PARTNERSKABSAFTALE INDGÅET MELLEM: MATERIALE
PARTNERSKABSAFTALE INDGÅET MELLEM:
MATERIALE
SKOLE:
Adresse:
Aftaleansvarlig:
FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEAFDELING:
Adresse:
Aftaleansvarlig fritidscentret: Aftaleansvarlig ungdomsskolen:
Aftaleperioden:
• Ramme for partnerskabsaftale mellem skoler og UngiAarhus
Organisering af samarbejdet Aftale om understøttende funktion
Aftale om tidlige, forebyggende indsatser Aftaler om valgfag
Aftale om overgange Ungemiljø
Aftaler om økonomi
Til baggrund og information
• KvaS-modellen
• Forebyggelsestrekanten
• Samarbejdsaftalen mellem skoler, UngiAarhus og UU
• Faktaark om ansættelse og afregning
I forhold til økonomi gælder, at vi indgår lokale aftaler ud fra en helhedsvurdering. Aflønning sker på bag- grund af gældende regler på området (se faktaark om ansættelse og afregning).
Vi følger op på, om den enkelte oplever en positiv udvikling, og på hvor godt vi samlet lykkes med at nå vores mål for børnene og de unge. Vi måler for at skabe viden og udvikling i praksis.
Vi formulerer mål og effekt i forhold til de konkrete ydelser. Den fælles målramme er Børn og Unge-poli- tikken og Børn og Unges budgetmål. Hertil kommer Fritids- og ungdomsskoleplanen. Vi tager afsæt i fæl- les data som fravær, frafald, uddannelsesparathed om børnene og de unge i vores lokaldistrikt.
ØKONOMI
Partnerskabsaftalen er en fælles ramme for samar- bejdet mellem skolerne og UngiAarhus. Rammen gi- ver et fælles afsæt og forståelse i forhold til værdier, fælles fokusområder og organisering, men udmøntes konkret efter lokale behov.
Partnerskabsaftalen understøtter, at vi etablerer et li- geværdigt og gensidigt forpligtende samarbejde. Af- talen tager udgangspunkt i KvaS (Kvalificeret Selv- bestemmelse) og Forebyggelsesstrategien. Det er skolerne, der har undervisningsforpligtigelsen.
Samarbejdet mellem skole og UngiAarhus tager af- sæt i:
• Vi gør i fællesskab det, der virker med blik for lokal og individuel variation.
• Vi har fokus på samarbejde, forebyggelse, tidlig indsats og den enkeltes udvikling og deltagelsesmuligheder.
• Vi skal være vedholdende og handle, så bør- nene og de unge bliver på sporet, eller kom- mer tilbage på sporet.
• Vi bruger de fleksible læringsmiljøer, som er tilgængelige – både de lokale og byens øv- rige.
MÅL OG EFFEKTMÅLING
AFSÆT FOR SAMARBEJDET
ORGANISERING AF SAMARBEJDET
KOMMUNIKATIONSPLATFORM
AFSÆT FOR SAMARBEJDET
• Hvem inviterer?
• Hvem deltager?
• Hvor mange møder afholdes og hvornår?
• At børn og unge udnytter egne evner og potenti- aler med henblik på at nå et højt fagligt niveau.
• Andelen af folkeskoleelever, som går op til 9.- klasseprøver i dansk og matematik, skal være over 95 procent.
• At børn og unge er en del af et ligeværdigt fæl- lesskab.
• At børn og unge trives, er robuste og har selv- værd.
• At børn og unge udvikler sunde vaner
• Andelen af folkeskoleelever, som ved 9.-klas- seprøverne opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik, skal være over 95 procent.
• Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under seks procent om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværs- mønster skal falde med halvandet procentpoint om året.
ORGANISERING AF SAMARBEJDET
Partnerskabsaftalen skal være indgået senest 1. juni.
Vi evaluerer løbende aftalen på ledelsesniveau på koordinerende møder.
