fylder meget i det kommunale system og en snæver indsats for en mindre gruppe børn og unge kan skabe generelle effekter, som kommer kommunen til gode som helhed. Det kan fx være viden om velfungerende samarbejdsformer mellem Social‐ og Sundhedsforvaltningen og Børne‐ og Ungeforvaltningen og i forhold til eksterne aktører som fx politi, UU, Kriminalforsorg mv.

De valgte aktiviteter udspringer bl.a. af erfaringer med, at det tværgående samarbejde og den koordinerende indsats ikke altid fungerer optimalt. Der er således vurderet behov for, at kommunen kigger indad – hvor er Albertslund Kommune stærke på sine indsatser, og hvor fejler det, når det drejer sig om arbejdet med de kriminelle unge? I denne proces er der ligeledes skønnet behov for at se, hvad de gør i andre kommuner. Der er afsat tid og ressourcer til identifikation af målgruppen, og der arbejdes med kompetenceudvikling bl.a. i kraft af uddannelse til ungemæglere.

Hvad angår det interne tværgående samarbejde bliver der i partnerskabet især der lagt vægt på at opbygge strukturer, der går på tværs af Børne – og Ungeforvaltningen og Social‐ og Sundhedsforvaltningen, og som kan vare ved, når perioden for partnerskabet er udløbet.

Partnerskabets aktivitet 1: Målgruppeanalyse og udvikling af specifik effektmålingsundersøgelse En målrettet indsats i forhold til en udvalgt målgruppe forudsætter en hel klar definition af, hvem målgruppen omfatter og hvilke tiltag, der med rette kan skræddersyes til denne gruppe. Der er i øjeblikket stor viden i kommunen om hvilke unge, der er kriminelle, eller er på vej til at blive det. Men det vurderes, at der er behov for at stikke et spadestik dybere i afdækningen af målgruppen og i forhold til at udvikle undersøgelsesmetoder, der kan dokumentere effekten af de igangsatte aktiviteter.

Aktivitetsgruppe 1 vil ‐ i samarbejde med øvrige relevante fagpersoner – selv gennemføre en nærmere målgruppeanalyse, når det gælder fgl. opgaver:

• Sørge for at repræsentanter fra Familieafsnittet, SSP og klubberne mødes og i fællesskab udarbejder en liste med navne på de kendte unge i målgruppen.

• Fastlægge et bekymringsniveau som kriterium for udvælgelse af målgruppen.

• Undersøge, om der er særlige datahensyn at tage ift. registrering og indsamling af data om målgruppen.

• Kortlægge eksisterende erfaringer med at ansvarliggøre forældre til de 30‐40 identificerede unge, herunder at undersøge, hvilke redskaber, tilgange, ressourcer mv. vi har.

• Udvælge beskrivelser af mulige tilgange, som de involverede aktører kan benytte i deres tilgang til de unge

I det omfang, der er tale om en mere omfattende dækning af målgruppen og udvikling af effektmålingsundersøgelser, vil der blive trukket på ekstern bistand. Den eksterne bistand forventes særlig relevant til udvikling af en specifik effektmålingsundersøgelse af målgruppen, der ligger ud over den generelle livsstilsundersøgelse som kommunen tidligere har gennemført for en bred gruppe af unge.

Partnerskabets aktivitet 2: Forsøg med en koordinerende ungerådgiverfunktion

Der afprøves under partnerskabet en særlig type ungekoordinator i den fireårige projektperiode. Formålet med ungekoordinatoren er dels at arbejde på individniveau og sørge for, at den unge kommer derhen, hvor det er hensigtsmæssigt, dels at arbejde i helikopterperspektiv med det formål at afdække, opbygge og smidiggøre eksisterende samarbejdsformer mellem de involverede aktører.

Således skal ungekoordinatoren:

• Bidrage til, at der bliver udarbejdet handleplan med ansvarsfordeling for samarbejdet mellem de instanser, der omgiver de unge, hvor en sådan ikke allerede foreligger

• Fremlægge forslag til nye og varige samarbejdsstrukturer og metoder, der også kan afprøves undervejs i projektperioden

• Bidrage til forventningsafstemning mellem den involverede målgruppe og de kommunale parter.

• Koordinere indsatsen overfor den identificerede gruppe i hele projektperioden på individniveau

• Have en brobyggende funktion mellem de professionelle aktører på området, samt mellem de unge og systemet

• Beskrive sagsgange, der også gælder, når de unge er over 18 år, herunder sagsgange, der angår samarbejde med politi, Kriminalforsorg, boligselskaber mv.

Der udarbejdes et forslag til funktionsbeskrivelse og stillingsopslag, som fremlægges partnerskabets styregruppe. Aktivitetsgruppen er ungerådgiverens referencepersoner og ansvarlig for opfølgning mv. på ungerådgiverens opgaver. Ungerådgiveren får desuden en chefmæssig reference, knyttet til en udvalgt forvaltningsenhed.

Partnerskabets aktivitet 3: Konfliktmægling /ungemægleruddannelse

I Albertslund Kommune er der gjort gode erfaringer med ungemæglere som en voldsforebyggende indsats. Der er allerede blevet uddannet flere fagpersoner i ungemægling på skoleområdet, og der skønnes at være behov for yderligere udbredelse af denne praksis.

Partnerskabsaftalen ses som en mulighed for at inkludere andre fagområder, fx klubområdet, i dette kompetenceløft. Der afsættes midler til efteruddannelse af endnu tre ungemæglere, der skal:

• Bidrage til et bedre samarbejde/forventningsafstemning/dialog mellem målgruppen og de involverede parter.

• Dokumentere nye indsatser, arbejdsmetoder mv., der udspringer af ungemægleruddannelsen.

• Forestå mæglinger på alle Albertslund Kommunes skoler og institutioner generelt samt blandt den identificerede gruppe.

• Registrere gennemførte mæglinger med henblik på dokumentation af effekt.

Tabel 2: Samlet oversigt over aktiviteter i delprojekt 1, herunder arbejdsmetoder og aktører

Aktivitet	Arbejdsmetode	Aktører
1. Målgruppeanalyse og udvikling af specifik effektmålingsundersøgelse	Analyser, casestudier, beskrivelser, evalueringsmetoder mv.	Aktivitetsgruppe 1 i samarbejde med aktivitetsgruppe 4, relevante fagpersoner og relevant ekstern bistand, så vidt muligt forskningsbaseret
2. Forsøg med koordinerende ungerådgiverfunktion	Afprøvning af ny stillingsfunktion	Aktivtetsgruppe 1 i samarbejde med den chefansvarlige, projektgruppen og en række samarbejdspartnere som fx UU‐ vejledere, jobkonsulenter,

		foreningsledere og andre kommunalt ansatte.
3. Konfliktmægling /ungemægleruddannelse	Efteruddannelse af fagpersoner og via denne metode styrket praksis, hvad angår mægling som voldsforebyggende metode	Aktivitetsgruppe 1 udvælger 3 personer til uddannelse. Aktivitetsgruppeleder og aktivitetsgruppe 4 er ansvarlig for opfølgning.

5. b Aktiviteter under delprojekt 2

Aktiviteterne under målgruppe 2 bygger på Hyldagerskolen som pilotskole for partnerskabsprojektet med et særligt fokus på 5. og 7. årgang. Ønsket er at give både elever og lærere et både fagligt og socialt løft. Lærerne tilbydes nye faglige og samarbejdsmæssige redskaber, som forventes at skabe positive resultater for både lærere, elever og forældre. Ligeledes tilbydes eleverne nye veje til indslusning i det formaliserede fritidsliv. Endelig ønskes afprøvet nye måder at skabe brobyggende funktioner mellem skoler og hjem, familier og lærere.

Disse intentioner udvikles gennem nedenstående aktiviteter:

Partnerskabets aktivitet 4: Afdækning/analyse af målgruppe 2 samt effektmåling for målgruppe 2 Med henblik på at sikre en effektmåling af aktiviteterne for de fagligt svage nydanske børn og unge er det centralt, at der ikke kun måles på de kortsigtede resultater af de igangsatte aktiviteter, fx at efteruddannelse ikke kun måles som en vidensmæssig opkvalificering af skolens lærere, men at det ligeledes undersøges, hvorvidt de igangsatte aktiviteter rent faktisk gør en forandring for målgruppen – gør lærerne noget andet i deres praksis, som får betydning for eleverne? Rambøll Management bistår som projektets evaluator Albertslund Kommune med at få svar på nogle af de ovennævnte spørgsmål. Det vurderes imidlertid nødvendigt at supplere den generelle evaluering med yderligere ekstern bistand.

I foråret 2010 evalueres dansk som andetsprog i folkeskolen i Albertslund Kommune af ekstern evaluator. Det overvejes, om denne evt. kunne videreføre sit arbejde ved at følge resultaterne af partnerskabsaftalen gennem de fire projektår.

Partnerskabets aktivitet 5: Efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog, herunder formidlingsaktiviteter til øvrige lærere

Evalueringen af dansk som andetsprog i folkeskolen forventes at afspejle en række behov for kompetenceudviklingsløft, hvad angår både løft af enkelte læreres og lærerteams kompetencer samt løft og udvikling af skoler som helhed. Der igangsættes således et konkret efteruddannelsesforløb, der skal imødekomme nogle af de behov for kompetenceudvikling, som evalueringen formodes at vise.

