Contract
1. Anvendelse
1.1. Nedenstående samhandelsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
1.2. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S forbeholder sig ret til at ændre i samhandelsbe- gelserne. Gældende samhandelsbetingelser er tilgængelige på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
2. Kørsel og tømning
2.1. Kørsel foretages på faste tømningsdage, i faste udførsels-
/afhentningsintervaller eller efter bestilling fra kunden. Bestilt serviceydelse vil finde sted førstkommende tidspunkt, bilen er i det pågældende område. I områder, hvor Xxxxxx Xxxxxxxx A/S kommer dagligt, vil tømning/udførsel kunne finde sted inden for ca. 24 timer fra modtaget bestilling. Ved speciel afhentning, som f.eks. farligt affald, forbeholdes ret til en frist på 10 hverdage fra modtagelse af ordre.
2.2. Kunden er forpligtet til at holde adgangsvejen til containerne ryddet for såvel parkerede og henstillede genstande som for sne m.v. Hvor adgangsforholdene eller vægten af containere umuliggør normal tømning, forbeholder Xxxxxx Xxxxxxxx A/S sig ret til at fakturere for forgæves kørsel samt for omkostninger til særlig foranstaltning eller særafhentning i forbindelse med tømning.
2.3. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S skal have uhindret adgang til de opstillede affalds- containere. Kunden er derfor forpligtet til at udlevere nøgle/nøglebrik/ad- gangskort til porte m.m. pr. affaldsfraktion, inden aftalen træder i kraft.
3. Priser og betaling
3.1. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ priser er fastsat for kørsel inden for normal arbejdstid. For kørsel, der rekvireres til udførelse lørdag/søndag, på helligdage eller på hverdage uden for normal arbejdstid, beregnes tillæg.
3.2. Hvis der som følge af love eller af overenskomster med faglige organisationer sker ændringer i Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ lønudgifter eller andre omkostningsstigninger, reguleres vores priser med den procent, hvormed Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ udgifter er blevet ændret gennem de pågældende love, overenskomster eller øvrige omkostningsstigninger. De samlede behandlingsomkostninger for håndtering af affald/genbrugs-materialer reguleres tillige, når Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ omkostninger til håndtering og dækning af deponi-, forbrændings- og affaldsafgifter o.a. ændres. Der tages forbehold for generelle prisstigninger herunder prisændringer affødt af øgede miljø- og sikkerhedsmæssige krav. Tømnings-, transport- og timepriser samt øvrige ydelser og tillæg reguleres som udgangspunkt en gang årligt i april måned, eller når lovændringer træder i kraft.
3.3. Såfremt det miljøgodkendte/registrerede behandlingsanlæg ændres, fra det i aftalen nævnte, stiger/falder time-/tømnings-/kørselsprisen, svarende til ændringen i køretid.
3.4. Kundens betaling sker i henhold til faktura fra Xxxxxx Xxxxxxxx A/S. Betaling forfalder 20 dage fra fakturadato. Efter forfaldstid beregnes morarenter i henhold til renteloven over for forbrugere. Kunder pålægges 1,5% pr. måned i rente. Ved fremsendelse af betalingspåmindelse opkræves et rykkergebyr.
3.5. Hver faktura pålægges de til enhver tid gældende administrations- og håndteringstillæg samt miljøregistrering m.v.
3.6. En gang om måneden tilskrives fakturaen et dieseltillæg. Dette udgør et samlet procenttillæg for summen af ydelser, som vedrører kørsel/tømning og øvrige serviceydelser, som er omfattet af dieselforbrug. Procenttillægget reguleres i henhold til brændstofprisudviklingen.
3.7. Betaling for kørsel ud over det aftalte sker i henhold til særskilt pris- beregning.
3.8. I anførte priser, der inkluderer omkostningerne til bortskaffelse af affald, ligger følgende vægtforudsætning for brændbart affald til grund, hvis ikke andet er aftalt: volumenvægt: op til 85 kg/m3. Overskrides vægtforudsætningen, vil overvægt blive faktureret. Der opkræves et vederlag for omkostninger i forbindelse med udlæg til bortskaffelse.
