Contract
1. Generelle bestemmelser
Bornholms Energi A/S (CVR-nr. 25794206) er et datterselskab i Bornholms Energi og Forsyning A/S og benævnes i det følgende Elleverandøren.
Disse Leveringsbetingelser gælder for alle elleverancer inklusive netydelse (distribution) fra Elleverandøren, hvor elleverancerne hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for Kunden, medmindre andet fremgår af Aftalen med Kunden.
Leveringsbetingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og disse Leveringsbetingelser, har Aftalens bestemmelser forrang.
1.1 Fortrydelsesret
Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Elleverandørens forretningssted kan Xxxxxx træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra Aftalens indgåelse (fortrydelsesret). Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til Elleverandøren om, at Kunden ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan vælge at benytte standardformularen i Forbrugeraftalelovens bilag 3. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
2. Forholdet mellem Kunden og Netselskabet
Det er en forudsætning for Elleverandørens levering af elektricitet til Kunden, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med sit lokale Netselskab. Forholdet mellem Kunden og det lokale Netselskab er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet og til forbrugsstedet. I forhold til sit lokale Netselskab skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
• • Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet.
• • Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til Elanlæg, herunder Elmåler, og Elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af Elanlæg mv. samt afbrydelse af elforsyning.
• • Er elforsyningen til Kundens ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater på Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted.
• • Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af Elmåler og indberette måleresultatet til Netselskabet.
• • Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af Elmåler og hjemhente forbrugsdata.
• • Kunden skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at Elmåleren viser forkert.
• • Kunden kan få oplysning om Netselskabets behandling af personoplysninger på Netselskabets hjemmeside og i Tilslutningsbestemmelsernes punkt 1.8. Netselskabet bruger personoplysninger for at kunne levere sikker og pålidelig forsyning af elektricitet til alle Kunder. Netselskabet behandler bl.a. personoplysninger, når det varsler afbrydelser, foretager målerbytter eller måler Kundens elforbrug.
Det en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder sit lokale Netselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Elleverandøren kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen og i medfør af disse Leveringsbetingelser.
Elleverandøren har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Energinet og Kundens Netselskab.
3. Levering | Kvalitet
Elleverancen er inklusive balancekraft. Det betyder, at Kunden til enhver tid kan aftage el efter øjeblikkeligt behov. Elleverandøren har dog ret til midlertidigt at ophøre med leverancen i de tilfælde, hvor Netselskabet afbryder forsyningen. Elleverandøren leverer den aftalte energimængde på det overordnede højspændingsnet i Kundens prisområde (øst henholdsvis vest for Storebælt). Elkvaliteten skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i Netselskabets betingelser. Kunden underretter Elleverandøren om forhold, der kan have betydning for Elleverandørens levering fx forestående større ændringer i Kundens forbrug, ændring af adresse eller lignende.
4. Flexafregning
Flexafregning er afregning af Kundens elforbrug på timebasis. Det er en afregningsmetode, som er ved at blive indført for Kunder med et årsforbrug under 100.000 kWh, dvs. private elkunder og mindre erhvervskunder, som hverken har solceller eller anden form for energiproduktion (egenproduktion).
Fra og med 1. december 2017 begynder Netselskaberne at indføre flexafregning. Kunden vil have mulighed for at afregne sit elforbrug med timepriser, såfremt Kunden har en fjernaflæst måler, og Kundens lokale Netselskab timeafregner Elleverandøren for elforbruget. Inden udgangen af 2020 vil flexafregning være fuldt ud indfaset i hele landet.
5. Måling | Måledata | Afregning | Regulering
Netselskabet er ansvarlig for måleudstyret og indestår for målingernes korrekthed. Hvis Kunden eller Elleverandøren får mistanke om, at de
gennemførte målinger ikke er korrekte, retter Elleverandøren om nødvendigt henvendelse til Netselskabet med henblik på en afklaring. Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller Netselskabets korrektion af måledata efter målefejl. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes Kunden ud fra et beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug på aftagestedet og Kundens tilsluttede brugsgenstande.
Elleverandøren afregner elleverancen enten forud eller bagud i forhold til Kundens faktiske forbrug eller som en kombination af de to afregningsformer. Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte elforbrug, når Elleverandøren har modtaget måledata fra Netselskabet. Det er Kundens pligt gennem Netselskabet at sikre Elleverandøren de nødvendige måleraflæsninger, fx ved at indsende korrekt selvaflæsning én gang om året.