Det foreslåede uddannelsesforløb indbefatter alle lærerne fra 5. og 7. årgangsteam på Hyldagerskolen og er specifikt udviklet for Albertslund Kommune af Professionshøjskolen UCC . Tilbuddet omfatter diplommodulet Andetsprogspædagogik. Det skræddersyede diplommodul omfatter 36 timers undervisning, dertil kommer tid til selvstudium, forberedelse, vejledning og bedømmelse.

Albertslund Kommune prioriterer meget højt, at efteruddannelsestilbud, der tilbydes kommunens ansatte er kompetencegivende. Dette med henblik på at motivere lærere til at fortsætte videnstilegnelse på egen hånd. Albertslund Kommune lægger også vægt på, at den efteruddannelsesindsats, der koncentreres i én udvalgt lærergruppe, kan få effekt i bredere kredse.

Den nye viden, som lærerne på Hyldagerskolen tilegner sig på kurset, udbredes til kolleger på egen og på andre skoler som gode historier.

Partnerskabets aktivitet 6: Foreningsguideordning

Ideen med foreningsguideordningen er, at der gives timer til, at en lærer eller anden person med tilknytning til skolen/SFO kan gøre en særlig indsats. Dette sker ud fra en betragtning om, at de relationer og kompetencer, der skabes ved at indgå i foreningslivet, støtter op om målgruppens sociale og faglige trivsel.

Læreren/pædagogen skal:

• Kortlægge ønsker og behov for fritidstilbud blandt elever i 3. til 5. klasse

• Vejlede elever og forældre i mulighederne og gevinsterne ved at deltage i foreningsbaserede fritidstilbud efter skoletid

• Bistå foreninger i at tage imod og fastholde tosprogede elever

• Afholde månedsvise koordinerende møder med fritids‐ og idrætskonsulenterne fra Kultur‐ og Fritidsforvaltningen

• Planlægge og afholde besøgsdage fra foreninger på skolerne i samarbejde med Kultur‐ og Fritidsforvaltningen

• Evaluere og dokumentere resultater af forsøget

Kultur‐ og Fritidsforvaltningen løser følgende opgaver:

• Formidler kontakt til foreninger

• Faciliterer koordinationsmøder

• Forestår skrivearbejde mv.

En fuldstændig indholds‐ og funktionsbeskrivelse udarbejdes i samarbejde mellem Hyldagerskolen og Kultur‐ og Fritidsforvaltningen.

Partnerskabets aktivitet 7: Vidensformidling og systematiske forløb vedr. forældresamarbejde

I Albertslund Kommune pågår et udviklingsarbejde om forældresamarbejde på udvalgte skoler med afsæt i værkstøjskasser vedrørende skole‐hjem samarbejde med nydanske forældre. Der gennemføres systematiske forløb med værktøjskasserne i 1. klasse.

Partnerskabsprojektet skal udbrede erfaringerne fra dette arbejde til andre skoler, således at alle skolerne får lagt en strategi/vision for forældresamarbejde med inddragelse af værktøjskassen i de kommende 1. klasser. Denne aktivitet indebærer, at værktøjskassen præsenteres for skolerne, og at ansvaret fastlægges internt på skolen, hvor skolelederen tager initiativ til at nytænke forældresamarbejdet. Endvidere forventes det, at der 1‐2 gange årligt afholdes pædagogiske dage, hvor forældresamarbejdet er på programmet.

Partnerskabets xxxxxxxxx 0: Skole‐hjemvejleder

I tillæg til igangværende udviklingsprojekter vedr. forældresamarbejde etableres en ny funktion – en skole‐hjemvejleder ‐ på Hyldagerskolen. Skole‐hjemvejlederen har til opgave at være bindeled mellem skole og hjem og sikre forventningsafstemning mellem skole og forældre samt bidrage til at

opbygge tillidsfulde relationer. Tanken er at skole‐hjemvejlederen på Hyldagerskolen skal videregive sine erfaringer dels til øvrige kolleger på skolen, dels til andre skoler.

Tabel 3: Samlet oversigt over aktiviteter i delprojekt 2, herunder arbejdsmetoder og aktører

Aktivitet	Arbejdsmetode	Aktører
4. Afdækning/analyse af målgruppen samt effektmåling	Analyser, casestudier, beskrivelser, evalueringsmetoder mv.	Aktivitetsgruppe 2 i samarbejde med aktivitetsgruppe 4, relevante fagpersoner og relevant ekstern bistand
5. Efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog, herunder formidlingsaktiviteter til øvrige lærere	Efteruddannelse, vidensformidling, erfaringsudveksling	Aktivitetsgruppe 2, lærere på Hyldagerskolen, udvalgt efteruddannelsesinstitution
6. Foreningsguideordning	Etablering af en nyt tilbud til målgruppen samt en ny stillingsfunktion	Foruden aktivitetsgruppen, skolerne m.fl. involveres PCA ( Pædagogisk Center Albertslund), eller Fritids‐ og Kulturforvaltningen
7. Vidensformidling og systematiske forløb vedr. forældresamarbejde	Metodeudvikling og formidling	Arbejdsgruppen i samarbejde med forældrene
8. Skole‐hjemvejleder	Afprøve en ny metode, hvad angår forældresamarbejde med særligt fokus på de familier, som ikke deltager	Arbejdsgruppen er ansvarlig i samarbejde med den/de involverede skoler og øvrige relevante aktører

5. c Aktiviteter under delprojekt 3

Målgruppen ”de unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet” dækker over en bred målgruppe, og den rammesættende lovgivning er i øjeblikket under udformning. Sidstnævnte angår især regeringens Ungepakke, der blev vedtaget i efteråret 2009 og i løbet af 2010 forventes omsat til konkrete bekendtgørelser, regler, tilbud af stor betydning for målgruppen og fagpersonerne i feltet.

Første del af aktivitetsperioden er derfor tilrettelagt med en åben tilgang, hvad angår tilpasning og konkret udformning af aktiviteter under partnerskabsinitiativet.

Partnerskabets aktivitet 9: Forsøg med intro‐forløb og andre relevante uddannelsestiltag på Det

10. Element

Fagpersoner vurderer, at en del af målgruppen har behov for at lære, hvad det overhovedet vil sige at gå i skole, tage ansvar for egen læring og liv i det hele taget. De unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, har ofte ikke været godt nok rustet på forhånd til at klare dette. Partnerskabet ses som en mulighed for at afprøve effekten af – i tillæg til at deltage i en almindelig 10. klasses undervisning – at deltage i et forløb, der målrettet forbereder den unge til at på begynde en ungdomsuddannelse. Et sådant ”klar‐parat‐uddannelses‐forløb” forventes afprøvet på Det 10.

Element, hvor der i forvejen forventes at gøres erfaringer med en ny erhvervsklasse (midler fra Undervisningsministeriet).

Aktiviteterne skal ligeledes tænkes ind i en ny lov for 10. klasse om at kombinere tiltag på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Partnerskabets aktivitet 10: Relevante uddannelsestiltag med UU som tovholder

Der afprøves relevante korte og længerevarende uddannelsestiltag for unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. De unge vil være i alderen 16‐20 år. Tilbuddet har løbende optag. Uddannelsestiltaget fastholder de unge i et læringsmiljø. UU er tovholder på uddannelsestiltaget, der kan føre til omvalg eller genstart på ungdomsuddannelsen. Placeringen af indsatsen afhænger af den konkrete målgruppe, men kan bl.a. placeres på Det 10. Element. Der inddrages samarbejdspartnere fra Uddannelsesnavet.3

Det igangsatte uddannelsestiltag skal være et tilbud til unge, der falder fra en ungdomsuddannelse i løbet af det første år p.g.a. manglende faglige eller sociale kompetencer. Uddannelsestiltagene vil indeholde intensive opkvalificerings‐ og vejledningsforløb, og det forventes, at praktik vil være en væsentlig del af undervisningen.

Dette uddannelsestilbud kunne indeholde følgende elementer:

• Undervisning i praktiske fag, samfundsoplysning som forberedelse til voksenliv, jobsøgning, uddannelsesafklaring i tæt samarbejde med UU‐Vestegnen.

• Oplysningsindsats overfor nydanske unges forældre om uddannelsessystemet. Eleverne skal have en uddannelsesplan, som er aftalt mellem elev, forældre, afgivende skole og Det 10. element.

• Xxxxxxxxxxx mentortilbud, hvor den unge får en mulighed for at blive fulgt af én mentor på tværs af de forskellige skoleforhold, herunder bl.a. forsøg med vejledningscoaches

• Mulighed for at koble en mentor på unge, som er faldet fra en uddannelse, der kan følge den unge både i perioden uden forsørgelse/på kontanthjælp og efter start på ny uddannelse (de første 13 uger).

• Intensive vejledningsforløb, hvor der arbejdes med motivation og udvikling af sociale kompetencer.

• Intensive faglige forløb, f.eks. Plan B eller PALS.4

Til tiltaget knyttes en jobkonsulent placeret i Jobcentrets ungeteam til at hjælpe og vejlede de unge. Jobcentrets virksomhedsnetværk og erfaring med jobsøgning stilles derved til rådighed for de unge.