3.9. Lovpligtig færdselsskiltning samt vejarealafgift i forbindelse med midlertidig opstilling af containere ved f.eks. byggerier kan være påbudt i enkelte kommuner. De til enhver tid gældende omkostninger og afgifter herfor pålægges fakturaen.
4. Leje
4.1. Lejet materiel er Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ ejendom og må kun benyttes til det aftalte eller forudsatte formål. Lejet materiel må kun tømmes af Xxxxxx Xxxxxxxx A/S eller en af Xxxxxx Xxxxxxxx A/S udpeget samarbejdspartner. Efter lejeperiodens ophør forbliver det udlejede Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ ejendom.
4.2. Lejeren har pligt til at vedligeholde det lejede materiel, således at det til stadighed er i god og brugbar stand. Ved aftalens ophør afhentes og rengøres det lejede materiel til gældende dagspriser. Materiellet skal være vedligeholdt uden anden forringelse end den, der følger af normal slitage. Lejeren hæfter for enhver skade på det lejede materiel og underlag, medmindre skaden skyldes udlejers forhold.
4.3. Lejeren er forpligtet til i lejeperioden for egen regning at holde det lejede fuldt forsikret mod hærværk, brand og tyveri.
Lejeren indestår for, at installation af det lejede ikke sker på en sådan måde, at det omfattes af panterettigheder i den pågældende bygning eller ejendom. Lejeren hæfter for enhver skade på det lejede. Lejer er ansvarlig for, at det lejede til enhver tid er korrekt og lovligt placeret, at det lejede er afmærket forskriftsmæssigt, ligesom lejer er forpligtet til løbende i lejeperioden at kontrollere dette og sikre, at det lejede ikke kan forvolde skade.
Xxxxxx Xxxxxxxx A/S kan følgelig ikke gøres ansvarlig for skade forvoldt af det lejede på person, løsøre, fast ejendom eller lignende, som indtræder, medens det lejede er i lejerens besiddelse.
I den udstrækning Xxxxxx Xxxxxxxx A/S måtte blive pålagt ansvar, herunder produktansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Xxxxxx Xxxxxxxx A/S skadesløs i samme omfang.
Kunden er endvidere forpligtet til at godtgøre samtlige omkostninger, som Xxxxxx Xxxxxxxx A/S måtte have til førelse af en eventuel sag om spørgsmålet.
4.4. Lejesatser indeksreguleres en gang årligt i april måned.
4.5. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S er berettiget til for lejers regning at hjemtage det lejede materiel, hvis lejeren misligholder sine forpligtelser. Dette gælder også, såfremt lejerens bo undergives insolvensbehandling, eller såfremt lejerens økonomiske forhold i øvrigt skønnes at være af en sådan art, at der er væsentlig risiko for misligholdelse af forpligtelserne over for Xxxxxx Xxxxxxxx A/S.
4.6. Ved lejemålets start/ophør leveres/afhentes det lejede materiel af Xxxxxx Xxxxxxxx A/S for lejers regning i overensstemmelse med gældende kørselstakster for levering/hjemtagning.
5. Affaldets dimensioner og karakter
5.1. Kunden er ansvarlig for affaldets sammensætning og for at affaldet og de genanvendelige materialer, som Xxxxxx Xxxxxxxx A/S afhenter, er sorteret i overensstemmelse med de krav til materialeart og dimensioner, som Xxxxxx Xxxxxxxx A/S, det miljøgodkendte/registrerede behandlingsanlæg samt hjemstedkommunens regulativ har fastsat. Afvises affaldet/genbrugsmaterialer af behandlingsanlægget, tages forbehold for tilbagelevering af affald/genbrugs-materialer til kunden. Skyldes afvisningen forhold, som kunden bærer ansvaret for, herunder fejlsortering/fejldeklaration, skal kunden betale de med tilbageleveringen/ behandlingen forbundne omkostninger og tillæg m.v.