6. Betalingsbetingelser | Priser
Alle priser for elektricitet og netydelse, herunder netabonnement, inklusive skatter og afgifter angives og afregnes i den i Danmark benyttede møntenhed. Xxxxxxxxx fra Elleverandøren er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato samt hvortil, betaling skal ske. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er Elleverandøren berettiget til at beregne renter af betalingskravet i overensstemmelse med Rentelovens regler. Elleverandøren opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer.
Oplysninger om aktuelle tariffer, gebyrer og andre priser fremgår af Elleverandørens hjemmeside, xxxx.xx, og udleveres i øvrigt efter anmodning ved henvendelse til Elleverandøren. Elleverandøren har ret til at regulere priserne i overensstemmelse med punkt 13.
6.1 Gebyrer
Elleverandøren anvender bl.a. følgende typer af gebyrer som led i håndteringen af Aftalen:
• Afbrydelses- og genåbningsgebyr
• Aflæsningsgebyr
• Betalingsaftalegebyr
• Betalingsgebyrer
• Rykker- og inkassogebyrer
De aktuelle gebyrer kan findes på Elleverandørens hjemmeside [xxxxxxxxxx.xx]. Bemærk at de fleste gebyrer opkræves pr. registreret elmåler.
Elleverandøren forbeholder sig retten til at ændre i eksisterende gebyrer, herunder at indeksregulere dem, samt at indføre nye gebyrer, såfremt dette måtte findes påkrævet og rimeligt, jf. herved punkt 13.
I begge tilfælde vil Xxxxxx blive varslet herom i overensstemmelse med gældende lovgivning.
6.2 Modregning
Elleverandøren kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Xxxxxx måtte have til Elleverandøren eller til selskaber, som Elleverandøren er koncernforbundet med (dog ikke elnetselskab).
7. Sikkerhedsstillelse
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden, kan Elleverandøren stille krav til Kunden om kontant depositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en Leveringsaftale eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance overfor Elleverandøren. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride Elleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling.
Elleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. Se nærmere punkt 10.3.
8. Misligholdelse
Hvis en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning, jf. punkt 10.3 og 10.4.
Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Kundens manglende opfyldelse af Elleverandørens krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Kundens aftale med sit lokale Netselskab. Hvis Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, er Elleverandøren berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Kundens Netselskab eller den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) afbryder eller begrænser leverancerne til Kunden som følge af forhold, der ikke skyldes Xxxxxx, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal Elleverandøren straks underrettes herom. Elleverandøren kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Aftalen, jf. punkt 6, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.
9. Leveringshindringer | Force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes Elleverandørens og Kundens forpligtelser overfor hinanden i henhold til disse betingelser og/eller særskilt aftale, så længe force majeure består. Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Elleverandøren
eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende Parts kontrol. Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):
• • Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter
• • Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror
• • Brande, ildsvåde og hærværk
• • It-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forårsager it-og kommunikationsnedbrud
• • Sammenbrud eller skade på Elanlæg, der ikke skyldes Netselskabets fejl eller forsømmelser
• • Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører.
• • Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter
• • Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel)
Force majeure foreligger endvidere, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Leveringsbestemmelserne eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Elleverandøren ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at Netselskabet eller Xxxxxxxxx.xx har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Elleverandøren og Kunden.
10. Erstatningsansvar
Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse Leveringsbetingelser eller i Aftalen mellem Parterne. Elleverandøren er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. Elleverandøren er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) eller den nordiske elbørs, Nord Pool.
10.1 Blandet bolig/erhverv
Elleverandøren er uden ansvar for Kundens eventuelle driftstab, avancetab og andre indirekte tab, som Xxxxxx måtte lide i kraft af, at denne tillige som erhvervsdrivende forsynes med (aftager) elektricitet fra/på den pågældende adresse (forbrugssted), medmindre Elleverandøren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
11. Leveringsforholdets løbetid | Opsigelse | Flytning | Ophør
11.1 Opsigelse
Det sædvanlige opsigelsesvarsel i forbrugeraftaler som denne er én måneds varsel til en måneds udgang, når der er gået 5 måneder efter Aftalens indgåelse. Andet kan dog følge af tilbuddet eller af Kundens Aftale med Elleverandøren. Hvis Elleverandøren får meddelelse om, at Kunden uberettiget har bragt en fastprisaftale til ophør, inden den udløber, eller inden den kan opsiges ifølge Aftalen, er Elleverandøren berettiget til at opkræve et gebyr på 500 kr. inklusive moms til dækning af omkostninger forbundet med afvikling af Aftalen. For andre typer af aftaler, som Xxxxxx bringer til ophør i strid med Aftalen, er Elleverandøren berettiget til at opkræve abonnement frem til udløbet af det opsigelsesvarsel inklusive bindingsperiode, der fremgår af Aftalen. Elleverandøren opkræver nævnte gebyr henholdsvis abonnement i tillæg til Kundens faktiske forbrug.