En anden målgruppe, der er truet af frafald, er unge, der har gennemført grundforløbet, men mangler forudsætninger i praktikpladssøgningen. Jobkonsulenten vil gøre det muligt for Jobcentret at arbejde med denne målgruppe i samarbejde med UU og erhvervsuddannelserne.

3 Uddannelsesnavet er et samarbejdsprojekt mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Initiativet sigter mod netværkssamarbejde lokalt mellem de forskellige aktører rundt om de unge, der har svært ved at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er etableret uddannelsesnav i bl.a. Kolding, Roskilde og Fredericia/Middelfart.

4 Plan B og PALS er modeller for intensive læringsforløb, hvis mål er at styrke børn og unges skolefaglige og sociale kompetencer. Intensive læringsforløb indgår i initiativer under Fastholdelseskaravanen, der er et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Således skal der i det planlagte uddannelsestiltag også indeholde:

• Samarbejde mellem jobcenteret og erhvervsuddannelserne om unge, der har få forudsætninger i praktikpladssøgningen.

• Hjælp til at fastholde i uddannelsen ved at holde kontakten om fortsat praktikpladssøgning.

• Fokus på at sætte mentor på så tidligt som muligt ved behov fra folkeskolen eller fra Jobcenteret med overgivelse til erhvervsskolens mentor.

• Udstationering af UU‐vejleder på Jobcentret for bedre koordination af indsatsen.

Jobkonsulenten vil have fokus på metodeudvikling og afprøvning af nye indsatser og samarbejdsrelationer, der skal kunne fortsætte også efter partnerskabsperiodens ophør.

Partnerskabets aktivitet 11: Kompetenceudviklende og koordinerende netværker

De professionelle i feltet giver udtryk for, at der er behov for en styrket dialog mellem feltets aktører for at imødegå, at flere unge havner på kanten af uddannelse og arbejdsmarkedet. Ikke mindst et styrket samarbejde mellem UU, ungdomsuddannelserne, Social‐ og Sundhedsforvaltningen og Jobcentret forventes at få en effekt for de allermest sårbare unge, der har mange forskellige problemer at slås med.

Der findes i dag en række fora, hvor fagpersoner omkring de unge kan mødes. Men disse favner sjældent alle parter og vil med fordel kunne styrkes. Aktivitetsgruppe 3 vægter derfor en målrettet indsats, hvad angår etablering af nye og styrkelse af eksisterende netværker på tværs af enheder indenfor og udenfor kommunegrænserne.

Integrationsministeriet igangsætter en større indsats, der skal styrke koordinationen af indsatsen for unge på kanten af uddannelsessystemet i 2010 ‐ 2011 med udgangspunkt i UU‐ Vestegnen(Uddannelsesnav). Uddannelsesnavet vil indgå i aktivitet 11 vedrørende kompetenceudviklende og koordinerende netværker.

Partnerskabets aktivitet 12: Integrationsprojekt på Kongsholm Gymnasium og HF

Kongsholm Gymnasium og HF har fået tilsagn om støtte fra Integrationsministeriet på 1,2 mio. kr. til et toårigt integrationsprojekt, der skal styrke overgangene og samarbejdsfladerne mellem folkeskole, gymnasium og andre lokale aktører.

Projektet skal sikre metodeudvikling, der kan inspirere andre gymnasier/HF. Kongsholm Gymnasium og HF indgår som en naturlig repræsentant i partnerskabets delprojekt tre, og der vil være et tæt parløb mellem de to projekter.

Sammenfattende kan aktiviteter under målgruppe 3 skitseres således:

Tabel 4: Samlet oversigt over aktiviteter i delprojekt 3, herunder arbejdsmetoder og aktører

Aktivitet	Arbejdsmetode	Aktører
9. Forsøg med intro‐forløb og andre relevante uddannelsestiltag på Det 10. Element	Særligt tilrettelagt tilbud på Det 10. Element i tillæg til eksisterende klasser	Det 10. Element, UU, Jobcenter, ungdomsuddannelser m.fl.
10. Forsøg med relevant uddannelsestiltag med UU	Nyt uddannelsestiltag med UU som tovholder	Det 10. Element, UU, Jobcenter, ungdomsuddannelser m.fl.

som tovholder	og i tæt samarbejde med øvrige aktører
11. Kompetenceudviklende og koordinerende netværker	Møder og netværksdannelse mellem relevante uddannelsesinstitutioner, virksomhedsnetværker, skoler mv.	Aktivitetsgruppe i samarbejde med kolleger og evt. andre netværker, virksomheder osv.
12. Integrationsprojekt på Kongsholm Gymnsium og HF5	Lokalt tilrettelagt udviklingsprojekt med særligt fokus på metodeudvikling	Kongsholm Gymnasium og HF i tæt dialog med partnerskabsprojektet, særligt delprojekt 3

5. d Aktiviteter under delprojekt 4

Aktiviteter under delprojekt 4 går på tværs af de tre udvalgte målgrupper og indbefatter følgende:

Partnerskabets aktivitet 13: Casestudier

Der udarbejdes casestudier, der har til formål at belyse vanskelige sagers vej gennem det kommunale system, herunder særligt fokus på cases, hvor sagsbehandlingen er strandet mellem to stole. Indsatsen indbefatter bud på forbedringer fx i form af konkrete forslag til nye arbejdsgange.

De sager, der skal kigges nærmere på, udvælges i samarbejde med relevante medarbejdere i kommunen. De udvalgte cases skal have en eksemplarisk værdi. Og cases skal repræsentere alle tre målgrupper/delprojekter. Sagsforløb beskrives i anonym form (i overensstemmelse med datatilsynets retningslinjer) med afsæt i fx elektroniske journaler og interview mv. Beskrivelserne knytter an til enkelte unges vej gennem systemet.

Partnerskabets aktivitet 14: Arbejdsgangsbeskrivelser

Arbejdsgangsbeskrivelser udformes på udvalgte områder / typisk kritiske tilstande, der er skønnet nødvendige at justere / etablere. Hvilke arbejdsgange, der skal justeres / etableres og beskrives udvælges på baggrund af casestudier og aktivitetsgruppernes erfaringer generelt. De nye / justerede arbejdsgange forventes afprøvet i praksis.

Partnerskabets aktivitet 15: Facilitering og opfølgning mht. arbejdet i gruppe 1‐3 Aktivitetsgruppe 4 har også til formål at følge op på, facilitere, inspirere og finde relevante vidensinput til arbejdet i de tre andre aktivitetsgrupper samt projektorganisationen som helhed. Denne indsats indbefatter bl.a. mødeaktiviteter, løbende dialog med de tre aktivitetsgrupper samt rollen som den kritiske vagthund, der bl.a. skal spørge grupperne: Hvordan vil I sikre videndeling? Hvordan vil I sikre forankring? Hvordan vil I sikre, at denne viden udbredes? Hvordan kan denne aktivitet tilpasses drift ? Hvordan kan denne kompetenceudvikling overføres til andre skoler, institutioner etc.

Partnerskabets aktivitet 16: Vidensdeling og formidling

Endelig er det denne gruppes opgave at sikre sammenhæng til kommunens øvrige strategier, projekter mv. Aktivitetsgruppen skal tillige løbende undersøge og formidle relevant forskning, mulige puljer, andre kommuners erfaringer etc. Gruppen har også ansvar for at kommunikationsstrategi udarbejdes og følges. Og de skal tilbyde arrangementer med relevante faglige inputs.

5 Projektet finansieres af Integrationsministeriet uden for partnerskabsprojektets økonomiske ramme.

Tabel 5: Samlet oversigt over aktiviteter i delprojekt 4, herunder arbejdsmetoder og aktører

Aktivitet	Arbejdsmetode	Aktører
13. Casestudier	Afdækning, beskrivelser, analyser	Aktivitetsgruppe 4 i samarbejde med relevante medarbejdere, de andre aktivitetsgrupper og evt. ekstern konsulent / bistand
14. Arbejdsgangsbeskrivelser	Afdækning, beskrivelser, analyser	Aktivitetsgruppe 4 i samarbejde med relevante medarbejdere, de andre aktivitetsgrupper og evt. ekstern konsulent / bistand
15. Facilitering og opfølgning mht. grp. 1‐3	Møder, opfølgningsspørgsmål etc.	Aktivitetsgruppe 4 i samarbejde med de tre øvrige projektgrupper, særligt projektgruppeledere
16. Vidensdeling og formidling	Arrangementer, mundtligt og skriftlig formidling	Aktivitetsgruppe 4 med særligt ansvar hos delprojektleder (tovholder)

6. Partnerskabets delmål

Der er, for hver af aktivitetsgruppernes arbejde opstillet delmål, der er knyttet til de valgte aktiviteter. Delmålene angår forventninger om, hvilke resultater, der forventes opnået efter projektperioden har varet i 2 år. Delmålene er formuleret i et samarbejde mellem projektdeltagere i Albertslund Kommune og med Rambøll Management.