5.2. Affaldet behandles på miljøgodkendte behandlings-/genanvendelsesanlæg i Danmark og i udlandet i henhold til transportforordningens og affaldsbekendt-gørelsens bestemmelser. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S er godkendt og registreret som indsamlingsvirksomhed m. forbehandling, mægler/for- handler og transportør og foretager de lovpligtige indberetninger til Affalds- datasystemet på affaldsproducentens vegne. For yderligere information henvises til xxx.xxx.xx.
5.3. Kunden erklærer at være bekendt med og at overholde den til enhver tid gældende miljølovgivning vedrørende affaldshåndtering og -sortering.
5.4. Affald/genbrugsmaterialer, der under transport, ved deponering, forbrænding eller videre behandling kan forvolde skade på det omliggende miljø eller i øvrigt ikke er i overensstemmelse med det miljøgodkendte/ registrerede behandlingsanlægs krav, må ikke anbringes i affalds-
/genbrugsbeholdere.
Alle udgifter som følge af ovennævnte forhold påhviler kunden. Flydende affald, der under transport, kan forvolde skade på det omliggende miljø eller i øvrigt ikke er i overensstemmelse med det miljøgodkendte behandlingsanlægs krav, skal deklareres i henhold til gældende lovgivning. Alle udgifter, som følge af ovennævnte forhold, påhviler kunden.
5.5. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S er ISCC-certificeret på området organisk affald. Det betyder, at kunder, der leverer madaffald til Xxxxxx Xxxxxxxx A/S, kan blive udvalgt og kontaktet til at deltage i forbindelse med ekstern audit.
6. Ansvar
6.1. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S har ansvaret for opfyldelse af offentligretslige regler om transport og håndtering af affald/genbrugsmaterialer. Dette gælder dog kun, såfremt kunden ikke har fejldeklareret affaldet/genbrugsmaterialer.
6.2. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ erstatningsansvar, herunder eventuelt produktansvar, for tingskade eller skade på fast ejendom og genanvendelige materialer er begrænset til 1 mio. X.xx. pr. skade (herunder en serie af skader). Xxxxxx Xxxxxxxx A/S fraskriver sig ansvar for driftstab eller andre følgeskader, der opstår på grund af ansvarspådragende handlinger eller undladelser.
6.3. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S erstatter bortkomne nøgler udleveret til porte m.m. Omstilling af låsesystemer erstattes ikke.
6.4. I intet tilfælde er Xxxxxx Xxxxxxxx A/S ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste, tidstab eller andre økonomiske konsekvenstab. De nævnte begrænsninger i Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ ansvar gælder ikke, hvis Xxxxxx Xxxxxxxx A/S har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. I den udstrækning Xxxxxx Xxxxxxxx A/S måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Xxxxxx Xxxxxxxx A/S skadesløs i samme omfang, som Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ ansvar er begrænset efter det ovenfor anførte. Kunden er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler produktansvarssagen mod Xxxxxx Xxxxxxxx A/S.
6.5. Xxxxxx Xxxxxxxx A/S er medlem af brancheorganisationerne DI, ARI og Dakofa.
7. Force majeure
7.1. Såfremt Xxxxxx Xxxxxxxx A/S, på grund af eksempelvis krig eller andre uroligheder, brand, forsyningsvanskeligheder, arbejdskonflikter hos Xxxxxx Xxxxxxxx A/S eller Xxxxxx Xxxxxxxx A/S’ leverandører, klimatiske vanskeligheder samt forhold, der i øvrigt falder ind under force majeure, forhindres i at udføre aftalte forpligtelser, fritager disse forhold Xxxxxx Xxxxxxxx A/S for erstatningspligt over for kunden.
8. Opsigelse
8.1. Aftalen kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til udløb på årsdagen for aftalens ikrafttræden, dog er 1. år uopsigeligt.
9. Reklamation
9.1. Enhver reklamation skal være specificeret og fremsættes skriftligt således, at den er Xxxxxx Xxxxxxxx A/S i hænde senest 8 dage efter overgivelse af lejede genstande eller udførelse af kørsel.
10. Tvister
10.1. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne i anledning af aftalen og relaterede forhold skal afgøres efter dansk ret.
10.2. Tvister skal eksklusivt afgøres ved Retten i Odense som værneting.