Vedtægt for styrelsen af

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslut- ning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hen- syn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk.2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Suspension, jf. § 36, stk. 3, 3. pkt., i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkeskoler i medfør af § 36, stk. 3, 1. og 2. pkt. (frit skolevalg)

5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter

§ 5, stk. 4, (fagene på flere klassetrin end angivet i loven) elevernes undervisningsti- metal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.

6) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 4, (samarbejde/part- nerskab med lokalsamfundets kultur, idræts- og foreningsliv, musikskole mv.), stk. 8 (voksnes deltagelse) og stk. 9 (kulturcenter).

7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommu- nalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 2. Kommunal- bestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 4. Kom- munalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Xxxxx – og undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indhol- det af mål - og indholdsbeskrivelserne.

Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3 (aldersintegrerede klasser), § 34, stk. 3 (rul-

lende skolestart), og § 40 a, stk. 3 (kvalitetsrapport), kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sør- ger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skole- rejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 1)

Stk. 6. Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, skal mindst én repræsentant for sko- lebestyrelsen, jf. § 44, stk. 7, 1. pkt., deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansæt- telse i stillingen. Beslutninger om ansættelse af andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt lærere og pædagoger, jf. § 29 a, træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra ved- kommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7, 2. pkt.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervis- ningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af Børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om un- dervisningskompetence i 1. pkt.

Kvalitetsrapport

Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grup- per eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.

Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbe- styrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende ini- tiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Stk. 3. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen ind- hentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle hand- lingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, her- under om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter.

Styrelsesvedtægt

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:

1) Skolebestyrelsens sammensætning.

2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk. 4.

3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.

4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 5.

Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truf- fet vedrørende skolestrukturen m.v.

1.3. § 2 Børne- og Uddannelsesudvalget

Børne- og Uddannelsesudvalget træffer afgørelse i alle sager, der er henlagt til kommunal- bestyrelsen, og som ikke er omfattet af § 40 stk. 2 punkt 1 og 2 (bevilling, økonomiske ram- mer og skolestruktur) samt delegationsforbud.

1.4. § 3 Skolebestyrelsen

Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebe- styrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende:

1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har foræl- dremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 2)

Herunder gælder følgende:

a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældre- repræsentant for hver afdeling.

b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentatio- nen for specialklasserne udgøre mindst 1.

2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen.

3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende:

a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevre- præsentant for hver afdeling.

b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tilde- les repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Valgperioden er ét år – jf. §42 stk. 9.

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 3)

Stk. 3. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter an- modning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrel- sen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 4)

Stk. 5. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1 og 2, har stemmeret.

Stk. 6. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.

Stk. 7. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en even- tuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles le- delse med en folkeskole, jf. §§ 24 a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 5)

Stk. 8. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere/andre medarbejdere.

Stk. 9. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 10 og 13, gældende fra den 1. xxxxxx i det år, der følger efter nyvalg til kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 12. De øv- rige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være for- ældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 9, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsent- lig del af eleverne fra en nedlagt skole.

Stk. 11. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlem- mers valgperiode.

Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at der fortsat vælges repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler el. lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for de forældrerepræsen- tanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og 6 og stk. 9, 1. pkt., og § 24 b, stk. 2, ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2. (en skole, der alene omfatter 10. klassetrin)

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 6)

Stk. 13. Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtil- bud eller fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles be- styrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgå- ende bestyrelses valgperiode.

Valg og valgbarhed

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. (friskole, privat grundskole mm.)

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke tilfælde andre perso- ner end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstat- ning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af sko- lebestyrelsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

* Lokal beslutning, se afsnit 1.5, pkt. 7)

Link: Bekendtgørelse om valg til skolebestyrelsen

Skolebestyrelsens opgaver og virksomhed

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbe- styrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fø- rer i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsa- ger. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksom- hed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klas- setrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., (partnerskaber), eventuel undervisning efter § 5, stk. 4 (faget på flere klassetrin end angivet i loven), udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber,

3) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kom- munale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,

4) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,

5) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

6) arbejdets fordeling blandt det undervisende personale,

7) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik

m.v. og

8) skolefritidsordningens virksomhed.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte ret- ningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 8 (voksnes deltagelse i undervisningen), og fastsætter principper herfor.

Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte ret- ningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 9, og fast- sætter principper herfor (kulturcenter).

Stk. 7. Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, vælger skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, en repræsentant, som deltager i beslutnin- gen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6, 2. pkt.

Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læsepla- ner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbe- styrelsen har fastsat.

Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madord- ninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for ma- dordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.

Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommu- nalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebesty- relsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbej- des efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mø- det. Dagsordenen og referatet gøres, med de begrænsninger der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for offentligheden.

Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.

1.5. § 4 Lokale beslutninger

1) Kommunalbestyrelsen har til skolebestyrelsen delegeret retten til at kræve, at den en- kelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner og til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsæt- tes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

2) Xxxxxxxx af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældre- myndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, er fastsat til 7.

3) Indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervs- liv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger mv. Denne kompe- tence er i Sønderborg delegeret til skolebestyrelsen, der ud fra lokale hensyn fastsætter de nærmere rammer om opstilling/udpegning af kandidater og valg.

4) Kommunalbestyrelsen har besluttet, at dens medlemmer ikke deltager i skolebestyrel- sesmøder i henhold til stk. 4.

5) Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at de i stk. 7 omtalte daglige ledere kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret efter beslutning herom i skolebestyrelsen.

6) Kommunalbestyrelsen har godkendt muligheden for en toårig valgperiode, for de foræl- drerepræsentanter, der måtte ønske det. Ligeledes har de godkendt forskudte valg. Sko- lebestyrelsen beslutter, om der skal afholdes forskudte valg.

7) I Sønderborg ydes ikke vederlag eller befordringsgodtgørelse for deltagelse i møder.

8) For samdrevne institutioner (børneuniverser) vælges 5 forældrerepræsentanter for sko- leafdelingen til den fælles bestyrelse. Se pkt. 1.10

9) Regler for valg til skolebestyrelsen fremgår af pkt. 2,1 i bilag til denne styrelsesvedtægt.

1.6. § 5. Skolens leder

Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog §§ 24, stk.3, 24 a, stk. 1, og § 24b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle kon- krete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen hen- holdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elever og studerendes undervis- ningsmiljø.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomi- ske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forelægger skolens leder det kommende skoleårs skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom.

Stk. 5. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 6. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.

1.7. § 6. Rådgivende organer Elevråd‌

Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har ned- sat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Børne- og un- dervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virk- somhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene.

Stk. 2. På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd.

Fælles Rådgivende Organ jf. § 41

Det Fælles Rådgivende Organ består af Børne- og Uddannelsesudvalget, en repræsentant for hver af de kommunale folkeskolers bestyrelser, for ungdomsskolebestyrelsen, na- turskolebestyrelsen, to repræsentanter for de elever, der er medlem af skolebestyrelserne, to repræsentanter for pædagogerne ansat ved skolerne (fællestillidsrepræsentanten), to læ- rerrepræsentanter (hvoraf den ene er fællestillidsrepræsentanten) og en repræsentant for skolelederne.

Stk. 2. Møderne ledes af formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Stk. 3. Forvaltningen Børn, Uddannelse og Xxxxxxx yder sekretariatsbistand for det Fælles Rådgivende Organ.

Stk. 4. Der udfærdiges dagsordener og referater til/af alle møder. Dagsorden fastsættes af Børne- og Uddannelsesudvalget. Der indhentes forslag til dagsordenspunkter fra skolebe- styrelserne til de ordinære møder.

Stk. 5. Der afholdes 2 - 4 årlige møder, udformet som temamøde eller ordinært møde. FRO-møder er en del af dialogen mellem skolerne og det politiske niveau.

1.8. § 7 Udgifterne til folkeskolen

Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og special- pædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:

1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6.

2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 8.

3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 9.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest.

Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefri- tidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til for- ældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens til- skud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

Stk. 3. Har en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant- hjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritids- ordning, jf. § 3, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 4. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modreg- ning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.

Stk. 5. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemfø- relsen af ekskursioner og lejrskoler efter § 16 c, stk. 1, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16 c, stk. 2.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

Stk. 8. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles ind- samling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 5-7. Kommunen kan dække øvrige udgifter.

Stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16 c, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.

1.9. § 8 Ikrafttræden

Vedtægten er godkendt af kommunalbestyrelsen og træder i kraft 1.8.2014.

1.10. Tillæg om fælles bestyrelse i henhold til § 24 a. (samdrevne institutioner) Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dag- tilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen beslutning om sammensætningen af den fælles be- styrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der være repræsen- tanter for:

1) Forældre til børn i folkeskolen.

2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.

3) Medarbejdere ved folkeskolen.

4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.

5) Xxxxxx valgt af og blandt folkeskolens elever.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebesty- relsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles besty- relse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og medarbejderrepræ- sentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.

Stk. 4. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsen- tanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutnin- ger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlem- mer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.

Sønderborg Kommunes specifikke regler for børneuniversbestyrelsens sammen- sætning og valgprocedure

§ 1. Den fælles bestyrelse består af:

4 forældrevalgte medlemmer fra dagtilbuddet. 5 forældrevalgte medlemmer fra folkeskolen.

2 medarbejderrepræsentanter fra dagtilbuddet. 2 medarbejderrepræsentanter fra skolen.

2 elevrepræsentanter fra skolen.

Alle ovennævnte har stemmeret – for elevrepræsentanter jf. styrelsesvedtægtens § 3, stk. 5. Børneuniversets ledelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Børneuniversets ledelse varetager sekretærfunktionen for bestyrelsen.

Valg

De henholdsvis 4 og 5 forældrerepræsentanter, der opnår flest stemmer, indtræder i besty- relsen. De næstfølgende er stedfortrædere i en rækkefølge, der relaterer til det opnåede stemmetal.

Ved eventuel stemmelighed foretages lodtrækning.

§ 2. Valgperioden for forældrerepræsentanterne fra skoledelen er 4 år, dog 2 år for de for- ældrerepræsentanter, der måtte ønske det, jf. § 4 om lokale beslutninger. Der er forskudte valg med valg af 3, hhv. 2 repræsentanter hvert andet år.

Valgperioden for forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet er 2 år.

§ 3. Valgperioden for medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter er et år og følger skoleåret.

§ 4. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand blandt forældrerepræsentan- terne.

Stk. 2. Samme forældregruppe, henholdsvis repræsentanterne fra skoledelen eller dagtil- budsdelen kan ikke besætte både formands- og næstformandsposten.

§ 5. Bestyrelsens funktionsperiode følger skoleåret.

