Ansættelsesvilkår for ledere ved frie grundskoler mv.
Leder-OK 2019-2021
Ansættelsesvilkår for ledere ved frie grundskoler mv.
Leder-OK 2019-2021.
Løn og ansættelsesvilkår i medfør af
- Cirkulære om organisationsaftale for Ledere ved frie grundskoler mv., af 16. april 2019
- Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centeralorga- nisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/OC10-fællesoverenskomsten) af
7. marts 2019.
Forord
Om denne udgivelse – formålet og en brugsanvisning
Denne OK 2019-2021 overenskomsthåndbog er den første ok-håndbog, der kun handler om løn- og ansættelsesaftalerne for ledere ved frie skoler. Med virkning fra 1. januar 2019 fik lederne deres egen organisationsaftale, og er således ikke længere omfattet af samme organisationsaftale som lærere og børnehaveklasseledere.
Udgivelsen er tænkt som et praktisk opslagsværk, som udover Organisationsaftalen også inde- holder alle relevante bestemmelser fra Fællesoverenskomsten.
Udgangspunktet er Organisationsaftalen. Bestemmelser fra Fællesoverenskomsten som gælder for ledere ved frie skoler er tydeligt adskilt fra organisationsaftaleteksten, idet de står i grå bokse, som er indsat fortløbende på de relevante steder. Paragrafferne fra Fællesoverenskomsten er anført med deres paragrafnummer fra Fællesoverenskomsten.
Redaktionelle tilføjelser er absolut undtagelsen – men der er nogle få. Disse er indsat i en boks med sort ramme og er angivet som en redaktionel tilføjelse.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det egentlige retsgrundlag, er de til en- hver tid gældende cirkulærer, aftaler og protokollater, som skal findes frem i tilfælde af tvister. Men i hverdagen forventer vi, at nærværende kan fungere godt både som opslagsværk og som reference.
Udgivelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks Private Skoler – gymnasier og grundskoler, Dansk Friskoleforening. Efterskoleforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler og Frie Skolers Ledere.
Redaktionen består af: Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx X. Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx- xxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxxx No Xxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxx Xxx- xxxxx Xxxxxxxx.
Redaktionen er afsluttet den 22. maj 2019.
Indholdsfortegnelse
Cirkulære om organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv 3
Bilag 1: Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. 4
Kapitel 1. Organisationsaftalens område 4
§ 3. Lønniveau på frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger 4
§ 4. Lønniveau på efterskoler og frie fagskoler 5
§ 5. Engangsvederlag for øverste leder og øvrige ledere 5
§ 6. Varige og midlertidige tillæg for øvrige ledere 6
§ 7. Skift mellem intervaller 6
§ 9. Pension for ansatte med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning 7
Kapitel 4. Øvrige bestemmelser 13
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 14
Appendiks 1: Bemyndigelsesskrivelse vedrørende løntillæg til ledere 18
Appendiks 2: Bilag 3 til organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler m.v. 20
Cirkulære om organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv.
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisationerne er ved overenskomstforhandlingerne 2018 blevet enige om at etablere en selvstændig organisationsaftale for ledere ved frie grund- skoler mv. Aftalen er vedlagt cirkulæret som bilag 1.
2. Aftalen omfatter ledere ved frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efter- skoler og frie fagskoler. Aftalen er tiltænkt at dække de hidtidige stillingsbetegnelser for de to ledelsesniveauer; øverste leder samt øvrige ledere.
3. Aftale om løn for øverste leder aftales lokalt mellem bestyrelsen og øverste leder. Aftalen indfører et nyt løninterval for øverste leder ved store skoler. Der kan for øverste leder herudover aftales engangsvederlag, jf. aftalens § 5. Der kan til øverste leder ikke aftales varige eller mid- lertidige tillæg, jf. aftalens § 6.
Løn for øvrige ledere aftales lokalt med bestyrelsen/øverste leder. Lønnen er et basislønforløb, der er afhængigt af antal (års)elever på skolen. For øvrige ledere kan der herudover aftales en- gangsvederlag, jf. aftalens § 5, og/eller varige eller midlertidige tillæg, jf. aftalens § 6.