11.2 Flytning
Hvis Xxxxxx flytter adresse (forbrugssted), fortsætter Aftalen på den nye adresse (det nye forbrugssted), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen, jf. herved punkt 10.1. Prisen for elleverance på den nye adresse (forbrugssted) fastsættes til Elleverandørens pris, der er gældende i det pågældende netområde, som Kunden flytter til. Meddelelse om flytning skal gives til Elleverandøren tidligst 2 måneder og senest 7 arbejdsdage inden flytningen. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Elleverandøren straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses.
11.3 Ophævelse af Aftalen
Elleverandøren kan ikke hæve Aftalen om levering af elektricitet til Kunden eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Elleverandøren kan varsle ophævelse af Aftalen om levering af elektricitet til Kunden, såfremt Elleverandøren har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter punkt 6, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af Elleverandøren fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Kunden kan ikke kræve levering fra Elleverandøren, hvis Elleverandøren berettiget har hævet Aftalen med Kunden, før Kunden har betalt det beløb, som Kunden skylder for levering af elektricitet.
11.4 Afbrydelse
Elleverandøren kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til Kunden, når Aftalen ophæves. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis Kunden modtager levering fra en anden elleverandør. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen afholdes af Kunden.
11.5 Ophør | Slutafregning
Elleverandøren sender slutafregning til Kunden senest 6 uger efter aftaleforholdets ophør. Tilsvarende sender Elleverandøren flytteafregning til Kunden senest 6 uger efter leveringsophør på den fraflyttede adresse. Slut- og flytteafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldoopgørelser.
Kundens rettigheder eller forpligtelser ifølge Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden Elleverandørens forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. Elleverandøren må uden Kundens samtykke gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive elleverandørvirksomhed i Danmark.
12. Uoverensstemmelser og kundeklager
12.1.1 Energiankenævnet
Kunden har krav på klagebehandling af god standard. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Hvis Kunden ikke er tilfreds med Elleverandørens opfyldelse af Aftalen, en afgørelse truffet af Elleverandøren eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Kunden henvende sig til Elleverandøren på telefon 00 00 00 00.
Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med Elleverandøren. Elleverandøren besvarer Kundens henvendelse snarest muligt og uden ugrundet ophold. Hvis Kunden fortsat er utilfreds, eller hvis Kunden ikke har modtaget svar på sin henvendelse inden én måned, kan Kunden klage over Elleverandøren til Ankenævnet på Energiområdet
Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
Telefon 00 00 00 00 xxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
12.1.2 Den fælleseuropæiske klageportal
EU-Kommissionens online klageportal (OTB) kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klagen indgives her: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: xxxxxxxxxxxx@xxxx.xx
12.2 Lovvalg og værneting | Domstolsprøvelse
Tvister mellem Kunden og Elleverandøren afgøres efter danske retsregler, herunder mangelsreglerne i Købelovens forbrugerafsnit. Sager mod Elleverandøren med relation til disse Leveringsbetingelser eller Aftalen mellem Parterne anlægges som udgangspunkt ved Retten i Rønne. Kunden kan dog sædvanligvis vælge at anlægge sag mod Elleverandøren ved sit eget hjemting, jf. nærmere Retsplejelovens § 244, jf. § 245, stk. 2.
13. Ændringer i Aftalen og Leveringsbestemmelserne
Elleverandøren forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som Elleverandøren i medfør af Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf.
§ 9, stk. 2, skal give til Kunden inden Aftalens indgåelse.
Elleverandøren kan ændre priser, gebyrer og andre vilkår i denne Aftale i følgende situationer:
• • Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med Elleverandørens levering af sine ydelser i henhold til Aftalen, såsom afgifter og omkostninger til netselskaber, banker, postdistributionsselskaber eller lignende,
• • For at imødekomme inflation regnet fra den 1. januar 2017 (indeks 100),
• • Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis,
• • Ved produktændringer,
• • For at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af aftalen.
Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. Elleverandøren informerer desuden om øvrige ændringer til ugunst for Kunden ved individuel kommunikation.
Ønsker Kunden ikke at fortsætte Aftalen på ændrede vilkår, kan Kunden opsige Aftalen, inden ændringerne træder i kraft.
14. Oplysning om privatlivspolitik
Du kan læse mere om dine rettigheder og se vores privatlivspolitik på vores hjemmeside xxxxx://xxxx.xx/xx-xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx- persondata/