Stk. 2. Valg af forældrerepræsentanter gennemføres efter gældende bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen med tilhørende vejledning.

Stk. 3. Medarbejderrepræsentanter for skoledelen og elevrepræsentanter vælges efter ret- ningslinjerne i styrelsesvedtægten for folkeskolen.

2. Kapitel 2 BILAG til styrelsesvedtægten

2.1. Valg til skolebestyrelsen

Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne i Sønderborg Kommune. Ordinære valg:

Der afholdes ordinært valg til skolebestyrelserne det efterfølgende år efter valg til Byrådet. Valgperioden er fire år, dog to år for de forældre, der måtte ønske det.

Forskudte valg:

Skolebestyrelsen beslutter, om de ønsker forskudte valg. Forskudte valg gennemføres efter samme procedure som ordinære valg.

Valgperioden er fire år for forældre, dog to for nogle i overgangen til/fra forskudte valg. For de forældre der måtte ønske det er valgperioden to år.

Valgbestyrelse:

Skolebestyrelsen har ansvaret for at gennemføre valg til skolens bestyrelse.

Skolebestyrelsen nedsætter en valgbestyrelse bestående af skolens leder samt mindst to forældrevalgte medlemmer.

Valgbestyrelsen har ansvaret for alt det praktiske omkring valget, herunder udsendelse af informationer mv.

Valgtidspunkt:

Valget afholdes inden udgangen af maj måned. Valgprocessen:

Forvaltningen udsender senest 1. februar et forslag til tidsplan. Skolebestyrelserne beslut- ter selv, om de ønsker at følge denne tidsplan eller laver deres egen. Nedenstående tidsfri- ster skal dog overholdes.

Valgbestyrelsen orienterer skolens forældre om valgprocessen senest 1. april og senest 3 uger før valgmøde:

Orientering om valgprocessen skal som minimum indeholde informationer om:

• valgmøde

• optagelse på valglisten

• indlevering af kandidatlister/opstilling

• fredsvalg

• afholdelse af valg, hvis der ikke er opnået fredsvalg

• klagefrist

Orienteringsskrivelsen offentliggøres på skolens kommunikations-/informationsplatform og på skolens hjemmeside.

Valgberettigede skal inden valgmødet have haft mulighed for at henvende sig vedr. opta- gelse på valglisten. Valgbestyrelsen beslutter, hvordan og hvornår dette kan ske.

Valgmøde:

Valgbestyrelsen indbyder de valgberettigede til et opstillingsmøde, hvor der kan udarbej- des kandidatlister.

Kandidatlister kan også afleveres til valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen fastsætter frist herfor, dog må fristen ikke være kortere end 5 skoledage efter valgmødet.

Fredsvalg:

Hvis der efter fristen for indlevering af kandidatlister viser sig, at der kun er opstillet det antal kandidater, der er behov for, kan valgbestyrelsen beslutte, at der er fredsvalg.

Kampvalg:

Hvis fredsvalg ikke er muligt, skal der være afstemning.

Valgbestyrelsen orienterer de valgberettigede om afstemningen mindst 10 dage før afhol- delse af valget.

Orienteringen skal indeholde oplysninger om, hvordan der kan afgives stemme og om fri- sten for stemmeafgivelse.

Elektronisk valg:

Valgbestyrelsen afgør, om stemmeafgivelsen skal foregå elektronisk. Opgørelse af valget:

Umiddelbart efter udløbet af fristen for stemmeafgivning foretager valgbestyrelsen stem- meoptælling.

Kandidaterne placeres i rækkefølge efter deres stemmeantal. I tilfælde af stemmelighed af- gøres placeringen ved lodtrækning.

Valgbestyrelsen tager hensyn til reglerne omkring repræsentation af specialklasserækker og skoler med afdelinger geografisk adskilt.

Klager over valget:

Klager over valg af forældrerepræsentanter, herunder afslag på optagelse på valglisten, skal ske skriftligt til valgbestyrelsen. Klager skal være afleveret senest 10 dage efter valgresulta- tets offentliggørelse på skolens hjemmeside.

Konstituering og tiltrædelse:

Den nyvalgte skolebestyrelse tiltræder 1. august. Ved evt. omvalg eller suppleringsvalg til- træder bestyrelsen snarest muligt.

Skolelederen indkalder bestyrelsen til konstitueringsmøde umiddelbart efter udløb af klagefristen.

På skoler, hvor der afholdes forskudte valg for første gang, aftales på det konstituerende møde, hvilke repræsentanter, der er valgt for hhv. 2 og 4 år.

Suppleringsvalg:

Suppleringsvalg afholdes, hvis et forældrevalgt medlem forlader skolebestyrelsen, og der ikke er nogle stedfortrædere.

Bekendtgørelse af valgets resultater:

Valget offentliggøres på skolens hjemmeside.

Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen:

Medarbejderrepræsentanterne vælges ved en fælles valghandling i forbindelse med skoleå- rets planlægning. Valghandlingen forestås af skolens leder.

Valgbare og stemmeberettigede er medarbejdere, der er omfattet af skolelederens ledelse.

Alle medarbejdere har 1 stemme og kan stemme på alle kandidater. De 2 medarbejdere, der har henholdsvis flest og næstflest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Der vælges 2 stedfortrædere efter samme fremgangsmåde.

Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Valget finder sted ved skoleårets start. Valgperioden er et skoleår

2.2. Bevillinger til skolevæsnet og økonomiske rammer for de enkelte skoler

Bevillinger til folkeskolerne er fastlagt i politisk godkendte tildelingsmodeller.

Tildelte midler udmøntes i overensstemmelse med styringsgrundlaget og tilhørende admi- nistrationsgrundlag, instrukser og spilleregler.

For ressourcetildelingen til folkeskolerne gælder følgende spilleregler:

• Undervisningen tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

- mindst 1200 timer (klokketimer) på 0. – 3 klassetrin

- mindst 1320 timer (klokketimer) på 4. – 6. klassetrin

- mindst 1400 timer på (klokketimer) på 7. – 9. klassetrin inklusiv understøttende undervisning og elevpauser.

• Skolerne skal mindst gennemføre det i loven fastsatte antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).

• Der planlægges i overensstemmelse med den politisk vedtagne andel af lærernes netto- timetal, der skal anvendes til fagdelt undervisning. Den er sat til at udgøre gennemsnit- lig 42,85 % af den årlige nettoarbejdstid, svarende til et gennemsnitligt årligt undervis- ningstimetal på 720 timer for en fultidsansat lærer.

• Ledelsen udmønter tildelingen, så ressourcer anvendes bedst muligt i forhold til sko- lens opgave.

• Midler afsat til inklusion anvendes til inklusion.

• Tildeling til USU foretages ud fra en vejledende normering på 50 % lærere og 50 % pæ- dagoger. Skolen udmønter tildelingen efter interne prioriteringer.

• Ressourcer tildelt til ledelse, løsning af administrative opgaver og sekretariat anvendes til løsning af samtlige ledelsesopgaver og administrative opgaver. Den tildelte tid til le- delse kan således ikke suppleres med midler fra undervisningen el. lign.

Budgettet gives som én samlet ramme, der udmøntes i overensstemmelse med givne ram- mer efter skolens prioriteringer, jf. ramme om specialundervisning /inklusion og tid til le- delse.

2.3. Skolestrukturen Folkeskoler‌

Sønderborg Kommune har 17 folkeskoler, heraf 11 med udskoling og én specialskole samt et 10. klassestilbud organiseret under Ungdomsskolen.

	Antal spor 0. – 6. klasse	Antal spor 7. – 9. klasse	Klassetrin	Fælles opgave
Ahlmann-Skolen	2	0	0. - 6. klasse	Specialklasse for ele- ver med generelle indlæringsvanskelig- heder fra hele kom- munen 0.-10.kl
Augustenborg Skole	2	3	0. - 9. klasse
Broager Skole	3	3	0. - 9. klasse	Specialklasse for ele- ver med socioemo- tionelle vanskelighe- der og ADHD i di- strikt ”Jylland” 0.- 10.kl
Dybbøl-Skolen	3	3	0. - 9. klasse
Fynshav Børneunivers	1	0	0. - 6. klasse
Gråsten Skole	2	3	0. - 9. klasse
Humlehøj-Skolen	2	3	0. - 9. klasse	Modtagelsesklasser
Kløver-Skolen			0. - 10. klasse	Specialskole
Hørup Centralskole	2	3	0. - 9. klasse	Specialklasse for ele- ver med socioemo- tionelle vanskelighe- der og ADHD i di- strikt ”Als” 0.-10.kl
Lysabild Børneunivers	1	0	0. - 6. klasse
Nordals Skolen	3	3	0. - 9. klasse
Nybøl Børneunivers	1	0	0. - 6. klasse
Nydamskolen	2	3	0. - 9. klasse	Specialklasse for ele- ver med autisme for hele kommunen 0. – 10. klasse
Nørreskov-Skolen	2	2	0. - 9. klasse
Rinkenæs Skole	1	0	0. - 6. klasse
Sønderskov-Skolen	3	3	0. - 9. klasse
Ulkebøl skole	3	3	0. - 9. klasse
Ungecenteret			10. klasse	Kommunens 10. klasses tilbud

9. klasse

7. – 10. klasse

Erhverv & Uddan- nelse

Flyverskolen

10. klasse

Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har be- hov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennem- føre en ungdomsuddannelse.

10. klasse er placeret i Ungecenteret og har fælles ledelse og fælles bestyrelse med Ung- domsskolen.

2.4. Optagelse i skole og forældrenes valg af skole – jf. afsnit om klassedannelse

Undervisningspligt

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Stk.2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at bar- net optages i en børnehave.

Kompetencen til at godkende udsættelse af skolegangen er delegeret til visitationsudvalget.

Indskrivning

Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig.

Frit skolevalg

Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommu- nen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.

Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.

I Sønderborg imødekommes ønsker i henhold til regler om frit skolevalg, såfremt den øn- skede skole har plads til eleven.

Retningslinjer for, hvilke børn der skal optages først, hvis det ikke er muligt at imøde- komme alle ønsker om frit skolevalg:

Såfremt flere elever, end rammerne giver plads til, ønskes optaget på en skole, foretages prioriteringen efter følgende kriterier:

1. Kommunes børn optages før børn fra andre kommuner

2. Xxxx med søskende på skolen har en fortrinsstilling til ledige pladser (se dog afsnit ”sær- ligt i forbindelse med indskrivning til 0. klasse)

3. Afstand mellem skole og hjem – nærmeste boende optages først

4. Lodtrækning

Særligt i forbindelse med indskrivning til o. klasse. Hvis et barn, bosat i kommu- nen, har søskende på den ønskede skole i forvejen, har det krav på optagelse på samme skole og medtælles i klassedannelsen, såfremt dette oplyses i forbindelse med den digitale indskrivning og inden den 31/1 forud for skolestart i august samme år.1

2.5. Antallet af skoledage og rammer for klassedannelsen

Antallet af skoledage i skoleåret fastsættes til 200.