Løn og tillæg er anført i grundbeløb niveau 31. marts 2012, medmindre andet er anført.
4. Ledere, som er omfattet af organisationsaftale af 3. marts 2016 for ledere, lærere og børneha- veklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler (Modst. nr. 008-16), over- går til denne aftale ved aftalens ikrafttræden.
5. Det er ikke muligt at fravige aftalens bestemmelser lokalt.
6. Aftalen har virkning fra den 1. januar 2019.
Ikrafttræden
7. Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 2019. Cirkulære af 9. marts 2016 om organisations- aftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler (Modst. nr. 008-16) finder ikke anvendelse for ledere, der er omfattet af aftalens dæk- ningsområde.
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 16. april 2019
Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag 1: Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv.
Kapitel 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter ledere (øverste leder og øvrige ledere) ved frie grundskoler, pri- vate gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler og frie fagskoler.
Kapitel 2. Løn mv.
Øverste leder
Lønnen for øverste leder aftales lokalt mellem bestyrelsen og lederen inden for det fastsatte løn- interval, jf. § 3, stk. 2 og 3 og § 4, stk. 3. Den samlede løn fastsættes bl.a. ud fra skolens stør- relse og kravene til stillingen. Der kan herudover mellem bestyrelsen og øverste leder lokalt af- tales engangsvederlag, jf. § 5.
Øvrige ledere
Øvrige ledere indplaceres på basisløntrin, jf. § 3, stk. 4, og § 4, stk. 5. Der kan herudover mel- lem bestyrelsen/ø-verste leder og den øvrige leder lokalt aftales engangsvederlag, jf. § 5, samt varige og/eller midlertidige tillæg, jf. § 6, under hensyntagen til lederens erfaring og ansvarsom- råde.
Stk. 3. Lønfastsættelsen kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.
Stk. 4. Lønnen reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfor- nyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 5. Løn og tillæg er anført i grundbeløb niveau 31. marts 2012, medmindre andet er anført.
Stk. 6. Hvis den enkelte leder ønsker det, kan vedkommende lade sig bistå i lønforhandlingen af en repræsentant fra LC Lederforum.
§ 3. Lønniveau på frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger
Elevtallet opgøres hvert år den 5. september (jf. Undervisningsministeriets tilskudssystem).
Stk. 2. Lønintervaller for øverste leder for skolen og øverste leder for private gymnasiers grund- skoleafdelinger:
Skoler med | Intervalløn grundbeløb |
Under 100 elever | kr. 370.554 – 440.413 |
100-349 elever | kr. 406.159 – 486.503 |
350-699 elever | kr. 441.765 – 531.283 |
700 elever og derover | kr. 441.765 – 586.331 |
Stk. 3. Til stillinger som øverste leder ved skoler med kostafdeling forhøjes de i stk. 2 nævnte intervallers bund og top med følgende beløb:
Skoler med | Intervallets bund | Intervallets top |
Under 25 kostelever | kr. 35.388 | kr. 26.213 |
25 til 59 kostelever | kr. 52.426 | kr. 43.252 |
60 kostelever og derover | kr. 70.776 | kr. 61.601 |
Stk. 4. Basisløntrin for øvrige ledere:
Skoler med | Basisløntrin grundbeløb |
Under 350 elever | kr. 353.412 |
350 elever og derover | kr. 396.929 |
§ 4. Lønniveau på efterskoler og frie fagskoler
Skolestørrelsen ved efterskoler og frie fagskoler er angivet i antal årselever.
Stk. 2. Ved skoler, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde et samlet særligt undervisningstilbud til elever med særlige behov, indgår hver af disse elever med en vægt på 1,5 ved indplacering i lønintervallerne.
Stk. 3. Lønintervaller for stillinger som øverste leder:
Skoler med | Intervalløn |
Under 100 årselever | kr. 423.303 – 495.782 |
100 – 249 årselever | kr. 458.908 – 531.387 |
250 årselever og derover | kr. 494.513 – 566.992 |
Stk. 4. Ved lønfastsættelsen på kombinerede frie grundskoler og efterskoler lægges det samlede elevtal til grund for lønindplaceringen. Det vægtede elevtal ved grundskolen indgår dog kun med halvdelen.