Tabel 6: Partnerskabets delmål

Delmål for aktivitetsgruppe 1 (efter 2 år)

• Der er skabt en samarbejdsmodel, der kan sikre en koordineret indsats for de kriminelle unge og de unge på kanten

• De 30‐40 unge i alderen 10‐18 år er identificeret, og der er indgået aftaler med mindst 20 af dem

• Det er undersøgt og afprøvet hvilke muligheder, der findes for at ansvarliggøre forældrene

• Den koordinerende ungerådgiver er ansat og har påbegyndt sit arbejde

• En eller flere af de professionelle har gennemført ungemægleruddannelsen

Delmål for aktivitetsgruppe 2 (efter 2 år)

• Xxxxx 20 lærere på Hyldagerskolen på 5. og 7. årgang på Hyldagerskolen har gennemført relevant efteruddannelse og er i gang med at implementere en ny praksis i deres undervisning

• Alle elever i den valgte målgruppe, med ønske om at prøve et foreningstilbud, er blevet parret med en relevant forening

• Der er afholdt 6‐8 arrangementer med foreninger på skoler

• Der er etableret en samarbejdsmodel mellem Kultur‐ og Fritidsforvaltningen og skolerne vedr. foreningsguideordning

• Værktøjskasserne vedr. forældresamarbejde er blevet præsenteret i de udvalgte 5. og 7. klasser, og der har i samarbejde med klassernes forældre været afprøvet udvalgte dele af værkstøjskasserne

• Der er gennemført 2 pædagogiske dage – en pr. år ‐ med bud på anderledes inputs til, hvordan personalegruppen kan håndtere forældresamarbejdet

• Der er blevet uddannet minimum én skolehjemvejleder, som har varetaget denne praksis i 1‐1½ år

• Der ligger dokumentation af foreløbige resultater af skole‐hjemvejlederens arbejde samt en plan for implementeringen af ordningen efter den toårige projektperiodes ophør

Delmål for aktivitetsgruppe 3 (efter 2 år)

• Der er afprøvet og evalueret forsøg med introforløb på Det 10. Element

• Der er afprøvet særlige relevante uddannelsestiltag med UU som tovholder er gennemført

• Der er udviklet eller styrket samarbejdsnetværker mellem de professionelle, der oplever, at de har fået andre / nye måder at arbejde på

Delmål for aktivitetsgruppe 4 (efter 2 år)

• For hver af de tre aktivitetsgrupper er gennemført relevante casestudier, der synliggør særligt kritiske tilstande

• For hver af de tre aktivitetsgrupper er udarbejdet forslag til nye / justerede arbejdsgangsbeskrivelser i forbindelse med særligt kritiske tilstande

• Der er for alle partnerskabets igangsatte aktiviteter formuleret strategier for aktiviteternes mulighed for forankring efter endt projektforløb

• Det kan dokumenteres, at viden udviklet i de tre aktivitetsgrupper er kommet ud i bredere sammenhænge fx andre skoler, institutioner, team, uddannelsesinstitutioner mv.

7. Forventede resultater og succeskriterier

For at måle om aktivitetsgruppernes indsatser og igangsatte aktiviteter er på rette vej er der – i samarbejde med Rambøll Management – opstillet en række succeskriterier for hver af de fire

aktivitetsgrupper og deres indsatsområder. De langsigtede succeskriterier knytter an til de mål, der er opstillet i selve partnerskabsaftalen. De kortsigtede succeskriterier er knyttet til delmålene for projektet. Der er endvidere udpeget en række indikatorer for, hvordan det kan afgøres, om projektets succeskriterier er nået.

Tabel 7: Partnerskabets resultater og succeskriterier

Gruppe 1: Kriminelle & kriminalitetstruede
Resultater på kort sigt (efter 2 år)	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
Der er skabt en bedre samarbejdsmodel for de	De involverede aktører	At alle involverede	Fokusgruppeinterview
professionelle omkring målgruppen	vurderer, at	medarbejdere kender til	ifm. midtvejs‐ og
	samarbejdsmodellen er	og er tilfredse med	slutevaluering
	velfungerende	samarbejdet
Der er en fælles forståelse blandt de professionelle, de	Andel familier, der er	Der er etableret kontakt	Kommunal registering
unge og deres forældre om fælles mål	identificeret og indgået	til og lavet aftaler med,
	aftale med baseret på	alle de identificerede
	fælles forståelse af mål	unge samt deres
		familier
De professionelle er blevet bedre til at ansvarliggøre	Der er udarbejdet	At der foreligger en	Interview med
forældre	beskrivelser af (gode)	samlet beskrivelse af og	projektleder ifm.
	erfaringer med at	vejledning i (gode)	midtvejs‐ og
	ansvarliggøre forældrene	erfaringer med at	slutevaluering
		ansvarliggøre
		forældrene, til brug for
		involverede
		medarbejdere
Resultater på langt sigt (efter 4 år)	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
Målgruppen begår mindre kriminalitet	Xxxxx af målgruppen på SSP‐listen Antal afhøringsrapporter fra politiet	At der sker en reduktion i den registrerede kriminalitet hos målgruppen på 25 %	SSP‐liste Retsbog Kriminalitetsstatistikker
	Antal sanktioner		Sociale handleplaner
			Det vil kunne aflæses i
			den generelle
			livsstilsundersøgelse
			hvad effekten i forhold
			til begået vold og
			udsathed for vold har
			været. De enkelte
			personer vil ligeledes
			blive fulgt, med henblik
			på at se om der er
			nogen der får tilbuddet
			mere end 1 gang

Målgruppen er i gang med stabilt uddannelsesforløb og/eller er aktive i sports‐ eller fritidsklubber	Andel i uddannelse Andel der kommer i sports‐ eller fritidsklub	50% af den identificerede gruppe starter på en uddannelse og/eller kommer i job i projektperioden, eller deltager aktivt i fritidsaktiviteter	Kommunal registrering + vurdering fra klub‐ og gademedarbejdere
Indsatsen over for målgruppen er koordineret på	Relevante medarbejdere	Relevante	Vurdering fra klub‐ og
tværs af de involverede aktører	oplever, at indsatsen er	medarbejdere oplever,	gademedarbejdere
	koordineret	at indsatsen er	samt Familieafsnittet
		koordineret

Gruppe 2: Fagligt svage tosprogede børn og unge
Resultater på kort sigt (efter 2 år)	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
Flere lærere anvender viden om dansk som andetsprog i deres praksis	Xxxxx beskrevne lærings‐ /uddannelsesforløb Antal skriftligt dokumenterede gode historier	De ca. 20 lærere har udformet minimum ét konkret lærings‐ eller uddannelsesforløb for målgruppen på skrift	Skriftligt materiale, skoleleders tilbagemelding, gennemførte pædagogiske dage og forældremøder
		De ca. 20 lærere har skriftligt
	Antal afholdte pædagogisk rådsdage eller forældremøder med formidling af gode historier	dokumenteret minimum én god historie affødt af efteruddannelsen Den nye viden/praksis er
		videreformidlet mundtligt i
	Teamsamtaler med skoleleder	minimum et forum fx på en pædagogisk rådsdag og/eller et
		forældremøde
		Skolelederen er på de årlige
		teamsamtaler er blevet
		præsenteret for
		handlinger/undervisningstiltag som
		er affødt af lærernes
		efteruddannelse
Foreningsguideordningen er afprøvet, og de unge anvender ordningen	Der udarbejdes et spørgeværktøj til	Alle elever i den valgte målgruppe, med ønske om at prøve et foreningstilbud, er blevet parret med en relevant forening Der er afholdt 6‐8 arrangementer med foreninger på skoler Der er etableret en	Resultater genereret via spørgeværktøj
	eleverne i målgruppen.
	Spørgeskemaet skal
	laves to gange årligt.
	Skemaet skal indeholde
	spørgsmål som

	klarlægger,	samarbejdsmodel mellem Kultur‐
	medlemskaber,	og Fritidsforvaltningen og skolerne
	aktivitetsniveau, ønsker
	om nye aktiviteter om
	forældre er frivillige osv.
Viden om Værktøjskasserne mhp. forældresamarbejde er blevet mere bredt ud	Antal formidlings‐ og præsentationsdage	Der er gennemført 1 pædagogisk dag pr. år med bud på anderledes inputs til, hvordan personalegruppen kan håndtere forældresamarbejdet, herunder inspiration fra værktøjskasser	Dokumentation af gennemførte pædagogiske dage
Personalegruppen har fået nye idéer til, hvordan de kan håndtere forældresamarbejdet	Xxxxx gennemførte pædagogiske dage og dokumentation af udbytte heraf	Der er gennemført 4 pædagogiske dage – 1 hvert år ‐ med bud på anderledes input til, hvordan personalegruppen kan håndtere	Skriftlig dokumentation hvad angår afholdelse og udbytte af pædagogiske dage samt interviews med brugere af værktøjskasser
	Omfang af brug af værkstøjskasser	forældresamarbejdet
		Der er gennemført interviews med
		et udvalgt antal lærere om deres
		udbytte af værktøjskasser
Det toårige skole‐hjemvejleder projekt er evalueret	Anvendelse og udbytte af ordningen	Der ligger en skriftlig evaluering af skole‐hjem samarbejdet og en plan for fremtidig implementering	Evalueringsrapport, dokumentation af skolesamarbejde mv.
Resultater på langt sigt	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
Forbedrede karaktergennemsnit, bedre læseprøver, trivseslsmæssige forbedringer for elevgruppen på Hyldagerskolen	Karaktergennemsnittene for de udvalgte 5. og 7. klasser Andelen af tosprogede elever med forbedrede læsefærdigheder på 6. klasseniveau (og evt. 8. kl.) Xxxxx positive besvarelser i Hyldagerskolens 180graders trivselsmåling	Karaktergennemsnittet for eleverne i de oprindeligt udvalgte 5. og 7. klassetrin er gennemsnitsligt løftet et ½ point Læseresultaterne er forbedret 180grader trivselsmålingen viser en forbedring	6. klasse læserapport 8. klasse årskarakterer Karakterer for de udvalgte årgange / klassetrin 180graders trivselsmåling
Skolens lærere og elevernes forældre oplever, at skole‐hjemvejlederen har	Xxxxx tilfredse forældre	Der er en øget tilfredshed med	Løbende skriftlig afrapportering fra skole‐