Klassedannelse

Skolerne planlægger i overensstemmelse med de fastsatte rammer, herunder antallet af spor.

Elevmaksimum i klasserne er fastsat til 28. Skolerne planlægger i overensstemmelse her- med og kan ikke reservere pladser til evt. tilflyttere.

Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Såfremt det indskrevne antal elever til skolestart fra eget distrikt (+ søskende) nødvendig- gør oprettelsen af flere spor end angivet i rammerne, har skolen kompetence at oprette det nødvendige antal spor, der kan suppleres med elever i henhold til gældende bestemmelser om frit skolevalg.

Såfremt det indskrevne antal elever til skolestart fra eget distrikt (+ søskende) ikke danner grundlag for oprettelse af det antal spor, der er angivet i rammerne, oprettes alene det nød- vendige antal spor i overensstemmelse med elevmaksimum.

Selv om skolerne i planlægningen skal overholde ovennævnte rammer, kan skoler for egne midler oprette flere klasser. En sådan disposition åbner ikke for yderligere optag af elever i henhold til reglerne om frit skolevalg.

2.6. Elevernes undervisningstimetal

Skolerne skal mindst gennemføre det antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert klassetrin (minimumstimetal), der er fastsat i Folkeskoleloven §16, bilag 1.

Bilag 1 til Folkeskoleloven Timetal for undervisning i fagene - indfasning

Skolerne skal mindst gennemføre det antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik i 1.-9. klasse og i faget historie 3.-9. klasse (minimumstimetal), der fremgår af lovens bilag 1.

1 Krav om optagelse medfører dog ikke, at barnet har krav på, at der sørges for befordring efter fol- keskolelovens § 26.

Inden for kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens rammer og principper, gennemfører skolerne et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert klasse- trin og i valgfagene.

Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke er fastsat årlige minimumstimetal for. Disse er alene vejledende for skolerne.

Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.

2.7. Specialundervisningstilbud og inklusion Specialundervisning‌

Elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives, efter faglig vurde- ring fra skole og PPR, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i special- klasser og specialskole. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædago- gisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (klokketimer) ugentligt.

Inklusion

Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis- ningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte/personlig assistance.

Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornø- dent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af an- den grund har behov for støtte

Skoler kan midlertidigt etablere enkeltmandsundervisning for elever, hvor dette skønnes at være eneste løsning.

Inklusion og specialpædagogisk bistand

I Sønderborg kommune støttes elever ud fra et inklusionsperspektiv. Inklusionspolitikken udtrykker forventningen om, at elever med behov for særlig hensyn- tagen eller støtte som udgangspunkt inkluderes i normalundervisningen, hvor dette skøn- nes at være et godt og tilstrækkeligt tilbud til eleven.

Specialskole og specialklassetilbud

Der henvises til BEK. nr. 693 af 20/06/2014

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt gældende kommunale retningslinjer.

Specialtilbud i Sønderborg Kommune.

Grundlag for henvisning	Specialundervisningstilbud
Generelle indlæringsvanskelig- heder	Ahlmann-Skolen Kløver-Skolen
Gennemgribende udviklingsfor- styrrelser	Broager skole Hørup Centralskole

	Kløver-Skolen
Socioemotionelle vanskelighe- der	Broager skole Hørup Centralskole Kløver-Skolen
AutismeSpektrum forstyrrelse (ASF)	Kløver-Skolen Nydamskolen

Elevtal i specialskole og specialklasserækkerne pr. 1. august 2021

Xxxxx	Xxxxx elever	Målgruppe
Kløverskolen	159	Generelle indlæringsvanskeligheder Socioemotionelle-/ADHD-problematikker Gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Hørup Centralskole	53	Socioemotionelle-/ADHD-problematikker
Ahlmann-Skolen	67	Generelle indlæringsvanskeligheder
Nydamskolen	45	Elever med autismespektrumforstyrrelser
Broager Skole	32	Socioemotionelle-/ADHD-problematikker

2.8. Generelle retningslinjer

Målsætning for den pædagogiske virksomhed i skolerne

Byrådet har vedtaget helhedsplanen ”Kvalitet i dagtilbud og skole”. Helhedsplanen består af 15 anbefalinger, der tilsammen danner rammen for kvalitetsarbejdet i dagtilbud og skole i Sønderborg Kommune.

Helhedsplanen - Kvalitet i dagtilbud og skole

Eleverne

Elevfravær

Det forventes, at alle elever deltager stabilt i undervisningen. Skolerne har særlig opmærk- somhed på elevfravær, i henhold til gældende regler og Sønderborg Kommunes handleplan til forebyggelse af elevfravær.

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

Undervisningen

Fagdelt undervisning:

Den fagdelte undervisning gennemføres i henhold til lov om folkeskolen med tilhørende regler, herunder mål for fagene.

Fælles Mål

Understøttende undervisning:

Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folke- skolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Lektiehjælp og faglig fordy- belse er en del af den understøttende undervisning og indgår som en integreret del at sko- ledagen.

Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

Samarbejde med lokale kulturtilbud, idrætsforeninger mv.:

Samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, fritidshjem, ungdomsklubber er en opgave, der arbejdes med lokalt.

Læsning:

Alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse. I henhold til ’Handleplan for sprog og læsning 0-18 år’ har skolerne særlig opmærksomhed på læsning.

Der henvises til handleplanen.

Den grønne læseplan:

Der er særlig opmærksomhed på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer. Link til grøn læseplan

Lejrskole:

Skolebestyrelsen fastsætter principper. I øvrigt henvises til gældende bekendtgørelse: Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen.

Deltagerbetaling følger gældende regler.

Beslutning om at opkræve forældrebetaling for elevernes forplejning er delegeret til skole- bestyrelsen.

Værdien af evt. frirejse til lærerne eller anden form for bonus tilgår eleverne. Administration eller revision af opsparede midler forestås af skolens administration eller klasserådet.

Elevplaner:

I Sønderborg følges gældende regler:

Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen.

2.9. Vejledning og UU.

Uddannelsesvejledningen i grundskolerne varetages af Ungdommens Uddannelsesvejled- ning Sønderborg (UU Sønderborg). Vejledningen er delt op i to indsatser:

1. Kollektiv vejledning, som er for alle elever i 7. -10. klasse.

2. Individuelt vejledning for uafklarede og elever der er vurderet ikke uddannelsespa- rate.

Man har i perioden 1. maj 2021 – 30. april 2024 politisk besluttet at opprioritere vejled- ning i passagen fra grundskolen. Det betyder, at UU følger elever, der har et særligt behov for hjælp i udskolingen og i overgangen fra grundskolen tættere. Ligeledes tilbydes den in- dividuel vejledning for alle uafklarede elever.

Fra 7.-9. klasse ydes der for alle elever kollektiv vejledning. Den kollektive vejledning in- deholder:

1) Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder

2) Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, xxxxxxxxx.xx og processen frem mod til- melding til ungdomsuddannelse.

3) Introduktion til UG og eVejledning

4) Orientering om uddannelsessystemet (§5 Bekendtgørelse af lov om vejledning om ud- dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (vejledningsloven))

Uddannelse og Job

Uddannelse og Job er et obligatorisk emne i folkeskolen. I folkeskolens ældste klasser er der fokus på at udfordre elevernes uddannelsesvalg og klæde dem på til uddannelse og job. I de kommunale 7.-9.kl. er det UU, der forestår denne undervisning. På de reste- rende klassetrin og på friskoler står skolerne for denne undervisning.

I Sønderborg er UU købt til at varetage denne undervisning, denne undervisning er tænkt sammen med den kollektive vejledning.

7. klasse:

Eleverne modtager i 7. klasse kollektiv vejledning med fokus på: Virksomhedsbesøg og kendskab til erhvervsuddannelserne.

8. klasse:

Eleverne i 8. klasse skal alle deltage i introduktionskursus af én uges varighed. Forløbet in- troducerer til 5 forskellige uddannelsesveje efter endt grundskole.

Eleverne modtager i 8. klasse kollektiv vejledning med fokus på: 1) Ungdomsuddannel- serne 2) Kendskab til egne styrker og brug af digitale vejledningsmuligheder (XX.xx og eVejledning)

Eleverne i 8. klasse vurderes på deres uddannelsesparathed (fagligt, personligt og socialt). Senest 1. december skal skolen give oplysningerne om vurderingen. For de elever der ikke vurderes parat, skal skolen sammen med UU iværksætte tiltag, med målet at den unge bli- ver uddannelsesparat. Her påbegyndes den individuelle vejledning.

9. klasse:

Eleverne modtager i 9. klasse kollektiv vejledning med fokus på: 1) Valg og tilmelding samt studievalgsportfolio, 2) Uddannelse og karriere.

UU forestår den formelle formidling af erhvervspraktik, således at de forsikringsmæssige regler overholdes.

Vejledningen i 9. klasse er målrettet de elever, der i 8. klasse blev vurderet foreløbigt ikke- uddannelsesparate. Over for denne gruppe er vejledningen mangesidet for netop at kunne imødekomme de individuelle behov, hvor målet er at blive uddannelsesparat.

Brobygningen til ungdomsuddannelse i 9. klasse er forbeholdt de elever, der foreløbigt er vurderet ikke-uddannelsesparate og for elever, der er uafklaret i forhold til uddannelses- valg.

10. klasse:

Eleverne modtager i 10.klasse kollektiv vejledning med fokus på: 1) Valg af brobygning, 2) Introduktion til uddannelsesplanen (Hvad er mine styrker, samt opsamling på erfaringer og oplevelser fra brobygnings- og praktikforløb), 3) Undervisning i XX.xx i

forbindelse med OSO-opgaven. 4) Valg og tilmelding samt studievalgsportfolio.

Alle elever i 10. klasse skal deltage i brobygning til ungdomsuddannelserne (1-2 uger), og mindst ét valg skal være erhvervsrettet. Der er mulighed for erhvervspraktik i 10. klasse. Alle elever i 10. klasse arbejder med OSO-opgaven.

2.10. Andre særlige undervisningstilbud i tilknytning til folkeskolen Svømmeundervisning:‌

Der tilbydes svømmeundervisning i 40 uger. Forvaltningen tilrettelægger denne i samar- bejde med skolerne. Skolen kan beslutte at tilbyde svømmeundervisning i 20 uger på to klassetrin eller svømmeundervisning i 40 uger på ét klassetrin. Svømmeundervisningen lægges på 3., 4. eller 5. årgang.