Stk. 5. Basisløntrin for øvrige ledere ved efterskoler og frie fagskoler:
Skoler med | Basisløntrin |
Under 100 årselever | kr. 370.554 |
100 årselever og derover | kr. 396.929 |
§ 5. Engangsvederlag for øverste leder og øvrige ledere
Der kan efter drøftelse mellem bestyrelsen og øverste leder lokalt fastsættes engangsvederlag. Der kan efter drøftelse mellem bestyrelsen/øverste leder og øvrige ledere lokalt fastsættes en- gangsvederlag.
Engangsvederlag kan f.eks. ydes som:
1. Resultatløn
2. Honorering af særlig indsats.
REDAKTIONEL bemærkning til § 5:
Opmærksomheden henledes på, at Undervisningsministeriet har bemyndiget skolens bestyrelse til at indgå aftale om løntillæg til ledere.
Bemyndigelsen er dog kun givet op til et maksimalt beløb for engangsvederlag for særlig indsats på
98.300 kr. årligt, dog 124.500 kr. hvis der indgår resultatløn i vederlaget (kr. i niveau 31. marts 2012).
Undervisningsministeriets bemyndigelse er givet med brev af 20. juni 2003 – Se appendiks 1. En ny bemyndigelsesskrivelse forventes udsendt i overenskomstperioden.
§ 6. Varige og midlertidige tillæg for øvrige ledere
Der kan mellem bestyrelsen/øverste leder og den øvrige leder lokalt aftales varige og midlerti- dige tillæg for varetagelsen af særlige funktioner eller honorering for kvalifikationer og person- lige faglige kompetencer, der er relevante for den pågældende leders varetagelse af stillingen.
Stk. 2. Hvis den enkelte øvrige leder ønsker det, kan vedkommende lade sig bistå i lønforhand- lingen af en repræsentant fra LC Lederforum.
Fællesoverenskomsten:
§ 6. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt)
Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud.
Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfra- drag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tje- nestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholds- vis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.
Skift fra et lavere interval til et højere interval, jf. § 3 og § 4, som følge af højere (års)elevtal sker, når skolen i 2 skoleår i træk har haft et højere (års)elevtal, som mindst svarer til antallet af (års)elever i det højere interval.
Stk. 2. Ved fald i (års)elevtal (med deraf følgende nedrykning til et lavere interval) bevarer lede- ren sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, såfremt lønnen overstiger maksimums- grænsen i det lavere interval.
Stk. 3. Såfremt en skole et enkelt år har et lavere (års)elevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det følgende år igen opnår et (års)elevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen i § 7, stk.1.
2005/6 | 99 | 0-99 elever |
2006/7 | 101 | 0-99 elever |
2007/8 | 101 | 0-99 elever |
2008/9 | 101 | 100-349 elever |
2005/6 | 101 | 100-349 elever |
2006/7 | 99 | 0-99 elever 1) |
2007/8 | 101 | 100-349 elever |
2008/9 | 101 | 100-349 elever |
REDAKTIONEL bemærkning til § 7:
Uddrag fra ”Ansættelsesvilkår 2011-2013, Frie Grundskoler”, s. 29-30: Reglen om skift til et højere interval kan illustreres med dette eksempel
Kom.:
Eksempel på oprykning til højere interval:
Skoleår antal elever interval……..
Bem. § 12, stk. 2 (~ nærværende § 7, stk. 2):
Såfremt en skole et enkelt år har et lavere elevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det følgende år igen opnår et elevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen i § 12, stk.1 (~ nærværende § 7, stk. 2).
Kom.:
Virkningen af bemærkningen er illustreret for en skoleleder nedenfor:
Skoleår antal elever interval……….
1) Såfremt lønnen ved nedrykning til lavere interval overstiger det lavere intervals top, kan den hø- jere løn bevares som en personlig ordning.
Skolen indbetaler pensionsbidrag til Lærernes Pension.
Stk. 2. Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. af den aftalte løn. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være lederens eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
§ 9. Pension for ansatte med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning
Xxxxxx med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning følger bilag 3 og 4 i organisati- onsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler mv.