bidraget til styrket forældresamarbejde	og lærere	skole‐ hjemsamarbejdet	hjemvejlederen, herunder implementeringsplan Evt. forældreinterview / mindre spørgeskemaundersøgelse?
Der er på baggrund af Foreningsguideordningen en øget tilslutning til foreningslivet	Spørgeværktøj til eleverne i målgruppen.	Antallet af foreningsaktive børn i målgruppen er vokset med 20 % Der er rekrutteret nye frivillige trænere eller ledere blandt forældrene til børnene i målgruppen	Resultater fra spørgeværktøj

Gruppe 3: Nydanske unge på kanten
Resultater på kort sigt	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
De unge er vejledt til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg	Andel af deltagere på vejledningsforløb, der fortsætter i uddannelse på baggrund af afklaret uddannelsesvalg	85 % af målgruppen påbegynder en uddannelse uden uddannelsesskift	UV‐data og interview med UU‐vejleder6[
De unge er kvalificerede til at påbegynde en ungdomsuddannelse pba. Opkvalificeringsforløb (introforløb på Det 10. Element og relevante uddannelsestiltag under UU)	Andelen af deltagere på introforløb og uddannelsestiltag, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse	75 % af deltagere på introforløb og uddannelsestiltag påbegynder og gennemfører grundforløbet på en ungdomsuddannelse	Det 10. Element, UU m. fl.
Der er etableret nye opsøgende kontaktformer med de unge (mentorordninger, vejledningscoaches mv.)	Antal mentorordninger, der er igangsat	Mindst 20 mentoraftaler I de første 2 år	UV‐data
Der er skabt bedre overgange for de unge gennem styrket dialog ml. UU, ungdomsuddannelserne og Albertslund Kommune	Regelmæssige møder i medfør af ovennævnte partnerskab	Mindst tre møder om året	Arbejdsgruppen
Fastholdelse af de unge i uddannelse trods manglende praktik	Andel nydanske unge, der starter i praktik eller ny uddannelse efter at have manglet praktikplads	Andelen af nydanske unge, der helt forlader uddannelsessystemet trods gennemført grundforløb er højst 20%	UV‐data
Der er skabt bedre samarbejde mellem jobcenteret og erhvervsuddannelserne om praktikpladser, som en del af introforløb på Det 10. Element og de relevante uddannelsestiltag	Jobkonsulent fra Jobcenter i løbende kontakt med UU og erhvervsuddannelserne	Etableret kontakt med mindst 5 uddannelsessteder	Arbejdsgruppen
Resultater på langt sigt	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
De unge er mere uddannelsesparate	Andel nydanske elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse	Andelen af nydanske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse er steget med 5 % i 2013.	UV‐data
Flere unge fastholdes på ungdomsuddannelsernes grundforløb	Andel nydanske elever, der fastholdes på ungdomsuddannelsernes grundforløb	Andelen af nydanske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse er steget med 5 % i	UV‐data

6 Der tages forbehold for, hvilke data UU har mulighed for at levere. Dette skal undersøges nærmere. Data skal suppleres af tal fra Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet.

		2013.
Frafald og omvalg sker på kvalificeret grundlag	Andel unge, der foretager kvalificeret omvalg	Mindst 75 % af de unge, der vælger om, gør det på et kvalificeret grundlag.	Vurdering fra UU, fokusgruppeinterview ifm. midtvejs og slutevaluering
Unge uden tilknytning til uddannelsessystemet er i relevante forløb (via JC)	Andel nydanske unge under 25 uden uddannelse i forløb	50 % nydanske unge af Jobcentrets målgruppe ”under 25 uden uddannelse” er i forløb	KMD Opus Lis, Jobcenter
Flere unge kommer i rigtig praktik	Andel nydanske unge der er i praktik eller job, der svarer til uddannelsen	Andelen af nydanske unge er der er i ordinær beskæftigelse er steget med 5 % i 2013	Arbejdsmarkedsstatistik fra Beskæftigelsesregionen.
De unge har bedre mødevaner	Andel nydanske elever, der falder fra pga. fravær	Andelen af fravær blandt målgruppen er faldende	UV‐data?

Gruppe 4: Organisering og tværfagligt samarbejde
Resultater på kort sigt	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
Bedre overblik over særligt kritiske cases og tilstande	Casestudier og beskrivelser	Kommunale nøglemedarbejdere, vurderer at afdækningen har givet dem nye ideér til forbedringer af samarbejde og koordinering fx justeringer / etablering af arbejdsgangsbeskrivelser	Casestudier samt anbefalinger i et samlet skriftligt dokument Nøglemedarbejdere vurderinger af casestudiernes anvendelighed
Forslag til nye og/eller justerede	Sagsgangsbeskrivelser	De nye / justerede	Arbejdsgangsbeskrivelser
arbejdsgangsbeskrivelser i de tilfælde, hvor		arbejdsgange er blevet	samt anbefalinger i et
afdækningen af de særligt kritiske tilstande		afprøvet, og de	samlet skriftligt dokument
har vist behov herfor		kommunale	Nøglemedarbejderes
		nøglemedarbejdere, der	vurderinger af
		har været med til at	arbejdsgangsbeskrivelsernes
		gennemføre	anvendelighed
		arbejdsgangsbeskrivelserne
		vurderer at disse har
		forbedret arbejdsgangen
For alle igangsatte aktiviteter ligger en plan for mulighed for forankring efter endt projektforløb	Planer for aktiviteter	Aktivitetsgrupperne oplever, at der findes mulige måder at forankre aktiviteterne efter endt projektperiode	Beskrivelser af strategier for forankring Interview med aktivitetsgruppeledere / grupper

Viden indhøstet lokalt er blevet videreformidlet og givet ny inspiration	Aktivitetsgrupper og referencegruppe oplever, at partnerskabsprojektet er kendt i kommunen og har givet effekter	Der er etableret velfungerende interne kommunikationsveje, der sikrer videndeling mv. fx i form af nyhedsbreve eller	Artikler, nyhedsbreve, mødereferater, evalueringer fra arrangementer mv.
		andet
		Der er skrevet en artikel
		pr. år om
		partnerskabsprojektets
		aktiviteter i det
		kommunale
		medarbejderblad ”Hanen”
		Der har været minimum én
		artikel om
		partnerskabsprojktets
		resultater i
		Albertslundposten
		Erfaringer fra
		partnerskabsprojektet i
		Albertslund er beskrevet i
		minimum ét andet medie.
		Der har været afholdt
		minimum et årligt fælles
		arrangement med faglig
		inspiration for
		projektdeltagerne
Resultater på langt sigt	Indikatorer	Succeskriterium	Kilde
Der er skabt (blivende) strukturer for samarbejde og videndeling/videnfastholdelse som ikke er afhængig af enkeltpersoner i alle tre aktivitetsgrupper/delprojekter	Projektdeltagerne giver udtryk for, at de via projektet har fået andre/nye handlemuligheder ift. arbejdet med målgrupperne (eller ved, hvor de kan få det fra) Projektdeltagerne giver udtryk for, at de har opnået et fagligt udbytte af projektet, som kan styrke deres indsats ift. målgrupperne	50% af nøglemedarbejderne oplever, at nye former for samarbejde og videndeling kommer målgruppen til gode. Projektdeltagerne er styrket fagligt og kan omsætte dette i arbejdet med målgruppen. Deltagerne går ud af projektet og gør noget andet for målgruppen; tager noget med sig fagligt; har fået nye redskaber at arbejde med	Fokusgruppeinterview ifm. midtvejs og slutevaluering Spørgeskemaundersøgelse? Løbende dialog og erfaringsindsamling fra aktivitetsgrupper

8. Indikatorer for indsatsen

Se under punkt 7

9. Milepælsplan

Hver aktivitetsgruppe har udvalgt nogle milepæle, som de særligt vil styre efter i tilrettelæggelsen af deres aktiviteter. Disse udvalgte milepæle fremgår af nedenstående plan.