Sygeundervisning:

Sygeundervisning i hjemmet tilrettelægges og varetages af elevens hjemskole. Den skal sættes i gang senest efter 15 fraværsdage, under hensyn til elevens helbredstilstand. Det samme gælder ved hyppige kortvarige forsømmelser pga. sygdom, når de har haft en sam- let varighed af 3 uger.

Når eleven kan følge undervisningen på skolen, ydes befordring efter reglerne herom. Sko- len rekvirerer befordringen hos Transportkontoret, hvor udgiften dertil også afholdes. Sko- len kan søge om, at merudgift til længerevarende hjemmeundervisning dækkes af en cen- tral pulje.

Bekendtgørelse om sygeundervisning

Sygeundervisning tilbydes efter reglerne i § 23 i Folkeskoleloven – og dertil hørende be- kendtgørelse.

Undervisning af elever indlagt på hospital

Undervisning af elever indlagt på hospitalet iværksættes af det pågældende hospital.

Naturskoler

Sønderborg Kommune har tre naturskoler, der tilbyder undervisning i naturfaglige temaer til elever i folkeskole og dagtilbud.

Tidlig tysk

Byrådet har besluttet, at det vejledende timetal i tysk, jf. Folkeskoleloven, udvides, så ele- verne i Sønderborg Kommune undervises obligatorisk i tysk fra børnehaveklassen.

• Fra børnehaveklassen til 2. årgang undervises i tysk som tematisk undervisning, sva- rende til 30 timer pr. år.

• På 3.-4. årgang undervises i én lektion om ugen.

• På 5. årgang undervises i to lektioner om ugen

• På 6. årgang udvides med én ugentlig lektion til tre ugentlige lektioner

VidensBy Sønderborg

VidensBy Sønderborg er en strategi for arbejdet med udvikling og læring for alle børn og unge i alderen 0-18 år. Ambitionen er at skabe gode læringsmiljøer for børn og unge i Søn- derborg Kommune, så de opnår optimal trivsel og læring.

VidensBy Sønderborg består af fem videnshuse:

House of Science, Global House, House of Health, House of Citizenship og House of Cre- ativity.

Videnshusene tilbyder læringsaktiviteter til børn og unge i Sønderborg Kommunes folke- skoler og daginstitutioner samt kompetenceudvikling for pædagoger og lærere for at un- derstøtte og kvalificere elevernes, pædagogernes og lærernes læring.

Hvert videnshus er centrum for netværksdannelse af faglige vejledere inden for videnshu- sets faglige områder i skolen. Til hvert videnshus er der knyttet en vejleder fra hver skole i kommunen.

VidensByens primære mål er:

• at skabe et grundlag for udvikling af en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur i skolen og i dagtilbud

• at etablere faglige netværk på tværs af skolerne, hvor der er fokus på videndeling

Besøg VidensBy Sønderborg

Modtagelsesklasser

Elever, der i forbindelse med tilflytning fra udlandet starter skolegang i Danmark, henvises til undervisningstilbud i modtagelsesklasse. Undervisningen tilbydes på Humlehøj-Skolen.

I forbindelse med ankomst sprogscreenes eleven.

Timetal og varighed. Se link: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

Modersmålsundervisningen

Bekendtgørelse om modersmålsundervisning

Der tilbydes modersmålsundervisning i Sønderborg Kommune, jf. Byrådets beslutning af

21. februar 2007 samt 25. august 2021.

Den lovpligtige undervisning, omfattende elever med baggrund i EU lande og EØS områ- det, tilbydes elever i 0. – 10 klasse.

Den kommunalt vedtagne undervisning, som omfatter tosprogede elever med baggrund uden for EU-lande og EØS området tilbydes elever i 0. – 3. klasse, som er tilmeldt en folke- skole eller en fri-/privatskole i kommunen.

Organisering:

Der oprettes hold, når min. 12 elever fra samme sproggruppe tilmeldes, når undervisnin- gen kan tilrettelægges geografisk hensigtsmæssigt, og når der kan ansættes en kvalificeret lærer.

Undervisningen søges gennemført med et omfang af 3 ugentlige lektioner á 45 minutter. Der tilstræbes en holdstørrelse på 15 elever. Maksimal holdstørrelse er 18 elever. Der ydes ikke elevbefordring.

Undervisningen er vederlagsfri.

Tilmelding foretages centralt med fastsat termin i maj måned.

Børn med særlige forudsætninger – talenter.

Sønderborg Kommune har politisk besluttet, at talenter skal have et særligt undervisnings- tilbud inden for det naturvidenskabelige felt.

Hvert år udvælges elever på mellemtrinnet til det kommende skoleårs Scienceforløb. Der er undervisning i eftermiddagstimerne én gang ugentligt.

2.11. Efteruddannelse

Lærernes efter- og videreuddannelse planlægges i et samarbejde mellem skoler og forvalt- ning.

Skolerne skal udarbejde en kompetenceudviklingsplan for hver enkelt lærer/børnehave- klasseleder ved den årlige MUS samt en uddannelsesplan for skolen

2.12. Frivillige madordninger

Der er ingen tilbud om frivillig madordning i skole, SFO eller klub.