REDAKTIONEL bemærkning til § 8 og § 9:
§ 8 indebærer, at der skal ydes pensionsbidrag af de løntillæg, der aftales udover intervallønnen el- ler basislønnen.
§ 9 indebærer, at der i et nærmere bestemt omfang skal ydes pensionsbidrag af løndele der ligger udover den pensionsgivende løn, der er fastsat som et skalatrin i det statslige lønsystem.
Der er tale om en konkret og individuel afgørelse på grundlag af reglerne i bilag 3 og 4 i organisati- onsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.
Bilag 3 og bilag 4 findes som bagerst i denne publikation som appendiks 2 og appendiks 3.
Fællesoverenskomsten:
§ 8. Gruppeliv og kritisk sygdom
Ansættelsesmyndigheden betaler præmie for de ansatte til gruppelivsforsikringen for statsan- satte i Forenede Gruppeliv (aftale nr. 85034).
Cirkulærebemærkninger til § 8:
Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse mv. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside - xxx.xx.xx - under aftale nr. 85034.
Xxxxxx, der forud for ansættelse efter denne aftale har været forudlønnet, bevarer retten til dette.
Stk. 2. Ledere, der den 31. juli 1995 havde længere opsigelsesvarsler end funktionærloven, be- varer de hidtidige krav på opsigelsesvarsler og eventuelt krav på rådighedsløn, så længe den på- gældende er ansat ved skolen. Den enkelte kan dog vælge at overgå til denne organisationsafta- les regler om opsigelse med deraf følgende mulighed for at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a.
Fællesoverenskomsten: Kapitel 4. Fravær
§ 12. Sygdom (fælles regelsæt)
Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fra- vær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssi- tuationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. de- cember 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.
§ 13. Tjenestefrihed (fælles regelsæt)
De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.
Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører.
Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tje- nestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
Cirkulærebemærkninger til § 13:
De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud o.lign., for tiden cirkulære af 25. november 1985.
De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.
§ 14. Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt)
Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:
1. Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
2. Forholdene på tjenestestedet tillader det
3. Barnet er under 18 år og
4. Barnet er hjemmeværende.
Cirkulærebemærkninger til § 14, stk. 1:
Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en ar- bejdsdag eller en fridag.
Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
Stk. 2. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. de- cember 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.
Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte.
§ 15. Militærtjeneste mv.
Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for månedsløn- nede ikke-funktionærer.
Ved afskedigelse og bortvisning gælder §§ 16-19 i Fællesoverenskomst af 3. marts 2016 mel- lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (Modst. nr. 007-16).
Fællesoverenskomsten: Kapitel 5. Opsigelse og afsked
§ 16. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)
For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 1:
Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.
Stk. 2. Månedslønnede ikke-funktionærer kan ansættes tidsbegrænset til sæsonbetonet arbejde. Ansættelsen ophører i så fald på det aftalte tidspunkt uden yderligere varsel.
Stk. 3. Hvis ansættelsesperioden for en sæsonansat forlænges kortvarigt på grund af forhold, som ikke kunne forudses ved ansættelsen, kan opsigelse i forbindelse med forlængelse af an- sættelsesforholdet finde sted med 1 uges varsel til udgangen af en uge. De medarbejdergrup- per, der kan omfattes af forkortet opsigelsesvarsel, fremgår af organisationsaftalen.
Stk. 4. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.
Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansæt- telsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 5:
Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisatio- nen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelses-/bort- visningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af lovgivningen, fx forvaltningsloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.
Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til den forhandlingsberettigede organisation. Skriftlig meddelelse om afskedigelse/bortvisning til organisationen kan ske til såvel den forhandlingsberettigede organisations lokalafde- ling som hovedkontor. Det er ikke tilstrækkeligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant.
Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten. Ved indgåelse af forlig (bod) i sager om brud på ansættelsesmyndighedens pligt til at underrette organisationerne om afskedigelser tages der i overensstemmelse med arbejdsretsloven hensyn til sagens konkrete omstændigheder.
Cirkulærebemærkninger til § 16:
Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage.
Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som mod forvent- ning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.
Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte per- soner, som uden egen skyld er blevet afskediget, fx på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning.
Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution.
Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse.
Moderniseringsstyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.