Skolerne og UngiAarhus deltager sammen; eksem- pelvis i følgende mødefora:
• Skole-fritid-hjem-samtaler
• Koordinerende møder (løbende opfølgning på samarbejdet og eventuelle specialtilbud)
• Teammøder på skolen
• Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU
• Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør Samarbejdsaftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU)
• Distriktsmøder
• Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge byrådet
• Eventuelt andre relevante lokale møder
Det aftales, hvilke ledere eller medarbejdere fra:
• UngiAarhus, der skal have adgang til skoleintra
• Skolen, der skal have adgang til UngiAarhus-intra
Organisering af samarbejdet er for eksempel: • Distriktsmøder • Teammøder på skolen • Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge-byrådet • Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU • Eventuelle andre relevante lokale møder • Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør samarbejds- aftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU) Understøttende funktion er for eksempel: • Spisepause • Understøttende undervisning • Temadage • Understøttelse af enkelte elever • Lejrskoler • Bevægelsesbånd |
Tidlige, forebyggende indsatser er for eksempel: • AKT-funktioner. • Forløb eller ad hoc indsatser i forhold til fravær, mistrivsel, • det kan omfatte Social Pejling, SSP-samarbejde eller net- børn og unge med angst eller psykisk sårbarhed robustheds- værksmøder. forløb, frafaldstruede unge, kriminalitetstruede unge. • særlig opmærksomhed på V/H-børn, specialklassebørn samt • Etablering/formidling af fritidsjob og praktikforløb. børn og unge, der går på tværs af skoledistrikter. Valgfagsrækken er: Derudover kan der oprettes lokale valgfag i: • Tysk, fransk, spansk • Arbejdskendskab, Metal/motorværksted, Byggeværksted, Tek- • Billedkunst, Medier, Filmkundskab Drama, Musik, Håndværk nologiværksted, Serviceværksted, Produktudvikling og formgiv- og design, Madkundskab ning, Iværksætter, • Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent for- • Sundhed og sociale forhold, håndskendskab til det pågældende sprog • Teknologi og kommunikation. Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv sigter på at skabe sam- Særlig fokus på: menhæng i overgangen mellem: • H-børn/specialklasse børn • SFO-fritidsklub • 95-procentmålsætning og 25 procent unge på en erhvervs- • Mellemtrin/fritidsklub - udskoling/ungdomsklub og -skole uddannelse • Udskoling - ungdomsuddannelse |
I flere lokaldistrikter deler skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber lokaler og der kan derfor være be- hov for at have klare aftaler i forhold til etablering/vedligeholdelse af ungemiljøer: Ungemiljøer er for eksempel: • Fysiske miljøer, blandt andet delelokaler • Sociale miljøer, blandt andet pausemiljøer i skoletiden og klubmiljø i fritiden • Samarbejdsflader mellem lærere og pædagoger |
Under bilag 7 noteres de økonomiske aftaler der mellem Fritidscentrene, ungdomsskolerne og skolerne eventuelt er blevet indgået.
4
BILAG 1
DELTAGELSE I FÆLLES MØDEFORA/ÅRSPLANLÆGNING
Mødefora: | Hvem inviterer: | Hvem deltager? | Hvor mange møder afholdes og hvornår? |
BILAG 2
OPGAVE
Opgavebeskrivelse: | Mål med opgaven: |
Effekter vi gerne vil opnå: | Sådan måler vi effekten: |
PLANLÆGNING OG EVALUERING
Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering:
BILAG 2
FUNKTION OG ANSVAR
Underviser | Pædagog | Ledelse | |
Funktions- og ansvars- fordeling | Eksempelvis rolleafklaring til de en- kelte lektioner | Eksempelvis fagfaglig forventnings- afstemning | Hvem har ledelsen af medarbejderne |
Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part?
AFTALER VED FRAVÆR
BILAG 3
I Forhold til indgåelse af aftaler om tidlige, forebyggende indsatser
Mål med opgaven:
Opgavebeskrivelse:
OPGAVE
• Relevante samarbejdsparter deltager i netværksarbejdet.
• Relevante medarbejdere udveksler, efter aftale med forældrene, rettidigt de nød- vendige informationer om børn/unge ved tegn på fravær og mistrivsel med hen- blik på tidlig indsats.
• OBS på at koordinere/afdække i forhold til indsatser og tilbud fra blandt andet Uno, UU og Ungdomscenteret.
Sådan måler vi effekten:
Effekter vi gerne vil opnå:
PLANLÆGNING OG EVALUERING | ||
Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering: | ||
Underviser | Pædagog | Ledelse | |
Funktions- og ansvars- fordeling | Eksempelvis rolleafklaring til de en- kelte lektioner | Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning | Hvem har ledelsen af medarbejderne |
AFTALER VED FRAVÆR
Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part?
BILAG 3
FUNKTION OG ANSVAR
BILAG 4
• Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året det svarer til to lektioner om ugen. De 60 un- dervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner/uge i 40 uger, men kan også samles på f.eks. 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.
UDBUDTE VALGFAG
• Valgfag udbydes i udgangspunktet som etårige forløb. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes for toårige forløb. Det gælder heller ikke for valgfagene tysk og fransk, der udbydes som treårige forløb. Valgfag, der er et- eller toåri- ge, kan i stedet udbydes som forløb på op til tre år.
• Skolen sender liste med antal tilmeldte på valgfaget (fulde navn, xxx.xx., kontaktoplysninger m.v.) til UngiAarhus
• UngiAarhus har ikke pligt til at oprette faget, hvis der er færre end 12 tilmeldte
Valgfagslærerne, der er ansat under UngiAarhus, er, som en del af forberedelsen til faget, forpligtet på at sende årsplan og læringsmål/undervisningsplan for fagene til og løbende opdatere UngiAarhus om fagets arbejde
• UngiAarhus er forpligtet til at registrere alle tilmeldte elevers fremmøde i forbindelse med alle valgfag, som varetages af UngiAarhus. UngiAarhus informerer om fravær i forbindelse med valgfagene
Valgfagstitel og kort beskrivelse | Sted og tidspunkt for undervisning | Ansvarlig for afvikling af undervisning |
PLANLÆGNING OG EVALUERING
Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering:
BILAG 4
FUNKTION OG ANSVAR
Underviser | Pædagog | Ledelse | |
Funktions- og ansvarsfordeling | Eksempelvis rolleafklaring til de en- kelte lektioner | Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning | Hvem har ledelsen af medarbejderne |
AFTALER VED FRAVÆR
Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part?