Tabel 8: Milepælsplan

Kvartal/år	Milepæle ‐ aktiviteter	Milepæle ‐ delmål
1. kvartal 2010	Grp.1‐3: Grupperne har bidraget til udarbejdelse af udmøntningsplan, succeskriterier og milepælsplan
2. kvartal 2010	Grp. 1: Der foreligger en jobbeskrivelse til ungekoordinatoren og stillingen er slået op. Målgruppen er identificeret Grp. 2: Afklaring om skole‐hjemvejleder
3. kvartal 2010	Grp. 1: Der ansættes en ungekoordinator Grp. 2: Første hold lærere på efteruddannelse. Teamsamtaler med leder. Grp. 3: Opstart af klar‐parat‐uddannelsesforløb (introforløb) på Det 10. Element Grp. 4: Kommunikationsstrategi er udarbejdet og følges
4. kvartal 2010	Grp. 4: Der er blevet skrevet minimum en artikel om partnerskabsaftalen i ”Hanen”
1. kvartal 2011	Grp.1: Der er udarbejdet handleplaner på hele målgruppen
2. kvartal 2011	Grp. 1: Generel livsstilsundersøgelse planlægges. Der er uddannet 3 ungemæglere Grp. 2: Teamsamtaler med leder. Dokumentation og evaluering af 1. år med foreningsguideordningen.
3. kvartal 2011	Grp. 1: Generel livsstilsundersøgelse gennemføres Grp. 2: 2. hold lærere på efteruddannelse. Teamsamtaler med leder. Skole‐hjemvejleder udpeget, i gang med uddannelse. Grp. 3: Opstart af relevante uddannelsestiltag under UU
4. kvartal 2011		Delmål for alle grupper er opnået (se under punkt 6)
1. kvartal 2012
2. kvartal 2012	Grp. 2: Teamsamtaler med leder
3. kvartal 2012	Grp. 2: 3. hold lærere på efteruddannelse
4. kvartal 2012
1. kvartal 2013
2. kvartal 2013	Grp. 1: Der foreligger en undersøgelse af de registrerede mæglinger med unge Grp. 2: Teamsamtaler med leder. Dokumentation og evaluering af tredje år med foreningsguideordning.
3. kvartal 2013	Grp. 2: 4. hold lærere på efteruddannelse Grp. 4: Sagsgangsanalyser gennemført
4. kvartal 2013	Grp. 3: Nye uddannelsestiltag under UU er gennemført	Succeskriterier er opfyldt (se under punkt 7)

10. Partnerskabets organisering

Partnerskabsaftalen mellem Integrationsministeriet og Albertslund Kommune indbefatter et omfattende samarbejde mellem en lang række aktører, internt som eksternt. Dette samarbejde søges styret gennem en projektstruktur, der er udviklet i samarbejdet med den referencegruppe, der indledende blev nedsat for partnerskabet. Den endelige projektorganisation fremgår af bilag 1.

11. Identificerede udfordringer

Partnerskabsaftalen mellem Integrationsministeriet og Albertslund Kommune er et stort projekt, der rummer en række udfordringer på mange forskellige planer, ikke mindst i kraft af sit omfang:

Organisatoriske udfordringer: Partnerskabet tager udgangspunkt i koordinering af indsatser og tværgående samarbejdsrelationer. Der er derfor prioriteret en åben projektstruktur, der har haft til formål at invitere repræsentanter med fra alle hjørner af feltet med henblik på, at medarbejderne har haft – og får ‐ mulighed for at møde hinanden i forskellige samarbejdsfora knyttet til partnerskabsprojektet.

Styringen af alle disse personer, interesser og repræsentationer må dog samtidig betegnes som en stor organisatorisk udfordring. Det gælder lige fra den praktiske organisering af fx møder og indpasning af aktiviteter i fx en folkeskolecyklus eller en sagsbehandlerhverdag til mere overordnede udfordringer, hvad angår fx vidensdeling og kommunikation i og udenfor kommunen, herunder også til Integrationsministerium, evaluator m.fl.

Kommunikationsmæssige udfordringer: En stor projektorganisation fordrer en veltilrettelagt kommunikationsstrategi, der indbefatter alle niveauer internt i organisationen, såvel som i samarbejdet med eksterne parter. Det kan være en udfordring på mange fronter:

Der kan eksempelvis opstå et eget indforstået projektsprog, som både kan styrke og udfordre kommunikationen omkring projektet. Begreber som ’udmøntningsplan’, ’indikatorer’, ’succeskriterier’ lægger af og til op til oversættelser for at få afklaret, om vi tænker og taler om det samme – hvilket har vist sig ikke nødvendigvis altid at være tilfældet.

Andre kommunikationsmæssige udfordringer angår vidensformidling og erfaringsudveksling mellem projektorganisationens forskellige niveauer. Og endelig er der kommunens kommunikation med omverdenen.

Personalemæssige udfordringer: Partnerskabet mellem Integrationsministeriet og Albertslund Kommune er en invitation til og en mulighed for, at kommunen kan kaste et selvkritisk blik på sin praksis. Projektejer og tovholder har foreløbigt observeret en stor opbakning og tilslutning til projektet, dette ikke mindst synliggjort i den nedsatte referencegruppe bestående af ca. 40 medarbejdere og andre interessenter, der stabilt er mødt frem i forbindelse med det første halve års forberedelse af partnerskabsprojektet. Oplevelsen er, at kommunens personale engagerer sig i projektet, fordi de kan se et formål med at styrke indsatsen overfor målgruppen.

Således skønnes partnerskabsprojektet i Albertslund Kommune at have en god personalemæssig bund at stå på. Men dette fundament kan også nemt blive udfordret. Eksempelvis venter et fremtidigt bredere samarbejde med alle de personer, som endnu ikke har været direkte involveret i

partnerskabsprojektet. Det kan være de lærere, der forventes at skulle deltage i efteruddannelse. Eller sagsbehandlere, der forventes at engagere sig i afprøvning af nye arbejdsformer. Forhandlinger om tidsforbrug og ejerskab til projektet kan muligvis blive en udfordring.

Økonomiske og forankringsmæssige udfordringer: Partnerskabet mellem Integrationsministeriet og Albertslund Kommune iværksættes i en periode, hvor Albertslund Kommune er under stærkt økonomisk pres. Det betyder, at kommunen næppe vil have nye 6 millioner kroner at gøre godt med, når partnerskabsprojektet er afsluttet. Det kan derfor være en udfordring at sikre videreførelse af de igangsatte aktiviteter efter projektperiodens ophør. Det tilstræbes således, at projektmidlerne bidrager til indsatser, der har varige effekter fx i form af nye og holdbare samarbejdsstrukturer eller kompetenceudvikling hos en mindre gruppe lærere, der kan få en afsmittende effekt på det generelle faglige miljø på skolen og på andre skoler. Der ligger således en stor udfordring i dels at holde sig de økonomiske realiteter for øje, dels hele tiden at medtænke de igangsatte aktiviteters effekter og varighed på længere sigt.

Eksterne og uforudsete udfordringer: I tillæg til ovenstående kan nævnes en række eksterne og uforudsete udfordringer, der kan komme til at påvirke de aktiviteter, som Albertslund Kommune regner med at gennemføre . Det kan fx angå manglende praktikpladser pga. lavkonjunktur. Eller fx lærere der rejser eller elever eller de unge, der flytter kommune osv.

12. Vidensbehov

Albertslund Kommune går ind i partnerskabet med Integrationsministeriet med en række erfaringer fra tidligere større ministerielle samarbejdsprojekter eksempelvis det netop afsluttede inklusionsprojekt, som er afviklet i samarbejde med Familiestyrelsen. Men kommunen erkender også, at partnerskabsprojektet er af et sådant omfang, at ny viden kan være både nødvendig og ønskelig.

Det identificerede vidensbehov kan både dreje sig om viden af mere overordnet karakter, hvad angår fx metoder til måling af effekter, organisationsudvikling mv. såvel som faglig viden, der angår de forskellige målgrupper og relevante indsatser i forhold til disse.

Det tilstræbes, at partnerskabskommunerne samarbejder med en ekstern forskningsinstitution om måling af effekterne af de igangsatte initiativer og andre initiativer, der kunne gøre kommunerne klogere på denne type metodiske spørgsmål.

13. Budget for udmøntningsplan

I bilag 2 fremlægges et overordnet budget for den 4‐årige partnerskabsperiode.

Budgettet tager udgangspunkt i den økonomiske ramme for partnerskab om ungestrategier mellem Albertslund Kommune og Integrationsministeriet for perioden 2010 – 2013, der er beskrevet i partnerskabsaftalen.

Albertslund kommune er opmærksom på, at der i perioden 2010 – 2011 maksimalt kan forbruges 50

% af Integrationsministeriets tilskud svarende til 3 mio. kr.

Bilag 1: Organisering

Overordnet organisering:

Direktørgruppe:

• Prioritering mellem projekter

• Sikre sammenhæng til overordnede strategier og mål

• Styring af ressourcetildeling til projekter

Projektejer/formand for styregruppen (Xxxxx Xxxxxxx, BUF) :

• Ansvarlig for projektets fremdrift - fokus på beslutninger

• Være bindeled mellem projektleder og styregruppe

• Ambassadør for projektet i resten af kommunen, bringe projektet ind i chefgruppen

• Godkende idéoplæg, projektkontrakter mv.