§ 17. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)
Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles efter stk. 2-5. Sager om bortvisning be- handles efter reglerne i § 19.
Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisatio- nen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelses- varsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter, at opsigelsen er afgivet.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 2:
Parterne i vedkommende organisationsaftale nedsætter voldgiftsretten, jf. de respektive hovedaftaler.
Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse. For- handlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 3:
Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.
Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/for- handling finder sted/klageskrift afgives.
Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirs- dag i den anden uge (under forudsætning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.
Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet fx den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.
Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive kla- geskrift senest mandag i den 8. uge.
Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overens- komstens bestemmelser.
Stk. 4. Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan organisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det.
Cirkulærebemærkninger § 17, stk. 4:
Jf. cirkulærebemærkningerne til stk. 3, om opgørelse af frister.
Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.
§ 18. Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt)
En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2–11. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 19.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 17, stk. 4, kan organisatio- nen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.
Cirkulærebemærkninger § 18, stk. 2:
Parterne i vedkommende organisationsaftale nedsætter voldgiftsretten, jf. de respektive hovedaftaler.
Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift, ved at organisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 3:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3, om opgørelse af frister.
Stk. 4. Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser.
Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 5:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3, om opgørelse af frister.
Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør nor- malt ikke overstige 4 uger.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 6:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3, om opgørelse af frister.
Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fri- sterne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.
Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.
Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.
Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde an- sættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågæl- dende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sa- gens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en af- skedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelsen af sagen.
§ 19. Bortvisning (fælles regelsæt)
Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til or- ganisationen. Organisationen kan inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter bortvisningen kræve, at berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskom- stens/organisationsaftalens parter.
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 1:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 16, stk. 6, om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til § 17, stk. 3, om opgørelse af frister.
Stk. 2. Bliver overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enige ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmel- serne i § 18, stk. 2-8, gælder også ved bortvisning.
Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at af- bøde virkningerne af bortvisningen.
Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bort- visning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
Kapitel 4. Øvrige bestemmelser
Overgang til ansættelse efter denne aftale for allerede ansatte ledere sker ved aftalens ikrafttræ- den.
Stk. 2. Ved overgang til denne aftale skal lederens nye samlede løn mindst svare til den samlede faste løn forud for overgangen. Såfremt lederen ved overgang til det nye løninterval eller basis- løntrin opnår en løn inklusiv eventuelle varige tillæg, som er lavere end den hidtidige faste løn inklusiv varige tillæg, udlignes forskellen med et personligt udligningstillæg. Tillægget er pensi- onsgivende i det omfang, tillægget erstatter hidtidige pensionsgivende løndele. Midlertidige til- læg videreføres på hidtidige vilkår.
Fællesoverenskomsten: Kapitel 6. Øvrige bestemmelser
§ 20. Flyttegodtgørelse
Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden for ansættelses- området, og den ansatte i den anledning bliver nødt til at flytte husstand og bohave, betaler ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
Cirkulærebemærkninger til § 20:
Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.
§ 21. Funktionærbolig
Hvis der til en stilling er knyttet en funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er nødven- digt at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen. Lejevilkårene følger de regler, der gælder for statens tjenestemænds tjenesteboliger.
§ 23. Efterindtægt
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten.
Fællesoverenskomsten: Kapitel 9. Forhandlingsregler
§ 36. Hovedaftale
De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-hovedaf- talen).
§ 37. Lokal uoverensstemmelse
Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleom- råde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og organisationsaftalen holdes mæglingsmøde, jf. hovedaftalens § 7, stk. 1.
Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afde- ling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde.
Stk. 3. Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater, der bør inde- holde
a) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om
b) hvem der deltog i mødet
c) hvor og hvornår mødet fandt sted
d) parternes stilling til uenigheden
e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem den for- handlingsberettigede (central)organisation og Finansministeriet, jf. hovedaftalerne
f) de lokale parters underskrift.
Stk. 4. Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overenskom- stens og/eller organisationsaftalens bestemmelser.
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse
Inden for denne organisationsaftales dækningsområde træder denne aftale i stedet for:
• Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler af 2016 (Modst. nr. 008-16)
• Protokollater om arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasselede-re ved frie grundskoler (Modst. nr. 009-16)
• Protokollater om arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt frie fagskoler (Modst. nr. 010-16).