BILAG 5
Eksempler på tiltag der letter overgange:
AFTALER
• Introduktionsuger
• Åbent Hus-dage
• Kommunikation til forældre om aktiv ind- og udmelding i klubtilbud
• Fælles forældremøder
• Fælles aktiviteter/undervisning for eleverne
• Overleveringsmøder
• Brug af fælles lokaler
• Brobygningsindsatser i forhold til ungdomsuddannelser
• Prøvebooster
Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. overgange mellem SFO og fritidsklub: | |
Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedrørende overgange mellem mellemtrin og fritidsklub: | |
Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedrørende overgange mellem udskoling og ungdomsklub: | |
Særlige opmærksomheder vedrørende børn og unge med handicap eller børn i specialklasse og overgange til klub: | |
Aftaler om sygdom/ved kurser/ferie og andet fravær: |
AFTALER | ||
UNDERSTØTTELSE AF SAMARBEJDE Xxxxxx samarbejdsfora tænker I skal understøtte samarbejdet om unge- miljøer? | ||
AFTALER Fælleslokaler: hvilke aftaler har I? Hvem er ansvarlig for aftalerne? | ||
ETABLERING OG VEDLIGEHOLDELSE Hvordan etablerer/vedligeholder I ungemiljøerne – både på elev og per- sonaleniveau? | ||
BILAG 6
BILAG 7
AFTALER
Hvis ovenstående partnerskabsaftaler har givet anledning til økonomiske aftaler mellem Fritidscentrene, ungdomsskolerne og skolerne, noteres de her:
AFTALEN ER LAVET MELLEM (navn, dato og underskrift af skole og UngiAarhus)
Skoleleder og/ellers vice-skoleleder Fritidscenterleder og ungdomsskolekoordinator UngiAarhus
FAKTAARK
LEDELSESMÆSSIG REFERENCE
ANSÆTTELSESVILKÅR
AFREGNING
• Medarbejderne i fritidscentrene er, uanset uddannelse, ansat på enten BUPL´s eller FOA’s overenskomst.
• Medarbejderne aflønnes efter den overens- komst, de er ansat på, i alle understøttende funktioner.
• Undtaget herfra er pædagoger, som er læ- reruddannede. Her gælder, at for den del af arbejdstiden, der foregår i skoleregi, skal der etableres et selvstændigt ansættelses- forhold som lærer. Det betyder, at en lærer- uddannet pædagog, der er beskæftiget i både skole og klub/legeplads – til enten un- derstøttende eller fagopdelt undervisning – skal have to månedslønnede ansættelses- forhold: én som lærer og én som pædagog.
• Ansatte fra UngiAarhus, der ikke er lærer- uddannede, men underviser i valgfag skal aflønnes som uuddannet lærer af skolen.
• Medarbejderen er ansat i fritidscenteret med reference til fritidslederen. Undtaget herfra er pædagoger, som er læreruddan- nede og har arbejdstid i skolen jf. ovenstå- ende. Disse medarbejdere har ansættelses- forhold i både skole og klub/legeplads og refererer derfor til både skoleleder og fritids- leder.
• Opgavekoordinering/planlægning ligger hos skolens ledelse i samarbejde med fritidsle- der/klubafdelingsleder.
• Planlægning af indhold sker i samarbejde mellem lærer og pædagog.
• Ved sygdom afholder fritidscentret udgift til vikar.
• Skolens ledelse og fritidslederen aftaler, hvem der indkalder vikarer, og hvem med- arbejderen skal sygemelde sig til.
UNDERSTØTTENDE FUNKTION
• Fra og med 4.klasse kan medarbejdere ved fritidscentrene varetage understøttende un- dervisning (UUV).
• Forberedelsestid aftales lokalt i en dialog
mellem parterne.
• Det foreslås, at der afregnes mellem skole og fritidscenter ud fra en gennemsnitlig timeløn på 237,20 kr. (180 kr. i 31/3-2000- niveau), svarende til 237,20 i nutidskroner. Der er herved søgt at tage højde for følge- udgifter.
VARETAGELSE AF FAGOPDELT UNDERVISNING I 0.-3.KLASSE
• Der ydes et tillæg på 21 kr. pr. undervis- ningstime i 0. klasse.
• Der ydes et tillæg på 42 kr. pr. undervis- ningstime i 1.-3. klasse.
• Legepladspædagoger og ikke-uddannede
er IKKE omfattet af ovenstående.
MODELLER
FOREBYGGELSESTREKANTEN
KVAS – kvalificeret selvbestemmelse