Styregruppe7:

• Sikre ressourcer til arbejdet i projektet – sammen med projektejer

• Træffe beslutninger og bidrage med implementering i egne afdelinger/ forvaltninger

• Koordinere mellem andre projekter og aktiviteter

• 4 møder årligt

Projektleder / tovholder: (Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx, BUF):

• Ansvarlig for projektets leverancer, målformulering, budget mv. jf. udmøntningsplan

• Udarbejde og fremlægge beslutningsforslag til styregruppen

• Løbende opfølgning på projektets milepæle

• Kontaktperson til delprojektledere; bindeled til styregruppe; kontaktperson til Integrationsministeriet

• Sørge for løbende og ensartet information til alle

• Der er regnet med en halv stilling, svarende til 800 timer/år (tidsforbrug registreres)

Projektgruppe (Xxxx Xxxxxxxxx, SOF, og Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx, BUF):

• Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx er tovholder for det samlede projekt

• Xxxx Xxxxxxxxx er koordinerende kontaktperson i SOF

7 Styregruppen for partnerskabsaftalen er pr. 18. februar 2010 blevet slået sammen med styregruppen for Ungestrategien, idet dette blev skønnet hensigtsmæssigt på første styregruppemøde. Det vil bl.a. betyde, at der på længere sigt vil blive en både administrativ styregruppe og en politisk styregruppe for så vidt angår de indsatser, der ligger i direkte forlængelse af ungestrategien..

Delprojektledere:

• Overordnet ansvarlig for aktivitetsgruppens arbejde jf. udmøntningsplan, herunder overholdelse af tidsfrister; gennemførelse af aktiviteter; samarbejde med øvrige aktører; mødeindkaldelse og mødeafvikling mm.

• Kontaktperson til projektleder (Xxxxxxx)

• Ansvarlig for aktivitetsgruppens budget

• Ansvarlig for tilbagerapportering til projektleder, Xxxxxxx etc.

• Deltager i tværgående møder, herunder indgå som fast medlem af aktivitetsgruppe 4

• Registrere eget tidsforbrug i skema (forventes gennemsnitligt at bruge mellem 100-150 timer pr./år, svarende til ca. mellem et par timer og en ½ dag om ugen)

• Tidsforbrug forventes at ligge indenfor eksisterende rammer

Aktivitetsgrupper:

• Ansvarlige for, at udmøntningsplanens aktiviteter gennemføres

• Repræsentere relevante og nødvendige kompetencer og fagligheder

• Deltage i mødeaktivitet i – og udenfor aktivitetsgruppen

• Samarbejde med aktører

• Registrere eget tidsforbrug i skema (forventes gennemsnitligt at bruge mellem 50-100 timer pr./år, svarende til ca. 1- 2 timer om ugen)

• Tidsforbrug forventes at ligge indenfor eksisterende rammer

• Mødes efter aftale (kontaktperson i Integrationsministeriet kan deltage i 4-6 af gruppens møder i løbet af året)

Aktører

• Samarbejde med aktivitetsgrupperne om gennemførelse af udmøntningsplanen

• Xxxxxxxx og gode idéer til implementering af udmøntningsplan

• Aktørerne er fx lærere, socialrådgivere, vejledere, forældre, børn og unge i målgruppen, mentorer, SSP- medarbejdere, eksterne konsulenter etc.

• Kan i nogle tilfælde få tidsforbrug dækket via vikarer mv. (fremgår af udmøntningsplanen)

Referencegruppe:

• Et høringsorgan, ikke et beslutningsorgan

• Repræsenterer fremtidige brugere af projektets resultater

• Give sparring til aktivitetsgrupper

• Informere om relevante aktiviteter udenfor partnerskabsaftalen

• Referencegruppen forventes ikke at mødes selvstændigt, men på stormøder sammen med fx aktivitetsgrupper eller i forbindelse med tværgående aktiviteter

• Der forventes at blive afholdt stormøder 1-2 gange årligt af et par timers varighed pr. møde

Koordinationsgruppe, Integrationsministeriet

• Bindeled mellem Integrationsministeriet og Albertslund Kommune

• Repræsenterer både en samlet gruppe og enkeltpersoner med individuelle kompetencer

• De enkelte koordinationsgruppemedlemmer er hver især tilknyttet en aktivitetsgruppe som kan modtage faglig sparring, rådgivning mv.

• Koordinationsgruppen forventes at kunne deltage i aktivitetsgruppernes mødeaktiviteter 4-6 gange årligt

Projektleder, Integrationsministeriet (fuldmægtig Xxxxxx Xxxx):

• Koordinere samarbejdet med de 6 udvalgte partnerskabskommuner

Rambøll Management:

• Ekstern evaluator og facilitator

Organisering - navne

Aktivitetsgruppe 1:8

Målgruppe: Kriminelle / kriminalitetstruede Indsatsområde: Den håndholdte og koordinerende indsats

Projektleder:

Xxxxxx Xxxxxxx, SSP-konsulent, BUF

Deltagere:

Xxx Xxxxxxxxx, Albertslund Motorsports Center, BUF Xxxxxxxx Xxxx, leder af Ungehuset, BUF

Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, leder af klubberne, BUF Xxxxxx Xxxxxx, Ungehuset Frihjulet, BUF Xxxxx Xxxxxxxxx, leder af familieafsnittet, BUF Xxxxx Xxxxxx, leder af Familiehuset, BUF

Xxxxx Xxxxxxxxxx, jobkonsulent, Jobcenter Albertslund, SOF Xxxxxxx Xxxxxxx, Albertslund Ungdomsskole, BUF

Repræsentant fra Integrationsministeriets koordinationsgruppe:

Specialkonsulent, Xxxxx Xxxxxx

Uafklaret / afventer svar:

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Børne- og Ungemedarbejder, ABC Xxxxxx Xxxxxx, formand for Natteravnene

En repræsentant fra politiet ?

Aktivitetsgruppe 2:

Målgruppe: Fagligt svage børn og unge i mellemtrin og udskoling Indsatsområder: Indsatser med fokus på opkvalificering og forældresamarbejde

Projektleder:

Xxxxx Xxxx, skoleleder, Hyldagerskolen (bistået af Xxxx Xxxxxxxxx, PCA)

Deltagere:

Xxxx Xxxxx, tosprogskonsulent, BUF

Xxx Xxxx, sprogkonsulent, Hyldagerskolen, BUF Xxxxxx Xxxxxxxxxx, fritidskonsulent, KF

Xxxx Xxxxx, psykolog, PPR, BUF

Xxxxx Xxxxxxxxx, leder af Familieafsnittet, BUF (foreløbigt i to grupper) Læsekonsulent Xxxx-Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, Pædagogisk Center Albertslund, BUF

Repræsentanter fra Integrationsministeriets koordinationsgruppe:

Fuldmægtig Xxxxxx Xxxx

Konsulent i Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce, Xxxxxx Xxxxxxx

Aktivitetsgruppe 3:

Målgruppe: Unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet

Indsatsområder: Indsatser med fokus på fastholdelse og samarbejde og indsatser med fokus på overgange og opfølgning

Projektleder:

Xxxxxx Xxxxxxx, administrationschef, Jobcenter Albertslund bistået af Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, integrationskonsulent, SOF

Deltagere:

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, områdeleder, SOF Xxx Xxxxx, vejleder, UU

Xxxxxxxx Xxxxxxxx, leder Det 10. Element, BUF Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, KTS Glostrup

Xxx Xxxxxx, Produktionsskolen, Glostrup

Xxxxxx Xxxxxxxxxx, afdelingsleder for udskolingen, Herstedvester Skole, BUF Xxx Xxxxx Xxxxxxxxxx, leder, Albertslund Ungdomsskole

Xxxxx Xxxxxx, afdelingsleder, CPH West

Repræsentanter fra Integrationsministeriets koordinationsgruppe: Konsulent, Xxxxxx Xxxxxx

Konsulent, Xxxxx Xxxxxx Sahibzada

8 Aktivitetsgruppe 1 har valgt at opdele sig i en lille enhed og en samlet enhed. Den lille enhed består i opstarten af projektlederen samt 3 medlemmer af aktivitetsgruppen, der alle hører under samme forvaltning. Denne gruppe vil bl.a. stå for at identificere målgruppen nærmere. Og denne gruppe vil mødes efter behov. Den samlede enhed mødes et par gange om året, og vil skulle komme med input i forhold til den generelle indsats og i forhold til generelle temaer, der hører under gruppen.