Stk. 2. Organisationsaftalen har virkning fra den 1. januar 2019 og kan af hver af parterne opsi- ges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021.
København, den 11. april 2019
Lærernes Centralorganisation Finansministeriet,
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx Moderniseringsstyrelsen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag 2: Fælles regelsæt
De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende nedenstående bestemmelser i Fællesover- enskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorgani- sationen af 2010:
1. § 6 Lønudbetaling
2. § 8 Gruppeliv og kritisk sygdom
3. § 12 Sygdom
4. § 13 Tjenestefrihed
5. § 14 Barns 1. og 2. sygedag
6. § 15 Militærtjeneste
7. § 20 Flyttegodtgørelse
8. § 21 Funktionærbolig
9. § 23 Efterindtægt
10. § 36 Hovedaftale
11. § 37 Forhandlingsregler mv.
Bilag 3: Generelle aftaler
De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og central- organisation i pkt. 1-17 nedenfor:
Ved overenskomstfornyelsen i 2018 er der indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *.
1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Xxxxx.xx. 029-02).
2. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv., for tiden Fmst. cirk. 29/8-2016 (Xxxxx.xx. 028-16).
3. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Xxxxx.xx. 055-03).
4. Tjenesterejseaftalen, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 057-00).
5. *Ferieaftalen, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Xxxxx.xx. 053-05).
6. Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 12/08 2015 (Xxxxx.xx. 036- 15).
7. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Xxxxx.xx. 020-01).
8. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/6 2008 (Xxxxx.xx. 015-08)
9. *Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst.cirk. 30/9 2008 (Xxxxx.xx. 058-08).
10. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. Cirk. 14/6 1997 (Fmst. Nr. 33/97).
11. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/8 2011 (Perst.nr.043-11).
12. Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Xxxxx.xx. 039-05).
13. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxx.xx. 051-99).
14. *Aftale om kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 15/6 2015 (Xxxxx.xx. 020-15).
15. Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, Fmst. cirk. 27/8 2013 (Xxxxx.xx. 013-13).
16. Aftale om kontrolforanstaltninger, for tiden Fmst. cirk. 1/11 2010 (Perst. nr. 031-10)
17. *Organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten, for tiden Fmst. Cirk. 15/6 2015 (Perst. nr. 021-15).
Appendiks 1: Bemyndigelsesskrivelse vedrørende løntillæg til ledere
Bestyrelserne for frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler og frie fagskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Afdelingen for Erhvervsrettet Ud- dannelse og Tilskud
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx
CVR nr.: 29634750
17. september 2019 Sagsnr.: 19/08025
Bemyndigelse til at yde engangsvederlag til ledere i form af veder- lag for resultatløn og vederlag for en særlig indsats
For aflønning af øverste leder gælder fra 1. januar 2019 følgende regler: Lønnen fastsættes ved aftale inden for et interval, jf. organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler mv. §§ 3 og 4. Ud over intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, jf. § 6.
Øvrige ledere indplaceres på basisløntrin, jf. § 3, stk. 4 og § 4, stk. 5. Ud- over basislønnen kan der lokalt aftales varige og midlertidige tillæg, jf. § 5 og engangsvederlag, jf. § 6.
Øverste leder og øvrige ledere er omfattet af de samme rammer for bru- gen af engangsvederlag. Der gælder forskellige regler for engangsvederlag alt efter, om det ydes som vederlag for resultatløn eller som vederlag for særlig indsats, men beløbsmæssigt skal de betragtes samlet.
Bestyrelsen bemyndiges til at yde engangsvederlag til ledere, der højest kan udgøre
130.000 kr. ekskl. pension (grundbeløb 31. marts 2012). Engangsvederla- get skal være pensionsgivende.
Hvis bestyrelsen på grund af helt særlige omstændigheder finder det formålstjenligt at yde en større samlet sum i engangsvederlag,
kan dette kun ske efter særskilt bemyndigelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Vilkår for de to former for engangsvederlag
Vederlag som resultatløn
Resultatlønskontrakt kan bruges som et strategisk styringsredskab for bestyrelsen samt til at understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af målsætninger. Endelig kan resultat- kontrakten skabe synlighed og gennemskuelighed om institutionens mål og resultater.