2.13. Forplejning på lejrskole

Kommunalbestyrelsen har til skolebestyrelsen delegeret beføjelsen til at kræve, at den en- kelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskur- sioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.

2.14. Befordring Generelt‌

Der tilbydes buskort til alle elever i grundskolen, som er bosiddende i Sønderborg Kom- mune. Kortet kan anvendes inden for kommunegrænsen.

Såfremt det ikke er muligt at benytte offentlige transportmidler, ydes på skoledage anden befordring efter folkeskolelovens § 26 Link: Bekendtgørelse om befordring af elever i folke- skolen.

Befordring af elever i specialtilbud

Der ydes befordring efter bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen.

For elever, visiteret til specialskole eller specialklasse ydes også befordring mellem sfo og hjemmet på skoledage, såfremt de er berettiget til kørsel mellem skole og hjem.

Befordring af elever til specialskole og specialklasse | Sønderborg Kommune

Befordring til modersmålsundervisning

Der ydes ikke befordring til elever, der modtager undervisning i henhold til folkeskoleloven

§ 3 stk. 3 (undervisning i fritiden).

Befordring til praktikforløb

Der ydes befordring ud fra skolelederens individuelle vurdering mellem hjem og praktiks- ted – dog max. udgiften svarende til klippekort til bus på tre zoner i fem dage.

Befordring til brobygning

Der ydes befordring ud fra skolelederens individuelle vurdering mellem hjem og det sted, hvor brobygningsforløbet finder sted – dog max. udgiften svarende til bus på tre zoner i det antal dage, brobygningsforløbet varer.

Befordring af syge og invaliderede elever

Der ydes befordring ud fra skolelederens individuelle vurdering, evt. på grundlag af læge- erklæring.

Befordring mellem hjem og SFO

Der ydes ikke særskilt befordring mellem hjemmet og SFO.

Dog ydes der befordring mellem SFO og hjemmet på skoledage, for elever, som er visiteret til specialskole eller specialklasse, og som er berettiget til kørsel mellem skole og hjem.

2.15. SFO

Mål og indhold for SFO

Alle skoler har SFO, der omfatter 0. - 2. klasse.

Kommende skolestartere overflyttes til SFO senest den 1. maj forud for skolegangens be- gyndelse.

SFO er en del af skolens virksomhed og bidrager til den samlede målopfyldelse.

Skolerne fastsætter og offentliggør en supplerende mål- og indholdsbeskrivelse i overens- stemmelse med BEK nr. 1927 af 10/12/2020

Den enkelte skoles beskrivelse offentliggøres på skolens hjemmeside.

Skolebestyrelsen foretager en årlig revision af mål- og indholdsbeskrivelse forud for det kommende skoleår.

Rammebetingelser for SFO og klub

Pædagogerne i SFO deltager i undervisningen i indskolingen med min. 10 % af institutio- nens tilsynstimer.

Der er adgang til overførsel af midler mellem skole og SFO.

Åbningstid

SFO: Den daglige åbningstid varierer fra skole til skole og er ikke nødvendigvis ens på ugens dage.

Skolen og skolebestyrelsen tilrettelægger åbningstiden. Den vejledende ugentlige åbnings- tid er 21½ time, der fastlægges inden for den vejledende åbningstid mellem kl. 6.30 og kl.

17.00 og rammeåbningstiden på 20 – 23 timer.

Skolefritidsordningerne er åbne på alle skoledage samt i skolernes ferier.

Den enkelte skoles SFO kan være lukket i 2 – 3 uger i sommerferien, men eleverne vil i gi- vet fald modtage tilbud om pasning i en anden SFO. Dette gælder også på de øvrige lukke- dage, som er fredag efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag, den 24.december og den 31.december samt dagene mellem jul og nytår. Der tilbydes dog ikke pasning Grundlovs- dag og den 24. december.

Elevgruppe

Elever kan gå i SFO i 0. – 2. klasse med start senest 1. maj det år, hvor eleven starter i 0. klasse.

Såfremt særlige forhold taler for det, kan ældre børn undtagelsesvis optages. Elever, der er visiteret til specialklasserne har et særligt SFO-tilbud.

Fremmødeprotokol

Der føres kontrol med fremmøde, der aftales nærmere med forældrene.

SFO-klub. Klubtilbud for 3. – 6. årgang

Klubtilbuddet er målrettet elevgruppen fra 3. – 6. årgang. Klubben er åben dagligt på sko- ledage fra første skoledag efter sommerferien og frem til og med 30. juni. Vejledende åb- ningstid er 3 timer i forlængelse af skoledagen.

Morgenpasning.

For elever i 3. klasse kan der købes morgenpasning i SFO på månedsbasis.

Øvrige forhold

Pasning i skoleferier kan tilkøbes på dagsbasis for elever i 3. klasse – dog ikke i juli.

Klubben oprettes kun ved fornøden tilslutning. Hvis denne ikke opnås, skal elever i 3. klasse tilbydes en klublignende ordning i SFO-regi med supplerende tilbud om morgenpas- ning.

Fremmødekontrol. Der foretages fremmødekontrol i klubben.

2.16. Aftale for planlægningen på skolerne.

Skolerne planlægger inden for rammerne af den aftale, der er indgået mellem Sønderborg Kommune og Sønderborg Lærerkreds.

Bilaget er senest revideret september 2021

Document Metadata

Table of Contents

Vedtægt for styrelsen af

Document Metadata