Uafklaret / afventer svar:

Projektleder, Kongshøj Gymnassium og HF (evt. vikar forår 2010)

Aktivitetsgruppe 4:

Målgruppe: Alle målgrupper

Indsatsområder: En tværgående, organisatorisk indsats

Projektleder:

Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx, BUF

Deltagere:

Xxxxxxx Xxxxxx, stabsmedarbejder, BUF

Xxxx Xxxxxxxxx, Pædagogisk Administrativ konsulent, SOF Projektledere fra aktivitetsgruppe 1-3

Repræsentant fra Integrationsministeriets koordinationsgruppe: Konsulent, Hamiyet Kaya

Referencegruppe:

Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, leder for klubberne, BUF Xxxxx Xxxxxxxx, biblioteksleder, KF

Xx Xxxxxx, medlem af Integrationsrådet

Xxxx Xxxxxx, leder, Børne- og Familieafsnittet, BUF

Xxxxxx Xxxxxxxxx, boligsocial jobkonsulent, ABC (ikke bekræftet) Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxxxx, KF

Xxxxx Xxxxxxx, underviser i førskolegruppe, BUF

Xxxxxx Xxxxxx, udviklingskonsulent i Herlev / formand for Natteravnene (ikke bekræftet) Xxxxx Xxxxxx, sundhedskonsulent, SOF

Styregruppe:

Xxxxx Xxxxxxx, Direktør, BUF Xxxxxx Xxxxxxx, Direktør, SOF

Xxx Xxxxxxx, Jobcenterchef, SOF Xxxx Xxxxxxxxxxx, Skolechef, BUF Xxxxxxx Xxxxxx, leder, UU-Vestegnen

Xxxxxx Xxxx, rektor, Kongsholm Gymnasium og HF Xxxx Xxxxxxxxx, konsulent, SOF

Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx, stabsmedarbejder, BUF Plus ad hoc indkaldelser

Bilag 2: Budget for partnerskabsaftalen

Målgruppe	Indsatsområder	Samlet udgift (kr.)	AK (kr.)	INM (kr.)	Andre midler
1	Den håndholdte og koordinerende indsats i
	1) Målgruppeanalyse og effektmålingsredskaber
	Generel livstilsundersøgelse (KL-model)	70.000	70.000	0
	En specifik effektundersøgelse i forhold til den identificerede målgruppe	100.000	0	100.000
	2) Ungekoordinator:
	Annoncering	50.000	0	50.000
	Lønudgift : 3½ år x 400.000	1.400.000	0	1.400.000
	3) Konfliktmægling – uddannelse af tre personer til ungemægleruddannelse
	3xuddannelse af 20.000 kr	60.000	0	60.000
	Medarbejdertimer : 3 x 50 timer x 200 kr.	30.000	30.000	0
	Medarbejdertimer (registrede timer):ii
	Medarbejdertimer, projektleder: 1x130 timer x 200 kr. x 4 åriii	104.000	104.000	0
	Medarbejdertimer, projektdeltagere: 4x80 timerx 200 kr.x 4 år iv	256.000	256.000	0
2	Indsatser med fokus på opkvalificering og forældresamarbejde	Samlet udgift (kr.)	AK (kr.)	INM (kr.)	Xxxxx xxxxxx
	4) Afdækning/analyse af målgruppe 2 samt effektmåling for målgruppe 2
	Forskningsbaseret konsulentbistand	100.000	0	100.000
	5) Efteruddannelse i dansk som andetsprog
	Uddannelsesomkostninger, 12 lærere pr. år, over fire år: 12x4x125.000v	500.000	0	500.000
	Supplerende midler til vikardækning: 4 år x ca. 250.000 vi	1.000.000	0	1.000.000
	Evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen	300.000	300.000	0
	6) Foreningsguideordning:
	Løn til fritidsguide: 5 timer x 40 uger x 4 år x 200 kr.	160.000	0	160.000
	Pulje til foreningsaktiviteter: 10.000 kr. x 4 år	40.000	0	40.000
	7) Vidensformidling og systematiske forløb vedr. forældresamarbejde
	Medarbejdertimer til tosprogskonsulent , vikardækning lærere	50.000	50.000	0
	8) 1-2 Skole-hjemvejleder(e)vii
	Uddannelse og løn til 1-2 skole-hjemvejledere via INM's pulje	0	0	0	400.000/ 800.000
	Frikøb af 1-2 lærere (25.000/50.000)	50.000	50.000	0
	Medarbejdertimer:
	Medarbejdertimer, projektleder: 1x130 timer x 200 kr. x 4 år	104.000	104.000	0
	Medarbejdertimer, projektdeltagere: 4x80 timer x 200 kr.x 4 år	256.000	256.000	0

3	Indsatser med fokus på fastholdelse og samarbejde og indsatser med fokus på overgange og opfølgning	Samlet udgift (kr.)	AK (kr.)	INM (kr.)	Andre midler
	9) Forsøg med intro-forløb på det 10. Element viii
	1 lærer x 1 skoleår x 400.000	400.000	400.000	0
	Midler til skole-/hjemsamarbejde, køb af vejledning mv	255.000	200.000	55.000
	10) Relevant uddannelsestiltag med UU som tovholder
	Intensive vejledningsforløb ( 1 x 4 x 110.000)	440.000	0	440.000
	Intensive læringsforløb (1 x 4 x 200.000)	800.000	0	800.000
	Vejledningscoach / brobyggende mentortilbud	120.000	0	120.000
	Jobkonsulent - afprøvning af nye metoder (½ løn i 3 år)	675.000	0	675.000
	Div. udgifter til fx transport, skolerejser, statistik	120.000	20.000	100.000
	11) Kompetenceudviklende og koordinerende netværker
	Møder, arrangementer, netværksaktiviteter mv.	100.000	0	100.000
	12) Integrationsprojekt på Kongsholm Gym/HF
	Særskilt budget				1,2 mio. kr.
	Medarbejdertimer:
	Medarbejdertimer, projektleder: 1x130 timer x 200 kr. x 4 år	104.000	104.000	0
	Medarbejdertimer, projektdeltagere: 4x80 timerx 200 kr.x 4 år	256.000	256.000	0
4	Den tværgående organisatoriske indsats	Samlet udgift (kr.)	AK (kr.)	INM (kr.)	Andre midler
	13) Case-studier og 14) Arbejdsgangsbeskrivelser
	Ekstern konsulentbistand	200.000	0	200.000
	15) Opfølgning og facilitering og 16) Vidensdeling og kommunikation	100.000	0	100.000
	Møder, arrangementer, netværksaktivteter, forplejning mv.
	Oplægsholdere udefra
	Uforudsete udgifter fx ønsker fra grp. 1-3; transportudgifter; vikar
	Medarbejdertimer
	Medarbejdertimer: Projektleder: ½ fuldtidsstilling i 4 år	800.000	800.000	0
I alt økonomisk ramme		9.000.000	3.000.000	6.000.000

i Integrationsministeriet v/ Xxxxx Xxxxxx er i dialog med SSP‐medarbejder Xxxxxx Xxxxxxx vedrørende eventuel ansøgning vedrørende kriminalitetsforebyggende projekt. Denne budgetpost ville høre ind under ”andre midler”.

ii Budget for medarbejdertimer angår de projekttimer, der registres. Denne registrering gælder projektleder/tovholder, delprojektledere samt aktivitetsgruppeledere. Af overskuelighedsmæssige årsager har

Albertslund Kommune valgt ikke at lade øvrige involverede medarbejdere – som fx lærere, sagsbehandlere, referencegruppe m.fl. – registrere deres tidsforbrug.

iii Delprojektledere for gruppe 1‐3 anslås at bruge 100 ‐ 150 timer pr. år. De anførte 130 timer er udtryk for et gennemsnit.

iv Antal projektdeltagere i de fire aktivitetsgrupper varierer. De anslåede fire projektgruppedeltagere, udover delprojektleder, er udtryk for et gennemsnit for projektgruppe 1‐3. Projektgruppedeltagere forventes at bruge 50‐100 timer pr. år på projektet. De anførte 80 timer for deltagelse er et gennemsnit.

v Baseret på tilbud fra Professionshøjskolen UCC af 22/02‐2010

xx Xxxxx xxxxxxxxxx er beregnet på baggrund af tilbud fra Professionshøjskolen UCC af 22/02‐2010. Dette tilbud indebærer behov for finansiering af ca. 84 vikar timer pr. hold af 12 lærere. Heraf søges en delmængde vikartimer finansieret af Integrationsministeriet. Øvrige vikartimer forventes dækket af skolens eget budget og indtænkt i årsplanlægningen. Det er under afklaring, om det foreslåede kursus berettiger deltagerne til SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte. Da det foreslåede kursus kan sidestilles med et diplommodul (9 ETCS‐point) skønnes deltagerne umiddelbart berettigede til SVU støtte, men dette er fortsat under afklaring. Såfremt deltagerne kan modtage SVU‐støtte forbeholder Albertslund Kommune sig ret til at genforhandle budgettet med Integrationsministeriet, således at de ansøgte ca. 1 mio. kroner, eller dele heraf, vil kunne bruges på andre budgetposter fx som en udvidelse af målgruppen for uddannelsestiltag.

vii Skole‐hjemvejleder(e) forventes finansieret via Integrationsministeriets pulje for Skole‐hjemvejledere. Der afventes svar fra Integrationsministeriet på ansøgning af februar 2010. Der er søgt om 1‐2 skolehjem‐vejledere af hhv. 400.000/800.000 kr. Såfremt ansøgningen ikke imødekommes forventes en mulighed for at tage budgettet op til revision.

viii Den kommunale medfinansiering er baseret på et skøn. Medfinansieringen fra Albertslund Kommune forudsætter, at der inden d. 5. september 2010 er tilmeldt en ekstra elevgruppe til Det 10. Element, som skal følge det særligt tilrettelagte intro‐forløb. Denne elevstigning vil kunne udløse midler fra Børne‐ og Ungeforvaltningen til dækning af de øgede omkostninger.