Det er bestyrelsen, der indgår resultatlønskontrakten og tager stilling til målopfyldelsen for institutionens ledere.
Indgåelse af resultatlønskontrakter og en stillingstagen til målopfyldelsen, for så vidt angår øvrige ledere, kan evt. delegeres til øverste leder.
Ved kontraktindgåelsen fastlægger bestyrelsen efter dialog med lederen aftalens økonomiske ramme, periode, indsatsområder og mål for lede- rens indsats.
Efter endt periode drøftes periodens resultatopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Bestyrelsen træffer derpå uden lederens tilstedevæ- relse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Bestyrelsens vurdering af, hvorvidt resultatmålene er nået, skal være skriftlig.
Hvis lederen fratræder inden kontraktperiodens udløb, vurderes indsat- sen, og der beregnes et forholdsmæssigt beløb for den forgangne perio- de. Udbetaling af vederlaget ydet som resultatløn udbetales bagudrettet efter periodens udløb.
Vederlag for en særlig indsats
Vederlag for en særlig indsats kan bruges til at belønne varetagelse af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater i en af- grænset periode. Der kan således ikke ydes et vederlag for en opgave, der allerede er honoreret én gang. Vederlag for en særlig indsats skal således ikke bruges som belønning for almindelig veludført arbejde.
Det er bestyrelsen, som beslutter størrelsen af vederlaget for en særlig indsats til institutionens øverste leder på baggrund af en skriftlig redegø- relse for den særlige indsats fra lederen.
Bestyrelsen kan vælge at delegere opgaven, med at tage stilling til eventu- el udbetaling af vederlag for særlig indsats for institutionens øvrige lede- re, til institutionens øverste leder på baggrund af en skriftlig redegørelse for den særlige indsats fra lederen.
Hvis lederen fratræder inden periodens udløb (et skoleår, et kalenderår eller anden valgt periode), vurderes indsatsen, og der beregnes et for- holdsmæssigt beløb for den forgangne periode. Vederlaget for en særlig indsats udbetales bagudrettet efter periodens udløb.
Appendiks 2: Bilag 3 til organisationsaftalen for lærere og børnehave- klasseledere ved frie grundskoler m.v.
Bilag 3: Cirkulære om protokollat til organisationsaftalen om særlige bestemmelser for ansatte, der er overgået til de nye lønsystemer og har opretholdt et personligt medlem- skab af en statsgaranteret pensionskasse
Generelle bemærkninger
1. Opretholdte overgangsbestemmelser for overgang til de nye lønsystemer fremgår af bilag 3a, hvortil der henvises. Bestemmelserne i Bilag 3a har alene betydning for ansatte før 1. august 2004.
2. Pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt eftersko- ler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er reguleret af følgende aftaler:
a) Aftale af 19. december 2003 (Perst. nr. 025-04) om pensionsforhold for tjenestemandsgrup- per o.l. i forbindelse med nye lønsystemer.
b) Aftale af 17. juni 2004 (Perst. nr. 038-04) om pensionsforhold for ledere, lærere og børne- haveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved ef- terskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaran- teret pensionsordning.
c) Nedenstående protokollat af 29. oktober 2008 om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension.
3. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre cirkulærebemærkninger er opført forrest i
cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. De redaktionelle ændringer medfører ikke nogen æn- dringer i bestemmelserne, hhv. bemærkningernes retlige status.
4. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves cirkulære af 30. juni 2008.
Finansministeriet, Personalestyrelsen
København, den 29. oktober 2008 P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Protokollat om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension
§ 1. Dækningsområde mv.
Dette protokollat finder anvendelse for de ledere, lærere og børnehaveklasseledere, som er omfat- tet af statsgaranterede pensionsordninger.
Stk. 2. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere kan som supplement til den tjenestemandslig- nende pensionsordning lokalt aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, jf. § 2 og 3.
Stk. 3. Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag fast- sat efter § 5, stk. 4, og § 7, stk. 2, i organisationsaftalen og resultatløn.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Der henvises til Finansministeriets breve af 8. februar og 2. marts 1995, hvad angår den person- kreds, der som en personlig ordning har ret til pensionsdækning i en statsgaranteret pensions- kasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning.
§ 2. Supplerende pensionsbidrag for ledere
Tjenestemandslignende ansatte ledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved ef- terskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr. 038-04), jf. bilag 4.
Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser/indplacering i intervalløn der før ikrafttræden af den supple- rende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensi- onsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgi- vende til en supplerende pensionsordning.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 2:
For de ledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn, før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, be- vares det supplerende pensionsbidrag uændret.
Det fremgår af bilag 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct.
Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pen- sionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. organisationsaftalens
§ 9 og § 10. For den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slut- skalatrinnet, indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med pensionsprocenten som fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag 4.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 3:
Jf. bemærkninger til stk. 2.
Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg.
§ 3. Supplerende pensionsbidrag for lærere og børnehaveklasseledere
Tjenestemandslignende ansatte lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af aftale om pensions- forhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, vicefor- standere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlem- skab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr. 038-04), jf. bilag 4.
Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af
17. juni 2004, jf. bilag 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pen- sionsordning.
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 2:
For de lærere og børnehaveklasseledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbi- drag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn, før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af af- tale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret.
Det fremgår af § 17 i organisationsaftalen, at pensionsprocenten for den del af lønnen, som ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 17,3 pct.
Det fremgår af bilag 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for tillæg, som oversti- ger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct.
Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pen- sionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. organisationsaftalens
§ 5, stk. 2-3. I givet fald indbetaler skolen et pensionsbidrag af tillægget med den pensionsprocent, som er aftalt i organisationsaftalens § 17, hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgi- vende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinsforløb. Hvis tillægget over- stiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med den pensionsprocent, som er fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag 4.
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 3:
Jf. bemærkninger til stk. 2.
Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg.
§ 4. Ikrafttræden mv.
Protokollatet har virkning fra 1. april 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 30. juni 2008 om særlige bestemmelser for ansatte, der har bevaret skalatrinsaflønning og ansatte, der er overgået til basislønsystemet og har opretholdt et personligt medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, jf. bilag 3 i den tidligere organisations- aftale (Perst. nr. 038-06).
Stk. 3. Protokollatet kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Så- fremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt.
København, den 29. oktober 2008
Lærernes Centralorganisation Finansministeriet
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx P.M.V.
E.B.
Xxxxxx X. Xxxxxxxxx
Appendiks 3: Bilag 4 til organisationsaftalen for lærere og børnehave- klasseledere ved frie grundskoler m.v.
Bilag 4: Aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og hushold- nings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensions- ordning
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende:
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning.
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer – tjenestemandspensionsret som følger:
Ledere omfattet af intervallønssystemet:
Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nær- mest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 eks- tra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48.
De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberet- tigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering.
Lærere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3 pr. 1. august 2000:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 40, 42.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Lærere, der den 31. juli 2004 var skalatrinsaflønnet og som pr. 1. august 2004 er indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
35, 36, 38, 40, 42.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Børnehaveklasseledere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
21, 23, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjeneste- mandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er op- nået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på ska- latrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på ska- latrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Avancement
Hvis en leder, lærer eller børnehaveklasseleder avancerer til højere stilling inden for eget ansættel- sesområde (egen skole), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin, (dog maksimalt til skalatrin 48) fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forsky- des med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. august 2004.
Stk. 2. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for ledere for at få tillagt 2 ekstra skalatrin eller oprykning til skalatrin 42 for lærere henholdsvis skalatrin 32 eller skalatrin 33 for børnehaveklasseledere, omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3. Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tje- nestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for § 5a, stk. 1 og 2 og § 5b, stk. 1 og 2 i bilag 3 til organisationsaftale af 12. maj 2003 for ledere, lærere og børnehaveklassele- dere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og hushold- nings- og håndarbejdsskoler, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt.
Stk. 4. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pen- sionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 17. juni 2004
Lærernes Centralorganisation Finansministeriet
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx P.M.V.
E.B.
Xxxx Xxxxxxxx
Side 25 af 25
Leder-OK 2019-2021